Kandidat - Statskundskab - Aarhus Universitet

Dublering

Aarhus

Nej

Ja

Kandidat

Statskundskab

Political Science

cand.scient.pol.

Master of Science (MSc) in Political Science

Samfundsvidenskab

Retskravsbachelorer er bachelorer i statskundskab fra: Aarhus Universitet. Direkte adgang har bachelorer i statskundskab fra: Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Islands Universitet. Ligeledes optagelses-berettigede er ansøgere med: minimum 80 ECTS politologi; yderligere minimum 60 ECTS politologi eller generel samfundsvidenskab; minimum 20 ECTS samfundsvidenskabelig metode samt Engelsk B-niveau eller tilsvarende(jf. bilag 1). Kriterierne medfører, at alle danske og internationale studerende har tilstrækkelige politologiske og metodiske kompetencer. For at sikre didaktisk bæredygtighed har den engelske linje et begrænset optag på 30 personer. Efter nogle år kan optaget efter behov udvides til 60 personer. For at prioritere dygtige og talentfulde studerende bliver pladserne tildelt efter generelle samt fagspecifikke kriterier: Karaktergennemsnit for adgangsgivende BA-uddannelse 34 %, Karaktergennemsnit for relevante kurser 33 %, Antal relevante kurser 33 % (jf. bilag 1).

Nej

Engelsk

Nej

120

Ikke relevant, når der er tale om en dublering.

Ikke relevant, når der er tale om en dublering.

Ikke relevant, når der er tale om en dublering.

Udbuddet ønskes tilknyttet censorkorps for Statskundskab/Samfundsfag

Bilag til prækvalifikationsansøgning om dublering af statskundskab..pdf

Der er tidligere søgt om prækvalifikation for en selvstændig uddannelse med tilsvarende indhold (kandidat-uddannelsen i Politologisk Forskning / Political Science Research). Denne ansøgning blev afvist med henvis-ning til, at kompetenceprofilen var for sammenfaldende med den eksisterende kandidatuddannelse i stats-kundskab, og samme fordele kunne opnås inden for de eksisterende rammer på kandidatuddannelsen i statskundskab.
Det er blevet bekræftet af styrelsen, at vi inden for rammerne af kandidatuddannelsen i statskundskab kan oprette en engelsksproget linje med det nedenfor beskrevne indhold. Da vores eksisterende uddannelse har dansk som uddannelsessprog, er det dog ikke muligt at oprette en linje med engelsk som undervisningssprog uden forudgående prækvalifikation.
Derfor denne ansøgning om dublering af eksisterende uddannelse med engelsk som undervisningssprog.
Først vurderes arbejdsmarkedets behov for en dublering af den eksisterende kandidatuddannelse i stats-kundskab med engelsk som undervisningssprog, hvorefter der redegøres for, hvordan det nye udbud forholder sig til det samlede eksisterende udbud af videregående uddannelser.

