Akademisk overbygningsuddannelse - Klimatilpasning - Syddansk Universitet

Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang til AO i Klimatilpasning:

• Agrobiologi


• Arkitektur


• BSc in Engineering in
  
  
  
  • Applied Industrial Electronics
  
  
  • Chemical Engineering and Biotechnology
  
  
  • Electronics
  
  
  • General Engineering
  
  
  • Innovation and Business
  
  
  • Mechatronics
  
  
  • Product Development and Innovation
  
  
  
  


• Biokemi


• Biokemi og molekylær biologi


• Biologi


• Biologi - Bioteknologi


• Biomedicin


• Business Administration and Sociology


• Civilingeniør i 
  
  
  
  • Arkitektur og design
  
  
  • Bioteknologi
  
  
  • By-, energi- og miljøplanlægning
  
  
  • Bygge- og anlægskonstruktion
  
  
  • Byggeri
  
  
  • Byggeri og anlæg
  
  
  • Byggeteknologi
  
  
  • Bygningsdesign
  
  
  • Bæredygtigt design
  
  
  • Bæredygtigt energidesign
  
  
  • Teknisk videnskab Computerteknologi
  
  
  • Design og innovation
  
  
  • Energi
  
  
  • Energiteknologi
  
  
  • Fysik og nanoteknologi
  
  
  • Fysik og teknologi
  
  
  • Geofysik og Rumteknologi
  
  
  • Globale forretningssystemer
  
  
  • Kemi og bioteknologi
  
  
  • Kemi og teknologi
  
  
  • Kemiteknologi
  
  
  • Kunstig intelligens og data
  
  
  • Kvantitativ biologi og sygdomsmodellering
  
  
  • Lærings- og oplevelsesteknologi
  
  
  • Maskin og produktion
  
  
  • Matematik og teknologi
  
  
  • Civilingeniør i Matematik-teknologi
  
  
  • Medicin og teknologi
  
  
  • Miljøvidenskab
  
  
  • Nanoteknologi
  
  
  • Netværksteknologi og it
  
  
  • Produkt- og designpsykologi
  
  
  • Produktion og konstruktion
  
  
  • Robotteknologi
  
  
  • Software Engineering
  
  
  • Softwareteknologi
  
  
  • Strategisk analyse og systemdesign
  
  
  • Sundhedsteknologi
  
  
  • Teknisk biomedicin
  
  
  • Vand, bioressourcer og miljømanagement
  
  
  • Velfærdsteknologi
  
  
  
  


• Datalogi


• Datalogi-økonomi


• Economics and Business Administration


• Erhvervsøkonomi


• Erhvervsøkonomi, HA


• Erhvervsøkonomi, HA (Projektledelse)


• Erhvervsøkonomi-erhvervsret, HA (jur.)


• Erhvervsøkonomi-filosofi, HA (fil.)


• Erhvervsøkonomi-informationsteknologi, HA (it.)


• Erhvervsøkonomi-jura, HA (jur.)


• Erhvervsøkonomi-matematik, HA (mat.)


• Erhvervsøkonomi-virksomhedskommunikation, HA (kom.)


• European Studies


• Europæisk business, HA i europæisk business


• Forsikringsmatematik


• Fysik


• Fysiske fag (fysik, astrofysik, geofysik, meteorologi, kvantefysik, bio- og medi-cinsk fysik)


• Fødevarer og ernæring


• Geografi


• Geografi og geoinformatik


• Geologi-geoscience


• Geoscience


• Informationsteknologi


• Innovation og digitalisering


• International Business


• International Business and Politics


• International Shipping and Trade


• Jordbrugsøkonomi


• Journalistik


• Jura


• Kemi


• Landskabsarkitektur


• Market and Management Anthropology


• Medialogi


• Molekylær medicin


• Naturressourcer


• Naturvidenskabelig bacheloruddannelse


• Naturvidenskabelig international bacheloruddannelse


• Politik og Administration


• Politik og økonomi


• Samfundsfag


• Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse


• Samfundsvidenskabelig bacheloruddannelse + journalistik + andet fag


• Statskundskab


• Teknoantropologi


• Økonom

Ansøgere med tilsvarende akademiske bacheloruddannelser vil kunne blive vurderet individuelt. Bacheloruddannelsen skal indeholde mindst et af nedenstående elementer:

• 10 ECTS indenfor naturvidenskabelige eller ingeniørvidenskabelige discipliner


• 10 ECTS indenfor miljøøkonomi og/eller miljøjura


• 10 ECTS med elementer indenfor bæredygtighed, klima og/eller andre klimatilpasningsrelevante processer

AO i Klimatilpasning adresserer, at klimaet ændrer sig og skaber et stigende behov for klimatilpasningsløsninger.

