Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i automation og drift - Erhvervsakademi Kolding

Adgang til optagelse på akademiuddannelse i automation og drift eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på niveau C. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, fx en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

Kandidater fra akademiuddannelse i automation og drift kan videreuddanne sig på en række forskellige uddannelser. For eksempel studiet til Professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration, der bl.a. udbydes i Odense.

Efter afsluttet PBA kan dimittender videreuddanne sig til cand.scient.tech i Produktion. Uddannelsen giver kompetencer til at varetage tekniske ledelses- og driftsopgaver bl.a. indenfor industriel produktion. Uddannelsen udbydes på Aalborg Universitet.

Samlet set er der i region Syddanmark, mulighed for videreuddannelse indenfor automation til og med kvalifikationsniveau 7 i kraft af akademiuddannelsen i automation og drift.

 

Konsekvenser for andre uddannelser og uddannelsesudbud:

Akademiuddannelsen er en deltidsuddannelse målrettet til studerende, der er i arbejde ved siden af. Uddannelsen er således ikke i nævneværdig grad i konkurrence med erhvervsakademiuddannelsen til automationsteknolog, som er en fuldtidsuddannelse.

Andre erhvervsakademier har udbudt akademiuddannelse i automation og drift eller påtænker at gøre det. Nemlig Esbjerg, København, Lillebælt og EA Midtvest.

Transporttiden er vigtig, når en uddannelse skal tages ved siden af almindeligt arbejde.  De geografiske afstande gør, at Erhvervsakademi Koldings ansøgning om udbud næppe vil påvirke disse udbud.

Flere af de forbund, som har været med til at sætte udviklingsarbejdet i gang omkring akademiuddannelsen i automation og drift, har været med til at beregne det aktuelle rekrutteringsgrundlag.

1) Dansk Metal har vurderet, at 2,5% af de udlærte automatik- og industriteknikere, 1,5% af de udlærte smede og 0,5% af de udlærte mekanikere vil kunne have umiddelbar interesse i at deltage i uddannelsen.

2) Dansk El-Forbund har vurderet, at 5% af deres medlemmer, som er ansat i industrien, med fordel vil kunne gøre brug af uddannelsen. Dansk El-Forbundet har samtidig vurderet, at det samlede potentiale for de industriansatte elektrikere er højere.

3) Det skønnes, at 5% af de industrielt ansatte inden for TL’s område vil være interesserede i akademiuddannelse i automation og drift.

4) Det er alene EA Koldings vurdering, at der ud over ovenstående målgrupper findes en målgruppe for uddannelsen, som ikke er omfattet af de medlemmer, der er organiseret i Dansk Metal, Dansk El-Forbund eller Teknisk Landsforbund.

Ovenstående er landsdækkende tal. Grundet den lokale erhvervsstruktur med mange industriarbejdspladser forventes den lokale efterspørgsel at være større.

Dette understøttes af en fremskrivning af arbejdsmarkedsbalancen i Region Syddanmark. I 2020 vil der være et decideret underskud af arbejdskraft med videregående uddannelse. Særligt vil der være underskud af personer med videregående uddannelse inden for ”Industri, råstofindvinding og forsyning” på 3.200 personer i 2020.

Flere interview med lokale virksomheder påpeger, at det ikke nødvendigvis er videregående uddannelser som eks. civilingeniører, der er akut brug for. I mange tilfælde mangler man: “...mellemting af en god faglært smed og en ingeniør. Det er det behov, vi har i dag.” Som Kim Schmidt, direktør i Mekaleika og arbejdsgivernes repræsentant i Danish International Manufacturing Academy udtaler i interview.

På projektlederniveau er det allerede udfordrende at finde kvalificeret arbejdskraft. Leif Thomsen, Robotool, udtaler: “Det er de sværeste at finde...vi får ingen ansøgninger ....og så kan vi ikke tage ordrer...den jobs får vi besat gennem rekrutteringsbureauer.”

Erhvervsakademiet forventer et optag på 30 studerende det første år. Derefter forventer akademiet stigende optag og nå 60 studerende efter yderligere 2 år

Der er gennemført en omfattende behovsanalyse for udbuddet af en Akademiuddannelse i automation og drift i EA Koldings udbudsområde (vedlagt som bilag). Konklusionen er, at der er et behov og et rekrutteringsgrundlag for uddannelsen.

