Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i miljøteknologi - Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Miljøteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse:

1.     relevant erhvervsuddannelse

2.     relevant grunduddannelse for voksne (GVU)

3.     en gymnasial uddannelse med matematik, biologi og kemi på niveau C

4.     relevant uddannelse på mindst samme niveau som angivet i punkt 1-3

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, kan sidestilles med adgangsbetingelserne.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

På baggrund af, at flere virksomheder og Teknisk Landsforbund har henvendt sig med et ønske om en mulighed for efter- og videreuddannelse af deres nuværende medarbejdere/medlemmer på miljøområdet er der blevet udarbejdet en behovs- og relevansanalyse for en AU i miljøteknologi, vedhæftet ansøgningen.

Behovsanalysen viser, at de adspurgte virksomheder er interesserede i de kompetencer, der ligger i uddannelsen, herunder at mange virksomheder har et udækket behov for uddannelse af deres medarbejdere i sær i forhold til miljøteknologi, miljøledelse og BAT (Behovsanalysen s. 4, figur 1 og 2 ). Derudover er der et ønske om uddannelse med ECTS point i forhold til at kunne se kvalitet, og i forhold til medarbejderens profil både fra fagforening, virksomhedssiden og konkurrerende udbydere af miljøkurser (Behovsanalysen s. 3).

Yderligere har en tidligere behovsanalyse rettet mod erhvervsakademiuddannelsen til miljøteknolog vist at mange miljømedarbejdere er ufaglærte i relation til miljøopgaver, og der ikke findes efteruddannelsesmuligheder for dem. De gør, hvad de bliver bedt om, men kommer ofte til kort og løser ikke opgaverne optimalt da de ikke kender miljøsammenhængene (Behovsanalyse miljøteknologuddannelsen 2011 s. 11).

Følgende 4 citater fra behovsanalysen 2015 viser hvordan behovet for uddannelsen opleves (Behovsanalysen bilag 5):

Susanne Brandt fra Spildevandsteknisk forening, udtaler:

”Alle i udvalget er positive overfor en deltidsuddannelse. Der er faldet følgende kommentarer:

-               Mange fra vandet og spildevandets verden kan have gavn af en mere helhedsorienteret tilgang til miljøarbejdet.

-               For de teknikere, der allerede sidder i et arbejde, er det nemmere at få tid/lov til at videreuddanne sig, hvis der er tale om et deltidsforløb.

-               Mange steder at miljø er ”landet” hos en, der har mange andre funktioner i virksomheden. Der er mange der får opgaven uden at have fornøden viden, så muligheden for at læse på halvtid vil være en god ide.”

Carl-Emil Larsen fra Danva, der repræsenterer forsyningsvirksomheder indenfor grundvand/drikkevand/spildevand, udtaler:

”Danva hilser principielt tiltag der sigter mod at opkvalificering af medarbejdere i vand og spildevandssektoren velkommen.”

Teknisk Landsforening bakker ligeledes op om behovet for uddannelsen med følgende udtalelse fra Birgitte Grum-Schwensen:

”Teknisk Landsforbund bakker op om ønsket og behovet for uddannelsen. Vi noterer os ligeledes med tilfredshed, at uddannelsens titel afspejler den ordinære uddannelse, hvilket betyder at uddannelsen sigter med et i forvejen kendt arbejdsmarked. Det er vores opfattelse, at uddannelsen vil dække et behov for enten efteruddannelse (enkelte moduler) eller videreuddannelse (hele uddannelsen) for medarbejdere ansat i fx de tekniske forvaltninger i kommunerne.”

Endelig støtter Chefkonsulent hos DI Christine Henriksen også op om en akademiuddannelse i miljøteknologi:

”Jeg har nu vendt uddannelsen og modulerne med min kollega i miljøafdelingen Tina Sternest. Vi vil gerne støtte om dette videre- og efteruddannelsestilbud på miljøområdet.”

Regionalt behov: Med udgangspunkt i de regionale interessetilkendegivelser (Behovsanalysen bilag 5); Hillerød Kommune, Niras, samt Spildevandstekniskforening, Danva og Dansk Industri, der alle har mange virksomheder repræsenteret i udbudsområdet (Behovsanalysen bilag 6), viser der sig et behov for en akademiuddannelse i miljøteknologi i Region Hovedstaden.