Formål
Klimatilpasningsprojekter udføres som tværfaglige samarbejder, der kræver medar-bejdere, som er funderet i både den naturvidenskabelige baggrund, de tekniske løs-ningsmuligheder samt de forvaltningsmæssige rammer.

Uddannelsens færdige dimittender får derfor en unik tværfaglig helhedsforståelse for problematikker indenfor klimatilpasning i byer, i det åbne land og på kysten, baseret på de tre ovennævnte søjler.

Erhvervssigte
En AO i Klimatilpasning vil give dimittender mulighed for at arbejde med fx klimatilpasning af byområder, i det åbne land og på kysten, herunder spildevandshåndtering og kystsikring, samt indgå i administrative og politiske processer.

Dimittender i Klimatilpasning forventes at få titler som konsulent, projektleder, klimatilpasningsmedarbejder, miljøforvaltningsmedarbejder og miljøplanlægger. De forventes at kunne bidrage til at løse udfordringer i fx forsyningsvirksomheder, kommuner, rådgivende konsulentvirksomheder, andre private virksomheder, styrelser samt danske og internationale miljøorganisationer.

Uddannelsens mål er at uddanne dimittender, der kan bidrage til at løse lokale, nationale og nordeuropæiske udfordringer som følge af klimaforandringer i byer, i det åbne land og på kysten. Uddannelsen vil give de studerende de nødvendige brede og tværfaglige kompetencer indenfor klimatilpasning. Der er lagt vægt på, at de igennem uddannelsen opnår hands-on-erfaring via relevante datasæt og samarbejder med organisationer og virksomheder, der dagligt arbejder med klimatilpasning.

Uddannelsen vil således give den færdige dimittend en sammenhængende teoretisk og praksisnær helhedsforståelse for klimatilpasning med ophæng i tre væsentlige fagområder, og med gennemgående fokus på træning af tværfaglighed og case-arbejde:

1. Klimatilpasningsfaglighed


2. Lovgivning og forvaltning


3. Værktøjer og metoder

Baseret på de forskellige bachelorprogrammer, som uddannelsen optager studerende fra (hhv. samfundsvidenskabelig, naturvidenskabelig og teknisk), vil de studerende dimittere med forskellige unikke profiler, der har helhedsforståelsen for klimatilpasning til fælles.

Klimatilpasning

Dimittender med en AO i Klimatilpasning vil:

• have viden om klimaforandringer og deres effekter i byer, i det åbne land og på kysten


• have viden om grundlæggende økologi og biogeokemi, klimaaftryk og afløbsteknik samt forurenende stoffer i miljøet


• have viden om metoder til klimatilpasning og viden om tilgængelige værktøjsfag herunder modellering og GIS.


• have viden om bæredygtige energiformer, bæredygtig fødevareproduktion, ressourceudnyttelse, naturforvaltning mv. i et klimatilpasningsperspektiv


• kunne vurdere og anvende de klimatilpasningsteknikker, der skal anvendes både i byområder, det åbne land og kystmiljøer – herunder design af løsningerne


• kunne vurdere og anvende dynamiske og statiske hydrologiske og økologiske modeller samt GIS som centrale faglige værktøjer indenfor klimatilpasning

Lov og forvaltning
Dimittender med en AO i Klimatilpasning vil:

• kende til dansk og europæisk lovgivning indenfor klimatilpasningsområdet


• kende til forvaltning og implementering af lovgivning, bekendtgørelser og vejledninger samt praksis på området


• kunne navigere i rollefordelingen mellem nøglespillere i udførslen af klimatilpasningsprojekter, herunder forsyningsselskaber, kommuner, rådgivere, producenter og ministerier


• kunne anvende principper for projektledelse, procesledelse og forandringsle-delse, økonomi og kommunikation

Værktøj og metode
Dimittender med en AO i Klimatilpasning vil desuden:

