Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i byggekoordination - Erhvervsakademi Midt-Vest
Minimum to års relevant erhvervserfaring samt en af følgende ungdomsuddannelser:
1. Adgang via gymnasial eksamen:
Ingen specifikke adgangskrav
2. Adgangsgivende erhvervsuddannelse
En af følgende uddannelser:
EUD inden for bygge og anlæg eller anden relevant erhvervsuddannelse.
Ingen specifikke adgangskrav
3. Anden adgang:
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne.
Uddannelsen har til formål at opkvalificere byggepladsens mellemledere (fx sjakbajser, formænd, konduktører, byggeledere eller projektledere) for at kvalificere og optimere byggeprocesser og -projekter. Formålet er at imødekomme og afhjælpe nogle af de udfordringer bygge- og anlægsbranchen står overfor i kraft af en stigende kompleksitet i byggesagerne og deraf et øget behov for koordinering og optimering af processerne på byggepladsen for fortsat, at kunne levere en høj produktivitet og kvalitet i byggeløsningerne.
Uddannelsen retter sig imod personer, der allerede er i - eller har erfaring med bygge- og anlægsbranchen, der gennem en styrkelse af deres ledelses- og processtyringsmæssige kompetencer kan afhjælpe et behov for større koordinering og procesledelse på byggepladsen.
Viden og forståelse
Den uddannede har:
udviklingsbaseret viden om praksis samt centrale teorier og metoder inden for logistik- og procesoptimering i hele
byggeprocessen inden for forskellige entrepriseformer
udviklingsbaseret viden om centrale kommunikationsmetoder samt praksis for formaliserede kontakter og anden form for skriftlig kommunikation imellem parter i en byggesag
viden om byggerelateret jura og entrepriseret og deres betydning for byggeprocessen
forståelse for hvordan økonomi, kommunikation og samarbejde, arbejdsmiljø og kvalitet i byggeriet har betydning for den samlede byggeproces
viden om forskellige styrings og risikoelementer omkring mindre bygge- og anlægsprojekter og –virksomheders økonomiske forhold.
Færdigheder
Den uddannede kan:
anvende flere centrale planlægnings- og koordineringsmetoder til optimering af byggeprocesser
anvende udvalgte centrale digitale værktøjer i byggeprocessen
forstå og vurdere praksisnære logistik- og procesorienterede problemstillinger i et aktuelt byggeri og derpå opstille og vælge løsninger til koordinering og fordeling af ressourcer herunder mandskab, materiel og materialer
vurdere forskellige typer af økonomiske risici og konsekvenser i byggeprocesser og mindre virksomheder
formidle praksisnære, byggefaglige problemstillinger og løsningsmuligheder såvel skriftligt som mundtligt til samarbejdspartnere ved hjælp af relevante medier på tværs af faggrupper.
Kompetencer
Den uddannede kan:
deltage i mindre byggesagers tids- og ressourcestyring, hvor der tages højde for relevant lovgivning og aftaleforhold
håndtere et udbudsmateriale , herunder foretage tværfaglig granskning, afgive tilbud på grundlag af en entreprenørkalkulation og
deltage i processen med at indhente tilbud fra underentreprenører og leverandører/producenter
håndtere byggekoordinatorens rolle i de forskellige entreprise- og samarbejdsformer og ift. interne processer i mindre bygge- og anlægsvirksomheder
under vejledning tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til erhvervet.
Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen består af tre obligatoriske modueler på hver 10 ECTS, valgfag, hvoraf den studerende skal vælge fag svarende til 20 ECTS, og uddannelsens afsluttes med et afgangsprojekt (10 ECTS).
Herunder følger læringsmålene for de tre obligatoriske og konstituerende moduler.
