Master - Forretningsudvikling - Copenhagen Business School - Handelshøjskolen

For at kunne optages på masteruddannelsen i forretningsudvikling skal den studerende have gennemført en relevant samfundsvidenskabelig bachelor-, professionsbachelor- eller diplomuddannelse. Tilsvarende uddannelser inden for andre hovedområder kan efter en konkret vurdering også være adgangsgivende. Den studerende skal minimum have 2 års relevant erhvervserfaring. Relevant erhvervserfaring omfatter arbejde med ledelsesmæssige opgaver af både faglig- og linjeledelsesmæssig karakter eller erfaring med at arbejde inden for de erhvervsøkonomiske discipliner som f.eks. salg, marketing, økonomistyring, finansiering, logistik eller HR. Endvidere skal den studerende have sproglige færdigheder i engelsk svarende til gymnasialt B-niveau.

Formål:

Formålet med den nye fleksible masteruddannelse er at tilbyde dansk erhvervsliv et fleksibelt og tilpasningsdygtigt uddannelsestilbud på masterniveau. Et uddannelsestilbud, der løbende matcher kompetencebehovet hos erfarne medarbejdere, som enten i nuværende eller kommende funktioner skal medvirke til forretningsudvikling og kunne integrere egen faglighed i virksomhedens værdikæde. Medarbejdere, som samtidig ønsker at styrke egen faglige erhvervsøkonomiske specialisering.         

Uddannelsen skal:

1.      Øge deltagerens praktiske, analytiske og kritisk refleksive kompetence til at integrere egen faglig specialisering i udviklingen og driften af virksomheden samt i løsningen af tværgående organisatoriske problemstillinger.

2.      I kombination med pkt. 1 at tilbyde en yderligere analytisk og kritisk refleksiv fordybelse i egen faglige erhvervsøkonomiske specialisering.

Målgruppen

Uddannelsen henvender sig til ansatte i den private sektor, der har behov for at kunne forstå og udvikle egne ansvars- eller funktionsområder i relation til virksomhedens samlede forretning. Ansatte, som både skal kunne optimere, effektivisere og dokumentere virksomhedens drift og processer og samtidig medvirke til virksomhedens forretningsudvikling ved at kunne indgå i tværorganisatoriske processer og gennemføre lokale forandringer i overensstemmelse med virksomhedens samlede forretning.

Uddannelsen henvender sig til personer, der ønsker et individuelt tilpasset masteruddannelsesforløb, og som gennem en høj grad af fleksibilitet oplever, at deres kompetenceudvikling på masterniveauet bliver gjort relevant og overskuelig i forhold til fagligt indhold, tid og økonomi. 

Nedenfor gives eksempler på personprofiler, som uddannelsen henvender sig til.

Eksempel 1: Teamlederen, der har sit første linjelederjob med ansvar for 6 – 8 medarbejdere. De centrale opgaver omfatter ledelse og fordeling af opgaver, at kunne yde faglig sparring, at afrapportere resultater og sikre samarbejde på tværs af virksomhedens funktioner. Lederen oplever et behov for kompetencer til at kunne forstå hele virksomhedens værdikæde og skabe en løbende udvikling af egen afdeling, der understøtter virksomhedens overordnede strategi. Lederen indgår i et lederteam og oplever her at have behov for at kunne skabe sig en større faglig legitimitet i forhold til sine ledelseskolleger. Den nye fleksible masteruddannelse vil blandt andet kunne styrke teamlederens forståelse både af den samlede værdikæde og af andre funktioner, fx økonomi eller marketing, også med henblik på at tage skridtet videre til næste ledelsesniveau.

Eksempel 2: Program- eller projektlederen, som skal sikre styring af projekter og programmer og interessevaretagelse på tværs af organisationen, men som oplever at mangle viden om, hvordan videnmedarbejdere ledes og motiveres. Samtidig oplever projektlederen at mangle teoretisk viden til at kunne udfordre, effektivisere og rammesætte projektledelse og arbejde strategisk op imod projektets styregruppe. Konkret har projektlederen desuden et behov for at forstå, hvordan digitale ydelser positioneres og prissættes på globale markeder karakteriseret ved innovation og radikale forandringer. Den nye fleksible masteruddannelse giver program- og projektlederen bedre forudsætning for at udvikle driften samt mulighed for at gå ind i linjeledelse. Uddannelsen giver samtidig program- og projektlederen kompetencerne til at kunne løfte tungere strategiske projekter i samspil med kolleger på samme niveau og kolleger længere oppe i organisationen.

