Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Europæisk business

Copenhagen Business School - Handelshøjskolen
30/09-2016 12:03
2016-2
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Frederiksberg

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Karin Tovborg Jensen, ktj.edu@cbs.dk, tlf.: 38153302

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Bachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Europæisk business

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
European Business

Den uddannedes titel på dansk
Bachelor (BSc) i europæisk business

Den uddannedes titel på engelsk
Bachelor of Science (BSc) in European Business

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Samfundsvidenskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Dansk A
Matematik B
Engelsk A
Historie B ELLER
Samfundsfag B ELLER
Samtidshistorie B ELLER
Idéhistorie B ELLER
International økonomi B


Uddannelsen omfattes af de almindelige adgangskrav for de erhvervsøkonomiske uddannelser. Dog har vi valgt at opretholde et krav om engelsk A, da uddannelsen har et internationalt sigte, og da de fleste relevante overbygningsuddannelser udbydes på engelsk, vil det være nødvendigt med høje engelsk kundskaber. Da uddannelsen udbydes på dansk, skal man også beherske dette.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
180

Beskrivelse af uddannelsen

Den foreslåede uddannelse, BSc i europæisk business er en omfattende reform af det eksisterende program BA i europæisk business. Uddannelsen indeholder en del elementer af det eksisterende program, men har et markant øget fokus på erhvervsøkonomi, metode og komparativ politisk økonomi. Derfor søger vi om prækvalifikation. Reformen af programmet er motiveret af et ønske om at skifte hovedområde og overgå fra BA i europæisk business til BSc i europæisk business og derved give de studerende mere attraktive muligheder for videreuddannelse inden for et felt med væsentligt højere beskæftigelse (se bilag 4.6.). Den nuværende BA i europæisk business, som lukkes med denne reform, var forankret i den erhvervshumanistiske tradition og har et stort element af sprog (engelsk, tysk, fransk eller spansk). Uddannelsen har allerede i dag et stort ansøgerfelt, som forventes at vokse med reformen. Reformen er baseret på input og efterspørgsel fra nuværende studerende (BA EBs Quality Board), dialog med aftagerpaneler og udviklingen af CBS’s kompetenceområder.


 


BSc. i europæisk business (EB) er en forskningsbaseret interdisciplinær uddannelse, der kombinerer samfundsvidenskab, -økonomi og kulturstudier ud fra et erhvervsøkonomisk og komparativt perspektiv. Uddannelsen har til formål at bibringe bacheloren et helhedssyn på danske virksomheders udvikling fra nationale virksomheder til europæiske og globale virksomheder, samt en forståelse af den kontekst virksomheder agerer i såvel lokalt som globalt. Dette helhedssyn af virksomheder i en national, europæisk og global kontekst er essentielt for internationaliseringen af danske virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, der stadig er meget regionalt og nationalt forankrede. Uddannelsen giver kompetencer til at hjælpe danske virksomheder ud på den europæiske og globale arena, hvilket især er vigtigt for specialiserede og vidensintensive virksomheder fra små åbne økonomier, som den danske.


 


Formålet med uddannelsen er at give den studerende en teoretisk og metodisk ballast, der giver evne til refleksion over kompleks beslutningstagning i virksomheden, samt redskaber til kvalificeret deltagelse i tværfaglig problemløsning omkring internationalisering. Desuden skal den studerende opnå metodiske kompetencer til, selvstændigt eller i samarbejde med andre faggrupper eller internationale netværk, at træffe valg, der er solidt forankret i komparative analyser på tværs af det organisatoriske, nationale og internationale niveauer. De metodiske færdigheder er integreret i relevante fag, således at kvantitative metodiske færdigheder opnås i forbindelse med undervisning i komparativ politisk økonomi og de kvalitative metodiske færdigheder ligger i forbindelse med caseundervisning og udarbejdelse af nye cases om virksomheders internationalisering. Desuden lægges vægt på evnen til at kunne koordinere projekter og deltage i alle faser af virksomhedens udvikling fra lokal til regional, og fra national til europæisk og global virksomhed. I løbet af uddannelsen får den studerende ligeledes evner til at agere hensigtsmæssigt i fagligt og/eller kulturelt komplekse situationer. Den økonomiske forståelse udvikles fra det organisatoriske niveau til det nationale og internationale niveau igennem de 3 år. 


