Akademiuddannelse - Akademiuddannelse (AU) i Bygningsteknologi - University College Nordjylland

Adgang til optagelse på akademiuddannelse i Bygningsteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af 2 års relevant arbejdserfaring, samt bygge- og anlægsrelevant EUD og EUX eller HTX og STX.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Københavns Erhvervsakademi (KEA) ansøger om Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi som ny uddannelse, og UCN ønsker parallelt at søge om nyt udbud af uddannelsen indenfor UCN’s dækningsområde, der omfatter region Nordjyllands 11 kommuner.

Både nationalt og i UCN’s tætte samarbejde med eksterne parter regionalt, opleves der et stigende behov for og en efterspørgsel efter nye kompetencer inden for byggeriet. Dette har bevirket, at der nationalt såvel som regionalt er gennemført analysearbejder, som afdækker dette behov (se henvisninger nedenfor). I forlængelse heraf har UCN gennemført et regionalt målrettet analysearbejde, der afklarer behovet mere præcist og dette set i forhold til, hvorvidt et udbud af Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi kan modsvare det efterspurgte (se bilag 7). Begge analyser bekræfter et stigende behov inden for byggeriet og peger på en Akademiuddannelse i Byggeteknologi som en måde at imødekomme efterspørgslen fra branchen.

Akademiuddannelsen retter sig primært mod videreuddannelse af faglærte inden for byggeriet så som tømrere, elektrikere, murere, VVS. Vores vurdering af behovet for et udbud af Akademiuddannelser i Bygningsteknologi på UCN er baseret på:

·         Eksterne kilder, der tegner et billede af det generelt stigende behov og efterspørgslen i fremtiden – Vejen til et styrket byggeri i Danmark (bilag 2), Teknologisk Instituts ”Kortlægning af kompetencebehov og barrierer for videregående VEU for faglærte inden for det tekniske og produktionsrettede område” (2014) (bilag 3) og Beskæftigelsesregion Nordjyllands ”Beskæftigelsen i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland” (2013) (bilag 4), samt Region Nordjylland (2012): Fremtidens Kompetencer i Nordjylland. Sektorrapport-Bygge og anlægssektoren” (bilag 5)

·         Egen behovsanalyse, der undersøger det regionale, nordjyske behov for et udbud af Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi. Undersøgelsen er gennemført som en survey med 25 virksomheder og uddybende interviews med 4 af virksomhederne (bilag7).

Krav og tendenser øger behovet og efterspørgslen efter praktiske byggeteknikere

Der er generelt et stigende behov og efterspørgsel for at videreuddanne faglærte og teknikere i indenfor byggeriet i Danmark, idet virksomhederne oplever et øget behov for arbejdskraft, der kan udføre tværfaglige funktioner i projektorienterede teams samt kommunikere og dokumentere processerne.

Vi vil her pege på tre tendenser, der på nationalt plan understøtter behovet for efteruddannelse inden for byggeriet:

·         Store planlagte offentlige bygge- og anlægsprojekter

Der er frem mod 2020 planlagt store offentlige bygge og anlægsprojekter, hvilket giver en større efterspørgsel efter arbejdskraft inden for byggeriet. Dette kombineret med byggeriernes stigende kompleksitet skaber et øget behov for medarbejdere, der forstår og kan anvende den nye teknologi inden for byggeriet (bilag 4, 5).

·         Bygningers stigende kompleksitet og styrket faglighed

Medarbejdere på alle niveauer skal have viden om de stadig mere komplekse arbejdsprocesser i byggeriet, samtidigt med at den faglige kvalitet styrkes. I den nationale strategi for byggeriet ”Vejen til et Styrket Danmark” sættes der fokus at skabe muligheder for at ” branchen fortsat kan levere bygninger af høj kvalitet og værdi for brugerne, kan levere efterspurgte løsninger på det globale marked, og at priserne for danske byggerier er internationalt konkurrencedygtige” (bilag 2).

·         VEU-puljen

Regeringen og forligspartierne bag Vækstplan DK, har afsat 1 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen. Midlerne skal frem mod 2020 understøtte, at faglærte kan få videregående efteruddannelse gennem en model, hvor virksomhederne kan samarbejde med deres medarbejdere omkring fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder. Midlerne er primært målrettet mod at øge aktiviteterne inden for deltidsuddannelser i brancher med ansatte med en teknisk baggrund.

Der er på landsplan og i Nordjylland planlagt flere store byggeprojekter, hvilket vil øge efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft indenfor byggeriet frem mod 2020 (bilag 3, 4). Byggerier som f.eks. de nye supersygehuse stiller krav til at medarbejdere på alle niveauer har viden om samspillet og værdikæden i komplekse byggerier og store entrepriser. Der bliver behov for praktiske teknikere med høj viden inden for det byggetekniske og byggeteknologiske felt, der både kan indgå i samspil med ingeniører og arkitekter kan koordinere og løse komplekse problemstillinger på byggepladsen.