Eksempel 3: Business Developer, der løbende skal bidrage til udviklingen af nye forretningskoncepter i samarbejde med kunderne, initiere go-to-market aktiviteter samt implementere og styre forretningsudviklingsprojekter. Business developeren oplever at skulle kunne balancere hensynet mellem at optimere nuværende drift og samtidig udvikle nye processer og produkter. Det skaber et behov for ny viden inden for forretningsudvikling i kombination med en løbende opdatering af udviklerens egen faglige erhvervsøkonomiske specialisering inden for finansiering og supply chain. Den nye fleksible masteruddannelse hjælper primært til indsigt i konkrete faglige udfordringer og interesser. Den kan over tid bruges til også at vække en interesse for andre stillinger i organisationen, herunder linjeledelse.

Uddannelsens kompetenceprofil

Den studerende skal på kvalifikationsramme trin 7 opnå:

Viden

-        Om den nyeste forskning inden for forretningsudvikling, organisation og ledelse og på baggrund heraf kunne reflektere kritisk over egen praksis på et videnskabeligt grundlag.

-        Om den nyeste forskning inden for øvrige relevante erhvervsøkonomiske discipliner.

Færdigheder

-        Til på et avanceret niveau at kunne identificere og analysere centrale tværgående problemstillinger i virksomheden samt vælge mellem relevante analytiske perspektiver, metoder og modeller til løsning af komplekse problemstillinger, der knytter sig til forretningsudvikling.

-        Til på et videregående niveau at kunne analysere relevante problemstillinger inden for egen fagspecialisering og designe nye fagspecifikke løsninger.

-        Til at kunne designe nye løsninger, der integrerer egen fagspecialisering med en organisatorisk og ledelsesmæssig forståelse. 

Kompetencer

-        Til at integrere sin fagspecifikke viden og færdigheder på tværs af virksomhedens funktioner og aktører med henblik på at udtænke og designe nye løsningsmodeller for egen opgaveløsning i eget ansvarsområde.

-        Til at fortsætte egen faglige læring og udvikling.

-        Til at navigere i en kompleks og uforudsigelig organisatorisk kontekst.

Uddannelsens fleksibilitet

Et centralt element i den nye masteruddannelse er fleksibiliteten. Fleksibiliteten udmøntes i muligheden for selv at kunne tilrettelægge, hvilke og hvor mange moduler den enkelte studerende ønsker at følge pr. semester og rækkefølgen, hvori de enkelte moduler følges. Alle moduler afsluttes med en selvstændig prøve.

For at opnå den fulde mastergrad på 60 ECTS-point skal uddannelsens grundforløb, obligatoriske moduler samt valgfrie moduler være gennemført inden mastermodulet påbegyndes.

Betaling sker pr. modul og den konkrete pris pr. modul afhænger af modulets omfang målt i ECTS-point.

Uddannelsen består af følgende elementer:

1.      Et grundforløb i forretnings- og organisationsudvikling, som udvikler deltagerens evne til at medvirke til forretningsudvikling og forandringer i organisationen ved at skabe nye forbindelser i virksomheden både internt og eksternt i forhold til virksomhedens kunder og omverden. Her styrkes deltagerens evne til at udvikle og forandre organisationens processer, forretningsmodeller, produkter og markedspositioner.   

Udbudte moduler:

-        Forretningsudvikling

-        Organisation og forandring.

2.      Obligatoriske ledelses- og procesfaglige moduler, der udvikler deltagerens evne til at optimere og effektivisere virksomhedens drift samt til at lede og integrere egen faglighed i virksomhedens værdikæde. Den studerende skal vælge 4 moduler ud af 6 mulige.  

