Professionsbachelor - Klinisk tandteknik - Aarhus Universitet

Optagelse i kvote 1

Optagelse gennem kvote 1 kræver en af følgende uddannelser:

• Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx, htx eller eux)


• En tilsvarende udenlandsk eksamen. Hvis du har en udenlandsk adgangsgivende eksamen som kan vurderes i kvote 1, skal du desuden have Studieprøven i dansk eller tilsvarende dokumentation af danskkvalifikationer.    

Optagelse i kvote 2

Optagelse gennem kvote 2 vil kræve enten en adgangsgivende eksamen eller en eller flere af følgende erhvervsuddannelser: 

• Erhvervsuddannelse til tandtekniker med profil tandtekniker i aftagelig protetik (trin 1) eller speciale tandtekniker i aftagelig protetik (trin 2) med følgende niveauer: Dansk C, Engelsk C og enten kemi C, fysik C, matematik C, biologi C, teknologi C, bioteknologi C eller naturfag C.


• Erhvervsuddannelse til tandklinikassistent med følgende niveauer: Dansk C, Engelsk C og enten kemi C, fysik C, matematik C, biologi C, teknologi C, bioteknologi C eller naturfag C.


• En anden relevant sundhedsfaglig erhvervsuddannelse med følgende niveauer: Dansk C, Engelsk C og enten kemi C, fysik C, matematik C, biologi C, teknologi C, bioteknologi C eller naturfag C.


• Anerkendte udenlandske og internationale adgangsgivende eksaminer + Studieprøven i dansk eller tilsvarende dokumentation af danskkvalifikationer.

Hvis ansøgningsgrundlaget er en erhvervsuddannelse skal ansøgeren have opnået mindst 7,0 i karakter i dansk C og engelsk C.

Formålet med professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik er at udvikle håndværksmæssige, tekniske og behandlingsmæssige kvalifikationer og kompetencer til at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser. Den uddannede kliniske tandtekniker skal både selvstændigt og i et tværprofessionelt samarbejde kunne medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne og dermed bidrage til målgruppens sundhed og livskvalitet. Den studerende uddannes desuden til at forholde sig refleksivt og kritisk til sit professionelle virke.
Erhvervssigtet for den kliniske tandtekniker er at foretage rehabilitering med aftagelige proteser i samarbejde med tandlæge, når patienten er undersøgt og færdigbehandlet for aktiv sygdom i tænder, mund og kæber efter henvisning fra tandlæge eller på patienter med tandtab, som i øvrigt ikke har sygelige forandringer eller medfødte defekter i bevarede tænder, mund og kæber.
Kliniske tandteknikere bliver primært ansat hos selvstændige tandteknikere eller bliver selv selvstændige kliniske tandteknikere. Enkelte opnår ansættelse hos en tandlæge eller i omsorgs- og specialtandplejen.

Se uddybning under øvrige bemærkninger. 

Professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik vil erstatte erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker, som er den nærmest beslægtede uddannelse. Erhvervsakademiuddannelsen har ikke inden for den to-årige ramme tilstrækkelig mulighed for at ruste dimittenderne til de krav de stilles overfor som autoriseret sundhedsperson. Uddannelsesinitiativet er aftagerinitieret og som det påvises senere i ansøgningen efterspørges et kompetenceløft hos den kliniske tandtekniker fra såvel aftagere som den kliniske tandteknikers samarbejdspartnere.

I de tandfaglige uddannelser er håndværksmæssige færdigheder og kompetencer fundamentale for professionsudøvelsen, hvorfor dette begreb gentages i ansøgningsmaterialet.

Overordnet struktur for professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik
Uddannelsen er på 210 ECTS fordelt på 7 semestre. De grundlæggende praktisk/kliniske tandtekniske fag og patientbehandling introduceres fra 1. sem. og udvikles med stigende kompleksitet gennem intern og ekstern praktik i de efterfølgende semestre mhp. at kvalificere de studerende til fremstilling af aftagelige proteser.
De sundhedsfaglige og humanistiske fag samt viden om målgruppens karakteristika, sundheds- og sygdomsmønstre og tandplejebehov danner baggrund for patientkontakt og -behandling.
De lovgivningsmæssige rammer for den kliniske tandteknikers virksomhedsområde, krav til fremstilling og kvalitetssikring af aftagelige proteser (medicinsk udstyr efter mål), indgår i fra starten af uddannelsen og som en integreret del af intern og ekstern praktik.
Udviklingsbaseret undervisning i ny digital teknologi, innovation og entreprenørskab indgår primært på 4. og 6. semester.
Samarbejde med tandlæger og andre sundhedsprofessionelle indgår på alle semestre i fælles undervisning med studerende på andre odontologiske uddannelser, i fælles patientbehandling i intern praktik samt i ekstern praktik.

Uddannelsens opbygning

1. semester: 

• Introduktion og professionsdannelse (5 ECTS)* 


• Klinisk tandteknik og odontologi (15 ECTS)*


• Anatomi/fysiologi (10 ECTS)*

2. semester:

• Videnskabsteori og etik i tandplejen (5 ECTS)


• Klinisk tandteknik, sikkerhed og intern praktik (25 ECTS)

3. semester: 

• Ældretandpleje - Organisering og målgruppens krakteritika (10 ECTS)


• Generel og oral sundhed og sygdom (5 ECTS) 


• Intern praktik (15 ECTS)*

4. semester: 

• Ekstern praktik (10 ECTS)*


• Intern praktik (20 ECTS)*

5. semester: 

• Borgere med særlige behov (15 ECTS)*


• Kvalitetssikring og ekstern praktik (10 ECTS)*


• Valgfag (5 ECTS)

6. semester: 

• Klinisk tandteknik (15 ECTS)*


• Intern praktik (15 ECTS)*

7. semester: 

• Metode (5 ECTS)


• Intern praktik (10 ECTS)*


• Bachelorprojekt (15 ECTS)

*kurset adresserer bl.a. tværfagligt samarbejde inden for det odontologiske team, herunder træning i henvisningspraksis og kendskab til virksomhedsområderne og/eller tværprofessionelt samarbejde med andre sundhedsprofessionelle.

Formål og temaer 

1. semester 

Introduktion og professionsdannelse (5 ECTS)

Formål

Kursets formål er at introducere den studerende til den kliniske tandteknikers virksomhedsområde og lovgrundlag med henblik på at udvikle professionsdannelse. Endvidere at lægge et fundament for professionen ved at få en forståelse af sundhed, sygdom, oral livskvalitet og funktion i mødet med borgere og patienter. Der fokuseres på at danne den studerendes evne til at identificere egne læringsbehov og have forståelse og respekt for egen og medstuderendes kommende faglighed. Uddybning: Der skal være dialog med studenterforeningerne med fokus på at skabe social trivsel og et godt studiemiljø på tværs af instituttets uddannelser. Det kan fx ske gennem samarbejde om studenterdrevne uddannelsesfaglige arrangementer. Kurset skal fremme kendskab til Universitetets og instituttets kultur og værdisæt, og fokusere på at få studerende til at føle tilhør til uddannelsen.
Den studerende skal introduceres for retningslinjer for ansvarlighed og god praksis for studerende og medarbejdere på Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) og Aarhus Universitet (AU) inden for sociale, etiske og miljømæssige forhold.

Temaer

Sociale aktiviteter på tværs af uddannelser, kiggepraktik (koordinationsgruppen laver udkast til læringsmål for kiggepraktik), sundhedslovgivning og tandplejens organisering, studieteknik, akademia, videnskabsteori, gerontologi I, kommunikation I, sociologi, sundhedsbegreber. Hovedvægten på kurset er på de temaer, der bidrager til dannelsen fra elev til studerende i en sundhedsprofession.

Klinisk tandteknik og odontologi (15 ECTS)

Formål 

Kursets formål er at introducere den studerende til faserne i fremstilling af aftagelige proteser.
Kurset giver den studerende grundlæggende, håndværksmæssige færdigheder inden for tandteknik gennem forståelse for materialers egenskaber og håndtering (herunder arbejdsmiljø) samt praktisk træning i de forberedende protetiske arbejdsfaser.
Desuden introduceres den studerende til klinikhygiejne og plakinducerede tandsygdomme i fagene mikrobiologi, cariologi og parodontologi.

