Kandidat - Muskuloskeletal fysioterapi. - Aalborg Universitet

Professionsbachelor i fysioterapi, bachelor i medicin med industriel specialisering og bachelor i medicin. Dimittender fra bacheloruddannelsen i medicin og medicin med industriel specialisering vil kunne blive optaget efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3, dvs. under forudsætning af, at de efterfølgende gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højest 15 ECTS-point. Der vil i studieordningen blive fastlagt adgangskrav for fysioterapeuter, der ikke er professionsbachelorer samt for ansøgere med en udenlandsk fysioterapeutuddannelse.

Uddannelsen har til formål at øge og supplere de fysioterapeutiske kompetencer, som de studerende kommer med fra deres professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (eller tilsvarende) inden for både teoretiske, kliniske og forskningsmæssige områder i relation til undersøgelse, behandling og genoptræning af det muskuloskeletale system. Der er et særligt fokus på differential diagnostik, målrettet undersøgelse og behandling af bevægeapparatet samt specialiseret træning i både genoptrænings- og forebyggelses øjemed.

Dimittenderne vil adskille sig fra professionsbachelorer i fysioterapi, da alle beslutninger vedrørende patientforløb kan tages på et bredt evidensbaseret grundlag, hvor der tages udgangspunkt i individets problemstilling. Planlægning og styring af genoptræningsforløb hos patienter i forbindelse med muskuloskeletale skader, skadesforebyggende træning og korrigering af bevægelsesmønstre er konkrete eksempler på, hvor dimittendernes spidskompetencer vil blive brugt, udover til individuelt tilpasset behandling. Desuden vil dimittenderne kunne varetage koordinerende funktioner i forbindelse med implementering af evidensbaseret praksis med eksempelvis implementering af kliniske retningslinjer, kvalitetsudvikling og udviklingsprojekter, hvor der tages udgangspunkt i det kliniske arbejde på enkelte afdelinger og institutioner.

Sammenhængen mellem den ansøgte uddannelse og de adgangsgivende uddannelser er sikret ved, at kandidatuddannelsen bygger videre på emner, som også indgår i professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi og de øvrige adgangsgivende uddannelser.  Grunduddannelsen i fysioterapi og de øvrige adgangsgivende uddannelser har et bredt fokus, idet de skal sikre grundlæggende viden omkring human funktion, mens den ansøgte uddannelse bygger videre på de adgangsgivende uddannelsers faglighed, og har et skarpere og dybere fokus på det muskuloskeletale område. Professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi er normeret til 3½ år og 210 ECTS-point som fordeles på teoretiske moduler (168 ECTS-point) og kliniske moduler (42 ECTS-point); en struktur som forbliver uændret i den reviderede version af bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi (studiestart efterår 2016). Disse ECTS-point fordeles på alle de faglige områder, fysioterapeuter skal kunne beherske efter gennemført grunduddannelse (eksempelvis det neurologiske område, hjerte- og lungegenoptræning, det geriatriske område, det pædiatriske område og det muskuloskeletale område).  Kandidatuddannelsen har fokus på kliniske elementer i over halvdelen af de 120 ECTS-point på en uddannelse, som har udelukkende fokus på smerte- og funktionslidelser relateret til det muskuloskeletale område.

Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS-point og beskrivelse af mål og indhold for hvert modul.

1. semester

Modul 1: Screening og forebyggelse af muskuloskeletale problemstillinger (5 ECTS)

I løbet af dette modul tilegner de studerende sig viden om motorisk kontrol, humankinematik samt risikofaktorer for udviklingen af de hyppigste muskuloskeletale problemstillinger. Efter endt modul vil de studerende kunne reflektere over og forholde sig kritisk til de hyppigst anvendte screeningsmetoder, udvælge relevante metoder til screening af de almindeligste muskuloskeletale problemstillinger samt på baggrund af disse planlægge en relevant forebyggende indsats.

Modul 2: Smerte og kommunikation (5 ECTS)

De studerende får via modulet omfattende viden om smertefysiologi; såvel basale smertemekanismer som hvordan den kliniske præsentation heraf kan forklares. De studerende vil ligeledes få omfattende viden om non-medikamentelle behandlingsprincipper samt om, hvordan disse kan inkluderes i en tværfaglig smertebehandling af forskellige muskuloskeletale smertesyndromer. Der er fokus på kommunikation i klinisk praksis, især med hensyn til optagelse af anamnese og forklaring af kliniske fund og de bagvedliggende mekanismer til både patient og fagpersoner.

Modul 3: Muskuloskeletal vurdering og behandling i praksis (5 ECTS)

Gennem modulet erhverver de studerende specialistviden inden for undersøgelse og behandling af muskuloskeletale smerteproblematikker relateret til ekstremiteterne. De studerende opnår på modulet viden om, hvordan problemstillinger relateret til ekstremiteterne, i samspil med resten af kroppen, danner grundlag for den kliniske præsentation. Fokus er på undersøgelse og vurdering af motions- og idrætsrelaterede skader, og modulet indebærer en veksling mellem teori og praksis, hvor de studerende skal undersøge patienter med denne type skader. Ved modulets afslutning skal den studerende kunne redegøre for valg af undersøgelsesmetoder og på baggrund af kliniske fund begrunde valg af behandling.

Modul 4.1: Videnskabelig metode og formidling (5 ECTS)

Via modulet får de studerende en grundlæggende viden om, hvorledes et problem angribes fra et videnskabeligt synspunkt og mere konkret, hvordan en videnskabelig undersøgelse designes. De bliver introduceret til teoretiske og metodiske begreber inden for det sundhedsfaglige område og erhverver sig viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske studier samt om hvilken typer af studier, der kan anvendes for at belyse forskellige kliniske problemstillinger. Endvidere vil de studerende efter modulet kunne anvende avancerede metoder til systematisk litteratursøgning og har tilegnet sig kompetencer ift. kritisk læsning af videnskabelig litteratur.