Udbudte moduler:

-        Creativity and Innovation

-        Performance Management

-        Managing People

-        Operations og Supply Chains

-        Strategisk kommunikation

-        Strategic Practices and Execution

3.      Valgfrie moduler, der giver den studerende mulighed for at tilpasse sin uddannelse yderligere til egne konkrete kompetencebehov. De valgfrie moduler vil løbende blive udviklet i takt med erhvervslivets behov og afspejle de aktuelle forskningsindsatser på tværs af CBS’ institutter. De valgfrie moduler er inddelt i hhv.:

a.      Trends in … : Gruppen indeholder moduler, hvis formål er at opdatere den studerendes egen faglige erhvervsøkonomiske specialisering ved at give viden om nyere forskningstemaer og tendenser, fx inden for salg og marketing, finansiering, regnskab, HRM eller program- og projektledelse.

b.      Challenges: Gruppen indeholder moduler, hvis formål er yderligere at udfolde tværorganisatoriske og ledelsesmæssige problemstillinger, fx strategisk brug af Big Data eller Pricing.

c.       Perspectives: Gruppen indeholder moduler, hvis formål er at give den studerende mulighed for at tilegne sig nye perspektiver på ledelse, fx filosofiske, psykologiske og etiske, eller på sit eget personlige lederskab.

Eksempler på moduler, der kan udbydes:

Trends in …

-        Trends in Service Management

-        Trends in Sales and Marketing

-        Trends in Corporate Finance

-        Trends in Strategic HRM

-        Trends in IT Management 

-        Trends in program- og projektledelse.

Challenges

-        Pricing

-        Bæredygtige forretningsmodeller

-        Disruptive Supply Chains

-        Strategisk brug af Big Data

-        Sourcing og distanceledelse.

Perspectives

-        Ledelsesfilosofi og etik

-        Learning and Unlearning

-        Personligt udviklingsprojekt.

4.      Et mastermodul, der afslutter uddannelsen. Mastermodulet træner den studerende i at beskrive, analysere, bearbejde og afrapportere en eller flere komplekse forretningsudviklingsmæssige problemstillinger i egen organisation på et højt fagligt niveau og reflektere over egen udvikling i relation til masteren.

Med henblik på at sikre, at uddannelsen tilrettelægges hensigtsmæssigt i forhold til den enkelte studerendes viden- og kompetencebehov samt krav til faglige udbytte, tilbydes alle studerende en eller flere studievejledende samtaler i løbet af deres uddannelse.

Se bilag 9 for nærmere beskrivelser af de enkelte moduler. 

Master i forretningsudvikling indstilles indplaceret til deltidstakst 1 (15.700 kroner i 2017), idet uddannelsen er en samfundsvidenskabelig efteruddannelse.

Den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling tilbyder dansk erhvervsliv adgang til konkrete og efterspurgte erhvervsøkonomiske efteruddannelseskompetencer på masterniveau inden for forretningsudvikling. Kompetencer, som ifølge aftagerne er centrale for at styrke deres løbende produktivitet og positionering i markedet. Samtidig opnår virksomhederne en bred adgang til CBS’ forskningsviden gennem moduler, som tilbyder opdatering af erfarne medarbejderes faglige erhvervsøkonomiske specialisering.

På baggrund af en række forskellige undersøgelser har vi identificeret et konkret behov hos aftagerne for erfarne medarbejdere, som har kompetencer til at kunne forstå virksomhedens forretning, kunne optimere driften og parallelt initiere tværorganisatoriske processer og -samarbejder samt udvikle deres eget ansvarsområde i relation til virksomhedens samlede værdikæde. Se videre bilag 3- 8 for yderligere dokumentation for det identificerede behov hos aftagerne samt bilag 2 for nærmere beskrivelse af metode og proces.

Antallet af medarbejdere med en videregående uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau i den private sektor er generelt stigende og skaber alt andet lige et større behov for efteruddannelse af de højt uddannede på masterniveau. Virksomhederne har behov for at kunne fastholde dygtige medarbejdere, og efteruddannelse anvendes også som middel til fastholdelse. Samtidig strækker de højtudannede medarbejderes karrieforløb sig typisk over flere virksomheder. Denne øgede medarbejdermobilitet samt størrelsen på de konkrete uddannelsesbudgetter medvirker ofte i en tilbageholdenhed over for at finansiere hele masteruddannelser på én gang. Se bilag 1.

