Akademiuddannelse - Akademiuddannelse i automation og drift - Erhvervsakademi Midt-Vest

Ny uddannelse

Erhvervsakademi MidtVest, Gl. Landevej 2, 7400, Herning

Nej

Nej

Akademiuddannelse

Akademiuddannelse i automation og drift

Academy Profession (AP) Degree in Automation and Operation

AU i automation og drift

AP Degree in Automation and Operation

Tekniske område

Adgang til optagelse på Akademiuddannelse i Automation og drift eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU) eller en gymnasial uddannelse med matematik og fysik på niveau C. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse. Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed.

Nej

Dansk

Nej

60

I et dynamisk samfund er der brug for mennesker, der kan sætte deres høje faglige kvalifikationer i spil på en innovativ måde. Automation er et område, der allerede har meget stor betydning for vores hverdag og
samtidig et felt, hvor der venter mange udviklingsopgaver. Det gælder f.eks. hele energiområdet, velfærdsektoren og den industrielle produktion. Vi har brug for intelligente anlæg i intelligente bygninger og derfor spiller automation en stor rolle i udviklingen.
Det er vigtigt at tilegne sig ny viden for at kunne bidrage til udvikling af nye produkter, produktionsmetoder og forretningsmodeller. Derfor lægger akademiuddannelsen i automation og drift vægt på at udvikle den studerendes kompetencer inden for både teknik, samarbejde og innovation.
Den automationsuddannede deltager i udvikling af automatiske anlæg, bl.a i valget af optimal hardware og i forbindelse med konfiguration og softwareudvikling.
Den automationsuddannede står i spidsen for den praktiske installation, der består af opstilling, indkøring, optimering og drift af automatiske anlæg i produktionstekniske miljøer. Dette enten som selvstændig, som ansat hos rådgiver, i produktionsvirksomheden eller hos leverandøren/underleverandører af sådanne anlæg.
Akademiuddannelsen i automation og drift deles i 2 retninger: Industri, og Offshore olie og gas.
Se i øvrigt principskitse i bilag side 27.

Overordnet vil uddannelsens indhold se ud som følger. Vi vil i det senere arbejde med studieordningen udvide indholdet med en mere deltaljeret målbeskrivelse for hele uddannelsen og de enkelte fag. Se i øvrigt principskitse i bilag side 27.

De obligatoriske fag er:

El-teknologi og integrerede automatiske enheder, 10 ECTS

Indeholder styringsteknologi, mekanisk og fysisk modellering, el-teknisk systemdesign efter gældende regler incl. sikkerhedskrav, projektudvikling, konfiguration og programmering.

Viden:
•Teknologi og gældende regler for design af operatørinterface til betjening af et automatisk anlæg.
•Reguleringstekniske begreber, teorier og metoder, der anvendes indenfor procesautomation.

Færdigheder:
•Anvende et alsidigt sæt af tekniske og kreative værktøjer, der knytter sig til at designe, dimensionere, programmere og konfigurere reguleringer indenfor procesområdet og styringer indenfor automationsområdet.
•Programmere operatør interface.
•Konfigurere forskellige former for industriel kommunikation.

Kompetencer:
•At deltage i fagligt og tværfagligt samarbejde med en professionel tilgang.
•I en struktureret sammenhæng at kunne tilegne sig ny viden i relation til styrings- og regulerings-området.

Automation og design af automatiske enheder, 10 ECTS

Indeholder reguleringsteknologi, konfiguration og programmering, operatørinterface og kommunikationsteknologi.

Viden:
•Teknologi og gældende regler for design af operatørinterface til betjening af et automatisk anlæg.
•Konfiguration og programmering af automatiske anlæg.

Færdigheder:
•Anvende et alsidigt sæt af tekniske og kreative værktøjer, der knytter sig til at designe, dimensionere, programmere og konfigurere reguleringer indenfor procesområdet og styringer indenfor automationsområdet.
•Konfigurere forskellige former for industriel kommunikation.

