Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Akademiuddannelse i energiteknologi

Erhvervsakademi Kolding
01/06-2015 06:24
2015-2
Godkendt
Ansøgningstype
Nyt udbud

Udbudssted
IBA Erhvervsakademi Kolding, Skamlingvejen 32, 6000 Kolding

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Akademiuddannelse

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Akademiuddannelse i energiteknologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Academy Profession (AP) Degree in Energy Technology

Den uddannedes titel på dansk
AU i energiteknologi

Den uddannedes titel på engelsk
AP Degree in Energy Technology

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til optagelse på akademiuddannelse i automation og drift eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på niveau C. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, fx en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen

Ikke relevant


Uddannelsens konstituerende faglige elementer

Ikke relevant


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Ikke relevant


Forslag til censorkorps
Censorer udpeget af Censorsekretariatet for De Korte Videregående Uddannelser samt professionsbacheloruddannelser, Censorsekretariatet , Porthusgade 1 - 9000 Aalborg

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
behov energi total.pdf

Behov for nyt udbud

Der er udarbejdet en omfattende behovsanalyse for udbud af Akademiuddannelse i Energiteknologi ved EA Kolding (vedlagt). Konklusionen på analysen er, at der er et behov for udbuddet i området. Nogle virksomheder peger allerede nu på et uddannelsesmæssigt efterslæb af de kompetencer en AU i energiteknologi besidder. Dette efterslæb forventer virksomhederne vil stige i takt med at markedet udvikler sig. 


Der er ingen tvivl om, at der er en politisk og strategisk trækkraft, der allerede nu fremmer den grønne omstilling i stadig stigende tempo. Dette gælder på alle samfundsniveauer. Konkret er der iværksat initiativer i regionen for tocifrede milliardbeløb (energieffektiviseringer og opgradering af kollektive energisystemer). Det er væsentligt for behovet, fordi markedet er præget af stærk regulering og dermed stærk politisk styring.


Teknologisk Institut forventer, at der vil være øget tilgang til energiteknologuddannelse. Den generelle tendens kan genfindes tydeligt i EA Koldings udbudsområde, hvor aktører, offentlige såvel som private, påpeger uddannelsesmæssigt efterslæb på energiområdet. Det har blandt andet udmøntet sig i, at eksempelvis kommuner og private virksomheder i mangel på meritgivende relevante uddannelser er begyndt selv at efteruddanne håndværkere, med succes, til at arbejde med energi.


En lokal undersøgelse viser, at 72% af 25 adspurgte virksomheder er begejstrede/positive for oprettelse af en Akademiuddannelse i energiteknologi ved EA Kolding.


Det uddannelsesmæssige grundlag og den uddannelsesmæssige sammensætning af den eksisterende arbejdskraft giver et godt rekrutteringsgrundlag for Akademiuddannelsen i energiteknologi ved EA Kolding. Dette gør sig også gældende for arbejdskraft, beskæftigelse og erhvervsprofiler i EA Koldings udbudsområde.


Der er et stort potentiale og vækst i Syddanmark inden for energieffektivisering. Regionen har en stærk erhvervsklynge, CLEAN, inden for energieffektivisering med high-end teknologier og produkter til effektiv energiudnyttelse med et stort eksportpotentiale. Energieffektiviseringsklyngen har en omsætning på ca. 24 mia. kr. årligt med høj eksportintensitet. CLEAN har oprindelse i region Syddanmarks køleklynge, der efter fusioner nu har status som Europæisk Guldklynge i Clean Technology.


I Region Syddanmarks analyser forventes, at den globale efterspørgsel på energieffektive løsninger vil stige markant frem mod 2020. Som følge heraf forventes de syddanske virksomheder at opnå høje vækstrater inden for f.eks. Power Electronics på 15-20 %. Denne tendens er tydelig i Trekantsområdet, hvor: “Energi (herunder cleantech) har haft en kraftig vækst”.


I forbindelse med Region Syddanmarks analyser påpeges det direkte, at udfordringerne er at: Energibranchen i regionen fortsat har svært ved at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft.


Energibranchens behov for kvalificeret arbejdskraft har den konsekvens, at en af prioriteterne i handleplanen er, at region Syddanmark vil: “tiltrække kvalificeret arbejdskraft til branchen i samarbejde med foreningen work-live-stay, der har til formål at skabe bedre vækstbetingelser i Syddanmark gennem en målrettet tiltræknings- og beskæftigelsesindsats.”


Hermed udtrykkes en bekymring for, at der kan komme et uddannelsesmæssigt efterslæb i regionen på energiområdet.


