Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i El-installation - Erhvervsakademi Midt-Vest
Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i El-installation eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende erhvervsuddannelser:
automatik- og procesuddannelsen (med specialer) elektriker, bygningsautomatik elektriker, installationsteknik elektriker, kommunikationsteknik elektriker, styrings- og reguleringsteknik elektronik- og svagstrømsuddannelsen
Ansøger kan også have en anden adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik på niveau C. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Institutionen optager endvidere ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til § 15 a i lov om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.
Formålet med akademiuddannelse i EL-installation er at kvalificere den uddannede til selvstændigt at kunne varetage arbejde med at projektere, installere samt varetage driften af systemer inden for stærkstrømsteknik.
En EL-installatør (AU) kan lede installationteksniske projekter og håndtere et autorisationsmæssigt ansvar. En El-installatør (AU) kan desuden projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af el-tekniske installationer, bygningsautomatik og mindre automatiske anlæg med anvendelse af den nyeste teknologi. Den færdiguddannede kan etablere og drive egen installationsteknisk virksomhed eller få ansættelse i en større virksomhed, som fx:
Styrings - og reguleringstekniker i en industrivirksomhed El-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed Sælger eller repræsentant hos en el-leverandør - eller grossistvirksomhed
Akademiuddannelse i EL-installation er bygget op to obligatoriske moduler, som konstituerer uddannelsen. Herudover er der en række valgfag, hvoraf der skal tages en bestemt kombination, hvis den studerende vil have mulighed for at blive indstillet til den autoritationsgivende prøve. I ansøgning om ny uddannelse Bilag 1, er skematisk oversigt over akademiuddannelsen, og de forskellige fagmoduler er beskrevet.
Obligatorisk fagmodul
Grundlæggende elektriske installationer – 10 ECTS.
Indhold
• dokumentation af installationer.
• Software til tegning og dokumentation af tekniske installationer.
• Normer for teknisk dokumentation.
• Ajourføring af normer.
• Grundlæggende beregning af elektriske kredsløb og elektriske maskiner.
• Grundlæggende matematik
Viden og forståelse
Den uddannede installatør har viden om:
• dokumentation af installationer.
• udformning af projektrapporter, afhandlinger og manualer.
• regler og normer.
• El-tekniske kredsskemaer
• stærkstrømsområdets teori og dens betydning for elektriske installationer og anlægs funktion.
• stærkstrømsområdets passivkomponenter og deres anvendelse.
• metoder og værktøjer til beregning af elektriske kredsløb.
• virkemåden og den praktiske opbygning af elektriske maskiner på grundlæggende niveau.
• Grundlæggende matematiske metoder.
Færdigheder Den uddannede installatør kan: • udarbejde tidssvarende dokumentation af arbejde. • strukturere og organisere viden og data. • anvende relevante matematiske værktøjer. • udføre beregning af almindeligt forekomne elektriske kredsløb opbygget af passivkomponenter. • vurdere og formidle praksisnære problemstillinger indenfor stærkstrømsområdets teori og opstille løsningsmuligheder i relation til denne.
Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at • håndtere og sikre korrekt teknisk dokumentation. • i en struktureret sammenhæng at tilegne sig færdigheder og ny viden i relation til stærkstrømsområdets grundlæggende teori. • anvende relevante matematiske værktøjer.
Obligatorisk fagmodul Grundlæggende bygningsinstallationer og bygningsautomatik – 10 ECTS
Indhold • Planlægning, projektering, udførelse, drift, eftersyn og vedligeholdelse af elektriske bygningsinstallationer. • Planlægning, projektering og udførelse af bygningsautomatik med teknologier indenfor Intelligente Bygnings Installationer (IBI) og Building Management Systems (BMS).
Viden og forståelse Den uddannede installatør har viden om: • elektriske bygningsinstallationers opbygning, anvendte komponenter og deres funktion. • gældende love og regler indenfor området. • begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området. • elektriske og elektroniske systemer til styring og regulering af bygningers energiforsyning. • komponenter, deres anvendelse og funktion. • begreber og metoder og kan reflektere over anvendelsen af disse i relation til området. Færdigheder Den uddannede installatør kan: • planlægge, projektere og dokumentere elektriske bygningsinstallationer. • vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området. • vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området. • vurdere anlægsformer samt vælge relevante, tidssvarende og økonomisk fordelagtige løsninger inden for området. • selvstændigt vurdere og gennemføre praksisnære problemløsninger inden for området under hensyntagen til energi- og miljøtekniske forhold. Kompetencer Den uddannede installatør er kvalificeret til at: • projektere, tilrettelægge og styre udførelsen af elektriske bygningsinstallationer under anvendelse af den nyeste teknologi. • håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området. • deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde inden for området med en professionel tilgang. • håndtere udviklingsorienterede situationer i relation til området.
Da der er ganske få tekniske uddannelser på VVU/AU området, som vi kan tage udgangspunkt i med henblik på takstfastlæggelse, vurderer vi, at det vil være relevant at give undervisnings- og bygningstaxameter på baggrund af taxameter på AU i energiteknologi.