Kompetencer:
•Inden for styrings - og reguleringsområdet at kunne håndtere projektudvikling i alle dets faser, ved at strukturere og kvalitetssikre løsninger, der dokumenteres og udføres efter gældende regler og normer.
•I en struktureret sammenhæng at kunne tilegne sig ny viden i relation til styrings- og regulerings-området.


Øvrige fag i uddannelsen:

Maskinteknologi og automatiske proces og produktionsenheder, 10 ECTS

Viden:
•Begreber, teorier og metoder, der anvendes indenfor automation, samt kunne reflektere over de mulige teknologier, der kan anvendes.
•Netværksteknologier og protokoller, der kan anvendes til kommunikation på de forskellige niveauer i et automatisk anlæg.

Færdigheder:
•Anvende et alsidigt sæt af tekniske, kreative og analytiske færdigheder, der knytter sig til at designe, dimensionere, programmere og konfigurere anlæg inden for automationsområdet.
•Formidle praksisnære problemstillinger og løsningsforslag til samarbejdspartnere og brugere.
•Håndtere og vurdere data og datatyper.

Kompetencer:
•Inden for automationsområdet at kunne håndtere projektudvikling i alle dets faser, ved at strukturere og kvalitetssikre løsninger, der dokumenteres og udføres efter gældende regler og normer.
•I en struktureret sammenhæng at kunne tilegne sig ny viden i relation til automationsområdet.


Design og opbygning af automatiske enheder, 10 ECTS

Viden:
•Den fysiske og matematiske teori, der ligger til grund for tekniske systemer indenfor automations området.
•Elektriske installationer på maskiner og teori, der ligger til grund for tekniske systemer indenfor automationsområdet.
•Styringsbegreber, teorier og metoder, der anvendes indenfor automation.

Færdigheder:
•Anvende et alsidigt sæt af tekniske og kreative færdigheder, der knytter sig til at udvikle, designe, dimensionere, programmere og idriftsætte styringsanlæg inden for automationsområdet.
•Vurdere praksisnære problemstillinger indenfor mekanik, elektronik, styring, samt opstille løsningsmuligheder.

Kompetencer:
•Inden for styringsområdet at kunne håndtere projektudvikling i alle faser, ved at strukturere og kvalitetssikre løsninger, der dokumenteres og udføres efter gældende regler og normer.
•I en struktureret sammenhæng at kunne tilegne sig ny viden i relation til styringsområdet.


Maskinteknologi, 10 ECTS

Viden:
•Matematiske og fysiske begreber, teorier, principper og metoder, der anvendes indenfor automation.
•El-tekniske begreber, teorier, principper og metoder, der anvendes indenfor automation.

Færdigheder:
•Vurdere praksisnærer problemstillinger indenfor mekanisk og fysisk modellering.
•Håndtere design og simuleringsværktøjer.
•Opbygge og fejlfinde på simple elektriske kredsløb.

Kompetencer:
•Opbygge modeller til fysisk modellering.


El-teknologi, 5 ECTS

Viden:
•Gældende standarder for dimensionering af maskininstallationer.
•Teknisk dokumentation i henhold til gældende normer og standarder for automatiske anlæg.

Færdigheder:
•Dimensionere elektriske installationer på mindre automatisk enhed.
•Designe løsninger i henhold til risikovurdering efter gældende standarder.

Kompetencer:
•Håndtere el-teknisk systemdesign i alle dets faser, herunder strukturering, kvalitetssikring og dokumentation efter gældende regler og normer.


Materialelære 5 ECTS

Viden:
•Teknisk dokumentation i henhold til gældende normer og standarder for materiel på automatiske anlæg.
•Vælge mest hensigtsmæssige komponenter ud fra tekniske og økonomiske hensyn.

Færdigheder:
•Dimensionere materielle installationer på mindre automatisk enhed.
•Udvælge mest hensigtsmæssige komponenter ud fra tekniske, designmæssige og økonomiske hensyn.

