Akademiuddannelse - Akademiuddannelse inden for byggeteknologi - Københavns Erhvervsakademi

Minimum to års relevant erhvervserfaring samt relevant adgangsgivende ungdomsuddannelse.  

1. Adgang via gymnasial eksamen:
Specifikke adgangskrav
Matematik C og Engelsk C

2. Adgangsgivende erhvervsuddannelse
En relevant erhvervsuddannelse inden for bygge og anlæg.  

Ingen specifikke adgangskrav.

3. Adgang via anden erhvervsuddannelse
Anden relevant erhvervsuddannelse.

Specifikke adgangskrav:
Engelsk C og matematik C.

4. Anden adgang:
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.

Begrundelse: Adgangsgrundlaget afspejler uddannelsens byggetekniske profil på danske og internationale byggepladser.

Uddannelsen har til formål at opkvalificere medarbejdere og mellemlederes tekniske viden inden for byggematerialer, byggeteknik, bygningsfysik og -konstruktioner. Desuden skal uddannelsen give medarbejdere og mellemledere indblik i relevant jura og kommunikative kompetencer til brug på byggepladsen.

Uddannelsen retter sig imod personer, der allerede er i eller har erfaring fra bygge- og anlægsbranchen, der har behov for at ajourføre og/eller styrke deres byggetekniske kompetencer.

Erhvervssigtet er at imødekomme og afhjælpe nogle af de udfordringer bygge- og anlægsbranchen står overfor i kraft af nye materialer, byggeprocesser og byggeteknikker, herunder udviklingen inden for bæredygtigt byggeri og energibesparende renovering og vedligeholdelse.

Kompetenceprofil

Viden og forståelse

Den uddannede har:

·         udviklingsbaseret viden om og forståelse for de principper inden for byggeteknik, byggejura, bygningsfysik, og -konstruktioner i forbindelse med projektering af byggeopgaver, der er anvendes inden for erhvervet 

·         viden om relevante kommunikationsteorier og metoder til formidling af byggefaglige problemstillinger

·         viden om materialer og komponenters egenskaber, herunder problemstillinger i forhold til bæredygtighed

·         viden om og forståelse for relevante metoder til indsamling af byggeteknisk data og empiri.

Færdigheder

Den uddannede kan:

·         planlægge og indsamle samt behandle byggeteknisk data og empiri

·         foretage enkle  bygningsfysiske beregninger af fugtforhold og varmetab i konstruktioner samt vurdere de byggetekniske konsekvenser af resultaterne

·         analysere og vurdere materialer og komponenters egenskaber og funktioner i konstruktioner, herunder vurdere bæredygtighed

·         anvende relevant byggeteknisk lovgivning i deres arbejde

·         anvende digitale systemer til at kommunikere byggetekniske problemstillinger samt vælge imellem centrale kommunikationsmetoder i relation til byggeriets aktører

·         formidle praksisnære problemstillinger om materialer og konstruktioner samt løsningsmuligheder mellem brugere, bygherrer, rådgivere, projekterende og udførende aktører om teknisk projektering. 

Kompetencer

Den uddannede kan:

·         håndtere valg af og udføre byggetekniske beregninger på materialer i forskellige ukomplicerede konstruktionstyper ud fra spørgsmål om bæredygtighed

·         deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om valg af byggeteknik og  beregninger på materialer i forskellige typer af konstruktioner ude fra spørgsmål om bæredygtighed

·     i en struktureret sammenhæng kunne udvikle egen praksis inden for det byggeteknologiske fagområde.

Uddannelsen består af tre obligatoriske moduler af hver 10 ECTS, valgfag, hvoraf den studerende skal vælge fag svarende til 20 ECTS, og uddannelsen afsluttes med et afgangsprojekt svarende til 10 ECTS. Læringsmålene for de tre obligatoriske moduler følger herunder. 

