Akademisk overbygningsuddannelse - Miljøkemisk Projektledelse - Syddansk Universitet

Uddannelsen har et maksimalt optag på 30 studerende (1 hold).
Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til den akademiske overbygning i miljøkemisk projektledelse:

• Biokemi


• Biokemi og molekylær biologi


• Biologi


• Biologi - Bioteknologi


• Biomedicin


• Farmaci


• Geologi-geoscience


• Geoscience


• Kemi


• Medicinalkemi


• Molekylær biomedicin


• Molekylær medicin


• Molekylærbiologi


• Nanoscience


• BSc in Engineering in Chemical Engineering and Biotechnology


• Civilingeniør i Bioteknologi


• Civilingeniør i Kemi og bioteknologi


• Civilingeniør i Kemi og teknologi


• Civilingeniør i Kemiteknologi


• Civilingeniør i Miljøvidenskab


• Civilingeniør i Vand, bioressourcer og miljømanagement


• Naturressourcer

Ansøgere med en tilsvarende akademisk bacheloruddannelse kan komme i betragtning, hvis de som minimum har 

• 10 ECTS grundlæggende kemi og


• 10 ECTS med elementer af miljøkemi, analytisk kemi og/eller processer i naturen.

Udvælgelseskriterier
Der er et begrænset antal pladser på uddannelsen. Er der flere kvalificerede ansøgere, end der er pladser, udvælges ansøgere med udgangspunkt i karaktergennemsnittet for den adgangsgivende bacheloruddannelse. Er uddannelsen ikke afsluttet ved ansøgningstidspunktet, udregnes et gennemsnit af de fag, der er bestået på ansøgningstidspunktet.

Miljøudfordringer er komplekse. De kræver en ny type tværfaglige medarbejdere, som kan bygge bro mellem de mange fagligheder, der udvikler og implementerer løsninger. SDU vil uddanne sådanne tværfaglige miljøkemiske projektledere til hele miljøsektoren. Naturvidenskabelige og tekniske bachelorer vil få forståelse for miljøkemiske processer samt miljølovgivning, forvaltning og innovation.

Ders styrke vil være i rollen som leder og koordinator af tværfaglige projekter, da de får en grundlæggende natur- og tekniskvidenskabelig forståelse samt projektmetodisk kendskab.
Dimittenderne vil kunne bidrage til at løse opgaver i virksomheder, der står overfor miljøudfordringer - grøn omstilling generelt og bæredygtige vandressourcer i særdeleshed. Dimittenderne forventes at kunne få ansættelse som konsulenter, og projektledere i de tværfaglige miljøer, der skal sikre fremtidens bæredygtige miljøløsninger, dvs. offentlige institutioner som f.eks. kommuner og forsyningsselskaber, rådgivende firmaer samt virksomheder i fx medicinal-, miljøteknologi-, kemi- og fødevareindustrien, hvor de vil kunne få ansættelse i større firmaers miljøafdelinger.

Målet for den akademiske overbygningsuddannelse (AO) i Miljøkemisk Projektledelse er at uddanne projektledere til hele miljøsektoren, der kan lede projekter, kommunikere på tværs af fagligheder og skabe fremtidens innovative miljøløsninger. De studerende vil i løbet af uddannelsen lave projekter i samarbejde med organisationer og virksomheder, og vil derfor opnå en vis praktisk erfaring indenfor området.

AO i Miljøkemisk Projektledelse indeholder tre søjler, der tilsammen udgør en tværfaglig profil idet elementerne fra de forskellige søjler kobles i projektarbejder og afgangsprojekt. Tilsammen giver søjlerne den studerende et helhedsorienteret blik på miljøprojekter herunder evnen til at fungere som bindeled mellem de forskellige faggrupper, der sammen skal løse miljøudfordringerne:

• Søjle 1: Miljøkemi med fokus på kemiske processer i vand og vandmiljø, herunder kemisk risikovurdering, analytisk kemi og livscyklusanalyse.


• Søjle 2: Projektledelse og innovation, der giver de ledelsesmæssige kompetencer og redskaber til udvikling og implementering af fremtidens løsninger.


• Søjle 3: Miljøret og forvaltningslovgivning, som er de juridiske rammer dimit-tenderne skal arbejde under og skabe løsninger indenfor.