Kompetencer:
•Håndtere opbygning af systemdesign af materiel efter gældende regler og normer.


Drift og vedligehold, 5 ECTS

Viden:
•Gældende standarder for vedligehold.
•Teknisk dokumentation i henhold til gældende normer og standarder for vedligehold af automatiske anlæg.

Færdigheder:
•Udføre systematisk vedligehold på automatiske anlæg.
•Planlægge løsninger i henhold til vedligehold i henhold til gældende standarder.

Kompetencer:
•Håndtere og ajourføre vedligeholdelses manualer herunder strukturering, kvalitetssikring og dokumentation efter gældende regler og normer.


Sikkerhed, 5 ECTS

Viden:
•Gældende regler for maskininstallationer.
•Teknisk dokumentation i henhold til gældende normer og standarder for sikkerheden på automatiske anlæg.
•Risikovurdering i henhold til gældende normer og standarder for det valgte system.

Færdigheder:
•Sikkerhedsmæssigt og inden for gældende regler, dimensionere elektriske installationer på mindre automatisk enhed.

Kompetencer:
•Sikkerhedsmæssigt forsvarligt håndtere el-teknisk materiel efter gældende regler og normer.

Da der er ganske få tekniske uddannelser på VVU/AU området, som vi kan tage udgangspunkt i med henblik på takstfastlæggelse, vurderer vi, at det vil være relevant at give undervisnings- og bygningstaxameter på baggrund af taxameter på akademiuddannelsen i energi teknologi.

AU – Service, Produktion, It og byggeri mv

Rapport akademiudd automation 4.pdf

I forbindelse med udviklingen af denne uddannelse er der udarbejdet en rapport, som beskriver resultaterne af et analysearbejde, der sigter på at vurdere behovet for en ny akademiuddannelse inden for automation rettet mod industrien og offshorebranchen. Analysearbejdet er igangsat af følgende uddannelsesinstitutioner: Københavns Erhvervsakademi (KEA), University College Nordjylland (UCN), Erhvervsakademi MidtVest (EAMV) og Erhvervsakademi SydVest (EASV). Analysen er gennemført af ERA – Erhvervspædagogisk Rådgivning ApS v. Svend Jensen.

Forud for analysearbejdet er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagere fra Dansk Metal, Dansk El-forbund, Dansk Industri, Teknisk Landsforbund, Tekniq og ovenstående erhvervsakademier. Her har de faglige organisationer og DI på det kraftigste opfordret akademierne til at udvikle en akademi uddannelse indenfor automation. Arbejdsgruppen blev ligeledes nedsat på baggrund af henvendelser til organisationerne fra en række større virksomheder vedrørende en fleksibel videreuddannelsesmulighed for faglærte inden for automationsområdet. Den umiddelbare begrundelse for virksomhedernes uddannelsesbehov er den hurtige og meget omfattende automatisering af omtrent alle former for produktion i Danmark. Det er afgørende for disse virksomheder, at medarbejderne kan beholde deres arbejde samtidig med, at de følger en uddannelse på et videregående niveau. Indholdet i disse foreløbige drøftelser har afgrænset et indhold og et niveau, der svarer til uddannelsen til automationsteknolog.
Flemming Stordal Hansen, Scheider Electric:
Det er en stor mangel, at der ikke eksisterer en videreuddannelsesmulighed på automationsområdet. Man skal jo også være opmærksom på, at der i udlandet – eksempelvis i Norge - er et stort arbejdsmarked for mennesker der har et godt kendskab til automation.

Konklusioner fra behovsanalysen:
Fra 1993 til 2013 er andelen af personer med en KVU/MVU (EAU)uddannelse steget fra 10% til 17% i industrien. Stigningstendensen ventes at blive forstærket i de kommende år. Udviklingen betyder, at behovet for medarbejdere i industrien med KVU/MVU uddannelse stiger markant. Den samme tendens ses inden for offshore olie og gas.

