Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i EL-installation - Københavns Erhvervsakademi

Adgang til optagelse på akademiuddannelse i EL-installation eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende erhvervsuddannelser:

• automatik- og procesuddannelsen (med specialer)


• elektriker, bygningsautomatik


• elektriker, installationsteknik


• elektriker, kommunikationsteknik


• elektriker, styrings- og reguleringsteknik


• elektronik- og svagstrømsuddannelsen

Ansøger kan også have en anden adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik på niveau C.
 
Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse.
 
Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.
 
Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Ikke relevant

Formålet med akademiuddannelse i EL-installation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for stærkstrømsteknik.
 
En EL-installatør (AU) kan lede installationtekniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. En installatør EL (AU) kan desuden projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg med anvendelse af den nyeste teknologi.
 
Den færdiguddannede installatør EL (AU)kan etablere og drive egen installationsteknisk virksomhed eller få ansættelse i en større virksomhed, som fx:
 
Styrings - og reguleringstekniker i en industrivirksomhed
El-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed
Sælger eller repræsentant hos en el-leverandør - eller grossistvirksomhed.

Akademiuddannelse i EL-installation er bygget op om to obligatoriske moduler, som konstituerer uddannelsen. Herudover er der en række valgfag, hvoraf der skal tages en bestemt kombination, hvis den studerende vil have mulighed for at blive indstillet til den autoritationsgivende prøve. I BILAG 1 er en skematisk oversigt over akademiuddannelsen, og de forskellige fagmoduler er beskrevet.
 
Obligatorisk fagmodul
Grundlæggende elektriske installationer – 10 ECTS.

Indhold
• Dokumentation af installationer.
• Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer.
• Normer for teknisk dokumentation.
• Ajourføring af normer.
• Grundlæggende beregning af elektriske kredsløb og elektriske maskiner.
• Grundlæggende matematik.

Viden og forståelse
Den uddannede installatør har viden om:
 
• dokumentation af installationer.
• udformning af projektrapporter, afhandlinger og manualer.
• regler og normer.
• El-tekniske kredsskemaer
• stærkstrømsområdets teori og dens betydning for elektriske installationer og anlægs funktion.
• stærkstrømsområdets passivkomponenter og deres anvendelse.
• metoder og værktøjer til beregning af elektriske kredsløb.
• virkemåden og den praktiske opbygning af elektriske maskiner på grundlæggende niveau.
• grundlæggende matematiske metoder.

Færdigheder
Den uddannede installatør kan:
• udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde.
• strukturere og organisere viden og data.
• anvende relevante matematiske værktøjer.
• udføre beregning af almindeligt forekomne elektriske kredsløb opbygget af passivkomponenter.
• vurdere og formidle praksisnære problemstillinger indenfor stærkstrømsområdets teori og opstille løsningsmuligheder i relation til denne.
 
Kompetencer
Den uddannede installatør er kvalificeret til at
• håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation.
• i en struktureret sammenhæng at tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til stærkstrømsområdets grundlæggende teori.
• anvende relevante matematiske værktøjer.
 
Obligatorisk fagmodul
Grundlæggende bygningsinstallationer og bygningsautomatik – 10 ECTS

Indhold
• Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer.
• Planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS).

Viden og forståelse
Den uddannede installatør har viden om:
• elektriske bygningsinstallationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion.
• gældende love og regler indenfor området.
• begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området.
• elektriske og elektroniske systemer til styring og regulering af bygningers energiforsyning.
• komponenter, deres anvendelse og funktion.
• begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området.
 
Færdigheder
Den uddannede installatør kan:
• planlægge, projektere og dokumentere elektriske bygningsinstallationer.
• vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området.
• vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området.
• vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området.
• selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området under hensyntagen til energi- og miljøtekniske forhold.
 
Kompetencer
Den uddannede installatør er kvalificeret til at:
• projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elektriske bygningsinstallationer under anvendelse af den nyeste teknologi.
• håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.
• deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang.
• håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.

