Kandidat - Jura - Københavns Universitet

På den engelsksprogede kandidatuddannelse optages studerende, der har en bachelorgrad i jura fra et udenlandsk universitet samt tilsvarende udenlandske uddannelser, der er adgangsgivende til kandidatuddannelsen i jura. Studerende med en juridisk bachelorgrad fra Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, har retskrav til uddannelsen. Der er krav om engelsk på minimum niveau B. Der er krav om følgende dokumentation for engelsksprogkundskaber: TOEFL eller IELTS. Sprogtesten må ikke være over 2 år gammel. Krav til score: TOEFL Paper based test: 550, TOEFL Internet based test: 80 eller IELTS (Academic Training): A minimum score of 6.0. Fra 2017 gælder der krav om højere score i de engelske sprogtest.

Fakultetet har gennem de seneste år oplevet en stigende søgning til uddannelsen, og har derfor med virkning fra optaget 2016 indført adgangsbegrænsning på uddannelsen. Der er nedsat et optagelsesudvalg under fakultetets studienævn for kandidatuddannelser, der foretager udvælgelsen af, hvilke ansøgere der tilbydes optag. Det er en fagligt begrundet udvælgelse, og der anvendes følgende udvælgelseskriterier. Udvælgelseskriterierne står i rangorden, dvs. ansøgerens bachelorgennemsnit tæller mest, dernæst den motiverede ansøgning og så fremdeles.

1) Karaktergennemsnit fra bacheloruddannelsen
2) Motiveret ansøgning
3) Hvis der er flere ansøgere end pladser, kan man blive frasorteret, hvis ens bachelor er mere end 2 år gammel
4) Ansøgere med afsluttet kandidatuddannelse kan kun optages, hvis der er ledige pladser

De valgte adgangskrav og udvælgelseskriterier har til formål at sikre, at fakultetet optager de dygtigste og mest motiverede studerende på uddannelsen.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Det Juridiske Fakultet har optaget internationale studerende på kandidatuddannelsen i mange år. Indtil 2012 har der været tale om et beskedent optag. Københavns Universitet har ikke været bekendt med, at engelsksprogede udbud af en dansksproget uddannelse betragtes som en selvstændig uddannelse, der kræver prækvalifikation. Ved brev af 11. april 2016 orienterede Styrelsen for Videregående Uddannelser Københavns Universitet om, at universitetet skal indgive ansøgning om prækvalifikation af blandt andet den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. Styrelsen orienterede endvidere om, at universitetet kan udbyde den engelsksprogede uddannelse i jura af hensyn til de studerende, indtil afgørelsen om prækvalifikation forelægger. Dette er således en ansøgning om prækvalifikation af et eksisterende uddannelsesudbud. Den dansksprogede kandidatuddannelse i jura blev godkendt og akkrediteret d. 24. september 2015.

Det Juridiske Fakultet uddanner fagligt stærke og innovative jurister til både nuværende og fremtidige behov på arbejdsmarkedet, og bidrager herved til samfundets fortsatte vækst og velfærd. Fakultetet arbejder løbende på at udvikle og forbedre kvaliteten af alle sine uddannelser i samarbejde med relevante aftagere og i forhold til samfundets behov. Internationalisering er, både på Københavns Universitet og på Det Juridiske Fakultet, en vigtig dimension i at styrke kvaliteten af uddannelserne, og på uddannelsesområdet er det et strategisk mål at styrke rekrutteringen af talentfulde internationale studerende, der gennem deres faglige input bidrager til at styrke kvaliteten af universitetets uddannelser, jf. Københavns Universitets strategi 2012-2016  http://www.e-pages.dk/ku/622/. Denne strategiske satsning er understøttet af Københavns Universitets udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet 2015-2017, hvor ”målrettet international rekruttering af talentfulde studerende på hele kandidatuddannelser” er fastsat som målepunkt 4.1, s. 9: http://rektorat.ku.dk/styring/udviklingskontrakt/udviklingskontrakt11/kobenhavns-universitet-udviklingskontrakt-2015-17.pdf. Frem mod 2017 skal universitetet øge optaget af internationale studerende uden for Norden med 10 % set i forhold til 2012. Som led i dette strategiske mål arbejder Det Juridiske Fakultet målrettet med at tiltrække flere talentfulde studerende til den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. En aftager fra et af juristernes klassiske arbejdsmarkeder, som er partner i et stort advokatfirma i København, er positiv over for universitetets og fakultetets internationale strategi. I det uddybende interview foretaget som led i aftagerundersøgelsen, understregede vedkommende betydningen af at aftage dygtige kandidater med international erfaring og internationalt udsyn. Aftageren understregede i den sammenhæng fakultetets pligt til at stimulere til et internationalt studiemiljø. Det bemærkes, at denne aftager ønsker at være anonym.