Det samme gør sig gældende for renovationsarbejder, der med nye teknologier og lovkrav til opgaveløsningen stiller skarpt på nye kompetencer i hele byggebranchen. Viden om projektering, energiløsninger, bæredygtighed og miljøkrav gør akademiuddannelsen i Bygningsteknologi også bliver både relevant og aktuel inden for bygningsrenovation.

Behovet for efteruddannelsesmuligheder inden for byggeteknologi for faglærte inden for det tekniske område udtrykkes af såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerorganisationer. Det understøttes af Regeringen og forligspartierne bag Vækstplan DK, hvor der i VEU-puljen er afsat 1 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Midlerne skal frem mod 2020 understøtte, at faglærte kan få videregående efteruddannelse gennem en model, hvor virksomhederne kan samarbejde med deres medarbejdere omkring fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Midlerne er målrettet primært mod at øge aktiviteterne inden for deltidsuddannelser i brancher med ansatte med en teknisk baggrund inden for bl.a. tømrer, murere og elektrikerfagene. Der har ikke været tradition for videreuddannelse blandt disse faggrupper og andre faglærte, hvilket også tilskrives manglende relevante udbud.

Som en del af VEU-indsatsen har analysearbejde foretaget af Teknologisk Institut (bilag 3) peget på et behov for nye akademiuddannelser inden for Bygge & Anlæg. UCN har i den forbindelse deltaget i en arbejdsgruppe om udvikling af to nye Akademiuddannelser i henholdsvis byggekoordination og bygningsteknologi. Nærværende prækvalifikationsansøgning omhandler netop akademiuddannelsen i Bygningsteknologi.

UCN har i udmøntningen af VEU-puljen været repræsenteret i en ministeriel referencegruppe og et tilhørende fagpanel, hvis formål var at udarbejde konkrete initiativer til at sikre et markant løft af voksen – og efteruddannelserne, og herunder sikre et bredt og landsdækkende udbud af akademiuddannelserne inden for byggeriet. UCN har i den forbindelse etableret et tæt samarbejde med de faglige organisationer i regionen, og har bl.a. udført et større antal virksomhedsbesøg og informationsmøder med henblik på at informere om tiltænkte initiativer og samtidig få input til det videre arbejde hermed.

Konkrete nordjyske behov og efterspørgsel

Det skønnes at der generelt vil være stigende efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland frem mod 2020. Beskæftigelsesregion Nordjylland (bilag3) vurderer, at der inden for faggrupper med en erhvervsfaglig bygge- og anlægsuddannelsen vil være voksende efterspørgsel på 12 % fra 2012 – 2022, og indenfor bygge- og anlægsteknikkere og ingeniører med en mellemlang uddannelse vil tallet være 16 % i samme periode.

Beskæftigelsesregion Nordjylland (2013) opererer med to scenarier når den forventede beskæftigelseseffekt af de store nordjyske bygge- og anlægsprojekter skal beregnes. Et scenarie skønner at effekten af allerede vedtagne anlægsprojekter frem mod 2022 vil være på 3.895 mandår. Heraf udgør målgruppen for akademiuddannelsen i Bygningsteknologi af faglærte 1.780, teknikere og konstruktører 80. Ikke- faglærte og chauffører skønnes til at øges med 1.540 mens ledere og medarbejdere med en lang videregående uddannelse med 495 (bilag 3).

I det udvidede scenarie, som omfatter bygge- og anlægsprojekter, som f.eks. den 3. Limfjordsforbindelse og en letbane i Aalborg, skønnes beskæftigelseseffekten at kunne blive over 9.000 mandår, hvoraf faglærte vil udgøre over 3.300 mandår (bilag 4).

Fælles for de to scenarier er at byggerierne er komplekse og kræver kvalificerede håndværkere og teknikere, der har viden og kompetencer til at overskue projekteringsmæssige og tekniske sammenhænge i byggeprocessen. Dette understøttes af Region Nordjyllands rapport (bilag 5)), Fremkom – sektorrapport for byggeriet, der peger på den teknologiske udvikling, forretningsforståelse og begrænset adgang til efteruddannelse som de væsentligste udfordringer for den nordjyske bygge- og anlægssektor. Med nye projekteringsformer, byggematerialer, energi og miljøkrav bliver der er behov for omstillingsparate medarbejdere med dyb teknisk indsigt i fremtidens byggerier og renovationsprojekter.

Akademiuddannelsen i Byggeteknologi vil kunne bidrage til at opfylde behovet kompetenceudvikling af faglærte indenfor byggeriet og efterspørgsel efter byggeteknikere med særlig viden om håndtering af byggetekniske problemstillinger fra projektering og rådgivning over krav til energi, miljø og klima under byggeriet til projektets færdiggørelse.

