Master - Tværprofessionelt velfærdsarbejde - Aarhus Universitet

- En relevant professionsbacheloruddannelse / mellemlang videregående uddannelse, som f.eks. pædagog, lærer, sygeplejerske, ergo- eller fysioterapeut eller socialrådgiver
- En relevant bachelor- master- eller kandidatuddannelse, f.eks. inden for humaniora, samfundsvidenskab, sundhedsvidenskab, psykologi eller pædagogik
- En relevant diplomuddannelse

Relevante uddannelser vil være uddannelser inden for områderne samfundsfag, humaniora, pædagogik, sundhed og sygdom eller naturfag. I vurderingen af hvilke uddannelser der kan anses for adgangsgivende, er det afgørende, at uddannelserne indeholder: A) et væsentligt element af pædagogisk teori eller B) et væsentligt element af sundhedsfaglig teori.

Efter gennemført adgangsgivende uddannelse kræves mindst to års relevant erhvervserfaring.

Relevante faggrupper kan være:
- Pædagoger
- Lærere
- Socialrådgivere
- Psykologer
- Sygeplejersker
- Ergo- eller fysioterapeuter
- Pædagogiske vejledere
- Seminarieadjunkter eller lektorer
- Pædagogiske ledere inden for de specialpædagogiske og socialpædagogiske områder
- Konsulenter inden for eller med særlig tilknytning til socialt arbejde, sundhedsfremme og lign.  

Relevant erhvervserfaring er alle former for jobfunktioner, der har relation til tværprofessionelt velfærdsarbejde, eksempelvis:
- Undervisning
- Pædagogisk og/eller socialt arbejde
- Vejledning, rådgivning og konsulentarbejde

Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde er en forskningsbaseret videreuddannelse, der henvender sig til medarbejdere, der arbejder med at udvikle, iværksætte og styre tværgående velfærdsindsatser og professionelle samarbejder til gavn for børn, unge og voksne i udsatte positioner.
Gennem uddannelsen erhverves kompetencer til at identificere og analysere såvel som til at planlægge, iværksætte, gennemføre og dokumentere tværgående og helhedsorienterede indsatser inden for de velfærdsfaglige arbejdsområder i og på tværs af offentlige institutioner, civilsamfund og private organisationer og virksomheder.
Masteruddannelsen sigter mod at kvalificere et fagfelt i vækst, som er kendetegnet ved ikke at være defineret af monoprofessioner, men i højere grad af tværgående og koordinerende stillinger og funktioner.
Masteruddannelsens faglige indhold bidrager til, at det tværprofessionelle velfærdsarbejde kan fortløbende udføres, undersøges og udvikles på baggrund af viden om samfundsmæssige tendenser, organisatoriske forudsætninger, målgruppebehov og socialpædagogiske handlemuligheder, særligt på strategisk og organisatorisk niveau.

Se uddybning under øvrige bemærkninger.

Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde er opbygget af 6 moduler fordelt med 15 ECTS på hvert af de 4 semestre. På det første og fjerde semester afvikles moduler af 15 ECTS, mens der på andet og tredje semester er mulighed for en individuel toning i form af 2 x 5 ECTS valgfag ved siden af de to obligatoriske moduler på 10 ECTS. Nedenfor fremgår studiediagram med modultitler og under dette kan der læses om modulernes faglige indhold.

Studiediagram for masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde:
1. semester: Kontekster og vilkår for tværprofessionelt velfærdsarbejde (15 ECTS)
2. semester: Organisering af tværprofessionelt samarbejde: problematikker og potentialer (10 ECTS) & Valgfag (5 ECTS)
3. semester: Metodologi og intervention (10 ECTS) & Valgfag (5 ECTS)
4. semester: Masterprojekt (15 ECTS)

Kontekster og vilkår for tværprofessionelt velfærdsarbejde (15 ECTS):
Formålet med faget er, at den studerende bliver i stand til (a) at forstå og redegøre for udvalgte teorier om og analyser af velfærdsarbejdets forskellige niveauer og former, (b) at anvende disse til selvstændigt at problemidentificere, kontekstualisere og analysere konkrete velfærdsområder, initiativer og institutioner, og (c) at formidle og diskutere disse indsigter på en kritisk og reflekteret måde.
Faget omfatter sociologiske, antropologiske, politologiske og historiske teorier og analyser af velfærdsarbejdets samfundsmæssige, kulturelle og pædagogiske aspekter. Der gives en generel velfærdsteoretisk og –historisk indføring, herunder introduktion til begreber om stat, civilsamfund og marked og deres analytiske anvendelse.
Desuden gives en indføring i professionsteorier, herunder analyser af velfærdsprofessionelle identiteter, institutions- og arbejdsbetingelser, samt faglige logikker og selvforståelser. Faget introducerer endvidere til forskning i sociale og pædagogiske inklusions- og eksklusionsmekanismer, ulighedstrukturer og Marginaliseringsprocesser, samt til analyser af kategoriseringer af og livsvilkår for forskellige grupper af børn, unge og voksne.

Faget er uddannelsens oversigtsgivende og kontekstualiserende fagelement, der tilbyder den studerende et analytisk blik for de forskellige forhold og komplekse sammenhænge, som velfærdsarbejde udøves i. Faget giver også den studerende færdighederne til aktivt at arbejde med forskellige perspektiver på og problemforståelser inden for eget og andres arbejdsområde. Faget skærper således den studerendes analytiske kompetence til at kunne sætte problemstillinger vedrørende tværprofessionelt velfærdsarbejde ind i bredere samfundsmæssige kontekster, og til at kunne forholde sig analytisk og reflekteret til egen praksis.

Organisering af tværprofessionelt samarbejde: problematikker og potentialer (10 ECTS):
Formålet med faget er at den studerende a) får indsigt i teorier om og metoder til samarbejde og samarbejdsprocesser i relation til tværgående og helhedsorienteret velfærdsarbejde, b) bliver i stand til at anvende forskningsbaseret viden og tilgange til at identificere konkrete problematikker og i samarbejde med andre designe handlemuligheder på tværs af professioner, organisationer og sektorer til gavn for en eller flere udvalgte borgergrupper, og c) på et analytisk grundlag kan perspektivere og diskutere potentialer og udfordringer ved projektet organisering, facilitering og praktiske gennemførsel.
Faget omfatter væsentlige organisationsteoretiske, læringsteoretiske, sociologiske og socialpsykologiske teorier om og tilgange til samarbejde og samarbejdsprocesser indenfor og på tværs af velfærdsarbejdets professioner, organisationer og sektorer. Der introduceres desuden til forskellige perspektiver på samarbejdsmetoder, -organiseringer og -teknologier. Med afsæt i de studerendes konkrete arbejdssammenhænge og praksisområder arbejdes med problematikker og potentialer for udvikling af tværgående og helhedsorienterede indsatser til gavn for udvalgte grupper af børn, unge og/eller voksne. På modulet undersøges og analyseres udvalgte samarbejdsprojekter og konkrete handlemuligheder udforskes. På den baggrund udtænker og udarbejder de studerende i grupper egne designs til samarbejdsprojekter med fokus på tværgående og helhedsorienterede indsatser. De studerende inddrager her bl.a. overvejelser over og perspektiver på de konkrete borgergrupper og interessenters deltagerforudsætninger, etiske problemstillinger og praktiske handlemuligheder og udfordringer, samt egne roller og positioner som organisatorer og facilitatorer af og/eller deltagere i samarbejdsprojektet. 

