Akademiuddannelse - AU i bygningsteknologi - Erhvervsakademi Lillebælt

I flg. studieordning: Adgang til optagelse på Bygningsteknologi (AU) eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU)/ EUV, en gymnasial uddannelse.

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse.

Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Ikke relevant (uddannelsen prækvalificeres af Københavns Erhvervsakademi)

Ikke relevant (uddannelsen prækvalificeres af Københavns Erhvervsakademi)

Ikke relevant (uddannelsen prækvalificeres af Københavns Erhvervsakademi)

Der er planlagt en lang række større bygge- og anlægsprojekter i region Syddanmark de næste mange år. I Fredericia er der bl.a. igangsat to store renoveringsprojekter i henholdsvis Sønderparken og Korskærparken, etableringen af ny bydel Fredericia C, og en gennemgribende renovering af Skærbækværket.

Af andre byggeprojekter i Trekantsområdet og på Fyn (jf. http://www.odense.dk/presse/pressemeddelelser/pressemeddelelser%202013/faelles%20fynsk%20byg%20til%20vaekst) kan bl.a. nævnes udbygning og opførelsen af nye boliger på Odense Havn, en massiv udvidelse af Odense Universitetshospital, et omfattende OPP-projekt ifm. opførelsen af et nyt psykiatrisk hospital i Vejle samt en række store og markante domicilbyggerier i Middelfart

Alle disse bygge- og anlægsprojekter betyder, at der vil være et stort behov for kvalificeret og fleksibel arbejdskraft, herunder ikke mindst byggeteknologer som kan være med til at løfte disse store byggeprojekter de kommende år.

Imidlertid viser Vækst barometeret fra Region Syddanmark, august 2015, at virksomheder, der har søgt nye medarbejdere det sidste halve år, har næsten halvdelen af dem haft problemer med at finde kvalificeret arbejdskraft. Det er faglærte medarbejdere, som virksomhederne har vanskeligst ved at finde og det går især ud over bygge-anlægsbranchen og de små virksomheder.

Figur 1: Virksomheder indenfor hver enkelte branche som primært har haft vanskeligt ved at rekruttere faglærte

Kilde: Region Syddanmarks Virksomhedspanel, Data indsamlet maj-juni 2015. 315 svar. Kun virksomheder, som har søgt nye medarbejdere inden for de seneste seks måneder, er blevet adspurgt angående problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft (N = 686).

Samtidig viser udvikling i tilladt byggeaktivitet i region Syddanmark fra 2012 – 2015 en stærk aktivitet på området med mere en 300.000 aktiviteter pr kvartal i regionen.

Figur 2: Udvikling i tilladt byggeaktivitet region Syddanmark fra 2012 - 2014

Kilde: http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1024

Ser man på uddannelsesniveauet i branchen i region Syddanmark viser følgende billede sig:

Figur 3 viser at i region Syddanmark har ca. 60% af de ansatte i branchen en erhvervsfaglig uddannelse og knapt 10% af de ansatte har en længerevarende uddannelse.

Sammenlignes dette med det øvrige land viser de tilsvarende tal 84% med erhvervsfaglig uddannelse og 12,5%  af de ansatte har en længerevarende uddannelse.

Disse observationer er helt i tråd med Danske Regioners analyser for region Syddanmark, der viser at der er behov for uddannelsesløft for at sikre arbejdspladser:

”De mange nye arbejdspladser, som skabes i forbindelse med nye store offentlige byggerier som f.eks. sygehusbyggerierne og metro- og letbanebyggerierne, vil gå til udenlandske medarbejdere og udenlandske virksomheder. I hvert tilfælde hvis der ikke sker en hurtig indsats i forhold til at få omskolet og uddannet til byggebranchens behov. 

Der er behov for, at vi med ekspresfart får kvalificeret arbejdstyrken, så flere ledige og unge får gavn af den efterspørgsel på arbejdskraft, som allerede er og kommer i byggebranchen. Derfor skal jobcentre, uddannelsessteder og erhvervsfremmeaktører have koordineret deres viden og indsatser, så dansk vækst og beskæftigelse får størst mulig udbytte af de offentlige byggerier, siger Carl Holst, (daværende) næstformand i Danske Regioner. 

Tabellen viser den forventede regionale mangel, jf. Danske regioner på faglærte i 2020 inden for bygge/anlæg og jern/metal i region Syddanmark.

Figur 4 mangel på faglærte i region Syddanmark, bygge/anlæg og jern/metal

Der er således når man kombinerer figur 3 og 4, et stort behov for efteruddannelse inden for bygge- og anlægsbranchen.

Denne efteruddannelse bør fremmes for som minimum at kunne nå landsgennemsnittet de store byggeaktiviteter i regionen taget i betragtning.

Kommunerne har derfor lavet strategier for denne udvikling, som eksempel er givet Bygge- og anlægsstrategi 2015 – Jobcenter Svendborg (se bilag).

Denne strategi for Svendborg viser bare for denne kommune et behov for

·         Bygningsteknikere på 300 personer

·         Bygningskonstruktører og diplomingeniører på 400 personer

Behov for kompetencer givet i nyt udbud:

Ifølge publikationen: Fra erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg til videregående uddannelse, Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning, af Byggeriets Uddannelser og DAMVAD gennemgår byggeriet såvel nationalt som internationalt en rivende udvikling i forhold til materialer, værktøjer og metoder. Byggeriets Uddannelser har i en række undersøgelser påvist, hvordan udviklingen også påvirker produktions- og arbejdsprocesser i byggeriet og dermed hvilke kompetencer, der er behov for.

