Kandidat - Sygdomsmodellering og kvantitativ biologi - Danmarks Tekniske Universitet
Optag på kandidatuddannelsen forudsætter en bachelorgrad i en relevant teknisk disciplin. Den studerende skal have solide kundskaber i grundlæggende matematik analyse, fysik og kemi samt forståelse af molekylær biokemi og fysiologiske processer. Adgangsgrundlaget til uddannelsen kan ud over en bachelorgrad i sygdomsmodellering og kvantitativ biolog (retskrav) være en bachelorgrad fra et dansk eller udenlandsk universitet inden for områderne bioinformatik, teknisk biomedicin, bioteknologi, medicin og teknologi og kvantitativ biologi. Bachelorer med fagkombinationen biologi og matematik vil kunne komme i betragtning, ligesom diplomingeniører i sundhedsteknologi vil kunne søge optagelse på uddannelsen. I de sidstnævnte tilfælde vil der kunne være supplerende krav om, at man på sin bacheloruddannelse har opnået solidt kendskab til såvel matematisk modellering som en forståelse af molekylær biokemi og fysiologiske processer.
For studerende fra andre uddannelsesinstitutioner end DTU, stilles der desuden krav om engelskkundskaber på B-niveau, da uddannelsen udbydes på engelsk.
Uddannelsen søges oprettet i et samarbejde mellem DTU (ansøger) og KU, og skal udnytte de unikke kompetencer DTU og KU tilsammen har inden for bl.a. patofysiologi og matematisk modellering / computer science samt farmakokinetik, farmakodynamik, mikrobiologi, immunologi, og statistisk forsøgsplanlægning. Uddannelsen samler kompetencer fra et bredt og multi-disciplinært fagområde i en unik uddannelsesprofil med en matematisk, kvantitativ tilgang til traditionelt kvalitativ biologi og sygdomsforståelse. På kandidatniveau behandler uddannelsen emner som statistisk forsøgsplanlægning og statistiske værktøjer til analyse as biologiske og medicinske eksperimenter inkl. dyreforsøg. Udkast til studieplan og kompetenceprofil er vedlagt hovedansøgningen som bilag 6 og 7.
Uddannelsen er bygget op omkring to hovedkompetencer: i) matematisk modellering af fysiologiske processer ii) indsigt i anvendelse af laboratoriedata og dyremodeller til understøttelse af matematiske og computerbaserede patofysiologiske modeller.
Ud over et stort kursus i patofysiologi indeholder kandidatuddannelsen og så obligatoriske elementer indenfor forsøgsplanlægning, håndtering af forsøgsdyr, translational health, innovation og entreprenørskab. For en mere detaljeret beskrivelse af kandidaterne kompetenceprofil, se hovedansøgningen, bilag 7.
Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen er i lighed med DTU’s øvrige kandidatuddannelser er baseret på et stærk teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige kandidat en solid polytekniske helhedskompetence, der udover at en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Uddannelsen forudsætter i lighed med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter.
En række analyser udarbejdet af forskellige interesseorganisationer de seneste år peger samstemmende på en alvorlig ingeniørmangel i Danmark inden for en ganske kort årrække inden for næsten alle ingeniørdicipliner (se hovedansøgningen). Øresundsregionen er gennem de seneste 20 år vokset til at være det 3. største område i Europa inden for udvikling og produktion af lægemidler, og regionen er hjemsted for mere end 60% af den skandinaviske medicinal- og biotekindustri. For fortsat at kunne understøtte de store sundhedsmæssige udfordringer det moderne samfund står over for, er der brug for nye veje for at styrke forskning og uddannelse inden for hele life science-området. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) har tilsammen unikke forskningsmiljøer inden for områderne, patofysiologi og matematisk modellering samt farmakokinetik, farmakodynamik, mikrobiologi, immunologi, statistisk forsøgsplanlægning, og forsøgsdyrskundskab. DTU fik i forbindelse med universitetsfusionen i 2007-2008 tilført en række nye kompetencer inden for medicinal- og biotekområdet. Konkret drejer det sig om ekspertiser på især DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet, som komplementerer en lang række eksisterende kompetencer på det oprindelige DTU. Ligeledes har sammenlægningen af den tidligere veterinære Landbohøjskole med KU, tilført KU nye kompetencer, og på begge institutioner er der i de seneste år via Novo Nordisk Fonden blevet tilført meget store beløb til satsninger inden for forskning i metabolisme og biosustainability. På både DTU og KU understøttes udviklingen af disse fagmiljøer med store investeringer i infrastrukturen. På DTU nybygges og ombygges omkring 50.000 m2 til brug for life science og bio-engineering, mens Maersk Bygningen på KU Sund blandt andet skal huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af blandt andet kræft, hjertesygdomme, demens, sukkersyge og allergi. Ved at udnytte denne palette af kompetencer og ressourcer til at oprette to nye uddannelser inden for sygdomsmodellering og kvantitativ biologi, vil der kunne udbydes to nye teknologi- og systemorienterede uddannelser, som er rettet bredt mod industri-og forskningsvirksomheder og offentlige organisationer inden for life science-området, og som særligt gennem kombinationen af bachelor- og kandidatuddannelse, imødekommer behovet for nye højtkvalificerede kandidater til gavn for både samfundet og erhvervslivet.