Med en samlet automatiseringsgrad på omkring 30% er der et stort potentiale for yderligere automatisering af produktionsprocesserne i danske industrivirksomheder. På den afholdte workshop og under virksomhedsbesøgene gav de deltagende virksomheder generelt udtryk for, at der er et stærkt fokus på netop at øge automationsgraden i produktionen, og det kræver højere uddannelse.

En helt afgørende udviklingstendens i industriel automation er, at kravene til data- og informationsbehandling vokser på alle niveauer i virksomhedernes automationsbestræbelser. Dette stiller særlige uddannelsesmæssige krav inden for dette område i forhold til arbejdsopgaverne i industrien.

Udviklingen i automatisering inden for offshore olie og gas svarer på flere områder til den, der foregår i industrien, og derfor inddrages dette område i analysearbejdet. Der er imidlertid også væsentlige forskelle bl.a. med henvisning til den særlige kontekst, disse kompetencer udfoldes i.

Udvikling af studiekompetence og evnen til fordybelse er meget afgørende at holde i hævd, selvom en akademiuddannelse kun er normeret til 1 års fuldtidsstudie, men kan afvikles over 3 år. Det er denne type kompetencer, som skaber en tydelig progression mellem en erhvervsuddannelse og en kort videregående uddannelse. I den forstand kan man se akademiuddannelsen som et studieforløb, hvor den faglærte skal lære selvstændigt at transformere sin viden ind i en anden jobkontekst.
Derudover er det vigtigt at skabe en fleksibel opbygning af uddannelsen, sådan at de studerende kan forfølge de udfordringer, interesser og behov, som de selv og virksomhederne er motiveret af. Det bør ikke være et mål, at den studerende har indsigt i alle de teknologier, som automation dækker over.

Dansk Metal har fremsendt deres opgørelse af antal Metalmedlemmer indenfor flg. 3 grupper: Automatik & industriteknik, Smede samt Mekanikere, som umiddelbart er de mest relevante grupper.
Den første giver sig selv, indenfor den næste ved vi at en del arbejder med ”beslægtede” områder, og den sidste gruppe er den uddannelsesgruppe, hvor vi ser den største ”sivning” til andre brancher, hvor mekanikere ofte arbejder som reparatører, opstillere mv.

I det vedhæftede regneark i behovsanalysen, har Dansk Metal foretaget en mulig beregning, hvor de har brugt flg. %-satser for de tre grupper: 2,5 % for Automatik & industriteknik – 1,5 % for Smede og endelig 0,5 % for Mekanikere.

Dansk Metal har i deres regneark opgjort antallet af medlemmer i regionerne i Danmark således at akademierne har et skøn på potentielle kandidater i deres områder.

Derudover er der medlemmer fra TL, Dansk El-forbund og ikke organiserede, så derfor vurderes antallet af mulige potentielle studerende for væsentligt højere. Totalt set vurderes der at være 3000 potentielle deltagere til uddannelsen.

Følgende organisationer har medvirket til initieringen af denne uddannelse:
Dansk Industri
Dansk Metal
Dansk El-forbund
Tekniq
Teknisk Landsforbund

Behovsanalyserapporten er baseret på workshops og interviews af følgende virksomheder:
Grundfos – Bjerringbro
Danfoss – Nordborg
Lego – Billund
Bang & Olufsen – Struer
Novo Nordisk – Bagsværd
Vestas – Videbæk
Siemens Wind Power – Brande
Mærsk Olie og Gas – Esbjerg
AGRAMKOW – Sønderborg
Au2mate – Silkeborg
Automatic Syd – Broager
Daniit – Sønderborg
Alsmatik – Sønderborg
DI-Teknik - Køge
NNE Pharmaplan - Gentofte
Schneider Electric - Ballerup
Carl C - Skjern
AS-Scan - Hvide Sande
Arla Foods, HOCO - Holstebro
Faerch Plast - Holstebro
Bonnet Maskin fabrik - Lemvig

Fra EAMV lokalområde (de komplette interwievs kan rekvireres, hvis det ønskes):

Interview med Allan Ternholm Jensen fra Carl C i Skjern vedr. Akademiuddannelsen i Automation og drift:

Der er behov for at få muligheden for en efteruddannelse i automation på akademiniveau til området. Beskæftigelsesmulighederne er gode, da der er mangel på videre uddannede medarbejdere. Selvom vi er lige er kommet over den økonomiske krise, er der allerede mangel på den type medarbejdere.