I et interview med Peter Tramm, indehaver af Skrydstrup EL, udtaler Peter Tramm: “Selv den erfarne elektriker skal kunne mere og mere IT….han skal kunne konfigurere ting...tingene skal nu sættes op, de skal programmeres. Det kan faktisk være svært at finde nogen, der kan det”. På spørgsmål om Skrydstrup EL får ansøgninger med kvalificerede kompetencer til de lidt mere komplekse opgaver svarer Peter Tramm “Nej...der skal efteruddannelse til, især på IT delen”. Således er mindre virksomheder som Skrydstrup EL opmærksomme på, at efteruddannelse nærmest er et grundvilkår. Samtidig viser det sig i løbet af samtalen, at “en mellemting mellem en erfaren elektriker og en ingeniør” vil være attraktiv arbejdskraft.


Fra Solar udtaler HR chef ved Solar, Britt Andersen, om rekruttering af eks. VVS’ere med specialisering i varmepumper eller civilingeniører, at “Den slags hænger ikke på træerne...når vi kan tiltrække hænger det sammen med størrelsen på vores virksomhed...vi er i den situation, at vi kan prikke de rette personer på skulderen, og det er en del af vores rekrutteringsstrategi...det er man jo nødt til, når der ikke er nok.”


Interviewene viser således et behov for energiteknologens kompetencer.


Også i det offentlige er der en viden om et kompetencebehov i takt med en voksende erkendelse af, at det kollektive energisystem har stort behov for betydelig renovering og omstilling. Afhængig af om omstillingen skal ske i henhold til et vind- eller biomasse-scenarie, er der tale om betydelige investeringer i Region Syddanmark. Begge scenarier indeholder betydelig absorbering af vindenergi, hvor bl.a. varmepumpe teknologi, lagringsteknologier og styringsteknologier bliver afgørende teknologier. Teknologierne er ikke udbredt i eksisterende anlæg, og det kræver energifaglige kompetencer at skabe de mest samfunds- og privatøkonomiske investeringer. Til det arbejde skal der bl.a. foretages en konkret sammenfattende energiplanlægning, der også kræver offentlig energiplanlægning. Der sker p.t. en granskning af lov om varmeplanlægning og en række lokale, regionale og nationale strategisk energiplanlægningsopgaver er i gang. En national opsamling sker efteråret 2015 og ledsages af handlingsanvisninger.


Herom udtaler klimachef Morten Westergaard, Middelfart Kommune, der har erfaring med strategisk energiplanlægning på regional- subregional og lokalt niveau: “I øjeblikket har vi ikke de kvalifikationer, der skal til for at løse den erkendte opgave i kommunerne. Selv ved relativt simple energirelaterede job savner vi kvalificeret arbejdskraft og må ofte lave genopslag”.


Således opleves der et nedslidte energisystem, der relativt hurtigt skal omstilles til nye teknologier for betydelige summer, samt at kompetencerne ikke i tilstrækkeligt omfang er tilstede i kommunerne.


Investeringerne i uddannelse af arbejdskraft på energiområdet følges ikke med den generelle vurdering af arbejdsmarkedsbalancen i 2020 i Region Syddanmark. Der forventes et underskud på personer med videregående uddannelse inden for ”Industri, råstofindvinding og forsyning” på 3.200 personer i 2020. Navnlig forsyningsområdet vil være et godt afsæt for energiteknologer, hvor der som anført tidligere vil være investeringsbehov i størrelsesordenen 40 - 50 mia. kroner inden 2035.


Blandt private aktører i EA Koldings udbudsområde viser det uddannelsesmæssige efterslæb sig allerede nu. I forbindelse med samtale med CEO Preben Birr-Pedersen, CLEAN, om støtteerklæring udtalte Preben Birr-Pedersen: “...naturligvis vil vi producere en støtteerklæring, vi har allerede medlemmer, der meget klart siger, at de ikke kan få kvalificeret arbejdskraft på cleantech området”. Preben Birr-Pedersen henviste i den forbindelse til konkrete virksomheder i Trekantområdet og Syddanmark.


Et af de lokale projekter i CLEAN’s portefølje er “Grøn Erhvervsvækst”. Grøn Erhvervsvækst uddanner (uden for det formelle uddannelsessystem), håndværkere til energihåndværkere. Grøn Erhvervsvækst har fra 1. maj 2013 været et selvfinansierede offentligt-privat partnerskab. Erfaringerne fra Grøn Erhvervsvækst demonstrerer således at:


-          Der er et marked for energi-efteruddannede håndværkere


-          Der er etableret en lokal forståelse blandt virksomheder om nye markeder for personer med energirelateret efteruddannelse


 


Efteruddannelse inden for energi er således også kommet på dagsordnen hos håndværksvirksomhederne. Ikke mindst fordi større virksomheder efterlyser leverandører med energifaglig indsigt.


