Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i miljøteknologi - Erhvervsakademi Aarhus

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Miljøteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse:

1.    relevant erhvervsuddannelse

2.    relevant grunduddannelse for voksne (GVU)

3.    en gymnasial uddannelse med matematik, biologi og kemi på niveau C

4.    relevant uddannelse på mindst samme niveau som angivet i punkt 1-3

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangsbetingelserne.

Formålet med Akademiuddannelsen i Miljøteknologi er, at kvalificere den uddannede til at arbejde selvstændigt på et fagligt og metodisk grundlag på det miljøteknologiske område.

Formålet ligger inden for fagområdets formål, som fastsat i bekendtgørelse om videregående voksenuddannelser.

Den uddannede skal kunne varetage arbejde med at analysere, planlægge og vurdere miljøteknologiske problemstillinger i forbindelse med drift, kontrol og udvikling i såvel private som offentlige virksomheder.

Uddannelsen skal bidrage til at udvikle den studerendes selvstændighed, evne til at tænke innovative løsninger og samarbejdsevner.

Den færdiguddannede AU i miljøteknologi kan varetage funktioner på mellemlederniveau såsom tekniker, specialist, teamleder eller projektleder.

 Uddannelsen er opbygget af 5 ECTS moduler. En undtagelse herfor er det afsluttende eksamens projekt, der er på 10 ECTS.

 Uddannelsen består af en grundlæggende obligatorisk del på i alt 25 ECTS og en valgfri del på i alt 25 ECTS, der giver kursisten mulighed for at tone uddannelsen indenfor et specifikt arbejdsområde.

 Der er ikke nogen retninger på uddannelsen, da det er meget forskelligt, hvad kursisterne har behov for alt efter hvilken branche de arbejder/ønsker at arbejde indenfor.

 Der er i stedet udarbejdet anbefalinger til forskellige arbejdsområder.

Taxameterinplacering foreslås at være som AU i energiteknologi.

Uddannelsens uddannelseselementer kræver udstyr der er sammenligneligt med AU i energiteknologi f.eks.:

-       Procesudstyr

-       Måle- og Analyseudstyr

-       Grundvandsboring og boreudstyr

-       Spildevandsanlæg

-       Solcelleanlæg

-       Jordlaboratorium

-       Kemiske og mikrobiologiske laboratorier

Disse typer udstyr og faciliteter kræver investeringer, og der er store udgifter til vedligeholdelse og drift.

Baggrund for ansøgning

På baggrund af flere henvendelser fra erhvervslivet undersøgte Erhvervsakademi Aarhus i 2011 behovet for og relevansen af en miljøteknologuddannelse (AK). Undersøgelsen viste et behov for en miljøuddannelse på teknikerniveau, hvorfor Erhvervsakademi Aarhus udviklede og fik akkrediteret Miljøteknolog AK. Flere virksomheder gjorde allerede på daværende tidspunkt opmærksom på, at de også havde behov for at få nuværende medarbejdere efter- og videreuddannet indenfor miljøområdet.

De seneste reformer i uddannelsessystemet har åbnet muligheder for at udvikle og udbyde nye tekniske deltidsuddannelser. Særligt gennem regeringens vækstplan med fokus på mere og bedre efter- og videreuddannelse, som er resulteret i VEU-samarbejdet, er der kommet øget fokus på deltidsuddannelser - også blandt virksomheder og ansatte. Dette har igen skabt fokus på de medarbejdere, der i virksomhederne søger at løse miljøteknologiske problemstillinger uden at have uddannelse på området. Flere virksomheder, som efterspørger efter- og videreuddannelse for deres medarbejdere, der arbejder indenfor miljøområdet, har derfor kontaktet os. De nævner konkrete kompetencer, de har behov for, og samtidigt understreges det, at der ikke er andre efter- og videreuddannelsesmuligheder indenfor netop dette fagområde.

Desuden viser en række undersøgelser, at det i et rent samfundsmæssigt og -økonomisk perspektiv er vigtigt at have mulighed for efter- og videreuddannelse inden for nye faglige områder. Bl.a. fremgår følgende af rapporten ”Danmark i Arbejde – redegørelse om Vækst og konkurrenceevne 2014” (http://www.evm.dk/publikationer/2014/09-09-14-redegoerelse-om-vaekst-og-konkurrenceenve-2014): ”(…) investeringer i uddannelse og adgang til kvalificeret og veluddannet arbejdskraft [er] en vigtig kilde til øget produktivitet.” (s. 14). Og konkret ift. voksen- og efteruddannelse: ”En fleksibel arbejdsstyrke betyder også, at arbejdskraftens kompetencer udvikler sig i takt med virksomhedernes efterspørgsel. For at sikre, at de rette kompetencer er til rådighed på arbejdsmarkedet, er der brug for løbende opkvalificering af arbejdsstyrken. Det kan både være i regi af voksen- og efteruddannelsessystemet, men også mere uformelt ude på arbejdspladserne.” (s. 86).

