Professionsbachelor - Bioteknologi - Professionshøjskolen Absalon
- For at blive optaget på en diplomingeniøruddannelse skal den studerende have en adgangsgivende eksamen, som f.eks. kan være: HTX, HF, STX, EUX, Adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller tilsvarende.
- I den adgangsgivende eksamen skal den studerende have bestået:
- Et 3½-årigt fuldtidsstudium, svarende til en undervisningsbelastning på 210 ECTS-point à 27 arbejdstimer pr. point.
- De studerende vil opnå kompetencerne beskrevet i bilag 2, første side nederst.
- Uddannelsen indeholder følgende elementer:
- Uddannelsen indeholder følgende ingeniørfaglige fag:
Baggrunden for ønsket om at udbyde uddannelsen er et øget nationalt behov for ingeniører og ikke mindst et markant lokalt behov for diplomingeniører med naturvidenskabelige og tekniske kompetencer til at dække både det nuværende medarbejderbehov og et markant vækstpotentiale i Kalundborgvirksomhederne.
Kalundborgområdet er det største industriområde i Region Sjælland. Industrikoncentrationen består af store farma/medico- og cleantechvirksomheder. Et ud af fire medicojob i Region Sjælland er således lokaliseret i Kalundborg Kommune.
Området er bl.a. hjemsted for:
- Verdens største insulinproducent - Novo Nordisk A/S (med 2600 ansatte i Kalundborg)
- Verdens største enzymproducent - Novozymes A/S (med 500 ansatte i Kalundborg)
- Den globale virksomhed - NNE Pharmaplan A/S (med 800 ansatte i Kalundborg og Hillerød)
- Danmarks største kraftværk - Asnæsværket (herunder- demonstrationsanlæg for nye grønne teknologier inden for biomasse, Inbicon, Pyroneer, Biogas) - DONG Energy (med 120 ansatte i Kalundborg)
- Danmarks største raffinaderi - Statoil Refining Denmark A/S (med 350 ansatte i Kalundborg)
Det er virksomheder, der vækster meget – alene i 2015 voksede de tre førstnævnte virksomheder således med mere end 500 medarbejdere, hvoraf over 250 stillinger var relevante for diplomingeniører (jf. bilag 5 – brev fra Novo-virksomhederne). Imidlertid har virksomhederne store udfordringer med at rekruttere og ikke mindst fastholde kvalificeret arbejdskraft. Der er derfor både et stort behov for tilgang af kvalificeret arbejdskraft med ingeniørmæssige kompetencer og for fastholdelse af disse medarbejdere. Undersøgelser fra blandt andre UCSJ viser i den sammenhæng, at dimittender med en videregående uddannelse i stort omfang finder beskæftigelse i det område, hvor de har taget uddannelsen (University College Sjælland 2015; Center for VækstAnalyse 2014).
Etableringen af en diplomingeniøruddannelse i bioteknologi vil imødekomme de specifikke behov for ingeniører med kompetencer inden for biologi, kemi og procesforståelse, men dimittenderne vil også have de bredere ingeniørfaglige kompetencer, som der er behov for i Kalundborg.
Bemærk specifikt, at koncernsproget i flere af virksomhederne på egnen er engelsk (herunder Novo Nordisk A/S og Novozymes A/S), og at der derfor er efterspørgsel efter dimittender med gode engelskkundskaber. Der er bl.a. derfor behov for et engelsk udbud af uddannelsen.
Parallelt med at uddannelsen understøtter virksomhederne, medvirker den til at øge den regionale sammenhængskraft (adgang til uddannelse og viden), attraktivitet (investeringer og bosætning) og dermed vækst. Region Sjælland har landets laveste andel af borgere med en videregående uddannelse, og antallet af personer med tekniske videregående uddannelser er faldende i regionen (Center for VækstAnalyse 2014).
Region Sjælland er i dag den eneste region, hvor der ikke udbydes ingeniøruddannelser, og er den region med det ringeste udbud af tekniske uddannelser – både i omfang og bredde.
UCSJ vurderer, at der vil være et stort behov for uddannelsens dimittender i Region Sjælland og i det øvrige Danmark. Vi bygger dette på følgende:
Ifølge IDA og DI (2015) manglede der 3.493 civil- og diplomingeniører i 2015, og denne mangel på ingeniører vil ifølge deres beregninger blive forøget i de kommende år. Prognosen viser således, at der i 2020 kommer til at mangle 7.586 ingeniører, mens der i 2025 kommer til at mangle ikke mindre end 9.266 ingeniører, fordi der bliver uddannet for få ingeniører i forhold til arbejdsmarkedets behov.
