Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i sundhedspraksis - Københavns Professionshøjskole

Adgangskravene til Akademiuddannelsen i Sundhedspraksis er, at:

Ansøgeren skal have gennemført en af følgende uddannelser:

-          En relevant erhvervsuddannelse

-          En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)

-          En gymnasial uddannelse

-          Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.

Ansøgeren skal herudover have mindst 2 års relevant erhvervserfaring, som er opnået efter eller sideløbende med den adgangsgivende eksamen. Ansøgere, der ikke opfylder adgangskravene, men har realkompetencer som svarer til adgangsbetingelserne kan også optages. Dette afklares ved en individuel realkompetencevurdering. (Jf. § 15 a i Lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne). Derudover kan ansøgere, der ikke opfylder adgangsbetingelserne, men som ud fra en konkret vurdering har uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed, optages. Disse adgangskrav har Københavns Professionshøjskole fastsat på baggrund af bestemmelserne i § 5 i ”Bekendtgørelse om akademiuddannelser BEK nr 985 af 28/06/2018".

Ikke relevant – skal kun udfyldes ved ansøgning om ny uddannelse.

Ikke relevant – skal kun udfyldes ved ansøgning om ny uddannelse.

Ikke relevant – skal kun udfyldes ved ansøgning om ny uddannelse

Det kommunale sundhedsvæsen står overfor en stor udfordring i forhold til at sikre velfærden. I de kommende år trækker en stor del af de kommunalt ansatte sig tilbage, og det vil presse velfærden i en tid, som i forvejen har store udfordringer i forhold til at rekruttere og fastholde medarbejdere, særligt indenfor social- og sundhedsområdet. Social- og sundhedsassistenter er en af de stillingstyper, der oftest er søgt besat forgæves (KL, 2018).
Den demografiske udvikling og ambitionen om fremtidens nære sammenhængende sundhedsvæsen kræver styrkede sundhedsfaglige kompetencer og en øget kapacitet af kvalificeret sundhedspersonale, der skal sikre, at borgerne i højere grad oplever sammenhæng på tværs af sektorer, herunder især mellem sygehus, kommunale tilbud og almen praksis. Udviklingen i det nære sammenhængende sundhedsvæsen, er karakteriseret af opgaveglidning fra hospitaler til kommuner og mellem professioner. Hospitalerne arbejder med kortere indlæggelser og mere ambulant behandling. Det har den konsekvens, at flere og nye opgaver er flyttet til det nære sundhedsvæsen i kommunerne, hvor de skal løftes af et social- og sundhedspersonale, som ikke tidligere har arbejdet med disse opgaver.
Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil kunne give allerede uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere det efterspurgte kompetenceløft og bidrage til det kommunale udviklingsarbejde med at sikre tydelige karrieveje for social- og sundhedspersonale, så flere vælger at søge ind på uddannelsen, flere ønsker efteruddannelse og fastholdes i faget gennem meningsfulde arbejdsopgaver.

Københavns Erhvervsakademi ønsker at afgive sit udbud af Akademiuddannelsen i sundhedspraksis til Københavns Professionshøjskole. På Københavns Professionshøjskole vil udbuddet af Akademiuddannelsen indgå i det sundhedsfaglige videns- og studiemiljø. Det gør det muligt at imødekomme efterspørgslen fra kommunerne i Region Hovedstaden om at sikre sammenhæng i kompetenceudvikling på tværs af akademi- og diplomniveau (se bilag 2 – behovsanalyse).

Region Hovedstaden er den mest folkerige af Danmarks 5 regioner. Der er i alt ansat 15.415 social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere i Region Hovedstaden. I regionens 29 kommuner er der 12.884 ansatte og i Region Hovedstaden er der 2.571 ansatte (FOA, 2020).
Social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere er primært ansat i den kommunale sektor (FOA, 2020). Antallet af ansatte social- og sundhedsmedarbejdere i kommunerne har gennem en årrække været støt stigende og der er lav grad af ledighed blandt faggruppen, samtidig med at der i nærliggende fremtid bliver en massiv efterspørgsel efter social- og sundhedspersonale (Task force om social- og sundhedsmedarbejdere, 2020).

Der henvises til det vedhæftede dokument, bilag 1 ift. behovet for uddannelsen blandt social- og sundhedsassistenter og antallet af deltagere, der har været på uddannelsen i år hos den nuværende udbyder. Derudover henvises der også til beskrivelsen under kriterie 3.