• kende til relevante metoder, teknikker og værktøjer, som anvendes i forbindelse med klimatilpasningsprojekter


• få forståelse for anvendelsen af dynamiske modeller; hvordan disse kalibreres og valideres, samt muligheder for at afvikle scenarier, som afklarer potentialet ved forskellige klimatilpasningsløsninger

Tværfaglighed og praksis
De studerende vil bestå af bachelorer med forskellige tekniske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige baggrunde. Der vil blive lagt særligt vægt på, at de studerende får erfaring i at arbejde i tværfaglige projektgrupper, hvor de trænes i at benytte deres forskellige fagligheder i gruppearbejde med relevante aktuelle cases. Dette vil blive gennemgående på hele uddannelsen. Dimittenderne vil således kunne

• koordinere projekter, der spænder på tværs af faglige skel


• blive i stand til at kommunikere og diskutere klimatilpasningsudfordringer og -løsninger med forskellige fagdiscipliner samt relevante aktører, herunder myndigheder og borgere


• deltage i konkrete tværfaglige klimatilpasningsprojekter i bymæssig bebyggelse, i det åbne land samt i kystområder
  Uddannelsens opbygning og indhold

Uddannelsens opbygning og indhold visualiseres i dette diagram:

Uddannelsens konstituerende faglige elementer:

• 35 ECTS konstituerende fagelementer, herunder 5 ECTS faglige introkurser


• 10 ECTS valgfag bestående af valgfri praktiske cases


• 15 ECTS afsluttende akademisk overbygningsprojekt

I alt 60 ECTS.

1. SEMESTER

Faglige Introkurser - 5 ECTS (2 x 2,5)
Der er en række obligatoriske faglige introkurser, der er afhængig af, hvilken bacheloruddannelse, den studerende er optaget på baggrund af. Målet er at skabe et fælles fagligt grundfundament for forståelsen af de overordnede aspekter af klimatilpasning, og for at de studerende på denne måde har samme forudsætninger for de øvrige uddannelseselementer. Derfor er det heller ikke meningen at alle studerende skal have helt samme faglige baggrund efter introkurserne, men en generel forståelse af hinandens hovedfaglige kompetencer.

• Grundlæggende økologi og biogeokemi – 2,5 ECTS Crash-kursus for studerende med samfundsvidenskabelige og tekniske bachelorer
  
  
  
  
  
  • Habitater og økosystemer
  
  
  • Vandets kredsløb
  
  
  • Energiens vej gennem økosystemer
  
  
  • Vandkemi og biogeokemiske processer og stofkredsløb
  
  
  • Interaktioner mellem forskellige typer af økosystemer
  
  
  • Kontrollerende faktorer for klimaet – herunder nedbør, temperaturer, drivhusgasser og andre klimapåvirkende faktorer
  
  
  • Statistiske analyser af miljø og klimadata
  
  
  
  

• Energi, klimaaftryk og afløbsteknik – 2,5 ECTS
  Crash-kursus for studerende med naturvidenskabelige og samfundsvidenskabe-lige bachelorer
  
  
  
  
  
  • Energiproduktionens effekt på klimaet
  
  
  • Bygninger/infrastruktur og klimaeffekterne samt klimaaftryk
  
  
  • Basal viden om afløbsteknik
  
  
  • Intro til forurenende stoffer i miljøet – 2,5 ECTS Crash-kursus for studerende med tekniske bachelorer
  
  
  • Forurenende stoffer
  
  
  • Effekterne af forurenende stoffer på de omgivende økosystemer
  
  
  • Metoder til evaluering og regulering af forurenende stoffer
    
    
  
  
  
  


• Intro til miljøøkonomi og livscyklusanalyser – 2,5 ECTS
  Crash-kursus for studerende med naturvidenskabelige bachelorer
  
  
  
  
  
  • Tilgange og metoder indenfor miljøøkonomi
  
  
  • Basal viden om livscyklusanalyser (LCA)
  
  
  • Basal viden om ”Environmental conscious manufacturing (ECM)”
  
  
  
  

Miljølov og -forvaltning - 5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå indsigt i alle relevante direktiver, love, bekendtgørelser og vejledninger, samt implementering og forvaltning af lovgivning indenfor kli-matilpasningsområdet.

• Relevante nationale og europæiske direktiver, love, bekendtgørelser og vejledninger.