Faget udgør uddannelsens genstandsrettede element og omfatter analyse og perspektivering af tværprofessionelt samarbejde og udvikling og facilitering af samarbejdsprocesser på tværs af professioner, organisationer og sektorer. Faget trækker på problemidentificerende og kontekstualiserende viden fra modul 1 og ser frem mod egentlig praksisrettet undersøgelse og intervention på modul 3. Faget giver endvidere mulighed for at opnå konkrete erfaringer med samarbejde og samarbejdsprocesser i relation til løsning af helhedsorienterede velfærdsindsatser på tværs af professioner, organisationer og sektorer. 

Metodologi og intervention (10 ECTS):
Formålet med faget er at sætte den studerende i stand til (a) at forstå og redegøre for forskellige videnskabelige undersøgelsesmetoders og praktiske interventioners forudsætninger og anvendelsesmuligheder i tværprofessionelt velfærdsarbejde, (b) at anvende og kombinere videnskabelige undersøgelsesmetoder og praksisrettede interventioner, og (c) at dokumentere, evaluere og formidle resultaterne af en videnskabelig undersøgelse og en praktisk intervention på en klar, kritisk og reflekteret måde.
Faget omfatter forskellige aspekter af videnskabelige undersøgelsesmetoder og praktiske interventioner i tværprofessionelt velfærdsarbejde. Der gives en generel indføring i videnskabelige undersøgelsesdesigns implikationer og udsigekraft, herunder videnskabsteoretiske og etiske aspekter, samt projektorganisering og -styring. Der gives desuden indføring i forskellige former for praktisk intervention i tværprofessionelt velfærdsarbejde. Faget behandler emnet i praksis ved at de studerende planlægger, gennemfører, dokumenterer og evaluerer en videnskabelig undersøgelse og/eller en praktisk intervention på et kritisk og reflekteret grundlag.

Faget er uddannelsens værktøjs- og handlingsfag, der giver den studerende færdigheder til at undersøge og intervenere i praksis på en videnskabelig reflekteret og metodisk stringent måde, samt til at dokumentere, evaluere og formidle disse resultater. I modulet trækker de studerende på de øvrige modulers teoretiske og metodiske perspektiver.

Valgfag (2 x 5 ECTS):
Formålet med valgfag er at give den studerende mulighed for at tone sin faglighed og arbejde med et fagligt tema inden for masteruddannelsernes fagområder. Det er endvidere hensigten at lære den studerende at begå sig fagligt i en tværfaglig undervisningssammenhæng og dermed få et tværfagligt perspektiv på sit eget fagområde. Faget skal bidrage til uddannelsens indholdsdimension og skærpe den studerendes forståelse af uddannelsens faglige profil i relation til masteruddannelsernes fagområder. (Se evt. bilag 1 for tværfaglige valgfagsudbud på DPUs masteruddannelser.)

Masterprojekt (15 ECTS):
Formålet med faget er (a) at den studerende kan anvende teorier og metoder til at undersøge, analysere og udvikle tværprofessionelt velfærdsarbejde. I den afsluttende masteropgave anvendes disse teorier og metoder til at behandle og formidle en selvvalgt problemstilling i et praksisrettet perspektiv.
I dette fag gennemfører den studerende under vejledning et masterprojekt med selvvalgt problemstilling inden for uddannelsens fagområder. I projektet inddrages teorier og metoder fra de forudgående moduler og der suppleres med relevant selvvalgt litteratur og andet materiale, herunder evt. empiriske data frembragt ved egne undersøgelser. Formålet er at sætte den studerende i stand til at formulere, udarbejde og formidle et sammenhængende og selvstændigt projekt med relevans og udviklingspotentiale for den studerendes arbejdsfelt (forhenværende, nuværende eller kommende). Dermed tjener projektet også til at gøre den studerende bevidst om egne faglige kompetencer.
I dette fag arbejder den studerende med afsæt i teorier og metoder fra de forudgående moduler, med henblik på at behandle og formidle en selvvalgt problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv. I projektet kan inddrages udvalgte elementer af indholdet fra de forudgående moduler. Projektet skal have relevans for den studerendes arbejdsfelt (forhenværende, nuværende eller kommende).

Kompetenceprofil for masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde:
Den studerende erhverver sig gennem Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde følgende viden, færdigheder og kompetencer:

Viden
- Viden om og forståelse af det tværprofessionelle velfærdsarbejdes samfundsmæssige, organisatoriske og pædagogiske kontekster med udgangspunkt i national og international forskning
- Viden om og indsigt i teori om og forskningsbaserede studier af samarbejde og samarbejdsprocesser i organisatoriske kontekster og velfærdsprofessionelle sammenhænge
- Kan på baggrund relevant forskning problemidentificere aktuelle udfordringer i det tværprofessionelle velfærdsarbejde og anlægge forskellige perspektiver på dette, herunder reflektere over betydningen af teoretiske og metodiske valg.

Færdigheder
- Kan mestre analytiske færdigheder og anlægge teoretiske perspektiver, gøre brug af videnskabelige undersøgelsesmetoder og iværksætte praktiske indsatser på en begrundet måde og med blik for disses betingelser og betydninger
- Kan på videnskabeligt grundlag udvikle, understøtte og gennemføre tværgående og helhedsorienterede indsatser og løsningsmodeller
- Kritisk analysere, vurdere og dokumentere praksis i og på tværs af professioner, organisationer og sektorer
- Kan præsentere og formidle problemstillinger, undersøgelser, løsningsmodeller og indsatsformer på en klar, nuanceret og begrundet måde.

Kompetencer
- Kan arbejde selvstændigt med problemstillinger i egen praksis samt indgå i tværgående samarbejder med andre relevante aktører om at planlægge og gennemføre undersøgelser af og indsatser i praktisk velfærdsarbejde
- Selvstændigt igangsætte, facilitere og gennemføre velfærdsarbejde i samarbejde med andre og påtage sig professionelt ansvar i samarbejdsprocesser inden for tværgående velfærdsarbejde
- Selvstændigt og i samarbejde med andre iværksætte og håndtere udviklings- og forandringsprocesser i egen praksis og på tværs af professioner, organisationer og sektorer.

Master i tværprofessionelt velfærdsarbejde indstilles indplaceret til deltidstakst 1, idet uddannelsen er en humanistisk efteruddannelse.

DPU har været i dialog med en række potentielle aftagere af uddannelsens dimittender. Disse vurderede samstemmende, at den stigende kompleksitet i opgaveløsningen inden for de velfærdsprofessionelle arbejdsfelter skaber et udbredt og generelt behov for opkvalificering af medarbejdere; og at samarbejder på tværs af de forskellige sektorer, professioner og organisationer er et voksende arbejdsfelt for både private og offentlige aktører, der søger at udvikle og iværksætte helhedsorienterede løsninger og hjælpeforanstaltninger for borgere i udsatte positioner. Uddannelsen sigter mod at kvalificere et fagfelt i vækst, som er kendetegnet ved ikke at være defineret af monoprofessioner. 
Det fremgår af bilag 2 at respondenterne helt overvejende vurderede, at uddannelsens kompetencemål og samlede hele rammer et væsentligt arbejdsmarkedsbehov både nu og i fremtiden, i fremtiden bl.a. gennem opkvalificering af undervisere, der kan facilitere en gentænkning af velfærdsområdet, herunder velfærdsprofessionsuddannelserne. 
Aftagernes fremhævelse af uddannelsens fokus på kompetencer til at samarbejde og koordinere horisontalt i en organisation, på tværs af professioner og organisationer, samt i partnerskaber på tværs af sektorer med udviklingen af de velfærdsfaglige områders lovgivning, organisering og generelle fokus. Hermed understøtter den aktuelle lovgivning aftagernes fremhævelse af uddannelsens fokus på medarbejdernes kompetencer til at ”se, forstå og udnytte de eksisterende mono-faglige/ikke-faglige kompetencer, der i høj grad findes i det offentlige og civilsamfundet” (Leder af SSP-samarbejde).
Hvis AU opnår en godkendelse af masteruddannelsen afvikles de nuværende professionsrettede masteruddannelser – se Baggrund for ansøgningen under øvrige bemærkninger.