Modul 4.2: Semesterprojekt – Undersøgelse, anamnese og differentialdiagnostik (10 ECTS)

De studerende skal i grupper, på baggrund af en grundig anamnese, fysisk undersøgelse og den tilgængelige litteratur på området, kunne stille diagnose på en række forskellige problemstillinger relateret til smerte- og funktionsproblemer fra ekstremiteterne. Gruppen afleverer en projektrapport, der indeholder en række patientcases, en grundig litteraturgennemgang af hvert emne og analyse af mulige underliggende mekanismer. Under modulet vil de studerende tilegne sig viden om relevante metoder til analyse og design af kliniske og sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter i en bred sammenhæng. Målet er, at den studerende kan gennemføre og dokumentere fund fra klinisk undersøgelse, gøre sig differentialdiagnostiske overvejelser samt planlægge et relevant behandlingsforløb. Den studerede skal ligeledes kunne forholde sig til vigtigheden af sine fund, differential-diagnostiske overvejelser, det planlagte behandlingsforløb og kunne videreformidle dette til fagfæller samt ikke-fagfæller.

2. semester

Modul 5: Klinisk vurdering og behandling af rygrelaterede skader (5 ECTS)

På modulet erhverver de studerende sig specialistviden inden for undersøgelse og behandling af muskuloskeletale smerteproblematikker relateret til columna. De studerende opnår under modulet en viden om, hvordan problemstillinger relateret til columna i samspil med resten af kroppen danner grundlag for den kliniske præsentation. Modulet involverer en veksling mellem teori og praksis, hvor de studerende skal undersøge patienter med problemer relateret til ryggraden (inklusiv nakke, ryg, lænd og bækken). Ved modulets afslutning kan den studerende redegøre for valg af undersøgelsesmetoder og på baggrund af kliniske fund begrunde valg af behandling.

Modul 6: Statistisk analyse og design af forsøg (5 ECTS)

De studerende får omfattende viden og færdigheder omkring biostatistik, hvor fokus er på de traditionelle metoder, der anvendes inden for det sundhedsfaglige område både med hensyn til at beregne gruppeforskel, effekt af behandling og intervention og/eller at forstå og kunne forklare de forskellige associationer, som ses i kliniske sammenhænge. De studerende vil efter gennemførelse af modulet selvstændigt, kunne varetage opgaver relateret til planlægning og udførelse af kliniske forsøg.

Modul 7: Individualiseret træning og patientrapporterede effektmål (5 ECTS)

På modulet får de studerende undervisning i individualiserede træningsprincipper gældende for både genoptræning og forebyggelse. Fokus er på patientrapportede effektmål, hvor der tages udgangspunkt i patientens problemstilling, og hvordan effekten af behandling/træning bør vurderes ud fra patientens synspunkt. Den studerende vil efterfølgende selvstændigt kunne planlægge, iværksætte og måle effekten af et individualiseret træningsforløb. 

Modul 8: Semesterprojekt – Behandling og vurdering af behandlingseffekt (15 ECTS)

De studerende skal i grupper, på baggrund af grundig anamnese og fysisk undersøgelse, kunne stille diagnose til forskellige smerte- og funktionsproblemer fra columna samt igangsætte et relevant behandlings- og genoptræningsforløb, som tager udgangspunkt i kliniske fund og den tilgængelige litteratur på området. Gruppen afleverer en projektrapport, der indeholder en række patientcases, en grundig litteraturgennemgang af hvert emne og analyse af mulige underliggende mekanismer. Målet er, at den studerende kan gennemføre og dokumentere fund fra klinisk undersøgelse og videreformidle sine fund til fagfæller samt ikke-fagfæller. Endvidere skal den studerende kunne dokumentere behandlingseffekten og kunne ændre eller tilpasse behandlingen herefter.

Modul 9: Medicinsk billeddiagnostik og kliniske laboratorietest (5 ECTS)

I modulet fokuseres på de mange forskellige faktorer, der kan være underliggende årsag til smerteproblematikker fra bevægeapparatet eller bidragende hertil. De studerende opnår viden om forskellige undersøgelsesmetoder; både billeddiagnostik og laboratorieanalyser af blodværdier. Resultaterne af disse undersøgelser har stor værdi for fysioterapeuten i klinisk praksis ift. at kunne af-/ eller bekræfte hypoteser om mulige underliggende årsager til patientens problematik. Endvidere skal den studerende kunne redegøre for farmakologiske grundprincipper i behandlingen af akutte og kroniske smerter samt anvendelsen af de mest gængse lægemidler hertil. Målet er, at den studerende kan vurdere relevansen af forskellige undersøgelsesmetoder baseret på anamnese og kliniske fund. Endvidere skal den studerende kunne foreslå relevante undersøgelsesmetoder, som kan bidrage til afdækning af en klinisk problemstilling, kunne fortolke fundene fra disse undersøgelser ift. det kliniske symptombillede, og i et tværfagligt team diskutere relevansen af en eventuel farmakologisk intervention.

3. semester

Modul 10: Valgfag 1 (5 ECTS)

Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulighed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse. Der arbejdes på at oprette valgfag i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi (se referat fra aftagermøde) og de faglige selskaber herunder med henblik på, at den studerende skal kunne tone sin uddannelse til bedst muligt at passe ind i de kliniske rammer, som de ønsker at arbejde under efter endt uddannelse.

Modul 11: Valgfag 2 (5 ECTS)

Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulighed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse. Der arbejdes på at oprette valgfag i samarbejde med Dansk Selskab for Fysioterapi (se den vedlagte aftagerrapports bilag 9) og de faglige selskaber herunder med henblik på, at den studerende kan tone sin uddannelse til bedst muligt at passe ind i de kliniske rammer, vedkommende ønsker at arbejde inden for efter endt uddannelse.

