Bachelor - Computer engineering - Aalborg Universitet

Optagelse på bacheloruddannelsen i computer engineering forudsætter en gymnasial uddannelse med

• Dansk A, Engelsk B


• Matematik A med minimum 4 i gennemsnit


• Fysik B eller Geovidenskab A

Adgangskravene til uddannelsen følger adgangskravene til beslægtede bacheloruddannelser inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde (computerteknologi samt elektronik og IT) på AAU.

Baggrunden for kravet om 4.0 i gennemsnit for matematik A er, at der i 2016 på AAU blev gennemført en grundig analyse vedr. bachelorstuderende i teknisk videnskab, der viste, at studerende med lavere adgangskarakterer i matematik end 4 klarer sig dårligere samt har større risiko for frafald. Et mindste gennemsnit på 4.0 i matematik er derfor indført på alle teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser inden for Det Tekniske Fakultet for IT og Design på Aalborg Universitet, hvorfor den ansøgte uddannelse vil have samme optagelseskrav.

Bacheloruddannelsen vil give retskrav til kandidatuddannelsen i cybersikkerhed, der udbydes på AAU’s campus i København. Herforuden vil uddannelsen kunne give direkte adgang til:

• Kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (AAU, KBH)


• Kandidatuddannelsen i software (AAU, KBH)


• Kandidatuddannelsen i regulering og automation (AAU)


• Kandidatuddannelsen i signalbehandling og akustik (AAU)


• Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (DTU)


• Kandidatuddannelsen i kommunikationsteknologier og systemdesign (DTU)


• Kandidatuddannelsen i elektroteknologi (DTU)


• Kandidatuddannelsen i matematisk modellering og computing (DTU)


• Kandidatuddannelsen i elektroteknologi (AU)


• Kandidatuddannelsen i computerteknologi (AU)


• Kandidatuddannelsen i software engineering (SDU)

Uddannelsens formål er at adressere en stor og stigende mangel på højtuddannede ingeniører inden for computer engineering. Dimittenderne får kompetencer inden for IoT, cloudteknologi og maskinintelligens, sikkerhed, digital bæredygtighed og entrepreneurskab, som efterspørges af både regeringen og industrien. Erhvervssigtet er især produktions –, software- og sikkerhedsfirmaer samt offentlige myndigheder.
Samtidigt vil uddannelsen udfylde et kompetencegab. En analyse af beslægtede uddannelser viser, at de ønskede kompetencer, som er identificeret af aftagere, samlet set ikke genfindes i de eksisterende uddannelser. Dette er kompetencer, som aftagere har udtrykt behov for nu såvel som i fremtiden, og som Erhvervsstyrelsen har udpeget som essentielle for Danmarks konkurrenceevne.
Uddannelsen ønskes udbudt på AAU’s campus København som en del af den strategiske udvikling af dette campus (jf. dokumentationsrapportens s. 2). Der er et markant efterspørgselsgab i hovedstadsområdet, AAU har lukket en række uddannelser for at give plads til den igangværende udvikling af uddannelsesporteføljen på it-området i København, og AAU har allerede har forskningsmiljøer inden for området i København.

Bacheloruddannelsen i computer engineering er planlagt som en sammenhængende uddannelse med en faglig progression i læringsmål og kompetencer, der kan gennemføres inden for tidsrammen på tre år. Uddannelsen består af 180 ECTS-point, fordelt på 6 semestre på hvert 30 ECTS-point.

Bacheloruddannelsen er tilrettelagt som et problemorienteret og projektorganiseret studium. Den er overvejende opbygget, så den dækker de faglige elementer, defineret af Association for Computer Machinery (ACM), som er verdens største internationale undervisningsmæssige og videnskabelige computersammenslutning. ACM udgiver bl.a. anbefalinger til indhold, kurser og specifikke læringspunkter, herunder computer engineering. Bacheloruddannelsen i computer engineering dækker emnemæssigt en bred vifte af de faglige områder, som er defineret af ACM.

Bacheloruddannelsens semestre er modulopbygget af grupper af kursus- og projektmoduler, som har til formål at sikre, at studerende opnår kompetencer inden for en bestemt tidsramme angivet ved ECTS-points, og som afsluttes med en eller flere eksaminer. Nedenfor beskrives titel, mål, indhold samt ECTS-point for de enkelte moduler. Uddannelsens endelige kompetenceprofil findes i bilag 5 i dokumentationsrapporten. På alle semestre anvendes kompetencer og læring fra kursusmoduler i projektmoduler.

1.   semester
Teknologisk Projektarbejde (Projektmodul 5 ECTS-point): I projektet arbejder de studerende efter principperne i den problem- og projektorienterende arbejds- og læringsform (PBL) for at forstå koncepter, teori og praktiske problemstillinger inden for computer engineering.