På baggrund af den løbende dialog med miljøbranchen, bl.a. gennem uddannelsesnetværket for miljøteknologuddannelsen og praktikvirksomheder, samt de uopfordrede henvendelser fra flere virksomheder, herunder AQUA Centeret, og faglige organisationer som Teknisk Landsforbund, og endelig gennem vores behovsanalyse har vi således fundet anledning til at ansøge om en ny akademiuddannelse i miljøteknologi. En akademiuddannelse i miljøteknologi vil imødekomme et behov for efter- og videreuddannelse særligt blandt de medarbejdere, der allerede arbejder med miljøteknologi i både private virksomheder samt de medarbejdere, der arbejder i offentlige forvaltninger – men som pga. udvikling og øget kompleksitet indenfor området mangler opkvalificering af deres kompetencer.

Vi vil i det følgende dokumentere behovet for uddannelsen såvel i et samfundsmæssigt perspektiv som i vores dækningsområde.

Behovsafdækning

Akademiuddannelsen i miljøteknologi rammer bredt. Vi har særligt oplevet stor interesse fra produktionsvirksomheder, hvor mulighederne for efter- og videreuddannelse på miljøområdet har været særdeles begrænsede. Også rådgivende virksomheder og virksomheder, der leverer miljøløsninger, har meget tydelige behov i relation til deres arbejdsfelt. I denne type virksomheder er behovet meget specifikt, og de vurderes derfor særligt at være interesserede i specifikke fagmoduler.

Endelig har forsyningsvirksomheder også meget tydelige behov i relation til deres arbejdsfelt. Her vurderes hele uddannelsen dog relevant, da forsyningsvirksomhederne drives som produktionsvirksomheder, hvorfor f.eks. miljøledelse også er centralt.

Offentlige institutioner er også en central målgruppe, herunder særligt drikkevand, jordforurening, rensning og miljølovgivning. Hele uddannelsen vil være relevant, da de obligatoriske fag også anvendes meget i forvaltningen.

I behovsanalysen lister respondenterne desuden en række samfundsmæssige tendenser, der bevirker et behov for efter-/videreuddannelse på miljøteknologiområdet. De fem udvalgte citater herunder (de fire fra spørgeskemaundersøgelsen 2015 og det femte fra behovsanalysen 2011) illustrerer, hvorfor virksomhederne vurderer, der er behov for uddannelsen i AU i miljøteknologi:

”Hastig ændring i lovgivning både regionalt, nationalt og på EU niveau. Konstant stor politisk bevågenhed kombineret med knappe ressourcer hos myndigheder - Udviklingen indenfor miljøområdet går stærkt, og det er nødvendigt at løfte kompetence niveauet løbende.” Stig Pedersen, Teknisk Chef, Produktionsvirksomhed.

”En del af de studerende, der vil synes denne uddannelse er spændende, er i job. De ønsker det som en videre bygning til deres uddannelse, uden at skulle væk fra deres arbejde.” Henning Gade, Projektleder, Forsyningsvirksomhed.

”Virksomheder har et stigende fokus på miljøet, og det er for dyrt at ansætte akademikere til at holde dette fokus.” Carsten Overgaard, Teknisk Chef, Produktionsvirksomhed.

”Mange, som i dag arbejder på området, har andre baggrunde og vil derfor ikke være tiltrukket af en længere heltidsuddannelse - men mulighed for "aftenskole" vil være relevant.” Lars Bo Køppler, Procesteknolog, Produktionsvirksomhed.

”Mange miljømedarbejdere er ufaglærte i relation til miljøopgaver, men der findes ingen efteruddannelsesmuligheder for dem. De gør, hvad de bliver bedt om, men kommer ofte til kort og løser ikke opgaverne optimalt, da de ikke kender miljøsammenhængene. Kommunikationsmæssigt kan de som regel tale med deres gamle kolleger i produktionen, men har problemer længere oppe i systemet”, Behovsanalysen 2011.

Som en del af behovsanalysen har vi desuden haft kontakt til følgende organisationer, forbund og sammenslutninger med henblik på deres vurdering af behovet og uddannelsen (se bilag 4 og 5 i behovsanalysen):

·         Dansk Industri

·         Teknisk Landsforbund

·         KTC Kommunal Teknisk Chefforening

·         Kommunernes Landsforening

·         Spildevandsteknisk forening

·         DANVA

·         Aarhus Vand

·         Hillerød Kommune

·         Greenet

·         Key2Green

·         Niras A/S

Interessetilkendegivelserne angiver alle, at der er et behov for efter- og videreuddannelse på teknikerniveau på miljøområdet, og der bakkes op om en modulopbygget akademiuddannelse i miljøteknologi, så uddannelsen kan tilpasses den enkeltes behov – samtidigt med at uddannelsesforløbet er fleksibelt ift. at målgruppen er personer, der allerede er i arbejde. Desuden vurderes det, at det faglige indhold imødekommer behovet for kompetencer hos miljømedarbejderne. Se bilag 4 for nærmere gennemgang.