DPU på Aarhus Universitet indbød i november 2017 til aftagerpanelmøde, som omhandlede instituttets udbud af efter- og videreuddannelser. Aftagerne fremsatte på mødet forskellige ønsker til fornyelse og udvikling af det eksisterende uddannelsesudbud på masterområdet, da det vurderedes at det eksisterende uddannelsesudbud ikke længere skønnedes at være så attraktivt. Dette afspejlede sig i et vigende ansøgertal fra 2017. På baggrund af aftagerpanelets diskussioner indledte DPU efterfølgende et målrettet arbejde med at forny og videreudvikle instituttets masteruddannelser med henblik på at sikre relevante efter- og videreuddannelsestilbud for de velfærdsfaglige (sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske) arbejdsområder. Et produkt af dette visionsarbejde er masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde, som bygger på tre veletablerede professionsorienterede masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt myndighed og medborgerskab, som DPU har udbudt siden starten af det nye årstusinde. De tre eksisterende masteruddannelser lukkes, hvis AU opnår godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde.

Både den hidtidige og den nylige aftagerkontakt tyder på, 1) at den stigende kompleksitet i opgaveløsningen inden for de velfærdsprofessionelle arbejdsfelter skaber et udbredt og generelt behov for opkvalificering af medarbejdere; og 2) at samarbejder på tværs af de forskellige sektorer, professioner og organisationer er et voksende arbejdsfelt for både private og offentlige aktører, der søger at udvikle og iværksætte helhedsorienterede løsninger og hjælpeforanstaltninger for borgere i udsatte positioner. Dette italesættes af en respondent i aftagerhøringen således: "Behovet for tværsektorielt samarbejde anerkendes i stigende grad som vejen til bæredygtige løsninger på samfundets komplekse problemer. Vi er endnu dårlige til det, og mange famler. Men selvom innovationslaget skæres fra i mange offentlige organisationer, må der opstå efterspørgsel på medarbejdere, der kan tænke og agere på tværs af sektorer". En anden aftager italesætter behovet således: "Vi er på vej væk fra organisationer og flytter fokus til organisering, (hvilket) fordrer at kompetencerne er tilstede hos medarbejderne, som skal arbejde tværfagligt".

Aftagerundersøgelsen blev gennemført i april 2020 og blev tilsendt 46 potentielle aftagere. Et ikke heldigt tidspunkt at opsøge de potentielle aftagere da corona-pandemien formodes at have indflydelse på svarprocenten (26%), men ikke på respondenternes positive vurderinger (se desuden beskrivelse af aftagerundersøgelsen sidst i afsnittet Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen).
I Analyse af aftagerundersøgelsen (bilag 2) vurderede respondenterne helt overvejende, at uddannelsens kompetencemål og samlede hele rammer et væsentligt arbejdsmarkedsbehov. Således vurderer 92%, at der i høj eller nogen grad er et stigende behov for dimittender, der kan anvende forskningsbaseret viden, metode og teori til at udvikle og dokumentere velfærdsarbejde generelt og inden for egne praksisfelter. Ligeledes vurderer 75%, at der er et i høj eller nogen grad stigende behov for dimittender, der er opkvalificerede til at iværksætte og gennemføre helhedsorienterede indsatser på tværs af organisationer, professioner og sektorer. 67% af respondenterne fremhæver ydermere, at det danske arbejdsmarkeds årlige behov for dimittender i tværprofessionelt velfærdsarbejde overstiger 50, mens 25% estimerer dette behov til 41-50 årlige dimittender.
Aftagernes fremhævelse af uddannelsens fokus på kompetencer til at samarbejde og koordinere horisontalt i en organisation, på tværs af professioner og organisationer, samt i partnerskaber på tværs af sektorer, såvel som på helhedsorienterede indsatser og borgerinddragelse er i overensstemmelse med udviklingen af de velfærdsfaglige områders lovgivning, organisering og generelle fokus.
I de velfærdsprofessionelle uddannelser har tværfaglige elementer i de senere år været opprioriteret, både lovgivningsmæssigt og organisatorisk. En aftager (Uddannelsesleder fra en Professionshøjskole) vurderer således, at der vil være et stigende behov for dimittender i tværprofessionelt velfærdsarbejde i de kommende år og skriver, at på professionsuddannelserne er der behov for at udvikle måder at gøre tingene på, ligesom der er behov for generelt at tænke velfærdsuddannelserne anderledes. Det vurderes således, at der vil være behov for en masteruddannelse, der kan opkvalificere undervisere, der kan facilitere denne gentænkning af velfærdsområdet, herunder velfærdsprofessionsuddannelserne.
På samme måde er tværfagligt sammenarbejde, koordinerede og helhedsorienterede indsatser tilrettelagt i samarbejde med den enkelte borger integrerede elementer i Lov om social service (LBK nr. 798 af 07/08/2019).
Lov om helhedsorienterede indsatser (LOV nr. 707 af 08/06/2018) bygger på samme velfærdsfaglige orientering og forudsætter ”styrkede lokale organiseringer af et helhedsorienteret arbejde”, herunder velfærdsfaglige medarbejdere, der har blik for velfærdsstatens sammensatte kontekster og som dermed ”kan styrke borgerens mulighed for at få en samlet støtte, der tager udgangspunkt i borgerens situation” (Sammen med borgeren – en helhedsorienteret indsats, Finansministeriet, 2018, s. 9-10).
Det er desuden værd at nævne, at § 18 i Lov om social service siger, at ”Kommunalbestyrelsen skal samarbejde med frivillige sociale organisationer og foreninger”. I den tilhørende vejledning stk. 4 hedder det yderligere, ”at kommunalbestyrelsen skal fremme samarbejdet med den lokale frivillige sociale sektor med henblik på at skabe gode rammer for den frivillige indsats og sikre et bedre samspil mellem de frivillige sociale organisationer og foreningers aktiviteter og de offentlige sociale tilbud. En styrkelse af samarbejdet har endvidere til hensigt at gavne de borgere, der har brug for hjælp og støtte, og gavne det lokale forebyggende arbejde. Det er vigtigt, at samarbejdet er baseret på kendskab til og respekt for de forskellige vilkår, der kendetegner hhv. en kommunal myndighed og en frivillig social organisation eller forening. Respekt for den frivillige indsats egenart og styrke, og kommunalbestyrelsens myndighedsansvar for den sociale indsats, er således grundlæggende forudsætninger. I den sammenhæng er det vigtigt, at de frivillige sociale organisationer og foreninger er tydelige om deres værdigrundlag og formål og om, hvordan deres frivillige sociale indsats gør en forskel for borgerne” (VEJ nr. 10266 af 19/12/2017).

