Bachelor - general engineering - Aalborg Universitet

Adgangskrav vil være: Dansk A Engelsk B Matematik A med karakterkrav på mindst 7 i gennemsnit Enten Fysik B med karakterkrav på mindst 7 i gennemsnit og Kemi B eller Fysik B med karakterkrav på mindst 7 i gennemsnit og Bioteknologi A eller Geovidenskab A med karakterkrav på mindst 7 og Kemi B Adgangskrav til matematik, fysik og kemi med dertilhørende karakterkrav sikrer, at de studerende har de nødvendige forudsætninger for at kunne tilegne sig påkrævede kompetencer inden for alle emner på 1-4. semester, der udgør et bredt tværfagligt grundlag inden for de klassiske ingeniøruddannelsesområder. De grundlæggende tværfaglige kompetencer giver dernæst de studerende muligheder for valg af faglig specialisering på 5.-6. semester via valg af valgfagspakke. Uddannelsen er således kendetegnet ved en såkaldt T-profil, karakteriseret ved en bred teknisk samt tværfaglig grunduddannelse med en dybdegående specialisering på 5. og 6. semester, der kan lede op til en række forskellige kandidatspecialiseringer. Uddannelsen vil blive adgangsbegrænset til optag på 40 studerende pr. år. Hvilken kandidatuddannelse, bachelorer fra general engineering kan optages på, bliver afhængigt af den valgte specialisering/valgfagspakke på 5.-6. semester (alle nedenstående uddannelser udbydes på Aalborg Universitet (AAU), campus er nævnt i parentes): • Valgfagspakke: Termomekanik giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i energiteknik (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:  Civilingeniør, cand.polyt. i indeklima og energi (Aalborg)  Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtig energiteknik (Esbjerg) • Valgfagspakke: Elektroteknik og reguleringsteknik giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i energiteknik (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:  Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtig energiteknik (Esbjerg)  Civilingeniør, cand.polyt. i avanceret effektelektronik (Esbjerg)  Civilingeniør, cand.polyt. i regulering og automation (Aalborg)  Civilingeniør, cand.polyt. i robotteknologi (Aalborg) • Valgfagspakke: Maskinteknik giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i mekanik og produktion (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:  Civilingeniør, cand.polyt. i materiale- og nanoteknologi (Aalborg) • Valgfagspakke: Kemi giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i kemi (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelse:  Civilingeniør, cand.polyt. i kemiteknik (Esbjerg) • Valgfagspakke: Design og teknologi giver retskrav til:  Cand.scient. i teknoantropologi (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:  Cand.scient. i teknoantropologi (København)  Civilingeniør, cand.polyt. i industrielt design (Aalborg)  Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtigt design (København)  Cand.tech. i industrielt design (Aalborg) • Valgfagspakke: Miljøteknologi giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i vand og miljø (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelse:  Cand.tech. i miljøvidenskab (Aalborg) • Valgfagspakke: Information og signalbehandling giver retskrav til:  Civilingeniør, cand.polyt. i signalbehandling og akustik (Aalborg) og giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:  Civilingeniør, cand.polyt. i lyd og musikteknologi (København)  Cand.scient. i medialogi (Aalborg)  Civilingeniør, cand.polyt. i vision, grafik og interaktive systemer (Aalborg)

Uddannelsen er målrettet behovet for ingeniører med tværfaglig baggrund inden for de klassiske ingeniørområder, som samtidig har stærke, specialiserede kompetencer til at arbejde med- og udvikle komplekse tekniske systemer, bl.a. inden for rammerne af FN’s verdensmål. Dimittenderne får en T-profil, kendetegnet ved en bred ingeniørmæssig basis kombineret med en teknisk specialisering inden for én af 7 valgfagspakker. Profilen forventes at tiltrække studerende med stærke faglige forudsætninger, der vil arbejde ambitiøst og tværfagligt med at udvikle tekniske helhedsløsninger på nutidige og fremtidige problemstillinger; herunder i højere grad at tiltrække kvindelige studerende end eksisterende tekniske bacheloruddannelser. Uddannelsen giver adgang til en række kandidatuddannelser, herunder inden for energi, indeklima, maskin, kemi, elektronik, signal og databehandling, design, miljø, samt teknoantropologi. Dimittenderne vil styrke industrien og samfundet inden for disse områder og vil kunne få ansættelse hos bl.a. forsyningsvirksomheder, procesindustri, automatiseringsvirksomheder og rådgivende firmaer som forsknings-, udviklings- eller driftsmedarbejdere eller som projektledere.