Den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura kvalificerer kandidaterne til at arbejde med juridiske problemstillinger i en international sammenhæng inden for deres profession. Kandidatuddannelsen er, i lighed med den dansksprogede kandidatuddannelse, en juridisk generalistuddannelse, med mulighed for specialiseringer. Gennem uddannelsens opbygning, hvor der er lagt vægt på valgfrihed, har de studerende mulighed for at vælge en specialisering, der matcher et arbejdsmarkedsbehov. Fakultetet lægger derfor vægt på, at de studerende kan vælge blandt et bredt og varieret udbud af valgfag.

Beskæftigelsesmulighederne for juridiske kandidater

Det Juridiske Fakultet har gennem de seneste 10 år optaget studerende på den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. Den engelsksprogede uddannelse har, som nævnt tidligere, været betragtet som en del af det dansksprogede udbud. Fakultetet har derfor ikke særskilte data for denne dimittendgruppe. Dimittender med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura opnår den akademiske cand.jur.-grad, og dimittendgruppen indgår i ledighedsstatistikker sammen med dimittender fra den dansksprogede kandidatuddannelse i jura. Det er derfor ikke muligt at trække ledighedstal specifikt for disse dimittender. Generelt har juridiske dimittender lav ledighed.

For at anskueliggøre beskæftigelsesmulighederne for juridiske kandidater, herunder også for de internationale kandidater, er her medtaget et kvantitativt datagrundlag i form af opgørelser over ledighed for juridiske dimittender. De tre tabeller, der indgår i dokumentationsgrundlaget, fremgår af dokumentationsrapporten.

Tabel 1 i dokumentationsrapporten viser udviklingen i gennemsnitlig ledighed i % for dimittender 4-7 kvartaler efter dimission (Kilde: ufm.dk). Dette er den mest anvendte opgørelsesmetode for dimittendledighed.  Denne opgørelse viser en svagt stigende ledighed for juridiske dimittender. Ledigheden ligger imidlertid stadig under ledigheden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. For at vise den aktuelle tendens i ledigheden for juridiske dimittender er endvidere medtaget Københavns Universitets egen opgørelse over udviklingen i ledighed fordelt på uddannelsesområder. Tallene er baseret på data fra Danmarks Statistik (se tabel 3 i dokumentationsrapporten). Tabellen viser, at der for dimittender fra slutningen af 2014 og i starten af 2015, som er de nyeste tal, der er tilgængelige for fakultetet, sker et markant fald i ledigheden. Det vil på sigt også betyde, at den gennemsnitlige ledighed for 4.-7. kvartal vil falde. Udviklingen kan ikke henføres til antallet af dimittender, som er svagt stigende. I studieåret 2012/13 blev der færdiguddannet 534 mod 551 i studieåret 2013/14.

Tabel 2 i dokumentationsrapporten er en ny opgørelse foretaget af Akademikernes A-kasse på baggrund af tal fra Beskæftigelsesministeriets forløbsdatabase DREAM juni 2016. Tallene er ikke direkte sammenlignelige med tabel 1, men viser trods alt et lidt mere aktuelt billede over ledigheden for samfundsvidenskabelige dimittender. Konklusionen her er, at ledigheden er lavere for jurister uddannet fra Københavns Universitet i forhold til de andre udbud i landet, og at ledigheden svarer til de uddannelser, der er i den samme fagforening (DJØF).

Samlet set kan det på baggrund af det statistiske materiale konkluderes, at juridiske dimittender generelt har en lav ledighed. De seneste tal fra Københavns Universitet viser videre, at der sker et fald i ledigheden for juridiske dimittender.