Den nye masteruddannelses fleksible design og indholdsmæssige bredde sikrer en attraktiv uddannelsesramme, som understøtter adgang til forskningsbaseret viden og kompetencer, som er relevante i forhold til den studerendes eget behov og karriereforløb. Samtidig understøtter uddannelsens fleksible struktur, at flere kan tage en masteruddannelse, fordi uddannelsesforløbet bliver gjort overskueligt både i forhold til tid og økonomi. Modulerne kan finansieres enkeltvis, hvilket gør det nemmere for virksomheden at matche med deres uddannelsesbudgetter.

Dermed opfylder den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling også virksomhedernes behov for at kunne tilbyde efteruddannelse på masterniveau med henblik på fastholdelse af medarbejdere. Vores analyser bekræfter et konkret behov for en masteruddannelse, der kombinerer et fagligt fokus på forretningsudvikling med fleksibel leverance- og prisstruktur. Se bilag 1 for yderligere dokumentation.

Uddannelsens fleksibilitet sænker også barriererne for de mindre virksomheders adgang til relevant forskningsviden inden for forretningsudvikling. Fleksibiliteten øger samtidig virksomhedernes mulighed for at kunne tilbyde sine medarbejdere efteruddannelse på masterniveau. De mindre virksomheder har gennemsnitligt set en lavere andel af medarbejdere med en lang videregående uddannelse og er oftere placeret uden for de store byer. Fleksibiliteten i den nye masteruddannelse vil blandt andet medvirke til, at virksomheden ikke behøver undvære sine medarbejdere over en længere periode. Medarbejderne vil nemt kunne rejse frem og tilbage i forbindelse med de afgrænsede og intensive undervisningsforløb også selvom virksomheden og medarbejdernes bopæl er placeret vest for Storebælt og eller uden for de store byer.

Den nye fleksible masteruddannelse er ikke en MBA-uddannelse, og der findes i dag ikke et tilsvarende efteruddannelsestilbud på masterniveau i Danmark. Masteruddannelsen henvender sig til en anden og bredere målgruppe blandt ansatte i den private sektor, som har behov for at kunne forstå og udvikle egne ansvars- eller funktionsområder i relation til virksomhedens samlede forretning. Hvor MBA-uddannelsen fokuserer på topledelse, fokuserer den nye masteruddannelse på ledelse i bred forstand med fokus på ledelseslagene i midten af virksomheden. Det vil sige den erfarne medarbejder, som både skal kunne optimere, effektivisere og dokumentere virksomhedens drift og samtidig medvirke til virksomhedens forretningsudvikling ved at kunne forstå forretningen og integrere egen faglighed i hele virksomhedens værdikæde.

De mange erhvervsøkonomiske dimittender med for eksempel en professionsbachelor, diplom eller kandidatgrad har i dag ikke nogen direkte og naturlig videreuddannelsesmulighed, som understøtter den livslang læring. Den nye fleksible masteruddannelse supplerer det nuværende efteruddannelsesudbud ved også at tilbyde denne gruppe af dimittender en naturlig og direkte videreuddannelsesmulighed.

Endelig har uddannelsens profil, indhold og struktur været løbende drøftet og kvalificeret af en række aftagere og aftagerorganisationer samt øvrige centrale interessenter i den private sektor med henblik på at sikre en stærk kobling til aftagernes konkrete behov for efteruddannelseskompetencer.

Som en konsekvens af den generelle stigning i medarbejdere med en lang videregående uddannelse i den private sektor (som nævnt tidligere) forventes der fremover også en stigning i behovet for efteruddannelse på masterniveau. Kompetencer på masterniveau vil blive efterspurgt af en langt større og bredere målgruppe end tidligere blandt virksomhedernes medarbejdere. Se bilag 1 for yderligere analyse.

Vores undersøgelser af behovet blandt aftagerne viser, at uddannelsen dækker et behov for kompetenceudvikling hos 37 pct. af de ansatte i den private sektor med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Alene øst for Storebælt svarer dette til ca. 34.000 personer. Samtidig peger vores analyser i retning af, at 1.600 personer inden for det næste år vil være interesseret i at starte på den nye fleksible masteruddannelse. Se bilag 4 for yderligere dokumentation. 

