Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Skolelivets Socialpsykologi

Roskilde Universitet
01/10-2014 11:26
2014 - 2
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Roskilde Universitet

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Master

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Skolelivets Socialpsykologi

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
The Social Psychology of School Life

Den uddannedes titel på dansk
Master i Skolelivets Socialpsykologi

Den uddannedes titel på engelsk
Master in The Social Psychology of School Life

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Det forventes, at ansøgere til uddannelsen er ansatte i og onmkring skolen, som ønsker at opkvalificere sig som reaktion på udviklingen i skolen.
Uddannelsens adgangskrav nedenfor beskriver tydeligt kravene til den uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring for målgruppen:

Ansøger skal have gennemført mindst:
• En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx pædagogik eller psykologi)
• En relevant professionsbachelor eller en mellemlang videregående uddannelse (fx folkeskolelærer, socialrådgiver, pædagog eller beslægtede uddannelser)
• En relevant diplomuddannelse som et reguleret forløb (fx Den pædagogiske diplomuddannelse)

Ansøger skal desuden have minimum to års relevant erhvervserfaring. Der kan ikke dispenseres fra dette.

Relevante faggrupper fremgår af Rekruttering nedenfor.

Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsen
Dette forslag til Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi bygger på et langvarigt og tæt samarbejde med praktikere i skolefeltet og på resultater fra en bred vifte af forskningsprojekter. Praktikere og forskere inden for skoleområdet peger samstemmende på, at der savnes viden, sprog og analytiske begreber til at forstå de komplekse sociale samspil i og omkring skolen samt faglige metoder til at undersøge og tilrettelægge tværfaglige indsatser i forhold til disse samspil.
Forslaget til Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi er udarbejdet i et samarbejde mellem UC-Sjælland og Roskilde Universitet. Uddannelsen udbydes af RUC og tilrettelægges i et samarbejde med UCSJ. Bagrunden for det fælles uddannelsesinitiativ er et omfattende tværinstitutionelt samarbejde, som bl.a. har omfattet et konsortiesamarbejde vedr. udsatte børn og inklusionsproblematikker, fælles forskningsprojekter og et langvarigt ph.d.-samarbejde.
I forbindelse med udviklingen af prækvalificeringsansøgningen har vi været i vedvarende dialog med centrale aftagere på området gennem en aftagerundersøgelse, som har været tilrettelagt i 3 faser. Aftagerundersøgelsen fremgår af bilaget ”Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil”.

Baggrund for forslaget
Forslaget til masteruddannelse er orienteret mod en række af de problemer, der aktuelt præger folkeskolen, ikke mindst i forhold til det igangværende arbejde med folkeskolereformen og inklusionsindsatsen. Implementeringen af folkeskolereformen indebærer bl.a. nye og varierede læringsformer, nye former for opdelinger af læringsfællesskaber, understøttende undervisning og tværfagligt samarbejde. Med folkeskolereformen, inklusionsloven, nye tværfaglige organiseringer og teamsamarbejde omkring børn sker der en omfordeling af ressourcer til indsatser rettet mod folkeskolens almene læringsfællesskaber og sociale processer. Denne ændrede orientering af indsatsen vil i høj grad kunne understøttes af masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi.

Den danske folkeskole kan karakteriseres ved megen nytænkning og omorganisering – nye typer af holddannelser, opbrud i klassestrukturen, nye typer af tværfaglige teams, nye måder at inddrage forældre på etc. Denne inddragelse og koordinering belastes undertiden af konflikter om, hvordan problemerne skal forstås, hvem der har ansvaret for hvad, hvordan børnene opleves og hvad der er vigtigst i forhold til deres læreprocesser. Lærerne har en særlig central, men også udsat, position i disse konfliktprægede forløb. Undersøgelser peger på, at lærere ofte oplever afmagt i forhold til elever i særlige læringssituationer, i forbindelse med samarbejdet omkring dem og generelt i forbindelse med forældresamarbejde. Lærerne giver udtryk for, at de mangler viden, færdigheder og kompetencer både i forhold til at håndtere det til tider konfliktprægede samarbejde omkring børnene og i forhold til at undersøge og rette indsatser mod vanskeligheder i børns og unges læringsfællesskaber. Skoleledere giver udtryk for, at de har behov for at kunne uddelegere ledelse af tværfaglige processer og konkret konfliktbearbejdning. Der er med andre ord behov for personale, der er uddannet til at aflaste skolelederne og til at understøtte lærernes indsats.
Det er både en styrke og en udfordring, at de forskellige parter omkring børnene i folkeskolen i dag er uddannet til at varetage hver deres afgrænsede faglige opgaver. Det er en styrke, fordi feltet rummer stærke specialiserede kompetencer. Det er en udfordring fordi indsatsen undertiden savner sammenhæng og koordination og fordi den ofte fokuserer på undersøgelse, vurdering og intervention i relation til enkeltbørn og deres isolererede behov, mangler og særlige individuelle funktioner.
Sådanne indsatser modsvarer ikke de aktuelle intentioner om at skabe tværprofessionelt samarbejde. Når vanskeligheder i folkeskolen skal forstås og løses, er der brug for, at der tages udgangspunkt i viden fra hverdagslivets sociale processer, og der er brug for, at skolens undervisningsarbejde understøttes af et samarbejde omkring eleverne, hvor flere forskellige parter bidrager til løsninger. Der er endvidere et særligt behov for at udvikle nye metoder til at undersøge og gribe ind i de sociale samspil, hvor problemerne udspiller sig.
Formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal, fremhæver (jf. aftagerundersøgelsen – Bilag, side 17), at der vil opstå et øget behov for faglige fyrtårne og pædagogiske ledere – det være sig mellemledere, koordinatorer eller vejledere – i lyset af at skolerne bliver større og større. I forlængelse heraf understreger teamleder for inklusionskonsulenterne i Undervisningsministeriet, Jonas Wittendorff (også i aftagerundersøgelsen – Bilag, side 18), vigtigheden af at der foregår en øget kompetenceudvikling i relation til samspillet mellem de forskellige niveauer i kommunerne, der samvirker om skoleudvikling og inklusion: ”Vi ved at styringskæden skal hænge sammen for at få det til at lykkes, og her er det væsentligt at man har indsigt i alle de forbindelser, og indsigt i de steder eller tidspunkter, der kan få kæden til at hoppe af”.