Udvikling af en applikation (Projektmodul 10 ECTS-point): I projektmodulet opnår studerende kompetencer i at definere en samfundsrelevant problemstilling inden for computer engineering og sigter mod at opnå forståelse, udarbejde analyser og løsninger af problemet ved at identificere simple it-relaterede problemer.

PBL i Videnskab, Teknologi og Samfund (Kursusmodul 5 ECTS-point): De studerende introduceres til de teoretiske og praktiske arbejdsgange, som er tilknyttet problembaseret læring, som fx hvordan computer engineering påvirker og påvirkes af mennesker og samfund.

Introduktion til Computer Engineering (Kursusmodul 5 ECTS-point): På kurset får studerende forståelse for, hvordan digitale computere er organiseret, hvordan de fungerer, hvordan data repræsenteres og manipuleres, og hvordan data relaterer sig til forskellige hardware komponenter.

Imperativ Programmering (Kursusmodul 5 ECTS-point): Studerende opnår på dette kursus grundlæggende færdigheder i imperativ programmering og forståelse for specifikke begreber som kontrolstrukturer, abstraktion med procedurer og funktioner, datastrukturer, fil input-output og simple algoritmer.

2.   semester
Netværksbaseret data management (Projektmodul 15 ECTS-point): I projektenheden arbejder de studerende med et konkret problem, som kan løses af et system bestående af flere enheder, som kommunikerer med hinanden og har eksterne grænseflader.

Computernetværk (Kursusmodul 5 ECTS-point): Kursusmodulet introducerer konceptet computernetværk og internettet samt tilknyttede teknologier. Kurset giver grundig indføring i TCP/IP referencemodellen, og hvordan kommunikation håndteres på internettet.

Agil Systemudvikling (Kursusmodul 5 ECTS-point): På kursusmodulet opnår de studerende viden om, hvorledes systemudvikling kan planlægges og modelleres efter agile principper; systemudvikling, inddragelse af interessenter, design, forståelse af krav og rammebetingelser og test af systemet. Kursets kompetencer anvendes i semesterprojekterne på 2., 3., 4., 5. og 6. semester.

Diskrete strukturer (Kursusmodul 5 ECTS-point): Kursusmodulet indfører studerende i matematisk mængdelære og logik, funktioner, permutationer og kombinationer. Koncepter og notationer fra kurset indgår i algoritmer og programmeringssprog, som studerende møder på 3. og 4. semester.

3.   semester
Udvikling af indlejrede systemer (Projektmodul 15 ECTS-point): Projektmodulet udbygger forståelsen af computer engineering ved at fokusere på indlejrede systemer. Studerende skal udvikle et simpelt indlejret system og software til at kontrollere systemet, som kan opfylde brugerdefinerede målsætninger, herunder for eksempel målsætninger om bæredygtighed.

Computerarkitektur og Indlejrede Systemer (Kursusmodul 5 ECTS): Studerende opnår kompetencer i at forstå, hvordan computeres arkitektur kan opbygges, og hvordan indlejrede systemer placeres i arkitekturen.

Algoritmer (Kursusmodul 5 ECTS-point): Studerende opnår på dette kursusmodul forståelse for simple og sammensatte datastrukturer, algoritmer til behandling og organisering af data samt distribueret datahåndtering.

Lineær Algebra (5 ECTS-point): Studerende bliver i dette kursusmodul introduceret til koncepter og principper i lineær algebra. Kurset giver kompetencer i at løse lineære ligninger og differentialligninger med vektorer og matrixmanipulationer.

4.   semester
Sikkerhed i Applikationsudvikling (Projektmodul 15 ECTS-point): På projektmodulet får studerende kompetencer i udvikling af en sikkerhedsløsning til en applikation, et netværk eller et indlejret system (eller en kombination) ud fra nyeste tilgængelige teknologier.

Sikkerhed i Computersystemer (Kursusmodul 5 ECTS-point): Kursusmodulet omfatter både beskyttelse og autorisation af adgang til følsomme data, herunder personfølsomme data. Studerende opnår kompetencer og viden om bl.a. uautoriseret adgang mod angreb og hacking af computersystemer.

Objektorienteret Analyse, Design og Implementering (Kursusmodul 5 ECTS-point): Formålet med kursusmodulet er at give studerende forståelse og færdighed med objektorienteret softwareudvikling og praktisk erfaring med et objektorienteret sprog.

Sandsynlighedsregning og Statistik (Kursusmodul 5 ECTS-point): Dette kursusmodul giver studerende kompetencer til at anvende dataanalyse og processering i forståelsen af ingeniørmæssige opgaver. Kursusenheden introducerer fundamentale begreber og metoder for sandsynlighed og statistik.