Temaer 

Grundlæggende tandteknik - teori:

• Materialelære I: gips, aftryksmaterialer (alginat), voks, acryl, plastmaterialer)


• Arbejdsmiljø – sikkerhedsregler ift. materialehåndtering


• Protetik: kendskab til faserne i protesebehandling ud fra hel overkæbeprotese og partiel underkæbeprotese.

Grundlæggende tandteknik - praktisk/klinisk:

• Intro til laboratoriearbejde, arbejdsmiljø, personlige værnemidler


• Simple præcisionsøvelser med forskellige materialer


• Labtekniske metoder: aftryk på modeller og evt. af hinanden, udstøbning af gips, slibning af model, fremstilling og trimning individuelle skeer, opmodelleringsøvelser.

Intensivt kursus, hvor der skal undervisningsdifferentiereres på baggrund af de studerendes meget forskellige håndværksmæssige forudsætninger (kvote 1 og kvote 2, fx med TT baggrund). Det kan evt. udnyttes, at de studerende kan undervise hinanden, hvis de har kompetencerne til det.

Øvrige teoretiske fag

• Plakinducerede sygdomme: Caries, gingivitis, parodontitis


• Intro til mikrobiologi (generel og oral)


• Intro til klinik- og laboratoriehygiejne

Klinik

• Klinik (føl, inkl. kendskab til røntgen)


• Mundhygiejnekursus (relateret til plakinducerede sygdomme)


• OBS: brandbekæmpelse

Anatomi/fysiologi (10 ECTS) 

Formål 

Kursets formål er at give den studerende den nødvendige viden inden for histologi og kroppens makroskopiske anatomi med særligt fokus på tænder, mund og kæber, herunder tandmorfologi.
Endvidere skal den studerende være i stand til at forklare funktion af tænder, mund og kæber samt sammenhængen mellem centralnervesystemet og tyggefunktion. Der gives en generel indføring i menneskets ernæring, kroppens fysiologi og omsætning af næringsstoffer. Kurset danner grundlag for senere undervisning i ernæring, fysiologi, farmakologi og generel medicin.

Temaer

Makroskopisk og mikroskopisk anatomi (histologi)
Hoved-hals anatomi + levende anatomi (undersøge hinanden)
Tandmorfologi (generel tandmorfologi samt de permanente tænder)
Fysiologi
Ernæring 1

2. semester 

Videnskabsteori og etik i tandplejen

Formål

Kursets formål er at give den studerende viden om videnskabsteoretiske paradigmer og metodologi. Endvidere indføres den studerende i litteratursøgning og i etiske og sociologiske teoriers anvendelse i professionsfeltet. Der fokuseres på forståelsen af de videnskabsteoretiske og etiske aspekter, der relaterer til rollen som klinisk tandtekniker, patienten, samfundet og sundhedssystemet, samt hvorledes videnskaben bringes videre i en bredere forstand. Der trænes i akademisk skriftlighed frem mod bachelorprojektet.

Temaer

Sociologi
Etik 1
Metode (såvel human-, natur- og samfundsvidenskabelig)
Akademisk dannelse

Klinisk tandteknik, sikkerhed og intern praktik (25 ECTS) 

Formål

Kurset formål er at udvikle den studerendes evne til at forstå fagsproget inden for klinisk tandteknik gennem producenternes/industriens vejledninger og datablade samt få en indsigt i lovgivning vedr. patientsikkerhed og journalskrivning. Desuden skal kurset udvikle den studerendes kendskab til materialers egenskaber samt praktiske færdigheder til at kunne fremstille enkle proteser.

Temaer

Teori
Materialelære 2 og medicinsk udstyr I:

• at forstå industriens sprog (brugsanvisninger, vejledninger)


• toksikologi, datablade

Lovgivning

• Patientsikkerhed bredt forstået
  
  
  
  
  • Autorisationsloven, journalloven, medicinsk udstyr mv, utilsigtede hændelser (UTH)
  
  
  
  

Aftagelig protetik I: Principper for partielle proteser

• understøttelse (dentalt og gingivalt)


• materialevalg


• konstruktion

Praktisk/klinisk/laboratorie (Intern praktik):

Tandtekniske metoder 1: enkle proteser – delproteser fx indskudsproteser uden støbt stel.

Fantom og enkel patientbehandling

• Introduktion til klinikken – føl hos klinisk tandteknikerstuderende 4. sem.


• Acrylproteser


• Bukkede bøjler

Øvrige emner

• Arbejdsmiljø og hygiejne (nationale infektionshygiejniske retningslinjer)


• Akutte situationer og førstehjælp (i starten af sem.)

3. semester

Ældretandpleje - organisering og målgruppens karakteristika (10 ECTS)

Formål

Kursets formål er, at den studerende opnår viden om ældregruppens karakteristika, herunder epidemiologi, demografi og sociologi for at kunne varetage patientbehandling af målgruppen. Endvidere gives den studerende indsigt i organisering og lovgivning ift. omsorgstandpleje. Der fokuseres på den sunde aldring og ældres livsvilkår.

Temaer

• Gerontologi 2: Den sunde aldring


• Epidemiologi 1


• Demografi


• Sociologi


• Omsorgstandpleje – henvisningspraksis, overgang fra privat praksis


• Inddragelse af borgere og pårørende

Generel og oral sundhed og sygdom (5 ECTS)

Formål

Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til at kunne redegøre for sammenhængen mellem generel og oral sundhed og sygdom og ernæringens betydning for livskvalitet og rehabilitering.
Kurset omfatter forskellige aspekter af ernæring, generel medicin og farmakologi samt psykiatri med fokus på demenssygdomme.
Kurset er overvejende teoretisk og bibringer den studerende viden om de almindeligst forekommende sygdomme.

Temaer

• Ernæring 2


• Generel medicin og farmakologi 1


• Medicinske risikopatienter.


• Basal oral patologi


• Medicinske risikopatienter


• Almen/oral sundhed, herunder de ”store” tandsygdomme (caries, parodontitis)


• Psykiatri (demens)

Intern praktik (15 ECTS)

Formål

Kursets formål er at udbygge den studerendes kompetencer inden for fremstilling af og behandling med aftagelige proteser, med særligt fokus på delproteser med støbt stel.
Kurset fokuserer på at udvikle den studerendes evne til at identificere og henvise afvigelser fra normal kæbefunktion. Desuden introduceres den studerende til fast protetik.

Temaer

Intern praktik (klinik og lab)
Partielle proteser med støbte stel.
Klinisk oral fysiologi
Teori
Aftagelig protetik 2 og patientbehandling:

• Principper for konstruktion af partielle proteser med støbt stel (fortsat fra 2. sem.)


• Journaloptagelse (anamnese, diagnostik, klinisk foto, røntgen (skal udbygges fra 1. sem.))


• Behandlingsplanlægning – forbehandling hos tandlæge (parodontitis, caries, endodonti)


• Klinisk oral fysiologi. Diagnostik og behandling af temporomandibulære lidelser i relation til den kliniske tandteknikers arbejdsområde (normal funktion og afvigelser herfra, særlige udfordringer i et reduceret tandsæt). Henvisning til tandlæge.


• Registreringer ifm. fremstilling af delproteser (artikulator)


• Udslibninger (samarbejde med tandlægestuderende)


• Ergonomi (teori og som en integreret del af arbejdet på laboratoriet og klinik)

Fast protetik:

• Principper for fast protetik


• Typer af restaureringer (finer, metalkeramik, helkeramiske), herunder beslibninger

Tandtekniske metoder 2:

• Fremstilling af partielle proteser med støbt stel


• Intro til Cad/Cam-teknikker (for fremstilling af stel)


• Intro til digital aftryk

Materialelære 3:

• Metallers egenskaber ift. støbt stel (metallurgi), legeringer


• Aftryksmaterialer (bygger videre fra 1. sem.)