Modul Ob1: Planlægning og styring af byggeriets processer og ressourcer
ECTS-point: 10
Indhold: Lean Construction, logistik og digital kvalitetssikring, praktisk forhandlingsteknik samt tidsstyring af projekter. Analyse og vurdering af samspillet mellem faggrupper i projekter i bygge- og anlægsbranchen, herunder planlægning, procesoptimering, byggesagsforløb, ansvarsfordeling, kvalitetssikring og arbejdsmiljø.
Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har:
viden om planlægning og styring af arbejdet imellem faggrupperne i de forskellige entrepriseformer
viden og forståelse for granskningsprocessen af et udbudsmateriale samt forståelse for vigtigheden af de tekniske løsninger og projektets bygbarhed
viden om gældende krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med planlægning og gennemførelse af en byggesag
kendskab til praktisk forhandlingsteknik.
Den studerende kan ved hjælp af granskning af et udbudsmateriale forstå, hvilken betydning byggepladsforholdene har for realiseringen af entrepriseydelsen
forstå et byggesagsforløb fra udbud til afleveringsforretning
forstå de grundlæggende forskelle på entrepriseformer og deres organisation, herunder forstå fagentreprenørens rolle i en byggesag
kende praktisk forhandlingsteknik.
Færdigheder
Den studerende kan
anvende planlægningsredskaber til at udarbejde hovedtidsplan og lokationsbaserede planer og ugeplaner
forstå og anvende metoder fra LEAN i praksis
formidle problemstillinger og løsningsprocesser i forhold til samspillet mellem faggrupper
vurdere, formidle og implementere krav til kvalitetssikring og arbejdsmiljø i forbindelse med at planlægge og gennemføre en fagentreprise på en byggesag
vurdere hvornår og hvilke fagpersoner, der skal inddrages i en granskning af et udbudsmateriale.
Kompetencer
Den studerende kan
deltage i et tværfagligt samarbejde med byggesagens øvrige parter med en professionel tilgang
håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet på en byggesag og/eller entrepriseform
i en struktureret sammenhæng tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i relation til planlægningen af byggeprocesser
deltage i planlægning af kvalitetssikring og gennemførelsen af kvalitetssikring på en mindre byggesag
håndtere arbejdet med arbejdsmiljøforhold i en håndværksvirksomhed og på en mindre byggeplads.
Modul Ob2:
Økonomiforhold i mindre bygge- og anlægsprojekter og -virksomheder
ECTS-point: 10
Indhold: Projektbudgetter, økonomisk risikostyring, rentabilitet. Den studerende opnår en overordnet forståelse for, hvordan en virksomhed og et bygge- eller anlægsprojekt fungerer økonomisk samt hvilke indirekte faktorer, der påvirker økonomien i projekt og virksomhed i organiseringen og omverdenen.
Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har
udviklingsbaseret viden om de organisatoriske forhold og virksomhedstyper inden for bygge- og anlægsbranchen
viden om væsentlige nationale og internationale sammenhænge, der har betydning for byggesagen og virksomheden
viden om centrale økonomiske begreber og deres betydning- såsom likviditet, dækningsbidrag, risiko, kapacitetsomkostninger, variable omkostninger samt betydningen af efterkalkulation
forståelse for væsentlige styringsmekanismer i en virksomhed og i en byggesag
forståelse for sammenhængen mellem medarbejdernes trivsel, fravær og præstationer samt betydningen for virksomhedens eller projektets økonomi.
•
Færdigheder
Den studerende kan
håndtere sammenhængen mellem byggeriets stadier og aconto-betalinger
vurdere og håndtere betaling for ekstraarbejde
udarbejde en økonomisk vurdering af en byggesag med fordeling af omkostninger på materialer, lønninger, dækningsbidrag, samt risici
beregne produktivitet for en virksomhed og en byggesag samt planlægge en optimeringsproces
beregne tilbagebetalingstid for en investering
vurdere de væsentligste succeskriterier og risici i en byggeproces
formidle væsentlige økonomiske problemstillinger i byggeprocessen til byggesagens interessenter.