De aktuelle ledighedstal skal herefter ses i sammenhæng med det fremtidige behov for juridiske kandidater på arbejdsmarkedet. Her kan særligt henvises til DAMVAD-undersøgelsen fra 2010 om DJØF’ernes arbejdsmarked frem mod 2030. Denne undersøgelse peger på, at der frem mod 2030 vil være en mangel på DJØF’ere, herunder jurister på arbejdsmarkedet.  DI’s kompetencepanel udarbejdede i 2012 en undersøgelse af de fremtidige behov på arbejdsmarkedet, jf.  ”Turen går til fremtidens erhvervsliv”. I denne undersøgelse peger DI direkte på et behov for dimittender med internationale kompetencer, jf. undersøgelsen side 37-39. Behovet for internationalt kompetente juridiske dimittender ses også i den aftagerundersøgelse, fakultetet har udarbejdet som grundlag for en vurdering af arbejdsmarkedets behov for dimittender fra den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. I alt har 68 % af de adspurgte aftagere fundet, at der er et ”Stort behov” eller ”I nogen grad et behov” for kandidater med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura i fremtiden. Disse besvarelser repræsenterer et bredt udsnit af aftagerne. Særligt de store internationale virksomheder med samhandel på tværs af grænser efterspørger juridiske kandidater, der har taget deres juridiske uddannelse i forskellige lande, har opnået juridisk indsigt i forskellige retssystemer, og dermed har evne til at oversætte og løse juridiske problemstillinger, der udspiller sig i andre retssystemer end det danske. Ifølge Morten Kjærrum, Direktør for Raoul Wallenberg Instituttet i Lund, er der en udvikling i retning af et mere og mere internationalt arbejdsmarked, hvor ”den interkulturelle forståelse i stigende grad (bliver) en grundpræmis for at kunne agere på arbejdsmarkedet”.  Ifølge Thomas Arendt, Senior Vice President i Vestas Legal, har 80 % af virksomhedens jurister en udenlandsk baggrund. Ifølge Thomas Arendt er Vestas, som andre store virksomheder i Danmark, ”afhængig af adgang til et internationalt marked, og i denne sammenhæng er ansatte med rette internationale indstilling samt kompetencer afgørende”.

Det fremgår videre af aftagerundersøgelsen, at særligt store private virksomheder i vidt omfang har engelsk som koncernsprog, og derfor efterspørger kandidater, der behersker engelsk på et højt fagligt niveau (Vestas, Leo Pharma, Novo Nordisk og Carlsberg, eksempelvis). I DI’s ”Turen går til fremtidens erhvervsliv” fra 2012 vurderes ligeledes, at kravene til kandidaternes engelsksproglige kompetencer vil stige i takt med den øgede internationalisering af danske virksomheder. 43 % af virksomhederne i DI´s kompetenceundersøgelse har engelsk som koncernsprog, og i 86 % af virksomhederne kræves det, at kandidaterne har et engelskniveau, således at de kan anvende det som arbejdssprog. Ifølge Mikkel Svoldgaard Gadsbøll, Head of R&D Legal, Director, LeoPharma, er der behov for højtkvalificerede jurister, der kan agere internationalt: ”I vores branche indebærer arbejdet som jurist ofte, at man kan arbejde internationalt; det vil sige, at man har samarbejde med partnere i andre lande over det meste af verden. Det indebærer, at man har eller tilegner sig viden om relevant lovgivning i andre lande end Danmark. Kandidater, som har denne viden og/eller er indstillet på at tilegne sig viden, vil være attraktive.”

