Master - Intelligence og cyber studier - Syddansk Universitet

Ansøgere til MICS skal have gennemført en relevant uddannelse indenfor det samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige eller humanistiske felt på enten professionsbachelor-, bachelor- eller kandidatniveau. Nedenstående er eksempler på videregående uddannelser, der giver adgang til optagelse på MICS, under forudsætning af relevant erhvervserfaring:

Professionsbacheloruddannelse indenfor offentlig administration, IT, diplomingeniør, kommunikation, sikkerhed, strategi og økonomi

Bachelor eller kandidatuddannelse indenfor statskundskab, jura, psykologi, sprog, økonomi, fysik, matematik, datalogi og softwareudvikling

For ansatte i Forsvaret er kravet at være officer under Forsvarsministeriets myndighedsområde – herunder også Beredskabsstyrelsen – på M321/U321 eller M322/U322 niveau.

Ansøgere til MICS skal som minimum have to års relevant erhvervserfaring efter at have gennemført den adgangsgivende uddannelse. Relevant erhvervserfaring kan udgøres af, at ansøgeren enten tidligere eller for nuværende beskæftiger sig med analyse, ledelse, efterretninger, informationssikkerhed, risikohåndtering, forsyningssikkerhed, forretningsudvikling og formidlingsaktiviteter.

Der kan søges om dispensation for ansøgere, der opfylder kravet om minimum to års relevant erhvervserfaring, men ikke opfylder uddannelseskravet.

Ansøgere skal kunne dokumentere deres engelskkundskaber i henhold til SDUs gældende sprogkrav https://www.sdu.dk/da/uddannelse/kandidat/adgangskrav/sprogkrav

Studerende, der ikke ønsker at deltage i alle studiets elementer, kan optages som enkeltfagsstuderende, hvis forudsætningerne i henhold til adgang (se ovenfor) er opfyldte; hvis adgangskravene til det pågældende enkeltfag er opfyldt af den studerende, og hvis universitetet finder optagelsen hensigtsmæssig ud fra praktiske og pædagogiske hensyn. Grundfag I, From Cold War Espionage to Cyberwars: history, theory, and practice of intelligence and cybersecurity er obligatorisk for alle studerende. På grund af den faglige progression forventes den enkeltfagsstuderende at have tilegnet sig de samme faglige forudsætninger som den almindelige studerende. Der udstedes bevis for beståede fag og der kan udstedes et Certifikatbevis for den studerende der har gennemført mindst 30 ECTS og har skrevet et bestået Certifikatprojekt (5ECTS), altså i alt 35 ECTS.

Formålet med den nye masteruddannelse er at tilbyde en fleksibel og tilpasningsdygtig uddannelse på masterniveau, der løbende matcher kompetencebehovet inden for de to hastigt udviklende områder - intelligence og cyber. Uddannelsen vil øge deltagernes praktiske, analytiske og kritisk refleksive kompetence med et øje for at integrere deres eksisterende faglige specialisering inden for cyber og/eller intelligence.

Uddannelsen har til formål at tilbyde analytisk og kritisk refleksiv fordybelse i egen faglige specialisering ved at placere intelligence og cyber-relaterede spørgsmål i en bred kontekst af de udfordringer der følger i kølvandet på accelererende forandring, globalisering og digitalisering samt at udvikle deltagernes forståelse af de mange politiske, juridiske og etiske problematikker forbundet hermed. Uddannelsen har til formål at bidrage til løsningen af tværgående organisatoriske problemstillinger, sikre strategisk og informeret udsyn i både driftsmæssige og kritiske beslutningssituationer samt forståelse af de bredere samfundsmæssige konsekvenser forbundet med et nyt komplekst trusselsmiljø.

Uddannelsens kompetenceprofil

Masteruddannelsen i intelligence og cyber studier (MICS) er rettet mod beslutningstagere, analytikere og specialister inden for myndighedsvæsnet, militæret, civilsamfundet og det private erhvervsliv. MICS er specielt rettet mod dem der ikke har en teknisk eller data-analytisk baggrund, men som ønsker at arbejde med sikkerhedsrelaterede spørgsmål inden for intelligence og/eller cyber områderne. Uddannelsen er et tilbud for personer, som ønsker at opkvalificere sig som led i fortsat karrieremæssig progression med sigte mod at opbygge viden om emner der i høj grad vil komme til at præge fremtidige arbejdsgange, strategisk planlægning og beslutningstagning. Tilbuddet kan også benyttes af personer, som ønsker en opdatering af forhold, som ikke har været en del af de pågældendes grunduddannelse inden for f.eks. statskundskab, tekniske uddannelser eller humaniora. 