Kompetencer
Den studerende kan
styre en mindre virksomhed og byggesag økonomisk, samt igangsætte forbedringsprocesser
håndtere virksomhedsfaglige hensyn herunder identificere de væsentligste succeskriterier og risici for en entreprenør i en byggeproces
indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde i forbindelse med virksomhedsdrift
inden for en afgrænset problemstilling løse og udvikle egen driftspraksis.
Modul Ob3: Kommunikation, samarbejde og byggejura i byggeprocessen
ECTS-point: 10
Indhold: Udbudsmateriale, teknisk fælleseje, indgåelse af aftaler, entrepriseformer og aftale- og kontraktforhold under byggesagens gennemførelse, målgruppeorienteret kommunikation, mundtlig, skriftlig og digitalt, vurdering og formidling af byggefaglige problemstillinger. Den studerende skal kunne formidle praksisnære problemstillinger på tværs af faggrupper og opstille og vælge faglige løsningsmuligheder. Den studerende skal kunne forstå de forskellige entrepriseformer samt det tværfaglige samarbejde med byggesagens øvrige parter og kunne håndtere relevante aftaler. Desuden skal den studerende tillige kunne håndtere kommunikation og kommunikationsmetoder, der i samarbejde med en virksomhed afprøves, og kunne deltage i praksisnær kommunikation om en fagentreprise med en professionel tilgang.
Læringsmål:
Viden og forståelse
Den studerende har
viden om centralt anvendte kommunikationsmetoder
indsigt i de kommunikative problemstillinger i bygge- og anlægsbranchen
viden om ydelsesbeskrivelser for byggeri og planlægning fra brancheforeninger, herunder entrepriselederens opgaver
viden om og forståelse for de gældende udbudsregler
viden om samarbejdsformer, der styrker innovation, produktivitet og kvalitet i byggeriet
forståelse for det overordnede indhold af et udbudsmateriale og fagområdets anvendelse af gældende almindelige betingelser (fx AB) i relation til indholdet af udbudsmaterialet på en byggesag.
•
Færdigheder
Den studerende kan
vurdere de forskellige entrepriseformer
vurdere byggesagens juridiske problemstillinger på baggrund af en juridisk granskning og kunne formidle disse til byggesagens samarbejdspartnere
vurdere byggesagens aktuelle aftaler i forhold til gældende regler på grundlag af de forskellige entrepriseformer, anvende centrale metoder og værktøjer til at udarbejde byggesagens organisationsdiagram, herunder kende fordele og ulemper ved de forskellige entrepriseformer
vurdere erhvervets kommunikative problemstillinger tværfagligt i forhold til forskellige personlighedstyper
vurdere og vælge relevant viden for bygge- og anlægsbranchen i analyse og formidling af praksisnære problemstillinger i rapportform
søge, anvende og vurdere teknisk fælleseje, rapporter og andet materiale af relevans for branchen
anvende centrale metoder og værktøjer i forbindelse med målgruppe-orienteret kommunikation inden for branchen, eksempelvis byggeriets parter
formidle praksisnære problemstillinger og løsningsmuligheder såvel skriftligt som mundtligt til byggesagens parter ved hjælp af relevante medier, herunder webbaserede medier, i et præcist og nuanceret sprog.
Kompetencer
Den studerende kan
håndtere byggesagens aktuelle aftaler juridisk
agere i overensstemmelse med reglerne i AB92
indhente tilbud fra underentreprenører, leverandører og producenter, herunder digitalt, og i overensstemmelse med gældende lovgivning
deltage i et fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang til kommunikationen, herunder konflikthåndtering, mødeteknik, spørgeteknik, argumentationsteknik
tilegne sig ny viden, færdigheder og kompetencer i tilknytning til erhvervet og den digitale byggeproces.
Da der er ganske få tekniske uddannelser på VVU/AU området, som vi kan tage udgangspunkt i med henblik på takstfastlæggelse, vurderer vi, at det vil være relevant at give undervisnings- og bygningstaxameter på akademiuddannelsen på baggrund af AU i engergiteknologi.