 


Det er et væsentligt sigte med studiet at opnå et frugtbart samspil mellem samfundsvidenskabelige discipliner. Med henblik på dette indgår der i studiet bl.a. problemorienterede caseopgaver og på flere kurser finder der en kombination af fagelementer sted. Studiet indeholder et halvt års ophold i et andet europæisk land og afsluttes med et bachelorprojekt. Studiets progression følger logikken: Danmark, i Europa, i verden. Bacheloruddannelsens 1. år tager sigte på at give en introduktion til Europa set med en dansk virksomheds øjne samt et godt/operativt fundament i såvel komparativ analyse som kultur- og erhvervsøkonomi. På bacheloruddannelsens 2. år er både den europæiske og den internationale forretningskontekst i fokus, dels som selvstændige emner men også som betingelser for virksomhedens strategiske udvikling fra lokal til global aktør. På 3. år bliver den studerende rustet til at være en aktiv deltager i virksomhedens udvikling fra lokal til global aktør gennem kurser i internationalisering udenfor Europa, organisationsanalyse, makroøkonomi og regnskab. Tværfagligheden og samspillet mellem studiets forskellige elementer konsolideres med bachelorprojektet. Det organiserende omdrejningspunkt i uddannelsens samfundsvidenskabelige fag er således et virksomhedsperspektiv, hvor man ser på omgivelserne inde fra virksomheden og ud, og progressionen er – ud over en stigende kompleksitet - forbundet med en bevægelse fra Danmark via Europa (EU) til resten af verden.


 


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Kompetenceprofil


Bachelorer i europæisk business (se bilag 2.1. for en sammenligning med det eksisterende BA EB program) har en bred forståelse af danske virksomheders vilkår i en europæisk og global businesskontekst. Gennem anvendelse af samfundsvidenskabelige teorier evner bachelorerne således at analysere de udfordringer og muligheder, danske virksomheder står overfor i konkurrencen på nationale og globale markeder. Den samfundsvidenskabelige indsigt opnået gennem uddannelsen er baseret bredt på teorier omhandlende økonomiske, politiske og kulturelle institutioner, der tilsammen udgør businesskonteksten for små, mellemstore og globale danske virksomheder.



VIDEN: Bachelorer i europæisk business har:
- viden om europæisk business og globale markeder (f.eks. emerging markets, aktuelle udfordringer for den europæiske økonomi), samt anden viden, der kan støtte en europæisk virksomheds evne til at optræde som spiller på europæiske og globale markeder.
- viden om det europæiske indre marked, med særlig fokus på forskellige tilknytningsforhold til det europæiske samarbejde.
- har forståelse for den institutionelle kontekst danske virksomheder opererer i på europæisk og globalt plan.
- gennemgået og reflekteret over grundlæggende videnskabsteoretiske spørgsmål, og lært om og anvendt såvel kvalitative som kvantitative metoder på originalt datamateriale. Bachelorerne har opnået ikke blot evnen til reflekteret og kritisk stillingtagen men også at udvikle forskellige typer af viden, som virksomheder lægger til grund for deres beslutninger og strategier med sigte på at fremme virksomhedens markedsposition.
- kendskab til teoretiske perspektiver og typer af vidensformer, der inkluderer fagdiscipliner som økonomi, organisationsstudier, politologi og kulturstudier og sætter bachelorerne i stand til at udføre en bred vifte af opgaver med relevans for danske virksomheder, hvad end de er små, mellemstore eller deltagere i globale markeder.
- indsigt i de europæiske og globale udfordringer, politiske såvel som kulturelle og økonomiske, danske virksomheder står overfor.


FÆRDIGHEDER: Bachelorer i europæisk business:
- kan forstå grundlæggende økonomiske sammenhænge i virksomheder og det omgivende samfund, samt de udfordringer danske virksomheder står overfor, når de søger adgang til europæiske og globale markeder
- har erfaring med anvendelse af og kritisk refleksion over kvalitative og kvantitative metoder.
- har forståelse for den institutionelle kontekst danske virksomheder opererer i på europæisk og globalt plan.


KOMPETENCER: Bachelorer i europæisk business:
- kan etablere et beslutningsgrundlag for danske virksomheders ageren på de europæiske og globale markeder
- kan håndtere tværkulturelle udfordringer i studie- og arbejdssammenhænge.
- kan kommunikere og forhandle kvalificeret med en bred vifte af interessenter og derved løse konkrete opgaver af forretningsmæssig og strategisk art.
- er i stand til selvstændigt at identificere, analysere og håndtere erhvervsmæssige og kulturelle udfordringer i virksomheder og andre organisationer, samt foreslå løsninger og argumentere for disse.
- kan indgå i tværfagligt samarbejde med fokus på virksomheders udvikling i en dansk, europæisk og international kontekst.
- kan påtage sig opgaver i forbindelse med strategiudvikling.
- kan tage ansvar for egen læring og for løbende udvikling af faglige kompetencer.