Viden

En master i intelligence og cyber studier giver de studerende viden om de mange udfordringer inden for intelligence og cyber områderne der er opstået i kølvandet på accelererende forandring, globalisering og digitalisering samt viden om de politiske, juridiske og etiske problematikker forbundet hermed. Undervisningen på MICS leveres i samarbejde mellem SDU og Forsvarsakademiet og hviler på den højeste internationale forskning og på praktisk og policy orienteret ekspertise. Centrale fagområder er: statens rolle og sårbarhed inden for intelligence og cyber; resilience og risiko; ansvar, lovlighed og etik inden for cyber og intelligence; foresight analysis, individuel og kollektiv data-analyse; teknologiske udfordringer og muligheder som f.eks AI; informationssikkerhed med mere. Til støtte for de centrale fagområder, har dimittenden desuden viden om nye fremtids- og scenariobaserede metoder og analyserammer for strategisk planlægning i et fundamentalt forandret trusselsmiljø og pågående transformative forandringer.

Færdigheder

En master i intelligence og cyber studier giver den studerende færdigheder i at styre og udvikle arbejdssituationer relateret til risikovurderinger, data-analyse og scenario-konstruktion under komplekse og usikre forhold. De studerende vil få færdigheder i at anvende nye løsningsmodeller og selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar.

De studerende vil kunne forstå, og på et videnskabeligt grundlag, reflektere over den tilegnede viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger inden for fagområdet.

Kompetencer

Den masterstuderende kan, på basis af analyser, gennemført ved anvendelse af ovennævnte metoder, vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt opstille nye analyse- og løsningsmodeller inden for intelligence og cyber områderne.

Den studerende kan derudover formidle faglige problemstillinger og diskutere fagrelevante problemstillinger med de relevante aktører inden for intelligence og cyber feltet.

En master i intelligence og cyber studier gør den studerende i stand til at tage ansvar for egen faglig udvikling.

Uddannelsens struktur

Uddannelsen udbydes af SDU i samarbejde med Forsvarsakademiet. Undervisningen er fordelt mellem de to institutioner med henblik på at drage størst mulig fordel af de to institutioners forskellige kernekompetencer. Master i intelligence og cyber Studier er en tværdisciplinær uddannelse, som giver de studerende viden, færdigheder og kompetencer inden for fagområderne intelligence og cyber Studier med afsæt i såvel teoretisk som empirisk viden. Uddannelsen styrker de studerendes evner til at analysere, komprimere og formidle efterretninger og cyberrelaterede spørgsmål.

Der er aftalt en specifik arbejdsfordeling mellem de to institutioner, hvor Forsvarsakademiet hovedsageligt vil løse undervisningsopgaver med et konkret fagligt indhold i forhold til intelligence og cyber, og SDU vil løse undervisningsopgaver af en mere teoretisk, begrebsmæssig og kontekstuel karakter i relation til de to fokusområder. Undervisningen vil for begge institutioners vedkommende være forskningsbaseret og leveret af fagligt højt kvalificerede undervisere.

Uddannelsen er opbygget efter et ”tragt-princip” hvor de studerende starter i det første semester med tre grundfag (hvoraf det første grundfag er obligatorisk for alle efterfølgende fag). De tre grundfag opbygger en bred viden om den historiske udvikling af såvel cyber- som efteretningsområdet og de mange udfordringerne og juridiske og etiske spørgsmål forbundet med både udførelsen, styringen og studiet af cybersikkerhed og efterretningsvirksomhed i et dynamisk og foranderligt sikkerhedsmiljø hvor målet er at sikre velfungerende og resiliente demokratiske samfund.

Uddannelsen består af følgende konstituerende faglige elementer:

3 grundfag (3 x 5 ECTS)
2 workshopfag (foresight-analyse og simulering) (5 ECTS)
3 valgfag med mulighed for yderligere specialisering (5 ECTS)
1 Master-projektforberedelsesfag (5 ECTS)
Et Master-projekt (15 ECTS)
Eventuelt efter fuldførelse af 30 ECTS - 1 Certifikat-projekt
 

Skematisk oversigt over uddannelsen

Uddannelsen kan maksimalt forlænges til en total gennemførelsestid på fire år og kan afsluttes med et Certifikatprojekt (5 ECTS) efter at have fuldendt fag svarende til 30 ECTS (+ 5 ECTS for den afsluttende Certifikat opgave). Det anbefales, at man i størst mulig grad følger det foreslåede studieforløb for at få de fordele, der er, ved at følge en sammenhængende uddannelse med progression i undervisningen, hvor man som studerende følges som et hold og dermed bliver del af et vedvarende fagligt netværk.

Nedenfor følger en beskrivelse af mål og indhold af de planlagte konstituerende elementer af uddannelsen over de fire semestre.