Bacheloruddannelsen i generel engineering består af 180 ECTS-point, fordelt på 6 semestre à 30 ECTS-point, og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på 3 år. Første del af uddannelsen giver en bred teknisk grundfaglighed, mens der sker dybdegående specialisering på 5. og 6. semester gennem valgfagspakker, der kan lede op til en række forskellige kandidatuddannelser. Uddannelsen hører under det teknisk-videnskabelige hovedområde, da uddannelsen er baseret på en tværfaglig sammensætning af klassiske ingeniørfagligheder. Uddannelsen er tilrettelagt som et problemorienteret og projektorganiseret studium, og der vil blive undervist efter AAU’s PBL-metode på samtlige semestre på uddannelsen. På hvert af uddannelsens semestre vil der være 3 ingeniørfaglige konstituerende kurser samt et projekt. På 1. semester er der dog 4 kurser og et projekt på 10 ECTS-point. Derudover udbydes supplerende e-læringsundervisning til faglig og læringsmæssig understøttelse af projekterne; det kan være såvel faglige emner omkring modeldannelse, simuleringsmetoder, specielle komponenter og apparater som metode- og læringsmæssige emner, herunder projektledelse, tidsstyring, projektskrivning mv. der dækkes i denne undervisning. Der vil være et fælles forløb for alle på 1.-3. semester, begyndende valgmuligheder på 4. semester i form af et valgfagskursus samt specialiseringer på 5. og 6. semester, der udformes som valgfagspakker. Der er 5 mulige valgfagskurser på 4. semester, hvoraf de studerende vælger at følge ét, valgfagskurset på 4. semester er ikke afgørende for hvilken specialisering, der kan vælges på 5. og 6. semester. På 5. og 6. semester vælger de studerende en specialisering som indeholder kurser, e-læring og projekttema for valgfagspakken og bestemmer hvilken kandidatuddannelse, den studerende kan optages på efter bacheloruddannelsen. Projekterne på bacheloruddannelsen i general engineering vil udgøre 10-15 ECTS-point på hvert semester og vil omhandle temaer fastlagt ud fra FN’s verdensmål for bæredygtighed. Projekterne kan udspringe fra erhvervssamarbejder og afspejle relevante problemstillinger i dagens samfund, som, via det fastlagte tema for pågældende semester, bliver perspektiveret til FN’s verdensmål. Temaerne og projektforslagene organiseres således, at flere grupper kan samarbejde om at løse en større problemstilling, fx ved at en gruppe tager sig af de energitekniske forhold, mens en anden gruppe løser mekaniske forhold og en tredje ser på design eller teknoantropologiske aspekter. Projektgrupperne kan også være sammensat af studerende fra flere forskellige valgfagspakker, der nedbryder projekter i delaspekter, som løses af de studerende i gruppen, der har de pågældende kompetencer. De problemstillinger, der kan løses via ovenstående projektorganiseringer, bliver dermed tværfaglige, og de studerende lærer at dele større komplekse problemstillinger op i mindre delprojekter, der kan løses af de forskellige projektgrupper/projektmedlemmer. Projekterne dokumenteres igennem projektrapporter, og der vil typisk indgå laboratoriearbejde som en del af verificeringen af projektets tekniske løsninger. Der forventes et stort industrisamarbejde på uddannelsen, hvor de studerende via projektarbejdet, med udgangspunkt i verdensmålene, kommer til at arbejde med større komplekse problemstillinger i samarbejde med forskellige virksomheder, forsyningsselskaber, rådgivende virksomheder, kommuner og regioner m.m. Projekterne vil være integrerede med mange forskellige indfaldsvinkler, således at de studerende især på 5. og 6. semester, afhængigt af valgfagspakke, bidrager til løsning af mange forskellige tekniske og designmæssige aspekter. De studerende kan, som en del af projektarbejdet, opholde sig i virksomhederne i kortere eller længere tid under samarbejdet med henblik på indsamling af data og anden information eller for at teste forskellige systemer/apparaturer. 1. semester: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 7 om bæredygtig energi (10 ECTS-point). Projektgrupperne på semestret samarbejder om en større problemstilling inden for området bæredygtig energi, fx vedvarende energiproduktion, energilagring eller energieffektivisering. Desuden tilegner de sig viden om de grundlæggende principper for problembaseret og projektorienteret gruppearbejde. Kurser: Problembaseret læring (5 ECTS-point). I dette kursus tillæres grundlæggende teorier og metoder for den problembaserede og projektorienterede læring, der anvendes på AAU. Desuden lærer de studerende, hvordan et projekt skal sættes i kontekst. Calculus (5 ECTS-point). Kurset giver viden om matematik inden for funktioner af to og flere variable, integration i plan og rum, komplekse tal, komplekse eksponentialfunktioner og trigonometriske funktioner, første- og andenordens differentialligninger. Grundlæggende fysik og kemi (5 ECTS-point). Kurset giver grundlæggende kompetencer inden for mekanik, termodynamik, energi og massebalance samt almen kemi. Verdensmål og perspektivering (5 ECTS-point). Kurset giver en introduktion til de 17 verdensmål, da alle projekter på uddannelsen vil være rettet mod et af disse. Desuden undervises der i metoder til at perspektivere projekter og relatere dem til samfundsmæssige tværfaglige og komplekse problemstillinger. 2. semester: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 11 vedrørende bæredygtige byer og lokalsamfund (15 ECTS-point). Projektgrupperne arbejder sammen om en større problemstilling inden for bæredygtige byer og lokalsamfund. Det kan fx være et energisystem, der består af samspil mellem flere forskellige energisektorer som fx elektricitet, varmeforsyning og transport i form af el-biler og busser. Endvidere udbygger de studerende deres kompetencer inden for projektarbejdet med yderligere problemanalyse- og løsningsmetoder. Kurser: Lineær algebra (5 ECTS-point). Kurset giver matematiske kompetencer inden for vektorer, matricer og lineære ligningssystemer. Basal kredsløbsteori (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for resistive elektriske kredsløb, operationsforstærkere, induktive og kapacitive elektriske kredsløb, elektrisk måleteknik, forskellige elektriske læresætninger, samt forståelse for laboratorieprocedurer. Grundlæggende statik, styrke og svingningslære (5 ECTS-point). Kurset giver grundlæggende kompetencer inden for stænger, bjælker, gitre og rammer, modellering af laster og understøtninger, kraft- og momentbegrebet, ligevægtsligninger og ækvivalensbetingelser, konstruktionsmaterialers mekaniske egenskaber, statik og kinematik samt svingningslære. 