Inklusionsindsatsen udgør en særlig udfordring og mulighed i folkeskolen. Børne- og undervisningsminister Christine Antorini har udtalt, at denne indsats skal mindske skolesystemets bidrag til den sociale reproduktion. På den baggrund ønsker ministeren at sætte fokus på udsatte børns skolegang, at øge inklusionen i folkeskolen samt at sikre tidlige indsatser i forhold til faglige vanskeligheder og bekymrende adfærd. Uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen understreger at uddannelsessystemet skal indrettes, så flere børn og unge ’bryder den sociale arv’. En analyse fra Arbejderbevægelsens erhvervsråd peger på at det bliver vanskeligere og vanskeligere at være ’mønsterbryder’ (http://www.ae.dk/analyser/faerre-bryder-den-sociale-arv-i-danmark). Samtidig peger forskningen på at kvaliteten af fx anbragte børns skoleforløb har central betydning for deres fremtidige livsmuligheder samt på at der er sammenhæng mellem vanskelige skoleforløb og de almene konflikter og samarbejdsprocesser i skolen. Denne opmærksomhed står ikke i modsætning til et fokus på faglighed men følger op på hvad der ofte benævnes som et nyt ’socialt paradigme’ for hvordan man kan forstå børns skolevanskeligheder og hvordan man kan handle i forhold til dem.

Uddannelsens fokus
Der mangler uddannelse, som på højt niveau kan imødekomme behovet for at arbejde tværprofessionelt med børns vanskeligheder i forbindelse med deres skoleliv direkte i de sociale sammenhænge, hvor børnene indgår og i de sammenhænge, der udgør de voksnes samarbejde om børnene. Det er et arbejde, der i lyset af både lovgivning (inklusion m.m.), praksis (tværfagligt samarbejde på børneområdet) og nyere forskning (fokus på børns fællesskaber, hverdagsliv og organisatoriske forhold) knytter sig til at skabe sammenhængende indsatser henover forskellige kontekster, professioner og opgaver i forhold til børnene.
På denne baggrund anlægger Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi et bredt socialpsykologisk perspektiv på skolen. Uddannelsen fokuserer: 1) på skolen som en trivsels- og læringssammenhæng for børnene – hvor børnenes indbyrdes samspil og samspil med de voksne er fundamentale for børnenes læringsudbytte, 2) på skolen som en professionel organisation for forskellige faggrupper (lærere, speciallærere, konsulenter, pædagoger), der både skal kunne spille sammen med hinanden, med andre voksne i børnenes liv, med andre professionelle i det strukturelle arrangement skolen er en del af og med institutioner og frivillige organisationer uden for skolens regi. Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi vil give viden, praktiske færdigheder og kompetencer i forhold til at begrebssætte, analysere og gribe ind i det sociale felt, der sætter betingelser for børns skoleliv, og til at arbejde med og koordinere tværfaglige relationer.
Uddannelsens målgruppe og karakteristika i forhold til andre uddannelser på området
Uddannelsen retter sig mod børne- og ungeområdet og henvender sig til professionsgrupper, der arbejder i og omkring skolelivet. Det vil især sige lærere og pædagoger med relevante jobfunktioner eller jobperspektiver og forskellige typer af konsulenter, vejledere, specialpædagoger mv.
Den aktuelle efteruddannelsessituation i forhold behovet for tværprofessionel håndtering af sociale processer inden for skoleområdet er præget af korte efteruddannelser og kurser, ofte med fokus på særlige metoder og teknikker. I modsætning hertil anlægger Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi et perspektiv, der forbinder teori og metode i forhold til at belyse og undersøge hverdagsliv og læringsfællesskaber samt børneområdets professioner, historie, struktur og samarbejdsformer. Uddannelsen fokus knytter sig til skolens grundproblematikker omkring læring og fællesskab, differentiering og konkurrence og de deraf afledte tilgange til læringsbegrebet. Uddannelsens fokus knytter sig endvidere til den særlige nordiske velfærdskontekst og den særlige historiske kontekst omkring enhedsskolens fornyelse. Enhedsskolen fordrer ’mangfoldighedsfællesskaber’, hvor børn med forskellig social baggrund, erfaringer og deltagelsesmuligheder har ligestillet adgang til trivsel og læring. Uddannelsen adskiller sig på den måde fra andre uddannelser i feltet ved at anskue læring i et socialpsykologisk perspektiv. Masteruddannelsen har fokus på det almene hverdagsliv i skolen og på socialpsykologisk undersøgelse, analyse og interventionsformer. Uddannelsen giver således konkret viden og handlemuligheder i forhold til at arbejde med børns læringsfællesskaber, at udvide børns deltagelsesmuligheder i det almene skoleliv samt at arbejde med forandring og praksisudvikling gennem et samarbejde på tværs af forældregrupper og forskellige professionelle indsatser på børneområdet. Det forhold at uddannelsen er udviklet i et samarbejdet mellem UCSJ og RUC, sikrer kombinationen af en nær praksistilknytning, viden om læreres hverdagserfaringer samt løbende forbindelse mellem forskning, udviklingsarbejde og undervisning.
Uddannelsen adskiller sig bl.a. fra andre uddannelser på området ved at udnytte en direkte inddragelse af de studerende i udforskning af og deltagelse i samarbejdsorienterede indsatser i forhold til skolelivet. Fortællinger fra praksis sættes på begreb, så de åbner op for nye måder at italesætte, forstå og arbejde med de konkret oplevede vanskeligheder. Master i Skolelivets Socialpsykologi vil drage nytte af projektarbejdsformen med henblik på at undersøge og udvikle indsatser og interventionsformer, der tager højde for problemernes sociale indlejring i flere børns samspil og flere forskellige parters samarbejde.
Uddannelsen vil således på en gang fokusere på den nyeste forskning, og samtidigt sikre forbindelse til og anvendelighed i praksis. Som Jonas Wittendorff udtrykker det i aftagerundersøgelsen: ”Det, der er brug for, er at kvalificere folk til selv at lave analyserne af, hvad der er på spil i situationen, og analysere sig frem til hvad der er relevante udfordringer og løsninger konkret. Muligheden for at analysere de mange modstridende rationaler eller logikker, der er i spil, når vi diskuterer inklusion – og så selv udvikle det der er brug for” (Aftagerundersøgelsen – Bilag, side 18).