Semester 1

På første semester følger fuldtidsstuderende tre grundfag. Semesteret starter med en introduktionsdag, hvor uddannelsen og de tre fag introduceres (3 semester studerende og studerende på enkeltfag vil også deltage i dette heldagsarrangement når uddannelsen er fuldt kørende). Dagen vil desuden byde på et fælles fagligt arrangement med gæsteforelæser, samt et socialt arrangement med netværksmuligheder. Derefter køres grundfag I i de første fem uger af semesteret, mens grundfagene II og III køres sideløbende i de sidste fem uger af semesteret.

From Cold War Espionage to Cyberwars: history, theory, and practice of intelligence and cybersecurity

Grundfag I - (5 ECTS) Obligatorisk

Fagets formål er at give et aktuelt og historisk indblik i hvilken rolle intelligence spiller i staten og statens rolle i styringen af ​​cyber-domænet. Fagets indhold fokuserer på kognitive, bureaukratiske, teknologiske, nationale og internationale sammenhænge inden for intelligence-styret beslutningstagning og cyberhåndtering. Faget er baseret på en bred vifte af faglitteratur fra forskellige tilgange til intelligence og cybersikkerhed inden for statskundskab, international politik, historie, strategiske studier, offentlige politikker og datalogi.

På cyber-området introduceres nøglebegreber inden for cybersikkerhed, statens sårbarheder overfor cyberangreb, mekanismerne for angreb, konsekvenserne for staten, og systemer til beskyttelse mod cyberangreb.

På intelligence-området introduceres nøglebegreber inden for intelligence såsom ”intelligence cyklussen”, intelligence indsamling, samt hvordan forskellige lande har divergerende intelligence kulturer, operationelle og institutionelle praksisser og strukturer.

Governance and strategic decision-making in times of transformational change

Grundfag II - (5 ECTS)

Faget sigter mod at give deltagerne en forståelse af det hurtigt skiftende og meget komplekse trusselmiljø, der i øjeblikket præsenterer adskillige udfordringer for styring og strategisk planlægning og beslutningstagning inden for efterretnings- og cyberfelterne. Faget introducerer de institutionelle styringsstrukturer inden for cyber og intelligence områderne og sigter mod at forbedre forståelsen af ​​begreber som ”risikosamfund” og ”resilience” som vigtige overvejelser i intelligence og cyberpraksis og styring. Faget vil omfatte nutidige udfordringer for strategisk planlægning og beslutningstagning såsom digitaliseringsprocessen i et komplekst miljø, hvor mange forskellige aktører spiller en rolle, enten som spoilere eller partnere. Faget vil omfatte et heldags seminar (sammen med grundfag III) om de særlige betingelser for småstater og for beslutningstagning og strategisk planlægning i en skandinavisk / dansk sammenhæng.

Digital dilemmas of human data: Dependency, necessity, and privacy

Grundfag III - (5 ECTS)

Dette fag undersøger de politiske, teknologiske, regulatoriske og etiske dilemmaer, der er involveret i arbejdet med systemer, der overfører, indsamler og bruger menneskelige data. Faget vil præsentere den studerende for eksempler på cases og nye trusler, der beder dem om at tilgå digitale dilemmaer fra en række forskellige analytiske tilgange. Den studerende bliver i forlængelse heraf udfordret til at reflektere over strategiske afhængigheder og værdier i deres egne organisationer. Fagets centrale temaer fanges af de globale rivaliseringer inden for informations- og kommunikationsteknologi såsom 5G og kunstig intelligens, statslige aktørers stræben efter digital autonomi og bekymringer om at bevare politisk suverænitet i omstridte partnerskaber med Big Tech. Udforskning af disse temaer vil ske gennem kritisk analyse af nødvendigheden af ​​overvågning versus individets ret til privatliv. Faget vil introducere deltagerne til vidtgående debatter omkring begreber som digital autoritarisme, udbyttende digitale teknologier, overvågningskapitalisme, våbengørelse af afhængigheder, afkobling af globale forsyningskæder, offensiv og defensiv brug af menneskelige data osv. Disse udfordringer tilgås fra et nordisk retsstatsperspektiv med liberale og demokratiske værdier, der skal navigere blandt små og store statslige aktører såvel som politiserede og sikkerhedsliggjorte globale relationer. Faget vil omfatte et heldags seminar (sammen med grundfag II) om de særlige betingelser for småstater og for beslutningstagning og strategisk planlægning i en skandinavisk / dansk sammenhæng.

Semester 2 & 3

På andet og tredje semester får de studerende mulighed for at vælge 3 forskellige valgfag fra valgfags-kataloget (valgfags kataloget vil blive udvidet når nye kollegaer er ansat), at anvende deres viden i de to praktisk-orienterede workshopfag, samt gennem at forberede deres Masterprojekt i et modul der gennemgår brug af teori, metode og forskningsdesign og giver deltagerne mulighed for at afprøve projektideer før et endeligt emne vælges.