MILJØKEMI
I den første søjle vil de studerende opnå bredt interdisciplinært kendskab til de dele af kemi og kemiteknik, der retter sig mod risikovurdering og analyse af kemiske stoffer i vandmiljøet. Dimittender med en AO i Miljøkemisk Projektledelse vil kunne:

[VIDEN]

• forstå de processer, der foregår i vandmiljøet med relation til især forurening og risikoen ved kemiske stoffer 


• forstå koncepterne, metoderne og værktøjerne knyttet til livscyklusanalyse (LCA) og cirkulær økonomi

[FÆRDIGHEDER]

• anvende og fortolke relevante kemiske analyser


• bruge software og databaser, der anvendes af industrien, myndigheder og andre organisationer

PROJEKTLEDELSE OG INNOVATION
I den anden søjle vil de studerende blive uddannede projektledere med kompetencer indenfor innovation og entreprenørskab. Dimittender med en AO i Miljøkemisk Projektledelse vil kunne:

[VIDEN]

• overskue innovationsprocesserne fra idé til implementering herunder udviklingstrin og barrierer


• kende til beskyttelse af viden (patentlovgivning)

[FÆRDIGHEDER]

• udarbejde et projektmandat med tilhørende analyser og planer og udføre disse


• analysere og evaluere projekter og projektprocesser


• anvende viden og kompetencer indenfor innovation og teknologiudvikling

MILJØRET OG FORVALTNING
I den tredje søjle opnås indsigt i den relevante juridiske baggrund for miljøområdet. Dimittenderne med en AO i Miljøkemisk Projektledelse vil kunne:

[VIDEN]

• forstå EU-rettens betydning


• kende de primære danske regelsæt indenfor området

[FÆRDIGHEDER]

• anvende viden om miljøprincipper og -virkemidler


• anvende viden om sagsbehandlingskrav, tilsyn, prøvelse samt konsekvens


• anvende viden om regulering af drikkevandsforsyning, vandafledning, taksering, grundvandsbeskyttelse, vandkvalitetsnormer og udledning

Temaet vand er særligt vigtigt for Danmark. Samtidig er det en god case til at træne færdigheder og kompetencer i den måde, man arbejder med komplekse miljøudfordringer. SDU har stærke forskningsmiljøer på området og tæt kontakt til det lokale erhvervsliv. Såvel kompetencer som metoder vil kunne overføres til andre miljørelaterede problemstillinger.

Tværfaglige kompetencer
Der vil blive lagt særlig vægt på, at de studerende opnår tværfaglige kompetencer, så de som færdige dimittender vil have en særlig styrke i rollen som bindeled på tværs af faglige skel i projekter, der trækker på naturvidenskabelig viden, tekniske værktøjer samt de forvaltningsmæssige rammer på miljø- og vandområdet. Dette indøves i de obligatoriske projektarbejder og cases baseret på aktuelle problemstillinger. Dimittenderne med en AO i Miljøkemisk Projektledelse vil således også kunne:

[KOMPETENCER]

• styre tværfaglige projekter og opgaver


• formidle komplekse problemstillinger til alle faggrupper

Uddannelsens konstituerende faglige elementer:
Uddannelsen er opbygget som følger:

• 1. SEMESTER
  
  
  
  
  • 10 ECTS: Projektledelse
  
  
  • 10 ECTS: Miljøret
  
  
  • 10 ECTS: Risikovurdering
  
  
  
  

• 2. SEMESTER
  
  
  
  • 5 ECTS: Innovation og Entreprenørskab
  
  
  • 10 ECTS: Livscyklusanalyse
  
  
  • 15 ECTS: Akademisk Overbygningsprojekt
    
    
  
  
  
  

Projektledelse - 10 ECTS 
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i projektledelse i teori og praksis. Læringsmålene for kurset er, at den studerende skal kunne:

• forstå de grundlæggende projektværktøjer


• anvende projektledelsesdisciplinen og dens koncepter og antagelser til selvstændigt at planlægge og gennemføre projekter


• analysere projektprocesser


• evaluere andres projektbeskrivelser, analyser og planer


• formidle og initiere projekters faser

Valgfag
Den sidste halvdel af dette kursus er dedikeret til valgfrihed. Her er der således flere 5 ECTS valgfrie elementer, som den studerende vil kunne vælge mellem. Disse kombinerer forskellige temaer fra første semester, og de studerende skal arbejde med temaerne som tværfaglige gruppeprojekter.