• Acryl
  

4. semester 

Ekstern praktik (10 ECTS)

Formål

Formålet med kurset er, at den studerende gennem et praktikophold opnår forståelse for patientbehandling i klinisk tandteknikerpraksis og får mulighed for at medvirke til patientbehandling.
Der vil på kurset være fokus på reglerne for og udførelse af laboratoriearbejde og hygiejnemæssige aspekter af klinisk tandteknikerpraksis samt på reglerne for offentligt tilskud til protesebehandling.
Kurset bygger videre på de opnåede kliniske og laboratoriemæssige kompetencer fra 1.-3. semester.

Temaer

Fokus på laboratorie + hygiejne + enkel patientbehandling, de vigtigste arbejdsgange, metoder og teknologier
Forberedelse til praktikken: Dokumentation af materialer og arbejdsgange (medicinsk udstyr), regler for delegation
Tilskudsregler

Intern praktik (20 ECTS) 

Formål

Kurset har særlig fokus på at uddybe den studerendes forståelse for digitale metoder til fremstilling af protetiske løsninger samt give viden om avancerede aftagelige proteser, herunder implantatbårne løsninger.
Målet er, at den studerende trænes i at udføre behandlinger i et tværfagligt samarbejde med tandlæger og tandplejere, herunder at kunne beskrive og henvise orale slimhindeforandringer.

Temaer

Patientbehandling
Tværfagligt samarbejde (fælles patient)

Aftagelig protetik 3:
Fokus på dybdeforståelse i principperne bag digitale CAD/CAM-metoder til behandlingsplanlægning og fremstilling af modeller, skeer og aftagelige proteser.
Inddragelse af industrien (demo, temadage). Simulationsprogrammer, besøg Centrallaboratoriet, IOOS.

Teori:

• Oral patologi (slimhindelidelser, herunder svampeinfektioner) – skelne mellem sunde og patologiske forhold – henvisning til tandlæge


• Mundtørhed


• Implantologi (ift. hybridproteser)


• Præprotetisk kirurgi, besøg på kirurgisk afsnit, video

Tandtekniske metoder 3:

• Hybridprotetik (på naturlige tænder og implantater)

5. semester 

Borgere med særlige behov (15 ECTS) 

Formål

Formålet med kurset er, at den studerende får indsigt i orale sundheds- og sygdomsmønstre hos borgere med særlige behov og kompetencer til at kunne planlægge, gennemføre og vurdere effekten af intervention både på individ- og populationsniveau. Der arbejdes med tilgængelige data for befolkningens behov for tandbehandlinger og samfundets og tandplejens struktur og organisering. FN´s verdensmål om bæredygtig udvikling adresseres, hvor det giver mening.

Temaer

Folkesundhed/samfundsodontologi og populationsstrategier
Epidemiologi
Etik 2
Kommunikation 3
Sociologi
Interprofessionelt samarbejde på organisatorisk niveau og mellem sektorerne
Special- og omsorgstandpleje (fx fysisk og psykisk funktionsnedsættelse og socialt udsatte, praktik institutioner og specialtandplejen)
Ulighed i sundhed
Funktionsnedsættelse og rehabilitering med fokus på egenomsorg og sundhedsfremme for målgruppen
Svækkede ældre
Lovgivning
Generel medicin og farmakologi
Psykologi som understøttende fag

Kvalitetssikring og ekstern praktik (10 ECTS)

Formål

Kursets formål er, at den studerende i ekstern praktik, sideløbende med patientbehandling, lærer at dokumentere og kvalitetssikre materialer, udstyr, procedurer og patientbehandlinger i klinisk tandteknikerpraksis efter gældende retningslinjer.

Temaer

Medicinsk udstyr 2:

• Dokumentation af arbejdsgange og materialer ved fremstilling af medicinsk udstyr efter mål


• Lovgivning – krav til producenter af medicinsk udstyr (herunder registrering) teknisk dokumentation


• Krav til industrien ift. medicinsk udstyr (herunder klassifikationer), CE-mærkning, ISO-standarder


• Utilsigtede hændelser (UTH)

Kvalitetssikring:

• Centrale kvalitetsbegreber, teorier og metoder til kvalitetssikring. Kvalitetscirklen.


• Kvalitet i bred forstand: Kerne- og periferiydelser i klinisk tandteknikerpraksis, brugerinddragelse, personaleledelse, omdømme (herunder markedsføring og kommunikation med patienter og samarbejdspartnere, opfølgning, journalisering, hygiejne (Nationale Infektionshygiejniske Retningslinjer, NIR)


• Kvalitetssikring ift. samarbejde med tandlægen (overgange i patientforløb)

Arbejdet i en klinisk tandteknikerpraksis:

• Tilrettelæggelse af daglige arbejdsopgaver


• Faglige metoder og teknologier til fremstilling af aftagelige proteser


• Fagligt og tværfagligt samarbejde

Valgfag (5 ECTS) 

Formål

Kurserne, der udbydes som valgfag, kan både være specifikt rettet mod klinisk tandteknikerprofessionen, eller fagenes temaer kan være mere generelle, så de kan udbydes til de øvrige sundhedsvidenskabelige bacheloruddannelser. Der kan fx tænkes i kommunikation, kvalitetssikring, ledelse, bæredygtighed, innovation og entreprenørskab, digitalisering mm.

6. semster 

Klinisk tandteknik 

Formål

Formålet med kurset er, at den studerende skal kunne mestre tandtekniske metoder til fremstilling af aftagelige proteser i laboratoriet i henhold til krav til dokumentation og kvalitetssikring af medicinsk udstyr. Kurset skal medvirke til at udvikle den studerendes innovative og entreprenørielle kompetencer samt give indsigt i de krav der stilles til ledelse og drift af en klinisk tandteknikerpraksis.

Temaer

Tandtekniske metoder 4 (teori): 

• Teori ud fra caseopgaver

Aftagelig protetik 4:

• Komplekse patientbehandlinger med aftagelig protetik


• Kendskab til ectodermal dysplasipatienter, ganespaltepatienter og andre tilstande, hvor der er udtalt tandmangel, større rehabilitering efter fx ulykker og følger efter cancerbehandling, (Odontologisk Landsdels- og Videnscenter)
  

Entreprenørskab og innovation (samarbejde med industrien): 

• Den entreprenørielle proces


• Udvikling af nye metoder og teknologier


• Besøg på virksomheder og The Kitchen (AUs iværksætterhus)


• Caseopgaver i samarbejde med andre studerende, fx på fakulteterne Science og Technology
  

Virksomhedsledelse:

• Lovgivning, overenskomster


• Personaleadministration


• Konfliktforebyggelse og håndtering


• Teamsamarbejde og klinikkultur


• IT


• APV
  

Bæredygtighed:

• Ift. materialer, metoder, drift


• Miljøvurderinger


• Strategier


• Effektiv og rationel klinikdrift


• Socialt ansvar


• Den globale kontekst
  

Intern praktik (15 ECTS)

Formål

Formålet med kurset er at sætte den studerende i stand til at planlægge, udføre og evaluere behandling af hel eller delvis tandløshed og genskabe tyggefunktion hos patienter med høj kompleksitet. Opnåelse af kompetencerne sker gennem en række patientforløb i klinikken.

Temaer

Tandtekniske metoder 4 (praksis):
Træning af planlægning, fremstilling (laboratorie), udførelse og evaluering af alle former for aftagelige proteser (hel- og delprotetik).
Behandlingsplanlægning i samarbejde med tandlægestuderende på behandlingsplanlægningsafsnit og henvisning og samarbejde om forbehandling til protesebehandling. Samarbejde med tandplejerstuderende om sundhedsfremme, forebyggelse af tand- og mundsygdomme samt vedligehold af behandlingsresultatet.

7. semester 

Metode (5 ECTS)

Formål

Kursets formål er at bibringe den studerende viden om kvantitativ metode og sætte den studerende i stand til selv at indsamle og bearbejde empiri.
Kurset skal endvidere sætte den studerende i stand til kritisk at kunne vurdere nye tiltag inden for professionen.

