Master - Personlig medicin - Københavns Universitet

Målgruppen er personer med en kandidatuddannelse inden for sundhedsvidenskab eller natur- og biovidenskab/teknik som arbejder klinisk med og/eller forsker i personlig medicin, ligesom uddannelsen også forventes at være relevant for et mindre antal kandidater med fx samfundsvidenskabelig, juridisk eller humanistisk uddannelsesbaggrund. Desuden er der krav om minimum 2 års relevant erhvervserfaring. Dette er uddybet nedenfor.

Direkte adgangsgivende uddannelser: Kandidatgrad i sundhedsvidenskab (læge, tandlæge mv.), natur- og biovidenskab/teknik (molekylærbiologi, biologi, humanbiologi, biokemi, kemi, farmakologi, statistik, bioinformatik, fysik, datalogi, civilingeniør mv.) eller anden relevant kandidatuddannelse (jura, økonomi, statskundskab, samfundsvidenskab, antropologi, filosofi, folkesundhedsvidenskab, psykologi, kommunikation mv.).
Erhvervserfaring: Minimum 2 års relevant erhvervserfaring; dvs. kliniske og forskningsmæssige kompetencer og arbejdserfaring fra fagområder der danner basis for personlig medicin som eksempelvis klinisk og diagnostisk lægeligt arbejde med fokus på personlig medicin, datagenerering samt -behandling, laboratoriearbejde, etik, jura, kommunikation mv.
Begrundelse for adgangskrav: Adgangskravene sikrer, at de studerende - på trods af forskellig uddannelsesmæssig og professionel baggrund - ved påbegyndelse af uddannelsen har det samme akademiske niveau (kandidatgrad eller tilsvarende kompetencer vurderet ved individuel vurdering), som i kombination med deres relevante erhvervserfaring sætter dem i stand til i løbet af studierne at opnå det ønskede kompetenceniveau.
Udvælgelseskriterier: Hvis ansøgerantal overstiger 25 vil der finde en prioritering sted på baggrund af motiveret ansøgning og graden af relevant arbejdserfaring.

De sidste årtiers udvikling og introduktion af nye sundhedsteknologier, herunder sekvensering af det humane genom, samt introduktion af forskellige omics-teknologier, har resulteret i enorme mængder sundhedsdata samt nye digitale teknologier og metoder til bearbejdning af disse (big) data. De nye digitale og bioteknologiske sundhedsteknologier har et kæmpe potentiale for at understøtte paradigmeskiftet fra empirisk eller evidensbaseret one-size-fits-all-behandling til personlig medicin. For at indfri det fulde potentiale er det imidlertid nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle, der arbejder med disse teknologier, har en grundlæggende forståelse for de discipliner, der knytter sig til udvikling, etablering og implementering af personlig medicin.

Formålet med masteruddannelsen i personlig medicin er at skabe en national uddannelsesramme på postgraduat niveau for sundhedsvidenskabelige, natur- og biovidenskabelige/tekniske mv. kandidater, der arbejder klinisk med og/eller forsker i personlig medicin. Herudover at øge ekspertisen i, samt konsolidere Danmarks internationalt førende position inden for diagnostik, behandling, forskning og uddannelse i personlig medicin.

HVORFOR EN MASTER I PERSONLIG MEDICIN?
Danmark har politisk fokus på personlig medicin. Dette blev markeret med den tidligere regering og Danske Regioners Nationale Strategi for personlig medicin 2017-2020 – Personlig medicin til gavn for patienterne. En central drivkraft for strategien er oprettelsen af et Nationalt Genom Center, der skal sikre, at en række initiativer fra strategien bliver ført ud i livet. Den tidligere regering afsatte 100 mio. kr. i 2017-2020 til at medfinansiere arbejdet med Personlig Medicin, og en del af strategien er at bidrage til uddannelse og kompetenceudvikling af relevant sundhedspersonale. Herudover har Novo Nordisk Fonden fra 2019 bevilliget 1 mia. kr. til at kickstarte Nationalt Genom Centers infrastruktur samt de første 60.000 helgenom-analyser, ligeledes som led i den nationale strategi for personlig medicin. Dette nationale fokus på området personlig medicin giver Danmark en unik mulighed for at excellere inden for diagnostik, behandling og forskning i personlig medicin, idet det forventes at udvikling af personlig medicin vil medføre
i) bedre forståelse og dermed behandling af mange sygdomme,
ii) mere præcise diagnoser og bedre forebyggelse af arvelig sygdom,
iii) begrænsning af brug af uvirksom behandling og dermed af negative bivirkninger heraf samt
iv) større sikkerhed for, at de behandlinger, man bruger, virker ved den specifikke tilstand.
For at indfri disse forventninger er der et stort behov for at uddanne forskere samt sundhedspersonale i personlig medicin. Fem danske universiteter har derfor indledt et tæt samarbejde om at udvikle en master i personlig medicin, som kan imødekomme det eksisterende og voksende behov for uddannelse på området: De sundhedsvidenskabelige fakulteter på Københavns Universitet (KU), Aarhus Universitet (AU), Aalborg Universitet (AAU) og Syddansk Universitet (SDU), samt Danmarks Tekniske Universitet (DTU). KU vil stå som udbyder af uddannelsen og har derfor ansvaret for at udarbejde ansøgning om prækvalifikation, men uddannelsen udvikles som en samarbejdsuddannelse mellem de fem universiteter.
 