Uddannelsens konstituerende faglige elementer


Overordnet set består uddannelsen af de konstituerende moduler: ”Business” (5 fag: Erhvervsøkonomi, Mikroøkonomi, International Business, Makroøkonomi, Regnskab i alt 37,5 ECTS), ”Business & Politik” (6 fag: Danske virksomheder i Europa, Videnskabsteori, Danmarks konkurrenceevne i et komparativ og internationalt perspektiv, Virksomhedsstrategi i et netværksperspektiv, European Political Economy, Internationalisering uden for Europa; i alt 60 ECTS) ”Business & Samfund” (5 fag: Culture and Cultural Economy, Organisationsanalyse, The European Business context, Kommunikationsstrategi fra et erhvervsøkonomisk perspektiv, Applied research design i alt 37,5 ECTS).


Dertil kommer et bachelorprojekt (15 ECTS) og et obligatorisk udlandsophold eller internship (i alt 30 ECTS).


I bilag 2.2. er vedhæftet studiediagram, der viser uddannelsens struktur efter reformen, samt den nuværende uddannelsesstruktur med de elementer der udgår. Fagbeskrivelserne kan findes i bilag 2.3.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Som en erhvervsøkonomisk uddannelse foreslås uddannelsen placeret på takst 1.


Forslag til censorkorps
Det erhvervsøkonomiske censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling til prækvalifikationsansøgning for Bachelor i Europæsk Business.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse

Der er en klar efterspørgsel efter EB’s interdisciplinære kombination af analytisk tænkning, anvendelse af kvantitative og kvalitative metoder og konceptuel viden om virksomheder og deres internationaliseringsproces på det danske arbejdsmarked. Dette behov afspejles yderligere i danske virksomheders øgede internationalisering og oprettelse af datterselskaber i udlandet (se bilag, 4.4, danske datterselskaber i udlandet.). Siden 2007 har der været en kontinuerlig stigning, og siden 2013 har denne stigning oplevet en kraftig vækst. Oprettelse af datterselskaber sker i led med at danske virksomheder i øget grad forsøger at afsætte og producere deres varer og tjenester på det globale marked. I dag eksisterer der over 12.000 (se bilag 4.4) danske datterselskaber i udlandet, og det kræver specialiserede medarbejdere i virksomhederne for at administrere internationaliseringsprocessen.


I takt med danske virksomheders internationalisering, stiger virksomheders eksport også (se bilag 4.5.). Dette skyldes bl.a. at et større antal små og mellemstore virksomheder søger ud til det europæiske og globale marked for at øge deres konkurrenceevne. Denne tendens afspejles også i aftagerundersøgelsen udført i forbindelse med reformen af uddannelsen (se bilag 3). De konkrete behov fra erhvervslivet søges afdækket igennem uddannelsens enkelte moduler (se bilag 5.2.) Denne tabel tager således stilling til kommentarer og konkrete behov fra aftagernes side og viser hvordan disse imødekommes gennem det faglige indhold på uddannelsen.


Ifølge et notat udarbejdet af Cevea (se bilag 4.3. Fremtidens Job), med baggrund i data fra World Economic Forum vil arbejdsmarkedet, grundet teknologiske og demografiske udviklinger, forandre sig de kommende år. Det forventes, at den største stigning vil være i jobtyper indenfor ledelse, finans og erhverv henholdsvis med 416.000 og 492.000 beskæftigede. Dette vil sandsynligvis også afspejles på det danske arbejdsmarked, hvor der både vil opstå nye jobs og der vil ske en forskydning af eksisterende jobs i denne retning. Vi vurderer, at det er vigtigt at løbende tilpasse uddannelserne således at de passer til ændringerne på arbejdsmarkedet og i erhvervslivet. Prognosen viser, at der er et behov for højtuddannede specialiserede medarbejdere der er i stand til at følge den løbende udvikling, der finder sted på globalt plan.