• Implementering af lovgivning på klimatilpasningsområdet


• Forvaltning på klimatilpasningsområdet


• Rollefordelingen mellem forsyningsselskaber, kommuner, ministerier og rådgivere, når der godkendes f.eks. nye klimatilpasningsprojekter, infrastrukturprojekter, lavbundsprojekter, skovrejsning, udledningstilladelser mv.

Grundkursus i klimaforandringer, -effekter og -tilpasning - 5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå viden om årsagerne til og effekterne af klimaforandringer i byer, i det åbne land og på kysten samt de teknologier og metoder som anvendes på klimatilpasningsområdet.

• Basal viden om klimaet, klimaforandringer og årsagerne bag


• Effekterne af klimaforandringer på by og infrastruktur, kystbeskyttelse samt akvatiske og terrestriske miljøer i relation til de forskellige klimatiske parametre


• Byudvikling, infrastrukturudvikling samt historiske ændringer i det åbne land


• Behovet for klimatilpasning og klimatilpasningsteknikker


• Vandkredsløb både i naturlige og bymæssige miljøer


• Traditionelle og nye teknologier til at håndtere klimaforandringer
  
  
  
  
  •  
  
  
  
  

Klimatilpasningsteknologier og -værktøjer - 7.5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå et grundigt kendskab til dynamiske og statiske hydrologiske og økologiske modeller samt GIS som centrale faglige værktøjer indenfor klimatilpasning. Dette skal ske gennem en tværfaglig tematiseret undervisning.

• Konsekvenser af klimabaserede ændringer i byer og på landet


• Bearbejde og analysere de afledte konsekvenser


• Analysere og udrede muligheder for klimatilpasningsvirkemidler


•  

Projektledelse, økonomi og kommunikation - 7.5 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå viden om og erfaring med principper for projektle-delse og forandringsledelse, projektkommunikation samt økonomi med fokus på kli-matilpasningsprojekter.

• Principper for projektledelse, procesledelse og forandringsledelse


• Teknikker og værktøjer til at lede projekter


• Projektkommunikation og -præsentation


• Kommunikation på tværs af discipliner


• Økonomi med fokus på klimatilpasningsprojekter


•  

2. SEMESTER

Byudvikling og klimatilpasning - 7,5 ECTS (2,5 + 5)
Mål: Den studerende skal opnå erfaring med specifikke tværfaglige klimatilpas-ningsprojekter via projektbaseret undervisning baseret på aktuelle cases og samar-bejde med eksterne partnere.

• Arbejde med specifikke tværfaglige klimatilpasningsprojekter i bymæssig bebyggelse


• Projekterne skal inddrage alle de fagligheder, værktøjer og metoder som de studerende har opnået kompetencer indenfor i første semester, herunder projektledelse, økonomi mv.

Valgfrihed
Hver studerende arbejder med 2 projekter, hvor projektdelen fylder 2/3 af kurset. Der vælges imellem en række emner, som kan ændre sig fra år til år afhængig af aktuelle projekter. Projekterne gennemføres i tværfaglige grupper.

Bæredygtig vækst og klimatilpasning - 7,5 ECTS (2,5 + 5)
Mål: Den studerende skal opnå erfaring med projektarbejde om bæredygtige energi-former, bæredygtig fødevareproduktion, ressourceudnyttelse, naturforvaltning mv. i et klimatilpasningsperspektiv.

• Arbejde med emner indenfor bæredygtig vækst med samtidigt fokus på kli-matilpasning såsom bæredygtige energiformer, bæredygtig fødevareproduk-tion, bæredygtig ressourceudnyttelse, naturforvaltning mv.


• Projekter skal inddrage alle de fagligheder, værktøjer og metoder som de stu-derende har opnået kompetencer indenfor i første semester, herunder projekt-ledelse, økonomi mv.

Valgfrihed
Hver studerende arbejder med 2 projekter, hvor projektdelen fylder 2/3 af kurset. Der vælges imellem en række emner, som kan ændre sig fra år til år afhængig af aktuelle projekter. Projekterne gennemføres i tværfaglige grupper.