3. semester: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 3, Sundhed og trivsel (15 ECTS-point). Projektgrupperne samarbejder om større problemstillinger inden for sundhed og trivsel. Det kan være apparatudvikling til sundhedssektoren eller brugeradfærd ift. forskellige aspekter i samfundet, der analyseres. Samtidig videreudvikles de studerendes lærings- og organisationsmæssige færdigheder inden for projektarbejdet med mere fokus på tværfaglighed og det at sætte projekterne i den rette kontekst. Kurser: Anvendt ingeniørmatematik (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for vektoranalyse, Laplace-transformation, komplekse analytiske funktioner, potensrækker og Taylor-rækker samt hvordan disse teorier anvendes inden for ingeniørområdet. Termodynamik, varmetransmission og fluid dynamik (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for maskinteknisk termodynamik, grundlæggende strømningslære, grundlæggende konvektion, varmeledning, varmevekslere eller køling af elektroniske komponenter. Programmering og databehandling (5 ECTS-point). Kurset giver grundlæggende kompetencer inden for programmering, bl.a. metoder for opsamling og lagring af data, samt teorier om og metoder til efterfølgende behandling af data. 4. semester: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 9, Industri, innovation og infrastruktur (15 ECTS-point). Projektgrupperne skal her samarbejde om mere komplekse problemstillinger inden for industri, innovation og infrastruktur. Projekterne forventes at blive udført i samarbejde med industrien, forsyningsvirksomheder eller fx kommuner om infrastruktur. De studerende får derved kontakt til det omgivende samfund og får yderligere muligheder for at udvikle deres problemorienterede læring til udvikling af de tekniske løsninger inden for industri og forsyningsvirksomheder. Kurser: Styring og regulering (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for metoder til styring og regulering af tekniske systemer, fx mekaniske, elektriske eller termiske, deres stationære egenskaber og dynamiske respons samt metoder til analyse af systemers stabilitet samt praktisk implementering af regulatorer. Modellering og simulering (5 ECTS-point). Kurset sætter de studerende i stand til at kunne modellere og analysere enkle dynamiske systemer (elektriske, mekaniske og termiske) samt giver forståelse for analogierne mellem disse. Kurset fokuserer også på generel viden om ingeniørmæssige metoder og tilgange. Derudover skal der vælges et af følgende valgfag: Realtidssystemer og programmeringssprog (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for programmering af mikro-kontrollere i programmeringssproget C, logiske komponenter og kombinatoriske kredsløb, digital til analog konvertering og real-tidsprogrammering. Dynamiske systemer og svingningslære (5 ECTS-point). Kurset fokuserer på elementære begreber for mekaniske systemer, bevægelsesligninger for stive legemer, frie og tvungne svingninger, hastighed og acceleration, reaktionskræfter samt modalanalyse. Uorganisk og eksperimentel kemi (5 ECTS-point). Kurset indeholder teori for egenskaber og anvendelse af grundstoffer og de forbindelser de indgår i, systematisk beskrivelse af stoffers og grundstoffers egenskaber ud fra deres støkiometri, gennem anvendelse af det periodiske system, samt planlægning og udførelse af eksperimenter, som illustrerer grundstoffernes kemi. Teknologi og etik (5 ECTS-point). Kurset omhandler etiske teorier, der forholder sig til teknologisk udvikling og anvendelse samt udvalgte etiske teoriers teknologisyn, etiske teorier til fremanalysering af værdier i teknologisk praksis samt formidling af etisk teknologivurdering. Økologi og økotoksikologi (5 ECTS-point). Kurset giver studerende kompetencer til at kunne beskrive økosystemers generelle organisation og funktion, herunder biologiske interaktioner og dynamik, stof- og energifluks i økologiske netværk, biologisk mangfoldighed og biodiversitet, naturlige og antropogene faktorer for økosystemers diversitet og funktion, samt måling af kemiske stoffers effekter på levende organismer og kompetencer til at lave økotoksikologiske risikovurderinger. På 5.-6. semester er projekttemaet ens for alle bachelorerne, men derudover kan de vælge imellem 7 valgfagspakker for kurser: 5. semester - projekt: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 6, rent vand og sanitet (15 ECTS-point). Projektet giver mulighed for, at de studerende arbejder sammen på tværs af deres begyndende specialisering i projekter inden for rent vand og sanitet. Det kan være inden for det miljøtekniske område, hvor der ses på spildevand. Det kunne være fremstilling af pumper og filtre eller kemiske påvirkninger mv., der indgår i et samlet projekt. De studerende kan derudover tilegne sig yderligere kompetencer inden for fx innovation og entreprenørskab og business modeller, som der udbydes e-lærings undervisning til at understøtte. 6. semester - projekt: Projekt med tema omkring verdensmål nr. 12, ansvarligt forbrug og produktion (15 ECTS-point). Bachelorprojekterne er baseret på samarbejde imellem flere grupper til løsning af en større problemstilling. På dette semester er fokus på projektstyring og håndtering ved løsning af et projekt inden for emneområdet; ansvarligt forbrug og produktion. Projekterne forventes at blive baseret på projektforslag fra industri eller forsyningsvirksomheder, herunder energi, madvarer, transport og vand. Valgfagspakke: Termomekanik 5. semester - kurser: Modellering af termiske systemer (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende kompetencer inden for stationær modellering af generelle termiske kredsprocesser og energisystemer samt opbygningen af termiske kredsprocesser. Numeriske metoder (5 ECTS-point). Kurser giver kompetencer inden for løsning af partielle differentialligninger med analytiske metoder, forskellige numeriske metoder samt finite difference, finite volume og finite element-metoden. Varmetransmission (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende viden om klassisk varmetransport, herunder naturlig konvektion, tvungen konvektion og stråling, kondensering, fordampning og kogning samt forståelse for varmevekslere eller køling af elektroniske komponenter. 6. semester - kurser: Strømningsmaskiner (5 ECTS-point): Kurset giver de studerende forståelse for enkelt og flertrins strømningsmaskiner, grundlæggende fluidmekaniske analysemetoder samt forståelse for hvilke mekanismer, der er styrende ved disse processer. Kemisk termodynamik og procesoptimering (5 ECTS-point). Kurset sikrer de studerende kompetencer inden for metoder til bestemmelse af termiske og kalorimetriske tilstandsstørrelser for rene fluider og blandinger, beregning af kemisk ligevægt samt samspillet mellem kemisk termodynamik og forbrændingsprocesser. Energiproducerende og –omformende systemer (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for funktionskrav og bestemmelse af systemernes belastningsprofiler, vedvarende energisystemer i byggeriet, kredsløbsprocesser og komponenter i varmepumpe- og kølesystemer, samspillet mellem forskellige energireservoirtyper, varmepumpesystemer og typiske varme/køleanlæg i bygninger, funktionskrav, myndighedskrav og gældende danske normer vedrørende brugsvandsinstallationer og afløb. Valgfagspakke: Elektroteknik og reguleringsteknik 5. semester - kurser: Tilstandsregulering og diskret regulering (5 ECTS-point). Kurset sikrer de studerende kompetencer inden for tilstandsmodellering og formulering af tekniske systemer på tilstandsform med henblik på analyse og styring af systemerne, diskretisering (sampling) og rekonstruktion af tidskontinuerte signaler samt metoder til analyse af diskret-tidssignaler og -systemer (Z-transformation) og diskrettids-regulatorer. Elektriske maskiner (5 ECTS-point). Dette kursus giver de studerende forståelse for elektromagnetiske fænomener, driftsmåden samt opbygningen af transformere og elektriske maskiner samt modellering af disse. Signalbehandling (5 ECTS-point). Kursets formål er at understøtte den studerende i at forstå centrale begreber, teorier og metoder til analyse og filtrering af analoge og digitale signaler samt anvende teorier og metoder til analyse og filtrering af analoge og digitale signaler. 