 


SAMMENHÆNG MELLEM UDDANNELSESNIVEAUERNE


Et udbud af akademiuddannelse i energiteknologi vil være et bidrag til en øget sammenhæng mellem uddannelserne i området. På nationalt plan findes der kun et lille udvalg af tekniske akademi- og diplomuddannelser, hvilket betyder, at der findes et begrænset antal videregående uddannelsesmuligheder.


 


Uddannelsen vil være relevant for håndværkere, der har været ude af uddannelsessystemet i 5–15 år, men af forskellige grunde (herunder interesse) ikke kan fortsætte deres håndværk. Det er vanskeligt at anslå deres antal, men baseret på erfaringer fra beslægtede uddannelsestyper forventes det at være ca. 30% af de første hold.


 


 


IBA er i besiddelse af relevante faglige miljøer på de tekniske fuldtidsuddannelser, herunder produktionsteknolog, og vi kan derfor sikre en faglig dybde og bredde på akademiuddannelsen i automation og drift. 


Rekrutteringsgrundlag

Det uddannelsesmæssige grundlag og den uddannelsesmæssige sammensætning af den eksisterende arbejdskraft giver et godt rekrutteringsgrundlag for en Akademiuddannelsen i energiteknologi ved EA Kolding. Dette gør sig også gældende for arbejdskraft, beskæftigelse og erhvervsprofiler i EA Koldings udbudsområde.


Ser vi på den eksisterende arbejdskraft, hvor der er et rekrutteringsgrundlag, er det relevant at se på det generelle billede af uddannelsessammensætningen i Kolding, Trekantsområdet, Region Syddanmark og landsgennemsnittet. Som det fremgår af vedlagte behovsanalyse, hvor rekrutteringsgrundlaget også gennemgås, så er rekrutteringsgrundlaget fra de gymnasiale uddannelser ca. 1,3 procentpoint under landsgennemsnittet. Derimod er det erhvervsfaglige rekrutteringsgrundlag lidt større, ca. 4,1 procentpoint, end landsgennemsnittet. Det er yderst relevant, da netop faglærte er den primære målgruppe for så vidt angår uddannelsesmæssig baggrund.


Beskæftigelsesgraden er relativt høj, ca. 76%, og noget over landsgennemsnittet i perioden 2009-2013. Samtidig er den tilgængelige arbejdsstyrke ligeledes noget større end landet som helhed. Det væsentligste ved disse oplysninger er, at den tilgængelige arbejdsstyrke, der danner basis for rekrutteringsgrundlaget, er over landsgennemsnit. Samtidig er der i forhold til antal arbejdspladser i den øvrige del af landet, mange arbejdspladser pr. 100 indbyggere i dækningsområdet.


Spørgsmålet er så, om arbejdsstyrken beskæftiger sig med fagrelevante opgaver for en AU i energiteknologi. I Kolding Kommune har området miljø- og energi den største vækst i antal arbejdspladser i perioden 2011 - 2014 med 9% vækst i arbejdspladser. Selvom væksten på arbejdsområdet for en AU i energiteknologi er størst i Kolding Kommune, så er det Fredericia Kommune, der er kendetegnet ved en erhvervsprofil inden for energi, jf. Konturanalyse for Fredericia Kommune 2014. I kommunerne Vejen og Billund Kommuner er erhvervsprofilerne kendetegnet ved et stærkt erhvervsliv, hvor der er vækst i bygge/bolig erhvervene. Det bemærkes, at der efterhånden er store krav til energiteknologisk kunnen i bygge/bolig erhvervene. Dels i forhold til energieffektivitet af nybyggeri i henhold til bygningsreglementets 2015 og 2020 krav, dels i forhold til de opgaver, der er i energiforbedringsmuligheder i eksisterende byggeri, og dels i regeringens generelle krav til energioptimering og energimærkninger af offentlige bygninger. 


Forventet optag

Erhvervsakademiet forventer et optag på 30 studerende det første år. Derefter forventer akademiet stigende optag og nå 60 studerende efter yderligere 2 år. 


Hvis relevant: forventede praktikaftaler

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Godkendt

Ansøgningsrunde
2015-2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse om foreløbig godkendelse af udbud af AK i Energiteknologi (EA Kolding).pdf

Samlet godkendelsesbrev
15-021475-15 Orientering til EA Kolding om godkendelse af nyt udbud = AU i Energiteknologi 9723971_1_1.pdf