Valgfagene vælges fra et katalog af valgfag der vil give den studerende mulighed for at tilpasse sin uddannelse yderligere til egne konkrete kompetencebehov. De valgfrie fag vil blive udviklet løbende og udbudt i efterårs- og forårssemesteret efter behov og vil altid afspejle aktuelle forskningsindsatser og konkrete arbejdssituationer på FAK og SDU. Deltagere kan vælge fra et løbende opdateret katalog af valgfag, som f.eks. kunne indeholde følgende moduler (flere valgfag forventes udviklet når rekruttering af nye kollegaer er på plads).

Begge semestre starter med MICS-uddannelsens karakteristiske introduktionsdag med introduktion af semesterets fag samt fælles faglige og sociale arrangementer. Valgfag udbydes sideløbende i starten af semesteret og efterfølges af et workshopfag med fysisk tilstedeværelse i slutningen af semesteret, hvori den opbyggede viden fra semesteret afprøves i praksis.

Foresight analysis workshop

Workshop-fag I (5 ECTS)

Faget er en praktisk øvelse, der introducerer deltagerne til ”foresight analysis” (på dansk – fremsynsanalysetilgang) som et vigtigt element i strategisk beslutningstagning og politisk planlægning. Fremsyn er en fremadskuende tilgang, der har til formål at hjælpe beslutningstagere med at udforske og forestille sig hvad der kan ske i fremtiden. Der er ikke tale om at forsøge at forudsige fremtiden, men snarere at kunne forestille sig flere alternative ”fremtider” for at være bedre forberedt på de mange muligheder og udstyret til at påvirke og forme dem. Fremsyn involverer typisk systematisk fremtidig intelligensindsamling og mellemlang til lang sigt scenario-konstruktioner for at afdække megatendenser og opbygge en række mulige alternative scenarier for fremtiden. Fremsynsworkshoppen har til formål at give deltagerne viden om metoderne, værktøjerne og formaterne til strategisk fremsyn til at omformulere eksisterende opfattelser, tankesæt og begreber om fremtiden ved hjælp af metoden 'Multiple Scenario Generation'. Workshoppen vil gøre det muligt for beslutningstagere at tænke strategisk over fremtiden og reflektere over, hvordan de kan tilpasse sig til, og måske forme fremtiden. Workshoppen vil bruge et policyeksempel inden for cyberdomænet. Wokshoppen ledes i samarbejde mellem SDU og Hertie School of Governance og fordrer individuel forberedelse samt tilstedeværelse over et kort koncentreret forløb (3 dage).

Simulation Intelligence Analysis Exercise

Workshop-fag 2 (5 ECTS)

Simulation Intelligence Exercise udgør den anden praktisk øvelse på MICS-uddannelsen. Øvelsen giver deltagerne mulighed for at få praktisk erfaring med simulationers færdigheder og teknikker i intelligensindsamling og analyse. Faget vil give en praktisk og begrebsmæssig forståelse af styrkerne og faldgruberne ved kollektiv intelligenceanalyse, vurdering og beslutningstagning og vil give indsigt i de sandsynlige udfordringer, der er forbundet med at generere en aftalt kollektiv intelligence-vurdering af et relevant cyberscenarie. Workshoppen fordrer fysisk tilstedeværelse i en kort koncentreret forløb baseret på forudgående forberedelse.

Deltagere kan vælge fra et løbende opdateret katalog af valgfag, som f.eks. kunne indeholde følgende moduler (flere valgfag forventes udviklet når rekruttering af nye kollegaer er på plads).

Intelligence Failures: From Pearl Harbour to Drone Warfare

Valgfag 1 (5 ECTS)

Fejl i intelligence operationer sker kontinuerligt, men det er kun sjældent at den brede offentlighed bliver opmærksom på sådanne fejlslagne intelligence operationer. Fejlslagne efterretningsoperationer er imidlertid særdeles vigtige for national sikkerhed, fordi de afslører ofte grundlæggende, mangler i et lands systemer for indsamling og analyse af data, rettidig beslutningstagning, undgåelse af bekræftelsesforstyrrelse, kritisk tænkning, effektiv advarselsfrihed og rollen som trusselindikatorer. Hvis den fejlslagne operation er højt profileret, kan den føre til øget politisk og offentlig kontrol af en normalt hemmelig efterretningsproces eller aktør. Vi behøver kun at tænke tilbage på de katastrofale begivenheder i Pearl Harbor eller 11. september for at se, hvordan efterretningsfejl har formet globale begivenheder og undermineret troværdigheden af ​​et efterretningsindsamlingsapparat. Faget vil analysere en række højt profilerede intelligence fejl for at forstå hvad der gik galt og hvad der kan forbedres i den nuværende efterretningsproces. Faget vil desuden inkludere analyse af sårbarheder og muligheder i efterretningsdeling mellem småstater og store stater, som for eksempel mellem Danmark og USA.