En akademiuddannelse i miljøteknologi vil give en stor gruppe medarbejdere mulighed for at øge deres karrieremuligheder og jobsikkerhed samt at udføre deres arbejde med større fagligt fundament. Potentielle kursister er; medarbejdere med anden (ikke miljørelateret) uddannelse f.eks. produktionsteknikere og håndværkere. Eller teknikere på mellemlederniveau med miljøansvar. Det kunne også være jordbrugsteknologer, laboranter, miljøteknologer og akademikere med for snæver fagprofil (se desuden interessetilkendegivelserne i bilag 5).

Involverede i behovsanalysen

Gennem vores behovsanalyse har vi været i dialog med 40 aftagere på landsplan. De udvalgte aftagere vurderes at give et bredt og repræsentativt snit af aftagerne. Aftagerne kan således opdeles i følgende underopdelinger:

• Offentlige myndigheder
  
  
  
  • Statslige
  
  
  • Kommunale
  
  
  
  


• Rådgivere


• Virksomheder:
  
  
  
  • Produktion ”almindelig”
  
  
  • Producenter af løsninger til miljøområdet
  
  
  • Forsyningsvirksomheder f.eks. spildevand og vandselskaber
  
  
  
  

Derudover har vi været i dialog med en række organisationer, f.eks. Dansk Industri, KTC Kommunal Teknisk Chefforening og DANVA/Spildevandsteknisk Landsforening.

Branchen beskriver, at de mangler muligheder for egentlig uddannelse på det niveau, de har behov for. De muligheder, der er i dag, beskrives som korte kurser eller masteruddannelser. AQUA centeret, DANVA og brancheforeninger nævnes som de eneste udbydere af kortere kurser, mens ATV, DTU og Syddansk Universitet nævnes i forbindelse med uddannelse på højt niveau. Derfor har nogle virksomheder følt sig nødsaget til at etablere interne programmer, som respons på at der reelt ikke er andre muligheder.

Det skal i den forbindelse nævnes, at AQUA centeret har henvendt sig til Erhvervsakademi Aarhus med et ønske om samarbejde i erkendelse af, at der er behov for egentlig uddannelse på området. Dette må tolkes som en yderligere dokumentation af reelt uddannelsesbehov, idet de dermed ikke ser EAAA som en konkurrent ift. videreuddannelsesudbud, men tværtimod ser en mulighed for og styrke i, at branchen kan få ECTS-givende videreuddannelse gennem et samarbejde.

Uddannelsesudvalget for Miljøteknolog AK, der repræsenterer de samme aftagere som til AU i miljøteknologi, er enig i de tendenser, som behovsanalysen 2015 påviser - herunder de manglende muligheder for efter- og videreuddannelse. Derfor bakker udvalget op om en deltidsuddannelse på området. VEU-netværket for energi, klima og miljø har ligeledes vurderet uddannelsen, og tilslutter sig, at der er et behov - desuden vurderer de opbygningen af uddannelsen relevant i forhold til det brede miljøkompetencebehov.

Vurdering af det samlede behov for dimittender

I det følgende vil vi give en vurdering af det samlede behov for dimittender indenfor AU i miljøteknologi. Vurderingen fremkommer på baggrund af dialogen med branchen, der giver estimerede skøn over behovet for efter- og videreuddannelse alt efter virksomhedstype og størrelse, samt på baggrund af statistik- og analyseværktøjet Web Direct.

Respondenterne er spurgt til deres behov for efter- og videreuddannelse indenfor en 5 årig periode. Som nævnt ovenfor har vi opdelt målgruppen for uddannelsen i tre hovedområder, nemlig:

1.    Produktionsvirksomheder, da de udgør størstedelen af de forventede aftagere

2.    De rådgivende virksomheder, virksomheder der leverer miljøløsninger og forsyningsvirksomheder

3.    Offentlig forvaltning

På baggrund af branchens estimater er der efterfølgende indsat forsigtige skøn i de Web Direct træk, vi har foretaget (Web Direct træk og beregninger samt listerne over Nace branchekoder kan findes i bilag 6 i behovsanalysen).