Hermed understøtter den aktuelle lovgivning aftagernes fremhævelse af masteruddannelsens fokus på medarbejdernes kompetencer til at ”se, forstå og udnytte de eksisterende mono-faglige/ikke-faglige kompetencer, der i høj grad findes i det offentlige og civilsamfundet” (Leder af SSP-samarbejde). Som en aftager (Chef for handicapcenter i en kommune) fremhæver uddannelsens vigtigste kompetencer: ”Evne til at se ud over de etablerede fagligheder og sektorgrænser. Kompetencer til at se kritisk på velfærdsstaten og de selvfølgeligheder vi reproducerer især på fagområder. Blik for styrkerne i civilsamfundet, private tilbud vs offentlige tilbud. Forståelse for frivillighed som en styrke i velfærdsproduktion. Evner for samskabelse og forståelse af at løsninger skabes i fællesskab. Forståelse for bruger og borgerinddragelse. Evner til at skabe innovation ud fra borgernes behov og ønsker. Fokus væk fra omsorg, afhjælpning og beskyttelse til fokus på det aktive liv og alle menneskers mulighed for at bidrage og blive en del af fællesskaber.”

På tværs af en lang række velfærdsområder (forebyggelse, rådgivning, behandling af komplekse og sammensatte sociale, beskæftigelses-, uddannelses- og sundhedsmæssige problemstillinger) og indsatser for mennesker i udsatte positioner (individer, familie, borgergrupper) er der således lovgivet om samarbejde på tværs af sektorer, professioner og organisationer og om helhedsorienterede, sammenhængende og koordinerede løsninger.

Samlet set er der således en orientering imod og en efterspørgsel på medarbejdere med kompetencer til at analysere, udvikle og intervenere i og på tværs af velfærdsorganisationer, -sektorer og –professioner.

Som en respondent (PPR-leder, kommune) skriver ”En absolut relevant uddannelse”.

AU/DPU vurderer på den baggrund, at masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde i højere grad kan modsvare områdets nye og aktuelle behov for forskningsbaseret viden og kompetencer end de nuværende professionsspecifikke masteruddannelser. Hvis AU opnår en godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde, træder denne i stedet for de tre eksisterende masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedspædagogik og sundhedsfremme, samt myndighed og medborgerskab.

Der forventes at blive uddannet 50 dimittender om året. I den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse blev aftagere adspurgt, hvor mange dimittender det danske arbejdsmarked skønnes at have behov for. vurderede, at der årligt er behov for 50 dimittender til at dække efterspørgslen på markedet. 67% af de adspurgte mente at behovet var større end 50 dimittender årligt. Desuden angav 82% af respondenterne, at de anså behovet som stigende de kommende år.

Dette estimat stemmer overens med det antal af pladser, som DPU ønsker at udbyde årligt. Arbejdsmarkedet har i de seneste år aftaget mellem 30 og 40 dimittender samlet fra masteruddannelsen special- og socialpædagogik og masteruddannelsen i sundhedspædagogik og sundhedsfremme. Da masteruddannelsen i myndighed og medborgerskab ikke har været udbudt de seneste år, indgår der ikke dimittender i tallet fra denne. (Se afsnittet Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder.) For udfoldet analyse af den kvalitative aftagerhøring se bilag 2.

Overblik over proces for involvering af aftagere:
Fase 1 efterår 2017:
Aftagerpanelmøde med fokus på masteruddannelserne på DPU: Aftagerpanelet kommer med ønsker til udvikling af masterområdet på DPU (bilag 3)
Intern proces forår 2018: Styregruppe med blandt andre institutleder og studieleder på DPU udarbejder beslutningsnotat.
Intern proces sommer 2018 til forår 2019: Intern arbejdsgruppe varetager det faglige udviklingsarbejde.
Fase 2 foråret 2019:
Sondering blandt mulige aftagere: kvalitative interviews i en bredt sammensat gruppe (bilag 4).
Fase 3 sommer 2019:
Høring af censorformandsskabet.
Fase 4 forsommer 2020:
Afdækning af behovet for dimittender: Kvantitativ spørgeskemaundersøgelse tilsendt en udpeget gruppe på 46 centrale aftagere inden for offentlige, civilsamfundslige og private organisationer og virksomheder, som arbejder med at fremme og facilitere tværgående og helhedsorienterede pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige indsatser til gavn for børn, unge og voksne i udsatte og marginaliserede positioner. (svarprocent 26) (Bilag 2, 5 & 6 & 7)

Uddybning af Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen se øvrige bemærkninger.

På baggrund af bl.a. aftagerpanelsmedlemmernes feedback i november 2017 (fase 1) udarbejdedes et ’Beslutningsnotat”, som var retningsangivende i udviklingsarbejdet. Aftagernes aftryk ses særligt i beslutningsnotatets afsnit Kriterier for udvikling af nye masteruddannelser og Udpegning af relevante emneområder for de nye masteruddannelser. På baggrund af beslutningsnotatet påbegyndes det faglige udviklingsarbejde. Arbejdsgruppen arbejdede med at indføre en ny struktur, hvor indførsel af valgfag giver mere fleksibilitet og mulighed for individuelle kombinationsmuligheder, som svarer på et behov for at imødekomme arbejdsmarkedets omskiftelighed. Det 1. udspil til uddannelsen blev præsenteret for en bredt sammensat gruppe (fase 2), der overordnet vurderede at uddannelsen kunne skærpes, men at der var mange vigtige elementer i udspillet, som skulle bringes med ind i det videre udviklingsarbejde, der fandt sted frem mod efteråret 2019. Der indkom i fase 3 og 4 faser ikke ønsker til yderligere præciseringer og aftagere fremsendte positiv feedback.
Uddybning af Hvordan det er sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov se øvrige bemærkninger.

Masteruddannelsen tager afsæt i tre eksisterende masteruddannelser. Den nye masteruddannelse viderefører og styrker centrale kompetencemål fra de eksisterende: kompetencer til at videreudvikle egen praksis, iværksætte interventionsforløb og løsningsmodeller, samt planlægge, gennemføre og evaluere tiltag mod tværgående og helhedsorienterede tiltag. Den nye masteruddannelse forener meget professionsspecifikke fokusområder i et mere generisk og tværprofessionelt perspektiv på 1) borgere i udsatte positioner og 2) relationerne mellem stat, civilsamfund og marked. På baggrund af aftagernes efterspørgsel er masteruddannelsen målrettet perspektiver på tværprofessionelt velfærdsarbejde.

Øvrige masteruddannelser som vurderes delvist beslægtet:
- Master i udsatte børn og unge, AAU
- Master i læreprocesser, specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse, AAU
- Master i sundhedsfremme, RUC
- Master i socialt entreprenørskab, RUC
- Master i public governance, CBS

Der vurderes ikke at være væsentlige faglige overlap mellem den nye masteruddannelse og de beslægtede, hverken i titel eller indhold.
Se uddybende bemærkninger nedenfor for en udfoldet sammenstilling, samt bilag 8.

Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde tager afsæt i tre eksisterende masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt myndighed og medborgerskab. Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde kombinerer og videreudvikler de eksisterende tre masteruddannelser på følgende måde:

Masteruddannelserne i special- og socialpædagogik og sundhedspædagogik og sundhedsfremme fokuser på udviklingen af professionsspecifikke kompetencer, og masteruddannelsen i myndighed og medborgerskab fokuser på udviklingen af mere generelle kompetencer til at forstå og analysere forholdet mellem stat, civilsamfund og marked. Således fokuserer begge førstnævnte masteruddannelserne på de studerende erhvervelse af viden om og forståelse af teoretiske og metodiske tilgange til analyse, planlægning og evaluering af problemstillinger i professionel praksis inden for de respektiver fagområder og målgrupper, mens den sidstnævnte masteruddannelse fokuserer på viden om og forståelse af politiske, etiske, retslige, kulturelle og pædagogiske teorier og problemstillinger relevant for udviklingen af myndighed og medborgerskab.

Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde benytter det generiske fokus på relationerne mellem stat, civilsamfund og marked hentet fra myndighed og medborgerskab til mere specialiseret at fokusere på udsatte og marginaliserede grupper hentet fra special- og socialpædagogik og sundhedspædagogik og sundhedsfremme.

Masteruddannelserne i special- og socialpædagogik og sundhedspædagogik og sundhedsfremme indeholder fokus på at opbygge de studerendes kompetencer til at kunne igangsætte og gennemføre tværfagligt og tværvidenskabeligt samarbejde rettet mod at imødekomme sociale og sundhedsmæssige problemer. Dette centrale kompetencemål styrkes og accentueres i den nye masteruddannelse i tværprofessionelt velfærdsarbejde, særligt gennem et specialiseret modul 2 (Organisering af tværprofessionelt samarbejde: problematikker og potentialer), der fokuserer på udvikling af tværgående samarbejder, samt i modul 1(Kontekster og vilkår for tværprofessionelt velfærdsarbejde), som giver et overblik over og specifikt indblik i opkomsten af tværprofessionelle og helhedsorienterede indsatser og deres organisering i et bredere velfærdsperspektiv. Samtidigt styrkes disse to masteruddannelsers organisatoriske kompetencemål, således at den nye uddannelse 1) har et gennemgående fokus på helhedsorienterede og tværgående løsninger og samarbejder, og 2) yderligere styrker de studerendes udviklings- og koordineringskompetencer.  

De eksisterende tre masteruddannelser indeholder centrale kompetencemål vedrørende de fagprofessionelles kompetencer til at videreudvikle egen praksis, iværksætte interventionsforløb og løsningsmodeller, samt planlægge, gennemføre og evaluere tiltag mod tværgående og helhedsorienterede tiltag. Disse kompetencemål videreføres og styrkes yderligere i den nye uddannelse.

Den nye masteruddannelse har således forenet meget professionsspecifikke fokusområder i et mere generisk perspektiv på 1) borgere i udsatte positioner og 2) relationerne mellem stat, civilsamfund og marked. Masteruddannelsen indeholder samtidig perspektiver på de tværgående og helhedsorienterede løsninger og samarbejder for at imødekomme aftagernes efterspørgsel.

Desuden skal det nævnes at, hvis AU opnår en godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde, så træder den i stedet for de tre ovenfornævnte professionsorienterede masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt myndighed og medborgerskab, som pt udbydes på DPU, AU.

Øvrige uddannelser som master i tværprofessionelt velfærdarbejde er delvist beslægtet med:
- Master i læreprocesser, specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse, Aalborg Universitet
- Master i sundhedsfremme, Roskilde Universitetscenter
- Master i socialt entreprenørskab, Roskilde Universitetscenter
- Master i public governance, Copenhagen Business School
- Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (erhvervskandidatuddannelse), Aarhus Universitet

Masteruddannelse i vidensbaseret socialt arbejde, Aalborg Universitet, er også  delvist beslægtet, men denne har ikke været udbudt i en årrække, og efter samtale med Efter- og videreuddannelse på AAU, så forventes den ikke udbudt, idet er ikke foreligger konkrete planer herom.

Der vurderes ikke at være væsentlige faglige overlap mellem den nye masteruddannelse og de beslægtede, hverken i titel eller indhold. Masteruddannelsen i sundhedsfremme og masteruddannelsen i videnbaseret socialt arbejde har professionsrettet fokus, mens masteruddannelsen i udsatte børn og unge har et mere snævert målgruppespecifikt fokus. Til forskel herfra er den nye uddannelse i tværprofessionelt velfærdsarbejde mere tværgående og generisk i sit professionsfokus og henvender sig desuden også til personalekategorier, som har udvikling og koordineringsopgaver.
Masteruddannelserne i hhv. socialt entreprenørskab, læreprocesser, specialisering i offentlig kapacitetsopbygning og samskabelse og public governance har også fokus på tværgående indsatser, privat-offentlige partnerskaber og ledelse/styring, men til forskel fra disse uddannelser har masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde fokus på de indholdsmæssige (sociale, pædagogiske, sundhedsmæssige) aspekter af indsatserne, samt et større fokus på medarbejdere i mellemlaget af både konsulenter og professionsfaglige. Sidst men ikke mindst vurderedes Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse (Aarhus Universitet) kun at være delvist beslægtet, da denne alene har et sundhedsfagligt fokus og en naturvidenskabelig basering. Til forskel herfra har masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde et bredere fokus på velfærdsarbejdet, som inkluderer sociale og pædagogiske aspekter, en specialisering ift. tværgående indsatser og en samfunds- og humanvidenskabelig basering. Derfor vil masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde ikke påvirke denne.

For skematisk sammenstilling se bilag 8.

Masteruddannelsen henvender sig til de beskrevne faggrupper under afsnittet ”Hvilke adgangskrav gælder for uddannelsen?”, som arbejder med at fremme og facilitere tværgående og helhedsorienterede pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige indsatser til gavn for børn, unge og voksne i udsatte og marginaliserede positioner. Dimittenderne forventes primært at bruge uddannelsen som kompetenceløft i nuværende job eller som springbræt til karriereskifte. Rekrutteringsgrundlaget forventes at være nærmest identisk med grundlaget til de tre eksisterende uddannelser, der afvikles. Derfor forventes ingen påvirkning af rekruttering til øvrige masteruddannelser.

Uddybning af Rekrutteringsgrundlag se øvrige bemærkninger.

Ikke relevant

Det årlige optag forventes at være op mod 50 studerende.

Ikke relevant

Da flere af ansøgningsmodulets felter er blevet teknisk beskåret, indeholder følgende en uddybning af de felter, der ikke har sit eget uddybningsfelt og som har brug for en uddybning af hensyn til en fyldestgørende besvarelse.

Baggrund for ansøgningen om masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde:
Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU) på Aarhus Universitet (AU) arbejder målrettet sammen med centrale aktører på at forny og videreudvikle instituttets masteruddannelser med henblik på at sikre relevante efter- og videreuddannelsestilbud for de velfærdsfaglige (sociale, sundhedsmæssige og pædagogiske) arbejdsområder. DPU har siden starten af 00’erne udbudt professionsorienterede masteruddannelser i special- og socialpædagogik (fra 2003/2005), sundhedsfremme og sundhedspædagogik (fra 2001) samt myndighed og medborgerskab (fra 2003).
Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde er oprindeligt udviklet som en sammenlægning af de førnævnte tre masteruddannelser på baggrund af en generel og delvist aftagerinitieret udvikling af DPU’s masteruddannelser. Styrelsen for Forskning og Uddannelsen vurderede, at ønsket om sammenlægning ikke kunne rummes inden for den eksisterende ramme. På den baggrund besluttedes på AU at søge om prækvalifikation af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde.