Initiativet til udviklingen af akademiuddannelse i EL-installation (AU EL-installation) er afstedkommen af et betydeligt ønske fra flere forskellige interesseorganisationer om en autorisationsgivende installatøruddannelse på videre- og efteruddannelsesområdet. Årsagen hertil er, at flere undersøgelser påviser et øget behov for installatører både nu og 10 år frem. Det nuværende behov giver sig udtryk i, at flere geografiske områder oplever mangel på installatører, herunder i det midt- og vestjyske. Denne ubalance mellem udbud og efterspørgsel på installatører vil de næste 10 år vokse sig større, og det vurderes, at fuldtidsuddannelserne ikke alene kan imødekomme den øgede efterspørgsel på grund af en svag faldende tilgang over perioden 2003-2013. Der er derfor meget svært at forestille sig, at den nuværende indretning af uddannelsesmarkedet kan normalisere arbejdskraftbalancen inden for installatør-erhvervet. Hertil komme et yderligere ikke ubetydeligt samfundsøkonomisk tab, da flere end tidligere vil forlade arbejdsstyrken ved naturlig afgang inden for erhvervet. Der er således en betydelig risiko for, at uddannelses- og kompetenceniveauet reduceres og deraf vil effektivitets- og produktivitetsgevinster gå tabt. Såfremt den nuværende og fremtidige efterspørgsel efter installatører (både EL og VVS) skal kunne imødekommes, så vurderer EAMV, at et af to scenarier er mulige:
1)
Rekrutterer arbejdskraften fra udlandet, hvilket er meget vanskelig på grund af forskellige autorisationsregler mellem landene. 2)
Udvikle et deltidsuddannelsestilbud der muliggør erhvervelsen af en uddannelse på et videregående niveau, som tager hensyn til balancen mellem uddannelses-, arbejds- og privatliv. Hertil lægges de betydelige samfundsgevinster, der afledes af et højere uddannelsesniveau inden for branchen.
På foranledning af ovenstående scenarie og interessetilkendegivelse fra Blik- og Rørarbejderforbundet, Dansk EL-forbund,Dansk Industri, Dansk Metal og Tekniq har Erhvervsakademi Lillebælt, Erhvervsakademi Midtvest, Erhvervsakademi Sjælland, Erhvervsakademi Sydvest og Københavns Erhvervsakademi drøftet og udredt behovet samt defineret det faglige indhold i akademiuddannelse i EL-installation. Se behovsanalyse vedhæftet, samt behovsanalyse vedhæftet ny ansøgning om AU i El-installation udarbejdet af ovenstående erhvervsakademier.
Rekrutteringsgrundlaget for AU EL-installation er det samme som for fuldtidsuddannelsen – bortset fra de 2 års erhvervserfaring. Det vil sige, at der er tale om en meget snæver og afgrænset gruppe af potentielle studerende.
Derfor kan det ikke udelukkes, at AU EL-installation kan påvirke optaget på fuldtidsuddannelsen.
På EAMV vurderes det, at en evt. tilbagegang på fuldtidsuddannelsen vil have en begrænset indflydelse på det faglige miljø, da El-installatør-fuldtidsuddannelsen stadig vil have en tilstrækkelig kritisk masse til opretholde det faglige miljø. Et udbud af AU i EL-installation vil dog højst sandsynligt på sigt få indflydelse på volumen i fuldtidsuddannelsen. Men siden at AU i El-installation er tæt på at være en duplikering af fuldtidsuddannelsen, kan vi gøre brug af en fleksibel tilrettelæggelse og blended learning elementer og dermed øge rekrutteringsgrundlaget. Vi forventer således samlet set at kunne rekruttere langt flere studerende inden for EL installatørområdet. Formålet med installatøruddannelsen på deltid er netop at øge udbuddet af installatøruddannelser, således at flere har mulighed for at vælge en videregående installatøruddannelse, der passer til deres livssituation og på den måde øge udbuddet af installatører, så det matcher efterspørgslen.
Installatør AK indeholde desuden elementer, der ikke findes tilsvarende i AU i EL-installation, fx virksomhedsrettede fag, og derfor vil de to uddannelsesformer i et vist omfang appellere til forskellige profiler.
Herunder er beskrevet en række beslægtede uddannelser, og EAMV har under hver uddannelse vurderet om den kommende AU i EL-installation vil påvirke uddannelsernes rekrutteringsgrundlag. Akademiuddannelsen i energiteknologis formål er at kvalificere den uddannede til at rådgive om energieffektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og installationsområderne og med inddragelse af nye og vedvarende energiformer. Dermed vil uddannelsen også være bindeled mellem mange fagområder. Alle med 2 års erhvervserfaring har adgang. AU EL-installation er en autorisationsgivende uddannelse, hvilket AU energiteknologi ikke er. Derfor er arbejdsopgaver og funktioner væsentligt divergente. Det vurderes, AU EL-installatør i kun meget ringe grad kan have indflydelse på rekrutteringsgrundlaget for AU i energiteknologi.
Maskinmesteruddannelsen har til dels de samme adgangsforudsætninger som AU i EL-installation. I 2013 optog maskinmesteruddannelsen over hele landet 139 studerende med samme adgangsforsætning som til AU i EL-installation, hvilket svarer til ca. 18 % af det samlede optag. Derfor vurderes det, at den nye akademiuddannelse kun i meget ringe grad kan have indflydelse på maskinmesteruddannelsens rekrutteringsgrundlag. Maskinmesteruddannelsen er i højere grad end AU i EL-installation en generalist uddannelser, der dækker flere arbejdsopgaver og funktioner end installatørens relative snævre formål.
Herudover findes der en række tekniske fuldtidsuddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachlorniveau. Fælles for uddannelserne er, at de ikke er autorisationsgivende og deres kerneområder er forskellige fra kerneområderne på AU i EL-installation. På den baggrund vurderer EAMV, at akademiuddannelsen ikke vil have indflydelse på optaget på de eksisterende tekniske EAK- og PBA-uddannelser.
Lokalt vurderer EAMV at der optages 18 i 2016, 30 i 2017 og 40 i 2018.
Ikke relevant for akademiuddannelser