6. semester - kurser: Matrixberegning og konveks optimering (5 ECTS-point). Kurset sigter mod at give de studerende forståelse for, hvordan fysiske systemer kan modelleres med matricer og vektorer, og at disse kan optimeres ved anvendelse af numeriske metoder og ved konveks optimering. Effektelektronik (5 ECTS-point). Kursets formål er at give de studerende forståelse for effektiv energiomsætning vha. effektelektroniske systemer og apparater, effektelektroniske komponenters funktion og virkemåde samt modellering af effektelektroniske systemer, apparater og komponenter. Design og regulering af hydrauliske systemer (5 ECTS-point). Kurset giver forståelse for forskellige hydrauliske komponenter og deres virkemåde, hydrauliske diagrammer, hydraulisk systemdesign, dynamisk og statisk modellering af hydrauliske komponenter og hydrauliske systemer, klassiske regulatorer for hydrauliske systemer. Valgfagspakke: Maskinteknik 5. semester - kurser: Numeriske metoder (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for løsning af partielle differentialligninger med analytiske metoder, forskellige numeriske metoder samt finite difference, finite volume og finite element-metoden. Metallurgi (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende kompetencer inden for metallers opbygning, gitterstrukturer og dislokationer, fasediagrammer, fremstilling af stål, svejsbare konstruktionsstål og deres svejsbarhed, metalliske materialesystemer, herunder ståltyper, aluminiumtyper og støbelegeringer samt korrosion. Fremstillingsteknologi (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende viden om metallers plastiske egenskaber, plastiske formgivningsprocesser, anvendte procesmaskiner, plastmaterialers egenskaber, processer til forarbejdning af plast samt samspillet mellem materiale, proces og geometri, herunder hvilke væsentlige fejl, der kan introduceres i produktet, som følge af ubalance mellem de tre forhold. 6. semester - kurser: Elasticitets- og elementmetodeteori (5 ECTS-point). Efter kurset har de studerende forståelse for centrale begreber, teorier og metoder vedrørende elasticitetsteori og skal kunne forstå centrale begreber, teorier og metoder vedrørende elementmetoder. Faststofmekanik og anvendt FEM (5 ECTS-point). I kurset gennemgås simple modeller for bøjning og vridning, som er vigtige ift. at opnå en viden om, hvordan konstruktionsselementer, der bærer laster af den slags, fungerer. Yderligere introduceres to ikke-trivielle udvidelser for stang og bjælkesystemer; geometrisk overbestemte konstruktioner og buling, som anvendes til konstruktioner, hvor bjælker og stænger indgår. Endelig udvides spændings- og tøjningsbegreberne fra enakset til to- og treaksede tilstande. Maskinteknisk dimensionering (5 ECTS-point). Kurset giver viden om dimensionering af konstruktionsdele mod fågangsbelastninger og mod mangegangsbelastninger, nødvendige materialedata som grundlag for dimensionering, fastsættelse af rimelige sikkerhedsfaktorer, spændingskoncentrationer, klassiske maskinelementer samt anvendelse af normer. Valgfagspakke: Kemi 5. semester - kurser: Fysisk kemi (5 ECTS-point). Fysisk kemikurset giver den studerende en række værktøjer til at udføre bl.a. termodynamiske beregninger på kemisk-biologiske systemer. Organisk kemi (5 ECTS-point). Organisk kemi introducerer kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi. Den studerende introduceres til syntese og biologisk virkning af en række medikamenter. Endelig vil databasesøgning af organiske forbindelser og synteseforskrifter blive introduceret. Kemiske enhedsoperationer (5 ECTS-point). Formålet med kurset er at introducere de studerende til relevante kemiske enhedsoperationer med fokus på separationsprocesser og varmeoverførsel. De grundlæggende teorier og matematiske modeller til beskrivelse og dimensionering af procesudstyr vil blive gennemgået. 6. semester - kurser: Kolloid kemi (5 ECTS-point). Formålet med kurset er at introducere studerende til kolloid kemi, herunder karakterisering af kolloide partikler og gennemgang af de kræfter, der virker mellem kollide partikler. Modulet i kolloid-kemi indeholder essentielle temaer som væsketilstanden og intermolekylære kræfter, rheologi, fasediagrammer, overfladeaktivitet, emulsioner, dispersioner, miceller og adsorption. Integreret proces modellering (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende forståelse for brug af software til simulering af kemiske- og biologiske processer, modelfit, cost-analyse af kemiske- og biologiske processer, procesoptimering og simulering samt heterogen katalyse. Instrumentering og regulering af processer (5 ECTS-point). Modulet vil gennem miniprojekter introducere de studerende for procesdesign, herunder instrumentering og økonomi samt procesregulering inden for den kemiske industri. Valgfagspakke: Design og teknologi 5. semester - kurser: Integreret produktudvikling I: Konceptudvikling (5 ECTS-point). Kurset udvikler de studerendes evne til systematisk at håndtere relativt enkle konceptudviklingsprocesser for produkter ved hjælp af grundlæggende procesforståelse, værktøjer og metoder inden for struktureret idégenerering, kravspecificering og udvikling. Etik og teknologiske interventionsprocesser (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for forskeres, tekniske eksperters, professioners og virksomheders etiske værdier og vurderinger samt samfundsansvar og proces-etiske tilgange, herunder værdidrevet design og aktions-/interventionsforskning. Domænekursus om institutioner, regulering og anvendelsespraksis (5 ECTS-point). Kurset giver bl.a. de studerende færdigheder i at analysere rammer for anvendelse af teknologi inden for specifikke domæner. 