5.   semester
Valgfrit projekt (de studerende vælger et projekt):
IoT-baserede Systemer og Arkitekturer (Projektmodul 15 ECTS-point): Projektmodulet giver de studerende viden og færdigheder i at udvikle, designe og implementere en IoT applikation. Studerende får kompetencer til at tage kvalificerede beslutninger om valg af IoT-arkitektur, netværksløsninger, servicemodeller samt begrænsninger af IoT-enheder og IoT-netværksløsninger i forhold til et specifikt problem.

Bæredygtig Systemudvikling (Projektmodul 15 ECTS-point): De studerende får færdigheder i at designe, implementere og evaluere et IoT-system, der kan imødekomme et eller flere bæredygtighedsmål. De studerende får kompetencer til at tage kvalificerede beslutninger om valg af arkitektur, netværksløsninger og servicemodeller under hensyntagen til bæredygtighed.

Internet of Things (IoT) (Kursusmodul 5 ECTS-point): Internet of Things (IoT) refererer til de unikke definerbare enheder, sensorer, systemer osv., som knyttes sammen i digitale, internetlignende netværk, og dermed kan åbne for nye og mere avancerede services. På kurset introduceres studerende til konceptet IoT, dets betydning for samfundet samt teknologiske trends nu og i fremtiden.

Distribuerede Systemer og Cloud Computing (Kursusmodul 5 ECTS-point): De studerende får i dette kursusmodul viden om principperne i distribuerede systemer og deres udvidelse til cloud-baserede systemer. Studerende opnår færdigheder i analyse af udfordringerne i design og implementering af distribuerede systemer.

Valgfri kursusenheder (der vælges et kursus):
Machine Learning og AI (Kursusmodul 5 ECTS-point): Machine Learning (automatisk læring) og AI (artificial intelligence) er vigtige komponenter i mange netværkssystemer og applikationer til sikring af informationsstrømmen til en hvilken som helst modtagerenhed. Kursusmodulet introducerer koncepter som statistisk interferens og data mining-algoritmer og beskriver, hvordan kunstig intelligens anvender disse algoritmer til forbedring og løsning af flere typer problemstillinger inden for computer engineering.

Signalbehandling for Computer Ingeniører (Kursusmodul 5 ECTS-point): Studerende opnår på dette kursusmodul en forståelse for teorier og metoder til at analysere og filtrere digitale signaler, hvilket er vigtigt i forhold til forståelse af forskellige kommunikationssystemer mm.

6.   Semester
Valgfrit bachelorprojekt (der vælges et projekt):
Bachelorprojekt i computer engineering med profil i Kommunikationssystemer (Projektmodul 20 ECTS-point): Bachelorprojektet fokuserer på en reel og kompleks problemstilling inden for computersystemer, netværk, arkitektur og trådløs kommunikation, hvor den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over teorier, metoder og begreber inden for computer engineering som fagområde. Bachelorprojektet kan tilknyttes et virkeligt problem og kan være baseret på samarbejde med en virksomhed eller organisation eller være forskningsbaseret.

Bachelorprojekt i computer engineering med profil i Sikkerhed (Projektmodul 20 ECTS-point): Bachelorprojektet fokuserer på en reel og kompleks problemstilling inden for sikkerhed knyttet til computersystemer, netværk og arkitektur. Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over teorier, metoder og begreber inden for sikkerhed knyttet til computer engineering som fagområde. Bachelorprojektet kan tilknyttes et virkeligt problem og være baseret på samarbejde med en virksomhed eller organisation eller være forskningsbaseret.

Bachelorprojekt i computer engineering med profil i Bæredygtighed (Projektmodul 20 ECTS-point): Bachelorprojektet fokuserer på en reel og kompleks problemstilling relateret til at sikre bæredygtighed inden for computersystemer, netværk og arkitektur. Den studerende skal kunne dokumentere kendskab til og overblik over teorier, metoder og begreber inden for computersystemer, netværk og arkitektur og anvende bæredygtighedsbegrebet inden for computer engineering som fagområde. Bachelorprojektet kan tilknyttes et virkeligt problem og være baseret på samarbejde med en virksomhed eller organisation eller være forskningsbaseret.

Forretningsudvikling og Ledelse (Kursusmodul 5 ECTS-point): Kursusmodulet giver studerende viden og kompetencer inden for forretningsmæssige områder af computer engineering, således, at de kan formidle en forretningsmodel for et computersystem, netværk eller produkt.

Valgfri kursus (der vælges et kursus):
Mobile Kommunikationssystemer (Kursusmodul 5 ECTS-point): De studerende får i dette kursusmodul viden om og forståelse for de mobile, cellulære systemer og deres udvikling, forskning og udvikling på området samt standardiseringstrends inden for bredbåndsteknologier.

Bæredygtige Systemer (Kursusmodul 5 ECTS-point): Kursusmodulet har til formål at give de studerende viden om og forståelse for de systemiske aspekter ved udvikling, produktion og genanvendelse af it-teknologi, samt hvorledes denne kan genanvendes inden for andre sektorer for at styrke bæredygtigheden.