Behov for nyt udbud
Redegørelsen og dokumentationen for behovet for en dublering af den eksisterende kandidatuddannelse i statskundskab tager udgangspunkt i den aftagerundersøgelse, der blev gennemført i forbindelse med an-søgningen om prækvalifikation af kandidatuddannelsen i Politologisk Forskning / Political Science Research (PSR), idet indholdet af denne uddannelse og det engelske udbud er sammenfaldende. Det er på anbefaling af RUVU, at der søges om dublering, da vurderingen er, at fordelene ved et engelsk udbud kan opnås inden for gældende rammer, det vil sige kandidatuddannelsen i statskundskab.
Da dubleringen og PSR overvejende har samme indhold ville det være et unødvendigt ressource- og tids-spilde for potentielle aftagere at skulle vurdere det samme uddannelsesindhold én gang til. Flere forskellige formater for et engelsksproget udbud blevet diskuteret i aftagerpanelet - herunder selvstændig uddannelse eller engelsproget linje inden for det eksisterende udbud. For aftagerpanelet har formatet imidlertid været en teknisk detalje, da fokus har været på, at der kom et engelsk udbud – uanset format. At der ikke er blevet gennemført en ny aftagerundersøgelse har selvsagt som konsekvens, at aftagerne i nedenstående udtaler sig om en ny uddannelse, selv om der i realiteten er tale om en dublering.
Formålet med at dublere uddannelsen med en engelsksproget linje er at kunne tiltrække dygtige internationale studerende med fokus på kompetencer inden for analyse og forskning i statskundskab og politologi. Det må formodes, at studerende der rekrutteres til det engelske fagudbud har større diversitet i deres uddannelsesbaggrund sammenlignet med de studerende, der rekrutteres til det danske udbud. For at opfylde uddannelsens samlede kompetenceprofil vil der derfor blive oprettet en selvstændig linje med lidt flere obligatoriske fag sammenlignet med det danske udbud, der primært består af valgfag.
Målsætningen er således at skabe ”internationalisation at home”, hvor nationale og internationale studerende i fællesskab udvikler kompetencer inden for forskning og samfundsvidenskabelig analyse på internationalt niveau, og hvor de studerendes internationale relationer vil blive styrket. Det faglige overlap mellem de to uddannelser er således en nødvendig forudsætning for, at de danske og udenlandske studerende integreres og der skabes et internationalt orienteret studiemiljø.
Det engelske udbud er selvsagt målrettet en jobprofil tilsvarende de danske kandidaters, det vil sige job i centraladministrationen, regioner, kommuner samt i det private, særligt i konsulentbranchen. Sammenlignet med det danske udbud vil det engelske udbud dog formodes i højere grad at kunne gøre sig gældende på et globalt arbejdsmarked i internationale organisationer og virksomheder. Uddannelsen vil også forberede den uddannede kandidat til et eventuelt ph.d.-forløb.
Arbejdsmarkedsprofilen understøttes af uddannelsens kompetenceprofil, der giver de studerende viden inden for politologiens kerneområder samt omfattende metodiske kompetencer til at planlægge, designe og gennemføre undersøgelser af forskellig art, herunder både forskningsundersøgelser og andre undersøgelser og analyseopgaver som for eksempel systematisk indsamling og kritisk vurdering af eksisterende viden med henblik på at tilvejebringe et solidt beslutningsgrundlag.
Behovet for dubleringen vurderes til at være stort, da det engelske udbud i højere grad end det eksisterende danske udbud vil kvalificere kandidater til et globalt arbejdsmarked med fokus på varetagelse af forsknings- og analyseopgaver. Efterspørgslen efter sådanne kandidater er allerede eksisterende og må forventes at stige i takt med øget europæisk og global integration og stigende betydning af viden og evidens som be-slutningsgrundlag i en global videnøkonomi såvel som i politiske systemer og institutioner. Blandt andet har vi i Danmark, og i en række andre europæiske lande, gennem de seneste 10-15 år set en markant øget anvendelse af evidensbaserede programmer inden for blandt andet sundheds-, uddannelses- og velfærdspolitik. Derfor må kandidater med stærke analysekompetencer og kompetencer til systematisk indsamling og vurdering af eksisterende viden om både adfærd og institutioner (herunder komparativt i forskellige lande) forventes at være efterspurgte i det danske politiske system, i internationale organisationer, i private virksom-heder inden for især konsulentbranchen og inden for forskningssektoren.
Hertil kommer, at etableringen af et stærkt internationalt studiemiljø og styrkelsen af de studerendes interna-tionale relationer og kompetencer til at begå sig på det internationale arbejdsmarked generelt må betragtes som et vigtigt mål i det danske uddannelsessystem (jævnfør også Øget indsigt gennem globalt udsyn – flere studerende på studieophold i udlandet, styrkede internationale læringsmiljøer og bedre fremmed- sprogs-kompetencer, Regeringen 2013, og ”Danmark – et attraktivt uddannelsesland”, Regeringen 2014). Etablerin-gen af det engelske udbud vil bidrage til at nå dette mål.