Uddybning
Forud for bachelorprojektet skal de studerende bibringes kompetencer i statistik og kvantitativ metode. Kurset undervises med udgangspunkt i eksempler, der er relevante for det faglige felt, og der kan arbejdes målrettet mod bachelorprojektet. Kurset vil endvidere skulle udbydes som valgfag for tandplejerstuderende.

Bachelorprojekt (15 ECTS) 

Formål

Formålet med kurset er, at den studerende via vejledning udvikler kompetencer til selvstændigt at indkredse, undersøge og formidle en problemstilling inden for klinisk tandteknik med anvendelse af akademiske metoder.

Intern praktik (10 ECTS) 

Formål

Kursets formål er at konsolidere den studerendes selvstændige tekniske og kliniske kompetencer gennem patientbehandling.

Temaer

Eksamenspatient og ekstra patienter.

Efter endt uddannelse vil professionsbacheloren have erhvervet sig følgende viden, færdigheder og kompetencer.

Kompetenceprofil professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik
Formålet med uddannelsen til klinisk tandtekniker er, at den studerende inden for virksomhedsområdet opnår teoretiske, kliniske og laboratorietekniske kvalifikationer til at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser samt uddannes til at være refleksiv og kritisk. Den uddannede kliniske tandtekniker skal både selvstændigt og i et tværprofessionelt samarbejde kunne medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne og dermed bidrage til målgruppens sundhed og livskvalitet.
Den uddannede skal kunne deltage i udviklingsarbejde inden for odontologi og sundhedsteknologi og kunne fortsætte i klinisk og teoretisk kompetencegivende efter- og videreuddannelse.

Viden
Den uddannede
1. Kan redegøre for basale mekanismer og principper, der ligger til grund for de materialer, teknikker og værktøjer der bruges i klinisk tandteknisk praksis.
2. Kan redegøre for, hvordan almen medicinske, aldringsmæssige, farmakologiske, psykosociale og kulturelle forhold påvirker udvikling og behandling af tandtab.
3. Kan forstå og reflektere over den kliniske tandteknikers anvendelse af teori, metoder og praksis.
4. Har viden om lovgrundlaget for professionsudøvelsen som klinisk tandtekniker.
5. Kan identificere karakteristika, sundheds- og sygdomsmønstre og tandplejebehov for borgere med helt eller delvist tandtab.
6. Kan redegøre for teorier om psykologi og kommunikation samt etiske udfordringer forbundet med klinisk tandteknisk praksis.

Færdigheder
Den uddannede:
7. Kan anvende digitale og konventionelle metoder, udstyr og teknologier, der knytter sig til beskæftigelse som klinisk tandtekniker.
8. Kan selvstændigt vælge, planlægge og udføre helprotesebehandling for tandløse borgere uden andre sygelige forandringer i mund og kæber end tandtabet samt indsætte proteser og vurdere og følge op på funktionen.
9. Kan i samarbejde med tandlæger vælge, planlægge og udføre behandling med delproteser, immediatproteser, hybridproteser og implantatbårne proteser samt vurdere og følge op på funktionen.
10. Kan dokumentere og kvalitetssikre metoder, materialer og behandlinger i henhold til gældende lovgivning.
11. Kan foretage basal videnssøgning og kildekritik i forbindelse med indhentning af klinisk tandteknisk viden.
12. Kan formidle behandlingsprincipper, -forløb, opfølgning og vedligehold til borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

Kompetencer
Den uddannede:
13. Kan vurdere og håndtere komplekse udviklingsorienterede behandlinger, selvstændigt og i samarbejde med borgeren, tandlægen og andre sundhedsprofessionelle.
14. Kan med en helhedsorienteret tilgang til borgeren foretage vurderinger på baggrund af videnskabelige, sociale og etiske aspekter i en stadigt mere kompleks kontekst.
15. Kan vurdere, udvælge og håndtere relevante materialer og metoder inden for klinisk tandteknik
16. Kan indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang og respekt for andres faglighed og egen begrænsning, så varetagelsen af borgerens behandling er koordineret og professionel.
17. Kan identificere borgere, der skal henvises til andre sundhedsprofessionelle
18. Kan identificere egne læringsbehov og kunne tilegne sig og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i takt med fagets udvikling.
19. Kan bidrage til udvikling af klinisk tandteknikerpraksis i forhold til nye digitale og teknologiske muligheder samt i relation til det omgivende samfund.
20. Kan påtage sig et professionelt ansvar for selvstændig tandteknisk praksis og kritisk vurdere eget arbejde gennem systematisk kvalitetsvurdering og journalføring

Uddannelsen ønskes indplaceret i takstgruppe Heltidstakst 3, da den er sundhedsfaglig.

Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere har rettet henvendelse til Institut for Odontologi og Oral Sundhed og efterfølgende til Styrelsen for Forskning og Uddannelse. Baggrundet er bekymring for kvalifikationsniveauet blandt erhvervsakademiuddannelsens dimittender. Uddannelsen optager årligt 18 studerende, har lavt frafald, lav ledighed (1%) og dimensioneringen blev hævet i 2018. Den demografiske udvikling og migration går i retning af en befolkning med flere ældre med flere tænder med et stigende protetisk behandlingsbehov pga. gradvis funktionsnedsættelse.
Der er behov for kliniske tandteknikere på arbejdsmarkedet nu og i fremtiden. Behovsundersøgelsen viser endvidere, at der er et behov for kompetenceløft af professionsudøvere inden for fagområdet og dermed behov for udvikling og etablering af ny professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik.
I behovsundersøgelsen er inddraget centrale interessenter, der (samstemmigt) peger på behov for et generelt løft af uddannelsen af kliniske tandteknikere, da den kliniske tandteknikers virksomhedsområde fremadrettet vil være kendetegnet ved øget diversitet og kompleksitet, grundet:

• Patientgruppen ændrer sig


• Forandringer hos patientgruppen medfører forandringer i faggruppens samarbejde med andre faggrupper


• Et i samfund og sundhedsvæsen generelt skærpet fokus på patientsikkerhed

Der er behov for et løft fra erhvervsakademi- til professionsbacheloruddannelse, som i højere grad gør det muligt at uddanne den studerende til selvstændigt at kunne vurdere komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger og dermed i højere grad blive i stand til at koble og omsætte teoretisk og praktisk baggrundsviden til principper og systemer, der kan kvalificere den kliniske beslutningstagen og øge patientsikkerheden.

Behov for professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik på arbejdsmarkedet
Uddannelsesinitiativet er aftagerinitieret, idet Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere (aftagerorganisation) har rettet henvendelse til Institut for Odontologi og Oral Sundhed (IOOS) og efterfølgende til Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses- og Forskningsministeriet. Det er blandt andet sket grundet bekymring for kvalifikationsniveauet blandt uddannelsens dimittender. Af landsforeningens henvendelse fremgår blandt andet, at ”Faget, klinisk tandteknik har gennemgået og gennemgår en udvikling som stiller store krav til de autoriserede kliniske tandteknikeres kompetencer og faglighed. Kort kan nævnes:

• De tandprotetiske behandlinger bliver mere komplekse i takt med demografiske og strukturelle ændringer i patientgruppen. Dette kræver bl.a., at den autoriserede kliniske tandtekniker kan arbejde selvstændigt og problemorienteret samt indgå i samarbejdsrelationer med relevante faggrupper og interessenter.