6. semester - kurser: Integreret produktudvikling II: Brugerorienteret design (5 ECTS-point). Modulet giver de studerende metoder og færdigheder til at studere brugere og interagere med disse gennem en designproces med fokus på at håndtere aktiv inddragelse af brugere i en komprimeret udviklingsproces. Domæneviden om teknologisk forandring (5 ECTS-point). Modulet giver bl.a. de studerende færdigheder i at forklare sammenhænge mellem empiriske observationer og teoretiske begreber og modeller inden for det teknologiske område. Facilitering af teknologisk innovation (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende kompetencer i at planlægge og pilotteste en faciliteringsstrategi for teknologisk innovation, samt redegøre for, hvordan de forskellige former for involvering af kerneaktører sætter rammer for teknologisk design. Valgfagspakke: Miljøteknologi 5. semester - kurser: Mikrobiologi (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for opbygning af den prokaryote celle, den eukaryote celle og organ- eller, bakterie-, plante-, dyre- og svampeceller, mikrobiel genetik, fylogeni og evolution, klassificering af mikroorganismer, herunder patogenicitet, mikroorganismers ernæring og stofskifte, vækst af mikroorganismer samt mikrobiel økologi. Grundlæggende organisk og fysisk kemi (5 ECTS-point). Inden for fysisk kemi giver kurset de studerende en række værktøjer til at udføre termodynamiske beregninger på biologiske systemer samt grundlag for at kunne anvende makroskopiske termodynamiske begreber på fysisk-kemiske problemer inden for biologien. Den organiske kemi introducerer kulstofforbindelsers bindingsforhold og stereokemi herunder kemien for forskellige funktionelle grupper, IUPAC-nomenklatur og fysiske egenskaber. Afløbsteknik og hydraulik (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer og viden inden for grundlæggende fysisk forståelse af strømninger i vand og luft. Dette indebærer elementer som hydrostatik, impuls- og energibevarelse og energitab i både tryksatte systemer samt strømninger med frit vandspejl og anvendelsen af dette til planlægning og dimensionering af komplette afløbssystemer. Dette giver kompetencer til fastlæggelse af dimensionsgivende spildevand og regnvandsstrømme nu og i fremtiden under hensyntagen til klimaforandringer. 6. semester - kurser: Grundlæggende spildevandsrensning (5 ECTS-point). Kurset giver kompetencer inden for grundlæggende og videregående spildevandsrensning, teorier bag fysiske, kemiske og biologiske renseprocesser, renseteknologier for fjernelse af kulstof, kvælstof og fosfor fra kommunalt spildevand. Afstrømning af regn og spildevand (5 ECTS-point). Kurset giver de studerende forståelse for, hvordan et afløbssystem belastes hydraulisk og stofmæssigt, hvordan vand- og stoftransporten foregår på byoverflader og i afløbssystemer under tørvejr og under regn, herunder viden om fysiske, kemiske og biologiske processer i afløbssystemer. Kort og planer for det åbne land (5 ECTS-point). Kurset giver et grundlæggende kendskab til lovgivningen og det system, som den fysiske planlægning betjener sig af i Danmark, navnlig med tanke på det åbne land, herunder udnyttelse af naturressourcer og naturbeskyttelse, VVM-processen, kortdata og dataleverance, anvendelse af digitale kort samt databehandling i GIS. Valgfagspakke: Information og signalbehandling 5. semester - kurser: Signalbehandling (5 ECTS-point). Kursets formål er at understøtte den studerende i at forstå centrale begreber, teorier og metoder til analyse og filtrering af analoge og digitale signaler samt anvende teorier og metoder til analyse og filtrering af analoge og digitale signaler. Billedbehandling (5 ECTS-point). Kursets formål er, at de studerende efter kurset forstår konceptet digitale billeder og har overblik over teorier og metoder inden for billedbehandling samt over disses anvendelsesområder. Menneskelige sanser og perception (5 ECTS-point). De studerende der gennemfører kurset, vil være i stand til at designe systemer, der udnytter evnerne og begrænsningerne i det menneskelige sansesystem, herunder grundlæggende fysiologi vedrørende de menneskelige sanser og forståelse for hvordan objekter og scener opfattes. 6. semester - kurser: Matrixberegning og konveks optimering (5 ECTS-point). Kurset sigter mod at give de studerende forståelse for, hvordan fysiske systemer kan modelleres med matricer og vektorer og at disse kan optimeres ved anvendelse af numeriske metoder og ved konveks optimering. Introduktion til sandsynlighedsregning og statistik (5 ECTS-point). Gennem kurset opnår de studerende ingeniørmæssig viden om de fundamentale koncepter og resultater fra sandsynlighedsregning, statistik og stokastiske processer. De vil være i stand til at anvende det tillærte stof til at modellere simple ingeniørproblemer, der involverer tilfældigheder. Programmering af kunstig intelligens (5 ECTS-point). Målet med dette modul er at give den studerende en forståelse for grundlæggende intelligent programmering. Dette inkluderer rationelle agenter og deres omgivelser, vidensrepræsentation, formelt sprog og logik, ræsonering, grundlæggende grafteori, pathfinding algoritmer, tilstandsmaskiner, og beslutningstagen. De studerende vil udvikle praktiske færdigheder i intelligent programmering, som er brugbar til udvikling og ibrugtagning af intelligente systemer.

Takst 3. Der er tale om en ren teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse med betydelige behov for anvendelse af laboratorier, uanset valgfagspakke.

Der er et udtalt behov for flere ingeniører på det danske arbejdsmarked og behovsundersøgelsen viser, at der vil mangle ca. 5000 ingeniører i Danmark i både 2025 og 2030 (iberegnet det stigende optag generelt på ingeniøruddannelserne og oprettelsen af flere uddannelsespladser i 2020). Manglen på ingeniører i Danmark inden for general engineering forventes at stige på linje med den samlede ingeniørmangel og pba. resultater fra behovsundersøgelsen, er det realistisk at regne med, at ca. 10% af manglen på ingeniører vil omfatte ingeniører med kompetencer inden for general engineering (en mangel på 500 ingeniører). Manglen gælder i hele landet, også i Nordjylland, hvilket understøttes af den lave ledighed på 2,3% for ingeniører i Nordjylland. Behovet understreges yderligere af, at hhv. 72% og 73% af virksomhederne i behovsundersøgelsen vurderer, at de har behov for ingeniører med en T-profil inden for general engineering i dag og i 2023 (dokumentationsrapporten, s. 13-16). Behovet for ingeniører med disse særlige kompetencer kan ikke opfyldes af eksisterende ingeniøruddannelser, der dels ikke kan dække den samlede efterspørgsel, dels ikke indeholder den markante T-profil og tværfaglige tilgang til løsning af FN’s verdensmål, der efterspørges af aftagerne og som kendetegner bacheloruddannelsen i general engineering. Bachelorer i general engineering vil også kunne bidrage til at imødekomme den generelle mangel på ca. 5000 ingeniører fra 2025. AAU forventer at uddanne ca. 35 bachelordimittender om året fra 2024 inden for general engineering, som kan fortsætte på en kandidatuddannelse eller direkte i beskæftigelse. Behovet for ingeniører er dog så markant, at selv med 35 dimittender årligt vil der være et udækket behov for dimittender inden for general engineering i fremtiden.