Generelt er beskæftigelsessituationen for kandidater fra beslægtede uddannelser i dag meget god. Cand.scient.pol-uddannelsen i Aarhus er blandt de kandidatuddannelser i statskundskab og forvaltning, der har den højeste beskæftigelsesprocent blandt sine kandidater: Mellem 89 % og 95 % af alle kandidater fra 2007-2010 er i beskæftigelse 4-19 måneder efter endt kandidatuddannelse. Dette gælder til sammenligning for mellem 71 % og 84 % af kandidaterne fra Aalborg Universitet, 85 % og 95 % af kandidaterne fra Køben-havns Universitet, 75 % og 88 % af kandidaterne fra Roskilde Universitet, og 84 % og 100 % af kandidaterne fra Syddansk Universitet. (Kilde: http://fivu.dk/uddannelse-og-institutioner/statistik-og-analyser/faerdiguddannede/nyuddannedes-beskaeftigelse/Kandidat/Samfundsvidenskab/statskundskab-forvaltning-oversigt).
Behovet på arbejdsmarkedet understøttes af den gennemførte aftageranalyse (jævnfør bilag 2) og af vores dialog med aftagerpanelet for Statskundskab og Samfundsfag. Det skal igen understreges, at når der i ne-denstående står ”ny uddannelse”, dækker det reelt over en dublering. Som tidligere nævnt er vurderingen, at der ikke er behov for en ny aftagerundersøgelse, da indholdet i dubleringen og i PSR er tæt på identiske, og behovet vurderes derfor til at være det samme, uanset om der i prækvalifikationsøjemed er tale om en ny uddannelse eller en dublering af en eksisterende uddannelse.
Som det fremgår af konklusionen i bilag 2 har aftagerne således vurderet den nye uddannelse, dvs. duble-ringen, positivt: ”75 % af respondenterne vurderer, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidater i PSR på deres egen arbejdsplads. 88 % af respondenterne vurderer, at der høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne i deres egen branche” (bilag 2, side 8).
Som det fremgår, er det især aftagere inden for analyse og rådgivning samt ministerier, styrelser og kommu-ner, der vurderer behovet for ”den nye uddannelse” positivt.
To aftagere i undersøgelsen supplerer med følgende kommentarer, der bl.a. understreger hvordan uddannelsens undervisningssprog (engelsk) og elementer af komparativ analyse gør kandidaterne relevante for et globalt arbejdsmarked:
"The general globalization will in the coming years have large influence on the Danish public sector. This will affect the demand for candidates with a more global orientation. In that way the program is indeed relevant.
The combination of international skills and a strong methodological approach is very interest-ing and there will certainly be a demand for such candidates."
Også medlemmerne af aftagerpanelet for Statskundskab og Samfundsfag har udtrykt sig positivt om behovet for den nye uddannelse i PSR. Dialogen med aftagerne er foregået dels i en kort skriftlig høring og dels ved aftagerpanelmøde den 27. september 2013.
For eksempel udtaler Jeppe Tranholm-Mikkelsen, Ambassadør, fast repræsentant, Danmarks faste repræsentation ved den Europæiske Union, Bruxelles:
"For en række private såvel som offentlige aftagere vil det formentlig være attraktivt, at uddannelsen er på engelsk og har stor vægt på metodiske færdigheder. I det omfang uddannelsen tiltrækker udenlandske studerende, vil disse i en række tilfælde også kunne være interessante for danske arbejdsgivere.
Efter min bedste vurdering vil kandidater fra den nye uddannelse af Udenrigsministeriet blive vurderet på linje med almindelige statskundskabskandidater. Uddannelsens særlige faglige profil vil næppe gøre kandidater hverken mere eller mindre attraktive set fra Udenrigsministeriets synspunkt, idet fokus i højere grad er på ansøgeres generelle analytiske evner, personlige egenskaber og international erfaring end på fagkombinationer. At uddannelsen foregår på engelsk og sammen med udenlandske studerende er i den forbindelse en fordel, men hvis man påtænker at søge ind i Udenrigsministeriet bør man derudover som minimum udnytte muligheden for at læse et af semestrene i udlandet og gerne også kombinere dette med opnåelse af anden praktisk eller uddannelsesmæssig international erfaring."
Flere medlemmer af aftagerpanelet tilslutter sig denne vurdering af den generelle efterspørgsel efter PSR-kandidater, også selvom de vurderer efterspørgslen efter kandidater i deres egen organisation som mere begrænset. Det gælder især aftagerne i den danske gymnasiesektor og aftagerne fra den kommunale sektor. Som bemærket af Hans Nikolajsen, kommunaldirektør i Randers Kommune:
"Som kommunal arbejdsgiver er det internationale element i uddannelsen ikke noget jeg kon-kret efterspørger. Det internationale element er ikke relevant i en kommunal kontekst – eller rettere det har en begrænset relevans i en kommunal kontekst. Jeg har på den baggrund valgt ikke at udfylde spørgeskemaet.
Jeg vil dog samtidig betone, at der kommer mange dygtige kandidater fra statskundskab, som har et fagvalg og en specialisering, som ud fra en første betragtning vil falde for det samme relevans kriterium, når de pågældende søger et job ved en kommune. Jeg er helt opmærksom på, at man på studiet lærer nogle generelle færdigheder og tilegner sig nogle arbejdsmetoder, som kan anvendes i rigtig mange jobs herunder også jobs i kommunerne. I den foreslåede uddannelse er der udover det internationale element en vægtning af at arbejde med metoder og undersøgelser, som formentlig vil være anvendelig også i en kommunal kontekst.