DET DANSKE ARBEJDSMARKED


Grundet det begrænsede kendskab til EB på det danske arbejdsmarked har vi spurgt om feedback fra en række danske virksomheder og interesseorganisationer, der varetager  en stor del af danske små og mellemstore virksomheders interesser. Efter at have præsenteret den nye uddannelsesprofil til dem, var tilbagemeldingerne overordnet positive, som eksempelvis:


”(Der eksisterer et) rigtigt stort behov (for en bachelor som EB). Lige nu er det ca. de 100 største danske virksomheder, der står for omkring 80 % af al eksport, og vi vil gerne have at flere små og mellemstore virksomheder får mulighed for at kunne medvirke.” (Michael Bremerskov Jensen, Chefkonsulent,  Dansk Erhverv, Interview).


”Der er stort behov, idet det er de små og mellemstore virksomheder, der har brug for den største hjælp. De står ofte overfor udfordringer, de ikke selv kan løse, og dér ville en sådan en kandidat kunne hjælpe. Vi mangler folk der har en konkret forståelse for sammenhængen mellem virksomhederne og de forskellige markeder.” (Henrik Egede, Direktør, FEHA, Interview)


Den nye uddannelsesprofil blev præsenteret for yderligere interessenter og aftagere for at dokumentere det konkrete behov for ændringerne i uddannelsen på det danske arbejdsmarked. Efterfølgende har vi gennemført interviews med de pågældende personer for både at undersøge de konkrete behov men også for at inkorporere aftagernes feedback i uddannelsen.


Udover aftagerundersøgelsen har vi inddraget arbejdsmarkedsanalyser, der skulle differentiere vores undersøgelse og danne et overblik over det samlede arbejdsmarked in Danmark. Dansk Industri har udarbejdet en analyse (se bilag 4.2.) der skitserer behovet for uddannede på det danske arbejdsmarked. Særlig relevant virker behovet for højtuddannede med en  samfundsfaglig uddannelsesbaggrund. I 2030 vil der, ifølge analysen, mangle op til 7.000 uddannede, med en  samfundsfaglig uddannelsesbaggrund, på det danske arbejdsmarked (se bilag 4.2. side 12). Dette scenarium gengiver den globale udvikling nævnt ovenfor, som viser at den globale demografiske og teknologiske udvikling vil have indflydelse på det danske arbejdsmarked. Det kan derfor understreges at udviklingen vil skabe nye jobs men samtidig være ansvarlig for de forandrede forventninger til nyuddannede dimittender.


AFTAGERUNDERSØGELSE


Aftagerundersøgelsen blev gennemført blandt 3 potentielle aftagere og 3 organisationer, der qua deres medlemsrepræsentantskab kunne udtale sig på vegne af adskillige aftagere og dermed afdække forskellige brancher, virksomhedsstørrelser og en stor geografisk spredning. Aftagerundersøgelsen kan således kategoriseres i to hovedgrupper; virksomheder og organisationer.


Undersøgelsen afdækkede primært kvalitative aspekter af arbejdsmarkedsbehovet. Undersøgelsen inkluderede både små (1-10 ansatte), mellemstore (11-100 ansatte) og store (100+ ansatte) virksomheder fra forskellige relevante brancher (se bilag 3.1. for en tabel over respondenter).


Efter at have analyseret svarene fra de adspurgte tegnede sig et klart billede af at der eksisterer et stort behov for en uddannelse som EB. De tre potentielle aftagere (virksomheder) gav udtryk for at kombinationen af kompetencer, der giver en forståelse for danske virksomheder samtidig med at have kendskab til internationale markeder giver store chancer for både at skabe nye arbejdspladser men også for at indgå i stillinger der kræver denne kombination af viden og kompetencer.


I løbet af interviewene havde respondenterne mulighed for frit at kommentere på udsigten til en uddannelse i EB. De ændrede elementer i uddannelsen modtog en meget positiv og konstruktiv feedback.


Vi gengiver nogle af citaterne nedenfor og relevante steder i ansøgningen. Se i øvrigt bilag 3 for komplet fortegnelse og transskription af interviews.


De følgende citater viser at mange mindre virksomheder har et stort behov for kandidater, der er i stand til at tilgodese små og mellemstore virksomheders specielle udfordringer.


