Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i byggekoordination - VIA University College

Minimum to års relevant erhvervserfaring samt en af følgende ungdomsuddannelser:
1. Adgang via gymnasial eksamen: Specifikke adgangskrav: Ingen
2. Adgangsgivende erhvervsuddannelse: EUD inden for bygge og anlæg eller anden relevant erhvervsuddannelse. Ingen specifikke adgangskrav.
3. Anden adgang: Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne

Uddannelsen har til formål at opkvalificere byggepladsens mellemledere (Fx sjakbajser, formænd, konduktører, byggeledere eller projektledere) for at kvalificere og optimere byggeprocesser og –projekter. Formålet er at imødekomme og afhjælpe nogle af de udfordringer bygge- og anlægsbranchen står overfor i kraft af en stigende kompleksitet i byggesagerne og deraf et øget behov for koordinering og optimering af processerne på byggepladsen for fortsat, at kunne levere en høj produktivitet og kvalitet i byggeløsningerne.

Uddannelsen retter sig imod personer, der allerede er i -eller har erfaring med bygge- og anlægsbranchen, der gennem en styrkelse af deres ledelses- og processtyringsmæssige kompetencer kan afhjælpe et behov for større koordinering og procesledelse på byggepladsen.

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler på hver 10 ECTS, valgfag, hvoraf den studerende skal vælge fag svarende til 20 ECTS, og uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt (10 ECTS). Herunder følger læringsmålene for de tre obligatoriske og konstituerende moduler:

Obligatorisk modul 1: Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer 
ECTS-point: 10

Indhold: Lean Construction, logistik og digital kvalitetssikring, praktisk forhandlingsteknik samt tidsstyring af projekter. Analyse og vurdering af samspillet mellem faggrupper i projekter i bygge- og anlægsbranchen, herunder planlægning, procesoptimering, byggesagsforløb, ansvarsfordeling, kvalitetssikring og arbejdsmiljø.

Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har:
- viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer
- viden og forståelse for granskningsprocessen af et udbudsmateriale samt forståelse for vigtigheden af de tekniske løsninger og projektets bygbarhed
- viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag
- kendskab til praktisk forhandlingsteknik.

Den studerende kan:
- ved hjælp af granskning af et udbudsmateriale forstå, hvilken betydning byggepladsforholdene har for realiseringen af entrepriseydelsen
- forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning
- forstå de grundlæggende forskelle på entrepriseformer og deres organisation, herunder forstå fagentreprenørens rolle i en byggesag
- kende praktisk forhandlingsteknik.

Færdigheder
Den studerende kan:
- anvende planlægningsredskaber til at udarbejde hovedtidsplan og lokationsbaserede planer og ugeplaner
- forstå og anvende metoder fra LEAN i praksis
- formidle problemstillinger og løsningsprocesser i forhold til samspillet mellem faggrupper
- vurdere, formidle og implementere krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag
- vurdere hvornår og hvilke fagpersoner, der skal inddrages i en granskning af et udbudsmateriale.

Kompetencer
Den studerende kan:
- deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang
- håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggesag og/eller entrepriseform
- i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planlægningen af byggeprocesser
- deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag
- håndtere arbejdet med arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads.

Obligatorisk modul 2: Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder
ECTS-point: 10

Indhold: Projektbudgetter, økonomisk risikostyring, rentabilitet.  Den studerende opnår en overordnet forståelse for, hvordan en virksomhed og et bygge- eller anlægsprojekt fungerer økonomisk samt hvilke indirekte faktorer, der påvirker økonomien i projekt og virksomhed i organiseringen og omverdenen.

Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har:
- udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for bygge- og anlægsbranchen
- viden om væsentlige nationale og internationale sammenhænge, der har betydning for byggesagen og virksomheden
- viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning- såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt betydningen af efterkalkulation
- forståelse for væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og i en byggesag
- forståelse for sammenhængen mellem medarbejdernes trivsel, fravær og præstationer samt betydningen for virksomhedens eller projektets økonomi.

Færdigheder
Den studerende kan:
- håndtere sammenhængen mellem byggeriets stadier og aconto-betalinger
- vurdere og håndtere betaling for ekstraarbejde
- udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici
- beregne produktivitet for en virksomhed og en byggesag samt planlægge en optimeringsproces
- beregne tilbagebetalingstid for en investering
- vurdere de væsentligste succeskriterier og risici i en byggeproces
- formidle væsentlige økonomiske problemstillinger i byggeprocessen til byggesagens interessenter.

Kompetencer
Den studerende kan:
- styre en mindre virksomhed og byggesag økonomisk, samt igangsætte forbedringsprocesser
- håndtere virksomhedsfaglige hensyn, herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces
- indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med virksomhedsdrift
- inden for en afgrænset problemstilling løse og udvikle egen driftspraksis.