Derudover er Cphbusiness Hillerød tidligere blevet adspurgt af de omkringliggende forsyninger om muligheden for at udbyde kurser indenfor rensningsprocesser og prøvetagning, et behov de pt. ikke kan få dækket i Region Hovedtstaden.
Følgende 3 udtalelser fra regionalt adspurgte interessenter giver et godt billede af behovet for uddannelsen:

Hillerød kommunes borgmester Dorte Meldgaard udtaler:

”Det er Hillerød Kommunes vision at være uddannelsesmetropol og have de stærkeste virksomheder, og Hillerød Kommune mener, efter at have været i kontakt med Jobcenter, kommunens eget miljøområde og forsyningsselskab at en sådan uddannelse vil falde i god tråd med kommunens behov og ønsker.” (Behovsanalysen bilag 5).

Efter den fælles behovsanalyse blev udarbejdet i 2015  i samarbejde med Erhvervsakademi Århus, er der kommet yderligere udtalelser fra henholdsvis Niras i Allerød og Forsyningen i Hillerød, der begge støtter op om behovet for efteruddannelse på miljøområdet i udbudsområdet.

Jens Bischoff, teamchef hos Niras udtaler således i en mail d. 24-1-2016 følgende:

”NIRAS er blevet præsenteret for Cphbusiness planer om oprettelse af en Akademiuddannelse i Miljøteknologi, og vi ser rigtig mange muligheder i dette.

NIRAS har allerede stor glæde af både praktikanter og uddannede teknikere fra skolen, men ser samtidig en mulighed for at udnytte det øgede uddannelsesniveau, således kandidater fra skolen kan indtræde i større dele af de praktiske projekter der skal udføres. Her tænkes primært på, at de uddannede kan indgå yderligere i projekterings- og planlægningsarbejde, og derved både forestå den praktiske og den mere teoretiske del af opgaverne.

Vi oplever desuden nogle gange, at der kan være et ”gab” mellem unge teknikere og vores erfarne ingeniører/akademikere. Jeg tænker, at de nye akademiuddannede, vil kunne bidrage til at danne bro mellem den tekniske og den teoretiske verden, og således udfylde dette hul.

NIRAS ser desuden den nye akademiuddannelse som en mulighed for efteruddannelse af vores allerede eksisterende teknikerstab.

 Vi ser meget frem til at kunne blive præsenteret for de nye kandidater med AU i miljøteknologi.”

Administrerende direktør for Hillerød forsyning, Søren Støvring, udtaler i en mail d. 22-1-2016:

”Hillerød Forsyning har på såvel affaldsområdet som på spildevandsområdet brug for løbende uddannelse og efteruddannelse af medarbejdere. Vi ser derfor utrolig positivt på at Cphbusiness overvejer at starte en ny deltids- og efteruddannelse på miljøområdet.”

Interessetilkendegivelserne (Behovsanalysen bilag 4 og 5) angiver alle, at der er et behov for efter- og videreuddannelse på teknikerniveau på miljøområdet, og der bakkes op om en modulopbygget akademiuddannelse i miljøteknologi, så uddannelsen kan tilpasses den enkeltes behov – samtidigt med at uddannelsesforløbet er fleksibelt ift. at målgruppen er personer, der allerede er i arbejde. Desuden vurderes det, at det faglige indhold imødekommer behovet for kompetencer hos miljømedarbejderne.

En akademiuddannelse i miljøteknologi vil give en stor gruppe medarbejdere mulighed for at øge deres karrieremuligheder og jobsikkerhed samt at udføre deres arbejde med større fagligt fundament (Behovsanalysen s. 4 - figur 1 og bilag 6). Potentielle studerende vil være; medarbejdere med anden (ikke miljørelateret) uddannelse f.eks. produktionsteknikkere og håndværkere. Eller teknikere på mellemlederniveau med miljøansvar.  Det kunne også være jordbrugsteknologer, laboranter, miljøteknologer og akademikere med for snæver fagprofil (se desuden interessetilkendegivelserne i behovsanalysen bilag 4 og 5).