Obligatorisk modul1: Byggeteknik – mindre byggerier (Byggeteknik, bygningsfysik, og –konstruktioner)

ECTS-vægt: 10

Viden og forståelse

Den studerende har grundlæggende viden om

·         geometri

·         mekanisk fysik

·         varmetransmission

·         fugtforhold i konstruktioner

·         statik

·         overslagsdimensionering af konstruktionselementer

·         bygningsreglementer og forskrifter 

Den studerende forstår  

·         hvorfor og hvordan fugtproblemer opstår i bygningskonstruktioner, og hvordan fugtproblemer kan afhjælpes ved brug af forskellige metoder

·         betydningen af varmetransmission i forskellige typer af materialer og bygningselementer  

·         sammenhængen mellem geometri, mekanisk fysik og grundlæggende statik og dimensionering af konstruktionselementer

·         at søge viden om konstruktionselementers dimensioner.

Færdigheder

Den studerende kan, i samarbejde med andre:

·         beregne simple geometriske konstruktionselementer

·         beregne tyngde af konstruktionselementer

·         foretage U-værdiberegninger af konstruktionselementer

·         anvende software til at beregne simple U-værdier og fugtforhold

·         vurdere U-værdier og fugtberegninger i konstruktioner

·         beregne last og overslagsdimensionering med tabelopslag.

den studerende kan selvstændigt 

·         formidle resultater til parter i byggesagen.

Kompetencer                          

Den studerende kan

·         vurdere de beregnede resultater i byggemæssige sammenhæng

·         deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om bygningsfaglige emner

·         under vejledning reflektere over egen praksis inden for byggeteknik.

Obligatorisk modul 2: Materialeforståelse og komponenter til mindre byggerier

ECTS-vægt: 10 

Viden og forståelse

Den studerende har viden om

·         almindelige materialeegenskaber (f.eks. beton, træ, murværk), herunder brandbarhed

·         totaløkonomiske beregninger og digitale programmer

·         levetid på materialer

·         bæredygtighed, LCA og certificeringsordninger

·         materialebeskrivelse i forbindelse med bygningsdelsnotater og tegninger.

Den studerende forstår

·         sammenhængen mellem valg af materialer, økonomi og bæredygtighed ud fra et byggefagligt og samfundsmæssigt perspektiv.

Færdigheder

Den studerende kan, i samarbejde med andre

·         analysere og vurdere egenskaber af  normalkonstruktioner

·         beregne på totaløkonomi og anvende beregningsprogrammer til successiv kalkulation og totaløkonomi

·         finde levetider på materialer og komponenter.

Den studerende kan selvstændigt

·         vurdere materialers egenskaber og funktioner i konstruktioner

·         beregne og vurdere totaløkonomi på materialer og komponenter

·         formidle viden om materialers egenskaber og levetid til aktører i byggeriet.

Kompetencer                          

Den studerende kan

·         håndtere valg af materialer i forbindelse med forskellige typer af konstruktioner

·         deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde om valg af materialer

·         under vejledning reflektere over egen praksis inden for materialevalg.

Obligatorisk modul 3: Samarbejde, kommunikation og konfliktforebyggelse i projekteringsforløbet

ECTS-vægt: 10

Viden og forståelse

Den studerende har viden om

• kortlægning, håndtering og registrering af relevante byggetekniske data samt empiri

• kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering i praksis


• at modtage og sende byggetekniske informationer vha. digitale systemer.

Den studerende har kendskab til

• byggelovgivning, normer og anden teknisk fælleseje i forbindelse med byggematerialer.

Den studerende forstår

• grundlæggende metodiske overvejelser bag kortlægning og registrering af byggeteknisk data og empiri


• grundlæggende mekanismer i samarbejdsrelationer og dets betydning i en bygge- og anlægsmæssig sammenhæng


• valg af forskellige kommunikationsformer i relation til målgrupper inden for bygge- og anlægsbranchen.  

Færdigheder

Den studerende kan, i samarbejde med andre

• planlægge, herunder vælge de introducerede metoder, og gennemføre indsamling af byggetekniske data samt empiri


• behandle relevante byggetekniske data samt empiri


• målrette kommunikation til og samarbejde med byggeriets aktører og interessenter


• vurdere og anvende de rette kommunikationsmodeller til byggeriets aktører og interessenter


• kommunikere ved brug af digitale systemer.