Derfor får vi følgende behovsestimater for virksomheder:

-       7.900 personer på landsplan

-       2.164 personer i Region Midtjylland

-       1.908 i Region Hovedstaden

De adspurgte kommuner angiver et behov på 2-3 medarbejdere. Med 98 kommuner giver det et estimeret behov på:

-       245 på landsplan (2,5x98 kommuner)

-       48 i Region Midtjylland (2,5x19 kommuner)

-       73 i Region Hovedstaden (2,5x29 kommuner).

Samlet behovsestimat

Et forsigtigt estimat på det samlede behov for efter- og videreuddannelse over en 5 årig periode på landsplan er på 8.145 medarbejdere. Pr. år giver det gennemsnitligt 1.629 medarbejdere (se tabel 1).

Tabel 1: Samlet behov i Danmark de kommende 5 år.

I Region Midtjylland – som vores dækningsområde udgør en delmængde af - er et forsigtigt estimat på behovet for efter- og videreuddannelse indenfor AU i miljøteknologi de kommende 5 år 2.212 personer, mens det i gennemsnit per år vil være 442 per år (se tabel 2).

Tabel 2: Samlet behov i Region Midtjylland de kommende 5 år.

I Region Hovedstaden estimeres behovet de kommende 5 år at være 1.981.

Tabel 3: Samlet behov i Region Hovedstaden de kommende 5 år.

 Respondenterne repræsenterer både offentlige myndigheder, rådgivere og virksomheder indenfor produktion, producenter af løsninger til miljøområdet og forsyningsvirksomheder. Vi kan derfor på baggrund af analysen konstatere, at der er et udbredt behov for efter- og videreuddannelse på miljøområdet på mellemteknikerniveau.

Som en del af behovsanalysen har vi haft kontakt til nedenstående 40 organisationer, forbund samt private og offentlige virksomheder med henblik på deres vurdering af behovet og uddannelsen (se bilag 4 og 5 i behovsanalysen):

• 
  
  Hamlet Protein
  
  


• 
  
  Overgaard Gods
  
  


• 
  
  Infarm
  
  


• 
  
  Århus Kommune Miljøkontoret
  
  


• 
  
  Naturstyrelsen lokalenhed: Ålborg
  
  


• 
  
  Århus vand
  
  


• 
  
  Naturstyrelsen lokalenhed: Ringkøbing
  
  


• 
  
  Silkeborg kommune
  
  


• 
  
  Novo Nordisk A/S
  
  


• 
  
  Arla
  
  


• 
  
  COWI
  
  


• 
  
  DuPont
  
  


• 
  
  Aarhus Karlshamn
  
  


• 
  
  Nordgroup A/S
  
  


• 
  
  Sorbisense A/S
  
  


• 
  
  GEO
  
  


• 
  
  Niras A/S
  
  


• 
  
  DAKA SecAmin
  
  


• 
  
  Århus vand
  
  


• 
  
  DuPont
  
  


• 
  
  Spildevandsforeningen
  
  


• 
  
  Louis Poulsen
  
  


• 
  
  Coloplast A/S
  
  


• 
  
  Lokalbanen
  
  


• 
  
  Hillerød Forsyning
  
  


• 
  
  Novozymes A/S
  
  


• 
  
  Grontmij
  
  


• 
  
  Niras A/S
  
  


• 
  
  Biogen
  
  


• 
  
  Nordvand A/S
  
  


• 
  
  Dansk Standard
  
  


• 
  
  Novo Nordisk A/S
  
  


• 
  
  Koppers ApS Denmark
  
  


• 
  
  Bornholms Hospital
  
  


• 
  
  Rambøll
  
  


• 
  
  Silkeborg forsyning, Drift og vedligeholdelse
  
  


• 
  
  Ejlskov A/S
  
  


• 
  
  Renosyd I/S
  
  


• 
  
  Kemira Water Danmark A/S
  
  


• 
  
  Mærsk oil
  
  

Derudover har vi interessetilkendegivelser fra:

·         Dansk Industri

·         Teknisk Landsforbund

·         KTC Kommunal Teknisk Chefforening

·         Kommunernes Landsforening

·         Spildevandsteknisk forening

·         DANVA

·         Aarhus Vand

·         Hillerød Kommune

·         Greenet

·         Key2Green

·         Niras A/S

På foranledning af de nævnte interessetilkendegivelser har Erhvervsakademi Aarhus i samarbejde med Cphbusiness beskrevet en deltidsuddannelse på akademiniveau indenfor miljøteknologiområdet - med udgangspunkt i Miljøteknolog AK – som afspejler de behov, branchen har efterspurgt i deres henvendelser til os.