Interview med Carsten Olesen fra AS-Scan i Hvide Sande vedr. Akademiuddannelsen i Automation og drift:

Fremadrettet vil behovet for proces- og automations-kompetencer stige meget. Alene hos vore leverandører er behovet for, at deres produktion bliver automatiseret yderligere vokset. Hvis industrien i Danmark virkelig kommer i gang med at automatisere deres produktion, vil vi for alvor blive konkurrencedygtige og vil være i stand til i meget større omfang at kunne trække ordrer fra udlandet hertil.

Interview med Bjarne Nielsen fra Arla Foods, HOCO vedr. Akademiuddannelsen i Automation og drift:

Der er behov for at få muligheden for en efteruddannelse i automation på akademi niveau til området. Det er en væsentlig mulighed, at vi kan bygge flere værktøjer på vore faglærte medarbejdere, der derved kan have glæde af denne efteruddannelses mulighed. De bor i området og er etableret med familie, hus etc. At denne uddannelse findes lokalt, vil gøre den meget mere tilgængelig for vore medarbejdere.

Interview med Leif Byskov fra Faerch Plast vedr. Akademiuddannelsen i Automation og drift:

Det er meget væsentligt, at vi kan få en mere komplet medarbejder gennem denne videreuddannelse, som kan medvirke i udviklingen af vores automatiseringsplatform. Det er en god mulighed for medarbejderen, at videreudbygge sit CV og, at det kan gøres i lokalområdet er en stor fordel.

Interview med Lars Bo Emtkjær fra Bonnet Maskin fabrik vedr. Akademiuddannelsen i Automation og drift:

Der er behov for at få muligheden for en efteruddannelse i automation på akademiniveau til området. Hvis man vil videre uddannes parallelt med, at man er i arbejde, skal uddannelsen findes lokalt.
Den tunge industri findes netop her i området, og den har allerede en høj grad af automatisering.

Behovsanalysen udpeger hvilke områder, der er behov for, at uddannelsen dækker. Som behovsanalysen viser, er der et behov for at dække dels industriens dels offshore branchens specifikke behov indenfor automation og drift. Derfor vil akademiuddannelsen indeholde to retninger med to obligatoriske 10 ECTS fag (fælles for begge retninger) samt en række af valgfag, der samlet set dækker industriens og offshore behovene.

Der er et tydeligt behov for en uddannelsesretning for offshore olie og gas. Selvom den anvendte automationsteknologi er den samme, og der i øvrigt er væsentlige uddannelsesbehov fælles med industrien, så er offshore en helt særlig arbejdskontekst.

De særlige kompetencebehov inden for offshore knytter sig til den særlige form procesteknologiske drift, der foregår på en olieplatform, under iagttagelse af omfattende sikkerhedsforanstaltninger. Forståelsen af platformens opbygning og drift er nøglen til at forstå de automationstekniske løsninger, der findes på platformen.