De eksisterende masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedspædagogik og sundhedsfremme, samt myndighed og medborgerskab  lukker, hvis den foreliggende masteruddannelse opnår godkendelse.

Uddybning af Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte.
Formål:
Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde er en forskningsbaseret videreuddannelse,
der tager udgangspunkt i teorier, metoder og forskningsresultater om velfærdsarbejdets
samfundsmæssige og kulturelle kontekster, organisatoriske processer og pædagogiske rationaler.
Gennem uddannelsen erhverves kompetencer til kritisk og reflekteret at identificere, analysere og
perspektivere såvel som til at planlægge, iværksætte, gennemføre og dokumentere tværgående og
helhedsorienterede samarbejds- og udviklingsprocesser inden for de velfærdsfaglige arbejdsområder i og på tværs af offentlige institutioner, civilsamfund og private organisationer og virksomheder.
Masteruddannelsen bygger videre på de studerendes aktuelle arbejdserfaringer og trækker på national og international forskning samt teorier, metoder, modeller og begreber til at perspektivere og styrke deres praksisviden, herunder særligt blikket for og evnen til på et videnskabeligt grundlag at undersøge, analysere og udvikle tværgående og helhedsorienterede velfærdsfaglige strategier, teknologier og indsatser.
Gennem masteruddannelsen erhverver den studerende sig viden om samfundsmæssige, organisatoriske og pædagogiske betingelser for det tværprofessionelle velfærdsarbejdes muligheder og udfordringer. Hermed kvalificeres den studerende til reflekteret og kritisk identifikation, analyse og løsning af konkrete velfærdsopgaver og udfordringer i stat, region og kommune såvel som i private organisationer og virksomheder involveret i samarbejdsprocesser og partnerskaber på tværs af eksempelvis sektorer og professioner.

Erhvervssigtet:
Masteruddannelsen sigter mod at kvalificere et fagfelt i vækst, som er kendetegnet ved ikke at være defineret af monoprofessioner. Typisk findes disse stillinger og brobyggerfunktioner i både offentlige og private organisationer, som tager sig af forskellige kategorier af mennesker i udsatte positioner og som i stigende grad arbejder med at etablere partnerskaber på tværs af sektorer og professioner og iværksætte helhedsorienterede indsatser. Typisk er disse stillinger besat enten af socialfagligt uddannede eller af akademikere. Uddannelsen har således et dobbelt erhvervssigte: Dels specialiseres generiske akademiske kompetencer i socialfaglig og pædagogisk retning, dels kvalificeres specialiserede professioners kompetencer i akademisk og helhedsorienteret retning. På den måde bidrager uddannelsen til en kvalificering og udvidelse af det pædagogiske fagområdes erhvervssigte.
Masteruddannelsen tilbyder således et fagligt indhold, der bidrager til at det tværprofessionelle velfærdsarbejde kan udføres på baggrund af analyse af samfundsmæssige tendenser, organisatoriske forudsætninger, målgruppebehov og socialpædagogiske handlemuligheder, samt at sådanne analyser og nye handlemåder og løsningsmodeller fortløbende kan undersøges, dokumenteres og videreudvikles, særligt på strategisk og organisatorisk niveau. Masteruddannelsen styrker dermed de koordinerende og ideudviklende fagligheder, som faciliterer samarbejdende indsatser på tværs af organisationer, professioner og sektorer.

Med denne uddannelse vil en medarbejder kunne bestride jobfunktioner som:
- koordinator eller konsulent i en NGO eller socialøkonomisk virksomhed
- teamleder, projektleder eller udviklingskonsulent i offentlige institutioner
- koordinator af tværgående indsatser i enten civilsamfundsorganisationer eller offentlige institutioner
- fagprofessionel medarbejder med ansvar for tværgående indsatser i en kommune
- pædagogisk-, inklusions- eller integrationskonsulent på fx en skole

Uddybning af Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen.
Overblik over involvering af aftagere i processen se ansøgningens felt med overskriften Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen.

Den indledende fase 1 blev ledet af institutledelsen på DPU, da aftagere tilkendegav behov for udvikling af masterområdet, som mundede ud i en samlet vision for masteruddannelserne på instituttet. De efterfølgende faser i behovsundersøgelses- og udviklingsprocessen er blevet ledet af en tværfaglig arbejdsgruppe, som på den ene side har bred forankring i fagmiljøerne og på den anden side er i tæt dialog med institutledelsen på DPU. De interne faser blev udført dels på ledelsesniveau og delt internt i arbejdsgruppen. De øvrige faser blev gennemført i samarbejde med eksterne parter.

Fase 1: Aftagerpanelet kommer med ønsker til udvikling af masterområdet på DPU
Masteruddannelserne på DPU var ved det årlige møde med aftagerpanelet i 2017 på dagsordenen og i drøftelserne var der fokus på, hvordan disse kunne tilpasse sig fremtidens forandrede behov og nye forventninger. Fra det daværende aftagerpanel deltog repræsentanter fra Dansk Industri, Københavns Professionshøjskole (UCC), Dansk Magisterforening, Copenhagen Business School, Børns Vilkår, Skoleforeningen, Silkeborg Kommune, Peopleway A/S og CEVEA. (Se bilag 3)
Fra aftagerne var der ønske om større fleksibilitet og flere kombinationsmuligheder i relation til undervisningens organisering og modulernes ECTS-vægtning samt i relation til uddannelsernes ’omstillingsparathed’ – forstået som uddannelsernes evne til at sikre, at nye kompetencer og behov fra aftagere hurtigere indarbejdes i eksisterende uddannelsesaktiviteter.
Aftagerne var især optaget af, at masteruddannelserne på DPU skal bidrage til at vidensbasere de velfærdsfaglige (pædagogiske, sociale og sundhedsmæssige) praksisformer i bredden og dybden med fokus på blandt andet det tværprofessionelle samarbejde. (Se bilag 3 Aftagerpanelmøde d. 9. november 2017 DPU, Aarhus Universitet) Man kan læse mere om tilpasning af uddannelsen efter feedback fra aftagere i afsnittet Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov.

Fase 2: Sondering blandt mulige aftagere
I marts 2019 var der planlagt et aftagerforummøde, hvor 16 relevante aftagere var inviteret til at give inspiration og retning til udviklingen af masteruddannelsen. Ved sammensætning af aftagergruppen var der fokus på, at de inviterede repræsenterede det velfærdsfaglige arbejdsfelt bredt. (Se bilag 4 invitation og inviterede til aftagerforum for Masteruddannelsen i tværprofessionel velfærdsarbejde den 25. marts 2019). Mødet blev desværre aflyst, hvorfor arbejdsgruppen udvalgte en håndfuld af de inviterede deltagere til et interview for at få deres mere specifikke kvalificeringer af beskrivelserne til masteruddannelsen. De 5 interviewede aftagere havde en bred orientering inden for det velfærdsfaglige arbejdsfelt og kunne komme med feedback på både praksisrelevans og akademiske kompetencer (handlekraft/tænkekraft), samt uddannelsens praktiske organisering og indhold. Gruppen var sammensat af følgende: uddannelsesansvarlige, konsulenter i kommune og i interesseorganisation, ledere af socialpædagogisk projekter/institutioner, tidligere masterstuderende ansat i praksisfeltet.
Arbejdsgruppen modtog en kritisk konstruktiv feedback, men vurderingerne var overvejende positive. Særligt positive var aftagerne over for uddannelsens indhold og de skitserede færdigheder og kompetencer, samt praktiske anvendelighed som dimittenderne ville opnå efter gennemført uddannelse. De valgfrie moduler blev anset som en styrke og mulighed for en personlig og praksisnær toning af masteruddannelsen.
Aftagerne havde enkelte gennemgående bekymringer ift. primært målgruppens og uddannelsens bredde og uddannelsens pris. Disse bekymringer blev adresseret i det videre udviklingsarbejde, hvor indholdet blev skærpet, så der fokuseres på samarbejde og tværgående indsatser ligesom fokus blev rettet til i forhold til målgruppen. Man kan læse mere om tilpasning af uddannelsen efter feedback fra aftagere i afsnittet Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov.