Cphbusiness og Erhvervsakademi Aarhus har i fællesskab drøftet og defineret det faglige indhold i uddannelsen. Indholdet er efterfølgende blevet kvalificeret og specificeret - både med afsæt i den behovsanalyse, vi har gennemført med 40 repræsentanter for miljøområdet på landsplan, hvor branchen giver udtryk for sit behov for en videreuddannelse indenfor miljøteknologi (se behovsanalysen afsnit 2 ”Fagsammensætning”) og på bagrund af de interessetilkendegivelser (se behovsanalysens bilag 5), vi har modtaget omkring ønsket om at oprette netop denne akademiuddannelse.

Behovsafdækningen er dermed gennemført i to etaper: Først har vi udarbejdet et udkast til akademiuddannelsen på baggrund af erhvervsakademiuddannelsen i miljøteknologi, idet vi tager afsæt i behovsanalysen fra uddannelsen i 2011. Herefter har vi gennemført en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse i 2015, som er udsendt sammen med beskrivelsen af uddannelsen til en lang række potentielle aftagere, herunder faglige organisationer og repræsentanter for branchen. Resultater fra undersøgelserne findes i den vedhæftede behovsanalyse.

Gennem behovsanalysen har vi dermed klarlagt behovet hos aftagerne, og vi har fået konkrete input til justeringer i uddannelsens moduler. Herigennem har vi sikret, at uddannelsen er målrettet aftagernes behov.

I forbindelse med behovs- og relevansanalysen blev det klart, at der er en forskel fra branche til branche, hvad der er behov for. Dette kom frem via spørgeskemaundersøgelsen, hvor respondenterne blev bedt om at vurdere, hvilke kompetencer indenfor miljøteknologiområdet, de har behov for. Her træder fire emner særligt frem:

-          Bred praktisk viden om kemi, biologi og teknik i relation til miljø

-          Miljølovgivning

-          Spildevand

-          Arbejdsmiljø

De tre første emner er derfor blevet obligatoriske og udmøntes i en række moduler. Arbejdsmiljø er et særligt område, som mange miljømedarbejdere også arbejder med. Da faget ikke fagligt har noget at gøre med miljøteknologi, vil det i stedet indgå som ”valgfag fra andre uddannelser”. Akademiuddannelsen i ledelse, som EAAA også udbyder, indeholder faget ”Arbejdsmiljø” på 10 ECTS. Dette fag stemmer overens med respondenternes behov og vil blive anbefalet i forbindelse med udbuddet af uddannelsen.

De øvrige emner, der var med i undersøgelsen, er relevante for typisk omkring 30 % af respondenterne. Der er udviklet valgfrie moduler til disse emner, således at behovet for kompetencer imødeses. Det blev i behovs- og relevansanalysen også klart, at der manglede enkelte emner. Der er derfor også udviklet moduler til disse emner, og de indgår som valgmoduler i uddannelsen.

Som nævnt ovenfor har Uddannelsesudvalget for miljøteknolog AK gennemgået og diskuteret uddannelsen og bakker op om behovsanalysens konklusion. Samtidigt vurderer uddannelsesudvalget ligesom brancheforeningerne, at uddannelsen opfylder aftagernes behov for kvalificeret arbejdskraft på teknikerniveau.

Endvidere har VEU-netværket for energi, klima og miljø, også nævnt ovenfor, ligeledes diskuteret og vurderet uddannelsen og tilslutter sig, at der er et behov. Netværket vurderer, at det vil være relevant med et udbud både øst og vest for Storebælt, hvorfor det vil være relevant med et udbud af uddannelsen såvel i Aarhus som i Københavnsområdet. Desuden finder de opbygningen meget relevant i forhold til det brede miljøkompetencebehov, dvs. en uddannelse med stor valgfrihed samt korte moduler, hvor det vil være muligt at bygge ovenpå de moduler, der indeholder store emner, frem for ét stort modul.

Uddannelsens opbygning

I det følgende beskrives uddannelsens opbygning – udkastet til studieordningen kan rekvireres, hvis det ønskes. Kontakt kvalitetschef Anette Bache på: abac@reaaa.dk.

Akademiuddannelsen i Miljøteknologi består af 5 obligatoriske moduler på hver 5 ECTS, 5 valgfrie moduler på hver 5 ECTS - samt et afgangsprojekt på 10 ECTS, der afslutter uddannelsen. Hvert modul er en afgrænset faglig enhed, der kan studeres selvstændigt. Valgfrie moduler fra andre fagområder end ’Service, produktion, it, bygge og anlæg’ må højst udgøre 10 ECTS af uddannelsen. Det er muligt at tage indledende fag i kemi, matematik, biologi og IT.