Warnings about War

Valgfag 2 (5 ECTS)

Hvad skal der til før advarsler om voldelig konflikt og krig bliver læst, troet og handlet efter? Hvorfor bemærkes nogle advarsler fra nogle kilder og accepteres stort set, mens andre ignoreres eller misbilliges? Dette fag søger at besvare disse spørgsmål gennem en tværfaglig tilgang, der kombinerer indsigt fra efterretningsstudier, fredsstudier og udenrigspolitisk analyse. Det udfordrer fremherskende antagelser, der har tendens til at bebrejde beslutningstagernes manglende modtagelighed og politiske vilje, og diskuterer, hvordan et lille antal faktorer former forskellige veje til succes eller fiasko. Faget fokuserer specifikt på de faktorer, der skaber den overbevisende virkning af konfliktadvarsler, der er formuleret fra udvalgte vestlige stater og IO'er, i modsætning til advarsler fra eksterne kilder såsom NGO'er eller nyhedsmedier. Faget inddrager specifikke eksempler på ”warning-response gaps” og inddrager praktikere, der er involveret i mekanismer til udvikling af advarselsrespons.

Cyber, Intelligence, and International Law

Valgfag 3 (5 ECTS)

I de senere år er cyberoperationer gentagne gange kommet frem i nyhederne og har demonstreret deres potentielle slagkraft og relevans for den bredere offentlighed: Atomfaciliteter er blevet saboteret; regeringswebsteder hacket, og det amerikanske præsidentvalg i 2016 blev udsat for massiv indblanding fra Rusland. Derudover er hadefuld tale og falske nyhedskampagner blevet et udbredt problem på sociale medier med store konsekvenser for demokratiets virke og legitimitet. Spørgsmålet der bliver stillet i dette fag er, om folkeretten har en rolle at spille i sådanne scenarier? Hvordan finder folkeretlige begreber som suverænitet eller jurisdiktion anvendelse på cyber området både i forhold til statslige og ikke-statslige aktører? Dette fag vil præsentere den eksisterende folkeretlige ramme for cyber- og efterretningsområderne og pege på huller, kontroverser, nye udviklinger og ikke mindst løsninger. Faget bruger casestudier og konfronterer deltagerne med spørgsmålet om, hvad der er lovligt og hvad der ikke er lovligt og legitimt.

Cyber Operations and Cyber War

Valgfag 4 (5 ECTS)

Dette fag bygger på specialiseringsfaget ”Cyber ​​og informationssikkerhed” ved at tilføje geopolitiske og internationale sikkerhedsdimensioner. Faget undersøger en række dilemmaer for strategiske beslutningstagere i konkrete situationer. Dette inkluderer diskussion om afskrækkelse, tvang og eskaleringsrisici i cyberspace, bevarelse eller afsløring af softwaresårbarheder, integration af cybereffekter i militære operationer og koalitioner og fremme af ansvarlige internationale normer i cyberspace. Faget vil være scenariebaseret og omfatte forskellige bordopgaver og politiske forhandlingsspil. I løbet af faget vil den studerende tilegne sig færdighederne til at analysere og afveje forskellige strategiske muligheder inden for en række konkrete eksempler på cyber operationer.

Tredje semester indeholder desuden forberedelse for det afsluttende master-projekt, eller for de studerende der vælger at afslutte et 30 ECTS-forløb, med vejledning for deres Certifikat-projekt.

Master-projekt forberedelse

Obligatorisk forberedelsesfag(5 ECTS)

Faget er specielt designet for studerende der har været uden for uddannelsessystemet for at forberede deltagerne på deres selvstændige Master-projekt. Faget skal sikre et positivt forløb i udfærdigelsen af det individuelle Master-projekt, og at Master-projektet lever op til de akademiske forventninger for et speciale på master niveau. Erfaring viser at grundig forberedelse før det selvstændige projekt påbegyndes giver et bedre resultat og en langt mere positiv oplevelse for den studerende. Modulet vil give de studerende indsigt i metode, anvendelse af teori og forskningsdesign, samt give dem mulighed for fremlæggelse og diskussion af ideer.

Certifikat-projekt

Frivilligt projekt forløb med individuel vejledning (5ECTS)

Certifikat-projektet er en individuel opgave med vejledning i et relevant emne for masteren med inddragelse af refleksioner på de elementer den studerende har deltaget i. Certifikatprojektet er et tilbud til deltagere der har taget enkeltfag der tilsammen udgør mindst 30 ECTS men som ikke ønsker at gå videre med Master-projektet, eller til studerende som vælger ikke at fortsætte med hele masteren. Formålet med certifikat-projektet er dels at give deltageren mulighed for at reflektere over det valgte forløb og dels at give mulighed for at modtage et Certifikat-bevis som dokumentation for deltagelse af hvad der udgør ca. en ”halv master”.

Semester 4

I det fjerde og sidste semester arbejder studerende selvstændigt med det afsluttende master-projekt. Fjerde semester studerende starter semesteret sammen ved deltagelse i semesteret introduktionsdag og dennes faglige og sociale arrangementer. 