Fase 3: Høring af uddannelsen i censorformandsskabet
Læs om censorformandskabets kommentarer i Uddybning af Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov.

Fase 4: Afdækning af behovet for at opkvalificere medarbejdere gennem master i tværprofessionel vedfærdsarbejde
I maj/juni 2020 gennemførtes en bredere kvantitativ undersøgelse blandt en gruppe på 46 centrale aftagere inden for offentlige, civilsamfundslige og private organisationer og virksomheder, som arbejder med at fremme og facilitere tværgående og helhedsorienterede pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige indsatser til gavn for børn, unge og voksne i udsatte og marginaliserede positioner. Der var tale om en spørgeskemaundersøgelse som blev tilsendt relevante aftagere. Disse blev bl.a. bedt om, at vurdere følgende:
- Behovet for de beskrevne kompetencer i deres egen organisation og i ”branchen”
- Om der er centrale kompetencer som ikke er medtænkt i masteruddannelsen som den foreligger
- Det konkrete behov for dimittender i egen organisation og i egen branche, og regionalt samt nationalt
- Om masteruddannelsen bidrager med kompetencer, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser

Aftagerne modtog følgende materiale således at de kunne foretage en kvalificeret vurdering:
- en beskrivelse af formålet med masteruddannelsen og dennes fag
- masteruddannelsens kompetenceprofil
-  beskrivelser af beslægtede masteruddannelser og på den baggrund bedes de vurdere, hvorvidt masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde vil bidrage med kompetencer, som ikke er dækket af de beslægtede uddannelser. Derudover vil det være muligt for aftagere, at pege arbejdsgruppen i retning af masteruddannelser som aftagere finder umiddelbart beslægtede gennem et fritekstfelt.

Grundet corona-pandemien viste det sig svært at få aftagerne til at afsætte tid til at besvare henvendelsen. Men som vist i afsnittet Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse på arbejdsmarkedet, så var respondenterne meget positive over for uddannelsens indhold og formål. Der var i alt 12 respondenter som gennemførte spørgeskemaet og 2 besvarede det indledende spørgsmål. De 12 respondenter har alle ledende stillinger og repræsenterer bredt set de forskellige aspekter af velfærdsområdet, som masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde sigter mod: fra børn og ungeområdet, over kriminalpræventive indsatser over handicap- og psykiatri-området til beskæftigelsesområdet. Fra kommuner til NGO’er og fra velfærdsdirektør med bredt vue på de velfærdsprofessionelle samarbejdsflader og hertil knyttede problemstillinger til PPR og SSP-ledere med mere områdespecifikke erfaringer og synspunkter, fra akademichef med overordnet indblik i privat-offentlige partnerskaber til centerchef med specifikt indblik i handicapområdet (se bilag 5 Oversigt over respondenter på aftagerhøringen, fase 4). På den måde dækker aftagerundersøgelsen trods en svarprocent på 26 bredt set de pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige velfærdsområder som masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde sigter mod og henvender sig til.

Det fremsendte spørgeskema og materiale om uddannelsen fremgår af bilag 6 i bilagssamlingen og af bilag 7, ses en liste over aftagere, som blev inviterede til at besvare behovsvurderingen. Analysen af Behovsafdækningen findes i bilag 2.

Uddybning af Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov.
På baggrund af bl.a. aftagerpanelsmedlemmernes feedback på mødet i november 2017 (fase 1) udarbejdedes i foråret 2018 af studieleder på DPU m.fl. et ’Beslutningsnotat vedrørende fornyelse og udvikling af efter- og videreuddannelsesområdet på DPU’, som var retningsangivende i udviklingsarbejdet med masteruddannelserne (se link i bilag 3). Aftagernes aftryk ses særligt i beslutningsnotatets afsnit Kriterier for udvikling af nye masteruddannelser og Udpegning af relevante emneområder for de nye masteruddannelser.
På baggrund af aftagerpanelets anbefalinger og Styregruppens beslutningsnotat var ambitionen at tilgodese aftagernes behov for større fleksibilitet og bedre muligheder for specialiseringer. Et forhold som peger i retning af mere individuelt tonede kompetenceprofiler og uddannelsesforløb, større fleksibilitet i relation til undervisningens organisering samt en bedre ’omstillingsparathed’ - forstået som uddannelsernes evne til at sikre, at nye kompetencer og behov fra aftagere hurtigere indarbejdes i uddannelsesaktiviteter via fx valgfagsmuligheden. Den nye struktur med valgfag på 2. og 3. semester åbner således for at masteruddannelsen bedre og hurtigere kan modsvare nye og aktuelle samfundsmæssige krav og behov for relevante, praksisrettede og professionsorienterede uddannelsesforløb. Desuden kan der åbnes op for, at tilrettelægge særlige valgfag, der er målrettet specifikke medarbejdergrupper på en (større) arbejdsplads og samtidig henlægge undervisningsafviklingen til arbejdspladsen for at imødekommer efterspørgslen fra aftagere på mødet november 2017.
På baggrund af oplægget i beslutningsnotatet påbegyndes det faglige udviklingsarbejde. Arbejdsgruppen arbejdede i forlængelse af styregruppens beslutning om at indføre en ny struktur, hvor indførsel af valgfag giver de studerende mere fleksibilitet og mulighed for individuelle kombinationsmuligheder, som svarer på et behov for at imødekomme arbejdsmarkedets omskiftelighed. Arbejdsgruppen så på fælleselementer i de tre eksisterende masteruddannelser og udarbejdede på den baggrund et udkast til en bred og generisk masteruddannelse, dels med arbejdstitlen ”Velfærd, trivsel og social mobilitet”, dels med arbejdstitlen ”Medborgerskab, inklusion og trivsel”. Titlen var således ikke fastlagt da sonderingen blandt aftagere blev fortaget i foråret 2019.