Undersøgelsen af nøgletal (jf. bilag 6) viser, at der er en svag stigning i antallet af uddannede diplomingeniører inden for henholdsvis bioteknologi og kemi, og at der i 2014 dimitterede i alt 75 personer fra disse uddannelser. Nøgletallene viser endvidere, at antallet af beskæftigede diplomingeniører inden for uddannelsesretningen/kategorien ”kemi” i november 2015 var i alt 773 personer, og at der er en stigning i gruppen af beskæftigede diplomingeniører inden for uddannelsesretningen/kategorien ”kemi” fra 2008-2015 på 173 ingeniører, svarende til 25 diplomingeniører om året.
Hvad angår ledigheden for diplomingeniører inden for uddannelsesretningen/kategorien ”kemi”, var denne ifølge IDA analyse i november 2015 helt nede på 2,5 % i Danmark, og kun på 2,0 % i Region Sjælland (jf. bilag 6). Det peger således på et nationalt behov såvel som et særligt regionalt behov for dimittender inden for bioteknologi.
Andre undersøgelser understøtter også, at behovet for dimittender særligt gør sig gældende for Region Sjælland - og ikke mindst Kalundborgegnen. En analyse foretaget af Center for VækstAnalyse (2014) viser, at de private virksomheder i overvejende grad benytter dimittender med tekniske, naturvidenskabelige og merkantile uddannelser, mens Region Sjælland er den region, hvor der optages færrest studerende på tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Dertil kommer, at det kun er i Region Sjælland, at der ikke har været en vækst i antallet af personer med en teknisk videregående uddannelse fra 2006 til 2013. En anden analyse gennemført af Styrelsen for It og Læring (2014) viser, at andelen af ungdomsårgang 2014, der forventes at opnå en videregående uddannelse i løbet af 25 år, især er lav for Region Sjællands yderkommuner, herunder Kalundborg Kommune (jf. bilag 6).
IDA m.fl. har gennemført undersøgelser, som viser, at ingeniører nationalt har behov for engelske og interkulturelle kompetencer. I dimittendundersøgelsen ”Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet ” (2012), dokumenterede IDA, at 39% af diplomingeniørerne på daværende tidspunkt arbejdede i virksomheder, hvor koncernsproget ikke var dansk, og at 45% brugte engelsk i deres dagligdag på arbejdet. I 2013 har Teknologisk Institut desuden gennemført analysen ”Den danske Ingeniør 2020”, som yderligere viser, at interkulturelle kompetencer er vigtige for fremtidens ingeniører. Dette underbygger, at der er behov for et engelsk udbud af uddannelsen, som også vil skabe et internationalt miljø, som vil komme det danske udbud til gode.
Der findes i dag ingen mulighed for at læse diplomingeniør for studerende, som ønsker at være bosat på Kalundborgegnen. Afstanden fra Kalundborg til DTU i Lyngby eller Ballerup eller til SDU i Odense giver mere end to timers transporttid med offentlige transportmidler. Det betyder i praksis, at de studerende, som ønsker at blive diplomingeniør ikke kan være bosat i Kalundborg. Konsekvensen er, at de typisk ikke vender tilbage efter afsluttet uddannelse, hvorfor området mangler kvalificeret arbejdskraft.
Der udbydes i dag ikke diplomingeniøruddannelser på engelsk inden for områderne biologi og/eller kemi i Danmark.
Der er muligheder for at læse videre på kandidat-/masterniveau, jf. figuren og beskrivelsen nedenfor, som viser videreuddannelsesmulighederne for diplomingeniører i bioteknologi ifølge AU. Her arbejdes der i øvrigt på at etablere et samarbejde med bl.a. DTU og AUU om etablering af et kandidathus på Kalundborgegnen. For en nærmere beskrivelse se bilag 3.
Der findes dog beslægtede uddannelser udbudt på engelsk, men det er bacheloruddannelser, som ikke tilbydes som diplomingeniør. Det drejer sig for det første om Bachelor in Chemical Engineering and Biotechnology fra AAU (Esbjerg). For det andet drejer det sig om Bachelor in Sustainable Biotechnology fra AAU (København). Begge uddannelser sigter mod en kandidatuddannelse.
UCSJ har været i kontakt med samtlige universiteter i Danmark, der udbyder diplomingeniøruddannelser, og drøftet mulighederne for et samarbejde omkring udbud af en diplomingeniøruddannelse i Kalundborg. Samtlige universiteter har tilkendegivet, at de ikke selv ønsker at udbyde diplomingeniøruddannelse i Kalundborg, og at de heller ikke ønsker at samarbejde med UCSJ om et udbud af uddannelsen.
