Professionsbachelor (overbygning) - Energimanagement - University College Nordjylland

Der gives direkte adgang via relevant erhvervsakademiuddannelserne:

Energiteknolog AK – Energy Technology AP
Automationsteknolog AK – Automation Technology AP
Installatør: VVS
Installatør: EL

Adgang via anden relevant erhvervsakademiuddannelse:
Der er ingen specifikke adgangskrav.

Uddannelsesinstitutionerne kan optage ansøgere på en selvstændig overbygningsuddannelse (professionsbachelor) på et andet grundlag end de fastsatte adgangskrav i stk. 1, hvis ansøgeren har faglige kvalifikationer, der kan sidestilles hermed, og institutionen skønner, at ansøgeren vil kunne gennemføre uddannelsen. Institutionen kan fastsætte, at ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, skal aflægge supplerende prøver.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

UCN fik i 2014 prækvalificeret og positivt akkrediteret et nyt udbud af professionsbacheloren i Energimanagement som en overbygningsuddannelse til de førnævnte akademiuddannelser (beskrevet i punktet om ’adgangsgivende uddannelser’). Behovet for en overbygningsuddannelse i Energimanagement blev dokumenteret gennem en analyserapport udarbejdet af Svend Jensen ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning. Omtalte analyserapport er vedlagt den tidligere prækvalifikationsansøgning af ny uddannelse/nyt udbud i energimanagement, som blev fremsendt februar 2014. Dermed er arbejds- og uddannelsesområdet afklaret.

Samtlige adspurgte virksomheder vurderede dengang, at behovet for en overbygningsuddannelse i energimanagement vil stige markant i fremtiden både national og internationalt, og flere pegede endvidere på, at energimanagementkompetencer kunne være en mulig eksportvare for Danmark.

Behovet for dimittender, som er uddannet på engelsk og dermed har en mere international profil, kan have flere dimensioner; herunder:

§  Flere virksomheder har engelsk som koncernsprog

§  Arbejdsprocesser i branchen understøttes af fagsprog på engelsk; herunder vejledninger mm.

§  Behovet for at kunne samarbejde med udenlandske specialister, hvor fagsproget er engelsk. Det kan også være udenlandske specialister, der er ansat i danske virksomheder  

En overbygningsuddannelse i energimanagement udbudt på engelsk vil kunne tiltrække både danske og internationale studerende, hvilket understøtter dimittender med en international profil ift. sprogkundskaber – både generelt og faglige – foruden at udvikle gensidig kulturforståelse til fordel for samhandel i udlandet.

UCN har på den baggrund undersøgt behovet for at kunne udbyde uddannelsen på engelsk, så der uddannes professionsbachelorer, som har lært faget på engelsk og dermed opnår en mere international profil.   

Til afdækning af arbejdsmarkedets efterspørgsel for en professionsbacheloruddannelse i Energimanagement samt kortlægning af kompetencebehov har UCN fået foretaget en behovsanalyse. Resultaterne af denne undersøgelse er præsenteret i den vedlagte analyserapport, hvori det konkluderes at: 

1. Der er i dag et behov for en international energiledelsesprofil, der på lederniveau kan varetage de forskellige faginteresser, der er i konstruktions-, proces, industri- og rådgiverbranchen.

2. En international professionsbachelortitel er for nuværende erhvervs-akademiuddannede attraktiv ift. at opnå mere ansvar og gennemslagskraft i virksomhederne.

3. Der er behov for en energiledelsesprofil, der har opnået en dybere fagspecifik viden; særligt med indgående kendskab til national såvel international relevant certificering, lovgivning og tilskudsordninger.

4. Der er på energiområdet et uforløst potentiale i international vidensdeling. Det potentiale kan forløses ved, at uddannelsesinstitutionerne får sat vækst i den internationale udveksling af studerende på tværs af landegrænserne.

5. Der er i dag et særligt behov hos de mellemstore og store virksomheder for en energiledelsesprofil, der kan begå sig på flere sprog i udlandet.

6. Der er på tværs af de i rapporten udvalgte brancher en bred enighed om, at aftagervirksomhederne ønsker en professionsbacheloruddannelse, hvor energimanagernes arbejdsområde i højere grad forankres i videnskabelig metode.

(Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 17)

Gennem analysearbejdet tegner der sig et tydeligt behov for energimanageres kvalifikationer især i industri- og installationsbranchen, men også i energirådgivningsbranchen og kommunerne, som alle i et vis omfang beskæftiger sig energi i et engelsksproget perspektiv. Dette behov vurderes at i vokse markant i fremtiden i takt med, at bl.a. energi- og CO2 besparelseskravene øges, flere virksomheder ønsker at blive ISO 50001 certificerede, byggerier ønskes DGNB-certificeret, afdelinger i stigende grad tilstræbes internationalisering mv.

Grundlaget for at undersøge dette behov understøttes af Dansk Industri, som anser, at energiområdet i disse år stiger. Fra 2012 til 2013 er Danmarks eksport af energiteknologi således stedet med 67,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 10,8 % højere end året før (Kilde: International professionsbachelor i energimanagement – en erhvervsanalytisk rapport: 4).
Under udviklingen af rapporterne er Dansk Industri og TEKNIQ konsulteret. Begge organisationer støtter op om dubleringen, og tilkendegiver at der i energisektoren er behov for engelsksprogede energimanagere til især virksomheder, der opererer internationalt.

UCN har på den baggrund fået gennemført en ekstern analyse for at afdække behovet for udbud af professionsbachelor i energimanagement på engelsk.

Nedenstående liste består af de virksomheder og offentlige organisationer, som har været inddraget i behovsundersøgelserne:

Bjerg Arkitektur – Hjørring
Bravida – Århus
COWI – Lyngby
Danfoss – Nordborg
Dansk Industri – København
EnergiNord – Aalborg
Grundfos – Bjerringbro
Haldor Topsøe – Frederikssund
Hjørring Kommune
Ib Andresen Industri – Langeskov
Kemp & Lauritzen/Glenco – Åbyhøj
Lego – Billund
NIRAS – Aalborg og København
OBH-Gruppen – Odense
Schneider Electric – Ballerup
Siemens Wind Power – Aalborg
TEKNIQ – Glostrup
TRE-FOR - Kolding
Vestas – København
Aalborg Kommune
(Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 6 & Professionsbachelor i energimanagement – Analyserapport, Svend Jensen: 3)

Behovsundersøgelsen for den engelsksprogede energimanagementuddannelse er gennemført som interviews af nøglepersoner fra de ovenstående virksomheder med fokus på at lokalisere behovene i virksomhederne. Dernæst præsenteres studiets overliggende mål og det forventede arbejdsområde der tiltænkes energimanageren med henblik på at undersøge, hvorvidt profilen modsvarer det italesatte behov hos virksomheden. Analysearbejdet bygger derfor på en række kvalitative interviews med formålet at afdække de nuværende arbejdsmønstre og få italesat udfordringerne hos de energiansvarlige i virksomhederne. (Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 5)

Der efterspørges en oversigt over særligt relevante afsnit for bilagsmateriale til prækvalifikationsansøgninger, jf. ’Vejledning til prækvalifikationsansøgninger’ fra september 2013 udstedt af Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, side 3.  Af særligt interessante afsnit i den vedlagte rapport ”International professionsbachelor i energimanagement – en erhvervsanalytisk rapport” er:
3.1 Energimanagement i industrivirksomhederne, side 7-8
3.2 - 3.2.3 Energimanagement i rådgivningsbranchen, side 9-11
4.0 Profilen: International energimanager, side 15-16
5.0 Konklusion, side 17-18

Det fremgår af den vedlagte rapport, at mellemstore og store virksomheder vil drage mest nytte af dimittender fra en engelsksproget energimanagementuddannelse. Dette baseres på, at der hos især byggerirådgivnings-, industri- og installationsbrancherne i stigende grad sker en positiv udvikling på de internationale markeder. Det underbygges i uddraget her:

”Det ville være nemmest at komme ind i Danfoss med international erfaring. Hvis man nu havde noget praktik i Kina eller Østeuropa, kunne det være et scoop.” – og;

”Vi har lige nu omkring 12.500 ansatte i Europa med 20 anlæg, der skal foretages energisyn på. Jo mere det hele går gennem EU, des mere mening giver det helt automatisk (at tage den internationale energimanagementprofil i betragtning, red.), da flere og flere samarbejder foregår på engelsk.”