BAGGRUND
De sidste årtiers udvikling og introduktion af nye sundhedsteknologier, herunder sekvensering af det humane genom (The Human Genome Project), samt introduktion af forskellige omics-teknologier, har resulteret i enorme mængder sundhedsdata samt nye digitale teknologier og metoder til bearbejdning af disse (big) data (fx artificial intelligence (AI, kunstig intelligens) og machine learning). De nye digitale og bioteknologiske sundhedsteknologier har et kæmpe potentiale for at understøtte paradigmeskiftet fra empirisk eller evidensbaseret one-size-fits-all-behandling til personlig medicin. For at indfri det fulde potentiale er det imidlertid nødvendigt, at de sundhedsprofessionelle, der arbejder med disse teknologier, har en grundlæggende forståelse for de discipliner, der knytter sig til udvikling, etablering og implementering af personlig medicin.
Som en central udfordring har de nye digitale og bioteknologiske sundhedsteknologier introduceret helt nye snitflader, både organisatorisk i sundhedsvæsnet samt mellem de natur- og biovidenskabelige/tekniske faggrupper, der genererer sundhedsdata (fx molekylærbiologer, statistikere, ingeniører mv.), det sundhedspersonale, der fortolker og formidler disse til patienterne (primært læger) samt human-, samfunds- og retsvidenskaberne, der har fokus på etik og ret relateret til de nye sundhedsteknologier samt disses gennemslagskraft og potentielle risici. Disse nye snitflader kræver, at de involverede organisationer og faggrupper kan interagere kompetent; herunder indgå i samt bidrage til multidisciplinær kommunikation, samarbejde og beslutninger.
Det eksisterende sundhedspersonale, herunder de natur- og biovidenskabelige/tekniske faggrupper, er kun i ringe grad uddannet og trænet i de discipliner og det multidisciplinære samarbejde, der danner basis for personlig medicin. Det betyder, at selv om individualiseret behandling eller personlig medicin ikke i sig selv er nyt, så består de nye aspekter bl.a. i datamængden og -typen samt de metoder og teknikker, der anvendes til at bearbejde data, kombineret med de heraf følgende organisatoriske, etiske, retslige, sociale og patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af dette. Der eksisterer således et udækket behov for uddannelse og træning af både natur- og biovidenskabelige/tekniske faggrupper samt læger/sundhedspersonale som forudsætning for forskning, udvikling, etablering samt implementering af personlig medicin.

Uddannelsen udbydes af det sundhedsvidenskabelige fakultet, KU i samarbejde med de sundhedsvidenskabelige fakulteter på AAU, AU, SDU samt DTU. Personlig medicin er en ny, men hurtigt voksende videnskabelig og klinisk disciplin, der aktuelt opbygges og udspringer fra forskellige excellente, internationalt anerkendte, forskningsmiljøer og -kapaciteter omkring de forskellige universiteter og universitetshospitaler i Danmark. Det er et mål i sig selv, at samarbejdet om masteruddannelsen skal bidrage til at styrke det nationale samarbejde og netværk omkring personlig medicin, med henblik på at øge ekspertisen i, samt konsolidere Danmarks internationalt førende position inden for både diagnostik, behandling, forskning og uddannelse i personlig medicin.

Masteruddannelsen skal kunne tages på deltid over 2-6 år og vil have studiestart hvert år.

KURSUSUDBUD
Fagmiljøerne fra de fem deltagende universiteter samarbejder tæt om at udbyde en sammenlignelig, sammenhængende masteruddannelse i hele landet. De enkelte kurser vil have en eller to kursusleder/-e samt flere delkursusledere (gerne fra forskellige universiteter) og tænkes bestående af fagmoduler, hvortil der rekrutteres undervisere fra flere forskellige universiteter. Kurserne vil blive udbudt, så det er geografisk muligt at komme til disse fra hele landet, fx som intensive forløb med få sammenhængende kursusdage afbrudt af perioder med selvstudium, e-læring og/eller gruppe- og projektarbejde. Denne kursusform vil styrke netværket mellem de enkelte undervisere fra forskellige universiteter, da underviserne ind imellem vil samles om tilrettelæggelsen af kurserne. Dette ses som en fordel for både masteruddannelsen og mere overordnet for forsknings- samt uddannelsesnetværket omkring personlig medicin i Danmark.