Afsluttende akademisk overbygningsprojekt - 15 ECTS
Mål: Den studerende skal opnå kompetencer indenfor projektarbejde om relevante problemstillinger/datasæt fra eksterne aktører, hvor der evt. etableres et samarbejde med eksterne partnere og netværk. Afgangsprojektet laves i tværfaglige grupper eller individuelt. De studerende anvender de tekniske og faglige metoder og værktøjer, der er tillært igennem uddannelsen. Samtidig bringes ledelsesværktøjer og metoder vedr. økonomi og kommunikation i anvendelse.

Uddannelsens struktur og undervisningsformer
Uddannelsen vil blive tilrettelagt med en stor grad af fleksibilitet, herunder online-undervisning og modulbaseret undervisning med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere og cases fra igangværende projekter. Sigtet er også, at kursuspakken kan fungere som efteruddannelse på fuld tid eller på deltid, hvor studerende medbringer aktuelle cases fra arbejdspladsen.

Det foreslås at uddannelsen placeres på takst 3 på linje med kandidatuddannelsen i klimaforandringer på Københavns Universitet, da ressourcetrækket vil være tilsvarende.

Undersøgelsen bekræfter emnets aktualitet.

Pointer:

• Uddannelsen er relevant, og der vil være et stigende antal opgaver - regionalt og nationalt


• Dimittendernes styrke vil være deres helhedsforståelse


• Dimittender skal kunne navigere i komplekse lovgrundlag og i projekters finansieringsmuligheder


• Dimittenden skal kunne kommunikere med og inddrage borgere


• Virksomhederne afviser ikke den nye uddannelsesform, men nogle er bekymrede for, om et års uddannelse er nok til at tilegne sig nok viden. Efter nogle års erfaring, er der dog enighed om, at uddannelsens længde er underordnet.


• Uddannelsen er relevant som efteruddannelse

Sekundære kilder
En tydelig politisk bevågenhed på klimatilpasning i Danmark, sandsynliggør behov for dimittender fra AO i Klimatilpasning.
I udspillet ”Klimatilpasnings for fremtiden - Vand fra alle sider”, skriver KL: ”Kommunerne bidrager allerede til en lang række klimatilpasningsprojekter, men der er behov for meget mere.” Klimaministeren udtalte i februar 2020, at der ikke er blevet lavet tilstrækkelig klimatilpasning, hvorfor regeringen foreslår en ”gennemgribende sanering af reglerne, så vi kan få sat gang i projekterne ude i kommunerne”. Miljøministeren understregede i marts 2020 den stigende prioritering af klimatilpasning, da hun udtalte at regeringen vil ”sætte arbejdet med en samlet national plan for klimatilpasning i gang.”

Unge fra Region Syddanmark uddanner sig typisk i regionen. En del får job i Danmarks største byer, men efter nogle år vender de ofte tilbage til job i regionen. De unge, der uddanner sig i hovedstadsområdet, tager i meget lille grad job udenfor området – heller ikke efter en årrække. Syddanmark får således ikke glæde af de kandidater, der uddannes fra fx DTU. Dette giver et behov for regionale kandidater fra SDU.

SDU’s analyseafdeling har analyseret alle danske jobopslag fra de seneste to år. Disse viser, at der er en stigning af jobopslag, hvor ordet klimatilpasning indgår. Jobbene er fordelt over hele landet.
Arbejdsmarkedsundersøgelsen viser en række positive tilkendegivelser fra relevante aftagere, om at de er interesserede i at ansætte dimittender fra denne AO i klimatilpasning.

KL fortæller, at kommunerne for 5 år siden måske havde én medarbejder, der vidste noget om klimatilpasning. I dag er der min. 2-3 i hver kommune, og der bliver kun flere. Samme billede tegnes i interviews med enkeltkommuner. Der er 98 kommuner i DK.

Danske vandforsynings- og spildevandsselskaber har typisk en eller flere projektledere, og en stor del af dem, vi har talt med, vurderer, at dimittender med denne AO vil være relevante i disse stillinger. De knap 200 kommunalt ejede vandforsynings- og spildevandsselskaber står for størstedelen af den danske drikkevandsproduktion og spildevandsafledning.

I forsyninger og kommuner synes der ikke at være regionale skel i behovet for dimittender med de kompetencer, som AO’en beskriver. Konsulentvirksomheder beskriver klimatilpasning som et område i vækst. I hovedstaden trækker konsulentvirksomheder dog i høj grad på dimittender fra DTU.