Som angivet i den fælles ansøgning om ny uddannelse er der en samlet stigning i efterspørgslen på arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen - herunder personer med korte videregående uddannelse. Dansk Byggeri forventer, at Danmark i perioden 2014-2025 kommer til at mangle 6000 personer med en videregående uddannelse inden for bygge og anlægsbranche, heraf godt 2500 teknikere, som omfatter byggeteknikere, byggekoordinatorer samt kort- og landmålingsteknikere.
Fremskrivningen omfatter aktiviteter inden for de tre delmarkeder, som samlet udgør bygge og anlægsbranchen: Nybyggeri, renovering og anlæg. Fremskrivningen tager højde for naturlig afgang fra arbejdsmarkedet blandt teknikerne, som er svagt stigende, samt en forventning om, at der med et kommende opsving i bygge- og anlægsbranchen vil ske en naturlig stigning i antallet af dimittender fra de eksisterende fuldtidsuddannelser.
. Dansk Byggeri anslår, at der samlet set mangler godt 300 teknikere fordelt på de tre uddannelser, hvortil det skal siges, at erhvervsakademiuddannelsen som kort- og landmålingstekniker kun i mindre grad henvender sig direkte til bygge- og anlægsbranchen.
Se endvidere vedhæftede behovsanalyse.
Da vi indsender prækvalifikationsansøgning for både AU i Byggekoordination og AU i Byggeteknologi på samme tid anser vi det for relevant at beskrive det samlede rekrutteringsgrundlag idet uddannelserne henvender sig til stort set samme målgruppe.
Rekrutteringsgrundlaget for AU i Byggekoordination og AU i Byggeteknologi er det samme som for fuldtidsuddannelserne Byggekoordinator og Byggetekniker – bortset fra de 2 års erhvervserfaring.
På EAMV udbydes Byggekoordinator som fuldtidsuddannelse, men vi har endnu ikke haft ansøgere nok til at kunne oprette hold. Det vurderes dog at udbuddet af AU i Byggekoordination på sigt kan have en afsmittende effekt på fuldtidsuddannelsen således at der kan oprettes hold på både fuldtid og AU.
AU i Byggeteknologi vil kunne supplere vores udbud i AU i Energiteknologi rigtig fint og der vil i en vis grad kunne være overlap af valgfagsudbud på de to uddannelser.
Der er ingen beslægtede AU uddannelser på området i dag og rekrutteringsgrundlaget for de to uddannelser vurderes derfor at være bredt fra erhvervsuddannelserne inden for bygge og anlæg med hovedrekrutteringen fra tømrer- og murerfagene.
Der er beslægtede fuldtidsuddannelser i form af byggekoordinator, byggetekniker og bygningskonstruktør i huset (byggekoordinator) og i vores lokalområde (Holstebro).
Som nævnt er det vores vurdering at byggekoordinator vil have gavn af AU udbuddet hvis der tænkes fleksibilitet i afholdelsesformer ind i billedet.
Både byggetekniker og bygningskonstruktøruddannelsen ved VIA i Holstebro vil potentielt set kunne rammes på rekrutteringsgrundlaget af AU i byggeteknologi, men i praksis anser vi det for meget lidt sandsynligt. Det er vores vurdering at de studerende der vælger fuldtidsuddannelsen har taget et aktivt valg om at studere på fuld tid. Den gruppe der vil vælge AU uddannelserne har, efter vores vurdering, svært ved at se sig selv på et fuldtidsstudie og ville sandsynligvis have fravalgt videreuddannelse frem for at vælge en fuldtidsuddannelse.
Derfor ser vi AU i Byggekoordination og AU i Byggeteknologi som en styrkelse af det samlede tekniske miljø hos EAMV og i lokalområdet generelt.
Lokalt vurderer EAMV følgende optag: 18 i 2017, 30 i 2018 og 40 i 2019.
Ikke relevant for akademiuddannelser.