Modul 12: Semesterprojekt – Fysioterapeuten som primærkontakt i klinisk praksis (15 ECTS)

I projektet fokuseres der på fysioterapeuten som primærkontakt i klinisk praksis. Her skal de studerende på højeste niveau kunne igangsætte et individualiseret genoptræningsforløb med udgangspunkt i kliniske fund og differentialdiagnostiske overvejelser (herunder vurdere relevansen af billeddiagnostik/laboratorieanalyser). De studerende skal vise evnen til at kommunikere med og inddrage andre sundhedsprofessioner, hvis dette kan optimere forløbet. Endvidere skal de studerende kunne foreslå andre relevante undersøgelses- og/eller behandlingstiltag. Fokus for modulet er, at patienten bliver en aktiv medspiller i eget forløb, hvor kontinuerlig vurdering af behandlingseffekt er styrende for beslutningsprocessen omkring forløbet. Projektet skal i videst mulig omfang udføres i samarbejde med klinisk praksis. 

4. semester

Modul 13: Kandidatspeciale (30 ECTS)

Ud fra en klinisk fysioterapeutisk problemstilling skal de studerende udvælge og anvende relevante videnskabelige teorier og metoder til undersøgelse af denne. Ligeledes skal de studerende kunne indsamle, analysere og diskutere data fra undersøgelsen af problemstillingen, holde det op mod den eksisterende viden på området og vurdere/diskutere relevansen af egne resultater ift. den undersøgte problemstilling. De studerende skal kunne uddrage og sammenfatte deres undersøgelsesresultat og formidle resultatet af egne og andres undersøgelser på en systematisk måde. Projektet skal i videst muligt omfang udføres i samarbejde med klinisk praksis. 

Takst 3. Der er tale om en ren sundhedsvidenskabelig uddannelse.

AAU´s analyse af relevante samfundstendenser og dialog med aftagere har vist, at det er sandsynligt, at der er og vil være et stigende behov på arbejdsmarkedet for fysioterapeuter med en kandidatuddannelse i muskuloskeletal fysioterapi. Endvidere er det sandsynligt, at der især vil være behov for dimittender, der har særlige kliniske kompetencer i forbindelse med det muskuloskeletale område (se afsnit 3 og 4 i Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen).

Disse konklusioner er endvidere i tråd med de kompetencer, det vil blive efterspurgt i fremtidens sundhedssektor ifølge UFM’s rapport Uddannelsesfremsyn på Sundhedsområdet – med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne og rapporten Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle: om videreudvikling og forbedring af sundhedsuddannelserne. Ifølge disse to analyser, der begge udkom i efteråret 2014, skal fremtidige sundhedsprofessionelle medarbejdere kunne bidrage med specialiserede kompetencer på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet som en del af tværfaglige teams og/eller kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer i monofagligt regi. Hvis fysioterapeuter i Danmark skal kunne opretholde og udvikle både standarden og kvaliteten i de forskellige beskæftigelsesområder, er der derfor behov for, at der, som et supplement til den faglighed, professionsbachelorer i fysioterapi besidder, tilføres en dybdegående specialviden inden for de forskellige specialområder; hvilket netop er det, den foreslåede nye uddannelse kan bidrage med til det eksisterende uddannelsessystem.

Sammenligningen af uddannelsens indhold og erhvervssigte med de nærmest beslægtede uddannelser (jf. afsnit 3.2 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) og dialogen med aftagere har vist, at dette behov ikke kan imødekommes af de eksisterende beslægtede kandidatuddannelser, idet disse ikke har et klinisk fokus tilsvarende det, den nye ansøgte uddannelse har. At kunne leve op til sundhedsvæsenets forventninger fremadrettet kræver løft på både akademiske kompetencer og kliniske færdigheder; en balance mellem at kunne forstå og kritisk forholde sig til den nyeste evidens og samtidig kunne anvende og implementere dette i klinisk praksis. En opgave af denne størrelsesorden kan efter universitetets vurdering ikke løses på anden vis end med en kandidatuddannelse, idet det faglige omfang bliver for stort til at kunne rummes inden for efter- og videreuddannelsessystemet.

AAU baserer sin samlede vurdering af behovet for den nye uddannelse på:

1. 
   
   Analyse af udviklingen i det fysioterapeutiske beskæftigelsesområde (se redegørelsen vedr. forventet optag under kriterium 2 og afsnit 4.1 fra Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen),
   
   


2. 
   
   Dialogen med aftagere (se afsnit 3.2 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen),
   
   


3. 
   
   Sammenligningen med beslægtede uddannelser (herunder i Nordjylland) (se redegørelsen vedr. sammenhæng med eksisterende uddannelser under kriterium 2) og sluttelig
   
   


4. 
   
   Fremsyn på uddannelses- og sundhedsområdet.  
   
   

Ad. I: Udviklingen i det fysioterapeutiske beskæftigelsesområde

AAU´s analyse har vist, at der er tre forhold og udviklingstendenser i det fysioterapeutiske arbejdsfelt, der især er centrale at fremhæve:

1. 
   
   Der er behov for, at forskningsviden i langt større grad omsættes til og integreres i (evidensbaseret) praksis.
   
   


2. 
   
   At borgere med muskuloskeletale smerteproblemer udgør et stort og stigende problem med såvel store personlige omkostninger som samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
   
   


3. 
   
   At fysioterapeuter i stigende grad forventes at varetage opgaver med forundersøgelse, diagnosticering og udredning).
   