Det fremgår også af den landsdækkende “Behovsanalyse for akademiuddannelse i automation og drift”, som også er relevant for EA Koldings udbudsområde. De kvantitative forskydninger i beskæftigelses- og uddannelsesstrukturen med automation i produktionen betyder selvsagt også forskydninger i arbejdsdelingen og arbejdets karakter og deraf følgende behov for uddannelse i automation og drift.

Ifølge “Behovsanalyse for akademiuddannelse i automation og drift”  er andelen af personer med en KVU/MVU uddannelse steget fra 10% til 17% i industrien fra 1993-2013. Stigningstendensen ventes at blive forstærket de kommende år. Det betyder, at behovet for medarbejdere i industrien med KVU/MVU uddannelse stiger markant.

Den landsdækkende behovsanalyse er ekstra relevant i EA Koldings udbudsområde på grund af områdets erhvervsstruktur.

I Trekantområdet er erhvervsprofilen utrolig stærk inden for produktion, hvor automation og drift er en relevant uddannelse. Trekantområdet er Danmarks produktionscentrum med flere produktionsarbejdspladser end København, Aarhus, Odense og Aalborg… tilsammen. Denne erhvervsstruktur søges understøttet gennem eksempelvis Trekantområdet og det nyetablerede Danish International Manufacturing Academy, DIMA.

Industri og produktion er det forretningsmæssige grundlag for det økonomisk og udviklingsmæssig stærke i Trekantområde. Det prioriteres politisk og strategisk hos virksomhederne, og der ses allerede nu et uddannelsesmæssigt efterslæb og deraf følgende behov for at arbejdskraften opkvalificeres.

Irisgroup har i januar 2015 udarbejdet analysen “Trekantområdet som produktionscentrum” for Trekantområdets bestyrelse. Her konkluderes det bl.a., at Trekantområdet - modsat andre regioner - ikke har været gennem en større omstilling med store forandringer i erhvervsstrukturen. Tværtimod er det fortsat de “gamle industrierhverv”, som sørger for job og indkomster i området. Det samlede billede er, at ikke blot er Trekantområdet stærkt specialiseret inden for industrierhverv. Specialiseringen ser ud til at stige.

Det illustrerer Trekantområdets position som Danmarks produktionscentrum. Men det illustrerer også vigtigheden af at sikre gode rammer for industrivirksomhederne, da de er grundlaget for en betydelig del af områdets beskæftigelse og velstandsudvikling.

Det kræver kompetencer og viden blandt medarbejderne, hvilket også afspejles tydeligt af den støtteerklæring, som Danish International Manufacturing Academy (DIMA) har skrevet (vedlagt behovsanalysen).

Heraf fremgår, at alle industrivirksomheder i området på hver deres måde er udfordret af de nye industrielle drivkræfter og forretningsmodeller. De arbejder i større eller mindre omfang med netop at udvikle deres forretning og produkter, og det kræver typisk adgang til nye kompetencer, ny viden og i nogle tilfælde også nye partnerskaber.

Et fælles træk for de udfordringer, industrivirksomheder står overfor, er – ifølge DIMA – det bagvedliggende behov for nye kompetencer og ny viden – både på ledelses- og medarbejderniveau. Og her har mange industrivirksomheder vanskeligt ved at få adgang til de nødvendige kompetencer og den efterspurgte viden. DIMA skriver i erklæringen:

”Godt en fjerdedel af produktionsvirksomhederne i Trekantområdet har inden for det seneste år oplevet ikke at kunne rekruttere den arbejdskraft, de har behov for.”

Samtidig viser analyser, at det kan være svært - ikke mindst for SMV’er uden for de større byområder - at tiltrække og fastholde velkvalificeret arbejdskraft. Tendenserne forstærkes af, at nogle industrivirksomheder begynder at berette om flaskehalse på trods af, at der stadig er ledig industriarbejdskraft. Dette er en konsekvens af, at de kompetencer, som industrien nu efterspørger, er under markant ændring i forhold til de kompetencer, der blev efterspurgt før krisen.

DIMA tvivler på, at disse behov kan blive tilgodeset alene gennem rekruttering af nyuddannede.

Der er en stor erkendelse af effekterne ved automation i dækningsområdet. Erkendelsen fremmes yderligere af succeshistorier i lokalområdet, hvor eks. Dykon har gennemført en stor turn-around og nu er i stand til at konkurrere med asiatiske producenter på grund af automation.