Aftagerundersøgelsen viser således, at særligt aftagerne fra det private arbejdsmarked ser et stort behov for engelsksprogede juridiske kandidater, hvorimod der ikke i samme omfang ses et behov for kandidaterne blandt aftagerne på det offentlige arbejdsmarked. Det er et gennemgående træk ved de besvarelser, der ikke ser et behov for kandidater med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura, at de begrunder dette med juraens nationale forankring, hvorfor kandidaterne skal kunne dansk lovgivning og retspraksis. Hertil kommer, at arbejdssproget i den offentlige sektor er dansk. Dette resultat peger i øvrigt i samme retning som Tænketanken Krakas analyse ”Hvordan fastholder vi udenlandske studerende i Danmark” (2016), side 3: http://kraka.org/analyse/hvordan_fastholder_vi_udenlandske_studerende_i_danmark. I denne analyse konkluderes generelt om udfordringerne ved at finde beskæftigelse for internationale samfundsvidenskabelige kandidater, at denne gruppe har vanskeligt ved at finde beskæftigelse i den offentlige sektor på grund af manglende danskkundskaber.

De aftagere, der i undersøgelsen har svaret et ”Stort behov” eller ”I nogen grad et behov”, angiver kandidaternes arbejdsfelter bredt i forhold til almindelige juridiske arbejdsfelter, som eksempelvis HR, compliance, rådgivning, M&A. Dimittendundersøgelsen understøtter denne vurdering af kandidaternes brede arbejdsfelter. En dimittend fra den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura, der arbejder i Nordea, København, angiver sine arbejdsfelter som ”compliance, data protection, fraud payments, KYC, IT law, ect”. De klassiske aftagere af jurister (domstole og advokatvirksomheder) angiver, at de ikke ser et behov for kandidaterne, idet advokatbeskikkelse samt ansættelse ved domstolene ifølge retsplejeloven kræver en dansk bacheloruddannelse. Det bemærkes i øvrigt hertil, at en af dimittenderne, der har ansættelse i Danmark, fik autorisation fra Justitsministeriet og dermed mulighed for at opnå advokatbestalling i Danmark. Blandt aftagerne kan endvidere henvises til Martin Lavesen, partner i Lett advokater, der ligeledes vurderer, at der stort behov for kandidater med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura i fremtiden. Martin Lavesen angiver i sin besvarelse, at Lett advokater vil ansætte en sådan kandidat under forudsætning af ”at der er tale om en topkvalificeret og faglig dygtig kandidat”. Dette understreger vigtigheden af fakultetets fokus på at optage dygtige internationale studerende, som kan matche arbejdsmarkedets behov for højtkvalificerede medarbejdere også inden for jura.

Samlet set kan det konkluderes, at der er et behov for dimittender med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura på arbejdsmarkedet. Ledigheden for juridiske dimittender målt efter 4.-7. kvartal er generelt lavere end dimittender fra det samfundsvidenskabelige hovedområde. Dette skal ses i sammenhæng med de nyeste opgørelser af ledigheden fra Københavns Universitet i 2014-2015, der viser et markant fald i ledigheden for juridiske dimittender. DAMVAD’s analyse fra 2010 foreskriver en mangel på samfundsvidenskabelige kandidater, herunder jurister i 2030, hvilket understøtter behovet for juridiske dimittender. Særligt for dimittender fra den engelsksprogede kandidatuddannelse kan her henvises til den mindre kvalitative dimittendundersøgelse, fakultetet har udarbejdet, der viser, at 12 ud af de 14, der besvarede spørgeskemaet er i arbejde, heraf har 7 arbejde i Danmark, mens 5 arbejder i andre lande, heraf er en dog ansat i en dansk ngo. Der er en dimittend, der er ledig (efter endt barselsorlov).

Den gennemførte aftagerundersøgelse viser en efterspørgsel efter internationale kompetencer hos juridiske dimittender. Denne efterspørgsel ses særligt på det private arbejdsmarked i virksomheder, der agerer på internationale markeder.

En stor del af aftagerne indikerer, jf. aftagerundersøgelsen, at de ser et fremtidigt behov for kandidater med en engelsksproget kandidatuddannelse. Fakultetet har gennem de seneste år oplevet en øget søgning på såvel den dansksprogede kandidatuddannelse i jura som på den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. For at kunne styre kapaciteten på uddannelserne, herunder i forhold til arbejdsmarkedets behov, indførte fakultetet i 2014 en generel kapacitetsbegrænsning på kandidatuddannelserne, herunder også for den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. Adgangsbegrænsningen fik grundet varslingsregler effekt fra optaget 2016.