– Flemming Egelund, ingeniør hos Danfoss (Bygningsingeniør)

I forbindelse med energiledelsesaspektet i uddannelsen ytres også en interesse for en profil til i fremtiden at varetage ledelsen af en gruppe medarbejdere, der på nuværende tidspunkt beskæftiges i servicefunktioner i takt med den teknologiske udvikling:

”Ja selvfølgelig vil den være interessant i fremtiden! Måske ikke lige nu, men det kommer nu nok. Energiledelsessystemer kommer der langt flere af, og i øjeblikket har vi en række konsulenter, der som regel opererer i en servicefunktion. Derudover beskæftiger vi os med den tekniske og juridiske side af afgifter og netop her kunne et bindeled på internationalt lederniveau helt sikkert være smart.” – Flemming Egelund, ingeniør hos Danfoss (Bygningsingeniør)”
(Kilde: Ibid. s. 8)

Det betyder dermed ikke, at der i de mindre virksomheder ikke skulle være grundlag for en fremtidig tovholder af energiledelse:

”Hos Ingeniørforeningen IDA har man i en analyserapport fra 2012 indkredset udfordringerne for små og mellemstore virksomheder. Her placerer de overvejende problematikken som værende en mangel på opfølgning og kontrol:

”IDA’s energieksperter ser manglen på en drivende person i virksomhederne som en af de største barrierer for gennemførelse af energibesparelser. Det handler ikke kun om viden, men også om ansvar og faste rutiner i forbindelser med kontrol og opfølgning på energiforbruget.” - (IDA, Energibesparelser i Erhvervslivet: 19)”
(Kilde: Ibid. s. 15)

Grundlaget for at udbyde en engelsksproget energimanagementuddannelse beror desuden på faglig opkvalificering for at imødekomme den stigende kompleksitet på energiområdet:

”Når vi nu oftere arbejder på by-niveau end bygninger, når vi optager projekter i udlandet, kræver det også væsentligt mere samarbejde faggrupperne imellem. Det er derudover også naturligt, at kompleksiteten stiger, når vi behandler opgaver i langt større skala”

– Karsten Ingerslev Jensen, Specialist hos COWI (Ph.d. i indeklima og Bæredygtighed)”

(Kilde: Ibid. s. 11)

Citatet ovenfor leder også mod efterspørgslen af en lederprofil, der foruden at besidde en videnskabelig betonet baggrund også har en praksisorienteret baggrund fra en erhvervsakademiuddannelse. Det er dermed sigtet, at profilen kan sætte sig ind i, hvordan de forskellige faggrupper integreres bedst muligt.

”Det er vigtigt, at man (energimanageren, red.) kan forstå begge verdener, når arkitekterne kommer med deres til tider absurde krav, og håndværkerne stiller deres. Det handler om at få det hele til at arbejde sammen. Det er vigtigt, at der inden for energilederfaget er en høj faglighed, da en række andre faggrupper har tendens til at blive opprioriteret” - Karsten Ingerslev Jensen, Specialist hos COWI (Ph.d. i Sektion for Energi, Indeklima og Bæredygtighed)

(Kilde: Ibid. s. 16)

Den øgede beskæftigelse i udlandet, hvor flere faggrupper integreres og særligt entreprenører inddrager udenlandske underleverandører, bebuder derfor et naturligt behov for en engelsksproget energimanager:

”1: Det er tydeligt, at der ønskes en ledende og opsamlende funktion, der kan begribe forskellige parters agenda, er vigtig for en ny profil i en engelsksproget energimanagementuddannelse. I analysearbejdet er der i de brancherne tilkendegivet en udfordring ved de mange krav, der stilles på tværs af faglige baggrunde. I samspillet mellem faggrupper, vil der være brug for en tovholder, der besidder indsigt i flere fagområder og navnlig ved inddragelse af internationale samarbejdspartnere/leverandører også besidder sproglige kompetencer til at løse opgaverne. Derfor er det også en klar fordel, at den nye engelsksprogede energimanagementprofil som top up-uddannelse beror på adgang fra de mere praksisorienterede akademiuddannelser.” (Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 18)