MASTERUDDANNELSENS STRUKTUR
Masteruddannelsen opbygges af obligatoriske kurser (samlet 37,5 ECTS), valgfag (samlet 10 ECTS) samt et masterprojekt (12,5 ECTS). Kurserne vil anvende en kombination af forelæsninger, team- og case-baseret samt projektorienteret undervisning med tværfagligt gruppearbejde med fokus på at skabe samarbejde og interaktion mellem natur- og biovidenskabelige/tekniske og sundhedsvidenskabelige kandidater og med mulighed for, at de studerendes egne problemstillinger kan bringes i spil med anvendelse af tværfagligheden som en vigtig ressource i læringen.

KONSTITUERENDE STUDIEAKTIVITETER:
MODUL 1 (7½ ECTS): BASIS FOR PERSONLIG MEDICIN
MODUL 2 (7½ ECTS): FRA OMICS TIL PERSONLIG MEDICIN
MODUL 3 (7½ ECTS): FRA REAL-WORLD DATA TIL PERSONLIG MEDICIN
MODUL 4 (7½ ECTS): EVIDENS FOR KLINISK ANVENDELSE AF PERSONLIG MEDICIN
MODUL 5 (7½ ECTS): ETIK, RET OG ORGANISERING AF PERSONLIG MEDICIN
MODUL 6 (12½ ECTS): MASTERPROJEKT

IKKE-KONSTITUERENDE STUDIEAKTIVITETER:
VALGFRIE MODULER (10 ECTS)

I ALT: 60 ECTS

Konstituerende studieaktiviteter
De konstituerende kurser er opbygget, så de tilsammen indeholder det curriculum, som vurderes at danne basis for personlig medicin:
• Basis for personlig medicin
• Fra omics til personlig medicin
• Fra real-world data til personlig medicin
• Evidens for klinisk anvendelse af personlig medicin
• Etik, ret og organisering af personlig medicin
• Masterprojekt

Valgfrie studieaktiviteter
De valgfrie kurser bygger videre på udvalgte emner/fagområder, som de studerende måtte ønske at fordybe sig yderligere i alt efter deres uddannelsesmæssige baggrund og/eller aktuelle uddannelsesbehov. Det vil blive angivet under de valgfrie kurser, hvilken type kandidat disse henvender sig til. Nedenstående valgfrie kurser er ikke en udtømmende liste, idet der fx er et ønske om at etablere valgfrie kurser der dækker personlig medicin anvendt og/eller under udvikling inden for de forskellige lægefaglige specialer som fx almen medicin, kardiologi, psykiatri mv. Foreløbige forslag til kurser:
• Datadrevet personlig medicin – fra epidemiologi til patient
• Wet lab omics
• Bioinformatik
• Data science
• Sundhedsøkonomi og personlig medicin
• Kommunikation af personlig medicin

Det anbefales at kronologien for de konstituerende kurser følger den rækkefølge de er omtalt i ovenfor, dog således at det for visse kurser er mindre vigtigt om de tages før eller efter hinanden (2-3 og 4-5):
1) Basis for personlig medicin
2-3) Fra omics til personlig medicin
2-3) Fra real-world data til personlig medicin
4-5) Evidens for klinisk anvendelse af personlig medicin
4-5) Etik, ret og organisering af personlig medicin

Den anbefalede rækkefølge af de konstituerende kurser skyldes, at den primære målgruppe for uddannelsen er personer med en kandidatuddannelse i enten sundhedsvidenskab eller natur- og biovidenskab/teknik – studerende med forventet meget forskellig uddannelsesmæssig baggrund. Det konstituerende kursus Basis for personlig medicin indeholder en bred introduktion til det fagområde, der danner basis for personlig medicin. Ved at indlede masterstudierne med dette kursus bringes de studerende på et minimumniveau af kompetencer inden for de forskellige fagområder, der dækkes af de øvrige konstituerende kurser, lige som kurset giver de studerende et fælles sprog som basis for tværfaglig kommunikation og samarbejde.

Det anbefales ligeledes, at de valgfrie kurser tages efter Basis for personlig medicin, samt at valgfrie kurser, der indeholder avanceret dataanalyse (Datadrevet personlig medicin – fra epidemiologi til patient, Wet lab omics, Bioinformatik, Data science), tages efter konstituerende kurser, der ditto indeholder (mindre) avanceret dataanalyse (Fra omics til personlig medicin, Fra real-world data til personlig medicin). De øvrige valgfrie kurser kan tages i vilkårlig rækkefølge.

Masterprojektet udføres som det sidste efter gennemførsel af de konstituerende kurser samt to valgfrie kurser.