Der findes ganske få tekniske uddannelser på VVU/AU området, som kan danne grundlag for en takstfastsættelse, men med afsæt i AU i energiteknologi vurderer KEA, at det er relevant at give samme taxameterindplacering, som er undervisnings- og bygningstaxameter. Automationsteknolog AK og energiteknolog AK er også indplaceret på samme taxameterniveau.

Initiativet til udviklingen af akademiuddannelse i EL-installation (AU EL-installation) er afstedkommen af et betydeligt ønske fra flere forskellige interesseorganisationer om en autorisationsgivende installatøruddannelse på videre- og efteruddannelsesområdet. Årsagen hertil er, at flere undersøgelser påviser et øget behov for installatører både nu og 10 år frem. Det nuværende behov giver sig udtryk i, at flere geografiske områder oplever mangel på installatører. Denne ubalance mellem udbud og efterspørgsel på installatører vil de næste 10 år vokse sig større, og det vurderes, at fuldtidsuddannelserne ikke alene  kan imødekomme den øgede efterspørgsel på grund af en svag faldende tilgang over perioden 2003-2013.
 
Der er derfor meget svært at forestille sig, at den nuværende indretning af uddannelsesmarkedet kan normalisere arbejdskraftbalancen inden for installatør-erhvervet. Hertil kommer et ikke ubetydeligt samfundsøkonomisk tab, da flere end tidligere vil forlade arbejdsstyrken ved naturlig afgang inden for erhvervet. Der er således en betydelig risiko for, at uddannelses- og kompetenceniveauet reduceres og deraf at effektivitets- og produktivitetsgevinster vil gå tabt.

Såfremt den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter installatører (både EL og VVS) skal kunne imødekommes, så vurderer KEA, at et af to scenarier er mulige:
 
1) Rekrutterer arbejdskraften fra udlandet, hvilket er meget vanskelig på grund af forskellige autorisationsregler mellem landene.

2) Udvikle et deltidsuddannelsestilbud der muliggør erhvervelsen af en uddannelse på et videregående niveau, som tager hensyn til balancen mellem uddannelses-, arbejds- og privatliv. Hertil lægges de betydelige samfundsgevinster, der afledes af et højere uddannelsesniveau inden for branchen.
 
På foranledning af ovenstående scenarie og interessetilkendegivelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk EL-forbund, Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq har Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest, Erhvervsakademi Dania og Københavns Erhvervsakademi drøftet og udredt behovet samt defineret det faglige indhold i akademiuddannelse i EL-installation. 
 
I BILAG 2 er der udarbejdet en behovsanalyse, som først og fremmest tager afsæt i arbejdsmarkedssituationen for installatøruddannelsen på fuldtid, idet AU EL-installation har samme erhvervssigte som fultidsuddannelsen og vil forsyne arbejdsmarkedet med lignende kompetencer. Endvidere vil behovsanalysen indeholde en vurdering af, hvor stor efterspørgslen er på kort, mellemlangt og langt sigt. Afslutningsvist vil behovet for deltidsuddannelserne som supplement til de nuværende fuldtidsuddannelser beskrives.   
 
I behovsanalysen skelnes der ikke mellem EL- og VVS-installatører.

I det ’underbygget skøn over det samlede behov for dimittender’ anvendes Dansk Byggeris vurdering af behovet for installatører til at:
 
1) anslå efterspørgslen fordelt mellem EL- og VVS-installatører
2) estimere den årlige efterspørgsel
3) estimere den regionale efterspørgsel.
 
Ved at basere skønnet over det samlede behov for dimittender på Dansk Byggeris fremskrivelse og dermed udelukkende efterspørgslen i bygge- og anlægsbranchen, så vurderes det, at behovet kan være større end 2500 flere installatører i 2025. Dermed sagt at udredningen af behovet for dimittender vil være konservativt perspektiveret.
 