Miljøret - 10 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i og viden om den relevante juridiske baggrund for miljøområdet. Læringsmålene for kurset er, at den studerende skal kunne:

• forstå EU-rettens betydning


• forstå og anvende de primære danske regelsæt


• anvende miljøprincipper og -virkemidler


• forstå sagsbehandlingskrav, tilsyn, prøvelse samt konsekvens


• forstå regulering af drikkevandsforsyning, vandafledning, taksering, grundvandsbeskyttelse, vandkvalitetsnormer og udledning

Risikovurdering af kemikalier - 10 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i risikovurdering og opnå kompetencer til at kunne anvende relevante risikoanalyser. Læringsmålene for kurset er, at den studerende skal kunne:

• forstå risikostyring og -vurdering


• beskrive de kemiske og fysiske processer i vandmiljøet i relation til risikovurdering


• redegøre for omsætning herunder nedbrydning og ophobning af miljøskadelige stoffer samt de kemiske egenskaber, der bestemmer disse


• bruge økotoksikologi herunder til vurdering i relation til grænseværdier


• forstå REACH (EU-dokumentation og kemikaliemærkning)


• anvende og fortolke kemiske analyser herunder databehandling (statistik)


• forstå og kunne anvende moderne analytiske metoder til kvantitativ bestemmelse af miljøskadelige stoffer


• forstå kemikaliers nytteværdi og skadelige effekter (værdikædeperspektiv)

Livscyklusanalyse – teori og metode - 10 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i teori og metoder indenfor livscyklusanalyse (LCA), så de derved kan vurdere bæredygtigheden af miljøtekniske løsninger. Læringsmålene for kurset er, at den studerende skal kunne:

• forstå koncepter, metoder og værktøjer indenfor LCA


• bruge de nyeste LCA metodologier


• forstå de basale elementer i cirkulær økonomi, og hvordan LCA kan bruges til at vurdere aspekter af cirkulær økonomi


• anvende LCA softwareværktøjer herunder relevante LCA-databaser


• anvende LCA-værktøjer og forstå, hvordan de bruges af industrien, myndig-heder og andre organisationer – lokalt og internationalt

Valgfag
Halvdelen af dette kursus er dedikeret til valgfrihed. Her er der således to 5 ECTS valgfrie elementer, som den studerende vil kunne vælge imellem med forskellige temaer indenfor LCA. De studerende skal arbejde med temaerne som tværfaglige grup-peprojekter.

Innovation, teknologiudvikling og entreprenørskab - 5 ECTS
Mål: Den studerende får teoretisk og praktisk kendskab til teknologiudvikling og im-plementering af innovationsprocesserne fra idé til implementering og herunder ud-viklingstrin, og barrierer. Læringsmålene for kurset er, at den studerende skal kunne:

• kende og forstå nye miljøteknologier under udvikling


• forstå og navigere efter hvordan man beskytter viden (patentlovgivning)


• planlægge udviklingsprojekter og finde frem til den rigtige finansieringsmodel af disse


• implementere ny teknologi i virksomheder/organisationer/samfundet

Afsluttende akademisk overbygningsprojekt - 15 ECTS
Som afslutning udfører de studerende et tværfagligt projekt, der vil være udbudt af relevante virksomheder og/eller organisationer. Dette skal indeholde elementer af alle tre søjler. Det afsluttende projekt laves i tværfaglige grupper eller individuelt. De studerende viser i projektet, at de kan anvende projektlederværktøjerne på en aktuel miljøudfordring.

Uddannelsens struktur og undervisningsformer:
Uddannelsen vil blive tilrettelagt med en stor grad af fleksibilitet, herunder elementer af online-undervisning. Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, laboratorie- og computerøvelser samt projektarbejde i grupper. I de obligatoriske kursuselementer vil indgå intensive internater/undervisningsdage og fjern-undervisning (e-læring). I alle større kurser (10 ECTS) indgår afsluttende projektar-bejder, hvor de studerende træner de praktiske færdigheder ved at vælge blandt en række emner og projektformer. I projekterne vil alle tre elementer af uddannelsen indgå. De obligatoriske kurser kan følges individuelt som enkeltfag og efteruddannelse.