KORTE KURSUSBESKRIVELSER:

MODUL 1 (7½ ECTS): BASIS FOR PERSONLIG MEDICIN
Kurset skal, på tværs af faggrupper, skabe en fælles forståelse af grundlaget for samt anvendelsen af personlig medicin. Kurset lægger fundamentet for tværfaglig kommunikation og giver de studerende en basis for at gennemføre de øvrige kurser i masteruddannelsen. Kurset tager udgangspunkt i følgende specifikke emner: Introduktion til personlig medicin, sundhedsdata og databehandling, genomics, kommunikation og samarbejde, klinisk beslutningsproces og beslutningsstøtteværktøjer, evidens og dokumentation, etik, ret og organisation af personlig medicin. Undervisningsformen for kurset vil helt overvejende være case-baseret med tværfagligt gruppearbejde og understøttende forelæsninger. Et vigtigt aspekt af kurset er at de studerende har et kort ophold i et andet miljø end deres eget (klink, laboratorie, databehandling, kontor mv) for at øge den tværfaglige forståelse af forskellige miljøers arbejde med personlig medicin. Dette tænkes at foregå ved at to-tre studerende, der arbejder geografisk i nærheden af hinanden i hvert sit ”faglige miljø”, skiftes til at være på besøg hos hinanden 1-2 dage. Kurset afsluttes med et gruppearbejde der tager udgangspunkt i en case el. projekt fra egen/medstuderendes egen afdeling/arbejdsplads/fagområde.

MODUL 2 (7½ ECTS): FRA OMICS TIL PERSONLIG MEDICIN
De studerende bliver fortrolige med terminologi/nomenklatur og i stand til at forstå og forholde sig kritisk til fortolkning af omics-data med særligt fokus på genomiske data. Der vil være undervisning i den basale genetik, der danner grundlag for kobling af genomiske data til fænotypen f.eks. via andre omics (herunder transcriptomics, proteomics og metabolomics) og funktionelle data. Desuden vil de studerende få indsigt i hvordan data kan bruges til udvikling af forskellige typer af biomarkører.
Kurset indeholder følgende emner: Basal genetik; Generering af genomiske data (teori); Fortolkning af genomiske data; Systembiologi og dataanalyse; Biomarkører; Formidling af genomiske svar (håndtering af varianter af usikker betydning og tilfældighedsfund).
Undervisningsformen vil være en blanding af fremmøde og online kurser. Forelæsninger vil give teoretisk indføring i pensum. Tilegnelse af forståelse for anvendelsen vil foregå gennem arbejde med cases i tværfaglige grupper.

MODUL 3 (7½ ECTS): FRA REAL-WORLD DATA TIL PERSONLIG MEDICIN
Kurset skal give de studerende en mere dybdegående forståelse for oprindelse samt brug af real-world (ustrukturerede) data fra fx sundhedsregistre, den elektronisk patientjournal inkl. parakliniske og kliniske data, app-opsamlede data etc. som datakilde for personlig medicin. Ideen med kurset er at skabe baggrund for at kombinere det væld af allerede eksisterende data, som ligger delvist ubrugt hen, med molekylære, funktionelle og genetiske OMICs data. Et kritisk aspekt af kurset er at de studerende får indsigt i de udfordringer der knytter sig til brugen af real-world data samt de værktøjer der anvendes for at gøre disse anvendelige i forskning og klinik. Kurset indledes med undervisning i basale epidemiologiske og statistiske værktøjer som teoretisk og praktisk forudsætning for arbejdet med ustrukturerede real-world data. Undervisningsformen for kurset vil helt overvejende være team-based learning hvor data-baserede cases vil danne baggrund for tværfagligt gruppearbejde der understøttes af forelæsninger. Kurset afsluttes med et tværfagligt gruppearbejde der tager udgangspunkt i en case baseret på real-world data.

MODUL 4 (7½ ECTS): EVIDENS FOR KLINISK ANVENDELSE AF PERSONLIG MEDICIN
Kurset giver en teoretisk forståelse for, hvorledes relevant videnskabelig evidens fremskaffes, mhp. at dokumentere den kliniske gavnlige anvendelighed af interventioner der har sigte på at optimere behandlingen af den enkelte patient ud fra vedkommendes unikke menneskelige egenskaber og karakteristika. Desuden at tilsikre at denne anvendelighed fastholdes over tid efter informationen først er introduceret i den kliniske hverdag bredt i sundhedssystemet. De studerende vil introduceres til grader i evidensopbygning og hvorledes denne dokumenteres, herunder såvel den interne så vel som den eksterne validitet af videnskabelige fund. Innovative tilgange til fremskaffelse af evidens bliver diskuteret, med særlig fokus på de unikke udfordringer som personlig medicin har frem for den traditionelle evidensopbygning ved studie af grupper af patienter. Tilgange til kvantificering af den gavnlige effekt af disse interventioner og eventuelle utilsigtede konsekvenser bliver belyst. De studerende får indsigt i de samfundsmæssige investeringer der kræves, og de juridiske udfordringer mhp. at implementere og vedligeholde sådanne interventioner i den driftsmæssige del af sundhedssystemet.