Uddannelsens kompetenceprofil:

Viden
• viden om nyere forskning og teoridannelse om børns læring gennem deltagelse
• viden om teoretiske tilgange til hverdagsliv og livsførelse
• viden om forskning om børn og forældres hverdagsliv i de nordiske velfærdsstater
• viden om skolen som kontekst: Skolehistorie, skolen som organisation, skoleledelse, skolens særlige dilemmaer mm.
• viden om skolelivet som tværfagligt felt
• viden om de forskellige professioner på børneområdet
• viden om skolens forskellige samarbejdspartnere: ex. forvaltning, PPR og forældresamarbejde
• viden om teori og metode og til at analysere socialpsykologiske problemstillinger inden for børneområdet
• viden om teori og metode til at analysere konfliktuelt samarbejde
• viden om forholdet mellem didaktik og organisering af læringssituationer, elevernes deltagelsesmuligheder og udvikling af indsatser.

Færdigheder
• Skal kunne anvende observations- og interviewmetoder med særlig henblik på undersøgelse af sociale dynamikker i børns og unges fællesskaber samt tværfaglige problemløsningsprocesser.
• Skal kunne analysere sammenhænge mellem fællesskabsdynamikker, deltagelsesbetingelser og deltagelsesformer.
• Skal kunne arbejde med fællesskabsdynamikker – herunder børns konflikter, klasseorganisering og inklusion
• Skal kunne facilitere samarbejde i skolen som organisation, organisere og lede møder, understøtte perspektivudveksling, dialog og videndeling samt koordinere forløb og indsatser, mm.
• Skal kunne gennemføre undersøgelse af problemprocesser og konflikter og på baggrund heraf udvikle konkrete handlemuligheder, samarbejdsformer og indsatser
• Skal kunne iværksætte, planlægge, koordinere og løbende justere særlige udviklingsprojekter og daglig praksis i forhold til samarbejdsprocesser, konflikter og problemløsning

Kompetencer
• Skal kunne organisere sociale situationer og gribe ind i fællesskabsdynamikker og konflikter
• Skal kunne udvikle betingelser for sociale læreprocesser
• Skal kunne håndtere tværprofessionelle konflikter og problemløsningsprocesser.
• Skal kunne indsamle, formidle og omsætte viden fra hverdagen til konkrete handlemuligheder samt sætte retning for indsatser og samarbejde herom.
• Skal kunne lede og facilitere samarbejdsprocesser og begribe og håndtere sociale konflikter, som man selv er en del af.
• Skal kunne gennemføre praksisudvikling, ledelse af tværfaglige processer, brugerinddragelse, udvikling af projekter samt projektledelse m.m.

Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Uddannelsen er opbygget af fire moduler:
Modul 1 Socialpsykologiske undersøgelsesmetodikker (15 ECTS-point)
Modul 2 Børns hverdagsliv og læringsfællesskaber samt skolen som organisatorisk, social og samfundsmæssig kontekst (15 ECTS-point)
Modul 3 Faglighed, tværfaglighed, ledelse og samarbejde om læringsfællesskaber og inklusion (15 ECTS-point)
Modul 4 Masterprojekt (15 ECTS-point)

For samtlige moduler og undervisningselementer gælder det at viden, forskning, metodik og teori skal forholdes til konkrete forståelser og handlemuligheder i praksis. De forskellige moduler spiller sammen på den måde at modul 1 fokuserer på udforskende undersøgelser af hverdagens praksis, modul 2 giver dybere teoretisk og empirisk indblik i hverdagslivet for de involverede parter – børn, familier og professionelle og modul 3 fokuserer på at tilrettelægge indsatser, lede projekter, facilitere samarbejde, opsamle og dele viden samt at forankre ny praksis. En rød tråd gennem modulerne er desuden hvordan sammenhænge fra hverdagsliv, faglig praksis, forvaltning og styring spiller sammen. Endelig lægges i masterprojektet vægt på at forbinde behov, betingelser og vanskeligheder i praksis med måder skabelsen af viden og handlemuligheder. Her videreudvikles viden gennem samarbejde mellem uddannelsens deltagere, deres praksisfelter, uddannelsens forskere samt inviterede eksperter fra praksis.

De fire moduler har distinkte formål og læringsmål, som samlet dækker uddannelsens kompetenceprofil:

Ad. Modul 1: Socialpsykologiske undersøgelsesmetodikker
Modulet er orienteret mod undersøgelse af sociale samspil i og omkring skolen samt indføring i undersøgelsesmetodikker rettet mod, hvordan forskellige forhold spiller sammen i forbindelse med vanskeligheder i børns skoleliv.
Læringsmålene omfatter bl.a.:
- Viden om nyere forskning og teoridannelse vedr. børns læring gennem deltagelse
- Færdigheder i at anvende observations- og interviewmetoder med særlig henblik på undersøgelse af sociale dynamikker i børns og unges fællesskaber samt tværfaglige problemløsningsprocesser
- Færdigheder i at analysere sammenhænge mellem fællesskabsdynamikker, deltagelsesbetingelser og deltagelsesformer.
- Kompetencer til at indsamle, formidle og omsætte viden fra hverdagen til konkrete handlemuligheder samt til at sætte retning for indsatser og samarbejde herom

Ad. Modul 2: Børns hverdagsliv og læringsfællesskaber samt skolen som social, organisatorisk, og samfundsmæssig kontekst
Modulet er orienteret mod en bredere forståelse af, hvordan problemer i skolens hverdagsliv udspiller sig, og hvordan de opleves af forskellige parter – samt den samfundsmæssige kontekst som dette hverdagsliv leves i og på tværs af.
Læringsmålene omfatter bl.a.:
- Viden om forskellige tilgange til forståelse af hverdagsliv og livsførelse
- Viden om nyere forskning om børn og forældres hverdagsliv i de nordiske velfærdsstater
- Viden om mobbeforskning, kønsforskning, klasseorganisering, inklusionsforskning, mv.
- Viden om skolen som kontekst: Skolehistorie, skolen som organisation, skoleledelse, skolens særlige dilemmaer m.m.
- Refleksioner over forholdet mellem faglig didaktik og organisering af læringssituationer, elevernes deltagelsesmuligheder og udvikling af indsatser.
- Færdigheder i at arbejde med fællesskabsdynamikker, herunder børns konflikter, klasseorganisering og inklusion
- Kompetencer til at udvikle betingelser for sociale læreprocesser

Ad. Modul 3: Faglighed, tværfaglighed, ledelse og samarbejde om læringsfællesskaber
Modulet fokuserer på praksisudvikling og tværfagligt samarbejde. Modulet beskæftiger sig med de sociale samspil om børnene og deres læring, herunder forældresamarbejde og forholdet mellem professionelle og brugere.
Læringsmålene omfatter bl.a.:
- Viden om skolelivet som tværfagligt felt
- Viden om teori, der kan benyttes til at analysere konfliktprægede samarbejdsrelationer
- Viden om de forskellige professioner på børneområdet samt deres fagprofessionelle rationaler
- Viden om skolens forskellige samarbejdspartnere: ex. forvaltning, PPR og forældresamarbejde – og særlig deres måder at spille sammen på.
- Færdigheder i at facilitere samarbejde i skolen, organisere og lede møder, understøtte perspektivudveksling, dialog og videndeling samt koordinere forløb og indsatser, m.m.
- Kompetencer i at håndtere tværprofessionelle konflikter og problemløsningsprocesser.