”Vi har en case-virksomhed, der har 45 ansatte. De producerer i Kina, til hele verden, så de arbejder allerede internationalt. Men det viser, at det er vigtigt at forstå fremmede markeder, også når man er en mindre virksomhed.” (Sven Heckermann, Direktør, Hetech Aps)


”Det er et relevant tema og det virker som om at der ikke er stor fokus på det hos vores medlemmer. Mange gange har de ikke folk der er specialiserede indenfor området, fordi der ofte er en meget lav succesrate for aktiviteter i udlandet. Mange virksomheder ansætter ingeniører der kender produkterne men ikke folk til specifikt at tage sig af udenlandske markeder. Vi har over 170 medlemmer, hvoraf mange er meget små og ikke har kompetencerne til at kigge på det globale marked.” (Michael Johanson, Head of Department, Development and Communications, Cleancluster)


”(Uddannelsen) er meget vigtig, ikke kun for min virksomhed men for hele branchen,  især med fokus på eksport. Jeg mener, at hvis man ikke kan eksportere, så får man ikke de bedste produkter, fordi så møder man ikke alle konkurrenter. Det kan godt være at man får succes på et niche-marked i Danmark, men det er kun hvis man er på andre markeder, man får udviklet de bedste produkter.” (Per Lachenmeier, Direktør, Easyrobotics)


”Virksomhederne har mange gange de rigtige produkter men ikke know-how til at eksportere og handle udenfor Danmark. ” ((Michael Bremerskov Jensen, Chefkonsulent,  Dansk Erhverv)


”Hvis de kommer ud til virksomheder, så kan de (kandidaterne) jo netop skabe deres egne arbejdspladser. De kan skabe en hel eksportafdeling, hvis de ved hvad vi skal gøre for at komme til andre markeder.” (Kjeld Bagger Direktør, AVS Danmark ApS)


”Uddannelsen er bestemt noget vores medlemmer vil have gavn af. Mange gange ansætter de produktspecialister og sælgere, der ikke fokuserer på international udvikling og eksport.” (Michael Johanson, Head of Department, Development and Communications, Cleancluster)


Opsummerende kan det siges, at ændringerne i EB uddannelsen tilgodeser behovene på det aktuelle arbejdsmarked og reagerer på aftagernes konkrete behov indenfor kombinationen af færdigheder og kompetencer. Vi har i denne forbindelse kigget på de konkrete behov fra aftagernes side og sammenlignet dem med de kompetencer, EB uddannelsen giver de studerende (se bilag 5.2., Hvordan uddannelsen matcher det konkrete aftagerbehov). De konkrete behov er dækket i kompetencerne dimittenderne opnår  gennem uddannelsens enkelte moduler.


BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN FOR DIMITTENDER I EUROPÆISK BUSINESS


For at afdække behovet for en ny bacheloruddannelse i EB på arbejdsmarkedet er det desuden relevant at forholde sig til den mulige dimittendbeskæftigelse for således at afdække, hvorvidt bachelorer i EB (eventuelt med en relevant kandidatoverbygning) kan forventes at finde beskæftigelse. Det har i vores aftagerundersøgelser ikke været muligt at afdække efterspørgslen efter specifikke kombinationer af en bachelor i EB med de forskellige kandidatspor som er skitseret i kriterium 2: Sammenhæng Med Uddannelsessystemet og Videreuddannelsesmuligheder.


Det er vanskeligt at beskrive efterspørgslen efter en bacheloruddannelse, da en stor del af de studerende fortsætter på en kandidatuddannelse, og det er derfor beskæftigelsen på de relevante kandidatuddannelser der skal vurderes.


Det ændrede faglige indhold tillader EB dimittender at kvalificere sig til yderligere erhvervsøkonomiske og samfundsfaglige kandidatuddannelser. Imidlertid må det bemærkes, at langt størstedelen af de anførte kandidatuddannelser har en høj beskæftigelsesgrad (jf. 2015-tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). Eksempelvis ligger dimittendledigheden fra International Business and Politics, som EB dimittender har retskrav på, i 4-7. kvartal, 2011 på 5,8 %.


Selvom en stor del af EB dimittender vil fortsætte med deres studier og søge ind på en kandidatuddannelse, opnår de kompetencer der kvalificerer dem til arbejdsmarkedet. Bl.a. kan det, at være i stand til teoretisk og praktisk at identificere, analysere og håndtere erhvervsmæssige og kulturelle udfordringer i virksomheder, samt foreslå løsninger, give virksomheder mulighed for at ansætte dimittender, der kan indgå aktivt i virksomhedens daglige drift. Dimittenderne opnår samtidig, gennem uddannelsen, færdigheder som små og mellemstore virksomheder vil have stor gavn af, bl.a. kan de påtage sig opgaver i forbindelse med strategiudvikling, for eksport og internationalisering som danner grundlag for beslutningstagen i virksomhederne.