Master-projekt

Individuel opgave med personlig vejledning (15 ECTS)

Masterprojektet er en substantiel individuel opgave, som skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Formålet med masterprojektet er, at den studerende udvikler sin viden, færdigheder og kompetencer til selvstændigt at indkredse og afgrænse en problemstilling, der har relevans for og relation til enten cyber- eller intelligence området for derefter selvstændigt at kunne gennemføre en empirisk og teoretisk undersøgelse af den valgte problemstilling. Der vil være mulighed for at skrive et erhvervsbaseret Master-projekt i samarbejde med deltagerens arbejdsplads, forudsat at specialet dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder.

Som en masteruddannelse med afsæt i det samfundsvidenskabelige hovedområde ønskes uddannelsen indplaceret under deltidstakst 1

Cybertruslen mod Danmark vurderes af Center for Cybersikkerhed i 2020 som ”alvorlig”. Angreb og effekter finder sted i et komplekst rum af sociale dynamikker, der kræver en bredere samfundsvidenskabelig analyse og forståelse af cybersikkerhed for at se udover kun it-systemer og data. De økonomiske, politiske og sociale effekter af sådanne angreb understreger nødvendigheden af at opbygge modstandsdygtige/resiliente samfundsstrukturer parallelt med Danmarks accelererende digitale omstilling, men hidtil har løsninger primært været søgt i tekniske tiltag. 

Denne tilgang har været reflekteret i uddannelsesudbuddet og genereret flere tekniske initiativer. MICS bryder med dette ved at rykke fokus til efterretningspraksisser og samfundsmæssige risikoanalyser, der lægger et nyt og nødvendigt lag ind i det resiliente samfunds kompetenceopbygning.  

Der findes ikke et tilsvarende udbud med en kompetenceprofil, der adresserer de bredspektrede cybertrusler, som danske myndigheder, private virksomheder og samfundsbærende institutioner er underlagt. Ligeledes drives behovet af nationale politiske cybersikkerhedsinitiativer fra skiftende danske regeringer samt et lokalt organisationsdrevet momentum om business continuity, der medfører behov for videre- og efteruddannelse på området.

Behovsanalysen peger på cybertrusler som grænseoverskridende og dermed ikke geografisk betinget. Dog er der en stor tilstedeværelse af store organisationer i hovedstadsområdet med ressourcer og incitament til at benytte uddannelsen, hvilket også aflæses i surveyresultaterne.

Især store virksomheder udtrykker ønske om et engelsksproget udbud, da cyberområdet grundet stor mangel på dansk kvalificeret arbejdskraft rummer en stor andel af udenlandske medarbejdere, som ønskes at kunne følge uddannelsen.

Uddannelsen er et initiativ med afsæt i løbende dialog mellem de to uddannelsesinstitutioner om hvordan aktuelle uddannelsesbehov fra tre centrale myndigheder, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarets Efterretningstjeneste og Forsvaret, bedst vil kunne mødes. En forpligtende interesse fra disse myndigheder understreger efterspørgslen, da alle tre vurderes at være ”kritiske kunder”, der har udprægede forudsætninger for at vurdere behov og relevans. Myndighederne har tilkendegivet behov for op til 13-15 fuldtidsstuderende og 6-7 enkeltmodulstuderende. Denne anerkendelse sender et positivt signal til andre interessenter.

Disse konkrete behov drives af et generelt højnet trusselsniveau med deraf øget behov for MICS-kompetencer. Center for Cybersikkerhed (CfCS) under Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer i trusselsvurderingen for 2020, at ”Cybertruslen er en alvorlig trussel mod Danmark. Cyberangreb har især økonomiske og politiske konsekvenser.” Det seneste forsvarsforlig 2018-2023 har i lyset af disse trusler afsat 1,5 mia. kroner til Danmarks digitale sikkerhed, der blandt andet udmøntes gennem 25 initiativer i ”National Strategi for Cyber- og Informationssikkerhed 2018-2021”. Derudover stiller både NATO og EU øgede krav om cybersikkerhed og -kapaciteter. Kommende lovgivning om investeringsscreening i de kritiske sektorer samt regeringens politireformudspil om en ny samlet national efterforskningsenhed peger sammen med stigende budgetter for FE og PET i retning af større cyber- og informationssikkerhedsbehov.

Med inspiration fra Cyber- og Informationssikkerhedsstrategiens udpegning af kritiske sektorer er der gennemført kvalitative interviews med 14 udvalgte sektor- og brancherepræsentanter – mange af dem på leder-niveau - for at afdække efterspørgsel og overlappende kompetencebehov.