Mangel på ingeniører inden for general engineering: Det primære formål for bacheloruddannelsen i general engineering er at imødekomme det nuværende og fremtidige behov for ingeniører med en bred faglig baggrund og gode samarbejdskompetencer til at løse komplekse sammensatte problemstillinger, som fx forventes inden for fremtidens smarte byer og lokalsamfund, problemstillinger omkring miljøtekniske udfordringer, komplekse infrastrukturer, design og brugerperspektiver. Bacheloruddannelsen vil bidrage til løsning af disse problemstillinger, da dimittenderne herfra vil have viden om eksempelvis produktion og forbrug, konstruktion og opbygning af systemer, styring, miljøforhold, digitalisering, design og brugerinteraktion og indsigt i samarbejde på tværs af faggrænser. Ansøgning om udbud af uddannelsen er i tråd med AAU’s strategi ”Viden for Verden”, jf. dokumentationsrapporten s.1. Epinions fremskrivninger i behovsundersøgelsen viser, at der vil mangle ca. 5000 ingeniører i 2025 og 2030 i Danmark. Behovsundersøgelsen viser, at der for ingeniører med stærke naturvidenskabelige kompetencer eksisterer et betydeligt erstatningsbehov (et behov der opstår som følge af afgang fra arbejdsmarkedet grundet pensionering m.v.). Dette vil derfor være en integreret del af den aktuelle og fremtidige ingeniørmangel, hvormed det store erstatningsbehov har betydning for manglen på ingeniører med en baggrund i general engineering. Manglen på ingeniører i Danmark med kompetencer inden for general engineering forventes at stige på linje med den generelle ingeniørmangel, hvilket vil sige, at et estimat er, at ca. 10% af den forventede mangel på 5000 ingeniører i 2025 og 2030 vil omfatte ingeniører med kompetencer inden for general engineering (en mangel på 500 ingeniører). Vurderingen af manglen er baseret på grundige analyser og fremskrivninger foretaget af Epinion samt på virksomhedernes besvarelser i behovsundersøgelsen. Virksomhederne er blevet spurgt til hvor mange ingeniører og hvor mange ingeniører med en T-profil, de har ansat i dag og hvor mange de har behov for at have ansat om 3 år. Aftagernes besvarelser viser, at den forventede stigning i efterspørgslen på hhv. ingeniører og ingeniører med en T-profil er på ca. 15% for begge grupper (specifikt angående ingeniører med en T-profil fra 1248 i dag til 1443 om 3 år). Således konkluderes det, at virksomhedernes behov for og mangel på ingeniører med stærke tværgående kompetencer (T-profil) også forventes at udvikle sig i samme takt som behovet for- og manglen på ingeniører generelt (dokumentationsrapporten, s.13-14). Ingeniører med en baggrund inden for general engineering (både færdiguddannede bachelorer og kandidater) vil kunne dække mange af de klassiske ingeniørerhvervsfunktioner, som eksisterende uddannelser også dækker. Dermed vil de bidrage til ingeniørmanglen på disse områder og således øge den samlede bestand af ingeniører både regionalt og nationalt. De første dimittender fra bacheloruddannelsen i general engineering på AAU ventes i 2024 og forventes, som nævnt, at være på ca. 35 dimittender. De fleste af disse vil gå videre på en kandidatuddannelse, mens nogle vil søge beskæftigelse efter endt bacheloruddannelse. 45% af virksomhederne i behovsundersøgelsen vurderer, at det i høj eller nogen grad vil være relevant for dem at ansætte dimittender allerede efter endt bacheloruddannelse. Set i lyset af, at det vil være naturligt at supplere bacheloruddannelsen med en kandidatuddannelse og erhverve yderligt specialiserede kompetencer, er dette en høj procentandel, og det understreger hvor stort behovet er for dimittender med kompetencer inden for general engineering. Opdelt på region viser undersøgelsen fra Epinion, at 56% af virksomhederne i Nordjylland vil ansætte dimittender fra general engineering allerede efter endt bacheloruddannelse, og at hele 73% af virksomhederne i Nordjylland ønsker at ansætte disse dimittender, hvis de har suppleret deres bacheloruddannelse med en kandidatuddannelse. Undersøgelsen viser også, at nordjyske virksomheder, i endnu højere grad end virksomheder fra andre regioner, er interesserede i at ansætte dimittender fra uddannelsen. I Nordjylland er det primært små og mellemstore virksomheder, der er repræsenteret i undersøgelsen. På landsplan er det primært de store virksomheder med over 100 ansatte, der vil ansætte dimittender fra general engineering; hele 79% af disse finder det relevant at ansætte bachelorer fra general engineering. Opdelt på branche viser behovsundersøgelsen, at fremstillingsvirksomheder og forsyningsvirksomheder er interesserede i både bachelorer og kandidater, mens virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen i endnu højere grad er interesserede i at ansætte bachelorerne uden efterfølgende kandidatuddannelse (dokumentationsrapporten, s.16-17). 35% af virksomhederne (42 virksomheder) svarer også i undersøgelsen, at de i dag oplever, at det er svært eller meget svært at rekruttere ingeniører med en T-profil. 40 virksomheder angiver, at de aktuelt har ledige stillinger, der kan varetages af en ingeniør med en T-profil (dokumentationsrapporten, s. 14). Der er således også aktuelt et udækket behov for flere ingeniører med kompetencer inden for general engineering. I den kvalitative del af undersøgelsen forklarer aftagerne primært deres interesse for denne type ingeniører med, at ingeniører med en bred faglig baggrund, som kan udtænke løsninger på tværs af fagområder og samarbejde mellem fagområder, er meget attraktive: ”Vi har brug for specialister, som forstår det fulde billede og kan sætte tingene i kontekst” (repræsentant fra virksomhed, dokumentationsrapporten, s. 17). Og som en anden virksomhedsrepræsentant udtaler: ”Jeg er jo selv fortaler for, at vi har brug for nogle, der har en helhedsforståelse, også når vi snakker fagene. Det er tit imellem to stole den unikke løsning findes. Og der går det nogle gange galt hvis specialisterne bare sidder og nørder sig ned i deres områder. Vi har brug for nogle, der har noget helhedsforståelse” (repræsentant fra virksomhed, dokumentationsrapporten, s. 6). Desuden nævner flere aftagere, at uddannelsen har et potentiale for at tiltrække flere kvindelige studerende