EB uddannelsen (evt. suppleret med en kandidatuddannelse) sigter mod beskæftigelse i:


• Konsulentbranchen
• Cleantech branchen
• Energibranchen
• Fødevare industrien
• Evt. mindre og / eller større produktionsvirksomheder
• Evt. offentlige institutioner og NGO’er
• Evt. branche- og interesseorganisationer
 
Dimittender med en kandidatuddannelse i M.Sc. International Business and Politics finder erfaringsmæssigt arbejde i disse brancher, afhængigt af deres specialisering.


Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender

Allerede ved godkendelsen af den oprindelige bacheloruddannelse i EB blev det dokumenteret at uddannelsens beskæftigelses udsigter var gode, og at man gennem en drejning af de mere traditionelle erhvervssproglige uddannelser ville rette sig mod et nyt og bredere beskæftigelsessigte. Med dette forslag forstærkes denne udvikling, den erhvervsøkonomiske og internationale profil skærpes og styrkes. Dette understøttes af at overbygningsmulighederne ændres væsentligt, fra en cand.ling.merc. (MCO) til en mere bred vifte af erhvervsøkonomiske overbygninger.


Da EB og dens nuværende overbygningsmuligheder er relativt nye, er det svært at vurdere den historiske ledighed. Selvom der i øjeblikket gennemføres en tilpasning af de erhvervssproglige uddannelser så de bliver mere erhvervsrettede, så må CBS konstatere at ledigheden på de erhvervssproglige kandidatuddannelser generelt set er markant højere end på de erhvervsøkonomiske uddannelser. Dette er også årsagen til, at den gamle cand.ling.merc. uddannelse er blevet dimensioneret. Man skal være forsigtig med at vurdere de enkelte mindre uddannelser, fordi en række af dem har meget få dimittender, men generelt må man sige at billedet er tydeligt. Derfor ønsker vi med denne reform af uddannelsen at kvalificere dimittenderne til mere beskæftigelsessikre områder. En oversigt over nyuddannedes beskæftigelse for henholdsvis de erhvervsøkonomiske og erhvervshumanistiske uddannelser er vedlagt i bilag under punkt 4.6., nyuddannedes beskæftigelse.


Som beskrevet ovenfor, viser det sig at der er et stigende behov blandt virksomheder for de kompetencer uddannelsen afdækker. Det er derfor sandsynligt, at der på det danske arbejdsmarked er et stort behov for dimittender fra EB de næste år.


De kvalitative tilbagemeldinger på uddannelsen har overordnet været meget positive og dokumenterer i sig selv et arbejdsmarkedsbehov.


”I blandt vores nuværende medlemmer er der 2-3 der arbejder med at komme til udlandet. I min tidligere stilling havde vi over 500 medlemsvirksomheder indenfor software-/ IT-branchen og der var stort behov for medarbejdere der kunne hjælpe med eksport og internationalisering.” (Henrik Egede, Direktør, FEHA, se aftagerundersøgelse).


Behovet er svært at udtrykke i konkrete tal, da uddannelsen i sig selv kan være med til at skabe nye arbejdspladser. Idet uddannelsen sigter efter danske virksomheder på tværs af brancher sikres det at de nyuddannede opnår kompetencer der kan anvendes i adskillige sammenhæng.


Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Aftagerene er udvalgt på tværs af fagmiljøer, indenfor områder, hvor dimittender typisk vil kunne finde ansættelse. De valgte aftagere er således direktører, ledere og medarbejdere inden for brancher og brancheorganisationer, der tilsammen repræsenterer en betydelig andel af Danmarks potentielle eksportvirksomheder. Dansk Erhverv har alene 17.000 medlemmer, som udgør et stort antal af de samlede virksomheder, der burde indgå i en aftagerundersøgelse. Yderligere repræsenterer Cleancluster en branche der oplever en stærk vækst på global plan og dermed er deres medlemmers behov af særlig interesse når det gælder fremtidige prognoser. Virksomhederne i undersøgelsen viser det formodede behov af uddannelsen blandt mindre virksomheder i Danmark og giver dermed et godt overblik over hvad virksomheder, på tværs af brancher, ønsker.


Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Vi har brugt de input, vi har fået fra vores potentielle aftagere fra aftagerundersøgelsen i overvejelserne omkring uddannelsens opbygning for således at sikre, at uddannelsen matcher det påviste behov. Bl.a. bør her nævnes, det store behov for akademiske og praktiske færdigheder for nyuddannede, som imødekommes med det obligatoriske udlandsophold eller internship, hvorigennem EB dimittender forventes at opnå praktiske færdigheder og erfaring fra udenlandske markeder. Både udlandsopholdet og internship vil kvalificere dimittenderne således, at de lever op til aftagernes behov og ønske om, at dimittender bør have praktisk erfaring når de kommer ud på arbejdsmarkedet. Dimittender fra EB vil derfor allerede med en bachelor uddannelse opnå et kvalifikationsniveau, som gøre dem i stand til aktivt at indtage adskillige roller i virksomheder, se afsnit om  EB dimittenders beskæftigelsesmuligheder.


Som det endvidere fremgår af den stigende internationalisering af danske virksomheder, vil behovet for specialiseret arbejdskraft stige fortsat (se bilag 4.4.). Mange datterselskaber bliver oprettet i takt med virksomheders internationaliseringsproces, derfor er det en god indikator for behovet for en uddannelse der tager udgangspunkt i denne proces. Oftest vil man dog opleve, at det særligt, for små og mellemstore virksomheder betyder en enorm udfordring at deltage i det globale marked.  Nødvendigheden af en uddannelse der tager denne tendens og mindre virksomheders udfordringer som udgangspunkt er derfor meget relevant i den aktuelle udvikling.


Dansk Industri har lavet en analyse af  det fremtidige behov af arbejdsmarkedet og uddannelser (bilag 4.2.). Heraf fremgår, at det danske arbejdsmarked efterspørger højtuddannede fagfolk, særligt indenfor tekniske og samfundsvidenskabelige områder. Analysen skitserer et scenarium, hvor; ”Danmark udvikler sig til et land, der udvikler high-end produkter – produkter med et stort videnindhold, og hvor der ikke udelukkende konkurreres på pris, men mere på funktionalitet, design og brand.” Dette er et scenarium der også observeres blandt respondenterne i vores aftagerundersøgelse, hvor netop denne type af produkter ønskes afsat på det globale marked. Uddannelsen i EB udviser også i denne sammenhæng en høj aktualitet og opfylder dermed behovet for kandidater, der er i stand til hjælpe danske virksomheder med at deltage i det globale marked. Da engelsk indgår i uddannelsen som undervisningssprog forventes det af dimittenderne at de har sprogfærdigheder, der imødegår aftagernes behov ift. de grundlæggende sprogkrav som bliver efterspurgt. Det faglige sigte samt de ønskede kompetencer viser alt i alt et godt match.


Sammenhæng med eksisterende uddannelser

Uddannelsen i europæisk business omfatter fag, der ligger indenfor erhvervsøkonomi. EB adskiller sig imidlertid fra andre danske bacheloruddannelser med et erhvervsøkonomisk fokus (på AU, SDU, CBS) idet uddannelsen tager udgangspunkt - og indholdsmæssigt fokus - i danske virksomheder og deres internationaliseringsproces fra Danmark, til Europa og resten af verden.


Det vurderes på denne baggrund, at EB ikke vil være konkurrent til lignende uddannelser, deres studerende og jobs.


Europæisk business er unik, idet den kombinerer dybdegående kendskab til EU og samtidig danske virksomheders forhold til internationalisering og internationale markeder. EB bliver udbudt på dansk og tager udgangspunkt i danske virksomheders ageren på fremmede markeder dermed tilbyder uddannelsen et særligt perspektiv, der afgrænser den fra eksisterende uddannelser på CBS såvel som uddannelser på andre uddannelsesinstitutioner udbudt i Danmark.


På CBS adskiller EB uddannelsen sig fra andre programmer inden for emnerne erhvervsøkonomi, kultur og sprog, og international politisk økonomi. Som det fremgår af figuren (se bilag 5.1., diagram over EB’s forhold til eksisterende uddannelser på CBS) er relationen mellem EB og de 3 tætteste uddannelser ved CBS der fokuserer primært på hhv. kultur, business og politik, at EB netop integrerer alle tre elementer i en businesssammenhæng. Reformen af uddannelsen rykker således EB fra et fokus på sprog og dermed en erhvervssproglig uddannelse til at være en samfundsfaglig uddannelse, der integrerer de forskellige elementer i højere grad.