Privacy og Etik i Computersystemer (Kursusmodul 5 ECTS-point): I dette kursusmodul opnår studerende viden om privacy (privathed), som er knyttet til computersystemer og netværk. Konceptet privacy diskuteres fra en etisk vinkel ud fra tanker om databehandling i computernetværk og systemer.

Takst 3: Den foreslåede uddannelse er en bacheloruddannelse inden for det teknisk-videnskabelige hovedområde.

Det estimeres, at der pt. er 472 ubesatte stillinger inden for computer enginering i Danmark, hvoraf 300 er blandt større virksomheder, der deltog i behovsundersøgelsen. Aktuelt er der mangel på 1300 ingeniører med kompetencer inden for området, som vil stige til 1800 i 2025 og til 2300 i 2030 (se tabel 3, s. 15 i dokumentationsrapporten). I rapporten svarer 83% af virksomhederne, at de har et højt behov for ingeniører med kompetencer i computer engineering nu og om 3 år, samt at 40% finder det svært at rekruttere ingeniørbachelorer med de rette kompetencer, og at dette stiger til 50% om 3 år.

Behovet for flere dimittender inden for it-området kan kun dækkes ved at udvide det samlede bacheloroptag i Danmark, idet eksisterende uddannelser ikke har kapacitet til alle ansøgere. Det største behov er i hovedstadsområdet, hvor der er dobbelt så mange jobopslag som i andre regioner og størst mangel på kompetencer inden for området.

Bacheloruddannelsen i computer engineering giver kompetencer i bl.a. IoT, cloud-teknologi, sikkerhed og bæredygtighed, områder som både Erhvervsstyrelsen og universitetets behovsundersøgelse viser er essentielle for danske virksomheder og ikke findes samlet i eksisterende uddannelser.

Gennemsnittet af den akkumulerede ledighedsgrad i 4.-7. kvartal efter dimission for beslægtede bacheloruddannelser er 0,9%, mens det for kandidatuddannelser er 3,8%. Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for området.

Der eksisterer således et behov for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet. Dels på grund af den aktuelle og fremtidige store mangel på ingeniører inden for området, dels på grund af det identificerede kompetencegab.

Erhvervsministeriet kortlagde i 2016 de digitale it-kompetencer, som danske virksomheder efterspørger i jobopslag og forgæves har forsøgt at rekruttere. Rapporten peger på, at ikt-relaterede faglige kompetencer (som arkitektur, cloud, IoT, metoder mm.) samt programmeringssprog (udvikling af systemer og applikationer) efterspørges i 35% af de jobopslag, som blev udbudt forgæves. Dette er på linje med, hvad Epinions behovsundersøgelse fandt. Her udtrykker ca. hver tredje af de adspurgte virksomheder, at de har en eller flere ubesatte stillinger med kompetencer i computer engineering. Epinion estimerer i behovsundersøgelsen, at der aktuelt er 472 ubesatte stillinger inden for området computer engineering, hvoraf 300 af disse er blandt de større virksomheder, som deltog i undersøgelsen. I de kvalitative interviews foretaget i forbindelse med behovsundersøgelsen, udtaler virksomheds­repræsentanter, at udfordringerne med rekruttering ikke kun findes på det danske, men også på det internationale arbejdsmarked, og at konkurrencen om dimittenderne er skærpet over de seneste 10 år.

I en analyse fra Erhvervsstyrelsen 2019 identificeres hovedstaden som det geografiske område, hvor der er størst behov for IKT-specialister, bl.a. inden for cloud-teknologi, IoT samt it-sikkerhed. Rapporten peger på, at der i hovedstaden er flest jobopslag, og at behovet for ovennævnte kompetencer vil være stigende fremadrettet (se dokumentationsrapporten s. 1).

Bacheloruddannelsen i computer engineering ønskes på denne baggrund udbudt på AAU’s campus i København og indgår i en samlet strategi for Det Tekniske Fakultet for IT og Design med fokus på at fremme digitalisering og bæredygtighed, som er specielt i fokus på uddannelser i København. Her bærer den eksisterende uddannelsesportefølje allerede markant præg af uddannelser med fokus på bæredygtighed. Bacheloruddannelsen i computer engineering skal bidrage til udvikling inden for digitaliseringssporet og indgår som en et led i fakultetets strategiske satsning for at udvikle campus København i takt med den overordnede strategi.

Den foreslåede uddannelse skal således ikke stå alene, men ses sammen med bacheloruddannelsen i software, der havde første optag 1. september 2020 på campus København. Tilsammen vil de to it-bacheloruddannelser hjælpe med at dække det behov for specialister inden for softwareudvikling, programmering, viden om IoT og cloud, sikkerhed og bæredygtighed, der efterspørges af Erhvervsstyrelsen, aftagervirksomheder og som fremgår af behovsundersøgelsen.