Det fremgår af Fremkoms undersøgelse fra 2012, at der i dag er et væsentligt behov for sproglige kompetencer, hvis virksomhederne ønsker at drive forretning og løse opgaver i udlandet: 
”[…] der ligger en stor eksport til udlandet i den her branche. Vi er dog oppe imod nogle kæmpe konkurrenter. Vi har brug for teknisk salg og særligt, hvis vi skal ud over landegrænserne. Sproglige kompetencer bliver også meget vigtige. Det er vigtigt med engelsk og måske også tysk.” (Fremkoms Sektorrapport - Energi og Miljø, 2012: 11)

I ovennævnte citat nævnes engelsk og tysk, men der er også tilkendegivet behov for flere sprog i virksomhederne:

”Der kunne sikkert være en mulighed. F.eks. har vi projekter i Stavanger og det kunne sagtens være interessant. Lige ift. os er vi særligt på udkig efter en med norsk baggrund, da vi er godt repræsenteret i Norge”
– Claus Torp, Energirådgiver i NIRAS (Civilingeniør og ph.d. i indeklima) 

Foruden Norge nævnes de østeuropæiske lande flittigt i interviewene blandt flere af virksomhederne. De efterspørger en lederprofil, der kan bringe flere nationaliteter sammen og integrere faglige baggrunde under bygningsprojekter i udlandet.” (Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 9)

I analyserapporten opsummeres profilen til:

”Lederen der med høj faglighed og international tæft har kendskab til andre faggruppers håndværk og forstår kompleksiteten i at forene dem, foruden evner at gøre det på et internationalt anerkendt sprog. Endvidere skal energimanageren være i stand til at kunne dokumentere og afrapportere på et videnskabeligt funderet grundlag til gavn for beslutningstagerne i organisationsstrukturen.”

(Kilde: Ibid. s. 16)

Sammenhæng i uddannelsessystemet

Der er i ansøgningen for ny uddannelse i energimanagement fra 2013 redegjort for, hvordan overbygningsuddannelsen i energimanagement skaber sammenhæng i det videregående uddannelsessystem for energiområdet, idet det ikke tidligere har været muligt at opnå et professionsbachelorniveau inden for energiområdet.

Overbygningsuddannelsen i Energimanagement opfylder således et behov for en videreuddannelsesmulighed for især energiteknologer, men også automationsteknologer og installatører (VVS og EL) med et fagligt sigte, som ligger i forlængelse af erhvervsakademiuddannelsernes indhold.

To af de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser (EA i energiteknologi og EA i automationsteknologi) udbydes også på engelsk, så det vil for en række danske såvel internationale dimittender fra disse uddannelser være naturligt og attraktivt at kunne fortsætte i en overbygningsuddannelse, som gennemføres på engelsk.

Det er samtidigt værd at understrege, at udbuddet på engelsk potentielt vil være attraktiv for  ansøgere, som i forvejen aspirerer til den nyetablerede danske energimanagement-uddannelse. Det er University College Nordjylland bevidst om ved dublering af uddannelsen, men det opvejes på baggrund af de dokumenterede behov i erhvervslivet. Anbefalingerne fra de to omtalte rapporter lægger op til, at der er behov for udbud af uddannelsen både på dansk og engelsk.

Der forventes, at hovedparten af ansøgerne til overbygningsuddannelsen i energimanagement vil komme med en uddannelsesbaggrund som Energiteknolog eller Automationsteknolog.

Ifølge Uddannelsesministeriets statistik dimitterede der på landsplan i 2013:

·         83 Energiteknologer, antallet er stigende da uddannelsen stadig er ny.

·         34 Automationsteknologer, antallet er stigende da uddannelsen stadig er ny.

·         277 installatører, herunder EL-installatører og VVS-installatører.

(Kilde: UFM, Tilgang for det Tekniske Område, EA)

Ifølge Uddannelsesministeriets statistik dimitterede der på landsplan i 2014 :

·         89 Energiteknologer, antallet er stigende da uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 100 pr. år.

·         24 Automationsteknologer, antallet er stigende, da uddannelsen stadig er ny. Baseret på tilgang vurderes dimittendantallet at lande på ca. 70 pr. år.

·         216 installatører, herunder EL-installatører og VVS-installatører.