Udover kvalitative interview, støtteerklæringer og andre datafangster er der udført en kvantitativ spørgeundersøgelse blandt 25 virksomheder i EA Koldings udbudsområde. Undersøgelsen afdækker, hvorvidt virksomhederne anser akademiuddannelse i automation og drift som attraktiv og relevant for deres virksomhed. Hele 72 procent af de adspurgte virksomheder har givet positive tilkendegivelser. Virksomhederne og svarfordelingen fremgår af bilag til behovsanalysen. En del af de adspurgte virksomheder har bedt om at få tilsendt uddybende materiale om Akademiuddannelsen i automation og drift selvom den er helt ny. Det vidner om interesse og behov for mere viden om uddannelsen.

SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESNIVEAUERNE

Et udbud af akademiuddannelse i automation og drift vil være et bidrag til en øget sammenhæng mellem uddannelserne i området. På nationalt plan findes der kun et lille udvalg af tekniske akademi- og diplomuddannelser, hvilket betyder, at der findes et begrænset antal videregående uddannelsesmuligheder.

Uddannelsen vil være relevant for håndværkere, der har været ude af uddannelsessystemet i 5–15 år, men af forskellige grunde (herunder interesse) ikke kan fortsætte deres håndværk. Det er vanskeligt at anslå deres antal, men baseret på erfaringer fra beslægtede uddannelsestyper forventes det at være ca. 30% af de første hold.

Den nye akademiuddannelse i automation og drift giver adgang til professionsbacheloruddannelsen i produktionsudvikling og teknisk integration uden forlængelse af studiet. På deltidsområdet er der ikke på nuværende tidspunkt en oplagt videreuddannelsesmulighed.

IBA er i besiddelse af relevante faglige miljøer på de tekniske fuldtidsuddannelser, herunder produktionsteknolog, og vi kan derfor sikre en faglig dybde og bredde på akademiuddannelsen i automation og drift. 

Flere af de forbund, som har været med til at sætte udviklingsarbejdet i gang omkring akademiuddannelsen i automation og drift, har været med til at beregne det aktuelle rekrutteringsgrundlag.

1) Dansk Metal har vurderet, at 2,5% af de udlærte automatik- og industriteknikere, 1,5% af de udlærte smede og 0,5% af de udlærte mekanikere vil kunne have umiddelbar interesse i at deltage i uddannelsen.

2) Dansk El-Forbund har vurderet, at 5% af deres medlemmer, som er ansat i industrien, med fordel vil kunne gøre brug af uddannelsen. Dansk El-Forbundet har samtidig vurderet, at det samlede potentiale for de industriansatte elektrikere er højere.

3) Det skønnes, at 5% af de industrielt ansatte inden for TL’s område vil være interesserede i akademiuddannelse i automation og drift.

4) Det er alene EA Koldings vurdering, at der ud over ovenstående målgrupper findes en målgruppe for uddannelsen, som ikke er omfattet af de medlemmer, der er organiseret i Dansk Metal, Dansk El-Forbund eller Teknisk Landsforbund.

Ovenstående er landsdækkende tal. Grundet den lokale erhvervsstruktur med mange industriarbejdspladser forventes den lokale efterspørgsel at være større.

Dette understøttes af en fremskrivning af arbejdsmarkedsbalancen i Region Syddanmark. I 2020 vil der være et decideret underskud af arbejdskraft med videregående uddannelse. Særligt vil der være underskud af personer med videregående uddannelse inden for ”Industri, råstofindvinding og forsyning” på 3.200 personer i 2020.

Flere interview med lokale virksomheder påpeger, at det ikke nødvendigvis er videregående uddannelser som eks. civilingeniører, der er akut brug for. I mange tilfælde mangler man: “...mellemting af en god faglært smed og en ingeniør. Det er det behov, vi har i dag.” Som Kim Schmidt, direktør i Mekaleika og arbejdsgivernes repræsentant i Danish International Manufacturing Academy udtaler i interview.

På projektlederniveau er det allerede udfordrende at finde kvalificeret arbejdskraft. Leif Thomsen, Robotool, udtaler: “Det er de sværeste at finde...vi får ingen ansøgninger ....og så kan vi ikke tage ordrer...den jobs får vi besat gennem rekrutteringsbureauer.”

Erhvervsakademiet forventer et optag på 30 studerende det første år. Derefter forventer akademiet stigende optag og nå 60 studerende efter yderligere 2 år

Ikke relevant