Ydermere skal det nævnes, at Institut for Elektroniske Systemer har et IoT/cybersikkerheds­laboratorium på campus København, hvor studerende kan få praktisk viden og kompetencer i praktisk implementering af IoT og sikkerhedsrelaterede systemer. Netop det praktiske element er efterspurgt af aftagere som kompetencer for dimittender, de vil ansætte. Laboratoriet er en del af AAU’s øgede forsknings- og undervisningsaktiviteter inden for cybersikkerhed og IoT.

I dokumentationsrapporten (s. 8) er der identificeret seks efterspurgte kompetenceområder på baggrund af aftagervirksomhedernes aktuelle såvel som fremtidige behov. Disse er 1) computerteknologier og distribuerede systemer, 2) computerarkitektur og sensorer, 3) trådløs kommunikation; 4) IoT, 5) sikkerhed i computernetværk og 6) digital bæredygtighed. I dokumentationsrapporten er sammenhængen mellem uddannelsesstrukturen og virksomhedernes behov præsenteret.  Både fag- og projektmodulerne giver kompetencer i bl.a. de digitale kompetenceelementer, der er efterspurgt ovenfor. Aftagere har på møder således også tilkendegivet, at uddannelsen er relevant, og at de gerne ansætter dimittender fra uddannelsen (se dokumentationsrapporten s.14).

For at forstå behovet for en ny uddannelse er 23 beslægtede uddannelser analyseret i forhold til tilgangen til - og kapaciteten på - uddannelserne (se dokumentationsrapporten s. 16). De seneste år ses en stigning i tilgangen til beslægtede it-uddannelser på 22%. Som det er vist i analysen er der imidlertid flere ansøgere til it-uddannelser, end uddannelserne har kapacitet til.  Det er specielt et problem i københavnsområdet, hvor 1. prioritetsansøgere til it-uddannelser på ITU og DTU afvises. I 2019 var der et uforløst optagelsespotentiale på 273 ansøgere samlet for ITU og DTU, mens det i 2020 var på 180 afviste ansøgere på hhv. ITU, DTU og AAU København. Idet aftagervirksomheder efterspørger langt flere dimittender med kompetencer inden for bl.a. it, cloudteknologi og IoT, er det tydeligt at den ansøgte uddannelse i computer engineering vil kunne bidrage til at opfylde en del af denne udækkede efterspørgsel og samtidig supplere det eksisterende uddannelseslandskab.

Gennem flere år er behovet for flere kvinder inden for it diskuteret blandt virksomheder, Dansk Industri og uddannelsesinstitutioner m.fl.  AAU har siden 2017 arbejdet med it-branchen om at få flere kvinder ind i branchen ved bl.a. at afholde it-camps specielt rettet mod kvinder. Gennem bl.a. Teknologipagten i foråret 2020 er det påvist, at der er et behov for at tiltrække flere kvinder til it-stillinger i erhvervslivet. Netop muligheden for at tiltrække flere kvinder med den foreslåede uddannelse er diskuteret med aftagerpanelet (se dokumentionsrapporten s. 6 + bilag 3). Flere aftagere nævner at bæredygtighed, som er et kompetenceområde i uddannelsen, der med stor sandsynlighed vil tiltrække flere kvinder og dermed være med til at afhjælpe behovet for flere kvinder til it-virksomheder.

Som beskrevet ovenfor er der aktuelt over 450 ubesatte stillinger inden for området og et samlet udækket behov på 1300 it-uddannede, som forventes at stige til 1800 i 2025 og 2300 i 2030.
Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet over antal ansøgere og optagne ansøgere til it-uddannelserne viser, at it-uddannelserne ikke kan optage alle ansøgere, og der var således 369 studerende i 2019 og 272 studerende i 2020, der fik afslag på deres 1. prioritet. Det uudnyttede optagelsespotentiale er hovedsageligt i hovedstadsregionen, hvor der var hhv. 273 ansøgere i 2019 og 180 ansøgere i 2020, der ikke blev optaget på deres 1. prioritet. Det er ligeledes i københavnsområdet behovet for kompetencer inden for området er størst.
Bacheloruddannelsen i computer engineering vil være adgangsbegrænset til 60 studerende pr. år, hvormed den vil kunne bidrage til at mindske det udækkede behov, der eksisterer for it-uddannelserne både nationalt og regionalt. Uddannelsens første dimittender (ca. 55 om året) forventes at dimittere i 2024. Dermed vil udbuddet af uddannelsen kun kunne bidrage til at dække ca. 6% af efterspørgslen på dimittender med kompetencer inden for området i 2025 og ca. 17% i 2030.