Frem til 2025 vil arbejdsmarkedet mangle 2500 installatører (se BILAG 2, tabel 7) . Af disse vil EL-installatørerne udgøre ca. 2/3, hvilket er lig med 1650 installatører. Dette baseres på fordelingen mellem henholdsvis EL- og VVS-installatør tilgang over de seneste 10 år. Der er under udredningen af behovet ikke fundet beviser på, at fx efterspørgslen på EL-installatører er højere eller lavere end på VVS-installatører.

Interesseorganisationerne meddeler, at efterspørgslen er jævnt fordelt geografisk, således er efterspørgslen ens øst og vest for Storebælt. Dette billede underbygges af ledighedsstatistikkerne, der er lave uagtet region. Derfor antages det, at den regionale fordeling er ca. 50 % øst og vest for Storebælt. Det vil sige, at der vil være en efterspørgsel på ca. 825 (50 % af 1650) på Sjælland frem til 2025.
 
Interesseorganisationerne meddeler ligeledes, at efterspørgslen over tid er proportional, hvilket giver en efterspørgsel på ca. 82 om året på Sjælland.

De mest centrale interesseorganisationer for installatør-erhvervet har været inddraget i behovsredegørelsen. 
Teknisk landsforbund (arbejdstagerorganisation)
Arbejdsgiverne (arbejdsgiverorganisation)
Dansk EL-forbund (arbejdstagerorganisation)
Tekniq (arbejdsgiverorganisation)
Dansk Metal (arbejdstagerorganisation)
Dansk Industri (arbejdsgiverorganisation)

Der har været afholdt møder med alle ovenstående organisationer. Alle har vurderet, at der vil være behov for den kommende akademiuddannelse.
  
Desuden har der været afholdt møde med Sikkerhedsstyrelsen omkring AU EL-installation. Sikkerhedsstyrelsen vurderer, at det er muligt at etablere en deltidsuddannelse på 60 ECTS, som fører frem til de fulde autorisationer inden for EL. Forudsætningen er, at der etableres uddannelser med samme adgangskrav, som kendes fra de hidtidige uddannelser på området.

Fuldtidsuddannelserne matcher i forvejen det faglige behov og i og med, at AU EL-installation har samme erhvervssigte samt giver adgang til at tage den samme autorisation,  vurderes det, at korrelationen mellem behov og fagligt indhold er tilstrækkeligt påvist. Formålet med AU i EL-installation er at øge udbuddet af installatøruddannelser, så flere har mulighed for at vælge en videregående installatøruddannelse, der passer til deres livssituation og på den måde øge udbuddet af installatører, så udbuddet matcher efterspørgslen.

AU i EL-installation bidrager til en helt ny profil i det videregående voksen- og efteruddannelsessystem. Der er tale om en teknisk uddannelse, hvilket der er ganske få af i det videregående voksen- og efteruddannelsessystem. Akademiddannelsen skal være med til at løfte uddannelsesniveauet inden for det tekniske fagfelt, så arbejdsstyrkens uddannelses- og kompetenceniveau matcher efterspørgsel. 
 
Desuden forventes det, at akademiuddannelsen også vil kunne afhjælpe og imødekomme den på sigt strukturelle mangel på arbejdskraft inden for installatørerhvervet. 
 
Akademiddannelsen giver mulig for at tage en fuld autorisation, men modulerne kan også tages enkeltvis. Akademiuddannelsen forventes på sigt også at give mulighed for at tage del-autorisationer jf. bekendtgørelse om delautorisation på el- og vvs-installationsområdet.
 
Med en AU i EL-installation er det muligt at uddanne sig videre på en teknologisk diplomuddannelse. Her findes tre uddannelser: Vedligehold (Teknologisk diplomuddannelse), Stærkstrømsteknologi (Teknologisk diplomuddannelse) og Energi og miljø (Teknologisk diplomuddannelse).

Rekrutteringsgrundlaget for AU i EL-installation er det samme som for fuldtidsuddannelsen – bortset fra de 2 års erhvervserfaring. Det vil sige, at der er tale om en meget snæver og afgrænset gruppe af potentielle studerende.
 