   

Ad. II: Aftagerdialog

Den ansøgte kandidatuddannelse i muskuloskeletal fysioterapi har som formål at kandidaterne skal opnå en kompetenceprofil, der er relevant for klinisk praksis, hvor de skal varetage kliniske opgaver, som kan være både uforudsigelige og komplekse. De tilkendegivelser, AAU har fået fra aftagerfeltet viser, at der inden for det private og offentlige sundhedssystem samt på uddannelsesinstitutioner er behov for kandidater med den kompetenceprofil, der er udviklet for kandidatuddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi. Den dialog, AAU har haft med aftagerne, er fundet sted i to omgange (dels forud for ansøgningen i 2014, dels i løbet af 2015 forud for nærværende ansøgning). Kompetenceprofilen modsvarer nøjagtigt aftagernes behov. På baggrund af dialogen er uddannelsens indhold således blevet gennemarbejdet i flere omgange, og der er indført konkrete ændringer for at imødekomme aftagernes behovstilkendegivelser (jf. redegørelsen under ”Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsafdækningen”).

Ad. III: Beslægtede uddannelser

Der er i Danmark (på SDU) én kandidatuddannelse i fysioterapi. Det er den eneste kandidatuddannelse i landet, der uddanner med fastholdelse i professionen som sigte og med fysioterapien som fagligt genstandsfelt.  På baggrund af optagelsestallene må der forventes en årlig produktion på ca. 30 dimittender fra kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU.

Tre forhold bevirker, at dimittender fra SDU´s kandidatuddannelse i fysioterapi pga. uddannelsens indhold og erhvervssigte ikke vil kunne imødekomme det behov, AAU har identificeret ifm. udviklingen af kandidatuddannelsen i muskuloskeletal  fysioterapi:

1. 
   
   Som tidligere beskrevet forventes et stigende behov for fysioterapeuter med kliniske specialkompetencer på kandidatniveau.
   
   


2. 
   
   Det stigende behov gælder særligt kandidater, som har kompetencer inden for det muskuloskeletale område.
   
   


3. 
   
   Dimittender fra kandidatuddannelsen på SDU dækker et andet behov på arbejdsmarkedet, idet SDU´s uddannelse ikke på samme måde integrerer det kliniske praksisfelt (se afsnit 2.1).
   
   

Ad. IV: UFM’s Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet

Ifølge den kortlægning som Uddannelses- og Forskningsministeriet har fået udført af New Insight A/S, og som er beskrevet i rapporten Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne, vil den forventede udvikling inden for sundhedsvæsenet skabe en efterspørgsel på medarbejdere, som er i stand til at imødekomme det behov, som det moderne samfund kræver. På verdensplan har udviklingen været således, at muskuloskeletale smertesyndromer er blevet den største enkelte årsag til lidelser i det moderne samfund [4]. Dette er i overensstemmelse med udviklingen i Danmark, hvor problemer relateret til bevægeapparatet er mere prævalente og belaster samfundet mere end andre lidelser (jf. figur 1 i Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen).

Ifølge Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet og Kompleks fremtid og refleksive sundhedsprofessionelle er sundhedsvæsenet i konstant udvikling og kommer til at stå overfor nye udfordringer i de kommende år. Dette skyldes både en ændret patientprofil (en ældre befolkning, øget kompleksitet i sygdomsbilledet med multible diagnoser mm) og effektivisering i sundhedsvæsenet, hvor forskellige opgaver overtages på tværs af sundhedsprofessioner. Universitetet vurderer, at konsekvensen af ovenstående er, at der skal udvikles nye, supplerende uddannelser (jf. Kriterium 2: ”Sammenhæng i uddannelsessystemet”).

Ændret struktur i fremtidens sundhedsvæsen

Der er stigende fokus på effektivisering af den samlede sundhedsindsats, hvor opgaveglidning og opgavedeling spiller en væsentlig rolle. Her vil en tidlig helhedsorienteret diagnose være et centralt redskab i sundhedsvæsnet, både i primær- og sekundærsektoren, hvor der diagnosticeres tidligere, hurtigere og bedre, fordi flere specialister samarbejder om at stille diagnoser (Uddannelsesfremsynet 4.4 Effektivitet, ny opgavedeling og opgaveglidning). Samme rapport indikerer endvidere, at det forventes, at sundhedsfaglige medarbejdere skal kunne agere professionelt ”…på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige siloer i sundhedssystemet i specialiserede og tværfaglige teams”.

Sundhedsvæsenet har således behov for personer med stærk monofaglighed på højt specialistniveau, der kan indgå i tværfagligt samarbejde. Øget dybde i specifikke faglige kompetencer kan skabe sikkerhed inden for sundhedsvæsenet, både hos medarbejdere og patienter. Dette kan medvirke til at skabe øget robusthed og faglig stolthed, samt vilje og mod til at gå ind i faggruppetværgående samarbejde, som netop hviler på en opnået solid og faggruppespecifik viden (Sundhedskartellets uddannelsesprojekt, afsnit 3.5: Specialiserede og generelle kompetencer).

Der forventes et fremtidigt krav om at få mere og bedre sundhed for færre ressourcer samtidigt med, at der forventes et politisk krav om, at der leveres service af en bedre kvalitet og sikres en generelt højere patientsikkerhed (Fremsynsrapportens afsnit 4.2: Forventningen og krav til sundhedsvæsenet i 2025). I andre europæiske lande har erfaringen vist, at tidlig undersøgelse og udredning hos en kvalificeret fysioterapeut giver ikke bare øget patienttilfredshed men også væsentlige sundhedsøkonomiske besparelser [1-3].