På den baggrund vil jeg ikke fraråde instituttet at iværksætte uddannelsen. Jeg har svært ved at gennemskue vægtningen mellem henholdsvis det internationale aspekt og det metodiske aspekt – men uanset om det internationale vægtes højest anerkender jeg, at der blandt andre offentlige arbejdsgivere og interesseorganisationer er et behov for kandidater med et stærkt internationalt præg."
Endvidere bemærker direktør for Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune Hosea Dutschke:
"Det er positivt, at uddannelsen har et internationalt tilsnit, der giver mulighed for at understøtte en praksis, hvor internationale forskningsresultater formidles og anvendes. I forhold til løsning af vores kerneopgaver har vi brug for at arbejde videns- og evidensbaseret og evaluere, hvordan vi varetager kerneopgaverne. Set i det lys er uddannelsens vægt på forskning, evaluering og analyse relevant."
Ved aftagerpanelmødet den 27/9 2013 blev uddannelsen endvidere diskuteret. Som det fremgår af bilag 4 afsluttedes diskussionen med en fælles konklusion om, at det efter aftagerpanelets opfattelse er en for instituttet og instituttets eksisterende uddannelser særdeles fornuftig internationaliseringsstrategi at oprette PSR, og at der vil være en temmelig stor efterspørgsel efter kandidaterne både nationalt og internationalt. Desuden var der enighed om, at det er afgørende at sikre, at uddannelsen får en meget høj kvalitet - herunder at der fokuseres på optaget af dygtige studerende samt, at der udarbejdes en veltilrettelagt markedsførings- og rekrutteringsstrategi.
Det skal endvidere bemærkes, at RUVU i sin vurdering af den særskilte uddannelse PSR vurderede behovet på arbejdsmarkedet som positivt. De skriver således bl.a.:
"Det er RUVU s vurdering, at der utvivlsomt vil være aftagere til dimittender fra denne uddannelse, som vil have særligt stærke kompetencer inden for samfundsvidenskabelig forskning og analyse, og som i højere grad skal kunne anvendes på et globalt arbejdsmarked og i funktioner med vægt på forskning og analyse."
Afslaget på prækvalifikation var således ikke begrundet i manglende behov på arbejdsmarkedet, men i en vurdering af, at sammenfaldet med kompetenceprofilen med kandidatuddannelsen i statskundskab var for stort, og at man i stedet burde udvikle et udbud inden for eksisterende rammer. Denne ansøgning imødekommer denne anbefaling.
Hertil kommer, at aftagerundersøgelsen (jævnfør bilag 2-5) dokumenterer et aktuelt behov, der ikke i dag dækkes af eksisterende uddannelser. I aftagerundersøgelsen vurderer de 12 respondenter at de aktuelt vil have behov for ca. 33 kandidater og ca. 60 kandidater om tre til fem år. På den baggrund konkluderer aftagerundersøgelsen:
"Samlet vil de adspurgte respondenter kunne bruge 33 kandidater i dag og 60 kandidater om tre til fem år. Den samlede arbejdsmarkedsefterspørgsel antages derfor at være betydeligt større, da ikke alle potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt i undersøgelsen. Det angivende antal er derfor en indikation på en væsentlig (og stor) arbejdsmarkedsefterspørgsel efter kandidater i PSR."
Dette behov skal sammenlignes med det forventede optag på 30 studerende, der efter nogle år og baseret på erfaringerne kan overvejes at blive hævet til 60 studerende. Med en forventet beståelsesfrekvens på 85 %, (75 % bliver ressourceudløsende) er forventningen således, at der årligt bliver uddannet omkring 25, hvoraf 19 bliver ressourceudløsende dimittender.
Som anført er det målsætningen, at nogle kandidater vil fortsætte deres uddannelse som ph.d.-studerende enten ved Institut for Statskundskab eller ved andre universiteter (jævnfør ligeledes bilag 2). Som det bl.a. fremgår af notatet Satsningen på ph.d.-uddannelsen fra Danske Universiteter 2013 (kan findes på www.dkuni.dk) er antallet af ph.d.-stillinger udvidet med ca. 60 % siden globaliseringsaftalens vedtagelse i 2006. Denne udvidelse af antallet af ph.d.-stillinger matches af en stigende efterspørgsel efter uddannede kandidater med en ph.d.-grad, hvilket bl.a. dokumenteres i Epinions redegørelse for Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelse (2012, kan findes på www.fivu.dk): Analyse af efterspørgslen efter ph.d.-uddannede i de kommende år.
Men med et øget optag på ph.d.-uddannelserne er det afgørende at sikre et tilstrækkeligt rekrutteringsgrundlag, herunder også at øge rekrutteringen af velkvalificerede internationale studerende. Danske Universiteter påpeger således:
"Hvis samfundet skal have det ønskede udbytte af ph.d.-satsningen, er det ikke nok alene at øge ph.d.-optaget. Det kræver også, at universiteterne rekrutterer og uddanner dygtige kandidater, der har evnerne og viljen til at forske på højt niveau." (s. 20)
Etableringen et engelsk udbud af kandidatuddannelsen i statskundskab skal derfor også ses som et led i en satsning på øget international rekruttering for at sikre dygtige studerende til ph.d.-uddannelsen i statskund-skab. Det er intentionen at studerende eventuelt kan vælge at søge om en 4+4 ph.d.-uddannelse efter første år af kandidatuddannelsen.
Samlet mener vi således at have dokumenteret et reelt og udækket behov for dubleringen.

Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Udbuddet har selvsagt en kompetenceprofil, der er sammenfaldende med den eksisterende kandidatud-dannelse i statskundskab på AU og tæt på de eksisterende kandidatuddannelser i statskundskab, der udbydes ved henholdsvis Københavns Universitet (KU) og Syddansk Universitet (SDU).
Videre findes der en del engelsksprogede kandidatuddannelser, der er målrettet danske såvel som internati-onale studerende, og som således i deres profil kan minde om det engelske udbud.
Det gælder dog for alle disse uddannelser, at de har et noget mere specialiseret sigte og indhold og derfor en væsentlig anderledes kompetenceprofil end det engelske udbud af kandidatuddannelsen af statskundskab. Ingen af disse uddannelser har således en kompetenceprofil, der rummer tilsvarende metodiske kompetencer, en tilsvarende bred indføring i det politologiske fagområde eller mulighed for at afprøve metodiske kompetencer inden for politologiske fag. Nedenfor vil vi kort gennemgå hovedsigtet for disse forskellige uddannelser.
Københavns Universitet udbyder en engelsksproget kandidatuddannelse i Afrikastudier. Uddannelsen er tværdisciplinær og har som sit formål at give studerende indsigt i og forståelse for Afrikas kulturelle, religiøse, sociale og udviklingsmæssige betingelser.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Social Sciences in Comparative Public Policy and Welfare Studies. Fokus er her på komparativ politik og særligt analyse af velfærdssamfundet og dets udfordringer i et globaliseret samfund. Kandidatuddannelsen kvalificerer særligt de studerende til arbejde inden for internationale organisationer, NGO’er samt nationale offentlige institutioner.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Europæiske studier. Her er der fokus på det internationale/ europæiske aspekt, herunder især regional udvikling i Europa, og politologisk teori og metode ikke inkluderes i så høj grad.
Syddansk Universitet udbyder en kandidatuddannelse i International Security and Law, hvor fokus især er på internationale sikkerhedsforhold, konflikter og konfliktløsning, herunder internationale organisationers mulig-hed for deltagelse i konfliktløsning.
Aalborg Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Development and International Studies. Her får de studerende indsigt i internationale relationer ud fra et samfundsvidenskabeligt og historisk perspektiv. Der er mulighed for at specialisere sig i udvikling, Kina, flygtninge med videre.
Aalborg Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Europæiske Studier med fokus på europæisk integration og Europas placering i en international kontekst.
Roskilde Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Globale Studier, hvis fokus er en tværdisciplinær for-ståelse af globaliseringens politiske, sociale og økonomiske processer og konsekvenser.
Roskilde Universitet udbyder en kandidatuddannelse i Internationale Udviklingsstudier, der beskæftiger sig med muligheder og forhindringer for udvikling i udviklingslande.
Roskilde Universitet tilbyder en kandidatuddannelse i EU-studies, der fokuserer på institutioner og beslutningsprocesser i EU, europæisk integration samt national tilpasning til EU.
Copenhagen Business School udbyder en kandidatuddannelse i International Business and Politics. Uddannelsen fokuserer på interaktionen mellem virksomheder, nationale og internationale politiske institutioner. Hensigten er at skabe grundlag for at de studerende kan søge karriere blandt en af de tre aktører.
Aarhus Universitet udbyder en kandidatuddannelse i International Studies, hvor fokus er lagt på tværdisciplinære studier af internationale forhold og relationer.
Aarhus Universitet tilbyder en kandidatuddannelse i European Studies med fokus på europæiske kulturelle og politiske forhold, institutioner og historie.