Uddannelsens sammensætning af valgfrie moduler planlægges individuelt for den enkelte studerende, da deres baggrund, arbejdsområder og behov typisk er forskellige. Der er dog sammensat følgende anbefalinger i forbindelse med udvælgelse af valgfrie moduler til arbejdsområderne:

·         Produktionsvirksomhed - Kemikalielovgivning og –styring, Miljøgodkendelser, Emission, lugt og støj

·         Forsyning – Analyseteknik, Miljøprøvetagning, Drikkevand, Rensning, Boringer på land, Emission, lugt og støj

·         Forvaltning – Miljøprøvetagning, Drikkevand, Jordforurening, Miljøplanlægning og miljøinnovation, Miljøgodkendelser, Boringer på land

Uddannelsen indeholder ikke Arbejdsmiljø – Arbejdsmiljø kan tages som valgfag på AU i ledelse og indgå som et valgfag udenfor ’Service, produktion, it, bygge og anlæg’.

Indhold i de obligatoriske moduler

Miljø og naturforståelse: Formålet er, at man opnår grundlæggende viden om naturens kredsløb og kemi herunder hvordan forurening og menneskelig aktivitet påvirker natur og vandmiljø

INDHOLD:

·          Stofkredsløb CNPSO – grundstoffernes kredsløb i udvalgte naturtyper

·          Biodiversitet – betydning og påvirkning

·          Klimapåvirkninger og klimatilpasninger

·          Overfladevand, grundvand og naturtyper

·          Forståelse for udvalgte recipienters sårbarhed/robusthed over for eutrofiering/belastning med miljøfremmede stoffer

Miljøøkonomi og vurderingsmetoder: Formålet er, at man opnår grundlæggende virksomhedsforståelse med viden om omkostninger, driftsøkonomi og investering

NDHOLD:

·          Forretningsforståelse

·          Interessentanalyse

·          Omverdensanalyse

·          CSR

·          Forretningsmodeller

·          Intro til budgettering og regnskabsforståelse

·          Nøgletal og index

·          Investeringskalkulationer underhensyns tagen til eksterne faktorer (fx råvarepriser, el, vand m.m.)

·          Simpel projektstyring med ressourceallokering

Affald: Formålet er, at man opnår grundlæggende viden om affald. Man opnår viden og forståelse om opbygningen af affaldslovgivningen og principperne bag affaldsbehandling og –håndtering

INDHOLD:

·          Affaldsbehandling i henhold til affaldshierarkiet (affaldsforebyggelse, affald til genanvendelse, affald til nyttiggørelse, affald til deponi)

·          Lovgivning/bekendtgørelser/vejledninger 

·          Klassificering af affald

·          Nudging og formidling til forskellige målgruppe

Spildevand: Formålet er, at man opnår en indføring i spildevandsrensning herunder rensemetoder, funktion af renseanlæg, styring af processer og metoder til undersøgelse af spildevand

INDHOLD:

·         Spildevandsbehandling

·         Anlægsopbygning

·         Styring og regulering af renseanlæg

·         Processer

·         Almen, organisk og uorganisk kemi og biokemi i relation til forståelse af spildevandrensning

·         Målemetoder

·         Valg, betjening, kontrol/kalibrering af almindelig forekommende måleudstyr

Ledelsessystemer: Formålet er, at man opnår teoretisk og praktisk viden om opbygning, implementering og dagligt arbejde med miljø-, arbejdsmiljø- og energiledelsessystemer

INDHOLD:

·          Generelt om ledelsessystemerne ISO 9001, ISO 14001, OHSAS 18001 og ISO 50001

·          Ledelsens ansvar - organisation, ansvar, beføjelser

·          Risikoanalyse

·          Værktøjer til planlægning, opbygning og implementering af ledelsessystemer

·          Vedligehold og udvikling af ledelsessystemer

·          Intern og ekstern kommunikation

·          Certificering

·          Audit

·          Udarbejdelse af handlingsplaner

·          APV (ArbejdsPladsVurdering)

Valgfrie moduler

Analyseteknik: Formålet er, at man kan foretage/vurdere relevante laboratorieanalyser i relation til miljøteknologi

INDHOLD:

·          Alm. forekommende laboratoriearbejde i relation til miljøteknologi

·          Valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligeholdelse af almindeligt forekommende analyseudstyr

·          Laboratorieberegninger

·          Statistik til at dokumentere og vurdere eget arbejde

·          Kvalitetssikring/kvalitetsstyring

·          Mikroskopi

Miljøprøvetagning: Formålet er, at man opnår viden om og praktisk erfaring med metoder og procedurer indenfor prøvetagning, herunder en forståelse for resultaters validitet

INDHOLD:

·          Valg af metoder og procedure for udtagning af prøver fravand, jord, sediment og luft

·          Valg, betjening, kontrol/kalibrering og vedligeholdelse af almindeligt forekommende måleudstyr