AAU vurderer, at dette skærper behovet for løbende effektivisering af de ressourcer, der er til stede i sundhedsvæsenet. Dette kan inden for fysioterapien til dels opnås ved øget opgaveglidning, dels via øgede krav til fysioterapeuter om at de kan bidrage med specialistkompetencer ift. forebyggelse, diagnose, behandling og genoptræning. Inden for det nuværende uddannelsessystem er det uafklaret, hvor fysioterapeuter skal kunne opnå de specialistkompetencer, som fremtidens sundhedsvæsen vil efterspørge. Andre kliniske professioner, som ofte vil indgå i et tværfagligt team omkring den muskuloskeletale patient sammen med fysioterapeuter (eksempelvis læger, psykologer og kiropraktorer), har en obligatorisk kandidatoverbygning på deres grunduddannelse. Skal tilsvarende krav stilles til fysioterapeuter, kan de efter AAU’s analyse ikke imødekommes i tilstrækkelig grad med de eksisterende uddannelser, der pt. udbydes i Danmark.  Denne analyse får medhold blandt det brede aftagerfelt, universitetet har været i dialog med, idet disse har vurderet, at fysioterapeuter med en kandidatgrad i muskuloskeletal fysioterapi vil kunne løfte de nuværende opgaver i sundhedsvæsenet, men også de kommende opgaver inden for sundhedsvæsenet, som Uddannelsesfremsynet bl.a. identificerer.

Fremtidens uddannelsessystem

I flere lande har man i en årrække imødekommet behovet for specialister og sikret muligheden for, at fysioterapeuter kan specialisere sig eller fordybe sig på kandidat- og masterniveau (se bilagsmateriale fra Sundhedskartellets uddannelsesprojekt). Netop den øgede sammensathed og kompleksitet i arbejdsopgaver og tjenesteformer nødvendiggør fokus på specialkompetencer inden for forskellige områder, der hensigtsmæssigt kan håndteres gennem et mere stringent opbygget uddannelsessystem. Af Sundhedskartellets rapport fremgår det, at aftagerne både i Danmark og nabolandene ser det som væsentligt, at der sikres mere systematisk håndtering af behovet for dybdeviden på forskellige sygdoms- og funktionsområder som del af et mere systematisk, og med grunduddannelserne mere sammenhængende, efter- og videreuddannelsessystem. Grunduddannelsessystemet vil i højere grad bidrage til at sikre en overordnet generalistviden, der skal danne grundlag for efterfølgende tilegnelse af dybdegående specialistviden (Uddannelses- og Forskningsministeriets rapport: Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet).

I Danmarks nabolande kan man i dag tage en 2-årig monofaglig overbygning på grunduddannelsen i fysioterapi inden for det muskuloskeletale område i Bergen (Norge)[1] og Luleå (Sverige)[2] samt i idrætsfysioterapi i Oslo (Norge)[3] og Reykjavik (Island)[4]. I Danmark findes der til gengæld ingen formel klinisk videreuddannelse rettet mod fysioterapeuter. Dette betyder, at det i Danmark kun i ganske begrænset omfang er muligt for fysioterapeuter at fordybe sig i de forskellige specialer for at bygge videre på grunduddannelsen og dermed opnå en stærkere monofaglig fysioterapeutisk kompetenceprofil. De forskellige tilbud, som fysioterapeuter har om efteruddannelse, ligger uden for det traditionelle uddannelsessystem, hvilket bl.a. betyder, at kvaliteten er vanskelig at vurdere, ikke er forskningsbaserede eller har et tilstrækkeligt omfang. Dette blev påpeget af de aftagere, som AAU har været i dialog med (se bilagsmateriale med Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

AAU’s samlede vurdering er på ovenstående baggrund, at der eksisterer et behov for uddannelsen og dens dimitter på arbejdsmarkedet, og at det identificerede behov ikke kan imødekommes med det nuværende uddannelsesudbud inden for fysioterapien i Danmark.

Referencer

[1] Holdsworth LK, Webster VS, McFadyen AK. What are the costs to NHS Scotland of self-referral to physiotherapy? Results of a national trial. Physiotherapy 2007;93(1):3-11.

[2] Knutsson B, Torstensson T. Nya rutiner på ortopeden gav effektivare vård och nöjdare patienter. Läkartidningen 2015;112(38).

[3] Physiotherapy CSo. Musculoskeletal physiotherapy: Patient Self-Referral. Book Musculoskeletal physiotherapy: Patient Self-Referral. City, 2012.

