Akademiuddannelse - AU i Energiteknologi - University College Nordjylland

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Energiteknologi eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på niveau C.

Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse. Den studerende skal have mindst 2 års relevant erfaring inden for byggeri, datakommunikation eller elektronik/svagstrøm.

Ikke relevant

Ikke relevant

Ikke relevant

UCN søger om udbud af akademiuddannelsen i Energiteknologi i UCNs dækningsområde, der omfatter region Nordjyllands 11 kommuner.

Baggrunden for UCNs ansøgning om udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi er et oplevet stigende behov og efterspørgsel efter nye kompetencer inden for byggeriet i forhold til energioptimering og nye energiløsninger. Denne tendens ser vi ser både på landsplan og i det nordjyske.

Akademiuddannelsen retter sig primært mod videreuddannelse af faglærte inden for det tekniske område inden for byggeriet så som tømrere, elektrikere, murere, vvs, men også mod medarbejdere i forsyningsvirksomheder, varmeværker og driftsafdelinger.

Vores vurdering af behovet for et udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi på UCN er baseret på:

·         Eksterne kilder, der tegner et billede af det generelle behov og efterspørgslen nationalt - Regeringens Energistrategi 2050, Vækstplan DK, Teknologisk Instituts kortlægning af kompetencebehovet for faglærte inden for det tekniske område (2014)

·         Egne behovsanalyser, der undersøger den regionale, nordjyske behov for et udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi.

Nationale krav og tendenser øger behovet og efterspørgslen

Der er generelt et stigende behov og efterspørgsel for at videreuddanne faglærte og teknikere i Danmark til at varetage opgaver, der retter sig mod at optimere energiforbruget og –udnyttelsen, hvilket peger på nye energiteknologiske løsninger og kompetencer i byggeriet.

Vi vil her pege på to tendenser og krav, der generelt vil øge behovet for efteruddannelse inden for energiteknologi:

·         Implementering af regeringens Energistrategi 2050, der stiller nye krav til energi og bæredygtighed inden for byggeriet og dermed også til arbejdsstyrkens kompetencer

·         Implementering af Vækstplan DK, som skal styrke voksen og efteruddannelse, hvilke skaber opmærksomhed og mulighed for faglærtes opkvalificering – survey med 19 nordjyske virksomheder, samtaler og interesseerklæringer fra de faglige organisationer, en behovsanalyse fra Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Regeringen fastslår i ”Energistrategi 2050”, at energiforbruget i Danmark skal reduceres med 50% i den eksisterende bygningsmasse og med 75% reduktion i nybyggeri (Energistrategi, 2011).  Dette mål vil medføre væsentlige udfordringer for den danske byggebranche og kalde på nye løsninger og kompetencer hos de faglærte, der i byggeriet skal implementere strategien.

For at kunne realisere målene i Energistrategi 2050 bliver der behov for faglærte specialister (vvs, elektrikere, tømrere) inden for energioptimering, der kan indgå i helhedsorienterede energiløsninger og medvirke til at skabe et tværfagligt samarbejde mellem arkitekter, byggeledere og faglærte i byggeriet. Akademiuddannelsen i Energiteknologi giver faglærte mulighed for at tilegne sig ny og brugbar viden og metoder, der styrker deres faglige kompetencer i at indgå i dette samarbejde. Dette underbygges af tal fra Teknologisk institut, der i 2015 peger på en kraftig stigning i efterspørgslen på uddannelsen.

Behovet for efteruddannelsesmuligheder inden for energioptimering for faglærte inden for det tekniske område udtrykkes af såvel arbejdsgiver- som arbejdstagerorganisationer. Det understøttes af Regeringen og forligspartierne bag Vækstplan DK, hvor der er afsat 1 mia. kr. til at styrke voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

Midlerne skal frem mod 2020 understøtte, at faglærte kan få videregående efteruddannelse gennem en model, hvor virksomhederne kan samarbejde med deres medarbejdere omkring fleksible efter- og videreuddannelsesmuligheder.

Midlerne er målrettet primært mod at øge aktiviteterne inden for deltidsuddannelser i brancher med ansatte med en teknisk baggrund inden for bl.a. energi, klima og miljø. Der har ikke været tradition for videreuddannelse blandt fx smede, elektrikere, og andre faglærte har været tradition for videreuddannelse, hvilket også tilskrives manglende relevante udbud.