MODUL 5 (7½ ECTS): ETIK, RET OG ORGANISERING AF PERSONLIG MEDICIN
Kurset giver en teoretisk forståelse af de etiske, retslige og organisatoriske forhold af personlig medicin. De studerende vil introduceres til det organisatoriske landskab, som betinger lagring, udveksling og brug af data i en dansk kontekst. De vil få en forståelse for de konkrete organisatoriske processer, hvori væv og data omsættes til viden samt opnå indgående kendskab til de etiske og retslige spændingsfelter mellem krop og data, patient og forsøgsperson, klinik og forskning, offentlig og privat, børn og forældre, patient og familie, som aktualiseres i organiseringen af personlig medicin. Kurset giver redskaber til at analysere og navigere i de konkrete kliniske og forskningsmæssige sammenhænge, hvori risikobegreber, usikkerheder, tilfældighedsfund og samtykke-modeller forstås og kommunikeres. Den danske kontekst vil kontinuerligt sættes i forhold til internationale udviklinger. Således er et vigtigt aspekt af kurset at give de studerende analytiske redskaber til at forstå de globale forventningsøkonomier, der interagerer med vidensskabelse og translation i lokale kontekster. Ligeledes vil kurset give et teoretisk grundlag for at forstå offentlig legitimitet i den danske velfærdsstat, som samtidig indgår i internationale forsknings- og datasamarbejder.

MODUL 6 (12½ ECTS): MASTERPROJEKT
Masterprojektet udføres som et tværfagligt gruppeprojekt, dog med mulighed for individuel udførsel, hvis dette ønskes. Det består af sammenskrivning af et relevant forskningsområde som litteraturstudie eller et mindre forskningsprojekt med vejledning og supervision.
Masterprojektet skal demonstrere den studerendes evne til at formulere, analysere, diskutere og vurdere problemstillinger inden for et relevant, afgrænset videnskabeligt emne i personlig medicin, i henhold til fagområdets viden og metoder.
Masterprojektet tager udgangspunkt i en problemstilling af relevans for området personlig medicin og bygger oven på de studerendes faglige baggrund og viden og erfaringer fra deres ansættelse. Masterprojektet kan med fordel tage udgangspunkt i projekter eller problemstillinger fra de studerendes egen afdeling/arbejdsplads/virksomhed/fagområde.
Masterprojektet skal skrives i artikelform med henblik på eventuel efterfølgende publicering.

DIMITTENDERNES KOMPETENCEPROFIL
Dimittenderne forventes at kunne bidrage med et kompetenceløft af det faglige niveau inden for alle områder af personlig medicin i deres afdeling eller fagområde mht. såvel praksis (udvikling, etablering, implementering, diagnostik, behandling og formidling) samt forskning. Uddannelsen vil specifikt uddanne og træne de studerendes viden, færdigheder og kompetencer inden for sundhedsdata, databehandling og fortolkning af komplekse data, såvel som inden for kommunikation, samarbejde og klinisk beslutningsproces og beslutningsstøtteværktøjer, evidens for klinisk anvendelse og dokumentationskrav samt organisatoriske, etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af personlig medicin.
 
VIDEN: En master i personlig medicin vil kunne:
• Beskrive og definere begreber, teori og metoder anvendt inden for personlig medicin, baseret på højeste internationale forskning.
• Beskrive organisering af personlig medicin i Danmark.
• Give eksempler på praksis for anvendelse af personlig medicin nationalt samt internationalt.
• Forstå oprindelse, indsamling, organisering, integration samt styring af danske sundhedsdata.
• Beskrive og definere nomenklatur, begreber samt metoder og redskaber anvendt i processen fra patientprøve til omics, kliniske og parakliniske data, herunder variation, usikkerhed og fejlkilder samt analyse og fortolkning af disse data, inklusive genetiske/genomiske data.
• Beskrive og forklare de metoder og redskaber, der anvendes til kompleks databehandling af store datamængder.
• Redegøre for gældende lovgivning og strukturer, der muliggør og begrænser indsamling, opbevaring, klinisk og forskningsmæssig brug samt deling af biologisk materiale og sundhedsdata.
• Redegøre for samt reflektere over de etiske, retslige, sociale samt patientsikkerhedsmæssige aspekter og implikationer af anvendelsen af sundhedsdata, herunder genetiske/genomiske data, i personlig medicin.
• Redegøre for gældende myndigheds- og dokumentationskrav, standarder og retningslinjer for validering og implementering af personlig medicin baseret på digitale sundhedsteknologier.
• Diskutere samt reflektere over paradigmeskiftet i evidensbegrebet drevet af personlig medicin, samt hvor og hvordan forskellige niveauer af evidens anvendes i personlig medicin.
• Diskutere samt reflektere over hvordan begrebet personlig medicin anvendes på tværs af felter og kulturer.
• Diskutere samt reflektere over den gældende sundhedsfaglige og økonomiske prioritering af diagnostik og behandling i det danske sundhedsvæsen.