[4] Vos T, Flaxman AD, Naghavi M, Lozano R, Michaud C, Ezzati M, Shibuya K, Salomon JA, Abdalla S, Aboyans V, Abraham J, Ackerman I, Aggarwal R, Ahn SY, Ali MK, AlMazroa MA, Alvarado M, Anderson HR, Anderson LM, Andrews KG, Atkinson C, Baddour LM, Bahalim AN, Barker-Collo S, Barrero LH, Bartels DH, Basáñez M-G, Baxter A, Bell ML, Benjamin EJ, Bennett D, Bernabé E, Bhalla K, Bhandari B, Bikbov B, Abdulhak AB, Birbeck G, Black JA, Blencowe H, Blore JD, Blyth F, Bolliger I, Bonaventure A, Boufous S, Bourne R, Boussinesq M, Braithwaite T, Brayne C, Bridgett L, Brooker S, Brooks P, Brugha TS, Bryan-Hancock C, Bucello C, Buchbinder R, Buckle G, Budke CM, Burch M, Burney P, Burstein R, Calabria B, Campbell B, Canter CE, Carabin H, Carapetis J, Carmona L, Cella C, Charlson F, Chen H, Cheng AT-A, Chou D, Chugh SS, Coffeng LE, Colan SD, Colquhoun S, Colson KE, Condon J, Connor MD, Cooper LT, Corriere M, Cortinovis M, de Vaccaro KC, Couser W, Cowie BC, Criqui MH, Cross M, Dabhadkar KC, Dahiya M, Dahodwala N, Damsere-Derry J, Danaei G, Davis A, De Leo D, Degenhardt L, Dellavalle R, Delossantos A, Denenberg J, Derrett S, Des Jarlais DC, Dharmaratne SD, Dherani M, Diaz-Torne C, Dolk H, Dorsey ER, Driscoll T, Duber H, Ebel B, Edmond K, Elbaz A, Ali SE, Erskine H, Erwin PJ, Espindola P, Ewoigbokhan SE, Farzadfar F, Feigin V, Felson DT, Ferrari A, Ferri CP, Fèvre EM, Finucane MM, Flaxman S, Flood L, Foreman K, Forouzanfar MH, Fowkes FGR, Franklin R, Fransen M, Freeman MK, Gabbe BJ, Gabriel SE, Gakidou E, Ganatra HA, Garcia B, Gaspari F, Gillum RF, Gmel G, Gosselin R, Grainger R, Groeger J, Guillemin F, Gunnell D, Gupta R, Haagsma J, Hagan H, Halasa YA, Hall W, Haring D, Haro JM, Harrison JE, Havmoeller R, Hay RJ, Higashi H, Hill C, Hoen B, Hoffman H, Hotez PJ, Hoy D, Huang JJ, Ibeanusi SE, Jacobsen KH, James SL, Jarvis D, Jasrasaria R, Jayaraman S, Johns N, Jonas JB, Karthikeyan G, Kassebaum N, Kawakami N, Keren A, Khoo J-P, King CH, Knowlton LM, Kobusingye O, Koranteng A, Krishnamurthi R, Lalloo R, Laslett LL, Lathlean T, Leasher JL, Lee YY, Leigh J, Lim SS, Limb E, Lin JK, Lipnick M, Lipshultz SE, Liu W, Loane M, Ohno SL, Lyons R, Ma J, Mabweijano J, MacIntyre MF, Malekzadeh R, Mallinger L, Manivannan S, Marcenes W, March L, Margolis DJ, Marks GB, Marks R, Matsumori A, Matzopoulos R, Mayosi BM, McAnulty JH, McDermott MM, McGill N, McGrath J, Medina-Mora ME, Meltzer M, Memish ZA, Mensah GA, Merriman TR, Meyer A-C, Miglioli V, Miller M, Miller TR, Mitchell PB, Mocumbi AO, Moffitt TE, Mokdad AA, Monasta L, Montico M, Moradi-Lakeh M, Moran A, Morawska L, Mori R, Murdoch ME, Mwaniki MK, Naidoo K, Nair MN, Naldi L, Narayan KMV, Nelson PK, Nelson RG, Nevitt MC, Newton CR, Nolte S, Norman P, Norman R, O'Donnell M, O'Hanlon S, Olives C, Omer SB, Ortblad K, Osborne R, Ozgediz D, Page A, Pahari B, Pandian JD, Rivero AP, Patten SB, Pearce N, Padilla RP, Perez-Ruiz F, Perico N, Pesudovs K, Phillips D, Phillips MR, Pierce K, Pion S, Polanczyk GV, Polinder S, Pope CA, Popova S, Porrini E, Pourmalek F, Prince M, Pullan RL, Ramaiah KD, Ranganathan D, Razavi H, Regan M, Rehm JT, Rein DB, Remuzzi G, Richardson K, Rivara FP, Roberts T, Robinson C, De Leòn FR, Ronfani L, Room R, Rosenfeld LC, Rushton L, Sacco RL, Saha S, Sampson U, Sanchez-Riera L, Sanman E, Schwebel DC, Scott JG, Segui-Gomez M, Shahraz S, Shepard DS, Shin H, Shivakoti R, Singh D, Singh GM, Singh JA, Singleton J, Sleet DA, Sliwa K, Smith E, Smith JL, Stapelberg NJC, Steer A, Steiner T, Stolk WA, Stovner LJ, Sudfeld C, Syed S, Tamburlini G, Tavakkoli M, Taylor HR, Taylor JA, Taylor WJ, Thomas B, Thomson WM, Thurston GD, Tleyjeh IM, Tonelli M, Towbin JA, Truelsen T, Tsilimbaris MK, Ubeda C, Undurraga EA, van der Werf MJ, van Os J, Vavilala MS, Venketasubramanian N, Wang M, Wang W, Watt K, Weatherall DJ, Weinstock MA, Weintraub R, Weisskopf MG, Weissman MM, White RA, Whiteford H, Wiersma ST, Wilkinson JD, Williams HC, Williams SRM, Witt E, Wolfe F, Woolf AD, Wulf S, Yeh P-H, Zaidi AKM, Zheng Z-J, Zonies D, Lopez AD, Murray CJL. Years lived with disability (YLDs) for 1160 sequelae of 289 diseases and injuries 1990?2010: a systematic analysis for the Global Burden of Disease Study 2010. The Lancet 2012;380(9859):2163-2196.

Uddannelsen henvender sig primært til professionsbachelorer i fysioterapi samt til fysioterapeuter som på anden vis end via en professionsbachelor i fysioterapi, har opnået samme kompetenceniveau. Bekendtgørelsen for professionsbacheloruddannelsen i fysioterapi er pt. genstand for en revision, som forventes afsluttet i foråret 2016. Det ligger dog fast, at uddannelsen fremover hverken vil blive længere eller få et mere snævert fokus. Eksempelvis vil fordelingen mellem teoretiske og praktiske elementer forblive uændret (jf. optagelse fra fysioterapeuternes nationale informationsmøde). I den reviderede version af uddannelsen vil der blive fokuseret på fem centrale generiske kompetencer (se afsnit 1 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) som er i tråd med blandt andet det, der efterspørges i Uddannelsesfremsynet (se afsnit 2.2. i Uddannelsesfremsyn på sundhedsområdet med særligt fokus på professionsbacheloruddannelserne). Samtidig indikerer en behovsanalyse af fremtidens sundhedsvæsen (Uddannelsesfremsyn og Sundhedskartellets rapport), at behovet for dybde- og specialistviden i forhold til stadigt flere sygdoms- og funktionsområder vil vokse (se yderligere afsnit 4.1 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).  Uden en klinisk relevant overbygning på grunduddannelsen i fysioterapi kan det opfattes som et paradoks, at der øges fokus på generiske kompetencer, set i lyset af det forventede behov. Et uændret tilbud på klinisk-relaterede videreuddannelser kombineret med øget fokus på generiske kompetencer på professionsbachelorniveau kan skabe et misforhold ift. sundhedsområdets efterspørgsel på fysioterapeuter, som besidder specialistkompetencer, idet der ikke vil være relevante videreuddannelsestilbud i Danmark. Derfor er det AAU’s ønske med den ansøgte uddannelse at bygge bro mellem de kompetencer, som grunduddannelsen giver, og de specialkompetencer som (også) efterspørges på arbejdsmarkedet – en efterspørgsel som både ministeriets Uddannelsesfremsyn, Sundhedskartellets Uddannelsesprojekt og universitetets aftagerdialog indikerer vil være stigende de kommende år.