DI Vand ser en rolle for klimatilpasningsdimittender hos deres medlemmer. DI kan dog ikke sige, hvor mange medarbejdere, der lige nu sidder i stillinger, der ville kunne være relevant for denne AO.

Det vurderes, at SDU kan afsætte min. 25 dimittender årligt, herunder ca. halvdelen i Region Syddanmark.

Der har især været fokus på dialogen med kommuner, forsyningsselskaber og konsulentvirksomheder. Der har i forbindelse med arbejdsmarkedsundersøgelsen været kontakt til 61 organisationer og virksomheder, heraf 20 kommuner, 18 forsyninger, 4 brancheorganisationer, 1 forening, 1 klynge, 16 private virksomheder, samt Kystdirektoratet.

For at få det brede billede af emnets relevans og behovet for klimatilpasningsdimittender inddrog vi KL og DI Vand, som udtalte sig på vegne af hhv. landets kommuner og medlemsvirksomheder. DI Vands medlemmer favner teknologiproducenter og -udviklere, rådgivere, vandforsyninger og større vandforbrugende virksomheder. Herunder kan nævnes Danfoss og Grundfos.

Endelig har der været kontakt til mindre, mellemstore og store private virksomheder.

Udviklingen af denne AO blev indledt med to dialogmøder med aftagerrepræsentan-ter. Pointerne fra dialogen var afgørende i udviklingen af uddannelsen. De indledende møder konkluderede et behov for medarbejdere, der kan fungere som bindeled mellem de forskellige faggrupper (biologer, ingeniører, økonomer, jurister mv.), der skal samarbejde om klimatilpasningsløsninger i kommuner, forsyninger, konsulentvirksomheder mv.

Aftagerundersøgelsen stadfæster behovet for uddannelsen og bekræfter, at den i hovedtræk er som ønsket. Den medførte følgende justeringer af uddannelsen:

• Større vægt på proces og kommunikation i kurset ”Projektledelse, Økonomi og kommunikation”


• Endnu mere vægt på at styrke det tværfaglige samarbejde med fokus på case-baserede projektopgaver i samarbejde med eksterne aktører


• Fokus på at dimittender er opdaterede om de nyeste teknologier og teknologier under udvikling


• Tilføjelse af viden om landskabsarkitektur i et klimatilpasningsperspektiv


• En ny og ukendt uddannelsesform kræver massiv og målrettet markedsføring. Dette vil vi sikre via bl.a. brancheorganisationer samt samarbejde med eksterne aktører, som kan blive uddannelsesambassadører.

Der er ingen uddannelser i Danmark, der har klimatilpasning som det primære fokus. I nedenstående tabel viser en sammenligning (X = indgår i uddannelsen, (X) = muligt som valgfag/specialisering).

Beskæftigelse og en aktuel dimensionering
Ledighedsgraden for uddannelserne i klimaforandringer og bæredygtig byudvikling var i 2017 marginalt over landsgennemsnittet for alle akademiske kandidatuddannelser. Ledighedsgraden for biologiuddannelserne er i 2017 omkring 25%. Biologiuddannelserne er dimensionerede.

Ingen

AO i Klimatilpasning planlægger at optage bachelorer fra både naturvidenskabelige, tekniske og samfundsvidenskabelige uddannelser. En del af disse forventes at være bachelorer, der ikke er interesseret i en kandidat, men derimod ønsker at komme hur-tigere ud på arbejdsmarkedet. Det forventes dermed, at ansøgerne kun delvist vil overlappe med den gruppe, som normalt ville søge videre på en beslægtet toårig kandidat.

AO i Klimatilpasning vil være en unik uddannelse i Danmark, og den vil ikke kon-kurrere direkte med andre uddannelser.

En AO i Klimatilpasning vil kunne søge videre på en kandidatuddannelse eller masteruddannelse på lige fod med andre bachelorer.

Det vil således fx være muligt for en AO i Klimatilpasning at vende tilbage til universitet og gennemføre den kandidat, som deres bachelor giver adgang til, eller med to års relevant erhvervserfaring at videreuddanne sig via en 60 ECTS master.

Det forventes, at uddannelsen vil optage 10 studerende det første år, 20 det andet år og 25 studerende i årene derefter.

Ikke relevant. Der vil ikke være obligatorisk praktik i uddannelsen.

SDU modtog i december 2019 udviklingsmidler til arbejdet med denne uddannelse