Publikationen angiver at produktiviteten i bygge- og anlægsbranchen ligger langt under produktiviteten i dansk erhvervsliv som helhed. Bygge- og anlægsbranchen er en af de brancher i Danmark, der har haft den dårligste udvikling i værditilvæksten i perioden 2000-2009 sammenlignet med andre sektorer dette skyldes:

·         evnen – eller mangel på samme – til at samarbejde på tværs af værdikæden:
fra råstofproducenter, byggematerialeproducenter, rådgivere, arkitekter til entreprenører/håndværkere.

·         manglende traditioner for tværfagligt samarbejde, og for visse fags vedkommende at autorisationer begrænser hvem, der kan gøre hvad.

Ifølge publikationen gælder det specifikt for bygge- og anlægsbranchen om at sikre en styrket overgang mellem erhvervsuddannelser og videregående uddannelser for at sikre disse kompetencer og dermed øge produktiviteten i byggeriet. Det handler både om at styrke den vertikale sammenhæng (på tværs af uddannelsesniveauer) og om at styrke det horisontale samspil (mellem tømrer og murer). Argumentationen herfor er i publikationen to-ledet:

·         Den vertikale sammenhæng mellem erhvervsuddannede og de med videregående uddannelser styrkes ved, at flere erhvervsuddannede tager en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. På den måde vil der være flere med en videregående uddannelse inden for byggefagene, der har forståelse for og kendskab til de hånd-værksmæssige processer. Bygningskonstruktører med en baggrund som håndværkere fremhæves f.eks. ofte for at være gode til at kombinere teori og praksiskompetencer, som er afgørende for at skabe sammenhæng i værdikæden.

·         Den horisontale sammenhæng styrkes ved, at erhvervsuddannede med flere forskellige baggrunde kommer ind på bygningskonstruktøruddannelsen og dermed opnår en bedre forståelse af hinandens fag og processer.

Herudover fremhæver publikationen behov for:

·         Studiekompetence

·         Kompetencer i IT, fysik og matematik

Ifølge rapporten: LEDELSE I BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHEN, Dansk byggeri, sep. 2010 Undersøgelse af behovet for ledelseselementer – og hvilke typer – i bygge- og anlægsbranchen, er der behov udover generel ledelses kompetencer behov for følgende kompetencer i branchen:

Projektering, økonomi og jura, herunder:

·         Lovgivning og jura, blandt andet bygningsreglement og AB92

·         Virksomhedsøkonomi, regnskaber og momsafregning

·         Udarbejde tilbud og beregne prisen på opgaver i bygge- og anlægsbranchen

·         Betydningen af efterkalkulation og økonomiopfølgning

·         Evne til at tegne og lave beregninger (projektere)

·         Viden om overenskomstmæssige forhold

Innovation, klima og kunder

·         Viden om, hvordan man forholder sig til kunder, yder kundeservice og skaber mersalg

·         Medarbejdere skal være idérige og medvirke til at udvikle virksomheden

·         Energioptimering og hensynstagen til miljø og klima

Ifølge Dansk Byggeris rapport: Analyse af bygge og anlægsbranchen, Deloitte, oktober 2014 er der behov for følgende kompetencer i virksomhederne

·         Forbedret risikostyring

·         Mere effektiv sags- og byggestyring

·         Fokusering på kernekompetencer og skarpere udvælgelse af projekter, der skal bydes på

·         Optimering af arbejdskapitalen

·         Styrkelse af interne processer og kompetencer

AU i bygningsteknologi har særligt fokus på at imødekomme dette kompetencebehov med særlig fokus på de holistiske fagfaglige kernekompetencer, idet uddannelsen vil give dimittenden nedenstående: 

Viden og forståelse

-          udviklingsbaseret viden om og forståelse for de i erhvervets anvendte principper inden for byggeteknik, byggejura, bygningsfysik, og -konstruktioner i forbindelse med projektering af byggeopgaver

-          viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger

-          viden om materiale- og komponent egenskaber, herunder problemstillinger i forhold til bæredygtighed

-          viden om og forståelse for relevante metoder til indsamling af byggetekniske data og empiri.

Færdigheder

-          planlægge og indsamle samt behandle byggeteknisk data og empiri

-          foretage enkle bygningsfysiske beregninger af fugtforhold og varmetab i konstruktioner samt vurderer de byggetekniske konsekvenser af resultaterne

-          analyser og vurderer materialer og komponenters egenskaber og funktioner i konstruktioner, herunder vurderer bæredygtighed og totaløkonomiske perspektiver

-          anvende relevant byggeteknisk lovgivning i deres arbejde

-          anvende digitale systemer til at kommunikere byggetekniske problemstillinger samt vælge imellem centrale kommunikationsmetoder til byggeriets aktører og interessenter

-          formidle praksisnære problemstillinger om materialer og konstruktioner samt løsningsmuligheder mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende aktører om teknisk projektering. 

Kompetencer

-          håndterer valg af og byggetekniske beregninger på materialer i forskellige ukomplicerede konstruktionstyper ud fra spørgsmål om bæredygtighed og totaløkonomi

-          deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om valg af og byggetekniske beregninger på materialer i forskellige typer af konstruktioner ude fra spørgsmål om bæredygtighed og totaløkonomi

-          i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis inden for det byggeteknologiske fagområde

Konsekvenser for andre uddannelser og uddannelsesudbud:

Akademiuddannelsen er en deltidsuddannelse målrettet til studerende, der er i arbejde ved siden af.

Erhvervsakademiet Lillebælts ansøgte udbud forventes ikke at påvirke eller blive påvirket af øvrige udbud idet uddannelsesindholdet er væsentligt anderledes end i de allerede udbudte uddannelser (Pba. Uddannelsen Bygningskonstruktør & byggetekniker, som er en fuldtidsuddannelse på et højere niveau eller andet udbud på AU), se endvidere nedenfor:

Der forventes et årligt optag på minimum 25 studerende.

Ikke relevant