·          Sammenhæng mellem prøvetagningsmetodik og resultatvaliditet

·          Måleteknik

·          Prøveudtagningsplaner

Kemikalielovgivning og –styring: Formålet er at man kan stå for kemikaliestyring og bistå virksomheden i at efterleve kemikalielovgivningen

INDHOLD:

·          Identifikation af organiske forbindelser

·          Relevante data til vurdering af miljøfarelige kemikalier

·          Toksikologiske data og forsøg

·          Kemikalielovgivning

·          Klassificering og mærkning

·          Opbevaring

·          Sikkerhedsdatablade og arbejdspladsbrugsanvisninger

·          Kemikaliestyring

Drikkevand: Formålet er at man opnår grundlæggende viden om indvinding, forsyning og kvalitetssikring af drikkevand i den danske vandbranche

INDHOLD:

·          Geologi relateret til indvinding af grundvand

·          Grundvandskemi og kemiske kvalitetsparametre

·          Vandindvinding og vandbehandling

·          Udtagning af drikkevandprøver i henhold til danske standarder

·          Sikring af vandkvalitet

·          Lovgivning indenfor vandindvinding og vandforsyning samt drikkevandskvalitet

Myndighedernes rolle og ansvar i forbindelse med vandforsyning

Jordforurening: Formålet er, at man opnår en forståelse for jord og de processer som foregår i jord og at man efter gennemførelse har indsigt i jordforurening og forløbet af jordforureningssager

INDHOLD:

·          Jordlag og jordtyper

·          Organisk kemi og biokemi i relation til miljøkemi i jord

·          Jordforurening

·          Økotoksikologi i relation til jordforurenings påvirkning af mennesker, dyr og planter

·          Naturbeskyttelse i forbindelse med jordmiljø og grundvandsdannelse

·          Lovgivning i relation til jordforurening og jordflytning

Miljøplanlægning og miljøinnovation: Formålet er, man kan deltage i miljørigtig produktionsplanlægning samt udvikling af miljøvenlige metoder/udstyr/produkter og indgå i planlægningsopgaver indenfor miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og recepientkvalitet

INDHOLD:

·          Flowdiagrammer

·          Procesforståelse

·          Massebalancer

·          Miljøbelastning

·          Vurdering af effekten af en belastning på kort/lang sigt

·          Vurdering af effekten af en forebyggende foranstaltning

·          Opsætning af måleprogrammer/overvågningsprogrammer

·          Innovation og miljøinnovation

·          Miljøplanlægning: miljøbeskyttelse, ressourceforvaltning og recipientkvalitetsplanlægning

Projektvurdering og miljømærker: Formålet er at man kan udarbejde produktvurderinger fortrinsvis baseret på LCA og deltage i designopgaver således at et produkt kan opnå et eller flere miljømærker

INDHOLD:

·          Mærkningsordninger (CE, astma og allergi, svanen, blomsten, øko mfl.)

·          LCA-principper og -standarder

·          LCA-værktøj

·          EcoDesign principper

·          Kriterier og processerne for opnåelse af mærkningsordninger

CSR og Cirkulær økonomi: Formålet er, at man kan medvirke ved opstilling af CSR-handlingsplaner, og implementering af disse og at man kan medvirke til at få lukket materialekredsløb i en virksomhed eller organisation

INDHOLD:

·          Opstille og implementering af CSR- handlingsplaner

·          Cirkulære forretningsmodeller og -systemer

·          Cradle-to-cradle principper og –mærkning

·          Biologiske og tekniske kredsløb samt lukning af disse

·          Lovgivning - Krav til ISO 26000- vejledningen og DS 49001-standarden

Rensning: Formålet er, at man bliver indført i metoder til rensning af vand, jord og luft

INDHOLD:

·          Generelle rensningsteknologier (vand, jord og luft)

·          Fysiske, kemiske og biologiske processer i forbindelse med rensningsprocesser

·          Filter teknologi

·          Kemisk behandling

·          Mikrobiologisk rensning

·          Drift og optimering af renseprocesser

Miljøgodkendelse: Formålet er, at man lærer selvstændigt at udarbejde simple ansøgninger om miljøgodkendelse og deltage i arbejdet med ansøgning om miljøgodkendelser for mere komplekse virksomheder. Man lærer også at arbejde med miljøgodkendelser i det daglige arbejde

INDHOLD:

·          Generelt om miljøgodkendelser

·          Indsamling af data og informationer til ansøgning om miljøgodkendelse og miljøredegørelse

·          Udarbejdelse af ansøgning om miljøgodkendelser,

·          Opfyldelse af krav i miljøgodkendelser i daglig drift

·          Udarbejdelse af miljøredegørelser

·          Anvendelse og vurdering af miljø- og energieffektive enhedsoperationer og processer