Yderligere peger vores supplerende analyse blandt 43 virksomheder i retning af, at virksomhederne i gennemsnit kan se et behov for dimittender svarende til 2-3 medarbejdere pr. år afhængig af virksomhedsstørrelse. Se bilag 6 for yderligere dokumentation.

Undersøgelsen af behovet for en ny fleksibel masteruddannelse har i flere omgange involveret potentielle aftagere og aftagereorganisationer fra et bredt udsnit af virksomheder og brancher. Aftagerne omfatter i denne sammenhæng både virksomheder (arbejdsgiverperspektivet) og medarbejdere, der ønsker de efteruddannelseskompetencer, som uddannelsen tilbyder.

Forundersøgelse

Indledningsvis gennemførte vi en forundersøgelse i foråret 2016. Her blev 11 aftagere interviewet med henblik på at kvalificere ideen om en fleksibel masteruddannelse i forretningsudvikling. Sammensætningen af interviewpersoner fremgår af bilag 4.

Kvantitativ behovsafdækning

Med en positiv modtagelse af uddannelsesinitiativet fra denne gruppe af aftagere gennemførte analysefirmaet Inzights en kvantitativ behovsundersøgelse blandt 759 ansatte i den private sektor. Respondenterne blev blandt andet bedt om at forholde sig til hvilket efteruddannelsestilbud, der opfyldte deres behov for kompetence- og karriereudvikling. Se bilag 2 og 5 for yderligere beskrivelse og dokumentation.

37 pct., svarende til 180 personer, valgte den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling som den uddannelse, der opfyldte deres efteruddannelsesbehov. Respondenterne blev i undersøgelsen eksponeret for beslægtede efteruddannelsestilbud, herunder MBA-uddannelsen og andre masteruddannelser med fokus på organisation og ledelse. Også private kursusudbud og de erhvervsøkonomiske diplomuddannelser indgik i undersøgelsen. Undersøgelsen bekræftede, at der er et behov for kompetencer inden for forretningsudvikling og –forståelse, ledelse og organisationsudvikling.  

På baggrund af de indledende undersøgelser blev uddannelsen videreudviklet og yderligere tilpasset det identificerede behov.

Supplerende behovsafdækning set fra et arbejdsgiverperspektiv

I august blev et supplerende spørgeskema sendt til 125 virksomheder med henblik på at kvalificere, i hvilken grad aftagerne oplevede, at uddannelsens kompetenceprofil og indhold matchede behovet for efteruddannelseskompetencer. 43 virksomheder svarede på undersøgelsen og 91 pct. (svarende til 41 respondenter) bekræftede, at den nye fleksible masteruddannelse dækker et behov for kompetenceudvikling enten på virksomheds- eller afdelingsniveau. Undersøgelsens resultater gengives i bilag 2 og 6.

Parallelt har centrale fagforeninger og interesseorganisationer været hørt i forhold til deres vurdering af behovet i forhold til deres medlemmer. Vi har modtaget tilbagemeldinger fra hhv. Dansk Erhverv, CA, Akademikerenes a-kasse, DJØF og Dansk Magisterforening. Tilbagemeldinger er vedlagt som bilag 7.

Kvalificerende aftagerworkshop

For yderligere at sikre en konkret kvalificering af uddannelsens kompetenceprofil og indhold afholdt vi i september en workshop med aftagere fra en række forskellige typer af aftagervirksomheder. Den konkrete sammensætning af deltagere på workshoppen ses i bilag 8. Blandt deltagerne var der en bred enighed om, at virksomhederne oplever et stigende behov for medarbejdere, som både har en forretningsforståelse og som kan integrere deres egen faglighed i virksomhedens værdikæde og tværorganisatoriske processer. Samtidig gav aftagerne klart udtryk for et behov for medarbejdere, der også løbende kompetenceudvikles til at kunne effektivisere virksomhedens drift.

Aftagerne betonede styrken ved uddannelsens fleksibilitet, idet fordelingen af betalinger sammen med et stort moduludbud gør uddannelsen attraktiv også set fra et arbejdsgiverperspektiv helt generelt og i forhold til fastholdelse af dygtige medarbejdere mere specifikt.

Input fra workshoppen udmøntede sig i en yderligere præcisering af uddannelsens profil og fokus på forretningsudvikling og tværorganisatoriske udfordringer, som aftagerne oplever i deres funktion eller ansvarsområde.