Obligatorisk modul 3: Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen
ECTS-point: 10

Indhold: Udbudsmateriale, teknisk fælleseje, indgåelse af aftaler, entrepriseformer og aftale- og kontraktforhold under byggesagens gennemførelse, målgruppeorienteret kommunikation, mundtlig, skriftlig og digitalt, vurdering og formidling af byggefaglige problemstillinger. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper og opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Den studerende skal kunne forstå de forskellige entrepriseformer samt det tværfaglige samarbejde med byggesagens øvrige parter og kunne håndtere relevante aftaler. Desuden skal den studerende tillige kunne håndtere kommunikation og kommunikationsmetoder, der i samarbejde med en virksomhed afprøves, og kunne deltage i praksisnær kommunikation om en fagentreprise med en professionel tilgang.

Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har:
- viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder
- indsigt i de kommunikative problemstillinger i bygge- og anlægsbranchen
- viden om ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning fra brancheforeninger, herunder entrepriselederens opgaver
- viden om og forståelse for de gældende udbudsregler
- viden om samarbejdsformer, der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet
- forståelse for det overordnede indhold af et udbudsmateriale og fagområdets anvendelse af gældende almindelige betingelser (fx AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag.

Færdigheder
Den studerende kan:
- vurdere de forskellige entrepriseformer
- vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere
- vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler
- på grundlag af de forskellige entrepriseformer, anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer
- vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt i forhold til forskellige personlighedstyper
- vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform
- søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen
- anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppe-orienteret kommunikation inden for branchen, eksempelvis byggeriets parter
- formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier, herunder webbaserede medier, i et præcist og nuanceret sprog.

Kompetencer
Den studerende kan:
- håndtere byggesagens aktuelle aftaler juridisk
- agere i overensstemmelse med reglerne i AB92
- indhente tilbud fra underentreprenører, leverandører og producenter, herunder digitalt, og i overensstemmelse med gældende lovgivning
- deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik
- tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i tilknytning til erhvervet og den digitale byggeproces.

VIA følger KEA’s indstilling om, at uddannelsen indplaceres på samme takstniveau som AU i informationsteknologi (39.800), da uddannelsen kræver, at de studerende har adgang til at anvende en række software programmer, der kræver licens:
Microsoft Office
MS Project
Vico office (lokationsbaseret planlægningsprogram)
V&S-priser og Sigma
Videoredigeringsprogram 

Bemærk, at uddannelsen søges under VEU-initiativet.

Inden for rammerne af arbejdet med udmøntning af VEU-puljen, der bl.a. skal styrke videregående voksen- og efteruddannelse (VEU) for faglærte navnligt inden for det tekniske og produktionsrettede område, er der i et samarbejde mellem VIA og de øvrige erhvervsakademier samt centrale brancheorganisationer udarbejdet to akademiuddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen; AU i byggekoordination og AU i byggeteknologi. Dette udbud omfatter AU i byggekoordination.

På vegne af arbejdsgruppen har KEA foretaget desk-research og gennemført en række interviews som er mundet ud i ”Behovsanalyse for akademiuddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen”. Analysen afdækker:
- Efterspørgslen på den samlede gruppe af ’teknikere’ (teknikere omfatter i denne sammenhæng byggeteknikere, kort- og landmålingsteknikere samt byggekoordinatorer) med en kort- og videregående uddannelse rettet mod bygge- og anlægsbranchen på kort og mellemlang sigt.
- Begrundelse for den valgte uddannelsestype og -niveau, efterfulgt af et overslag på, hvordan bygge- og anlægsbranchens aktiviteter, herunder behovet for teknikere, fordeler sig på landets regioner.
- Begrundelse for de to akademiuddannelser og deres profil, baseret på den stigende efterspørgsel på teknikere og efter dialog med branchen.

Af analysen fremgår det, at der samlet inden for bygge- og anlægsbranchen frem mod 2025, er et behov for ca. 2.600 ’teknikere’. Der refereres bl.a. til, at Ekspertudvalget vedr. infrastrukturinvesteringer og arbejdskraft og kvalifikationsbehov har estimeret, at Region Midtjylland forventes at efterspørge ca. 300 teknikere fordelt på forskellige tidspunkter i perioden 2014-2025. Dermed vil Region Midtjylland stå for 13% af behovet.

På baggrund af det generelle byggeaktivitetsniveau og med øje for forventningerne til behovet for teknikere til de igangværende og kommende infrastrukturprojekter, forventes det i analysen at der er ca. 520 potentielle studerende i Region Midtjylland over de næste 10 år. I analysen vurderes det, at Region Midtjylland står for ca. 20% af den samlede byggeaktivitet i Danmark.

I Region Midtjylland er det især større planlagte infrastrukturprojekter som sygehusbyggerier, letbaneprojekter og anlæggelse af motorveje, som betyder arbejdskraftefterspørgsel (”De beskæftigelsesmæssige konsekvenser af de kommende års infrastrukturprojekter – Opdatering af tal bag ekspertudvalgets rapport”, COWI).