Uddannelsens dimittender vil kunne videreuddanne sig på forskellig vis afhængig af jobfunktion og karriereperspektiv. I funktioner med ledelse og administration vil en masteruddannelse i ledelse kunne være relevant. I funktioner med undervisning og formidling vil en masteruddannelse med et indholdsmæssigt fokus på pædagogik/læring/didaktik kunne være relevant.. Endelig vil kandidatuddannelsen kunne udgøre grundlaget for ph.d.-indskrivning, hvis dimittenden ønsker at gå forskervejen.

Universitetet har undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en sammenlignede analyse med følgende eksisterende uddannelser (jf. afsnit 4.2 i Dokumentationen af behovet for uddannelsesprofilen):

• 
  
  Kandidatuddannelse i fysioterapi (SDU)
  
  


• 
  
  Kandidatuddannelse i klinisk videnskab og teknologi (KVT)
  
  


• 
  
  Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, (AAU)
  
  


• 
  
  Kandidatuddannelse i sundhedsvidenskab, (AU), (SDU), (KU)
  
  


• 
  
  Master i rehabilitering (SDU) 
  
  


• 
  
  Specialistordningen inden for Danske Fysioterapeuter.
  
  

Kandidatuddannelsen i muskuloskeletal fysioterapi er karakteriseret ved at være monofaglig (og uddanne ind i professionen), ved at være en kandidatuddannelse og ved sit fokus på udredning af kliniske muskuloskeletale problemstillinger. Disse kendetegn bevirker, at det reelt kun er SDU’s kandidatuddannelse i fysioterapi, der med rette kan betragtes som en beslægtet uddannelse. Den ansøgte nye uddannelse har således flere fællestræk med kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, men den nye uddannelsesprofil adskiller sig ved et fokus på den kliniske tilgang til undersøgelse, diagnostik og udredning af/løsningsforslag til muskuloskeletale problemer. Udover behovet for at skærpe den kliniske profil, er der ifølge tilbagemeldinger fra aftagere også behov for fagpersoner, som har et stærkt videnskabeligt fundament og en kundskabsbaseret praksis, og som både kan indgå i monofaglig og tværfagligt kvalitetsarbejde og forskning (se aftagerrapportens bilag 5, bilag 9.5, bilag 10, bilag 11 og bilag 12). Det er AAU’s vurdering, at det løft af både de akademiske og kliniske kompetencer, som efterspørges af aftagere og fremtidens behovsanalyser (Uddannelsesfremsynet og Sundhedskartellets Uddannelsesprojekt) er for omfattende til at kunne løses inden for efter- og videreuddannelsessystemet.

Den nye ansøgte uddannelse bidrager således med en ny og skarp forskningsbaseret anvendelses- og praksisorienteret profil rettet mod den offentlige og private sektor, der ikke findes i eksisterende uddannelsestilbud. Dette giver mulighed for at fysioterapeuter i Danmark kan erhverve sig kompetencer på lige fod med de muligheder, der findes i nabolandene og andre steder i Europa.

Til sammenligning kan man i Norge således tage en 2 årig klinisk master (kandidat) i muskuloskeletal fysioterapi ved universitetet i Bergen. I Sverige kan man tage en lignende uddannelse ved Luleå Tekniska Universitet. I England kan man tage en lignende uddannelse flere steder (Neuromusculoskeletal Physiotherapy: University of Brighton, Advanced Neuromusculoskeletal Physiotherapy: King’s College, Neuromusculoskeletal Physiotherapy: Cardiff University, Advanced Manipulative Therapy: University of Birmingham, Advanced Physiotherapy (Neuromusculoskeletal): University of Hertfordshire). Endelig findes i Tyskland en masteruddannelse (2 år, 90 ECTS) i Manual Therapy: University of Applied Sciences Fresenius og Master of Science  Advanced Clinical Practice  (Manipulative Therapy): Teesside University Bremen.

Rekrutteringsgrundlaget er professionsbachelorer i fysioterapi – såvel de professionsbachelorer, der er dimitteret i perioden 2005 – 2014, som de professionsbachelorer, der vælger at fortsætte direkte på en kandidatuddannelse (fra september 2015). Endvidere vil der kunne optages fysioterapeuter, der ikke er professionsbachelorer, men som på anden vis har erhvervet sig forudsætninger for at gennemføre en kandidatuddannelse i fysioterapi (adgangskravene vil blive fastlagt i studieordningen). Derudover vil dimittender fra bacheloruddannelsen i medicin og medicin med industriel specialisering kunne blive optaget efter uddannelsesbekendtgørelsens § 10, stk. 3, dvs. under forudsætning af, at de efterfølgende gennemfører en supplerende uddannelsesaktivitet ved universitetet svarende til højest 15 ECTS-point.

Studerende med en anden bacheloruddannelse vil efter ansøgning til studienævnet kunne optages efter en konkret faglig vurdering, såfremt ansøgeren skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver forud for studiestart.