Derudover er der gennemført en elektronisk survey-undersøgelse blandt 135 lignende respondenter i sektorspecifikke stillinger med en svarprocent på cirka 40% (54 respondenter).  Resultatet af disse behovsundersøgelser viser behov og efterspørgsel på MICS på både nationalt og regionalt plan samt i de kritiske sektorer med et usikkert estimat på 2-5 fuldtidsstuderende og 6-10 enkeltmodulsstuderende.

Se venligst den detaljerede behovsanalyse for uddybende oplysninger.

Sprog:

Behovsanalysen er som udgangspunkt foretaget med antagelse om at MICS-uddannelsen i første omgang ville udbydes som en dansksproget uddannelse. Behovsanalysen viste imidlertid et (for os overraskende) ønske blandt især store virksomheder om at uddannelsen kunne udbydes på engelsk. Dette ønske blev begrundet med at der især på cyber-området er stor mangel på dansk kvalificeret arbejdskraft og at dette område derfor har en stor andel af udenlandsk arbejdskraft. Der blev udtrykt ønske om at disse ville kunne få adgang til uddannelsen. Ønsket fra de store virksomheder er den primære grund for vores ansøgning om en sideløbende engelsksproget MICS-uddannelse.

Der er et akut og stigende behov for kombinationen af efterretnings- og cybersikkerhedskompetencer i en bred vifte af danske private og offentlige sektorer og den kommende udgave af den Nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed vil præsentere endnu flere MICS-relevante initiativer – eksempelvis større forankring af cybersikkerhed hos topledelser, hvilket kræver en organisation, der er gearet til dette samt større fokus på uddannelse inden for cybersikkerhed.

Vi har fra forsvars- og politimyndigheder tilkendegivelser om konkret årligt behov for op til 13-15 studerende per år på hele uddannelsen i de første tre år, og mindst 6-7 studerende på enkeltmoduler. Dertil kommer et foreløbigt estimat på 2-5 fuldtidsstuderende og 6-10 enkeltmodulsstuderende fra andre aktører baseret på behovsanalysens resultater. Forventningen er, at disse studerende vil fordele sig nogenlunde ligeligt mellem denne uddannelse og den ansøgte dansksprogede udgave af uddannelsen.

Behovsanalysen har fundet sted via to spor: 1: forsvars- og politimyndigheder, og 2: offentlig-privat sikkerhedsspor. Klassificering af oplysninger sætter grænser for afrapportering om spor 1, der er sket på ledelsesniveau mellem FAK og efterretningstjenesterne og på baggrund af interne behovsanalyser. Både uformelle og formelle møder har sikret afstemning af konkrete behov for indholdet af de to specialiseringsfag i dialog med:

• Forsvarskommandoen


• Forsvarets Efterretningstjeneste


• Politiets Efterretningstjeneste


• Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Spor 2 har dog større relevans for den engelsksprogede version af MICS. I denne del af analysen har vi haft mulighed for at tilgå behovsafklaringen gennem en mere åben proces via 12 kvalitative interviews med 14 respondenter og 54 besvarelser fra den elektroniske survey. Respondenterne dækker qua deres centralt placerede stillinger (DCIS, CISO, internationale virksomheder, myndigheder, brancheforeninger osv.) et bredt udsnit af personer fra dansk cyber- og informationssikkerhed. Begge analyser har informeret og formet tilrettelæggelsen af MICS i forhold til de faglige og praktiske kompetencebehov, der efterspørges.

Forsvarsministeriet har udpeget cyber-domænet som et indsatsområde, der vil vækste i ministeriet, Forsvaret, FE og PET. Der eksisterer dog ikke en uddannelse med øje for den sikkerhedspolitiske kontekst samt et globalt og et skandinavisk perspektiv. Derfor er der behov for en uddannelse der kæder disse elementer sammen.

Uddannelsen er skabt i dialog med de myndigheder der har bedt om en uddannelse af denne art sammen med centralt placerede aktører i de offentlig-private cybersamarbejder. Myndighedernes ønske har været en uddannelse der forener den militær-specifikke tilgang, der kendetegner uddannelserne på FAK med den teoretiske og begrebsfunderede tilgang der kendetegner universitetsuddannelser. Desuden har aftagerne ønsket fleksibilitet til at kunne tage enkelte moduler uden binding til at gennemføre hele uddannelsen, prioriteret netværksdannelse, fokus på praksisnærhed og en organisatorisk oversætter-kompetence mellem det tekniske og det samfundsvidenskabelige. Ydermere viser analysen et ønske om en uddannelse åben for personer uden de ellers nødvendige danskkundskaber for en dansksproget uddannelse. Uddannelsen er tilpasset og matcher disse ønsker (jf. behovsanalysen).

MICS bringer med sin særlige fagkombination og samfundsvidenskabelige tilgang en unik uddannelse og kompetenceprofil på markedet, der ikke bliver matchet af sammenlignelige udbud. MICS åbner for en ny type opkvalificering og nye stillingskategorier uden at forringe andre uddannelsers vilkår, da der ikke er noget uddannelsesmæssigt overlap. Samarbejdet mellem SDU og FAK udfylder et tomrum, som andre udbud tilnærmer sig fra en mere specialiseret og teknisk vinkel eller de henvender sig direkte til Forsvarets ansatte gennem enkeltstående fag. 