I det følgende gives der en vurdering af det samlede behov for dimittender indenfor AU i miljøteknologi, på landsplan. Vurderingen fremkommer på baggrund af dialogen med branchen, der giver estimerede skøn over behovet for efter- og videreuddannelse, samt på baggrund af statistik- og analyseværktøjet Web Direct.

Respondenterne er spurgt til behovet for efter-/videreuddannelse indenfor en 5 årig periode. Målgruppen for uddannelsen er opdelt i tre hovedområder:

1. Produktionsvirksomheder, da de udgør størstedelen af de forventede aftagere


2. De rådgivende virksomheder,der leverer miljøløsninger og forsyningsvirksomheder


3. Offentlig forvanltning 

I det nedenstående vil det derfor fremgå, hvad respondenterne fra hvert fagområde, vurderer deres behov er på baggrund af deres virksomhed og størrelse. På baggrund af branchens estimater er der efterfølgende indsat forsigtige skøn i de Web Direct træk, der er foretaget. Listerne over Nace branchekoder kan findes i bilag 6 i behovsanalysen.

1. Produktionsvirksomheder:

De fleste store virksomheder, som er med i undersøgelsen, f.eks. Novo Nordisk, DuPont og Arla angiver, at de har et behov for efter-/videreuddannelse på teknikerniveau, men angiver ikke et egentligt antal medarbejdere. De øvrige produktionsvirksomheder angiver et behov for mellem 1 og 5 medarbejdere – hvilket er forventet i forhold til virksomhedernes størrelse. Der er derfor brugt virksomhedernes estimater til at lave et forsigtigt skøn over behov, der beregnes med en faktor på 1-3 alt efter størrelsen på virksomheden (frem for de 1-5).

2. Rådgivende virksomheder, virksomheder der leverer miljøløsninger og forsyningsvirksomheder:

De rådgivende virksomheder og virksomheder der leverer miljøløsninger angiver begge et behov på i gennemsnit 2,2 medarbejdere. Forsyningsvirksomhederne angiver et behov på 2-3 medarbejdere. Derfor benyttes faktorerne 1-3 alt efter størrelse på virksomheden.

Der benyttes de samme faktorer alt efter virksomhedernes størrelse i hhv. produktionsvirksomhederne samt de rådgivende virksomheder, virksomheder der leverer miljøløsninger og forsyningsvirksomheder. Derfor fås følgende behovsestimat for det nationale behov:

-        7.900 personer på landsplan (se tabel 1 nedenfor) 

Tabel 1: Oversigt over estimeret behov i Danmark

Trukket i Webdirect 24.09.2015

Offentlig forvaltning

De adspurgte kommuner angiver et behov på 2-3 medarbejdere. Med 98 kommuner giver det et estimeret behov på ca. 245 (2,5 x 98 kommuner) i Danmark.

Samlet behovsestimat

Et forsigtigt estimat på det samlede behov for efter- og videreuddannelse over en 5 årig periode på landsplan er på 8.145 medarbejdere. Pr år giver det 1.629 medarbejdere (se tabel 2).

Tabel 2: Samlet behov i Danmark de kommende 5 år.

Regionalt behov for dimittender:

I Region Hovedstaden – som Hillerøds dækningsområde udgør en delmængde af – beregnes behovet ud fra samme estimater som det nationale behov (se tabel 3) 

Tabel 3: Oversigt over estimeret behov i Region Hovedstaden

Trukket i Webdirect 24.09.2015

I Region Hovedstaden er der 29 kommuner, hvorfor behovet her estimeres til 73 (2,5 x 29) medarbejdere.

Samlet set estimeres et behov i Region Hovedstaden på 2.212 dimittender de kommende 5 år, hvilket i gennemsnit per år vil være ca. 396 per år (se tabel 4).

Tabel 4: Samlet behov i Region Hovedstaden de kommende 5 år.

