Master - Konferencetolkning - Aarhus Universitet

Optagelse på uddannelsen er betinget af bestået adgangsprøve. Adgangsprøven er åben for personer, der har gennemført en kandidatuddannelse eller en uddannelse på et tilsvarende niveau, og som besidder færdigheder i mindst tre sprog: modersmål samt to fremmedsprog. Modersmålet skal være dansk. Ved adgangsprøven skal ansøgere som minimum demonstrere sproglige færdigheder som følger: Korrekt og nuanceret beherskelse af dansk samt aktivt kendskab til et fremmedsprog (dvs. at ansøgeren udtrykker sig flydende og ubesværet på sproget) og passivt kendskab til et andet fremmedsprog (dvs. at ansøgeren fuldt ud forstår det talte sprog i alle dets nuancer). Ved adgangsprøven skal ansøgere endvidere demonstrere særlig evne for tolkning samt god indsigt i internationale anliggender og viden om de økonomiske, sociale og kulturelle forhold i de lande, hvor deres arbejdssprog (dansk og fremmedsprog) tales.

 Disse adgangskrav er fastsat i overensstemmelse med de såkaldte EMCI-krav (European Master in Conference Interpreting), som uddannelsen skal opfylde for at give kandidaterne adgang til beskæftigelse som konferencetolke i EUs institutioner, der – som beskrevet nedenfor – forventes af blive hovedaftagere af uddannelsens kandidater. EMCI-kravene er beskrevet her: http://www.emcinterpreting.org/?q=node/13 - se især pkt. 5, Admission to the programme.

 Bemærk at uddannelsen er reguleret af sin egen bekendtgørelse under deltidsbekendtgørelsen og ikke af masterbekendtgørelsen. Uddannelsen har derfor ikke krav om to års erhvervserfaring, ligesom det uddannelsesmæssige adgangskrav er en kandidatuddannelse (eller tilsvarende) og ikke, som normalt til en masteruddannelse, en bacheloruddannelse. Dette skyldes, at adgang til konferencetolkeuddannelsen forudsætter (fremmed-)sproglige kompetencer, der mindst svarer til niveauet ved handelshøjskolernes og universiteternes kandidateksaminer i fremmedsprog. (En kandidatuddannelse i fremmedsprog er ikke en forudsætning for optagelse på konferencetolkeuddannelsen, som det fremgår af beskrivelsen ovenfor, men erfaringsmæssigt tiltrækker konferencetolkeuddannelsen først og fremmest ansøgere fra disse uddannelser.)

Adgangskravene vil i øvrigt stort set være de samme som dem, der gjaldt for Uddannelsen til konferencetolk ved CBS, som fremgår af kapitel 2 i uddannelsens bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29168, idet der for den nye uddannelse dog vil være krav om, at ansøgeres modersmål er dansk i lyset af det nuværende arbejdsmarkedsbehov (beskrevet andetsteds).

Indledende bemærkes, at der er tale om en ny uddannelse, dog således at den i vid udstrækning er en genoptagelse af en tidligere uddannelse, med egen bekendtgørelse: https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29168, hidtil udbudt af CBS. CBS lukkede imidlertid uddannelsen ned efter sidste optag i 2009 og ønsker ikke at udbyde den i fremtiden.

AU ønsker i hovedtræk at udbyde uddannelsen under den eksisterende bekendtgørelse, idet denne dog vil skulle revideres på enkelte punkter (fx i relation til udbyder, uddannelsens navn, mv.).

Endvidere vil uddannelsen blive udbudt inden for rammerne af det tidligere nævnte EMCI-initiativ (European Master in Conference Interpreting - http://www.emcinterpreting.org)  med henblik på at sikre kandidaterne adgang til beskæftigelse som konferencetolke i EUs institutioner.

På grundlag af ovenstående (og især bekendtgørelsens §1) beskrives uddannelsens formål og erhvervssigte som følger: 

Formålet med uddannelsen er at uddanne konferencetolke, der er kvalificerede til at varetage højt specialiserede tolkeopgaver på højeste niveau, især i EUs institutioner men også i forbindelse med den danske stats og dansk erhvervslivs (øvrige) internationale aktiviteter.