til ingeniørfaget, hvilket de ser som et særdeles positivt aspekt ved uddannelsen, da de efterspørger flere kvindelige ingeniører, som også vil kunne bidrage til at øge udbuddet af de kompetencer, der efterspørges inden for ingeniørvidenskab. Lav ledighed: Beskæftigelsesstatistikken for nyuddannede ingeniører viser også, at de er eftertragtede på arbejdsmarkedet. IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) har udarbejdet en opgørelse over ledighed for februar 2020, som illustrerer, at ledigheden blandt deres medlemmers bachelorer er 2% og for civilingeniørerne er den 2,5% på landsplan (andelen er antal bruttoledige ud af antal betalende medlemmer i IDA (civilingeniører)). I Nordjylland er ledigheden for civilingeniører 2,3%, hvilket understøtter, at der også er et regionalt behov for ingeniører (dokumentationsrapporten, s. 14). Kigger man på ledighedsdata for de kandidatuddannelser på AAU, som bacheloruddannelsen i general engineering vil give retskrav eller adgang til (afhængigt af valgfagspakke), giver de også et billede af, at dimittenderne herfra generelt kommer hurtigt i beskæftigelse. Den gennemsnitlige ledighedsgrad for 4.-7. kvartal på tværs af flere af de kandidatuddannelser på AAU, som bacheloruddannelsen i general engineering vil give retskrav- eller adgang til, er således 7,3%. Ledighedsgraden er vægtet efter antal dimittender i 2017 (senest opgjorte årgang) (se nærmere i dokumentationsrapporten, s. 15). AAU konkluderer således samlet set, at der ikke bare er et aktuelt udækket behov for dimittender med kompetencer inden for uddannelsens fagområde, men at der også fremadrettet er et stort udækket behov for bachelorer inden for general engineering. Behovet for langt flere ingeniører inden for uddannelsens fagområde gælder såvel nationalt som regionalt for Nordjylland, hvor uddannelsens dimittender vil blive uddannet.

Bacheloruddannelsen i general engineering vil blive adgangsbegrænset til et optag på 40 studerende pr. år, og de første dimittender fra uddannelsen (ca. 35) ventes i 2024. Uddannelsens dimittender vil dog kun kunne dække en mindre andel af den nævnte mangel på 500 ingeniører på landsplan i hhv. 2025 og 2030 med kompetencer inden for general engineering. Der er både et nationalt og regionalt behov for dimittender. Særligt angående det regionale behov i Nordjylland viser behovsundersøgelsen fra Epinion, at 73% af de nordjyske virksomheder vil ansætte kandidater med en baggrund som bachelor i general engineering, mens 56% vil ansætte dimittender direkte fra bacheloruddannelsen (dokumentationsrapporten, s. 17). Der er således gode afsætningsmuligheder for dimittenderne fra bacheloruddannelsen i general engineering, både nationalt og regionalt.

De involverede institutters aftagerpaneler blev i første omgang inddraget i efteråret 2019 for at afsøge relevansen af uddannelsen. En række medlemmer af aftagerpanelerne (se liste over medlemmerne s. 4 i dokumentationsrapporten), særligt virksomheder inden for byggeri og anlæg, maskinteknik og energiområdet, indsendte interessetilkendegivelser for at understrege deres støtte til udviklingen af uddannelsen og give input til tilrettelæggelsen af denne (dokumentationsrapporten, Bilag 3). Dernæst foretog Epinion i maj/juni 2020 en behovsundersøgelse for AAU, der inkluderede en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse blandt 174 virksomheder i udvalgte brancher (fremstillingsvirksomheder, el, gas og varmeforsyning, vandforsyning m.v., bygge og anlægsvirksomhed, information og kommunikation, samt liberale, videnskabelige og tekniske tjenesteydelser). Undersøgelsen indeholder også dybdegående kvalitative interviews med 12 virksomheder, der dækker de 7 specialiseringsområder for bacheloruddannelsen. Endeligt har AAU foretaget en spørgeskemaundersøgelse blandt gymnasielever på 4 nordjyske gymnasier for at undersøge gymnasieelevers interesse for uddannelsen (dokumentationsrapporten, Bilag 2).

Dialogen med erhvervslivet (fx aftagerpaneler) har været central i udviklingen af uddannelsens kompetenceprofil og har fx ledt til et væsentligt fokus på projektledelse. Epinion har undersøgt aftageres vurdering af kompetenceprofilen. Resultaterne viser, at virksomhederne er positive, og at hhv. 72% og 73% af aftagerne vurderer, at de har behov for ingeniører med en T-profil inden for general engineering i dag og i 2023. Undersøgelsen viser desuden, at der er et godt match mellem de tekniske kompetencer, som erhvervslivet efterspørger, og dem der erhverves via uddannelsen, herunder særligt kompetencer inden for ingeniørvidenskabelige metoder samt løsning af tværfaglige problemstillinger. Det samme gør sig gældende angående organisatoriske kompetencer, hvor der er 84% af de adspurgte virksomheder, der lægger vægt på kompetencer inden for projektledelse og 82% på den problemløsende tilgang, som er hovedelementerne i det tværfaglige projektsamarbejde på uddannelsen. Endeligt er der også god tilslutning til alle valgfagspakkerne (dokumentationsrapporten, s.4-7,10-12).

I dag findes kun én uddannelse i general engineering (DTU), tilrettelagt med en bred faglig baggrund med matematiske, kemiske og fysiske fag og med 4 mulige specialiseringer efter 2. semester. På AAU opbygges den brede faglige baggrund på de første 4 semestre og specialisering sker først herefter. Samtidig er det tværfaglige arbejde særligt for uddannelsen på AAU, centralt er således samarbejdet mellem studerende med forskellige faglige profiler igennem hele uddannelsesforløbet. Et særkende ved AAU, og en central del af bacheloruddannelsen i general engineering på AAU, er desuden det problembaserede projektarbejde, hvor samarbejde med erhvervslivet og løsning af nutidige problemstillinger er et omdrejningspunkt. Særligt for uddannelsen på AAU er også, at FN’s verdensmål er en overordnet ramme for projektarbejdet. Samlet set er det særligt for uddannelsen på AAU, at den giver de studerende en bredere tværfaglig baggrund inden for de klassiske ingeniørområder, markante samarbejdskompetencer på tværs af faglige profiler, specifikke tekniske kompetencer via 7 mulige specialiseringer og dermed et stærkt grundlag for løsning af komplekse problemstillinger, fx inden for FN’s verdensmål.