FÆRDIGHEDER: En master i personlig medicin vil kunne:
• Anvende fortolkning af genetiske varianter, herunder finde fejlkilder og usikkerhed, samt vurdere relevante metoder og redskaber til funktionel analyse af disse.
• Opstille processer for udvikling, validering samt implementering af ny diagnostik og behandling til brug for personlig medicin, samt udvælge hvilke af ovenstående processer, der påkræves for implementering af personlig medicin i egen afdeling/eget fagområde/et givet fagområde.
• Diskutere og vurdere brugen af omfattende sundhedsdata i relation til en klinisk problemstilling/ fænotype, og i samarbejde med kolleger opstille arbejdshypoteser for diagnostik og behandling.
• Formidle og diskutere brugen af sundhedsdata og fortolkning af genetiske/genomiske data og varianter, samt dertilhørende risikobegreber og valgmuligheder, i relation til personlig medicin, med patienter, pårørende, sundhedsprofessionelle samt på samfundsniveau.
• Formidle sin viden om personlig medicin til kolleger og andre faggrupper.

KOMPETENCER: En master i personlig medicin vil kunne:
• Identificere fagområder i egen afdeling/eget fagområde/et givet fagområde hvor personlig medicin kan udvikles, valideres og/eller implementeres, og kommunikere og samarbejde om dette på tværs af faggrænser og kulturer.
• Udvælge, vurdere og prioritere anvendelse af sundhedsdata, herunder genetiske/genomiske data, til brug for personlig medicin, selvstændigt såvel som i tværfagligt samarbejde på et evidensbaseret grundlag.
• Selvstændigt såvel som i tværfagligt samarbejde planlægge forskning, udvikling, validering samt implementering af personlig medicin i egen afdeling/eget fagområde/et givet fagområde.
• Selvstændigt organisere og udvikle egen læringsproces inden for fagområdet personlig medicin.
• Kontinuerligt opsøge og anvende den nyeste evidensbaserede viden og videnskabelige litteratur inden for fagområdet personlig medicin.

Masteruddannelsen er en sundhedsvidenskabelig uddannelse, der ønskes udbudt til deltidstakst 3. Dette skyldes, at uddannelsen trækker på sundhedsvidenskabelige forskningskompetencer, -faciliteter og -miljøer med hovedvægt på fag, der bygger på forskningsbaseret klinisk applikation af nye digitale og bioteknologiske sundhedsteknologier samt avanceret databehandling, anvendt på kliniske cases.

Uddannelsesforslaget er udsprunget af et opdrag fra danske sundhedsmyndigheder om oprettelse af en national uddannelse inden for personlig medicin. For at imødekomme dette ønske har Danmarks fire sundhedsvidenskabelige fakulteter ved Aalborg Universitet (AAU), Aarhus Universitet (AU), Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU), i samarbejde med Danmarks Tekniske Universitet (DTU), besluttet at udvikle denne fælles masteruddannelse. Samarbejdet har høstet stor ros fra både det rådgivende udvalg samt fra talrige af de adspurgte aftagere, som er yderst tilfredse med at se, at universiteterne er gået sammen om at skabe det bedst mulige uddannelsesforslag, som har til formål at rekruttere studerende fra hele landet.

De kontaktede aftagere og interessenter repræsenterer regioner, hospitaler, virksomheder og organisationer fra hele Danmark. De er enige om, at personlig medicin er et vigtigt felt inden for forskning, diagnosticering og behandling i disse år, og at det kun vil vokse. Alle respondenter er enige om, at det er relevant at udvide uddannelsestilbuddene på området, og finder at denne uddannelse er et bidrag til dette. Størstedelen af respondenterne hilser uddannelsesforslaget varmt velkommen og ser et stort behov for dimittender fra uddannelsen. Behovet er således både regionalt og nationalt.
Der er således en stor forventning om at uddannelsen vil styrke det nationale samarbejde omkring både uddannelse, forskning og klinisk anvendelse af personlig medicin. Dette er underbygget i behovsanalysen.

Der henvises til den uddybende behovsanalyse.