I 2014 påbegyndte 32 internationale studerende den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura på Københavns Universitet, i 2015 61 internationale studerende og i 2016 60 internationale studerende. Antallet af optagne studerende på den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura er i 2016 sat til 10 % af det samlede optag, som er fastlagt af fakultetet for at bidrage til målet om at øge den internationale studenterrekruttering indeholdt i både fakultetets og i universitetets strategi. Målrettet international rekruttering af talentfulde studerende på hele kandidatuddannelser er som nævnt del af universitetets udviklingskontrakt 2015-2017 med Uddannelses- og Forskningsministeriet 2015-2017. Det er fakultetets vurdering, at et optag på ca. 60 studerende på den internationale kandidatuddannelse i jura vil matche arbejdsmarkedets behov for dimittender. Se under afsnittet rekrutteringsgrundlag for antal optagne de sidste tre år på den internationale kandidatuddannelse i jura.

Aftagerundersøgelsen tager afsæt i et spørgeskema, der er udsendt til i alt 46 aftagerrepræsentanter.  14 af de 46 aftagere udgør fakultetets formelle aftagerpanel for de juridiske heltidsuddannelser. Fakultetets aftagerpanel er sammensat, så det repræsenterer et bredt udsnit af de juridiske arbejdsmarkeder, herunder retsvæsenet. Fakultetets aftagerpanel er i høj grad rettet mod det nationale arbejdsmarked, men sidste år blev der udpeget et medlem med et internationalt fokus på arbejdsmarkedet. I tillæg til det juridiske aftagerpanel er spørgeskemaet sendt til 32 øvrige aftagerrepræsentanter. Disse respondenter er udvalgt, idet de repræsenterer større private virksomheder, der agerer på et internationalt marked. Hertil kommer, at virksomhederne hovedsaligt er beliggende i Storkøbenhavn. Disse yderligere aftagere er bl.a. identificeret gennem deres medlemskab af DI Consortium for Global Talent (https://di.dk/marked/udenlandskarbejdskraft/pages/udenlandskarbejdskraft.aspx), der arbejder for at gøre det lettere for virksomhederne at tiltrække og fastholde højtkvalificerede udenlandske medarbejdere. Herved har fakultetet søgt at identificere aftagerrepræsentanter, der eksplicit arbejder i en international kontekst og derved er potentielle aftagere for kandidaterne med en engelsksproget kandidatuddannelse i jura. Herigennem har fakultetet identificeret store private virksomheder som LeoPharma, Vestas, Dong Energy m.fl. Udvælgelsen af aftagere er endvidere sket gennem input fra fakultetets karrierevejledere, fra udvalgte videnskabelige medarbejdere med netværk i internationale virksomheder og fra Københavns Universitets alumneforening, der ligeledes har et stort overblik over potentielle aftagere, og hvilke virksomheder både danske og internationale jurastuderende udtrykker mest interesse for at arbejde for.  Aftagerundersøgelsen dækker et bredt udsnit af aftagerinteressenter fra såvel private som offentlige arbejdsmarkeder og fra organisationer som Institut for Menneskerettigheder, Amnesty International samt Raoul Wallenberg Instituttet i Lund.

Som supplement til såvel aktuelle som potentielle aftagere har fakultetet udarbejdet en mindre dimittendanalyse i form af en spørgeskemaundersøgelse sendt til 15 dimittender. De er dimitteret fra 2012-2016. Dimittenderne er identificeret på baggrund af optagelseslister, og i udvælgelsen af dimittenderne er der lagt vægt på at inkludere dimittender, der er fra EU-lande, herunder fra Norden, samt dimittender, der kommer fra lande uden for EU.

Aftagerundersøgelsen afspejler derved et bredt udsnit af interessenter såvel fra aftagersiden som fra dimittendsiden.

Den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura er den samme uddannelse, som udbydes til danske studerende, jf. bilag 3. De to uddannelser har samme kompetenceprofil, samme opbygning samt samme udbud af valgfrie fagelementer. Kandidattitlen er cand.jur. også for det engelske udbud.

Det Juridiske Fakultet har undersøgt, hvorvidt der udbydes en engelsksproget kandidatuddannelse i jura på andre universiteter i Danmark. På nuværende tidspunkt er det alene på Københavns Universitet, at der udbydes en engelsksproget kandidatuddannelse i jura.

