Bachelor - Sygdomsmodellering og kvantitativ biologi - Danmarks Tekniske Universitet
For at blive optaget på DTU skal man have bestået en studentereksamen, højere forberedelseseksamen, højere handelseksamen, højere teknisk eksamen, adgangskursus til ingeniøruddannelserne eller GIF-eksamen. Den adgangsgivende eksamen skal som minimum indeholde følgende fag, for at ansøgeren kan blive optaget på bacheloruddannelsen i kvantitativ biologi og sygdomsmodellering: Dansk på A-niveau, Engelsk på B-niveau, Matematik på A-niveau, Fysik på B-niveau og Kemi på B-niveau. Adgangskravene begrundes i at uddannelsen er orienteret mod en bred kemisk og bioteknologisk forståelse af biologiske systemer, som skal give studenterne et godt fundament for at forstå sygdomsmekanismer.
Uddannelsen søges oprettet i et samarbejde mellem DTU (ansøger) og KU, og skal udnytte de unikke kompetencer DTU og KU tilsammen har inden for bl.a. patofysiologi og matematisk modellering / computer science samt farmakokinetik, farmakodynamik, mikrobiologi, immunologi, og statistisk forsøgsplanlægning. Uddannelsen samler kompetencer fra et bredt og multi-disciplinært fagområde i en unik uddannelsesprofil med en matematisk, kvantitativ tilgang til traditionelt kvalitativ biologi og sygdomsforståelse. På bachelorniveau behandler uddannelsen emner som programmering, simulering og modellering, samt molekylær biologi, infektionsmikrobiologi, farmakologi og statistik. Kompetenceprofil og udkast til studieplan er vedlagt ansøgningen (bilag 6 og 7).
Uddannelsen er bygget op omkring to hovedkompetencer: i) matematisk modellering af fysiologiske processer, ii) patofysiologisk anvendelse af dyremodeller for laboratorie resultater til at opnå kvantitative mål for sygdomsmekanismer og behandlinger.
Ud over en række obligatoriske naturvidenskabelige grundfag indenfor matematik, fysik og kemi, der skal sikre grundlaget for den polytekniske helhedskompetence hos dimittenderne, så indeholder uddannelsen også obligatoriske moduler i programmering, statistik, kvantitativ biologi, biokemi, fysiologi og patofysiologi. Kompetenceprofil er vedlagt ansøgningen (bilag 7).
Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen er i lighed med DTU’s øvrige bacheloruddannelser er baseret på et stærk teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige bachelor et solidt grundlag for at få den polytekniske helhedskompetence, som er kendetegnende for den færdiguddannede civilingeniør. Uddannelsen forudsætter i øvrigt i lighed med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter.
En række analyser udarbejdet af forskellige interesseorganisationer de seneste år peger samstemmende på en alvorlig ingeniørmangel i Danmark inden for en ganske kort årrække inden for næsten alle ingeniørdicipliner (se hovedansøgningen). Øresundsregionen er gennem de seneste 20 år vokset til at være det 3. største område i Europa inden for udvikling og produktion af lægemidler, og regionen er hjemsted for mere end 60% af den skandinaviske medicinal- og biotekindustri. For fortsat at kunne understøtte de store sundhedsmæssige udfordringer det moderne samfund står over for, er der brug for nye veje for at styrke forskning og uddannelse inden for hele life science-området. Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Københavns Universitet (KU) har tilsammen unikke forskningsmiljøer inden for områderne, patofysiologi og matematisk modellering samt farmakokinetik, farmakodynamik, mikrobiologi, immunologi, statistisk forsøgsplanlægning, og forsøgsdyrskundskab. DTU fik i forbindelse med universitetsfusionen i 2007-2008 tilført en række nye kompetencer inden for medicinal- og biotekområdet. Konkret drejer det sig om ekspertiser på især DTU Veterinærinstituttet og DTU Fødevareinstituttet, som komplementerer en lang række eksisterende kompetencer på det oprindelige DTU. Ligeledes har sammenlægningen af den tidligere veterinære Landbohøjskole med KU, tilført KU nye kompetencer, og på begge institutioner er der i de seneste år via Novo Nordisk Fonden blevet tilført meget store beløb til satsninger inden for forskning i metabolisme og biosustainability. På både DTU og KU understøttes udviklingen af disse fagmiljøer med store investeringer i infrastrukturen. På DTU nybygges og ombygges omkring 50.000 m2 til brug for life science og bio-engineering, mens Maersk Bygningen på KU Sund blandt andet skal huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende for fremtidens behandling af blandt andet kræft, hjertesygdomme, demens, sukkersyge og allergi. Ved at udnytte denne palette af kompetencer og ressourcer til at oprette to nye uddannelser inden for sygdomsmodellering og kvantitativ biologi, vil der kunne udbydes to nye teknologi- og systemorienterede uddannelser, som er rettet bredt mod industri-og forskningsvirksomheder og offentlige organisationer inden for life science-området, og som særligt gennem kombinationen af bachelor- og kandidatuddannelse, imødekommer behovet for nye højtkvalificerede kandidater til gavn for både samfundet og erhvervslivet.