Kompetencer                          

Den studerende kan

• håndtere samarbejds- og kommunikationssituationer med byggeriets aktører og interessenter


• deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde på byggepladsen både horisontalt og vertikalt i organisationen


• under vejledning reflektere over egen praksis inden for kommunikation og samarbejde.

KEA indstiller til, at uddannelsen indplaceres på samme takstniveau som AU el-installatør, AU VVS-installatør, AU inden for energiteknologi og AU i automation, idet uddannelsen på tilsvarende vis har en tung teknisk profil.

Undervisningstakst kr. 59.200

Bygningstakst kr. 6.300

Bemærk, at uddannelsen søges under VEU-initiativet.  

På kort og mellemlagt sigt tegner der sig et stærkt stigende behov for bygge- og anlægstekniske medarbejdere med en kort videregående uddannelse. En beskæftigelsesmæssig fremskrivning for perioden 2014-2024 viser, at der samlet over hele perioden vil mangle knap 2600 medarbejdere på teknikerniveau i bygge- og anlægsbranchen, heraf ca. 910 teknikere i Region Hovedstaden. 

Analyse viser, at der allerede nu i 2015 mangler ca. 300 teknikere til bygge- og anlægsbranchen på landsplan (heraf ca. 1/3 i Region Hovedstaden), som står i et spirende opsving, som bl.a. accelereres af igangværende og kommende statslige infrastrukturprojekter.   

Se uddybende argumentation i afsnit 3 - Stigende efterspørgsmål på teknikere med en kort videregående uddannelse i bygge- og anlægsbranchen - og 8 - Hvordan matcher behovet i branchen - AU i byggeteknologi - samt afsnit 10 - Rekrutteringsgrundlag - i bilag 1 Behovsanalyse.

Over perioden 2014-2024 skønnes det, at der er et behov for ca. 2600 teknikere i alt. Hvordan de fordeler sig på de to ansøgte uddannelser (AU i byggekoordination og AU i byggeteknologi) er vanskeligt at forudsige. 

Regionalt forventes det, at behovet er lagt størst i Region Hovedstaden (ca. 910 personer over ti år), herefter Region Syddanmark (ca. 650 personer over ti år) og Region Midtjylland (ca. 520 personer over ti år). 

Se behovsanalyse under afsnit 10 ”Rekrutteringsgrundlag” for forventning til regionale fordeling.

Arbejdsgruppe nr. 5 ”Bygge og anlæg”

Teknisk Landsforbund (arbejdstagerorganisation)

Dansk Byggeri (arbejdsgiverorganisation)

3F (arbejdstagerorganisation)

Konstruktørforeningen (arbejdstagerorganisation)

Dansk Industri (arbejdsgiverorganisation)

Dansk Metal (Arbejdstagerorganisation)

Dansk El-forbund (arbejdstagerorganisation)

Interviews med en række virksomheder på tværs af DK

MT Højgaard, Søborg
SkanDek tagelementer, Skanderborg
Toppenberg H.O.K., Nørresundby

3F, Odense        

CG Jensen, Glostrup. 
G. Tscherning, Hedehusene   
S.N. Nielsen & Søn A/S, Ballerup.  

Project Zero, Sønderborg
Kjeld Hansen: Søgaard Byg, Aabenraa 
Hans Christian Jensen: SIB Byggeri A/S, Sønderborg            

Interview med Dansk Byggeris Uddannelsesudvalg med repræsentanter fra følgende virksomheder (http://www.danskbyggeri.dk/om+dansk+byggeri/om+dansk+byggeri/organisationens+struktur/udvalg/uddannelsesudvalget): 

BT Gulve A/S

Jakon A/S

Jens G. Andersen A/S

HMM A/S;

Raaschou Inventarsnedkeri A/S

Tømrer- og snedkerfirma Ryon Gregersen

Per Aarsleff A/S

Hoffmann A/S

SKP Tømrer- og Snedker ApS

Obberkjær Maskinsnedkeri A/S

Unicon A/S;

Viebke og West Malerfirma A/S.