Det foreslås at uddannelsen placeres på takst 3 på linje med det teknisk- og naturvidenskabelige hovedområde, herunder kandidatuddannelsen i kemi og civilingeniør-kandidaten i miljøteknologi på SDU. Ressourcetrækket vil være tilsvarende, da der vil være et tilsvarende omfang af praktisk laboratoriearbejde.

Undersøgelsens primære kilder er 12 kommuner, 11 forsyninger, 4 brancheorganisa-tioner, 1 styrelse, 1 departement og 8 private virksomheder. Se bilaget ”Arbejdsmarkedsundersøgelse”. Pointer:

• Uddannelsen er relevant og har potentiale til at dække medarbejderbehov, som lige nu er udækkede både regionalt og nationalt


• Uddannelsen må ikke blive for teoretisk


• Virksomhederne ser uddannelsens tværfaglighed som dens største styrke


• Virksomhederne er ikke afvisende overfor den nye uddannelsesform, men der er hos nogle virksomheder en bekymring for, hvorvidt et års uddannelse er nok til at tilegne sig tilstrækkelig viden på alle uddannelsens områder. Mange tilføjer dog, at længden på uddannelsen vil være uden betydning efter nogle års arbejdserfaring


• Der er et potentiale for efteruddannelse på området

Sekundære kilder
Miljø og klima står tydeligt på den danske politiske dagsorden. Folketinget har vedtaget en klimalov. Regeringen har nedsat et udvalg, der skal sikre, at grønne hensyn bliver tænkt på tværs af politiske områder. Anbefalinger fra regeringens klimapart-nerskaber viser også store ambitioner for grøn vækst. I Vandvision 2025 er ambitionen at fordoble den danske eksport af vandteknologi og dermed generere 4000 nye jobs i Danmark inden 2025. Udtalelser fra DI Vand og DANVA viser et område i vækst.

Unge fra Region Syddanmark uddanner sig typisk i regionen. En del får job i Danmarks største byer, men efter nogle år vender de ofte tilbage til job i regionen. De unge, der uddanner sig i hovedstadsområdet, tager i meget lille grad job udenfor området – heller ikke efter en årrække. Region Syddanmark får således ikke glæde af de kandidater, der uddannes fra fx KU og DTU.

Arbejdsmarkedsundersøgelsen viser en række positive tilkendegivelser fra relevante aftagere, om at de er interesserede i at ansætte dimittender fra denne AO i klimatilpasning. Se desuden citat fra Miljøstyrelsen i nedenstående afsnit.

Vi vurderer, at SDU vil kunne afsætte mindst 30 dimittender om året - halvdelen regionalt.

Det er sandsynligt, at der vil være relevante stillinger for denne AO i de 98 danske kommuner samt hos de ca. 200 kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsselskaber samt i miljøafdelinger i private virksomheder.

Vandvision 2025 forudser, at der kommer flere stillinger i industrien indenfor områder, som vil kunne være relevante for en AO i Miljøkemisk Projektledelse, og selvom DI pointerer, at visionen ikke ser ud til at blive opfyldt, så er det stadig den udvikling, man kigger ind i.

Konkret eksempel på behov fra regional organisation:
Til spørgsmålet om, hvor mange aktuelle stillinger, der ville kunne genbesættes med en AO i Miljøkemisk Projektledelse – alt andet lige – vurderer kontorchef Magnus Løfstedt fra Miljøstyrelsen: ”Det er svært at sige med en ny uddannelse, men et kvalificeret gæt vil være 6-7 stillinger ud af de 25 stillinger der er i Miljøstyrelsens Kemikalieenhed”. Han tilføjer, at der er flere kontorer i miljøstyrelsen, hvor billedet ville være det samme. Denne AO vil kunne byde ind ift. styrelsens generalist-tekniker-stillinger, der går på tværs.

Der har især været fokus på dialogen med kommuner, forsyningsselskaber og konsulentvirksomheder.