Ad. Modul 4: Masterprojekt
Masteruddannelsen afsluttes med et masterprojekt, som omhandler udvalgte problemstillinger inden for uddannelsens samlede område. Masterprojektet gennemføres gerne med afsæt i konkrete udviklingsprocesser og problematikker fra de studerendes praksis. Projektet understøttes af workshop-arbejde, hvor de studerende fremlægger deres problemformuleringer, projektdesign og analyser. De studerende opnår kvalifikationer i form af viden, forståelse og færdigheder i forhold til komplekse socialpsykologiske problemstillinger inden for børneområdet baseret på selvstændigt teoretisk, metodisk og analytisk arbejde.
Læringsmålene omfatter bl.a.:
- Viden om teori og metode til at analysere socialpsykologiske problemstillinger inden for børneområdet
- Færdigheder i at undersøge problematiske processer og konflikter og på baggrund heraf udvikle konkrete handlemuligheder, samarbejdsformer og indsatser
- Færdigheder i at lede tværfaglige og tværinstitutionelle processer samt i at inddrage brugere
- Færdigheder i at iværksætte, planlægge, koordinere og løbende justere udviklingsprojekter
- Kompetencer til at håndtere samarbejdsprocesser, konflikter og problemløsning
- Kompetencer til at organisere sociale situationer, lede og facilitere samarbejdsprocesser og gribe ind i fællesskabsdynamikker og konflikter
- Kompetencer til at håndtere sociale konflikter, som man selv er en del af.

Begrundet forslag til taxameterindplacering
1

Forslag til censorkorps
Psykologi

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
BILAG Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - endelig version.pdf

Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Det samfundsmæssige behov for en masteruddannelse i skolelivets socialpsykologi:

Som beskrevet i Beskrivelse af uddannelsen ovenfor, står den danske folkeskole aktuelt i en historisk ny situation med nye lovgivningsmæssige betingelser og en række nye opgaver og samarbejdsflader i relation til børns læring, trivsel og udvikling. Med folkeskolereformen, inklusionsloven og de nye tværfaglige organiseringer og teamarbejde omkring børn omfordeles ressourcer og kompetencer til indsatser rettet mod et fagligt arbejde med folkeskolens læringsfællesskaber og sociale processer.
Vores analyser af skolens aktuelle situation tager afsæt i den forskning, der er udført på det brede skole- og børneområde, og som har et tværgående sigte i forhold til det konkrete børneliv, professionsforskning samt policy- og forvaltningsforskning. Samlet set peger vores analyser på, at der i forhold til den nuværende skoleudvikling er behov for bredere indsigt i forskellige socialpsykologiske processer i skolen, samt for en række nye kompetencer og færdigheder blandt de forskellige faggrupper, som bidrager til at håndtere skolens udfordringer. Vores analyser peger endvidere på, at det bliver særligt afgørende at have indsigt i sociale læringsforståelser, trivselsproblematikker, tværfaglige indsatser og samarbejdsprocesser.

For at sikre at masteruddannelsens i Skolelivets Socialpsykologi forankres i aktuel praksis, har vi gennem det seneste år udført en aftagerundersøgelse i 3 faser. Vi har således inddraget en række af feltets forskellige aftagere i uddannelsesudviklingen med deres forskellige perspektiver for at udvikle en bæredygtig uddannelse. Vi har prioriteret at inddrage både skoleaktører fra forskellige faggrupper og kommunale aktører fra det bredere område i snitfladerne mellem skole- og forvaltning. Endelig har vi inddraget undervisningsministeriets særlige ressourcecenter i forhold til inklusion for at sikre, at både det faglige indhold og vores forståelse af, hvem de relevante aftagere er, har kunnet udvikles med afsæt i ressourcecentrets omfattende viden.

Resultaterne fra vores undersøgelser og deres implikationer for udviklingen af uddannelsen vil blive fremlagt i det følgende. Det udsendte materiale, interviews og analyse af aftagerundersøgelsen findes i bilaget.

Uddannelsens erhvervssigte og potentielle aftagere af kommende dimittender
Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi responderer på et markant behov for at tilføre nye kompetencer til folkeskoleområdet i form af efteruddannelse af fagprofessionelle, så de rustes til fremtidens udfordringer. Samtidigt orienterer uddannelsen sig også mod det bredere børneområde.
I aftagerundersøgelsen udpeges en række eksempler på jobfunktioner på arbejdsmarkedet, der kan kvalificeres gennem en Master i Skolelivets Socialpsykologi:
Aftagerundersøgelsen peger dels på et behov for videreuddannelse af ’faglige fyrtårne’ på skolerne: fx af inklusionslærere og inklusionspædagoger, teamledere eller -koordinatorer, AKT-konsulenter, inklusionskonsulenter og andre professionelle med særlige opgaver ude på skolerne. Dels peger aftagerundersøgelsen på, at en række jobfunktioner på børneområdet udenfor skolen ligeledes kan kvalificeres gennem en Master i Skolelivets Socialpsykologi. Her tænkes på skoleeksterne parter, der står i en direkte samarbejdsrelation med skolerne, så som socialrådgivere, PPR-ansatte fra forskellige faggrupper (psykolog, tale-hørepædagog, fysioterapeut etc.) samt pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter i kommunerne. Desuden tænkes på de faglige konsulenter i fx undervisningsministeriet, de faglige organisationer og i forskellige rådgivende organisationer.