Overordnet udtrykker de vigtigste aftagere af uddannelsens dimittender – universitetshospitaler og regioner – et stort behov for dimittender fra uddannelsen. På alle de store sygehuse bør mindst én; evt. flere, medarbejder/e fra hvert speciale komme på uddannelsen. Der er omkring 30 specialer på de store sygehuse. Samtidig er der på alle landets hospitaler behov for, at mindst én medarbejder pr. hospital får uddannelsen; evt. én medarbejder pr. afdeling med det argument, at der skal være en fælles forståelse for området, før det rykker – hvis en medarbejder pr. afdeling har uddannelsen, vil de kunne sparre på tværs af afdelinger og lettere kunne videregive deres viden.

Med behovsvurderinger som 1-2 medarbejdere pr. afdeling på de små hospitaler op til 20-30 medarbejdere pr. hospital på de store hospitaler, er der solidt grundlag for at udbyde en uddannelse med et optag på 25 pr. år. Behovet for uddannelsen er således fordelt over hele landet; med regioner og hospitaler som de primære aftagere. Dette er underbygget I behovsanalysen.

Udviklingen af uddannelsesforslaget er foregået i tre faser:
Fase 1: Udvikling af uddannelsesforslaget i fagmiljøerne fra 2018-19.
Fase 2: Høring i et rådgivende panel, som mødtes i nov. 2019.
Medlemmer:
• Anne Marie Gerdes – Professor, ledende overlæge på Rigshospitalet, formand for Det Etiske Råd
• Henrik Bech Nielsen – Chefkonsulent i Region Midtjylland
• Kim Brixen – Lægefaglig direktør på Odense Universitetshospital
• Allan Skårup Kristensen – Chefkonsulent, Forskning og innovation i Lægemiddelindustriforeningen
• Betina Lundgren – Direktør i Nationalt Genom Center
• Søren Pihlkjær Hjortshøj – Forskningschef på Aalborg Universitetshospital
• Michael Braüner Schmidt, Lægefaglig direktør på Ålborg Universitetshospital (måtte melde afbud til mødet)
Opbakningen fra udvalget var solid og dokumenterede et behov blandt centrale aftagere på nationalt plan på mindst 25 dimittender om året.
Fase 3: Behovsundersøgelse blandt aftagere og interessenter i maj 2020. Respondenter var enige om, at personlig medicin er et vigtigt og voksende felt inden for forskning, diagnosticering og behandling. Størstedelen hilser uddannelsesforslaget varmt velkommen og ser et stort behov for dimittenderne.

Fagmiljøet har under hele udviklingen af uddannelsen sikret en tæt kontakt til relevante interessenter og aftagere. Dette er beskrevet detaljeret i behovsanalysen, som også rummer lister over alle interessenter og aftagere, som er blevet inddraget, samt deres input. Under fase 1 har den faglige arbejdsgruppe bag uddannelsen sikret en bred høring og opbakning fra baglandet, som rummer både universiteter, hospitaler og andre arbejdsgivere inden for sundhedsvæsenet samt andre organisationer involveret i personlig medicin (jura mv). Under fase 2 blev uddannelsesforslaget forelagt for det rådgivende panel, som repræsenterede arbejdsgivere og interessenter fra hele landet, og justeret i forhold til deres ønsker og forslag. Under fase 3 har forslaget været i bred høring, hvor de indkomne svar har bekræftet fagmiljøets opfattelse af, at indholdet af uddannelsen passer til behovet. Derved har fagmiljøet sikret, at uddannelsens dimittender vil møde de efterspurgte krav og forventninger.

Denne masteruddannelse tilbyder som den første i Danmark en videreuddannelse, som bygger bro mellem de kliniske og de teknologiske/datatekniske/bioinformatiske ”data science”-aspekter af personlig medicin, med henblik på at skabe ny viden om samt øge ekspertisen inden for diagnostik, behandling, forskning og uddannelse i personlig medicin.
Medlemmerne af det rådgivende udtrykte ved mødet i nov. 2019 (jf. fase 2 ovenfor) at de ikke kender til andre specialiseringer eller uddannelser, som giver tilsvarende eller lignende kompetencer. Den brede behovsundersøgelse (jf. fase 3) viser, at nogle få respondenter vurderer at hhv. speciallægeuddannelsen og nogle få, tværfaglige kandidatuddannelser kan give deres dimittender kompetencer, der er delvis beslægtede med Master i personlig medicin. Overvejelserne om dette er beskrevet i behovsanalysen. Langt størstedelen af de adspurgte aftagerne og interessenter er imidlertid enige om, at der ikke findes beslægtede uddannelsestilbud i Danmark.
Uddannelsen bidrager med en unik profil i forhold til eksisterende uddannelsestilbud i Danmark, og forventes ikke at påvirke rekruttering til andre uddannelser.