Aftagerne pegede i fase 2 på følgende:
1) uddannelsen skulle specificeres, da et fokus på ”velfærd, trivsel og mobilitet” vurderedes for bredt og for ukonkret, både ift. hvem uddannelsen henvendte sig til, hvad den ville uddanne til og hvilket indhold, den ville have. Særligt nævnte aftagerne, at ”socialpædagogiske problemstillinger/perspektiver” omkring udsathed og marginalisering var vigtige at holde fast i.
2) tværgående elementer var absolut vigtige, herunder samarbejde og kompetence til at udvikle og styre helhedsorienterede indsatser på tværs af sektorer, organisationer og professioner. Aftagerne pegede her på, at det velfærdsfaglige arbejdsområde i stigende grad fungerer i forhold til en erkendelse af nødvendigheden af at pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige indsatser, i relation til udsatte og marginaliserede børn, unge og voksne, er tværgående og helhedsorienterede. Masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde styrker netop det velfærdsfaglige arbejdsområde ved at fokusere på udvikling og analyse af nye løsninger og samarbejder på tværs af organisationer, professioner og sektorer til gavn for borgere i udsatte positioner.
3) overordnet analytiske kompetencer i relation til velfærdsarbejde som sådan var vedkommende og vigtige, således at de studerende erhverver sig kompetencer til 1) at analysere og udvikle løsninger, som anlægger et helhedsperspektiv på borgerens situation, og 2) at udvikle samarbejder på tværs af etablerede professioner, organisationer og sektorer. 
4) masteruddannelsens mulighed for at eksperimentere med og intervenere i praksis var vigtig at bibeholde. Aftagerne vurderede, at det var væsentligt at fastholde de organisatoriske og praktiske elementer fra særligt special- og socialpædagogik og sundhedspædagogik og sundhedsfremme, samt styrke velfærdsarbejdernes analytiske kompetencer og almene overblik og evne til at forstå samt perspektivere egen praksis’ situering. 

På den baggrund besluttedes det at fastholde det generelt-akademiske perspektiv på velfærdsarbejde bredt set, men fokusere mere målrettet på det tværgående velfærdsarbejde (tværfagligt, nedbryde silo-tænkning, privat-offentlige samarbejder), herunder særligt velfærdsfagligt samarbejde og samarbejdsprocesser, samt i forlængelse af dette, at tydeliggøre og specificere uddannelsens målgruppe til de velfærdsarbejdere, der varetager koordinerende og udviklende funktioner og som arbejder med at iværksætte og styre samarbejds- og udviklingsprocesser på tværs af institutioner, professioner og sektorer. Disse forhold blev skærpet i den reviderede uddannelse, hvor modul 1 blev til et overbliksfag, modul 2 et specificeret fag med samarbejde som nøglekompetence, og modul 3 som metode- og interventionsfag.

I forbindelse med opfølgningen på aftagernes feedback var der enighed om, at fastholde prislejet på niveau med de øvrige masteruddannelser.
Uddannelsens navn og titel blev endelig fastlagt i forlængelse af aftagernes kommentarer og som del af ”fokuseringen” af uddannelsen: ”tværprofessionelt” skærper uddannelsens fokus og ”velfærdsarbejde” målretter den de forskellige interessenter/studerende. Uddannelsens faglighed sigter hermed mod skæringspunktet mellem overordnet ledelse og professionsudøvelse ”på gulvet”, nemlig koordinering, organisering, analyse, planlægning, udvikling, undersøgelse og dokumentation af tværgående og helhedsorienterede indsatser til gavn for mennesker i udsatte og marginaliserede positioner.

Aftagerne blev i fase 2 spurgt ind til beslægtede masteruddannelser og de nævnte masteruddannelser indgår i sammenligningen i afsnit 3 Sammenhæng i uddannelsessystemet.

Censorformandsskabet modtog i fase 3 udkastet til studieordningen til kommentering. De fleste kommentarer var af naturlige årsager af eksamensteknisk karakter, som blev imødekommet, men censorformanden fremhævede Jeg ser det som en stor kvalitet, at det er et krav, at den studerende arbejder med ”en selvvalgt problemstilling i et anvendelses- og praksisrettet perspektiv” i masterprojektet. Censorformandskabet bekræfter således aftagernes vurdering af uddannelsens fokus på praksisnære interventioner og metoder.   

Det er vurderingen, at masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde og den nye uddannelsesstruktur samlet set imødekommer disse ønsker bl.a. ved at etablere en skarpere kompetenceprofil med muligheder for individuelt tonede uddannelsesforløb til gavn for den direkte anvendelighed i den enkeltes praksis. Vurderingen blev bekræftet i fase 4, da aftagerne ikke vurderede at der var behov for yderligere ændringer og fremsendte positiv feedback.

Uddybning af Rekrutteringsgrundlag.
Masteruddannelse i tværprofessionelt velfærdsarbejde henvender sig til uddannelsessøgende, der har en relevant bacheloruddannelse og minimum 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse (jf. masterbekendtgørelsen). Dimittender fra uddannelsen forventes primært at bruge uddannelsen som kompetenceløft i forbindelse med nuværende job, sekundært som springbræt til et karriereskifte.

Det er forventningen at masteruddannelsen rekrutterer studerende blandt fagprofessionelle, som arbejder med at iværksætte og styre samarbejds- og udviklingsprocesser på tværs af institutioner, professioner og sektorer. Rekrutteringsgrundlaget vil være lærere, pædagoger, sygeplejersker og sundhedsplejersker, socialrådgivere, vejledere, boligsociale medarbejdere, PPR og SSP-konsulenter m.v. Endvidere forventes det at masteruddannelsen også stadig vil rekruttere fra offentlige, civilsamfundslige og private organisationer og virksomheder, som arbejder med at fremme og facilitere tværgående og helhedsorienterede pædagogiske, sociale og sundhedsfaglige indsatser til gavn for børn, unge og voksne i udsatte og marginaliserede positioner. De primære målgrupper inden for disse vil være konsulenter, koordinatorer og projektledere.

Forventningen er således at rekrutteringsgrundlaget til masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde vil være nærmest identisk med rekrutteringsgrundlaget til de eksisterende masteruddannelser. Data om rekrutteringsgrundlaget viser at der optages ca. 75% fagprofessionelle og 25% med en bachelor- og kandidatuddannelse til de eksisterende masteruddannelser pr. modul. Desuden forventes det årlige optag at være omkring 50 studerende, hvilket er samme antal, som årligt rekrutteres til de eksisterende masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedsfremme og sundhedspædagogik til sammen. Optagelsestal for masteruddannelsen i myndighed og medborgerskab indgår ikke i dette tal. (Se bilag 9 i bilagssamlingen)

Desuden skal det fremhæves at, hvis AU opnår en godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde, så træder den i stedet for de tre eksisterende professionsorienterede masteruddannelser i hhv. special- og socialpædagogik, sundhedsfremme og sundhedspædagogik samt myndighed og medborgerskab. De eksisterende uddannelser rekrutterer fra de samme faggrupper.

Der findes aktuelt ikke nært beslægtede masteruddannelser med sammenligneligt indhold, som giver dimittender den samme tværfaglige viden, færdigheder og kompetencer som masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde, hvilket fremgår af bilag 8. Den foreslåede masteruddannelse vurderes derfor ikke at have konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget til andre uddannelser, da disse uddannelser kun er beslægtede i mindre grad.

Der vil ikke blive rekrutteret væsentligt flere til masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde end der rekrutteres til de tre eksisterende masteruddannelser som lukkes, hvis AU opnår godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde. Der er i øvrigt ikke andre nært beslægtede masteruddannelser end tre eksisterende fra DPU, som lukkes ved en godkendelse af masteruddannelsen i tværprofessionelt velfærdsarbejde. Det vurderes således at der ikke vil være konsekvenser for de øvrige - i mindre grad -beslægtede beslægtede uddannelsers rekrutteringsgrundlag.