Cand.merc.jur.-udddannelsen er en kombinationsuddannelse inden for erhvervsøkonomi og jura og er inkluderet her for at anskueliggøre engelsksprogede uddannelsesmuligheder for internationale studerende inden for det juridiske felt. Fakultetet har også undersøgt, hvorvidt der udbydes andre internationale kandidatuddannelser i Danmark, der indeholder juridiske emner. I det følgende gennemgås resultaterne.

Cand.jur.-uddannelsen udbydes på fire universiteter i Danmark: Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Københavns Universitet. Cand.merc.jur.-uddannelsen udbydes på Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Copenhagen Business School.

Aarhus Universitet:
For både cand.jur.-uddannelsen og cand.merc.jur.-uddannelsen gælder, at den udbydes på dansk, og at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på engelsk. Der gælder et dansk sprogkrav som del af adgangskravene til uddannelsen.

Aalborg Universitet:
For både cand.jur.-uddannelsen og cand.merc.jur.-uddannelsen gælder, at den udbydes på dansk, og at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på engelsk. Der gælder et dansk sprogkrav som del af adgangskravene til uddannelsen.

Syddansk Universitet:
For både cand.jur.-uddannelsen og cand.merc.jur.-uddannelsen gælder, at den udbydes på dansk, og at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på engelsk. Der gælder et dansk sprogkrav som del af adgangskravene til uddannelsen.

Copenhagen Business School:
For cand.merc.jur.-uddannelsen gælder, at den udbydes på dansk, og at det ikke er muligt at tage hele uddannelsen på engelsk. Der gælder et dansk sprogkrav som del af adgangskravene til uddannelsen.

Det Juridiske Fakultet har kendskab til to internationale kandidatuddannelser udbudt af Syddansk Universitet, der er tværfaglige, og indeholder juridiske delelementer. Det er kandidatuddannelsen Master of Social Sciences in International Security and Law (cand.soc.), Odense, og kandidatuddannelsen MSc Cultural Sociology in Social Transformation Processes med specialiseringen Law, Power and Social Justice (cand.soc.), Esbjerg. Disse to uddannelser udbydes på engelsk og har et internationalt optag.

Der er tale om uddannelser, som indeholder juridiske emner, men der er også faglig vægt på politologiske, sociologiske og kulturelle teorier. De juridiske emner på disse to uddannelser udgør en lille del af den samlede uddannelse. Der er tale om cand.soc.-uddannelser, ikke cand.jur.-uddannelser, og fakultetets vurdering er, at disse to uddannelser har en anden faglig profil og dermed rekrutteringsgrundlag end kandidatuddannelsen i jura som en engelsksproget uddannelse.

Det er således fakultetets vurdering, at hvis der skal tiltrækkes internationale talenter inden for jura som professionsuddannelse til Danmark er det væsentligt, at der udbydes en engelsksproget juridisk kandidatuddannelse, hvor de studerende opnår cand.jur.-titlen. Fakultetets erfaring fra en tidligere udbudt engelsksproget kandidatuddannelse i jura, økonomi og ledelse, en tværfaglig cand.soc.-uddannelse, var, at der var en meget lille interesse for at skifte fra den juridiske kandidatuddannelse til cand.soc.-uddannelsen. Ifølge de jurastuderende, fakultetet spurgte, skyldtes dette primært, at de ikke ville få cand.jur.-titlen. Dette understreger vigtigheden af at udbyde en engelsksproget kandidatuddannelse i jura for internationale talenter, hvor de studerende har mulighed for at blive cand.jur.

Det er kun på Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet, at internationale studerende kan læse en hel juridisk kandidatuddannelse på engelsk. Fakultetets vurdering er, at udbuddet af kandidatuddannelsen i jura som en engelsksproget uddannelse til internationale studerende ikke influerer på rekrutteringsgrundlaget for de øvrige cand.jur.-uddannelser, herunder også cand.merc.-jur.-uddannelser, ligesom det heller ikke influerer på rekrutteringsgrundlaget for de to internationale cand.soc.-uddannelser udbudt af Syddansk Universitet.