·          Anvende kommuners hjemmesider i ansøgning om miljøgodkendelse

·          Anvende miljøstyrelsens hjemmeside for industrimiljø

Boringer på land: Formålet er at man kan vælge den optimale boremetode til en række boringsformål, under hensyntagen til gældende lovgivning og geologien på borestedet

INDHOLD:

·          Relevante boreteknikker og -formål

·          Geologi med baggrund i Borearkivets oplysninger

·          Lovgivning relateret til boringer på land

·          Udfærdigelse af borerapporter

·          Boremudder. Kemi og dokumentation

Emission, lugt og støj: Formålet er, at man kan anvende lovgivningen på luftområdet til praktiske forhold på en virksomhed, herunder kortlægning af virksomhedens luft, lugt og støj belastning og at man kan hjælpe med valg af metoder til nedbringelse af virksomhedens belastning på luftkvalitet og støjniveau.

INDHOLD:

·          Kilder og forebyggelse af støj, luftforurening og lugt.

·          Spredningsberegninger (OML) og B-værdier vedr. luft og lugt

·          Identifikation af kilder, målinger og dokumentation

·          Metoder til nedbringelse af virksomhedens belastning på luftkvalitet og støjniveau 

·          Vurdering og udvælgelse af metoder til rensning af luft

·          Miljølovgivningen inden for luft, lugt og støj

Der findes allerede fuldtidsuddannelse indenfor miljøområdet, nemlig Miljøteknolog AK og flere professionsbacheloruddannelser, som en miljøteknolog kan fortsætte på. Der findes desuden en diplomuddannelse indenfor miljø ”Teknologisk diplomuddannelse i energi og miljø” i hhv. Ballerup og i Horsens. For ansatte indenfor miljøområdet, der ikke har en egentlig uddannelse, og som ikke ønsker at opsige sit arbejde og studere fuldtid på SU, er denne akademiuddannelse derfor en oplagt mulighed for efter- og videreuddannelse – for såvel den ansatte som virksomheden. Desuden er akademiuddannelsen en forudsætning og et nødvendigt bindeled for disse ansatte, hvis de ønsker at videreuddanne sig f.eks. på diplomniveau.

AU i miljøteknologi dækker derfor et hul i uddannelsessystemet på miljøområdet. Det forventes ikke, at akademiuddannelsen vil have nævneværdig indflydelse på optaget på fuldtidsuddannelserne, da målgrupperne for hhv. deltids- og fuldtidsuddannelser typisk er forskellige. Akademiuddannelserne tiltrækker oftest personer, der er i fuldtidsarbejde, men hvor individet eller virksomheden har et ønske om opkvalificering. Her kan akademiuddannelsen i miljøteknologi sikre, at den ansatte kan blive i sit arbejde, samtidigt med at kompetencerne opgraderes.

I forbindelse med behovs- og relevansanalysen til Miljøteknolog AK udført i 2011 af Erhvervsakademi Aarhus (se bilag 3) blev det klart, ”at der hverken fandtes en kort fuldtid eller deltidsuddannelse på miljøområdet. Det blev også klart, at aftagerne havde et behov for medarbejdere på dette niveau. Aftagerne havde søgt at lukke hullet med to typer af medarbejdere nemlig højtuddannede miljømedarbejdere, og medarbejdere der ikke var uddannet inden for miljøområdet, men viste interesse for miljøet. De højtuddannede miljømedarbejdere søgte hurtigt væk fra denne type af stillinger, mens de ikke-uddannede ofte kom til kort.”

AU i miljøteknologi skal give muligheder for opkvalificering for de medarbejdere, der allerede arbejder indenfor miljø i forskellige virksomheder, så de i fremtiden kan bestride et miljøjob på teknikerniveau. Desuden vil det afhjælpe de udfordringer, branchen har nævnt med, at de på nuværende tidspunkt har medarbejdere, der allerede arbejder med miljøopgaver, kan blive fuldt kvalificeret til dette.

Det er således vores vurdering på baggrund af vores dialog med branchen og den gennemførte behovsanalyse, at der er et eksisterende og dokumenteret behov for akademiuddannelsen i miljøteknologi.

Desuden vurderer vi, at vi kan matche dette behov i kraft af vores solide faglige miljø inden for området, hvor vi allerede udbyder miljøteknolog AK, laborant AK og PBA i laboratorie-, fødevare- eller procesteknologi. Endvidere har vi solid kontakt til branchen gennem brancheorganisationer og virksomheder - bl.a. gennem uddannelsesudvalg, praktikvirksomheder samt vores løbende samarbejde med branchen.

På Erhvervsakademi Aarhus forventer vi følgende optag de første tre år:

1 år: 20

2. år: 25

3. år: 60

Ikke relevant.