Københavns Professionshøjskole har en tæt kontakt med aftagere jf. bilag 2- behovsanalyse. Gennem interviews med ældrechef, uddannelseskonsulenter, forstandere og centrale aktører som FOA og KL er der skabt en grundlæggende forståelse for behovet for uddannelsen i praksis og hvordan der kan skabes en større interesse og motivation for uddannelsen blandt målgruppen. Derudover er der en tæt dialog med nuværende udbyder af Akademiuddannelsen, samt udbydere af uddannelsen i resten af landet.
Derudover inddrages:
- Rapporten "Veje til flere hænder" som er udgiver 2020 af Task force om social- og sundhedsmedarbejdere. Rapporten undersøger de aktuelle udfordringer i forhold til at sikre, fastholde og udvikle det nære sammenhængende sundhedsvæsen
- Medlemsundersøgelser foretaget af FOA (2012; 2020)
- Analysen om Social- og sundhedsassistenter i det somatiske sygehusområde foretaget af EPOS 2012.
- VIVE´s kortlægning af udviklingen af ansættelse og kompetencebehov for Sygeplejersker og øvrigt plejepersonale i regionerne.
- Rapporten om social- og sundhedsassistenternes rolle i psykiatrien udarbejdet af VIVE 2016.

Københavns Professionshøjskole udbyder sundhedsfaglige grunduddannelser, diplomuddannelser, specialuddannelser i kræft, sundhedspleje og borgernær sygepleje, samt rekvirerede skræddersyede kompetenceudviklingsforløb indenfor sundhedsområdet i Region Hovedstaden. På socialområdet udbyder Københavns Professionshøjskole også relevante akademimoduler i socialt arbejde og den sociale diplomuddannelse, ligesom det er muligt at tage moduler i ledelse på akademi- og diplomniveau.

Akademiuddannelsen i sundhedspraksis vil indgå, som en del af et sammenhængende og fleksibelt uddannelsesforløb og enkelte moduler kan indgå som en del af skræddersyede forløb til kommuner og institutioner. Akademiuddannelsen vil som beskrevet kunne imødekomme kommunernes efterspørgsel på kompetenceudvikling, hvor deres sundhedsfaglige personalegruppers efteruddannelse indgår i en indbyrdes sammenhæng.

Københavns Professionshøjskole ønsker at samarbejde om sammenhængende uddannelsesforløb med SOSU H, som udbyder af social- og sundhedsassistentuddannelsen, social- og sundhedshjælperuddannelsen, uddannelsen til pædagogisk assistent og arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Uddybende redegørelse se bilag 1- Redegørelse for relevansen af udbuddet af Akademiuddannelsen i sundhedspraksis ved Københavns Professionshøjskole og bilag 2- Behovsanalyse. 

Det nye udbud får ikke konsekvenser for eksisterende udbud, idet uddannelsen allerede udbydes og er aktiv i Region H hos Københavns Erhvervsakademi, som ønsker at afgive udbuddet til Københavns Professionshøjskole. Det er i ansøgningen om prækvalifikation og en eventuelt overdragelse et gensidigt tæt samarbejde med Københavns Erhvervsakademi som begrunder deres ønske med, at de ikke har sundhedsfaglige vidensmiljøer. 

Kompetenceudvikling og tydelige karrierevej fremhæves i utallige rapporter som et af svarene på de aktuelle og fremtidige problemstillinger i det nære sammenhængende sundhedsvæsen, hvilket også afspejles af behovsundersøgelsen udført af Københavns Professionshøjskole (se bilag 2- Behovsundersøgelse). Mere end hvert tredje medlem af FOA er helt eller delvist uenig i, at de har gode muligheder for kompetenceudvikling på deres arbejdsplads. Ligesom mere end en tredjedel svarer, at de kun i mindre grad eller slet ikke får den uddannelse/de kurser, som de har brug for i deres arbejde. Manglende kompetenceudvikling til at kunne varetage opgaverne angives som årsag til at søge væk fra deres fag (FOA Politik & Analyse, Fremtidens arbejdsmarked, 2019). Dette taler for, at en målrettet opsøgende tilgang til kommunerne i Region Hovedstaden vil kunne skabe en bevidsthed om uddannelsens muligheder, tale ind i målgruppens motivation og bidrage til kommunens rekrutterings- og fastholdelsesstrategi, samt kvalitetsudvikling.  

Det forventede optag på uddannelsen er:

2021/2022: 48 studerende 

2022/2023: 56 studerende 

2023/2024: 92 studerende 

Ikke relevant