Universiteter i Danmark tilbyder en række uddannelser inden for hhv. medicin, digital sundhedsteknologi, datalogi og data science samt bioinformatik. Dertil kommer visse uddannelser, som kombinerer medicin og datalogi/bioinformatik/IT på forskellige måder og fx har fokus på drive udviklingen af nye digitale sundhedsløsninger; herunder biomedicinsk informatik (SDU), sundhedsteknologi (AAU) og sundhed og informatik (KU). Imidlertid har ingen af de eksisterende uddannelser fokus på at afdække feltet omkring personlig medicin, ligesom de ikke er efteruddannelser for klinikere og natur- og biovidenskabelige/ tekniske kandidater.

De studerende på masteruddannelsen i personlig medicin har med deres adgangsgivende kandidatuddannelse kombineret med deres erhvervserfaring (for manges vedkommende fra klinikken eller klinisk drift), et fundament for, gennem masteruddannelsen, at bygge bro mellem fagområder og skabe ny viden og kompetencer til gavn for fremtidig forskning, udvikling, etablering samt implementering af personlig medicin for bedre diagnostik og behandling, forskning og uddannelse.

Masteruddannelsen forventes at rekruttere studerende fra hele Danmark, som ønsker at opkvalificere sig med efter- og videreuddannelse inden for personlig medicin til nytte for deres fortsatte ansættelse. Det betyder, at rekrutteringssteder og aftagere forventes at være sammenfaldende, nemlig: Sundhedsvæsenet, særligt hospitalerne, evt. regionale datastøttecentre, universiteternes forskningsmiljøer samt medicinalindustrien. En lille del af de studerende forventes rekrutteret fra andre end de ovennævnte typer offentlige og private organisationer. Behovet for dimittender fra uddannelsen er stort og forventes at stige i de kommende år på grund af den stigende brug af komplekse/genomiske/omics-data i forskning og hermed klinik, som grundlag for personlig medicin.

Uddannelsen tænktes primært henvendt til personer med en kandidatuddannelse inden for sundhedsvidenskab (fx læge, tandlæge) eller natur- og biovidenskab/teknik (fx molekylærbiologi, biologi, humanbiologi, biokemi, kemi, farmakologi, statistik, bioinformatik, fysik, datalogi, civilingeniør). Det vurderes dog, at masteruddannelsen også kan være relevant for kandidater med anden uddannelsesmæssig baggrund, der beskæftiger sig med andre aspekter af personlig medicin end klinik og data-generering (fx jura, økonomi, statskundskab, samfundsvidenskab, antropologi, filosofi, folkesundheds-videnskab, psykologi, kommunikation mv.).

Almen praksis har særlige problemstillinger inden for personlig medicin, og det er planen på sigt at etablere et specifikt valgfrit kursus til denne målgruppe, der adresserer dette. Det forventes herudover, at personer i målgruppen, som ikke umiddelbart har mulighed for at tage den fulde masteruddannelse, vil have stor interesse i at tage enkeltkurser.

Uddannelsen vil optage 25 studerende til studiestart hvert år, så over en treårig periode vil der blive optaget 75 studerende.

Der indgår ikke praktik i uddannelsen.

Et unikt nationalt samarbejde

Uddannelsen er blevet til i et tæt samarbejde mellem fem universiteter spredt i hele landet (AAU, AU, KU, SDU og DTU). Det er yderst kompliceret at skabe en uddannelse som går på tværs af fem institutioner, men alle involverede parter er enige om vigtigheden af at finde løsninger for at få dette unikke uddannelsestilbud til verden. Samarbejdet har høstet stor ros fra både det rådgivende udvalg samt fra talrige af de adspurgte aftagere, som er yderst tilfredse med at se at universiteterne er gået sammen om at skabe den bedst mulige uddannelsesforslag, som har til formål at rekruttere studerende fra hele landet. Der er således en stor forventning om at uddannelsen vil styrke det nationale samarbejde omkring både uddannelse, forskning og klinisk anvendelse af personlig medicin.

Initiativet har fra begyndelsen fået bred opbakning fra myndigheder samt offentlige og private organisationer og virksomheder, med aftaler om at:
• Forskningsmiljøer og universiteter er villige til at stille undervisningskræfter og/eller gæsteforelæsere til rådighed for masteruddannelsen
• Uddannelsen vil kunne anvende de forskellige platforme der anvendes i klinik og forskning til at tilgå undervisningstilrettede data
• Der er planer om at udvikle af en national ”datasandkasse” (jf. omtale i behovsanalysen) med syntetiske og/eller open source sundhedsdata til brug for uddannelse og træning af bl.a. studerende på masteruddannelsen

Dette vil bidrage til at sikre uddannelsens aktualitet og relevans – desuden understøtter disse tilkendegivelser om samarbejde den udbredte støtte til uddannelsen, som stort set alle interessenter har vist i udviklingsfasen.