Nordjysk efterspørgsel efter Akademiuddannelsen i Energiteknologi

Vi forventer på baggrund af vores analyse af den nordjyske efterspørgsel, at der er grundlag for at udbyde uddannelsen i Nordjylland. UCN har gennem sit netværk et tæt forhold til arbejdsgivere og arbejdstagere inden for byggeriet, og vi oplever fra begge sider en markant opmærksomhed og efterspørgsel på videreuddannelse inden for energioptimering af virksomhedernes faglærte medarbejdere. Vi har i forbindelse med udbudsansøgningen gennemført en grundig behovsanalyse og dataindsamling, der omfatter:

·         En aftageranalyse blandt 19 nordjyske virksomheder for at afdække aftagernes behov og efterspørgsel

·         Samtaler med de faglige organisationer

·         Markedsvurdering fra Beskæftigelsesregion Nordjylland

En vurdering fra Beskæftigelsesregion Nordjylland foretaget i april 2013 vurderer, at der i bygge- og anlægsbranchen er godt 17.000 ansatte, og at de faglærte i virksomhederne heraf udgør 61 % svarende til godt 10.000 medarbejdere. Inden for forsyningsvirksomhed var der i 2012 omkring 1.200 ansatte, hvoraf 45% havde en erhvervsfaglig uddannelse.  Vurderingen bygger på en analyse af beskæftigelsen i den nordjyske bygge- og anlægsbranche fra 2013 og understreger det stigende behov for efteruddannelse af medarbejdere, der har viden og kompetencer til at håndtere de skærpede krav til energi og miljørigtige løsninger (Bilag 3).

Dette understøttes af vores egen behovsanalyse blandt 19 nordjyske private og offentlige virksomheder fordelt på hele UCNs dækningsområde.  Behovsanalysen, som findes i vedlagte dokumentation (bilag 1), understreger, at der i virksomhederne er et utalt behov for at kompetenceudvikle medarbejderne inden for energioptimering. Adspurgt om behovet for kompetenceudvikling inden for de områder der dækkes af Akademiuddannelsen i Energiteknologi, svarer et markant flertal, at der findes et behov, og 94% ser et behov for at styrke medarbejdernes viden og kompetencer inden for energiteknik  og nye energiformer. Herud over er der fokus på kompetenceudvikling inden for energiøkonomiske beregninger, energirigtig projektering, varmeteknik og energiteknisk automation.

Mere end 80 % af de adspurgte virksomheder udtrykker interesse i Akademiuddannelsen i Energiteknologi, og virksomhederne vurderer samlet at 286 af de ansatte arbejder med opgaver, der er relateret til, de områder som uddannelsen omfatter. Heraf vurderer de, at uddannelsen vil være relevant for 85 på nuværende tidspunkt. Det giver en klar indikation af at der i nordjyske virksomheder er både en oplevelse af relevans og efterspørgsel efter de kompetencer, der indgår i uddannelsen. Virksomheder udtrykker samtidig en interesse i at medvirke til at udvikle Akademiuddannelsen i Energiteknologi og deltage i f.eks. et uddannelsesudvalg, hvis UCN får udbudsretten. Det vil yderligere styrke kontakten til aftagerne og forankringen af uddannelsen i den nordjyske bygge-, anlægs-, og energisektor.  

UCNs ansøgning af et udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi i Nordjylland er relevant i betragtning af den forventede efterspørgsel og et manglende videreuddannelsestilbud inden for området. Et udbud af uddannelsen vil skabe en større sammenhæng i tilbuddet for videreuddannelse for bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland.

Kompetencegap i uddannelsestilbuddet i Nordjylland

Akademiuddannelsen i Energiteknologi er etableret i oktober 2013 og udbydes fire steder i Danmark. Alle akademier har aktivitet på området og udbyder hold i foråret 2015, og vi vurderer ikke at et udbud i Nordjylland vil påvirke udbud hos andre akademier negativt. Dette bakkes op af de faglige organisationer Dansk Metal, Teknisk Landsforbund, Dansk el-forbund og Dansk Industri, der bekræfter behovet og samtidig betoner vigtigheden af et landsdækkende udbud med en regional forankring (se bilag 2).