Den kvantitative analyse bekræfter billedet af, at der mangler viden, færdigheder og kompetencer til at håndtere de sociale udfordringer i folkeskolen på et tilstrækkeligt højt niveau: 82 % af respondenterne svarer, at de kommende kandidaters færdigheder og kompetencer savnes i deres organisationer i ’nogen’ til i ’meget høj’ grad. I forbindelse med spørgeskemaundersøgelsen blev der formuleret mange positive kommentarer:

• Generelt: det er virkelig dét, vi står og mangler.
• Inklusion skal fylde noget alle vegne, men der savnes mere kvalificerende uddannelser.
• Der er brug for, at der er nogle, der kan bidrage til udvikling af nye handlestrategier
• Det er bare en ’glimrende ide – det er lige det vi har brug for

For interviewguide, interviewreferater, spørgeskema og detaljeret analyse af spørgeskemaundersøgelse henvises til Bilaget.

Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi giver mulighed for kvalificering til at indtage centrale positioner i de sociale processer i og omkring skolelivet bredt set. Målgruppen er lærere og pædagoger med særlige funktioner, men også forskellige typer af ledere, konsulenter, vejledere og specialpædagoger.

Det forventes, at der optages ca. 30 studerende årligt. Den kvantitative undersøgelse understøtter, at det umiddelbare behov for uddannelsen formodentlig vil kunne opfyldes i løbet af ca. 7-8 år. Baggrunden er, at der er 632 skoler i Region Sjælland og Region Hovedstaden (minus Bornholm) (opslag på uvm.dk/Service/Statistik). Hvis blot hver fjerde skole sender én deltager, vil der være tale om en potentiel deltagerkreds på 158. Hertil kommer potentielle deltagere fra de øvrige relevante ansættelsesområder, bl.a. i kommunerne. Bliver uddannelsen en succes, er der sandsynlighed for, at den vil kunne rekruttere betydeligt flere deltagere.

I spørgeskemaundersøgelsen, hvor 70 % af respondenterne er ledere og 89 % af disse har ansættelsesansvar, svarede 74 %, at de i en ansættelsessituation ville lægge vægt på den type viden, færdigheder og kompetencer, som de kommende kandidater fra Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi tilegner sig. Nogle pegede imidlertid på en vis usikkerhed vedr. deltagerbetaling, mens andre omtalte manglende traditioner for længerevarende opkvalificeringsforløb.

Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
For at sikre at masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi forankres i aktuel praksis, har vi gennem det seneste år udført en aftagerundersøgelse i 3 faser.
Vi har således inddraget en række af feltets forskellige aftagere i uddannelsesudviklingen med deres forskellige perspektiver for at udvikle en bæredygtig uddannelse. Vi har prioriteret at inddrage både skoleaktører fra forskellige faggrupper og kommunale aktører fra det bredere område i snitfladerne mellem skole– og forvaltning. Endelig har vi inddraget undervisningsministeriets særlige ressourcecenter i forhold til inklusion for at sikre, at både det faglige indhold og vores forståelse af, hvem de relevante aftagere er, har kunnet udvikles med afsæt i ressourcecentrets omfattende viden.

Afdækningen af behovet for dimittender fra Masteruddannelse i Skolelivets socialpsykologi har som nævnt bestået af en aftagerundersøgelse, der har været inddelt i 3 faser med delundersøgelser:
Fase 1: Brede afsøgende interview med aftagere,
Fase 2: Anonymiseret internetbaseret spørgeskemaundersøgelse med 53 respondenter blandt skoleledere og identificerede nøglepersoner på området,
Fase 3: Uddybende interview med et udvalg af aftagere, herunder inddragelse af Aftagerpanelet ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning.

Efter de første afsøgende interview blev der foretaget rettelser i uddannelsesforslaget, og forslaget blev forelagt og drøftet i universitetets interne organer. Derefter blev aftagerundersøgelsens næste to faser igangsat. Aftagere har således været involveret i hele processen med udarbejdelsen af det endelige uddannelsesforslag.

For en mere komplet gennemgang af inddragelsen af aftagerne henvises til Bilaget.

Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
I hver af de tre faser af aftagerundersøgelsen blev der sikret feedback fra aftagerne, idet de bl.a. blev spurgt, om de havde forslag til ændringer eller tilføjelser til den uddannelsesbeskrivelse, de blev præsenteret for. Hensigten med spørgsmålet var at gøre Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi mere målrettet og relevant for aftagernes specifikke arbejdsområde eller organisation.

Ændringer af uddannelsen på baggrund af de indledende interview (fase 1):
Paletten af aftagere i denne del af undersøgelsen pegede på, at der er behov for uddannelsen, og at den har en høj grad af faglig relevans. Samtidig inspirerede de forskellige aftagerperspektiver til at justere uddannelsesbeskrivelsen på følgende måder:
I uddannelsesbeskrivelsen blev det præciseret, at uddannelsen retter sig mod relationsarbejde. Aftagerne anfører, at dette begrebsvalg vil øge uddannelsens genkendelighed i feltet.
Det blevet uddybet, hvilke arbejdsfunktioner der kan varetages af kandidater fra Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi. Udover den første beskrivelse af opgaver rettet mod samarbejde, koordinering, klasseorganisering og læringsfællesskaber blev det i den justerede uddannelsesbeskrivelse fremhævet, at skolerne har behov for opkvalificering i forhold til bl.a. teamledere, koordinatorer af tværfagligt samarbejde, inklusionslærere, vejledere, faglige igangsættere, rådgivere i forhold til forældresamarbejde mm. Den tætte forbindelse mellem ’fortællinger fra praksis’ og de teoretiske forståelser og begreber blev udfoldet yderligere med henblik på at understrege, hvordan netop denne kobling kan åbne op for handlemuligheder i praksis. Dette tema er i øvrigt fulgt op i alle efterfølgende led af vekselvirkningen mellem aftagerundersøgelse og uddannelsesbeskrivelse.
Endelig blev det understreget i forbindelse med justeringen af uddannelsesbeskrivelsen, at det opfattes som særligt ved denne uddannelse, at den lægger op til at skolens deltagere selv rustes til at arbejde for udvikling i skolens kerneopgaver, fremfor at vægtlægge ’udefrakommende interventioner’. Dette blev fremhævet som særligt positivt af aftagerne og er derfor blevet udbygget i læringsmål og kompetenceprofil.

Ændringer af uddannelsen på baggrund af fase 2 (kvantitativ spørgeskemaundersøgelse):
Aftagerundersøgelsen bekræftede behovet for kompetencer rettet mod at håndtere tværfaglige samarbejdsprocesser, som ser ud til at stå helt centralt i satsningsområderne i kommunerne. Dette aspekt er derfor blevet opprioriteret i den efterfølgende uddannelsesbeskrivelse og beskrevet som et selvstændigt tema i uddannelsens kompetenceprofil, der nu også fokuserer på, at masteruddannelsen kvalificerer til:
• At håndtere tværprofessionelle konflikter og problemløsningsprocesser.
• At lede og facilitere samarbejdsprocesser og begribe og håndtere sociale konflikter, som man selv er en del af.
• At gennemføre praksisudvikling, ledelse af tværfaglige processer, brugerinddragelse, udvikling af projekter samt projektledelse m.m.