Når der ses på sammenhængen i uddannelsessystemet i en bredere international sammenhæng er der ingen tvivl om, at kandidatuddannelsen i jura som en engelsksproget uddannelse til internationale studerende bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, idet det giver mulighed for, at internationale studerende med en udenlandsk bachelor i jura, som ønsker at bosætte sig i Danmark eksempelvis pga. ægteskab med en dansker, kan læse videre på en juridisk kandidatuddannelse og dermed få bedre mulighed for at opnå relevant juridisk beskæftigelse i Danmark.

Målgruppen for uddannelsen er dygtige internationale studerende, der har en udenlandsk juridisk bachelor eller en anden relevant udenlandsk bacheloruddannelse i jura. Med den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura ønsker fakultetet at tiltrække internationale talenter til Danmark, at uddanne dem til det danske arbejdsmarked og derigennem også at højne kvaliteten på den juridiske uddannelse.

Fakultetet oplever en øget interesse for den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura og har gennem de seneste år modtaget stadig flere ansøgninger om optagelse på uddannelsen. Hovedparten af ansøgerne er fra EU-lande, i denne kategori er også ansøgere fra de nordiske lande. Der er færre ansøgere uden for EU. I bilag 6 er fakultetets tal for optagelse i 2014, 2015 og 2016. Her fremgår det, at der i studieåret 2014 påbegyndte 32 studerende på uddannelsen, i studieåret 2015 var tallet 61 studerende, og i 2016 var tallet 60 studerende.

Det Juridiske Fakultet har indført en generel kapacitetsbegrænsning på både den dansksprogede og engelsksprogede kandidatuddannelse i jura med virkning for studiestart efteråret 2016. Adgangsbegrænsningen og de udvælgelseskriterier, der anvendes i optagelsesudvalget, bidrager til at sikre, at det er de dygtigste ansøgere, der optages. Dette er i tråd med fakultetets ambition med uddannelsen, nemlig 1) at tiltrække internationale talenter, som kan bidrage til at højne kvaliteten på den juridiske uddannelse; 2) at skabe et internationalt studiemiljø; 3) at der uddannes et passende antal internationale kandidater i jura til det danske arbejdsmarked.

Fakultetets ønske om at tiltrække talentfulde internationale studerende til uddannelsen understøttes af de fastsatte retningslinjer for tildeling af statsstipendier til studerende uden for EU.  Fakultetet tildeler statsstipendium til topstuderende, dvs. studerende, som karaktermæssigt ligger i toppen af deres årgang. Dette er i tråd med hensigten om at rekruttere internationale talenter, som enten kan fortsætte som ph.d.-studerende, eller som kan blive del af den velkvalificerede internationale arbejdskraft, som der er behov for på det danske arbejdsmarked jf. også den gennemførte aftagerundersøgelse.

Fakultetet har som nævnt indført en generel kapacitetsbegrænsning på både den danske og den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura. Fakultetet fastsætter kapacitet for optag på uddannelserne i forhold til arbejdsmarkedets behov. Fakultetet har ikke særskilte data for beskæftigelsesgraden for dimittender fra den engelsksprogede kandidatuddannelse. Optaget fastsættes derfor på baggrund af den generelle målsætning om øget rekruttering af internationale studerende set i forhold til det estimerede behov for dimittenderne på arbejdsmarkedet. Her bemærkes særligt, at den gennemførte aftagerundersøgelse viser et behov for kandidater fra den engelsksprogede kandidatuddannelse i jura både i dag og fremover. Fakultetet fastsatte i 2016 optaget til 66 studerende på uddannelsen og forventer at fastholde optaget på dette niveau de kommende år. Fakultetet følger løbende udviklingen på arbejdsmarkedet, og kan justere optaget efter behov. Bemærk, at det er 60 studerende, der starter på uddannelsen i 2016. Dette skyldes frafald inden studiestart, hvilket er et vilkår ved international rekruttering af studerende. De studerende søger typisk om optagelse ved flere universiteter, og derfor er der et naturligt frafald, da de kan blive tilbudt optagelse på andre udenlandske universiteter.

Ikke relevant