Da AU udbyder den uddannelse, som UCSJ søger om udbud af, har UCSJ oplyst dem herom og specifikt anmodet dem om bemærkninger til ansøgningen. AU har ikke givet specifikke kommentarer hertil i deres svar (som fremgår af bilag 5), men har i stedet udtrykt deres generelle syn på udbudsstruktur m.v.. Da DTU er den eneste institution, som udbyder diplomingeniøruddannelser på Sjælland, har UCSJ også bedt DTU om bemærkninger til UCSJ’s planer om et dansk og engelsk udbud. DTU’s svar (bilag 5) vedrører særligt rekrutteringsgrundlaget, som de ikke mener er tilstrækkeligt, ligesom de angiver, at de ikke ønsker at samarbejde med UCSJ om uddannelsen. Endelig har Roskilde Universitet været kontaktet, pga. deres tilstedeværelse i regionen, men de har heller ikke ønsket at indgå i samarbejdet om dette udbud.
Derudover har UCSJ holdt møde med Erhvervsakademi Sjælland (EASJ) om mulighederne for et evt. samarbejde omkring etablering af diplomingeniøruddannelsen. EASJ har sagt nej til et sådant samarbejde. EASJ udbyder erhvervsakademiuddannelsen til produktionsteknolog, som kun er svagt beslægtet med diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi.
Nedenfor oplistes eksisterende beslægtede diplomingeniøruddannelser og de direkte overbygningsmuligheder, som AU selv nævner på deres hjemmeside.
|
Uddannelse |
Udbyder |
Placering |
Kommentar |
|
Diplomingeniøruddannelser |
|||
|
Diplomingeniør i bioteknologi |
AU |
Aarhus |
Samme uddannelse som UCSJ søger om udbud af |
|
Diplomingeniør i kemi- og bioteknologi |
SDU |
Odense |
Uddannelsen fokuserer på produktionsmetoder til fremstilling af plantemedicin, sundere fødevarer og renere energi |
|
Diplomingeniør i kemi- og bioteknik |
DTU |
København |
Uddannelsen kvalificerer de studerende til at arbejde med hvordan et nyt produkt (f.eks. et nyt lægemiddel) kan masseproduceres på en miljømæssig og økonomisk forsvarlig måde |
|
Diplomingeniør i kemi- og bioteknologi |
AAU |
Ålborg og Esbjerg |
Uddannelsen fokuserer på udvikling og produktion baseret på mikrobielle og enzymatiske processer i den bioteknologiske og farmaceutiske industri. |
|
Overbygningsmuligheder AU nævner til deres diplomuddannelse i bioteknologi |
|||
|
Civilingeniør i kemi- og bioteknologi (engelsk)
|
AU |
Aarhus |
Kvalificerer til at udnytte biokemiske processer til fremstilling af eksempelvis fødevarer, medicin og biobrændstoffer. |
|
Civilingeniør i biomedicinsk teknik/biomedicinsk teknologi
|
AU |
Aarhus |
Uddannelsen bygger bro imellem det traditionelt ingeniørfaglige og sundhedssektoren. |
Derudover udbydes følgende meget tæt beslægtede civilingeniøruddannelser af de øvrige universiteter:
AAU udbyder en civilingeniøruddannelse i kemiteknik og en civilingeniøruddannelse i olie- og gasteknologi. Begge uddannelser udbydes på engelsk fra Esbjerg og fremgår som overbygninger til AAU’s diplomingeniør i kemi- og bioteknologi.
SDU udbyder en civilingeniøruddannelse i kemi- og bioteknologi og en civilingeniøruddannelse i energiteknologi. Begge uddannelser er angivet af SDU som videreuddannelsesmuligheder til deres diplomingeniør i kemi- og bioteknologi.
Blandt DTU’s civilingeniøruddannelser kan særligt nævnes muligheden for at læse videre til civilingeniør i miljøteknologi. Alle DTU’s kandidatuddannelser udbydes på engelsk.
Samlet set vil dimittenderne fra diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi have gode muligheder for at læse videre på kandidatniveau, hvis de ikke går direkte ud i beskæftigelse.
Uddannelsen vil være attraktiv og relevant for både studerende fra de gymnasiale uddannelser i Kalundborg og de nærliggende kommuner samt et bredere opland. Ifølge tal fra Danmarks Statistik fuldførte i alt 1750 studerende i 2014 en gymnasial uddannelse alene fra Kalundborg, Holbæk, Odsherred, Sorø og Slagelse kommuner.