Baseret på samtalerne med aftagerne (se hovedansøgningen, s. 9) er det vurderingen, at der inden for en kortere årrække vil være et behov for 30-40 kandidater årligt fra uddannelsen i Sygdomsmodellering og kvantitativ biologi, og flere af aftagerne vurdere, at det er et område, hvor der fremadrettet vil ske en stigende efterspørgsel på kvalificerede kandidater.
Se bilag 1
Gennem det seneste 1½ år er der gennemført en omfattende dialog med 30 virksomheder, styrelser og offentlige institutioner med henblik på at kvalificere uddannelsens form og indhold. Dialogen har omfattet 39 personer i alle typer stillinger fra administrerende direktører og afdelingschefer til forskningsledere. Alle aftagere er blevet præsenteret for uddannelsen (se bilag 2.b i hovedansøgningen), inkl. udkast til studieplan og kompetenceprofil, og er blevet stillet en række spørgsmål (spørgeskema (bilag 2.a). Møderne med aftagerne har givet mange nyttige og relevante bidrag til justeringer af de oprindelige planer for uddannelserne. Disse bidrag er blevet brugt i processen med at definere af indholdet af uddannelserne, således at den bedst muligt passer til aftagernes behov (se bilag 3.a, 3.b 3.c og 3.d). Det drejer sig f.eks. om input vedr. emneområder, der ikke i første omgang var inkluderet, såsom bioinformatik, translational health og interaktionsdesign. Flere adspurgte aftagere har givet udtryk for, at de meget gerne vil bidrage til uddannelsen i form af f.eks. projektforslag, projektvejledning og gæsteforelæsninger - et meget vigtigt element for at gøre uddannelsen så aftagerrelevant som muligt.
Der er desuden gennemført flere studieture til universiteter i Europa og Nordamerika, for at få indsigt i, hvordan ligenende uddannelser er sammensat her, og hvilken behov, der er på arbejdsmarkedet for disse kandidater.
Bachelorer med en uddannelse i sygdomsmodellering og kvantitativ biologi forventes primært at fortsætte i uddannelsessystemet på en kandidatuddannelse på DTU og KU, eller på andre universiteter i Danmark og udlandet.
Bacheloruddannelsen er tilrettelagt således, at den, ud over optag på kandidatuddannelsen i sygdomsmodellering (retskrav) og kvantitativ biologi, også giver adgang til bl.a. Medicin og Teknologi (DTU), Bioinformatik og Systembiologi (DTU), Farmateknologi (DTU) og Matematisk Modellering og Computing (DTU), ligesom bachelorerne vil kunne søge optagelse på fx humanbiologi (KU), bioinformatik (KU) IT og Sundhed (KU), Biomedicin (SDU) eller Biomedicinsk Informatik (SDU). Der vil også være mulighed for videre studier ved en række højere læreanstalter/universiteter i udlandet.
Bacheloruddannelsen i sygdomsmodellering og kvantitativ biologi henvender sig til dansktalende uddannelsessøgende, der har en gymnasial ungdomsuddannelse med dansk og matematik på A-niveau og kemi, fysik og engelsk på B-niveau.
Der skal yderligere bemærkes, at der i Danmark udbydes en række uddannelser inden for medicin, sundhed, lægemiddeludvikling, lægemiddelfremstilling og tilgrænsende områder, men ingen uddannelser, der kombinerer de stærke matematiske kompetencer og den ingeniørmæssige tilgang til systemløsning med en bred biologisk forståelse. Uddannelsen forventes derfor ikke at få mærkbare konsekvenser for det eksisterende uddannelsesudbud.
Uddannelsen ønskes oprettet med et optag på 30 studerende om året