I overensstemmelse hermed er målet med uddannelsen at sætte de studerende i stand til:

- konsekutivt og simultant fra udgangssprog til målsprog at formidle indholdet af et mundtligt forlæg af indholdsmæssigt krævende art under overholdelse af målsprogets normer (af grammatisk, idiomatisk, stilistisk, terminologisk og udtalemæssig karakter)

- at opøve færdighed i at analysere mundtlige tekster på udgangssproget med hensyn til den talendes ideer, intentioner og holdning til emnet

- at tilegne sig en relevant fremstillingsform og tilpasse deres tolkeadfærd til den konkrete kommunikationssituation og

 - at tilegne sig den faglige viden og det kompetencegrundlag, der er nødvendigt for at løse de stillede tolkeopgaver, herunder at oparbejde viden om sprogområdernes politiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold samt om EU-institutionernes opbygning og sagsgangen gennem EU-institutionerne.

Uddannelsen er både humanistisk og samfundsvidenskabelig.

Uddannelsen er normeret til 60 ECTS, der tilrettelægges som heltidsundervisning over ét år, således at den opfylder minimumskravene til EMCI-uddannelser (se http://www.emcinterpreting.org/?q=node/13 - punkt 4, Course structure and workload).

I overensstemmelse med §9 i den eksisterende bekendtgørelse for uddannelsen til konferencetolk (https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=29168) samt EMCI-kravene, punkt 3 og 6 (http://www.emcinterpreting.org/?q=node/13) omfatter uddannelsen opøvelse af færdigheder inden for fem discipliner: (1) simultantolkning fra første fremmedsprog til dansk; (2) simultantolkning fra andet fremmedsprog til dansk; (3) konsekutiv tolkning fra første fremmedsprog til dansk; (4) konsekutiv tolkning fra andet fremmedsprog til dansk; (5) konsekutiv tolkning fra dansk til første fremmedsprog. Som støttediscipliner omfatter uddannelsen bl.a. indføring i tolketeori, tolkeetik og professionelle standarder, tolkestrategier, notatteknik, præsentationsteknik, informationssøgning (forberedelse af tolkeopgaver) samt undervisning, der har til formål at bibringe de studerende viden om især EU, men også andre internationale organisationer.

 Uddannelsens 60 ECTS point fordeles som følger:

 - Tolketeori og –metode: 15 ECTS (inkl. tolketeori, tolkeetik og professionelle standarder, tolkestrategier, notatteknik, præsentationsteknik, informationssøgning samt viden om EU og andre internationale organisationer – dette er et videns- og støttefag)

 - Simultantolkning 1 (fra første fremmedsprog): 10 ECTS (færdighedsfag)

 - Simultantolkning 2 (fra andet fremmedsprog): 10 ECTS (færdighedsfag)

 - Konsekutiv tolkning 1 (fra og til første fremmedsprog): 15 ECTS (færdighedsfag x 2)

 - Konsekutiv tolkning 2 (fra andet fremmedsprog): 10 ECTS (færdighedsfag)

Takst 3. Uddannelsen har hidtil (som udbudt ved CBS) oppebåret højeste taxameter.

Begrundelse: der er tale om en højt specialiseret og smal uddannelse. Efterspørgslen efter danske konferencetolke er lille, målt i antal efterspurgte kandidater (men stor, målt på behovet). Som beskrevet nedenfor er vurderingen fra aftagerside, at der nu og de næste par år frem er behov for ca. 20 nye danske konferencetolke i EU. Adgangskravene betyder desuden, at man forventeligt ikke kan rekruttere mange studerende til ét optag: der er tale om en uddannelse, hvor kun de allerbedste vil kunne blive optaget. Planen er derfor at starte med et optag på 20 studerende, men derefter kun udbyde uddannelsen med mellemrum, fx hvert 3. år, afhængigt af efterspørgslen efter nye kandidater.