• Der er i de senere år kommet endnu mere fokus på patientsikkerhed i form af det sundhedsfaglige tilsyn og medicinsk udstyr efter mål og det kræver en ændring af den kliniske tandteknikers kompetencer og evne til løbende at sætte sig ind i - og selv lære nyt stof samt reflektere, f.eks. når der skal risikovurderes, evalueres klinisk samt laves kvalitetsanalyser.” (mail fra Bettina Nielsen (LKT) til Lars Bo Henriksen (UFM), 20. juni 2019 13:46)

I dag optages årligt 18 studerende på erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker på Aarhus Universitet. Uddannelsen har lavt frafald og stort set alle dimittender finder relevant beskæftigelse. Uddannelsens dimensionering blev hævet ved optaget i 2018. Den demografiske udvikling og migration går i retning af en befolkning med flere ældre med flere tænder (dvs. færre, der er helt tandløse, men sandsynligvis flere med delvist tandtab, jf. Sundhedsstyrelsens Prognoserapport for Tandplejen 2018-2040, udgivet forår 2019) med et stigende protetisk behandlingsbehov pga. gradvis funktionsnedsættelse. Det konkluderes endvidere i rapporten, at udbuddet af kliniske tandteknikere pt. ikke kan følge med efterspørgslen, men at der forventes ligevægt i udbud af og efterspørgsel, hvis den nuværende dimensionering på 18 opretholdes (s. 11).

Det er med andre ord uomtvisteligt, at der er et behov for kliniske tandteknikere på det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden. Den behovsafdækning, der er foretaget frem mod ansøgningen om prækvalifikationen af nærværende uddannelsesinitiativ har derfor haft til formål at sandsynliggøre, at der er et behov for kompetenceløft af professionsudøvere inden for fagområdet klinisk tandteknik og dermed behov for udvikling og etablering af ny professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik til erstatning for nuværende 2-årige erhvervsakademiuddannelse til klinisk tandtekniker.

Det er søgt afdækket gennem en behovsundersøgelse (bilag 1), der inddrager centrale interessenter, hhv. aftagere, samarbejdspartnere og brugerperspektivet, med henblik på at vurdere behovet for uddannelsesforslaget. Konkret drejer det sig om: tandfaglige nøglepersoner, praktiserende kliniske tandteknikere, samt organisationer, der repræsenterer målgrupper, der er hyppige brugere eller forventes at være fremtidige brugere af kliniske tandteknikere.
Interviewmaterialet peger på et behov for et generelt løft af uddannelsen af kliniske tandteknikere. Baggrunden for dette, er en blandt interviewpersonerne udbredt antagelse af, at den kliniske tandteknikers virksomhedsområde fremadrettet vil være kendetegnet ved øget diversitet og kompleksitet, grundet flere forhold:

• Patientgruppen ændrer sig. Øget økonomisk velstand og en generelt forbedret sundhed i befolkningen i Danmark har blandt andet medført at antallet af tandløse er faldet (jf. Tandplejeprognose 2018-2040, Sundhedsstyrelsen 2019, s. 42), og at borgerne lever længere. De ældre bliver således ældre og med sig ind i alderdommen har de som oftest en del af deres egne tænder. Samtidig har de også en øget risiko for sygdom, bl.a. lidelser, der medfører kompleks medicinering og lidelser som fx demens, der svækker de kognitive og kommunikative funktioner. Den generelle forbedrede befolkningssundhed rammer dog ikke lige. Udfordret mentalt og fysisk helbred, misbrug, dårlig økonomi etc. blandt samfundets ringest stillede, betyder, at der fortsat hos en del af befolkningen ses alvorlige odontologiske lidelser, herunder et stort tandtab.


• Forandringer hos patientgruppen medfører forandringer i den kliniske tandteknikers samarbejde med andre faggrupper i det enkelte patientforløb, primært ses et behov for kvalificering af samarbejdet mellem klinisk tandtekniker og tandlæge, men også samarbejdet med andre sundhedsprofessionelle, fx SOSU ift. vedligehold af dementes tyggefunktion, ses der grund til opmærksomhed på.


• Et i samfund og sundhedsvæsen generelt skærpet fokus på patientsikkerhed, herunder autorisationslov, journalføring, hygiejne, GDPR etc.

Disse forhold betyder, at der er behov for at styrke den klinisk tandteknikers kompetencer i relation til virksomhedsområdet. Der argumenteres for et fagligt løft af dimittenderne inden for en række områder. De kliniske tandteknikere skal have bredere biologisk forståelse, bedre kommunikative kompetencer samt øget psykologisk indsigt, ligesom den kliniske tandteknikers håndværksmæssige kompetencer, men også vedkommendes forudsætninger for at forholde sig kritisk og reflekterende skal styrkes. Der argumenteres endvidere for et løft af den kliniske tandteknikers forståelse af eget virksomhedsområde og af dennes kompetencer ift. at indgå i samarbejdet med øvrige faggrupper inden for det odontologiske felt specifikt og øvrige sundhedsprofessionelle mere generelt.

Det tydeliggøres bl.a. gennem følgende citater, der ligeledes fremgår af behovsundersøgelsen (bilag 1):

” … hygiejne og journalisering er centrale emner for et løft af uddannelsen” (Klaus Gotfredsen, Institut for Odontologi, KU).

”det handler om at gøre tingene systematisk. Fx er viden om lovgivning vedr. journalskrivning vigtig, for at forstå vigtigheden af journalisering” (Golnoush Bahrami Møller, Institut for Odontologi og Oral sundhed, AU).

”At lære at tænke længere, at lære principperne på standard. Vi skal nok lære dem at lave tænderne, ja ja jeg ved godt nogle er bekymrede, men tænk du får en ud, der har lært at tænke … fx al det her lovgivning det er tungt at læse og der er blevet meget af det. Det er vigtigt. Det kræver at du kan læse det” (Kim Rix, formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere).

”Mere komplekse løsninger kræver samarbejde med tandlægerne. Vi er ikke klædt godt nok på til det – vi er ikke særlig stærke ift. behandlingsplanlægning. Vi har ikke særlig gode forudsætninger for at argumentere” (praktiserende klinisk tandtekniker).

”Samarbejde på tværs af faggrupper skal vægtes rigtig højt i en ny uddannelse. Det er til patientens bedste, at vi har et godt samarbejde … det er vigtigt der fra start bliver opbygget en respekt for hinanden og en vilje til samarbejde” (Susanne Kleist, formand Tandlægeforeningen).

”Det er vigtigt at de allerede på uddannelsen opnår fornemmelse for dette fine samarbejde mellem klinisk tandtekniker og tandlæge … at der opbygges gensidigt kendskab til fagområderne og tillid og tryghed ift. at samarbejde … det kan være gennem fælles undervisning om lovgivning, virksomhedsområde, selvstændigt virke ” (Golnoush Bahrami Møller, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, AU).

”det er jo mennesker i krise, mennesker som andre har opgivet, mennesker med årelang tandlægeskræk, flygtninge med traumer … det er ikke nok at være dygtig, man skal kunne li’ mennesker, man skal kunne sætte sig ind i det andet menneske” (praktiserende klinisk tandtekniker).

”hvis den rette biologiske viden ikke er tilstede, er der ikke forudsætninger for at skelne mellem sund og usund mund, kæbe og tænder og dermed kan alvorlige lidelser overses. Så ryger patientsikkerheden” (Klaus Gotfredsen, Institut for Odontologi KU).

På den nuværende erhvervsakademiuddannelse til klinisk tandtekniker trænes de studerende overvejende i det kliniske håndværk. Uddannelsens ramme levner kun i meget begrænset omfang rum til, at de studerende kan dygtiggøre sig inden for fag som patientkommunikation, psykologi, demografi, videnskabsteori og metode. Disse fag vurderes i behovsafdækningen som essentielle i den kliniske tandteknikers opgave med dels selvstændigt og dels i et tværprofessionelt samarbejde at genskabe og vedligeholde funktionsevne som kan bidrage til sundhed og livskvalitet for patientgruppen. Dette taler for at løfte uddannelsesniveauet.

Sundhedssektoren udvikler sig i retning af et system med stort fokus på patientsikkerhed og dokumentation, som stiller øgede krav til sundhedspersonalets evne til refleksion og kritisk stillingstagen. Det er Institut for Odontologi og Oral Sundheds vision at uddannelsen lægger vægt på at opbygge en kvalitetsbevidsthed, som omfatter en kontinuerlig monitorering og dokumentation af kvaliteten i udøvelse af fagligheden som udgangspunkt for udvikling af denne. Det er oplevelsen, at dimittender med det nuværende uddannelsesniveau ikke er i stand til at honorere de krav i forhold til det øgede antal komplekse patienter (både medicinsk og behandlingsmæssigt), og at patientsikkerheden dermed er udfordret.