Respondenterne repræsenterer både offentlige myndigheder, rådgivere og virksomheder indenfor produktion, producenter af løsninger til miljøområdet og forsyningsvirksomheder. Det kan derfor på baggrund af analysen konstateres, at der er et udbredt behov for efter-og videreuddannelse på miljøområdet på mellemteknikerniveau i udbudsområdet. 

Som en del af behovsanalysen har der været kontakt med følgende centrale interessenter og aftagere:

• Dansk Industri


• Teknisk Landsforbund


• KTC Kommunal Teknisk Chefforening


• Kommunernes Landsforening


• Spildevandsteknisk forening


• DANVA


• Arhus Vand


• Hillerød Kommune


• Greenet


• Key2Green


• Niras A/S

I forbindelse med behovs- og relevansanalysen til Miljøteknolog AK udført i 2011 af Erhvervsakademi Aarhus (Behovsanalysen bilag 3) blev det klart, ”at der hverken fandtes en kort fuldtid eller deltidsuddannelse på miljøområdet. Det blev også klart, at aftagerne havde et behov for medarbejdere på dette niveau. Aftagerne havde søgt at lukke hullet med to typer af medarbejdere nemlig højtuddannede miljømedarbejdere, og medarbejdere, der ikke var uddannet inden for miljøområdet, men viste interesse for miljøet. De højtuddannede miljømedarbejdere søgte hurtigt væk fra denne type af stillinger, mens de ikke-uddannede ofte kom til kort.”

AU i miljøteknologi skal give muligheder for opkvalificering for de medarbejdere, der allerede arbejder indenfor miljø i forskellige virksomheder, så de i fremtiden kan bestride et miljøjob på teknikerniveau. Desuden vil det afhjælpe de udfordringer, branchen har nævnt med, at de på nuværende tidspunkt har medarbejdere, der allerede arbejder med miljøopgaver, kan blive fuldt kvalificeret til dette.

Der findes allerede fuldtidsuddannelse indenfor miljøområdet, nemlig Miljøteknolog AK og flere professionsbacheloruddannelser, som en miljøteknolog kan fortsætte på. Der findes desuden en diplomuddannelse indenfor miljø ”Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø” i hhv. Ballerup og i Horsens. For ansatte indenfor miljøområdet, der ikke har en egentlig uddannelse, og som ikke ønsker at opsige sit arbejde og studere fuldtid på SU, er denne akademiuddannelse derfor en oplagt mulighed for efter- og videreuddannelse – for såvel den ansatte som virksomheden. Desuden er akademiuddannelsen en forudsætning og et nødvendigt bindeled for disse ansatte, hvis de ønsker at videreuddanne sig f.eks. på diplomniveau.

AU i miljøteknologi dækker derfor et hul i uddannelsessystemet på miljøområdet. Det forventes ikke, at akademiuddannelsen vil have nævneværdig indflydelse på optaget på fuldtidsuddannelserne, da målgrupperne for hhv. deltids- og fuldtidsuddannelser typisk er forskellige. Akademiuddannelserne tiltrækker oftest personer, der er i fuldtidsarbejde, men hvor individet eller virksomheden har et ønske om opkvalificering. Her kan akademiuddannelsen i miljøteknologi sikre, at den ansatte kan blive i sit arbejde, samtidigt med at kompetencerne opgraderes.

Det er vores vurdering på baggrund af vores dialog med branchen og den gennemførte behovsanalyse, at der er et eksisterende og dokumenteret behov for akademiuddannelsen i miljøteknologi.

Desuden vurderer vi, at vi kan matche dette behov i kraft af vores solide faglige miljø inden for området, hvor vi allerede udbyder miljøteknolog AK og laborant AK. Endvidere har vi solid kontakt til branchen gennem brancheorganisationer og virksomheder - bl.a. gennem uddannelsesudvalg, praktikvirksomheder samt vores løbende samarbejde med branchen.

I Region Hovedstaden estimeres behovet de kommende 5 år at være 1.981.

Tabel 3: Samlet behov i Region Hovedstaden de kommende 5 år.

På Cphbusiness forventer vi følgende optag de første tre år:

1. år: 20
2. år: 30
3. år: 60 

Ikke relevant