Afslutningsvis skal det nævnes, at der findes andre semibeslægtede kandidatuddannelser, der alle udbydes enten udelukkende på dansk eller med en kombination af dansk og engelsk. Disse uddannelser har således en væsentlig anderledes optagelsesprofil end PSR. Samtidig har de en kompetenceprofil, der er lidt eller noget anderledes med helt eller delvist fokus på andre fagområder, idet især forvaltning og administration vægtes højt. Det gælder uddannelserne i hhv. Forvaltning og Politik og administration ved Roskilde Universitet, og uddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet.
Ovenstående viser, at oprettelsen af et engelsk udbud af kandidatuddannelsen i statskundskab bidrager til øget sammenhæng i uddannelsessystemet.
Aftagernes vurdering af uddannelsen sammenlignet med det eksisterende udbud
Såvel aftagerpanelet ved Statskundskab og Samfundsfag og deltagerne i aftagerundersøgelsen er blevet forelagt ovenstående oplysninger om andre eksisterende uddannelser. På den baggrund konkluderer aftagerundersøgelsen: ”66 % respondenter svarede, at kandidatuddannelsen i nogen eller høj grad udfylder et hidtil udækket uddannelsesbehov, som ikke allerede er dækket af eksisterende uddannelser. Kun én respondent vurderede, at PSR slet ikke udfylder et sådant udækket behov.” (Bilag 2, side 6). Aftagerpanelet udtrykker en tilsvarende vurdering, for eksempel:
"Det er tilsyneladende lykkedes at finde en niche, som ikke allerede er optaget af andre uddannelser." (Jeppe Tranholm-Mikkelsen)
"Ja, der er mange ”lignende” uddannelser med et sigte, som minder om. Men jeg tror stadigvæk på at der kan skabes en tydelig profil." (Lars Dahl Pedersen)
Det skal endvidere bemærkes, at RUVU i afslaget på ansøgningen om prækvalifikation af en selvstændig uddannelse påpeger, ”(…)at den internationale profil ikke umiddelbart er afspejlet i uddannelsens konstituerende elementer” (jævnfør bilag 5). Det har netop været intentionen med såvel den selvstændige uddannelse som med den indeværende ansøgning om dublering af den eksisterende kandidatuddannelse i statskundskab med engelsk som uddannelsessprog at lave en international generel uddannelse i statskundskab/politologi.
Det vurderes således, at uddannelser med fokus på international politik i dag eksisterer i en stor udstrækning, mens engelsksprogede og dermed internationalt orienterede generelle uddannelser i statskundskab/politologi ikke eksisterer.
Videre skal det bemærkes, at denne generalist-profil for det engelsksprogede udbud svarer til den styrkeposition Institut for Statskundskab har blandt politologiske institutter i Europa og USA, hvor instituttet er kendt som et stort institut med bred og veletablereret forskning inden for mange af statskundskabens og politologiens sub-discipliner. På denne baggrund har instituttet i de senere år formået at tiltrække en række dygtige post.doc’s. fra både Europa og USA, hvorfor forskningsmiljøet på instituttet i vidt omfang allerede er i gang med den internationaliseringsproces som en dublering af den eksisterende kandidatuddannelse i statskundskab med engelsk som uddannelsessprog vil kunne opnå for uddannelserne.
Som det fremgår, har aftagerundersøgelsen været udsendt til 15 personer, hvoraf 12 har svaret (se bilag 2). Herudover har aftagerpanelet modtaget et kort spørgeark som 6 personer har besvaret (se bilag 3), ligesom uddannelsen er diskuteret ved aftagerpanelmøde den 27/9 2013 (se bilag 4 for referat).
Det skal nævnes at der er et lille overlap i personkredsen mellem de to undersøgelser. Således har Torben Buse (vicedirektør i socialstyrelsen) modtaget både aftagerundersøgelsen, spørgearket til aftagerpanelet og har deltaget i aftagerpanelmødet. Torben Buse har dog kun besvaret spørgeskemaet i aftagerundersøgelsen og ikke spørgearket fra aftagerpanelet. Desuden er Epinion repræsenteret i begge undersøgelser. I aftager-undersøgelsen ved Heidi Skov Andersen, der er salgsdirektør og partner ved Epinion, og i aftagerpanelet ved Søren Hoelgaard Justesen, stifter af og bestyrelsesmedlem ved Epinion, samt bestyrelsesmedlem bl.a. Natur-Energi, Endomondo, Safewater og UserReport.