Der er i perioden 2005 – 2014 dimitteret 6010 professionsbachelorer i fysioterapi fra de syv professionshøjskoler: UCL (Lillebælt): 836; Metropol, København: 1367; UC Sjælland: 651; UCN (Nordjylland): 687; UC Syddanmark: 722; UCC, København: 282 og VIA (Midtjylland): 1465.

En spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt professionsbachelorstuderende på UCN i 2013 viser, at halvdelen af de adspurgte fysioterapeutstuderende overvejer at tage en monofaglig kandidatuddannelse i fysioterapi, hvis den bliver udbudt på AAU (kapitel 6, tabel 6D i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Det forventes ikke, at beslægtede uddannelser i væsentlig grad vil blive påvirket. Kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU vil sandsynligvis ikke blive påvirket, da en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Danske Fysioterapeuter i forår 2015 viste, at kun en mindre andel af medlemmerne var villige til at flytte for at komme ind på den ønskede videreuddannelse, hvorimod en væsentlig andel var villige til at pendle af samme årsag.

Da profilen på kandidatuddannelsen i fysioterapi ved AAU er anderledes end kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, vil der formentlig også være studerende, der – uanset geografi – vælger den ene kandidatuddannelse frem for den anden pga. uddannelsernes specifikke profiler. Dette kan ses som understøttet af, at et flertal af fysioterapeuter og fysioterapistuderende (se afsnit 6, tabel 6D og 6E i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) mener, at uddannelsens indhold har afgørende betydning ift. hvilken kandidatuddannelse, de vælger. Dette taler også for, at de ansøgere, der søger ind på SDU’s kandidatuddannelse i fysioterapi også vil gøre det, selvom der eksisterer en kandidatuddannelse i Aalborg med en anden fysioterapeutisk fagprofil.

Der forventes et årligt optag på 15 – 20 studerende. I det følgende uddybes det datagrundlag, som ligger til grund for vurderingen.

I forbindelse med vurdering af forventet optag til den ansøgte kandidatuddannelse anvendes resultater fra to spørgeskemaundersøgelser foretaget i 2013 og 2015:

• 
  
  Studerende på UCN’s sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser: Spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at afdække, hvilke overvejelser professionsbachelorstuderende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på UCN har gjort sig i forhold til eventuelt at læse en kandidatuddannelse efter færdiggørelsen af deres bachelor. Spørgeskemaet blev udsendt til 391 fysioterapeutstuderende hvor 129 besvarede (svarprocent: 33 %). Af de 129 studerende som har besvaret spørgeskemaet, er der 94 (72 %), der har overvejet at tage en kandidatuddannelse.  
  
  


• 
  
  Ordinære medlemmer af Danske Fysioterapeuter og studerende: Undersøgelsen havde til formål at undersøge, hvilke overvejelser danske fysioterapeuter har gjort sig omkring videreuddannelse som overbygning på deres professionsbachelor. Spørgeskemaet blev sendt ud til 8108 medlemmer af Danske Fysioterapeuter. I alt besvarede 1819 medlemmer skemaet helt og yderligere 174 delvist, hvilket gav en svarprocent på 22 %. Undersøgelsens resultater viser, at et flertal enten er i gang med/har gennemført en videreuddannelse (10,6 %), har besluttet sig for at tage en videreuddannelse (11,8 %) eller overvejer at tage en videreuddannelse (52,6 %). Dette betyder, at kun en mindre andel (12,5 %) af fysioterapeuter i Danmark ingen planer har om en videreuddannelse.
  
  

Tabel 6D og 6E i afsnit 6.4 i Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen viser endvidere, at uddannelsens indehold har en væsentlig betydning for valg af videreuddannelse blandt potentielle ansøgere. Ifølge spørgeskemaundersøgelsen foretaget af Danske Fysioterapeuter indikerer et flertal (85 %) af respondenterne, at de vil tage en videreuddannelse for at specialisere sig inden for et særligt område (Tabel 6E). Dette indikerer, at det ikke kun er muligheden for at kunne tage en akademisk overbygning på professionsbacheloren, der er vigtig for organisationens medlemmer, men at de ønsker at kunne tilegne sig specialiserede spidskompetencer, som er efterspurgt på arbejdsmarkedet og kan give et karrieløft. Af tabel 6D (baseret på UCN-undersøgelsen) ses det, at det har stor betydning for de studerende, der læser til professionsbachelor i fysioterapi på UCN, at uddannelsen er den helt rigtige (93 %), og at den udbydes i samme geografiske område (50 %).

På baggrund af disse undersøgelser blandt fysioterapistuderende på UCN og blandt fysioterapeuter i Danmark kan det konkluderes, at der er stor interesse for en specialiseret kandidatuddannelse i fysioterapi på AAU. Dette underbygger universitetets skøn om at forventet antal optagne på de første årgange som minimum vil være på 15 – 20.

På uddannelsen er der er stort fokus på udvikling af kliniske færdigheder inden for det muskuloskeletale område, herunder undersøgelse, diagnostik, behandling og træning. For at sikre klinisk relevans lægger AAU vægt på, at en del af uddannelsen afvikles i tæt samarbejde med det kliniske miljø. Som en del af den dialog, AAU har haft med aftagere, er det blevet drøftet hvorvidt og i hvilket omfang, den kliniske del af uddannelsen kan foregå på de forskellige kliniske afdelinger inden for det offentlige og private system. Aftagerne var enige om, at det ville øge uddannelsens kvalitet og relevans, hvis aftagerfeltet og universitetet kunne arbejde sammen om det praktiske ophold for de studerende på uddannelsen (se afsnit 3.2 i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Dette ville ikke kun bidrage til løbende at sikre relevansen af uddannelsens konkrete indhold, men også smitte af på de kliniske afdelinger og løfte den samlede kvalitet.