Epinion har udarbejdet en behovsundersøgelse for at afdække behovet for uddannelsen. I alt 100 aftagere deltog i spørgeskemaundersøgelse og 8 personer i interviews (se bilag 2). Aftagerne kom fra virksomheder inden for bl.a. telekommunikation, softwareudvikling, it samt offentlige virksomheder viste behov for uddannelsen og specielt for kompetencerne i analyse og design af computersystemer, cloud-baserede systemer og programmering samt sikkerhed og bæredygtighed nu og i fremtiden.
AAU har desuden været i dialog med instituttets aftagerpaneler, hvor i alt 12 aftagere fra it-virksomheder har deltaget. Aftagerne vurderede, at uddannelsen er relevant og foreslog fokus på agile kompetencer og IoT samt udtrykte ønske om at ansætte kommende dimittender.
AAU har udsendt orienteringsbrev, været i dialog på dekanatniveau og afholdt dialogmøde med rektorerne på KU, ITU og DTU om uddannelsen, for at skabe god dialog og sikre et godt fremtidigt samarbejde om IT-uddannelserne i København. Ligeledes er der fremsendt skriftlig information og afholdt dialogmøder med Dansk Industri, Dansk Erhverv, IDA, ATV og IT-branchen, hvorfra der er udtrykt stor interesse for og opbakning til uddannelsen.

På baggrund af aftagerenes input er der foretaget justeringer af uddannelsen for at sikre, at dennes kompetenceprofil matcher aftagernes behov. Det er resulteret i den endelige kompetenceprofil for uddannelsen (se bilag 1). Fx er der foretaget tilpasninger i profilen, således at der er større fokus på trådløs kommunikation frem for entreprenørskab. På baggrund af dialog med aftagere er der foretaget præciseringer i kompetencer i systemudvikling, således at et kursus fik titel af ”agil systemudvikling”, og de agile kompetencer blev indskrevet i kompetencebeskrivelsen for alle projekter.
Behovsundersøgelsen viser, at virksomhederne er positive over for uddannelsen, og at hhv. 83% og 84% af aftagerne vurderer, at de har behov for ingeniører med kompetencer inden for området i dag og i 2023. Undersøgelsen viser også, at der er et match mellem behovet for objektorienteret og imperativ programmering og virksomhedernes behov herfor.
På mødet med aftagerpanelet fandt deltagere det relevant at ansætte kandidaterne og var enige i, at behovet for kompetencerne også vil være aktuelle om 3 år (se bilag 4).
Det er således AAU’s vurdering, at uddannelsens indhold matcher aftagernes behov.

I behovsundersøgelsen (s. 8) er 6 kompetenceområder identificeret, som opnås via uddannelsen. Disse er sammenlignet med kompetencer, der opnås på 23 beslægtede uddannelser. Uddannelsen i computer engineering er tættest beslægtet med hhv. computerteknologi samt elektronik og IT (AAU). Sammenlignet med computer engineering giver computerteknologi kompetencer inden for fire af de seks områder (computersystemer, trådløs kommunikation, computerarkitektur og sikkerhed). Elektronik og IT giver kompetencer i computersystemer, trådløs kommunikation og sikkerhed. Uden for AAU er bl.a. cyberteknologi (DTU) og computerteknologi (AU) ligeledes beslægtet på 2-3 områder, men ingen af disse er sammenfaldende indenfor IoT, avancerede computersystemer og bæredygtighed. Derfor er uddannelsen i computer engineering den eneste uddannelse, som samlet giver de kernekompetencer, der er efterspurgt af aftagerne.
Dimittenderne kan varetage jobs, hvor de kan omsætte deres kompetencer i programmering, computerarkitektur og cloud-baserede systemer i private it-virksomheder samt virksomheder og offentlige organisationer, der arbejder med netværk, opgradering af teknologi og infrastruktur i netværk.

Som nævnt ovenfor har AAU undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte for at sikre, at den ansøgte uddannelse dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. I analysen er alle de beslægtede uddannelser sammenlignet med de 6 kompetenceområder for bacheloruddannelsen i computer engineering, som aftagervirksomhederne i behovsundersøgelsen har identificeret som relevante. Disse er a) computersystemer og distribuerede systemer, b) computerarkitektur og sensorer, c) trådløs kommunikation, d) Internet of Things (IoT) og avancerede kommunikationssystemer, e) sikkerhed i computernetværk og f) digital bæredygtighed. I dokumentationsrapporten (tabel 6, s. 18) vises en sammenligning af beslægtede uddannelser med kompetenceområderne a)-f), samt i hvilken grad disse har sammenfaldende kernekompetencer med bacheloruddannelsen i computer engineering.