Ændringer af uddannelsen på baggrund af fase 3:
Den sidste fase af aftagerundersøgelsen har ført til, at uddannelsesbeskrivelsen er blevet justeret på følgende måder:
• En styrkelse af beskrivelserne af skolereformen og den måde, som uddannelsen møder udfordringerne i det udviklingsarbejde, kommuner og skoler er i gang med.
• En præcisering af uddannelsens indhold med henblik på at styrke indsatserne omkring udsatte børn og deres skoleliv.
• En påpegning af de behov for ’faglige fyrtårne’, teamledelse og tværfaglig koordinering, der følger af, at danske skoler for tiden bliver betydeligt større enheder.
• En yderligere eksplicitering af sammenhængen mellem uddannelsens forskellige elementer som fx skolehistorie – skolen som kontekst – teori, viden og ny forskning - og deres betydninger for praksis. Især betydningen af de mere teoretiske elementer er nu koblet bedre til eksempler fra praksis og måder at udvikle indsatser. Der er endvidere indført undervisningselementer, der inddrager eksperter fra praksis.
• Denne kobling er yderligere styrket gennem en uddybning af sammenhænge mellem uddannelsens moduler.

Efter at have forelagt først en foreløbig og så den endelige uddannelsesbeskrivelse med kompetenceprofil for instituttets aftagerpanel vurderer Instituttet, at det er lykkedes at imødekomme aftagerbehov i høj grad.
Medlem af aftagerpanelet Hanne Dorthe Fischer, uddannelsesdirektør UC Sjælland og medlem af den nationale styregruppe for Ny Læreruddannelse under Rektorkollegiet bl.a. at:

"Uddannelsen lægger sig tæt op af det arbejde, der er etableret i forbindelse med folkeskolereformen. Her vil uddannelsen i høj grad imødekomme den efterspørgsel vi oplever i vores dialog med kommunerne. Uddannelsen er meget aktuel og de emner, som den adresserer taler på flere niveauer ind i den skoleudvikling, som vi oplever, sker i kommunerne, hvor bl.a. inklusion og tværfaglige dialoger er på dagsordenen. Uddannelsen vil derfor understøtte det allerede igangsatte arbejde med reformen og give muligheder for at arbejde med en mere sammensat indsats på flere niveauer." (Bilaget, side 19).

Interviews fra fase 1 og 3 og spørgeskemaundersøgelse og analyse fra fase 2 findes i Bilaget.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Samlet set berører dette afsnit på den ene side sammenhænge i uddannelsessystemet på tværs af forskellige uddannelsesniveauer og -typer – og på den anden side den position Masteruddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi har i forhold til det eksisterende udbud af masteruddannelser i Danmark.
Roskilde Universitet sigter imod at udvikle Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi, fordi den responderer på aktuelle behov i den nuværende skoleudvikling, der for indeværende ikke modsvares af det eksisterende uddannelsesudbud. Både eksisterende forskning og aftagerundersøgelsen peger på, at der er behov for at kvalitetsudvikle indsatserne omkring børns skoleliv – og denne kvalitetsudvikling kræver yderligere kvalificering af de forskellige faggrupper på børneområdet i forhold til de læringsmål, som uddannelsen tilbyder – en kvalificering, der vil styrke sammenhængen i uddannelsessystemet generelt. Uddannelsen er oplagt som videreuddannelse af forskellige professionelle, der allerede varetager funktioner i forhold til børns skoleliv – men som står overfor nye udfordringer i deres arbejdsliv. Samtidigt er der, som samarbejdet med UCSJ har peget på, en konkret efterspørgsel blandt professionsbachelorer med interesser for børneområdet.
Med udgangspunkt i aftagerundersøgelsen kan vi se, at der opstår en række nye funktioner og stillingskategorier i de nye organiseringer, samarbejdsprocesser og sammenlægninger til større enheder, der følger i kølvandet af skolereformen og den nye lovgivning på området. Dette budskab står tydeligt frem på tværs af aftagerundersøgelsens tre faser. Næstformanden i BKF påpeger følgende:
”Med den nyeste udvikling på børneområdet, så tænker jeg, at der generelt er et behov for at adressere nye typer af funktioner i forhold til forskellige tilbud og funktioner i forhold til folkeskoleudviklingen – og her tænker jeg, at en uddannelse som denne her kan give et centralt bidrag” (Bilag – side 17).
Uddannelsen tilbyder med andre ord en efterspurgt sammenhæng i uddannelsessystemet, idet den kvalificerer blandt andet professionsbachelorer til nye typer af opgaver og samarbejdsflader, samtidigt med at den tilbyder både professionsbachelorer og universitetsuddannede på bachelor- og kandidatniveau mulighed for at omlægge deres karriereforløb til en sektor, der lige nu er i en rivende udvikling.

Sammenligning mellem master i skolelivets socialpsykologi og øvrige masteruddannelser:
Når vi udpeger et konkret uddannelsesbehov, og et behov for en styrket sammenhæng mellem forskellige uddannelser og uddannelsesniveauer, er det selvklart vigtigt at beskæftige sig med det eksisterende udbud af masteruddannelser. Det følgende er en oversigt over de uddannelser, der kan have sammenfald med dele af indholdet i Master i Skolelivets Socialpsykologi og med uddannelsens beskæftigelsesprofil. Oversigten er udarbejdet på baggrund af søgninger på de respektive universiteters hjemmesider og søgninger på uddannelsesguiden www.ug.dk. Informationer om de forskellige uddannelser er baseret på beskrivelser og studieordninger, sådan som de ligger tilgængelige på universiteternes hjemmesider.
I selektionen er der lagt vægt på, at de sammenlignelige uddannelser er på masterniveau – både kandidat-, bachelor- og diplomuddannelser er således blevet frasorteret. Indholdsmæssigt lægger selektionen vægt på, at uddannelserne henvender sig til børne- og ungeområdet, med særligt fokus på en bred forståelse af børns skoleliv. Enkelte uddannelser med fokus på det sociale arbejde indgår også, da nogle af de socialpsykologiske processer omkring udsatte børn omfatter samarbejdet med andre faggrupper inden for det sociale arbejde, men masteruddannelsens specifikke fokus på skolelivet peger i retning af en anden profil end disse uddannelser. Et fokus på folkeskolen er til gengæld til stede i en række mere fagspecifikke uddannelser, der ligeledes indgår i oversigten for at skærpe det samlede overblik, men for de fleste af disse uddannelser gør det sig gældende, at de fokuserer på skolefag eller dele af disse, og at de derfor har en meget begrænset teoretisk forståelse af de sociale processer mellem eleverne og elevernes bevægelser på tværs af fag og andre sammenhænge, dvs. helt centrale elementer i Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi.
På baggrund af den samlede søgning har vi i arbejdsgruppen identificeret følgende fem uddannelser, som potentielt har sammenfald med Master i Skolelivets Socialpsykologi:

1. Master i Pædagogisk Ledelse v. Aarhus og Syddansk Universitet.
Uddannelsen er nystartet og udbyder 3 fag i henholdsvis Odense og Århus: 1. Ledelse ved fronten: Skoleledelse i praksis. 2. Strategisk pædagogisk lederskab i folkeskolen 3. Vidensbaseret ledelse. Fagene kan stå alene eller indgå i en samlet mastergrad i offentlig ledelse.
Denne uddannelse begrundes i nogle af de samme problematikker som Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi, dvs. problematikker om skoleudvikling og krav til øget læring og inklusion. De tre udbudte fag udgør kun en del af et samlet masterforløb, der har fokus på et bredt genstandsfelt med et samlet fokus på Offentlig Ledelse. Både de enkelte fag og den samlede uddannelse har et meget entydigt fokus på ledelsesprocesser i skolen – hvilket udgør en mindre delmængde af de arbejdsopgaver, der danner udgangspunkt for uddannelsen i Skolelivets Socialpsykologi.
Uddannelsen har således et andet sigte end Master i Skolelivets Socialpsykologi, og er hermed ikke direkte sammenlignelig.

2. Master i læreprocesser m. specialisering i Pædagogisk ledelse v. Ålborg Universitet
Denne uddannelse henvender sig til skole- eller dagtilbudsledere, der arbejder med ledelse af pædagogiske institutioner (dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelsesinstitutioner) i offentligt eller privat regi. Uddannelsen tilstræbes at give de masterstuderende praktiske og teoretiske kompetencer inden for pædagogisk ledelse på et højt fagligt niveau med særligt henblik på analytiske og metodiske ledelsesfærdigheder. Der fokuseres ifølge hjemmesiden på visionsledelse, medarbejderledelse og omverdensledelse.
Hvor Master i Skolelivets Socialpsykologi har børnelivet det almene skoleliv og de mangfoldige sociale processer, der udspiller sig i centrum, og inddrager ledelsesaspekter som en mindre om end vigtig del af dette bredere fokus, har Master i læreprocesser en specialisering i Pædagogisk Ledelse. På samme måde som for Master i Pædagogisk Ledelse ved Syddansk og Århus Universitet er uddannelsen derfor ikke direkte sammenlignelig med Master i Skolelivets Socialpsykologi.

3. Master i Udsatte Børn & Unge v. Ålborg Universitet
Masteruddannelsen i Udsatte Børn og Unge udbydes i et samarbejde mellem Ålborg Universitet og Professionshøjskolen Metropol. Uddannelsen har fokus på det kommunale ansvar for børne- og ungeområdet, viden om udsatte børn og unge og konsekvenser for den kommunale indsats samt styring, faglig ledelse og udvikling af praksis. Formålet med uddannelsen er at styrke og videreudvikle det sociale arbejde i forhold til udsatte børn og unge. Uddannelsen henvender sig primært til personer, der arbejder med udvikling af børne- og ungeområdet. Det kan f.eks. være faglige ledere, teamledere, faglige konsulenter, socialrådgivere og psykologer. Desuden er uddannelsen relevant for ansatte inden for tilgrænsende områder, f.eks. dag- og døgntilbud på børne- og ungeområdet - kommunale såvel som private (døgninstitutioner og opholdssteder). Endelig kan uddannelsen være velegnet personer, der undervisere i vilkårene for udsatte børn og unge. Master i Skolelivets Socialpsykologi har hovedfokus på de sociale processers betydning i skolelivet – et tema, der ikke er i fokus i denne uddannelse. De to uddannelser er således ikke direkte beslægtede.

4. Master i Specialpædagogik v. Aarhus Universitet
Denne uddannelse har et stærkt fokus på de nye uddannelsespolitiske målsætninger vedr. udvikling af inkluderende pædagogiske miljøer i skoler og institutioner. Sigtet er derfor at uddanne til bredere, tværfaglige sammenhænge inden for en specialpædagogisk rammesætning. Sigtet er at udvikle nye former for vidensdeling, nye former for dokumentation og evaluering af specialpædagogiske indsatser og nye organiseringer af det pædagogiske, didaktiske og specialpædagogiske arbejde. Uddannelsen henvender sig til personer, der arbejder inden for det special- og inklusionspædagogiske felt. De masterstuderende får redskaber til at analysere, udvikle, organisere, gennemføre og evaluere specialpædagogiske tiltag og til at koordinere samarbejder mellem lærere, pædagoger og andre relevante fagpersoner både inden for og uden for det specialpædagogiske felt.
Denne uddannelse er formentlig den, der har den største parallelitet med hensyn til genstandsfelt i forhold til Master i Skolelivets Socialpsykologi. En væsentlig forskel er dog, at Master i Skolelivets Socialpsykologi har fokus på almene problemer i skolen – og et fokus på de brede og konfliktuelle samarbejdsprocessers sammenhænge med skoleproblematikker – hvorimod Master i Specialpædagogik på alle uddannelsens moduler tager et eksplicit afsæt i specialpædagogikken og de specialpædagogiske problemstillinger. Master i Specialpædagogik har følgende moduloverskrifter:
Modul 1: Specialpædagogikkens samfundsmæssige og videnskabsteoretiske perspektiv,
Modul 2: Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv og
Modul 3: Specialpædagogikkens institutionelle og organisatoriske perspektiv.
Om end genstandsfeltet i en vis udstrækning er sammenfaldende, er indfaldsvinklen således en helt anden – og de to uddannelser udtrykker således grundlæggende forskellige tilgange.