VIA henviser til KEAs 20 siders "Behovsanalyse for akademiuddannelser inden for bygge- og anlægsbranchen".
Derudover har VIA lavet en yderligere afdækning af behovet for AU i byggekoordination i VIA Horsens' dækningsområde. Se bilag med behovsundersøgelse.

I forbindelse med den nationale behovsanalyse har såvel arbejdstagerorganisationer (Teknisk Landsforbund, 3F, Konstruktørforeningen, Dansk El-forbund og Dansk Metal) og arbejdsgiverorganisationer (Dansk Byggeri og Dansk Industri) samt en række virksomheder været inddraget (jf. KEAs uddannelsesansøgning). I forbindelse med denne konkrete udbudsansøgning har behovet være diskuteret i Advisory Board for VIAs privatrettede videreuddannelser den 09.12.2015, hvor såvel regionale virksomheder som aftagerorganisationer fra byggebranchen er repræsenteret. Ligeledes har VIA været i direkte dialog med en række regionale virksomheder og aftagerorganisationer i byggebranchen og fået deres vurdering af behovet, hvilket har udmøntet sig i støttetilkendegivelser fra Dansk Boligbyg A/S, NCC Constructions A/S, Tagelement A/S/Dansk Byggeri, P. Olesen A/S og 3F (se bilag 3).

Bygge- og anlægsbranchen er karakteriseret ved et betydeligt uddannelsesmæssigt efterslæb sammenholdt med andre brancher og samfundet som helhed. Årsagen ligger både i det ordinære uddannelsessystem (Belyst i DAMVAD og Byggeriets Uddannelser, 2012 side 11-23) og fraværet af tilbud om efter- og videreuddannelse på akademiniveau til personer med en erhvervsuddannelse inden for byggeri og anlæg.

Akademiuddannelsen i byggekoordination retter sig mod faglærte, der søger kombinationen af praktik og teori, hvor hovedvægten lægges på den studerendes praktiske anvendelse af de metoder, der indgår i uddannelsen.

Efteruddannelsestilbuddet tilbyder medarbejdere i byggeriet en samlet kompetencegivende uddannelse og en specialisering som for øjeblikket ikke findes i Østjylland.

Herudover vil udbuddet af Akademiuddannelsen i byggekoordination med sit fleksible deltids-uddannelsesformat kunne være et alternativ til VIAs Byggeteknikeruddannelse, der er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der læses på fuld tid med mulighed for SU.

Akademiuddannelsen i byggekoordination giver mulighed for et kompetenceløft for de, som ikke har mulighed for eller ønske om at gå i gang med en fuldtidsuddannelse. Akademiuddannelsen i byggekoordination henvender sig til byggepladsens mellemledere (fx sjakbajser, formænd, konduktører, byggeledere eller projektledere), som en opkvalificering til jobbet, mens de er i jobbet. Der er således tale om en anden målgruppe end målgruppen til Erhvervsakademiuddannelsen i byggekoordination, som udbydes af blandt andre EA Aarhus.

Akademiuddannelsen i byggekoordination vil understøtte og styrke sammenhængen mellem de teknisk-faglige erhvervsuddannelser og mulighederne for videreuddannelse inden for det tekniske område i udbudsområdet. Akademiuddannelsen danner desuden bro fra EUD og STX-niveau til VIAs eksisterende relevante diplomuddannelser, som f.eks. Teknologisk Diplomuddannelse i Energi- og miljø, Teknologisk Diplomuddannelse i projektledelse og Engineering Business Administration.

Et udbud i Horsens vil kunne bidrage til at højne uddannelses- og kompetenceniveauet i bygge- og anlægsbranchen i Sydøstjylland. Da der ikke i forvejen eksisterer en tilsvarende uddannelse i Horsens området, der kan dække behovet, vil et evt. VIA udbud af denne uddannelse ikke have konsekvenser for andre uddannelser. Vi har været i kontakt med EA Dania, som ikke selv søger om udbuddet, og derfor støtter VIAs ansøgning (se bilag 5).

Uddannelsen retter sig mod ansatte i private og offentlige virksomheder, der er beskæftiget som:
- Tømrere
- Murere
- Smede og vvs-installatører og -teknikere
- Elektrikere og elinstallatører
- Bygge- og projektledere

Vi mener med baggrund i vores behovsanalyse (se bilag), at der i Sydøstjylland vil være et solidt rekrutteringsgrundlag for et udbud af Akademiuddannelsen i byggekoordination ved VIA.

Skulle VIA få udbudsretten til Akademiuddannelsen i byggekoordination, forventer vi på baggrund af vores efterspørgsels- og behovsanalyse og undervisningskapacitet samt under hensyntagen til igangværende institutionsakkreditering at kunne udbyde moduler fra primo 2017.

Vi forventer at kunne gennemføre følgende antal moduler over de næste 3 år:

2017: 3 med 16 deltagere – 8,0 STÅ

2018: 7 med 16 deltagere – 18,7 STÅ

2019: 11 med 16 deltagere – 29,3 STÅ

Ikke relevant.