Der findes ikke tilsvarende uddannelser med kompetencegivende eksamen inden for energioptimering i Nordjylland. Akademiuddannelsen i Energiteknologi retter sig mod faglærte, der søger kombinationen af praktik og teori, hvor hovedvægten lægges på den studerendes praktiske anvendelse af de metoder, der indgår i uddannelsen. Efteruddannelsestilbuddet tilbyder medarbejdere i byggeriet en samlet kompetencegivende uddannelse og en specialisering som for øjeblikket ikke findes i Nordjylland.

Her ud over vil udbuddet i Akademiuddannelsen i Energiteknologi kunne være et alternativ til UCNs Energiteknologuddannelse, og dermed give mulighed for et kompetenceløft for de, som ikke har mulighed eller ønske om at gå i gang med en fuldtidsuddannelse. 

Da der ikke findes et nordjysk udbud, der modsvarer efterspørgslen for videreuddannelse for faglærte inden for energi i bygge- og anlægsbranchen, er vanskeligt at motivere målgruppen til at videreuddanne sig.

Der er i branchen ikke tradition i branchen for videreuddannelse og afstanden til nærmeste udbydere i Hadsten og Herning vil afholde størsteparten af potentielle studerende til enten at undlade at uddanne sig inden for energiteknologi. Dette understøttes af de faglige organisationer, som udtrykker et behov for at gøre udbuddet af uddannelsen landsdækkende, så deres medlemmer kan deltage i uddannelse i deres nærområde (se bilag 2).

Akademiuddannelsen i Energiteknologi vil understøtte og styrke sammenhængen mellem de teknisk-faglige erhvervsuddannelser og mulighederne for videreuddannelse inden for det tekniske område i Nordjylland. Et udbud i Aalborg vil derfor kunne bidrage til at højne uddannelses- og kompetenceniveauet i bygge- og anlægsbranchen i Nordjylland.

Uddannelsen retter sig primært mod teknikere og faglærte inden for byggeri og anlæg, der i 2012 havde mere 17.000 beskæftigede i Nordjylland. - heraf var 61% faglærte. Der var i Nordjylland 2.878 arbejdssteder inden for byggeriet, hvoraf 175 havde mere end 20 ansatte. Energiforsyning omfattede i 2012 arbejdssteder i Nordjylland med omkring 1.200 ansatte.

Akademiuddannelsen er relevant for ansatte i private og offentlige virksomheder der er beskæftiget som:

·         vvs-installatører og –teknikere

·         elektrikere og elinstallatører

·         bygningskonstruktører

·         tømrere

·         bygge- og projektledere

·         energirådgivere

Vi mener med baggrund i vores behovsanalyse, at der i Nordjylland vil være et solidt rekrutteringsgrundlag for et udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi  på UCN. Dette understøttes af vores samtaler med og erklæringer fra de faglige organisationer, der repræsenterer virksomhederne og medarbejderne i byggeriet og forsyningssektoren i Nordjylland.

Vi vurderer endvidere, at rekrutteringsgrundlaget vil blive styrket, når først uddannelsen er udbudt. Akademiuddannelsen i Energiteknologi blev først akkrediteret i oktober 2013, og en bredere anerkendelse og opmærksomhed omkring behov og muligheder for efteruddannelse vil styrke grundlaget for at gennemføre uddannelsesforløb i fremtiden. Teknologisk Institut og de faglige organisationer fremhæver netop den manglende synlighed af uddannelsesmuligheder, som en af de væsentlige barrierer for kompetenceudvikling inden for de tekniske fag.

Set i sammenhæng med at der ikke findes lignende uddannelsestilbud, vil et nordjysk udbud af Akademiuddannelsen i Energiteknologi derfor ikke udhule eksisterende udbud og uddannelsen. Det vil derimod styrke, at der skabes et landdækkende udbud med en lokal, regional forankring.

Skulle UCN få udbudsretten til Akademiuddannelsen i Energiteknologi, forventer vi på baggrund af vores efterspørgsels- og behovsanalyse og undervisningskapacitet at kunne udbyde moduler allerede ultimo 2015. Vi forventer at kunne gennemføre følgende moduler:

2015: 1 modul – 15 deltagere

2016: 3- 4 moduler – 45 -60 deltagere

2017: 4 moduler – 60 deltagere

Ikke relevant