Med baggrund i kvalifikationsrammen ses det nødvendigt, at løfte uddannelsen fra erhvervsakademiuddannelse til professionsbacheloruddannelse. Professionsbacheloruddannelsen vil i højere grad gøre det muligt at uddanne den studerende til ikke blot at kunne vurdere praksisnære problemstillinger med henblik på at justere arbejdsgange, men både selvstændigt at kunne vurdere komplekse teoretiske og praktiske problemstillinger og dermed i højere grad blive i stand til at koble og omsætte teoretisk og praktisk baggrundsviden til principper og systemer, der kan kvalificere den kliniske beslutningstagen og i sidste ende bidrage til en øget patientsikkerhed.

Ledighed beslægtede uddannelser

Ledighed beslægtede uddannelser opgjort på sektorniveau

Kilde: uddannelseszoom

Ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker er blot 1 procent. Der er ingen data for ledighedsgraden 10 år efter endt uddannelse. Mens den for nyuddannede tandplejere er 8 procent og blot 2 procent 10 år efter endt uddannelse. Til sammenligning er ledigheden bland nyuddannede kandidater i odontologi 3 procent, mens ledigheden er nul 10 år efter endt uddannelse.
Tallene viser, at dimittender fra alle tre uddannelser finder beskæftigelse og at det i særdeleshed er tilfældet for de kliniske tandteknikere og tandlæger. Sammenholdt med, at de tre professioner har hvert deres autorisations- og virksomhedsområde betyder det, at oprettelse af professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik ikke umiddelbart vil få betydning for ledigheden for beslægtede uddannelser.
Professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik vil erstatte erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker. Det betyder, at erhvervsakademiuddannelsen afvikles parallelt med, at den nye professionsbacheloruddannelse oprettes. Det betyder, at ledigheden ikke forventes øget selv med en øgning af optaget på den nye professionsbacheloruddannelse (fra 18 til 25).

Det skønnes, at der er plads til 23 professionsbachelorer årligt på det danske arbejdsmarked. Antallet begrundes i følgende:

• Pt. er Erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker dimensioneret til 18, jf. uddannelsesspecifik dimensionering baseret på Sundhedsstyrelsens prognose (Prognoserapport for Tandplejen 2020-2040, Sundhedsstyrelsen, 2019). Imidlertid er prognoserapporten konservativ idet, den ikke tager højde for fx indvandring og dermed ændret befolkningssammensætning og tandsundhed.


• Undervisningen i aftagelig protetik på tandlægeuddannelsen Aarhus Universitet er under revidering med fremadrettet fokus på komplekse behandlinger, mens undervisning i aftagelig helprotetik på tandlægeuddannelsen helt er udeladt på Københavns Universitet. Det vil medføre, at arbejdet med aftagelig protetik i højere grad vil blive varetaget af kliniske tandteknikere.

På baggrund af ovenstående vurderes det således, at der fremadrettet vil kunne absorberes flere kliniske tandteknikere på det danske arbejdsmarked end i dag, mere konkret 23 dimittender årligt

December 2016: På aftagerpanelmøde efterspørges kompetenceløft blandt kliniske tandteknikere.

Sommer 2019: Landsforeningen af kliniske tandteknikere retter henvendelse til IOOS og Styrelsen for Forskning og Uddannelse grundet bekymring for kvalifikationsniveauet blandt erhvervsakademiuddannelsens dimittender.

Efterfølgende: Løbende dialog mellem IOOS og landsforeningen i processen omkring udvikling af uddannelsesinitiativet professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik.

Efterår 2019: Aftagerpanelet præsenteres for baggrund og målsætning med professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik samt for udkast til kompetenceprofil.

Forår 2020: Behovsundersøgelse baseret på semi-strukturerede interview med centrale interessenter fra to grupper; tandfaglige nøglepersoner (9) (tandfaglige organisationer, forskningsenheder for protetik, samt tandfaglige specialister) og praktiserende kliniske tandteknikere (9), samt skriftlig kontakt til organisationer, der repræsenterer hyppige og fremtidige patientgrupper.

Se uddybning under øvrige bemærkninger.
Se desuden bilag 1, behovsundersøgelse s. 4-5 for, hvordan undersøgelsen er gennemført.

Et af formålene med behovsundersøgelsen bag uddannelsesinitiativet har været at afdække de konkrete behov for kompetenceløft af de kliniske tandteknikere, således at uddannelsen kan indfri branchens og samfundets fremtidige behov. Derfor har der i dialogen med de relevante interessenter været fokus på at afdække, på hvilke specifikke områder, der er behov for et kompetenceløft, samt afdække, hvordan uddannelsens struktur og vægtning af teori, intern og ekstern praktik kan understøtte de studerendes læring.
Deltagere i undersøgelsen er tandfaglige nøglepersoner, praktiserende kliniske tandteknikere, samt organisationer, der repræsenterer både aftagere og brugere. Overordnet omhandler det, hvordan de kliniske tandteknikere bliver i stand til at løfte et virksomhedsområde med øget diversitet og kompleksitet.

Se uddybning under øvrige bemærkninger.

Erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker er den nærmest beslægtede uddannelse til den nye uddannelse. Den udbydes alene på Aarhus Universitet og har ingen direkte beslægtede uddannelser. Uddannelsen afvikles med oprettelse af den nye professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik.
Både KU og AU udbyder professionsbacheloruddannelsen i tandpleje samt bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi. Alle uddannelser ligger inden for det odontologiske fagområder og retter sig mod sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og er stærkt professionsrettede med forventning om sufficiente kompetencer
til funktion i praksis.
Dimittender fra alle nævnte uddannelser finder beskæftigelse. Sammenholdt med, at de tre professioner har hvert deres autorisations- og virksomhedsområde betyder det, at oprettelse af professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik ikke umiddelbart får betydning for ledigheden for beslægtede uddannelser. Professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik erstatter erhvervsakademiuddannelsen i uddannelseslandskabet, hvormed ledigheden på området forventes uændret trods oprettelsen af professionsbacheloruddannelsen.

Se desuden uddybende bemærkninger.

Erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker udbydes udelukkende på Aarhus Universitet, hvorfor den uddannelse ikke har direkte beslægtede uddannelser. Erhvervsakademiuddannelsen afvikles med oprettelse af den nye professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik. Med andre ord tager professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik erhvervsakademiuddannelsens ”plads” i uddannelseslandskabet.

Både Københavns Universitet og Aarhus Universitet udbyder professionsbacheloruddannelsen i tandpleje samt bachelor- og kandidatuddannelsen i odontologi.
Alle uddannelser ligger inden for det odontologiske fagområder og retter sig mod sundhed og sygdom i tænder, mund og kæber og er stærkt professionsrettede med forventning om sufficiente kompetencer
til funktion i praksis. Uddannelserne kvalificerer til hvert deres unikke autorisationsområde.

Tandplejeruddannelsens særkende er den basale diagnostik samt forebyggelse og behandling
med en sundhedsfremmende tilgang til patient og populationer. Tandlægeuddannelsens særkende er den forskningsbaserede tilgang til basal såvel som højt specialiseret forebyggelse, diagnostik og behandling og ikke mindst det kliniske ræsonnement. De to uddannelsers særkender er dermed væsentligt forskelligt fra særkendet for uddannelsen i klinisk tandteknik, som er ved hjælp af håndværksmæssige, tekniske og behandlingsmæssige kompetencer at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser og dermed bidrage til målgruppens trivsel og livskvalitet ved at medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne.