Ud over DTU’s bacheloruddannelse i general engineering findes der en række bacheloruddannelser, der kun indeholder dele af den faglige profil for general engineering og dermed er mere fagligt specialiserede: Maskin-området • Bachelor i produktion og konstruktion, DTU • Bachelor i mekanik, AU • Bachelor i mekanik og produktion samt bachelor i energi, AAU Elektronik-området • Bachelor i elektronik, AU • Bachelor i electronics, SDU • Diplomingeniør i elektro og bachelor i elektroteknologi, DTU • Bachelor i elektronik og it, samt bachelor i energi, AAU • Bachelor i energi, AAU Kemi - området • Bachelor i kemiteknologi, AU • Bachelor i kemi og teknologi, DTU • Bachelor i kemi, SDU • Bachelor i kemiteknologi, AAU Mekatronik – området • Bachelor i mechatronics, SDU • Bachelor i energi, AAU Energi-området • Bachelor i bæredygtigt energidesign, DTU • Bachelor i energi, AAU Design-området • Bachelor i design og innovation, DTU • Bachelor i designkultur, SDU • Bachelor i interaktionsdesign, AAU • Bachelor i teknoantropologi, AAU Miljø-området • Bachelor i vand, bioressourcer og miljømanagement, DTU • Bachelor i miljøvidenskab, AAU Ift. disse eksisterende specialiserede bacheloruddannelser inden for ingeniørvidenskab (listet ovenfor) adskiller bacheloruddannelsen i general engineering på AAU sig også ved at have en T-profil med den brede fælles grundopbygning på 4 semestre, hvor stort set alle klassiske ingeniørfagligheder bliver introduceret, hvorefter de studerende specialiserer sig inden for ét af 7 områder på 5. og 6. semester. Mens den ansøgte uddannelse således indeholder dele af de ingeniørfagligheder, disse uddannelser hver især er centreret omkring, adskiller den sig fundamentalt fra disse uddannelser ved såvel hele sin tilgang til ingeniørfaget bredt set, som i tilgangen til de enkelte specialiserede ingeniørfagligheder, der indgår i uddannelsen. De 7 valgfagspakker giver således de studerende en unik mulighed for at specialisere sig inden for en lang række ingeniørfaglige discipliner. Koblet med den brede tværfaglige profil, er dette en af de særlige styrker ved bacheloruddannelsen i general engineering, som appellerer til både potentielle aftagere og studerende (dokumentationsrapporten, s. 5-9). AAU uddanner via den problembaserede læringsform bachelorer med særligt stærke kompetencer inden for fx projektledelse, problemløsende tilgange og samarbejde i teams. Særligt for bacheloruddannelsen i general engineering er det, at flere forskellige fagligheder samarbejder om at finde optimale løsninger på de problemstillinger, de arbejder med i løbet af uddannelsen. Således vil dimittender fra general engineering, i højere grad end dimittender fra andre ingeniørvidenskabelige uddannelser, have en bredere tværfaglig baggrund. Ligeledes vil de i højere grad have forståelse for at arbejde sammen på større projekter på områder, hvor ingeniører med mange forskellige specialiseringer og inden for forskellige fagområder er nødt til at arbejde sammen om at udvikle fremtidens komplekse tekniske systemer og apparater. Disse kompetencer anvendes i og vil også fremadrettet være efterspurgte af industrien (dokumentationsrapporten, s. 4). Det tværfaglige projektarbejde på bacheloruddannelsen i general engineering afspejler således den virkelighed, som dimittenderne kommer ud i, hvor der ofte samarbejdes på tværs af faggrupper.

Rekrutteringsgrundlaget til eksisterende uddannelser påvirkes ikke i nævneværdig grad. Uddannelsen forventes således at tiltrække studerende, der ønsker en anderledes bredt fundereret ingeniørfaglighed og har ambitioner om, at arbejde tværfagligt med FN’s verdensmål; heriblandt kvinder, som pt. er svagt repræsenteret på ingeniøruddannelserne. AAU’s undersøgelse blandt gymnasieelever viser også, at de bl.a. finder general engineering attraktiv pga. dens brede tilgang til ingeniørfaget. Optaget på general engineering på DTU (140) viser også, at der er interesse for brede ingeniøruddannelser. Grundlaget for et optag på 40 på AAU vurderes dermed at være til stede. Udbud af general engineering på AAU vil dog ikke påvirke optaget på DTU pga. den regionale forskel i rekrutteringsgrundlag.

I afsnittet ”Rekrutteringsgrundlag” er der redegjort for, hvem uddannelsen henvender sig til og er (videre)uddannelsesmulighed for. Bacheloruddannelsen i general engineering kan med dens brede baggrund lede op til mange forskellige ingeniørkandidatuddannelser og bredt bidrage til ingeniørmanglen i Danmark. På AAU vil uddannelsen kunne give adgang til 23 forskellige kandidatuddannelser afhængigt af valgfagspakke (se afsnittet under adgangskrav), men uddannelsen forventes også at kunne give adgang til forskellige kandidatuddannelser på DTU (elektroteknologi, anvendt kemi, bæredygtig energi, design og innovation, kemisk og biokemisk teknologi, konstruktion og mekanik, materiale og procesteknologi, miljøteknologi samt vindenergi), SDU (electronics, energiteknologi, kemi, konstruktionsteknik, mechatronics, robotteknologi), AU (digital design, kemi og bioteknologi, mekanik, teknologibaseret forretningsudvikling) samt RUC (kemi, spatial designs and society).

Uddannelsen vil være adgangsbegrænset til 40 studerende pr. år. Ved stor søgning kan ansøgerantallet forøges gradvist efter 3 år, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt ift. arbejdsmarkedets behov.