UCN’s survey (bilag 6) understøtter dette. Vi har spurgt 25 nordjyske virksomheder, hvoraf næsten alle havde mere end 10 ansatte (96%) og var fra den private sektor (96%), om behov, der relaterer sig til uddannelsen. 66% af virksomhederne vurderer at Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi kunne være et attraktivt tilbud til deres medarbejdere, der i de adspurgte virksomheder udgjorde 140 medarbejdere. Uddybende interviews understøtter, at virksomhederne er meget opmærksomme på nye standarder og krav til bæredygtighed, energi og teknologiske løsninger, der stiller nye krav til kompetenceudvikling (bilag 7).

Virksomhederne ser uddannelsen som et led i en strategisk kompetenceudvikling i virksomheden. Der er i flere virksomheder allerede igangsat en dialog om efteruddannelse af de faglærte, og flere ser uddannelsen mulighed for at styrke mellemledere og formænds udvikling og som en fastholdelsesstrategi i forhold til nøglemedarbejdere i virksomheden.

Sammenhæng i uddannelsessystemet

Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi sætter fokus på at udvikle kompetencer, der er centrale i fremtidens byggeri. Det bliver derfor også centralt at sikre at udbuddet bliver tilgængeligt over hele landet. Region Nordjyllands analyse, Fremkom, fremhæver manglende lokale efter-/videreuddannelsesudbud, som en væsentlig problemstilling for den nordjyske byggebranche. Dette bakkes op af de faglige organisationer, der gennem i arbejdet med KEA’s godkendelse bekræfter behovet og samtidig betoner vigtigheden af et landsdækkende udbud med en regional forankring (se bilag 1).

Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi kan blive et relevant og aktuelt tilbud til faglærte inden for byggeriet. Der findes ikke tilsvarende efteruddannelser med kompetencegivende eksamen inden for byggeteknologi i Nordjylland. Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi retter sig mod faglærte, der søger kombinationen af praktik og teori, hvor hovedvægten lægges på den studerendes praktiske anvendelse af de metoder, der indgår i uddannelsen. Efteruddannelsestilbuddet tilbyder medarbejdere i byggeriet en samlet kompetencegivende uddannelse og en specialisering som for øjeblikket ikke findes i Nordjylland.

Her ud over vil udbuddet i Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi kunne være et alternativ til UCN’s Byggeteknikeruddannelse, der er en 2-årig erhvervsakademiuddannelser, der læses på fuld tid med mulighed for SU. Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi giver mulighed for et kompetenceløft for de, som ikke har mulighed eller ønske om at gå i gang med en fuldtidsuddannelse. 

Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi vil understøtte og styrke sammenhængen mellem de teknisk-faglige erhvervsuddannelser og mulighederne for videreuddannelse inden for det tekniske område i Nordjylland. Et udbud i Aalborg vil derfor kunne bidrage til at højne uddannelses- og kompetenceniveauet i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland.

Uddannelsen retter sig primært mod teknikere og faglærte inden for byggeri og anlæg, der i 2012 havde mere 17.000 beskæftigede i Nordjylland, heraf var 61 % faglærte. Der var i Nordjylland 2.878 arbejdssteder inden for byggeriet, hvoraf 175 havde mere end 20 ansatte.

Akademiuddannelsen er relevant for ansatte i private og offentlige virksomheder, der er beskæftiget som:

·         Tømrere

·         Murere

·         Smede og vvs-installatører og -teknikere

·         Elektrikere og elinstallatører

·         Bygge- og projektledere

Vi mener med baggrund i vores behovsanalyse, at der i Nordjylland vil være et solidt rekrutteringsgrundlag for et udbud af Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi på UCN (bilag7).

Vi vurderer endvidere, at rekrutteringsgrundlaget vil blive øget, når uddannelsen er udbudt. En bredere anerkendelse af og opmærksomhed omkring behov og muligheder for efteruddannelse vil kunne skabes i udbuddet for at styrke grundlaget for at gennemføre uddannelsesforløb i fremtiden. Analyser fra Region Nordjylland (bilag 5) og tilkendegivelser fra de faglige organisationer (bilag 8) fremhæver netop den manglende synlighed og eksistens af uddannelsesmuligheder, som en af de væsentlige barrierer for kompetenceudvikling inden for det byggetekniske område.

Set i sammenhæng med at der ikke findes lignende uddannelsestilbud, vil et nordjysk udbud af Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi derfor ikke udhule eksisterende udbud. Det vil derimod styrke, at der skabes et landdækkende udbud med en lokal, regional forankring.

Skulle UCN få udbudsretten til Akademiuddannelsen i Bygningsteknologi, forventer vi på baggrund af vores efterspørgsels- og behovsanalyse og undervisningskapacitet at kunne udbyde moduler allerede ultimo 2016.

Vi forventer at kunne gennemføre følgende antal moduler over de næste 3 år:

2016: 1 med 16-20 deltagere

2017: 4 med 16-20 deltagere

2018: 4 med 16-20 deltagere

Ikke relevant