5. Master i Uddannelse & Læring v. Roskilde Universitet
Master i Uddannelse og Læring kvalificerer til at udvikle, analysere og evaluere uddannelse, kompetenceudvikling og organisationsforandring med læreprocesser som omdrejningspunkt. Uddannelsen lægger fokus på gennem projektarbejde at skærpe og udvikle viden om hverdagsliv, socialisation og læreprocesser. Der arbejdes desuden med videns- og professionssociologiske tilgange til samfund, organisation og uddannelse. Projektarbejdet giver mulighed for at de studerende arbejder med selvvalgte problemstillinger, men folkeskoleområdet og skolelivets socialpsykologiske processer gøres ikke til selvstændig genstand for refleksion og udforskning. Uddannelsen har således et andet sigte end Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi.

Som ovenstående gennemgang viser, så findes der ikke i forvejen en tilsvarende masteruddannelse i Danmark. Den foreslåede uddannelse opfylder et markant udtrykt behov for at klæde de professionelle i og omkring skolen bedre på til den nye virkelighed.
I alle tre faser af aftagerundersøgelsen blev der gentagne gange givet udtryk for, at det behov, den foreslåede uddannelse adresserer, eksisterer, og at der ikke findes tilsvarende uddannelser.
Flere pegede specifikt på RUC’s kompetencer i relation til til tværfaglighed som noget, der gjorde det oplagt at basere en sådan uddannelse på RUC. Desuden vil uddannelsen være godt forankret i det beskrevne forskningsmiljø, hvorfra hovedparten af forskerne vil kunne bidrage til undervisning på og udvikling af uddannelsen og herunder i det praksisnære samarbejde med UC Sjælland.


Konsekvenser for beslægtede uddannelser:
Det er ikke nødvendigt at frygte, at denne uddannelse udgør en trussel mod andre beslægtede uddannelser i Danmark, da der som redegjort for, ikke eksisterer konkurrerende uddannelser af denne slags på et område af arbejdsmarkedet, der savner efteruddannelses- og opkvalificeringstilbud.

Rekrutteringsgrundlag
Relevante faggrupper kan være:
Alle skolens professionelle, særligt i skolen (folkeskolelærere men også pædagoger). En række jobfunktioner på børneområdet udenfor skolen kan kvalificeres gennem en Master i Skolelivets Socialpsykologi: Skoleeksterne parter, der står i en direkte samarbejdsrelation med skolerne, så som socialrådgivere, PPR-ansatte fra forskellige faggrupper (psykolog, tale-hørepædagog, fysioterapeut etc.) samt pædagogiske konsulenter og udviklingskonsulenter i kommunerne. Desuden de faglige konsulenter i fx undervisningsministeriet, de faglige organisationer og i forskellige rådgivende organisationer.

Adgangskravene afspejler forventningen til målgruppen for uddannelsen, hvor en ansat folkeskolelærer eller en socialpædagog vil være nogle eksempler blandt mange potentielle ansøgere.

Uddannelsens målgruppe og karakteristika i forhold til andre uddannelser på området:
Uddannelsen retter sig mod børne- og ungeområdet og henvender sig til professionsgrupper, der arbejder i og omkring skolelivet. Det vil især sige lærere og pædagoger med relevante jobfunktioner eller jobperspektiver og forskellige typer af konsulenter, vejledere, specialpædagoger mv.
Den aktuelle efteruddannelsessituation i forhold behovet for tværprofessionel håndtering af sociale processer inden for skoleområdet er præget af korte efteruddannelser og kurser, ofte med fokus på særlige metoder og teknikker. I modsætning hertil anlægger Masteruddannelse i Skolelivets Socialpsykologi et perspektiv, der forbinder teori og metode i forhold til at belyse og undersøge hverdagsliv og læringsfællesskaber samt børneområdets professioner, historie, struktur og samarbejdsformer. Uddannelsen fokus knytter sig til skolens grundproblematikker omkring læring og fællesskab, differentiering og konkurrence og de deraf afledte tilgange til læringsbegrebet. Uddannelsens fokus knytter sig endvidere til den særlige nordiske velfærdskontekst og den særlige historiske kontekst omkring enhedsskolens fornyelse. Enhedsskolen fordrer ’mangfoldighedsfællesskaber’, hvor børn med forskellig social baggrund, erfaringer og deltagelsesmuligheder har ligestillet adgang til trivsel og læring. Uddannelsen adskiller sig på den måde fra andre uddannelser i feltet ved at anskue læring i et socialpsykologisk perspektiv. Masteruddannelsen har fokus på det almene hverdagsliv i skolen og på socialpsykologisk undersøgelse, analyse og interventionsformer. Uddannelsen giver således konkret viden og handlemuligheder i forhold til at arbejde med børns læringsfællesskaber, at udvide børns deltagelsesmuligheder i det almene skoleliv samt at arbejde med forandring og praksisudvikling gennem et samarbejde på tværs af forældregrupper og forskellige professionelle indsatser på børneområdet. Det forhold at uddannelsen er udviklet i et samarbejdet mellem UCSJ og RUC, sikrer kombinationen af en nær praksistilknytning, viden om læreres hverdagserfaringer samt løbende forbindelse mellem forskning, udviklingsarbejde og undervisning.
Uddannelsen adskiller sig bl.a. fra andre uddannelser på området ved at udnytte en direkte inddragelse af de studerende i udforskning af og deltagelse i samarbejdsorienterede indsatser i forhold til skolelivet. Fortællinger fra praksis sættes på begreb, så de åbner op for nye måder at italesætte, forstå og arbejde med de konkret oplevede vanskeligheder. Master i Skolelivets Socialpsykologi vil drage nytte af projektarbejdsformen med henblik på at undersøge og udvikle indsatser og interventionsformer, der tager højde for problemernes sociale indlejring i flere børns samspil og flere forskellige parters samarbejde.
Uddannelsen vil således på en gang fokusere på den nyeste forskning, og samtidigt sikre forbindelse til og anvendelighed i praksis. Som Jonas Wittendorff udtrykker det i aftagerundersøgelsen: ”Det, der er brug for, er at kvalificere folk til selv at lave analyserne af, hvad der er på spil i situationen, og analysere sig frem til hvad der er relevante udfordringer og løsninger konkret. Muligheden for at analysere de mange modstridende rationaler eller logikker, der er i spil, når vi diskuterer inklusion – og så selv udvikle det der er brug for” (Aftagerundersøgelsen – Bilag, side 18).

Forventet optag
30

Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Ikke relevant

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2014 - 2

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_MA Skolelivets socialpsykologi_RUC.pdf

Samlet godkendelsesbrev