Følgende eksisterende beslægtede bacheloruddannelser har været inddraget i analysen:

AAU (Aalborg): Bachelor hhv. i computerteknologi, elektronik og IT, software, datalogi og diplomingeniør i elektronik.
DTU: Bachelor hhv. i elektroteknologi, cyberteknologi (tidligere netværksteknologi og IT), softwareteknologi og diplomingeniør hhv. i softwareteknologi og IT-elektronik, elektroteknologi.
KU: Bachelor i datalogi.
ITU: Bachelor i softwareudvikling.
SDU: Bachelor i softwareteknologi, datalogi og diplomingeniør hhv. i electronics, software engineering, elektronik.
AU: Bachelor i datalogi, computerteknologi, elektroteknologi og diplomingeniør i hhv. elektronik, softwareteknologi.

Analysen viser, at uddannelserne i software og datalogi (AAU), datalogi (KU) og datalogi (AU) har vægt på kernekompetencer som programmering og softwareudvikling. Uddannelserne giver ikke kompetencer i de a)-f) identificerede kompetenceområder for computer engineering.

Uddannelserne i softwareteknologi (bachelor og diplom, DTU), softwareudvikling (ITU), softwareteknologi (bachelor) og software engineering (diplom, SDU) samt softwareteknologi (diplom, AU) har alle enkelte kompetenceområder til fælles med bacheloruddannelsen i computer engineering. Softwareteknologi (bachelor og diplom, DTU) har kurser i netværk og datakommunikation, og dækker således ”trådløs kommunikation” (kompetenceområde c). Softwareudvikling (ITU) har kurser i distribuerede systemer, som er et delelement af kompetenceområdet ”computer og distribuerede systemer” (kompetenceområde a). Softwareteknologi (SDU) har fokus på webløsninger og database, kontrolsystemer og robotteknologi samt IoT-enheder og dækker i mindre grad avancerede computersystemer (dele af kompetenceområde d). Software Engineering (diplom, SDU) fokuserer på software, operativsystemer og netværk samt web-teknologier, hvilket delvist er indeholdt i ”computer og distribuerede systemer” (kompetenceområde a). På softwareteknologi (diplom, AU) undervises der bl.a. i indlejrede systemer, operativsystemer og signalbehandling. Emnerne er delvist beslægtede med kompetenceområdet ”computersystemer og IoT” (kompetenceområde d).

En delmængde af beslægtede uddannelser inden for elektronik har umiddelbart ingen væsentlige sammenfald med computer engineering på de 6 kompetenceområder. Det drejer sig om følgende uddannelser: elektronik (diplom, AAU), IT-elektronik (DTU) electronics (diplom), og elektronik (diplom, SDU) samt elektronik (diplom) og elektroteknologi (AU).

Diplomingeniøruddannelserne i elektroteknologi og elektroteknologi (DTU) dækker ”trådløs kommunikation” (kompetenceområde c) og underviser i elektroniske og elektromagnetiske systemer, kredsløbsteori og programmering.

Slutteligt er der uddannelser, som uddannelsen i computer engineering overlapper med på en række mere generelle kompetenceområder. Det er computerteknologi (AAU), elektronik og IT (AAU) og cyberteknologi (DTU). Computerteknologi (AAU) har til formål at arbejde med kommunikations- og computernetværk. Computerteknologi anvender programmering, systemudvikling og algoritmer og har kursusenheder i computernetværk og sikkerhed (kompetenceområder a, c og delvist b og e). Elektronik og IT (AAU) har til formål at give kompetencer i analog og digital elektronik, viden om software og hardware og kommunikationssystemer. Områder som a) computersystemer, c) trådløs kommunikation og e) sikkerhed gives som delelementer på kurser på disse uddannelser. Cyberteknologi (DTU) har til formål at give kompetencer i samspil mellem software og hardware og fokus på transmission af information. Uddannelsen har kursuselementer i bl.a. netværksudstyr, machine learning, sensorer, programmering og fiberoptisk kommunikation og dækker dermed kompetenceområder b og c.

Analysen viser, at ingen af de beslægtede uddannelser uddanner dimittender med de samme kompetencer som computer engineering. Alle uddannelser har basiselementer inden for programmering og matematik, men alle kompetenceområderne som er nævnt ovenfor, er ikke fælles. Bacheloruddannelsen i computer engineering kan derfor betegnes som en ny profil, der ikke er i det danske uddannelses­system for nuværende.

I forhold til den organisatoriske kompetenceprofil der omtales i dokumentationsrapporten (s. 11), adskiller bacheloruddannelsen i computer engineering sig fra de beslægtede uddannelser uden for AAU. Uddannelsens opbygning med problembaseret læring giver dimittender fra AAU særligt stærke kompetencer inden for problemløsende tilgange til at samarbejde i teams, til at kommunikere mundtligt og skriftligt, projektledelse mm. Det er alle kompetencer, som virksomhederne i dokumentations­rapporten gav udtryk for, at deres ansatte i særlig grad bør have.