Yderligere fordyrende faktorer er, at de fleste fag – alle andre end teori og metode-faget – skal undervises i endnu mindre grupper af studerende end 20, idet de studerende vil blive optaget med forskellige fremmedsprogskombinationer. Endelig er uddannelsen teknologitung og kræver et state-of-the-art tolkelaboratorium indrettet til professionel konferencetolkning (ISO 2603, 1998) og med alt moderne udstyr til e-læring og virtuelle konferencer.

Se vedhæftede redegørelse for behovet for uddannelsen, hvori aftagernes efterspørgsel er beskrevet. Hertil bemærkes, at der pt. ikke findes en konferencetolkeuddannelse i Danmark. Tidligere har uddannelsen været udbudt af CBS, som imidlertid lukkede den ned i 2010 og har tilkendegivet, at de ikke ønsker at udbyde den i fremtiden.

Som beskrevet tidligere er vurderingen fra aftagerside, at der nu og de næste par år frem er behov for ca. 20 nye danske konferencetolke i EU.

AU forventer derfor at uddanne 20 dimittender på første årgang. Det planlægges ikke at udbyde uddannelsen hvert år, men efter behov, fx hvert 3. år.

Som beskrevet i den vedhæftede dokumentation for behov har alle de væsentlige aftagere været inddraget i behovsafdækningen. Der er her især tale om repræsentanter fra EUs institutioner, fra Parlamentet over Domstolen til Kommissionen, og især fra disse institutioners tolkedirektorater og danske tolkeafdelinger. 

Hovedaftagerne af uddannelsens dimittender har været inddraget i arbejdet med uddannelsen, herunder beslutningen om hvilke fagelementer der skal indgå. Især på mødet i ministeriet den 12. juni 2015 (omtalt i behovsredegørelsen) blev aftagerrepræsentanterne (fra hhv. EU-Kommissionen og EU-Parlamentet) præsenteret for uddannelsens forventede indhold, hvilket de gav udtryk for, at de bifaldt.

Desuden er aftagernes krav til uddannelsen velbeskrevne, jfr. de før omtalte EMCI-krav (http://www.emcinterpreting.org/?q=node/13), som uddannelsens kompetenceprofil og faglige elementer er hhv. vil blive udformet i nøje overensstemmelse med.

Uddannelsen vil være den eneste af sin art i Danmark. Den tættest beslægtede uddannelse er cand.ling.merc. (CLM) med profilen Translatør og Tolk (TT), som for alle andre sprogpar end engelsk-dansk alene udbydes ved Aarhus Universitet.

CLM-uddannelsen med TT-profilen har vægt på oversættelse og andre former for skriftlig formidling i erhvervssammenhænge, og tolkning indgår kun med i alt 10 ECTS i uddannelsen. Tolkeundervisningen er her først og fremmest rettet mod tolkning på det danske marked, herunder især i det danske retsvæsen, idet den samlede uddannelse giver adgang til beskikkelse som translatør og tolk i Danmark (beskikkelsen er besluttet ophævet pr. 1.1.2016, men dette ændrer ikke ved CLM-uddannelsens indhold; frem for som hidtil at operere med ’beskikkede’ eller ’statsautoriserede translatører og tolke’ vil man i fremtiden operere med ’uddannede translatører og tolke’). Tolkeelementet i CLM-TT har således hverken den dybde eller bredde, der kræves, for at kandidaterne kan fungere som konferencetolke på højeste internationale niveau.

Rekrutteringsgrundlaget vil på den ene side være bredt, idet alle kandidatuddannelser giver adgang til uddannelsen, og på den anden side snævert, idet kandidaterne skal have exceptionelt gode dansk- og fremmedsproglige færdigheder og udvise særlig evne for tolkning for at komme igennem adgangsprøven. Erfaringsmæssigt tiltrækker uddannelsen kandidater med alle uddannelsesmæssige baggrunde, men der er en naturlig interesse for uddannelsen blandt kandidater i fremmedsprog; især CLM-studerende og –kandidater forventes at være godt repræsenterede blandt de kommende ansøgere.

Uddannelsen vil være den eneste af sin art i Danmark og ses således ikke at være i konkurrence med andre uddannelser.  

20. Dette tal er begrundet ovenfor.

Ikke relevant