Udviklingen af AU byggeteknologi tog afsæt i en efterspørgsel fra bygge- og anlægsbranchen. 

På baggrund af branchens henvendelse, har KEA foretaget desk research, for at belyse udviklingen inden for bygge- og anlægsbranchen, og hvordan et tilbud om en akademiuddannelse på deltid passer ind i det øvrige uddannelsesystem.

 Sideløbende har KEA under VEU-aftalen afholdt møder med relevante brancheorganisationer om nuværende og kommende kompetencebehov i branchen samt drøftet perspektiver og forslag med uddannelsesudvalget på KEAs programområde BYG. 

Derudover har KEA gennemført fire fokusgruppeinterviews  og to interviews på tværs af landet med arbejdsgivere og arbejdstagere med afsæt i forslag til to faglige profiler (AU byggekoordinator og AU i byggeteknologi), for at sikre et godt match mellem udbud og efterspørgsel på alle relevante niveauer.

Se også afsnit 1 i bilag 1 Behovsanalysen for mere om udviklingsprocessen. 

Der findes aktuelt ikke beslægtede kompetencegivende efter- og videreuddannelsestilbud svarende til AU i byggeteknologi i det videregående voksen- og efteruddannelsessystem på niveau 5 (akademiniveau). 

I det ordinære uddannelsessystem eksisterer der to beslægtede uddannelser - AK byggetekniker og AK byggekoordinator. KEA udbyder begge uddannelser. 

Antallet af dimittender fra AK byggetekniker lavt. Der er således dimitteret hhv. 3, 5 og 1 personer fra uddannelsen på KEA i perioden 2012-14. Der vil derfor reelt være tale om at skulle opdyrke et nyt marked for AU  i byggeteknologi.  

AK byggekoordinator har sammenholdt med AU i byggeteknologi en mere planlægnigs- og procesorienteret byggefaglig profil, som ligger tættere på AU i byggekoordination. Vi kan registrere, at de studerende, der søger optag på AK byggekoordinator, typisk bliver optager på baggrund af en gymnasial eksamen og kun ganske få på baggrund af en EUD. Derfor forventer vi ikke at optaget på AK byggekoordinator bliver påvirket af etableringen af hverken AU i byggeteknologi eller AU i byggekoordination. 

Baggrund for optag på AK byggekoordinator, KEA

 Kilde: KEA introundersøgelse 2014 og 2015.

 Videreuddannelsesmuligheder

AUi byggeteknologi medvirker til at skabe sammenhæng mellem eksisterende erhvervsfaglige uddannelser (niveau 4) og de eksisterende diplomuddannelser (niveau 6) for personer med erhvervserfaring.

 Uddannelsen er adgangsgivende til

·         Teknologisk diplom (energi og miljø)

·         Teknologisk diplom (vedligehold)

·         Teknologisk diplom (projektledelse) 

·         Diplomuddannelsen i projektledelse.

 Uddannelsen skal overordnet set medvirke til at løfte uddannelsesniveauet inden for byggeri og anlæg, så arbejdsstyrkens kompetenceniveau matcher efterspørgslen.

 Se også bilag 1 Behovsanalyse afsnit 4 -Behov for efter- og videreuddannelse på akademiniveau.

Uddannelsen forventes at kunne rekruttere fra gruppen af håndværkere, som er i bygge- og anlægsbranchen eller har erfaring fra bygge og anlægsbranchen, der har et ønske om at varetage bygge- og anlægsopgaver, der kræver særlig byggeteknisk viden inden for renovering, nybyggeri og vedligeholdelse (facility management).

Det vil sige, at rekrutteringsgrundlaget er delvist overlappende med fuldtidsuddannelsens AK byggetekniker (120 ECTS), hvor studerende bliver optaget på baggrund af en gymnasial eksamen eller EUD uden krav om to års relevant erhvervserfaring. I praksis er der dog flere, der har erhvervserfaring.

Med AU i byggeteknologi vil de studerende, som har erhvervserfaring, kunne opnå tilsvarende kompetenceniveau hurtigere end det aktuelt er muligt.

20 studerende første to år. Herefter 20-30 studerende.

Ej relevant