Ledigheden blandt nyuddannede fra erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker er blot 1 procent. Der er ingen data for ledighedsgraden 10 år efter endt uddannelse. Mens den for nyuddannede tandplejere er 8 procent og blot 2 procent 10 år efter endt uddannelse. Til sammenligning er ledigheden blandt nyuddannede kandidater i odontologi 3 procent, mens ledigheden er nul 10 år efter endt uddannelse.
Tallene viser, at dimittender fra alle tre uddannelser finder beskæftigelse og at det i særdeleshed er tilfældet for de kliniske tandteknikere og tandlæger. Sammenholdt med, at de tre professioner har hvert deres autorisations- og virksomhedsområde betyder det, at oprettelse af professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik ikke umiddelbart vil få betydning for ledigheden for beslægtede uddannelser.
Professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik vil erstatte erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker. Det betyder, at erhvervsakademiuddannelsen afvikles parallelt med at den nye professionsbacheloruddannelse oprettes. Det betyder, at der ikke uddannes væsentlig flere kliniske tandteknikere end tilfældet er i dag, hvormed ledigheden på området må forventes uændret trods oprettelsen af den nye professionsbacheloruddannelse.

Uddannelserne er uddannelsesspecifikt dimensioneret på følgende måde i studieåret 2019/2020:

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet (se bilag 4)

Til professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik rekrutteres personer med enten gymnasial uddannelse eller erhvervsuddannelse med krav til supplerende fag. Det samme gør sig gældende for professionsbacheloruddannelsen i tandpleje. Bacheloruddannelsen i odontologi rekrutterer primært fra gymnasiale uddannelser. Der er generelt stor søgning af unge med gymnasial baggrund til de tandfaglige uddannelser jf. den koordinerede tilmelding 2019: bachelor i odontologi, AU: Ansøgere 833/dimensionering 85, professionsbachelor i tandpleje, AU: Ansøgere 449/dimensionering 79.
Det vurderes derfor, at oprettelsen af en ny professionsbacheloruddannelse inden for området med et relativt lille optag ikke eller kun i meget lille omfang vil få betydningen for rekrutteringen til beslægtede uddannelser.

En professionsbachelor i klinisk tandteknik vil kunne videreuddanne sig på master- og kandidatuddannelser, der optager sundhedsfaglige professionsbachelorer fx den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, Aarhus Universitet.

Aarhus Universitet ønsker at optage 25 studerende årligt på professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik.
Se uddybning under øvrige bemærkninger.

Alle de ni interviewede aftagere er positivt indstillet ift. et samarbejde med uddannelsen om at indgå praktikaftaler.
På erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker er de studerende også i ekstern praktik. Praktikperioden er af 6 ugers varighed og ligger på 4. semester. Uddannelsen havde således i forårssemesteret 2020 aftaler med 18 praktikpladser.
På IOOS er ansat en praktikkoordinator, der skal varetage opgaven med at etablere praktikpladser, fordele dem blandt de studerende, bidrage med at beskrive praktikmål sammen med det faglige miljø og praktikstederne, planlægge praktikkerne, informere de involverede praktiksteder, evaluere praktikforløbene og sikre kommunikationen mellem IOOS og praktikstederne.
På professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik skal de studerende i to eksterne praktikker, én på 4. og én på 5 semester. Det vil kræve aftaler med mellem 25 og 50 praktikværter. Aarhus Universitet har forespurgt Landsforeningen for kliniske tandteknikere (LKT) og foreningens tilbagemelding er, at ”LKT repræsenterer over 100 selvstændige kliniske tandteknikere og kan lave aftaler med minimum 50 praktiksteder fordelt over hele landet.” (bilag 5, s. 2)

Da flere af ansøgningsmodulets felter er blevet teknisk beskåret, indeholder følgende en uddybning af de felter, der ikke har sit eget uddybningsfelt og som har brug for en uddybning af hensyn til en fyldestgørende besvarelse.

Den eksisterende erhvervsakademiuddannelse i klinisk tandteknik forventes afviklet ved oprettelsen af professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik.

Uddybning af afsnittet Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte 

Uddannelsens formål
Særkendet for professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik er at udvikle håndværksmæssige, tekniske og behandlingsmæssige kompetencer til at fremstille, indsætte, kontrollere og korrigere aftagelige tandproteser og dermed bidrage til målgruppens trivsel og livskvalitet ved at medvirke til at genskabe og vedligeholde oral funktionsevne. Den kliniske tandtekniker foretager rehabilitering med aftagelige proteser i samarbejde med tandlæge, når patienten er undersøgt og færdigbehandlet for aktiv sygdom i tænder, mund og kæber efter henvisning fra tandlæge eller på patienter med tandtab, som i øvrigt ikke har sygelige forandringer eller medfødte defekter i bevarede tænder, mund og kæber.
En professionsbachelor i klinisk tandteknik besidder både kliniske og tekniske kompetencer til at udvikle og fremstille optimale funktionelle løsninger til den enkelte patient.
I de tandfaglige uddannelser er håndværksmæssige færdigheder og kompetencer fundamentale for professionsudøvelsen, hvorfor dette begreb gentages i ansøgningsmaterialet.

Erhvervssigte, aftagere og målgruppe
Professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik vil erstatte erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker, som er den nærmest beslægtede uddannelse. Erhvervsakademiuddannelsen har ikke inden for den to-årige ramme tilstrækkelig mulighed for at ruste dimittenderne til de krav de stilles overfor som autoriseret sundhedsperson. Uddannelsesinitiativet er aftagerinitieret og som det påvises senere i ansøgningen efterspørges et kompetenceløft hos den kliniske tandtekniker fra såvel aftagere som den kliniske tandteknikers samarbejdspartnere.
Til professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik rekrutteres dels fra gymnasieskolen og dels fra sundhedsfaglige erhvervsuddannelser bl.a. Erhvervsuddannelse til tandtekniker med profil/speciale tandtekniker i aftagelig protetik, som i dag rekrutteres til erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker.
Kliniske tandteknikere bliver primært ansat hos selvstændige tandteknikere eller bliver selv selvstændig klinisk tandtekniker. Enkelte opnår ansættelse hos en tandlæge eller i omsorgs- og specialtandplejen.

Uddybning af afsnittet Hvilke aftagere/aftagerorganisation har været inddraget i behovsafdækningen

Landsforeningen af kliniske tandteknikere
Uddannelsesinitiativet er aftagerinitieret, idet Landsforeningen af kliniske tandteknikere (aftagerorganisation) har rettet henvendelse til Institut for Odontologi og Oral Sundhed og efterfølgende Styrelsen for Forskning og Uddannelse, Uddannelses og Forskningsministeriet bl.a. grundet bekymring for kvalifikationsniveauet blandt erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandteknikers dimittender. Instituttet har derfor løbende været i dialog med landsforeningen i processen omkring udvikling af uddannelsesinitiativet professionsbacheloruddannelse i klinisk tandteknik.