De eksisterende (teknisk fokuserede) master-uddannelser i cybersikkerhed dækker ikke det efterretningsmæssige sigte for MICS, mens de eksisterende efterretningsudbud (enkeltstående fag i Forsvarets regi) ikke dækker det brede akademiske sigte for MICS. Den eventuelt mest sammenlignelige uddannelse er Københavns Universitets engelsksprogede kandidatoverbygning i Security and Risk Management (120 ECTS), der har visse overlap med MICS ved at opbygge risikoanalytiske kompetencer og udbyde faget Intelligence (7,5 ECTS). Det er dog ikke en master og udbyder ikke sammenlignelige praksisnære kompetencer, som FAKs særlige ekspertise er garant for.

Berøringsflader til andre uddannelser

Da der ikke findes nogen direkte beslægtede eller konkurrerende uddannelser til MICS i Danmark på hverken det professionelle master-niveau eller som fuldtidsstudieudbud, orienterer behovsanalysens sammenligning sig i stedet mod tilnærmende uddannelser ved at selektere på overlap med dele af MICS’ faglige fokus. Der findes tre store berøringsflader til tilnærmende uddannelser, der i forskellig grad udgøres af henholdsvis 1) efterretningsanalyse og -ledelse, 2) governance/styring af de to domæner - cyber- og informationssikkerhed og 3) risikoanalyse- og strategisk planlægning og management. Graden af overlap med MICS er hovedsageligt betinget af uddannelsernes teknik- og efterretningssigte samt uddannelsesspecialisering. Resultatet er, at heller ingen af de tilnærmende uddannelser kan udgøre et alternativ til MICS. Se venligst behovsanalysen for en detaljeret sammenligning.

Studerende på uddannelsen vil typisk være personer, der bestrider hverv inden for offentlige myndigheder og relevante virksomheder i den private sektor. Særligt forventes en andel af studerende med en baggrund som analytikere fra Forsvarets Efterretningstjeneste, ansatte i efterretningsstillinger i forsvaret samt fra Politiets Efterretningstjeneste. Endvidere antages det at en mindre andel af de studerende vil komme med en baggrund fra den private sektor, især ”risk advisory companies”.

Da uddannelsen udfylder et nyt behov og der ikke pt. findes lignende uddannelser, vil MICS ikke have konsekvenser for rekrutteringen til andre uddannelser. Det er dog muligt at uddannelsen vil konkurrere med videreuddannelsesudbud i den private sektor og internt i de relevante myndigheder.  

Muligheden for at tage enkelte moduler og muligheden for at opnå et Certifikat Bevis udgør en videreuddannelses mulighed inden for de overordnede rammer af MICS. Dette antages at ville være særligt relevant for personer hvis uddannelse ikke tog højde for cyber- og intelligence områderne på uddannelsestidspunktet.

20-30 pr. år, hvoraf der er forhåndstilkendegivelser på hovedparten, som ventes at fordele sig lige mellem denne og den ansøgte engelske udgave af uddannelsen. Se ’Øvrige bemærkninger til ansøgningen’

Ikke relevant

Tilkendegivelser fra FAK, PET, Forsvarsministeriet og FE indikerer –op til 13-15 fuldtidsindskrivninger om året de første tre år, samt 6-7 modulstuderende. Vi har en forsigtig forventning om ca. 10 andre studerende per år. Forventningen er, at disse studerende vil fordele sig nogenlunde ligeligt mellem denne uddannelse og den ansøgte dansksksprogede udgave af uddannelsen.

Parallelt med denne ansøgning om prækvalifikation søges der om prækvalifikation af en dansksproget version af samme uddannelse, hvoraf en mindre andel forventes gennemført på engelsk. En væsentlig årsag hertil er, at engelsk er det mest relevante fag- og forskningssprog inden for både intelligence og cyber, og at flere undervisere derfor ikke vil være dansktalende, ligesom intelligence og cyber som arbejdsdiscipliner i deres udgangspunkt er grænseoverskridende.

Ud fra ovenstående betragtninger og med baggrund i en vurdering af, at der foreligger betydelig interesse for en engelsksproget MICS-uddannelsen, vil samtidig prækvalifikation af en dansksproget og en engelsksproget version af uddannelsen dels ramme et eksisterende behov på arbejdsmarkedet, dels give en unik mulighed for etablering af et overordnet læringsfællesskab hvor fag for de to versioner af uddannelsen sam-undervises og hvor deltagerne hver især indgår på deres egne præmisser i forhold til deres ønsker om fleksibilitet, specialisering, varighed og deres individuelle erhvervsorientering.