I behovsundersøgelsen fremgår det, at kompetencerne i den foreslåede bacheloruddannelse i computer engineering er efterspurgte og relevante for aftagervirksomheder. I alt siger 83% af aftager­virksomhederne, at de i høj eller nogen grad opfatter kompetencerne i computer engineering for relevante nu, og dette tal stiger til 84% om 3 år (se figur 8, s. 21 i dokumentationsrapporten).

I behovsundersøgelsen er erhvervssigtet for uddannelsen undersøgt ved at adspørge aftagere fra forskellige grupper inden for it. Grupperne er inddelt således:

• private it-virksomheder, som ønsker medarbejdere med tekniske kompetencer på området som udvikler software, hardware, it-udstyr eller arbejder med infrastruktur;


• private virksomheder, som beskæftiger sig med produktion eller serviceydelser. Her er både små og mellemstore virksomheder samt store virksomheder;


• offentlige organisationer, som efterspørger medarbejdere med dyb teknisk viden og som kan arbejde med IT-infrastrukturen i organisationen og forstå og implementere ny teknologi.

Programmering er den kompetence, virksomhederne udtrykker størst behov for. I behovsundersøgelsen vises det, at mere end 60% af de adspurgte virksomheder har brug for programmering. Af de adspurgte virksomheder efterspørger 45% af dem kompetencer i computerarkitektur og cloud-baserede systemer, hvilket sigter mod arbejdsopgaver i private it-virksomheder, virksomheder og offentlige organisationer, der beskæftiger sig med bl.a. netværk, opgradering af teknologi og infrastruktur i netværk. Op mod 40% af de adspurgte efterspørger kompetencer i sikkerhed. Større private virksomheder har et muligt større behov for specialister i sikkerhed, mens små og mindre virksomheder ofte ønsker ansatte, som har en mere bred profil og som kan indgå i løsning af flere problemområder i virksomheden. Bæredygtig systemudvikling har blot 11% af virksomhederne svaret, at de har brug for nu, men de forventer, at behovet vil stige, således at 71% af virksomhederne om 3 år vil have brug for disse kompetencer.

Idet repræsentanter fra alle disse grupper har været inddraget i udviklingen af uddannelsen, og har udtalt at de gerne vil ansætte dimittender fra uddannelsen, kan det konkluderes, at dimittenderne fra computer engineering har et relevant og godt erhvervssigte, hvor der er behov for dem. På grund af den nuværende og fremtidige mangel på it-specialister bidrager den ansøgte uddannelse således med en kompetenceprofil, som virksomhederne efterspørger, og som er unik i forhold til beslægtede uddannelser.

Det forventes, at uddannelsen vil rekruttere studerende med interesse inden for teknologi og ingeniørkundskab og med baggrund i tek./nat. STX- eller HTX-uddannelse (eller tilsvarende) og vil derfor ligne studerende til beslægtede uddannelser. På de beslægtede uddannelser ses en konstant og stigende søgning på 22% fra 2016-2019 (se dokumentationsrapporten s.19). Som nævnt er der på beslægtede uddannelser et uudnyttet og kvalificeret optagelsespotentiale, fx var der på landsplan i 2020 272 ansøgere til it-uddannelser, der ikke blev optaget på deres 1. prioritet. Disse ansøgere har potentielt samme profil som ansøgere til uddannelsen i computer engineering, og der vil således være grundlag for optag af 60 kvalificerede ansøgere uden negativ indflydelse på optaget på beslægtede uddannelser.

I afsnittet ”Rekrutteringsgrundlag” er der redegjort for, hvem uddannelsen henvender sig til og er (videre)uddannelsesmulighed for.

Bachelorer i computer engineering kan fx videreuddanne sig i kandidatforløb i hovedstadsområdet på:

• Kandidatuddannelsen i cybersikkerhed (AAU, KBH, retskrav)


• Kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab (AAU, KBH)


• Kandidatuddannelsen i software (AAU, KBH)


• Kandidatuddannelsen i regulering og automation (AAU)


• Kandidatuddannelsen i signalbehandling og akustik (AAU)


• Kandidatuddannelsen i informationsteknologi (DTU)


• Kandidatuddannelsen i kommunikationsteknologier og systemdesign (DTU)


• Kandidatuddannelsen i elektroteknologi (DTU)


• Kandidatuddannelsen i matematisk modellering og computing (DTU)


• Kandidatuddannelsen i elektroteknologi (AU)


• Kandidatuddannelsen i computerteknologi (AU)


• Kandidatuddannelsen i software engineering (SDU)

De fleste dimittender fra bacheloruddannelsen i computer engineering forventes at fortsætte på kandidatuddannelsen i cybersikkerhed eller på kandidatuddannelsen i innovativ kommunikationsteknik og entrepreneurskab på AAU campus København, som bacheloruddannelsen rent fagligt er tættest beslægtet med.

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2021 og vil være adgangsbegrænset til 60 studerende.

Ikke relevant.

Intet at bemærke.