Aftagerpanelet for Oral Sundhed
På aftagerpanelmøde den 7. december 2016 blev et kompetenceløft blandt uddannede kliniske tandteknikere efterspurgt: ”Da der kommer flere og flere patienter med resttandsæt, som udgør en mere kompliceret udfordring og fordrer tæt samarbejde med de andre faggrupper, skal klinisk tandtekniker-uddannelsen opruste indenfor temaer som psykologi, generel medicin/farmakologi, udslibninger, kommunikation, tværprofessionelt samarbejde, reglerne om medicinsk udstyr, patientsikkerhed, hygiejne, kontroller efter immediatproteser.” på samme møde konkluderedes, at ”Der er generel enighed om, at klinisk tandtekniker-uddannelsen bør være en professionsbacheloruddannelse.” (bilag 2, s. 3)

Den 10. oktober 2019 blev Aftagerpanelet for Oral Sundhed Aarhus Universitet præsenteret for baggrund og målsætning med uddannelsesinitiativet professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik samt for udkast til kompetenceprofil for uddannelsen.
Aftagerpanelet udtrykte stor opbakning til initiativet. Der var enighed om, at både professionen, samfundet og den enkelte patient har et stærkt behov for, at de kliniske tandteknikere får et uddannelsesløft.
Vurderingen var at professionen aktuelt ikke er rustet til den virkelighed man møder i praksis. Panelet fandt bl.a. behov for at styrke de kliniske tandteknikeres digitale kompetencer, psyko-sociale kompetencer og kompetencer i klinisk beslutningstagen, refleksion, kommunikation og vejledning af patienten.
Der er ydermere behov for øget viden og kompetence i det odontologiske teamsamarbejde.
Endelig fandt man, at en ny uddannelse skal have fokus på at give dimittenderne kendskab til de teknologiske muligheder og kompetencer til at mestre tilegnelsen af nye teknologiske muligheder. (bilag 3, s. 4-5).
Panelets består pt. af 11 medlemmer (en enkelt, Anne Marie Larsen, var ikke medlem i efteråret 2019). sammensætning findes her: https://health.au.dk/om-health/raad-naevn-og-udvalg/aftagerpaneler/aftagerpanel-for-oral-sundhed/

Kvalitativ interviewundersøgelse af behovet for professionsbachelorer i klinisk tandteknik
Behovsundersøgelsen (bilag 1) er baseret på semi-strukturerede interview med centrale interessenter fra to grupper; tandfaglige nøglepersoner og praktiserende kliniske tandteknikere, samt skriftlig kontakt til organisationer, der repræsenterer målgrupper, der er hyppige brugere eller forventes at være fremtidige brugere af kliniske tandteknikere.

Informanterne er udvalgt i et samarbejde mellem studieledelse på uddannelsen i klinisk tandteknik, studieadministration på Health, AU, og ansvarlig for tilrettelæggelse og udførelse af behovsundersøgelsen. Udvælgelsen er sket på baggrund af dialog med tandfaglige og sundhedsfaglige miljøer, dels i det på IOOS nedsatte aftagerpanel vedrørende uddannelse af kliniske tandteknikere og dels i fagmiljøet af kliniske tandteknikere.

Brugerperspektivet er repræsenteret af Netværk for patienter med hals og mundhulekræft og Rådet for Socialt Udsatte, der har medvirket til undersøgelsen, med skriftligt materiale vedr. målgruppens behov og perspektiver, herunder tilkendegivelse af vigtigheden af, at der sikres kvalitet i uddannelsen af kliniske tandteknikere, og dermed patientsikkerhed for nogle af samfundets svageste grupper.

Aftagerperspektivet er inddraget på baggrund af interview med ni praktiserende kliniske tandteknikere. De deltagende kliniske tandteknikere blev samplet på baggrund af dialog med sekretariatet hos Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, der til Institut for Odontologi og Oral Sundhed fremsendte en liste over medlemmer med interesse i at medvirke til behovsundersøgelse. Instituttet tog herefter kontakt til disse medlemmer med henblik på at informere om behovsundersøgelsens formål og opnå forhåndsaftale om interview.

De interviewede praktiserende kliniske tandteknikere er:

• Maria Maj L. Falkenberg, firma: Tandprotetikeren, Slagelse og Dianalund


• Kim Rasmussen, firma: Københavns Tandteknik, København K


• Heidi Lundgaard, firma: Heidi Lundgaard, Roskilde


• Pia Senika, firma: Tandprotetikeren, Roskilde


• Jesper Holmstrøm, firma: Jesper Holmstrøm, København N


• Eva Jørgensen, firma: Eva Jørgensen, Kolding


• Linea Rasmussen, firma: Tårnby Tandteknik, Tårnby


• Jørgen Holm, firma: Jørgen Holm, Vejle


• Flemming Finøen, firma: Tandproteseteamet, Viborg, Bjerringbro og Skive

Samarbejdspartnerperspektivet er repræsenteret ved interview med i alt 9 nøglepersoner inden for det tandfaglige felt. Disse interviewpersoner repræsenterer følgende aktører; tandfaglige organisationer, forskningsenheder for protetik, samt tandfaglige specialister.

Tandfaglige organisationer:

• Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, repræsenteret ved formand Kim Rix


• Tandlægeforeningen, repræsenteret ved formand Susanne Kleist og Direktør Joakim Lilholt


• Ansatte Tandlægers Organisation, repræsenteret ved Formand Irene Agnete Lund (i interviewet deltog også Joan Birgitte Trip, drifts- og personaleleder TRCF, Odense Kommune)

Forskningsenheder for protetik, repræsenteret ved:

• Klaus Gotfredsen, professor, Sektion for protetik, Institut for Odontologi, Københavns Universitet


• Golnoush Bahrami Møller, lektor, Sektion for protetik, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitet

Tandfaglige specialister:

• Maiken Bagger, Leder af voksentandplejen i Aalborg Kommune


• Sven-Erik Nørholt, klinisk professor, overtandlæge, Ph.D. - Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Aarhus Universitetshospital

Se desuden bilag 1 s. 4-5 for, hvordan undersøgelsen er gennemført samt hvilke interessenter, der er inddraget.

Styrelsen for patientsikkerhed
Der har i udviklingen af uddannelsen været dialog med Styrelsen for patientsikkerhed, som i 2019 gennemførte tilsynsbesøg i klinisk tandteknikerpraksis.
Styrelsens vurdering af klinisk tandteknikerpraksis var overvejende positiv. Der har ved den efterfølgende erfaringsopsamling vist sig behov for fokus på følgende punkter:

• Forståelse for den kliniske tandteknikers virksomhedsområde (regler for delegation af forbeholdt virksomhed, samarbejdet med tandlæger)


• Patientsikkerhed (samtykkeregler, journalisering)


• Klinikhygiejne, herunder krav og kvalitetskontrol

Disse områder er prioriteret i den nye uddannelse.

Uddybning af afsnittet Hvordan er det sikret at den nye uddannelse matcher det påviste behov

Af behovsundersøgelsen fremgår en række områder, hvor der er behov for et kompetenceløft for de kliniske tandteknikere samt ideer til hvordan uddannelsen kan tilrettelægges. De er skitseret nedenfor, ligesom det fremgår, hvordan behovet adresseres på uddannelsen.

Uddybning af afsnittet Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen

Aarhus Universitet ønsker at optage 25 studerende årligt på professionsbacheloruddannelsen i klinisk tandteknik frem for de 18, der optages på erhvervsakademiuddannelsen i dag. Antallet begrundes i følgende:

• Pt. er Erhvervsakademiuddannelsen til klinisk tandtekniker dimensioneret til 18, jf. uddannelsesspecifik dimensionering baseret på Sundhedsstyrelsens prognose (Prognoserapport for Tandplejen 2020-2040, Sundhedsstyrelsen, 2019). Imidlertid er prognoserapporten konservativ idet, den ikke tager højde for fx indvandring og dermed ændret befolkningssammensætning og tandsundhed.


• Undervisningen i aftagelig protetik på tandlægeuddannelsen Aarhus Universitet er under revidering med fremadrettet fokus på komplekse behandlinger, mens undervisning i aftagelig helprotetik på tandlægeuddannelsen helt er udeladt på Københavns Universitet. Det vil medføre, at arbejdet med aftagelig protetik i højere grad vil blive varetaget af kliniske tandteknikere.

På erhvervsakademiuddannelsen er frafaldet stort set ikke eksisterende, og blot 3 procent på første år (Uddannelseszoom). Baggrunden er bl.a. at de studerende kender fagområdet og erhvervet. De ved med andre ord hvilken type af uddannelse de går ind til. Når adgangsgrundlaget ændres er det forventningen at frafaldet naturligt vil stige en smule, jf. førsteårsfrafaldet for beslægtede uddannelser med lignende optagelsesgrundlag, da der altid er et naturligt frafald, der skyldes manglende uddannelsesparathed, forkert uddannelsesvalg mv.

For at kunne imødegå samfundets behov på 23 dimittender årligt vurderes det derfor, at der årligt de 3 første studieår skal optages 25 studerende på uddannelsen.

Førsteårsfrafald beslægtede uddannelser

Kilde: Uddannelseszoom