Samlet konklusion om arbejdsmarkedsbehovet for PSR
Sammenfattende vurderer vi, blandt andet på baggrund af aftagerundersøgelsen og dialogen med afta-gerne samt RUVU’s vurdering af PSR, at der vil være et aktuelt behov og et fremtidigt stigende behov for kandidater med en engelsksproget kandidatuddannelse i statskundskab. Endvidere vurderer vi, at der ikke kan identificeres en eksisterende uddannelse, der giver de studerende forsknings- og analysekompetencer inden for politologien i bred forstand, og som er målrettet optagelse af såvel danske som internationale studerende med en baggrund inden for samfundsvidenskaberne og med et vist element af politologiske fag. De eksisterende uddannelser inden for samfundsvidenskaben/statskundskaben fokuserer således enten typisk på et enkelt aspekt af statskundskaben som for eksempel internationale relationer, europæiske studier eller velfærdsstatspolitik, eller er målrettet danske studerende med en BA i statskundskab.

Målgruppen for uddannelsen er dygtige, internationale og danske studerende, der er interesseret i tilegnelsen af forsknings- og analysekompetencer inden for politologien med engelsk som uddannelsessprog. Med adgangsgrundlaget vil flere studerende end i dag have mulighed for at søge en engelsksproget kandidat-uddannelse inden for politologi, hvorfor der muligvis vil være en skærpet konkurrencesituation for eksisterende kandidatuddannelser. Det vurderes dog, at denne konkurrence især vil være med eksisterende tilbud på Aarhus Universitet, herunder især cand.scient.pol.-uddannelsen. Desuden vil der som angivet være tale om et begrænset optag på i første omgang 30 studerende og eventuelt senere 60 studerende, hvoraf en del sandsynligvis vil være internationale studerende. Den samlede belastning for andre uddannelser som følge af denne øgede konkurrence vurderes derfor at være minimal.

Uddannelsen forventer et årligt optag på 30 studerende. Dette optag kan efter nogle års erfaringer evt. udvi-des til max. 60 personer.

Ikke relevant

Ja

Godkendt

2014 - 2

Afgørelse_KA Statskundskab_AU.pdf

15-021475-03 Godkendelse af udbud af statskundskab på AU (engelsk).pdf