Baseret på samtalerne med aftagerne (se hovedansøgningen, s. 9) er det vurderingen, at der inden for en kortere årrække vil være et behov for 30-40 kandidater årligt fra uddannelsen i Sygdomsmodellering og kvantitativ biologi, og flere af aftagerne vurdere, at det er et område, hvor der fremadrettet vil ske en stigende efterspørgsel på kvalificerede kandidater.
Se bilag 1, hovedansøgningen
Gennem det seneste 1½ år er der gennemført en omfattende dialog med 30 virksomheder, styrelser og offentlige institutioner med henblik på at kvalificere uddannelsens form og indhold. Dialogen har omfattet 39 personer i alle typer stillinger fra administrerende direktører og afdelingschefer til forskningsledere. Alle aftagere er blevet præsenteret for uddannelsen (se bilag 2.b i hovedansøgningen), inkl. udkast til studieplan og kompetenceprofil, og er blevet stillet en række spørgsmål (spørgeskema (bilag 2.a). Møderne med aftagerne har givet mange nyttige og relevante bidrag til justeringer af de oprindelige planer for uddannelserne. Disse bidrag er blevet brugt i processen med at definere af indholdet af uddannelserne, således at den bedst muligt passer til aftagernes behov (se bilag 3.a, 3.b 3.c og 3.d). Det drejer sig f.eks. om input vedr. emneområder, der ikke i første omgang var inkluderet, såsom bioinformatik, translational health og interaktionsdesign. Flere adspurgte aftagere har givet udtryk for, at de meget gerne vil bidrage til uddannelsen i form af f.eks. projektforslag, projektvejledning og gæsteforelæsninger - et meget vigtigt element for at gøre uddannelsen så aftagerrelevant som muligt. Der er desuden gennemført flere studieture til universiteter i Europa og Nordamerika, for at få indsigt i, hvordan ligenende uddannelser er sammensat her, og hvilken behov, der er på arbejdsmarkedet for disse kandidater.
Kandidatuddannelsen i sygdomsmodellering og kvantitativ biologi henvender sig til danske og udenlandske statsborgere, der taler og forstår engelsk. Adgangsgrundlaget til uddannelsen kan ud over en bachelorgrad i sygdomsmodellering og kvantitativ biolog være en bachelorgrad fra et dansk eller udenlandsk universitet inden for områderne bioinformatik, teknisk biomedicin, bioteknologi, medicin og teknologi og kvantitativ biologi. Bachelorer med fagkombinationen biologi og matematik vil kunne komme i betragtning, ligesom diplomingeniører i sundhedsteknologi vil kunne søge optagelse på uddannelsen. I de sidstnævnte tilfælde vil der kunne være supplerende krav om, at man på sin bacheloruddannelse har opnået solidt kendskab til såvel matematisk modellering som en forståelse af molekylær biokemi og fysiologiske processer. Der skal yderligere bemærkes, at der i Danmark udbydes en række uddannelser inden for medicin, sundhed, lægemiddeludvikling, lægemiddelfremstilling og tilgrænsende områder, men ingen uddannelser, der kombinerer de stærke matematiske kompetencer og den ingeniørmæssige tilgang til systemløsning med en bred biologisk forståelse. Uddannelsen forventes derfor ikke at få mærkbare konsekvenser for det eksisterende uddannelsesudbud.
Kandidatuddannelsen kvalificerer til en ph.d-uddannelse på DTU, KU eller andre danske universiteter inden for life science-området., Ofte vil sådanne projekter kunne udføres i samarbejde med virksomheder (fx inden for erhvervsforskerordningen).
Adgangsgrundlaget til uddannelsen kan ud over en bachelorgrad i sygdomsmodellering og kvantitativ biolog være en bachelorgrad fra et dansk eller udenlandsk universitet inden for områderne bioinformatik, teknisk biomedicin, bioteknologi, medicin og teknologi og kvantitativ biologi. Bachelorer med fagkombinationen biologi og matematik vil kunne komme i betragtning, ligesom diplomingeniører i sundhedsteknologi vil kunne søge optagelse på uddannelsen. I de sidstnævnte tilfælde vil der kunne være supplerende krav om, at man på sin bacheloruddannelse har opnået solidt kendskab til såvel matematisk modellering som en forståelse af molekylær biokemi og fysiologiske processer. Ansøgere fra andre universitetet end DTU skal dokumentere engelskkundskaber på mindst B-niveau, da uddannelsen udbydes på engelsk.
Som på DTU's øvrige kandidatuddannelser vil der ikke være adgangsbegrænsning. Det forventede optag vil være 40-50 kandidater om året, når uddannelsen er fuldt indfaset.