Fortsat aftagerdialog  

Med henblik på forsat at sikre en løbende udvikling og tilpasning af uddannelsen og dens moduludbud ønsker vi at inddrage gruppen af aftagere igen, og vores forventning er, at uddannelsens aftagerpanel vil skulle etableres med udgangspunkt i de involverede aftagere, som har været involveret i udviklingsprocessen.

Det har været centralt i udviklingsarbejdet med den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling, at dens indhold og struktur har været designet ud fra et konkret behov for kompetence- og karriereudvikling i dansk erhvervsliv.

Udviklingsprocessen har derfor inddraget mere end 20 aftagere direkte i kvalificeringen af den konkrete udformning af uddannelsen. Herudover har 43 virksomheder og 180 potentielle studerende givet konkrete input til de kompetencer og moduler, der indgår i uddannelsen.

For at sikre, at masteruddannelsen matcher det identificerede behov hos aftagerne, opstilles i bilag 10 en oversigt, som viser sammenhængen mellem det identificerede behov, uddannelsens kompetenceprofil og moduludbuddet. Således illustreres det, at uddannelsens kompetenceprofil og indhold imødekommer det påviste behov hos aftagerne.

Den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling supplerer det nuværende udbud af videregående efteruddannelser ved:

-        At tilbyde en efteruddannelsesmulighed inden for forretningsudvikling og øvrige erhvervsøkonomiske discipliner til en bred gruppe af ansatte i den private sektor, herunder muligheden for at styrke egen faglige, erhvervsøkonomiske specialisering.

-        At tilbyde en høj grad af fleksibilitet, der gør det muligt for mange erfarne medarbejdere i den private sektor at tage en masteruddannelse, idet:

·        Uddannelsens kan tilpasses både i forhold til tid og arbejdsbelastning så den skaber bedst mulig balance mellem arbejdsliv og familieliv.

·        Uddannelsens moduler betales enkeltvis, og finansieringen af uddannelsen kan således fordeles over en længere periode. Det gør uddannelsen mere attraktiv set fra et arbejdsgiverperspektiv også for de mindre virksomheder, som ikke har en tradition for at købe offentlig efteruddannelse på masterniveau.

·        Den studerende selv kan sammensætte sin masteruddannelse, så den indholdsmæssigt matcher den studerendes konkrete behov for kompetencer.

-          At tilbyde en efteruddannelse, som bygger videre på den viden og de færdigheder og kompetencer, som de erhvervsøkonomiske dimittender har på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner.

Vi har i vores kvantitative undersøgelse af behovet for den nye masteruddannelse fra arbejdsgiverperspektivet undersøgt, i hvilken grad aftagerne vurderer, at de kompetencer, som den nye masteruddannelse i forretningsudvikling tilbyder, allerede vil kunne opnås gennem eksisterende efteruddannelsestilbud på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner. Her svarer 20 pct. (svarende til 9 respondenter), at den nye masteruddannelse kun i mindre grad overlapper med det eksisterende uddannelsesudbud, og 24 pct. angiver ved ikke.

56 pct. angiver imidlertid (svarende til 25 respondenter), at der er overlap mellem den nye masteruddannelse og det eksisterende uddannelsesudbud. En gennemgang af de enkelte svar viser dog, at respondenterne ofte sammenligner den nye fleksible masteruddannelse, med private eller udenlandske uddannelsestilbud, herunder kursusvirksomheden Probana og London Business School i England. Derudover nævnes uddannelsestilbud på kvalifikationsramme 5 og 6, herunder uddannelsesudbud ved erhvervsakademi CPH Business og Niels Brock. Endelig nævnes uspecificerede masteruddannelser ved andre universiteter og to konkrete masteruddannelser henholdsvis Master of Management Development og MBA-uddannelsen. For uddybende dokumentation se bilag 6.

I vores kvantitative behovsundersøgelse gennemført af analysefirmaet Inzights er respondenterne blandt andet blevet bedt om at forholde sig til følgende eksisterende efteruddannelsesudbud:

-        MBA-uddannelsen (CBS, AAU, SDU, AU, DTU)

-        Master i oplevelsesledelse (RUC)

-        Master i projektledelse og proces (RUC).