Derfor må det forventes, at AU i EL-installation kan påvirke optaget på fuldtidsuddannelsen.
 
KEA gennemførte i 2015 en kvantitativ undersøgelse med henblik på at afdække, hvor mange af de nuværende fuldtidsstuderende, der ville vælge en tilsvarende deltidsuddannelsen fremfor fuldtidsuddannelsen, hvis de havde haft muligheden herfor.
 
I den forbindelse svarede lidt over 40% af respondenterne, at de ville vælge AU i EL-installation fremfor fuldtidsuddannelsen. Reelt er antallet lavere, da der ikke er taget højde for adgangsforudsætningerne (2 års relevant erhvervserfaring), som vil betyde, at en del af respondenterne ikke vil have mulighed for at gå på en kommende AU i EL-installation. Se BILAG 3.
 
På KEA vurderes det, at en tilbagegang på fuldtidsuddannelsen vil have en begrænset indflydelse på det faglige miljø, da El-installatør-fuldtidsuddannelsen stadig vil have en tilstrækkelig kritisk masse til opretholde det faglige miljø. Et udbud af AU i EL-installation vil dog højst sandsynligt på sigt få indflydelse på volumen i fuldtidsuddannelsen. 
 
Samlet set på både EL- og VVS-installatøruddannelsen, er det 27% (usikkerhed +/- 4 %, konfidensniveau 95 %), som ville vælge en efter- og videreuddannelse fremfor en fuldtidsuddannelse. 
 
Installatør AK indeholde desuden elementer, der ikke findes tilsvarende i AU i EL-installation, fx virksomhedsrettede fag, og derfor vil de to uddannelsesformer i et vist omfang appellere til forskellige profiler.
 
Herunder er beskrevet en række beslægtede uddannelser, og KEA har under hver uddannelse vurderet om den kommende AU i EL-installation vil påvirke de nævnte uddannelsers rekrutteringsgrundlag.
 
Akademiuddannelsen i energiteknologis formål er at kvalificere den uddannede til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Dermed vil uddannelsen også være bindeled mellem mange fagområder. Alle med 2 års erhvervserfaring har adgang. AU EL-installation er en autorisationsgivende uddannelse, hvilket AU i energiteknologi ikke er. Derfor er arbejdsopgaver og funktioner væsentligt divergente. Det vurderes, AU i EL-installation kun i meget ringe grad kan have indflydelse på rekrutteringsgrundlaget for AU i energiteknologi.
 
Maskinmesteruddannelsen har til dels de samme adgangsforudsætninger som AU i EL-installation. I 2013 optog maskinmesteruddannelsen over hele landet 139 studerende med samme adgangsforsætning som til AU i EL-installation, hvilket svarer til ca. 18 % af det samlede optag. Derfor vurderes det, at den nye akademiuddannelse kun i meget ringe grad kan have indflydelse på maskinmesteruddannelsens rekrutteringsgrundlag. Maskinmesteruddannelsen er i højere grad end AU i EL-installation en generalist uddannelse, der dækker flere arbejdsopgaver og funktioner end installatørens relative snævre formål.
 
Herudover findes der en række tekniske fuldtidsuddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau. Fælles for uddannelserne er, at de ikke er autorisationsgivende og deres kerneområder er forskellige fra kerneområderne på AU i EL-installation. På den baggrund vurderer KEA, at akademiuddannelsen ikke vil have indflydelse på optaget på de eksisterende tekniske EAK- og PBA-uddannelser.

KEA har afdækket rekrutteringsgrundlaget for AU i EL-installation, og efter dialog med Dansk Metal og Dansk Elforbund er det vurderet, at ca. 5% af rekrutteringsgrundlaget vil søge ind på akademiuddannelsen.
 
På de første 3 år forventes følgende optag på KEA: 20 i 2016, 30 i 2017 og 40 i 2018.
 
Se BILAG 4 for uddybende opgørelse af rekkrutteringsgrundlag og beregninger.

Ikke relevant