For at få det brede billede af emnets relevans og behovet for klimatilpasningsdimittender inddragede vi DANVA og DI Vand, som udtalte sig på vegne af hhv. forsyninger og medlemsvirksomheder.

DI Vands medlemmer favner teknologiproducenter og -udviklere, rådgivere, vandforsyninger og større vandforbrugende virksomheder. Herunder kan nævnes Danfoss og Grundfos.
Endelig har der været kontakt til mindre, mellemstore og store private virksomheder.

Udviklingen af denne AO blev indledt med to dialogmøder med aftagerrepræsentanter. Pointerne fra denne dialog var afgørende i arbejdet med at forme uddannelsen. Vægtningen mellem fagene blev således justeret efter disse indledende møder. Samtidig blev den gjort mere tværfagligt og fik mere fokus på generalistkompetencer.

De indledende møder konkluderede et behov for medarbejdere, der kan fungere som bindeled mellem de forskellige faggrupper (biologer, ingeniører, økonomer, jurister mv.), der skal samarbejde om miljøopgaver i kommuner, forsyninger, konsulentvirksomheder mv. Uddannelsens fik sin retning i samarbejde med disse aftagere.

Aftagerunderundersøgelsen viser, at en AO i miljøkemisk projektledelse på egen hånd kan løse opgaver, der i dag dækkes af en specialist og en tekniker f.eks. når virksomheder henvender sig til offentlige institutioner om fortolkning af regler.

Ud fra aftagerundersøgelsen blev det tydeligt, at uddannelsen skal lægge meget vægt på de praktiske cases, og dette er løbende blevet udbygget i uddannelsesforslaget. De valgfrie projekter under kurset Livscyklusanalyse er bl.a. et resultat af undersøgelsen.

Ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser
Det faglige niveau i AO i Miljøkemisk Projektledelse (AO i MP) er baseret på en bachelor med stærke kemiske kompetencer, og uddannelsen indeholder miljøkemi på kandidatniveau.

I nedenstående tabel sammenlignes beslægtede uddannelser med AO i Miljøkemisk Projektledelse (X = indgår i uddannelsen, (X) = muligt som valgfag/specialisering)

Beskæftigelse og aktuel dimensionering
Der er ingen aktuel dimensionering af de nævnte uddannelser. Ledighedsgraderne for beslægtede uddannelser varierer, om end de fleste ligger under det samlede gennemsnit for alle landets kandidatuddannelser, der er på 11,2% for dimittendårgangen 2017.

En dimittend med en AO i Miljøkemisk Projektledelse er unik, fordi den med afsæt i en naturvidenskabelig bachelorgrad bygger 30 ECTS projektledelse, innovation og forvaltning ovenpå og giver de studerende en bred ekspertise indenfor relevante kemisk-tekniske fagområder (30 ECTS).

Uddannelserne henvender sig til studerende, som ønsker en etårig AO i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Den er også et bidrag til livslang læring, hvor man efter år på arbejdsmarkedet kan vende tilbage til universitetet og bygge ovenpå de erfaringer, man har opnået.

AO i Miljøkemisk Projektledelse vil optage bachelorer fra både naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Mange forventes at have et ønske om at uddanne sig via praksisnært arbejde, og et ønske om at komme hurtigt på arbejdsmarkedet. Det forventes, at ansøgerne kun delvist vil overlappe med den gruppe, som søger videre på beslægtede kandidatuddannelser.

AO i Miljøkemisk Projektledelse er en unik uddannelse i Danmark og forventes ikke at have konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget for eksisterende uddannelser.

En AO i Miljøkemisk Projektledelse vil kunne søge videre på en kandidatuddannelse eller masteruddannelse på lige fod med andre bachelorer.

Det vil således fx være muligt for en AO i Miljøkemisk Projektledelse at vende tilbage til universitet og gennemføre den kandidat, som deres bachelor giver adgang til, eller med to års relevant erhvervserfaring at videreuddanne sig via en 60 ECTS master.

Det forventes, at uddannelsen vil optage 10 studerende det første år, 15 det andet år og op til 30 studerende i årene derefter.

Ikke relevant. Der vil ikke være obligatorisk praktik i uddannelsen.

SDU modtog i december 2019 udviklingsmidler til arbejdet med denne uddannelse fra UFM.