(Kilde: Ibid. Tekniske Område, EA)

Udbud af overbygningsuddannelsen til Professionsbachelor i Energimanagement på engelsk forventes ikke at påvirke rekruttering til de andre eksisterende uddannelser, da der i dag ikke eksisterer beslægtede uddannelser med samme fokus og profil. Dette er der redegjort for i ansøgning om ny uddannelse/nyt udbud fra 2013.

Det kan tværtimod forventes, at antallet af Energiteknologer, Automationsteknologer og Installatører, der vælger at læse videre, vil blive højere end tilfældet er i dag, da det for flere dimittender vil være attraktivt at få muligheden for at gennemføre overbygningsuddannelsen på engelsk, så de kan styrke deres kompetencer til at få beskæftigelse i virksomheder med internationale aktiviteter inden for området. Dette styrkes af en intern spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt energiteknologstuderende i 2012 (University College Nordjylland, Københavns Erhvervsakademi og Erhvervsakademi Lillebælt), der peger på at over 70 % var interesserede i at læse videre til professionsbachelorniveau.

Med udbuddet af en engelsk uddannelse i energimanagement, giver det også mening at adressere de udenlandske samarbejdspartnere, hvorfra UCN kan optage og udveksle studerende til det engelsksprogede udbud. Der forestår en stadig stødt udvikling i antallet af samarbejdspartnere i energiteknologi, og følgende er en liste over partnere, der kan tilbyde studerende til et engelsksproget udvekslingsophold:

- Buskerud og Vestfold University College, Norge (Energiteknologi, automationsteknologi og installatøruddannelserne: EL og VVS)
- Groupe Esaip i St Barthélemy d'Anjou Cedex, Frankrig (Energiteknologi)
- Haute Ecole Francisco Ferrer, Belgien (Automationsteknologi og energiteknologi)
- Thomas Moor University, Belgien (Energiteknologi)
- Kecskemet College, Ungarn (Energiteknologi)
- Ton Duc Thang University, Ho Chi Minh-City, Vietnam (Automationsteknologi)
- Vaasa University of Applied Sciences, Finland (Energiteknologi)

De internationale gæstestuderende forventes at søge optagelse på forskellig basis. Spændet er fra 14-dages undervisningstilbud til udvekslingsophold på semesterbasis. Der kan potentielt set også være tilfælde af internationale ansøgninger med formålet at gennemføre hele uddannelsen.

Det forventes at UCN de første år vil optage:

1. optag: 15 studerende

2. optag: 20 studerende

3. optag: 25 studerende

Ovenstående er et skøn foretaget på baggrund af erfaringer med dimittender fra de adgangsgivende erhvervsakademiuddannelser. Det er den generelle erfaring, at dimittender fra de internationale erhvervsakademiuddannelser bliver i Nordjylland og læser deres overbygning. Desuden antages det, at dimittender fra de adgangsgivende danske erhvervsakademiuddannelser vil se positivt på en engelsksproget og international overbygning som supplement til deres danske uddannelsesbaggrund.

For uddannelser med obligatorisk praktik sandsynliggøres det, at aftagerne fremadrettet ønsker at tage kommende studerende i praktik.

Alle besøgte virksomheder, i forbindelse med udarbejdelse af behovsanalysen, er blevet rådført, hvorvidt de ønsker at deltage som praktikvirksomhed for et engelsk udbud af energimanagement. Her har størstedelen givet udtryk for, at de er interesserede og ser muligheder i at tage studerende i praktik. Det er dog ikke hos alle de listede organisationer, at de engelsksprogede kompetencer vil blive udnyttet til fulde. Eksempelvis hos kommunerne er de særdeles interesseret i de faglige kompetencer en energimanagementstuderende bringer med sig. De ser dog ingen fordel i at tilbyde en 100 % engelsksproget praktikplads, da det ikke vil være naturligt for deres arbejdsform. (Kilde: International professionsbachelor i energimanagement: 13-14)

Derudover viser erfaring fra Energiteknologernes praktiksteder, at flertallet af de involverede virksomheder ligeledes er interesseret i at tage praktikanter på bachelorniveau (jf. rapporterne: ”Professionsbachelor i Energimanagement” og ”International professionsbachelor i energimanagement” af henholdsvis Svend Jensen og Kenneth Esbensen).