CBS uddannelsen i Business, Language and Culture (BSc BLC) giver indsigt såvel i international forretningsudvikling og økonomi som i kulturelle forhold og sprog. Uddannelsen bliver udbudt på engelsk og som andet fremmedsprog kan studerende vælge mellem fransk, tysk eller spansk. EB afgrænser sig ved at have indholdsmæssigt fokus på erhvervsøkonomiske problemstillinger i et dansk perspektiv.


CBS uddannelsen International Business and Politics ( BSc IBP) lærer studerende at analysere, hvordan internationale politiske og økonomiske forhold påvirker en given forretningsvirksomhed. Uddannelsen giver en international tilgang til erhvervsøkonomien, og kendskab til de politiske forhold, som en virksomhed skal tage hensyn til. EB afgrænser sig ved at fokusere på danske virksomheders internationalisering. Således er det politiske perspektiv mere fokuseret på institutionelle rammer for virksomheder og mindre på institutionerne i sig selv.


CBS uddannelsen i International Business (BSc IB) indeholder erhvervs- og samfundsøkonomiske fag, samt en række redskabsfag som matematik, økonomi, statistik og erhvervsret. Hvor IB uddannelsen fokuserer meget på globale virksomheder, tager EB udgangspunkt i danske virksomheder, deres internationalisering og komplementerer med et komparativt politisk perspektiv - med Danmark i fokus.


Forholdet til eksisterende uddannelser på CBS tydeliggøres i diagramet (se bilag 5.1., diagram over EB’s forhold til eksisterende uddannelser på CBS). Forholdet til eksisterende uddannelser anskueliggøres således og fremhæver uddannelsens tværfaglige natur og fokus på en business sammenhæng. EB afgrænser sig yderligere fra de ovennævnte uddannelser, idet det primære undervisningssprog er dansk.


Konsekvenser for eksisterende uddannelser


De bacheloruddannelser, der er beslægtede med EB (f.eks. International Business, International Business and Politics, Business Language and Culture), har alle større søgning end optag (se link til hovedtal 2016, side 2). Det fremgår yderligere af optagelsestallene at der på BSc International Business er 795 ansøgere i 1. prioritet i forhold til 175 optagne. På BSc International Business and Politics er der 321 ansøgere i 1. prioritet  i forhold til 137 optagne og på BSc Business, Language and Culture er der 262 ansøgere i forhold til 155 optagne i 2016. Derfor forventes et udbud af EB ikke at have nogen negative konsekvenser for disse uddannelser. Derudover er der ikke tale om en forøgelse af optaget på CBS, da det er en reform af et eksisterende program. Dermed forbliver det samlede antal optagne det samme.


Videreuddannelsesmuligheder


MSc. i International Business and Politics vil være retskrav for BSc EB.


BSc i europæisk business giver endvidere mulighed for optag på de erhvervsøkonomiske kandidatuddannelser på CBS (Cand. Merc. uddannelserne).


Disse kandidatuddannelser er alle kendetegnet ved en høj beskæftigelsesgrad. Dette giver dimittender fra EB mange videreuddannelsesmuligheder. 


Rekrutteringsgrundlag

 Bacheloruddannelsen i europæisk business henvender sig til studerende med en adgangsgivende eksamen indeholdende de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser (se sektion om adgangskrav ovenfor).


De bacheloruddannelser, der er beslægtede med EB (f.eks. International Business, International Business and Politics, Business Language and Culture), har alle større søgning end optag (se bilag 4.1., link til hovedtal 2016, side 2).


Idet der eksisterer en større efterspørgsel på ovennævnte uddannelser vurderes det, at der er et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag. Den nuværende EB uddannelse havde 120 ansøgere i 1. prioritet i 2016, hvoraf 110 blev optaget (se bilag 4.1., link til hovedtal 2016, side 2). Det vurderes ikke at ansøgertallet vil falde grundet den tilsigtede reform af EB uddannelsen. Forholdene mellem ansøgertallet til erhvervssproglige og samfundsfaglige uddannelser danner yderligere grundlag for et forventet øget ansøgertal til EB.


Forventet optag

110 studerende. Dette er optaget på det nuværende europæisk business. Optag i denne størrelsesorden sikrer at studiet har en overskuelig størrelse der giver mulighed for forskelig pædagogik samtidig med at der er mulighed for en økonomisk effektiv gennemførelse.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Ikke relevant.


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2016-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A4 - Godkendelse af ny uddannelse - BA i Europæisk business - CBS.pdf

Samlet godkendelsesbrev