I undersøgelse har 37 pct., svarende til 180 respondenter, tilkendegivet, at de ville vælge den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling. Det kan sandsynligt være et udtryk for, at den nye masteruddannelse tilbyder efteruddannelseskompetencer, som ikke på samme måde kan opfyldes af de beslægtede uddannelser angivet ovenfor. Se bilag 5 for yderligere dokumentation. 

For at vise, hvordan den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling supplerer det eksisterende uddannelsesudbud har vi analyseret det aktuelle uddannelsesudbud på masterniveau. Vi har indledningsvis identificeret de masteruddannelser, som indeholder et eller flere sammenlignelige elementer. Dernæst har vi ud af denne gruppe af masteruddannelser identificeret fire beslægtede masteruddannelser, som vi har analyseret nærmere i forhold til indhold, profil og struktur. De fire masteruddannelser er henholdsvis:

-        Master of Leadership and Innovation in Complex Systems (AU)

-        Master of Management Development (CBS)

-        Master of Business Administration (CBS, SDU, AAU, AU)

-        Master of Management of Technology (DTU og AAU). 

For tre af uddannelserne gælder det, at de i forhold til den nye fleksible masteruddannelse er bygget op omkring en ledelsesfaglig kerne og identitet med fokus på topledelse. Fx gør det sig gældende på MBA-uddannelsen at fokus er på Corporate Strategy og det at lede hele virksomheden. Den nye fleksible masteruddannelse har en forretningsudviklings- og organisationsfaglig kerne og fokusere på ledelse i midten af organisationen. Også derfor henvender den nye fleksible masteruddannelse sig til forskellige typer af medarbejdere i virksomheden og ikke kun linjeledere, der i deres karriere aspirerer til topledelsesposter. 

I forhold til Master of Leadership and Innovation in Complex Systems (LAICS) deler den nye fleksible masteruddannelse delvis målgruppe, dog er LAICS indholdsmæssigt alene fokuseret på innovationsprocesser og knowledge management. Den nye fleksible masteruddannelse fokuserer på forretningsudvikling i kombination med andre erhvervsøkonomiske discipliner og har derfor et bredere fagligt fokus og henvender sig også til en anden målgruppe blandt virksomhedernes medarbejdere. Se bilag 11 for yderligere analyse. 

Den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling vurderes derfor, at supplere det eksisterende uddannelsesudbud ved at tilbyde et fleksibelt efteruddannelsestilbud inden for forretningsudvikling og øvrige centrale erhvervsøkonomiske discipliner. Dermed tilbyder den nye masteruddannelse efteruddannelseskompetencer til en bred gruppe af ansatte i den private sektor, der også bygger videre på den viden, og de færdigheder og kompetencer, som de erhvervsøkonomiske dimittender har på tværs af de videregående uddannelsesinstitutioner.

Ifølge analysebureauet Inzights er der 152.000 personer i den private sektor, som har en mellemlang videregående uddannelse, og som er interesserede i efteruddannelse inden for de erhvervsøkonomiske discipliner. 85.000 af dem bor øst for Storebælt, og af dem er 34.000 potentielle aftagere af den nye fleksible masteruddannelse i forretningsudvikling. 

Rekrutteringsgrundlaget for uddannelsen forventes at være størst blandt de store og mellemstore virksomheder på tværs af brancher og blandt medarbejdere med solid erhvervserfaring. Uddannelsens fleksibilitet vil imidlertid, som tidligere redegjort for, også gøre det attraktivt for de mindre virksomheder at kompetenceudvikle deres medarbejdere på masterniveau.   

Se bilag 1 og 5 for yderligere dokumentation.

Det forventes, at optaget på uddannelsen vil være stigende fra ca. 85 optagne de første år for herefter at stabilisere sig omkring 120 studerende pr. år. Vores forventning baserer sig på en beregning af, hvor stor en andel af rekrutteringsgrundlaget uddannelsen vil kunne tiltrække og vores erfaringer fra optaget på CBS’ fleksible offentlige masteruddannelse, som henvender sig til offentlige ledere. Her har optaget efter de første 7 år stabiliseret sig på ca. 200 nye studerende pr. år. 

Se bilag 12 for yderligere.

Ikke relevant.