UCSJ har specifikt kontaktet alle ungdomsuddannelserne i Kalundborg og omegn og konkret afdækket, at over 400 studenter i 2017 forventeligt vil have de relevante fagkombinationer til et direkte optag på diplomingeniøruddannelsen (jf. bilag 5). 10 % af disse vil alene kunne sikre, at der er et tilstrækkeligt studentergrundlag til det danske udbud. Derfor vurderer UCSJ konkret, at rekrutteringsgrundlaget til uddannelsen er tilstede, særligt når det sammenholdes med følgende:
Der er meget stor opbakning til og interesse for at støtte etablering af en diplomingeniøruddannelse fra ungdomsuddannelserne på Kalundborgegnen, da der i dag ikke findes mulighed for at tage en videregående uddannelse i Kalundborg. Ungdomsuddannelserne er derfor i højeste grad interesserede i at samarbejde med UCSJ om rekruttering af de studerende til diplomingeniøruddannelsen, og de har alle bekræftet skriftligt, at de støtter uddannelsen og gerne deltager i det partnerskab om uddannelsen, som UCSJ vil etablere. UCSJ kan eftersende dokumentation for deres opbakning til uddannelsen, hvis der er behov herfor.
Der vil blive gennemført en rekrutteringsindsats med stærk appel til de studerende, som muliggøres af den store opbakning fra ungdomsuddannelserne og de meget kendte virksomheder, der vil indgå i partnerskabet bag uddannelsen.
Ungdomsuddannelserne på Kalundborgegnen har stort fokus på at sikre, at eleverne får fokus på de tekniske og naturvidenskabelige fag. Det skaber et godt adgangsgrundlag for diplomingeniøruddannelsen. Kalundborg Gymnasium har f.eks. et nyetableret Science Center på 600 m2 med 5 laboratorier, som skærper interessen for kemi og biologi blandt de studerende. Gymnasiet har i øvrigt bekræftet, at de gerne stiller disse faciliteter til rådighed for diplomingeniøruddannelsen efter behov.
Der vil blive udbudt forberedende kurser for ansøgerne til uddannelsen, så de studerende, der har brug for ekstra fag, fx matematik på A-niveau, kan opfylde adgangskriterierne.
Uddannelsen vil også tiltrække studerende fra et langt bredere opland, dels fra Region Sjælland og dels fra resten af landet, idet det unikke samarbejde med store kendte virksomheder vil have en stærk appel til de studerende.
Hvad angår det engelske udbud rekrutteres studerende primært fra det øvrige Europa. Erfaringerne fra bl.a. VIA viser, at en sådan rekruttering er realistisk, idet en uddannelse af høj kvalitet og med efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder er særdeles attraktiv for internationale studerende. Til det engelske udbud vil der ske målrettet rekruttering af ambitiøse internationale studerende med interesse for bioteknologi og for uddannelsens særlige pædagogik, herunder det unikke samspil med bl.a. globale virksomheder med et stærkt internationalt renommé.
Endelig er det UCSJ’s vurdering, at et dansk såvel som et engelsk udbud af diplomingeniøruddannelsen i bioteknologi på grund af sin lokalisering kun i begrænset omfang vil få konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget til andre beslægtede uddannelser, jf. ansnittet ”Sammenhæng med eksisterende uddannelser”.
Der forventes et årligt optag på 40 studerende på det engelske udbud og 40 på det danske udbud.
UCSJ vurderer, at det ikke vil være vanskeligt at skaffe de fornødne praktikpladser pga. opbakningen til uddannelsen fra virksomhederne i Kalundborg.
De sidste halvandet år af uddannelsen kan uddannelsen tones efter virksomhedernes særlige behov og de studerendes interesser, når de studerende vælger valgfag, går i praktik og skriver deres afsluttede projektopgave. UCSJ vil involvere virksomhederne heri, så disse halvandet år også tilrettelægges i forhold til virksomhedernes behov. Det vil yderligere sikre velfungerende praktikaftaler og mulighederne for bachelorprojekter i samarbejde med virksomhederne.
Derudover fremgår det, at det fælles brev (bilag 5) fra Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S og NNE Pharmaplan A/S, at de forventer at tilbyde en meget væsentlig andel af det samlede antal praktikpladser.
Praktikpladser vil blive etableret i Danmark og i udlandet, bl.a. ved at flere af de virksomheder, som står bag uddannelsen, er internationale og således vil kunne tilbyde praktiksteder i udlandet. Det er samtidig værd at bemærke, at for de studerende på det engelske udbud er det meget relevant med praktikpladser i Danmark, idet det sikrer forståelse af dansk virksomhedskultur. Ligesom det er af stor betydning for de studerende på det danske udbud, at de tager praktik i udlandet, så de får det globale udsyn, der er nødvendigt på det fremtidige arbejdsmarked.