Alle deltagende virksomheder er enige om, at den nye akademiuddannelse skal funderes i automation, hvorfor de obligatoriske fag også Indeholder styringsteknologi, mekanisk og fysisk modellering, el-teknisk systemdesign efter gældende regler, projektudvikling, konfiguration og programmering. Samtidig har alle også behov for, at drift- og vedligeholdelseskompetencer indgår i uddannelsen, dette dækkes af faget Drift og vedligehold.
Der er imidlertid nogen spredning på, hvor meget driftsteknisk viden, virksomhederne har behov for i den nye uddannelse. Inden for offshore olie og gas handler driftsteknisk viden i høj grad om procesteknisk viden. Der skal derfor i studieordningen, som vil blive færdig udviklet i den kommende periode, præciseres hvilke centrale fag, der skal danne kernen i uddannelsen og hvilke fag, der er virksomheds specifikke, som virksomhederne selv uddanner medarbejderne i

Integration ses af virksomhederne som et vigtigt kompetenceområde i uddannelsen som dækkes af faget El-teknologi og integrerede automatiske enheder. Samtidig er dette område svært at afgrænse. Det er en selvfølge for virksomhederne i industrien, at uddannelsen indeholder robotteknologi, men man skal ikke gå efter at uddanne specialister.

Inden for udvikling og konstruktion af den automatiktekniske del af automatiske maskiner og anlæg betoner virksomhederne i industrien stærkt, at indsigt i lovgivning, direktiver, reglementer og standarder er helt afgørende for at kunne varetage opgaver inden for dette felt, dette dækkes af faget Sikkerhed. Inden for offshore er viden om proces, udvikling og konstruktion det afgørende,hvilket tilgodeses ved fagene Maskinteknologi og automatiske proces og produktionsenheder og Design og opbygning af automatiske enheder.

Generelt ligger der en udfordring i at balancere drift, vedligehold, maskinbygning og integration i uddannelsen. Dette har uddannelses institutionerne fokus på i det videre forløb omkring udvikling af studieordningen.

Alle deltagende virksomheder mener, at uddannelsen skal holde sig til det mest nødvendige i forbindelse med de organisatoriske kompetencer. Virksomhederne ønsker, at uddannelsen holder fokus på de tekniske kompetenceområder.

De forskellige virksomheder vil blive involveret i akademiernes uddannelsesudvalg og vil derfor løbende have mulighed for at videre udvikle uddannelsen ud fra deres behov.

Der er p.t. ingen deltidsuddannelse på akademiniveau indenfor automation og drift. Automationsteknologuddannelsen eksisterer som fuldtidsuddannelse, men har et generelt ret bredt sigte. En akademiuddannelse i automation og drift vil kvalificere til at rådgive om automatiserings effektivisering og i den forbindelse at varetage opgaver på tværs af proces-, konstruktions- og produktions-områderne.
Hvis det erhvervsrettede uddannelsessystem skal kunne understøtte den i analysen beskrevne udvikling optimalt, så er det nødvendigt, at mange forskellige faglærte i industrien kan supplere deres uddannelsesbaggrund med automatiktekniske kompetencer som f.eks. erhvervsakademiuddannelsen automationsteknolog. Dette sker allerede i dag fra faglært niveau, men der er i stigende grad behov for, at de særligt dygtige kan tilegne sig kompetencer på et videregående uddannelsesniveau samtidig med, at de kan fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet. Inden for industriens områder er der faglærte, som har givet udtryk for, at de gerne vil læse videre, men en tilværelse på SU er ikke noget for dem. Nogle nævner også, at de ser deres arbejde som så interessant, at de ikke ønsker at forlade det med henblik på at blive studerende. Derfor fravælger de ansatte maskinmester og automationsteknolog uddannelsen.

Danmarks Tekniske Universitet har via mail tilkendegivet, at DTU ikke pt. har efteruddannelse inden for automation ud over de kurser, som DTU udbyder under åben uddannelse. DTU vil ikke umiddelbart forvente, at etableringen af en akademiuddannelse hos akademierne vil få nogen betydning for DTU's aktiviteter.

Den største målgruppe vil være erfarne automatikfaglærte fra industrien. De kan have forskellig uddannelsesbaggrund f.eks. automatikteknikere, elektrikere, mekanikere, smede og andre faglærte med supplerende efteruddannelse i automatik. Det er meget vigtigt at ramme denne differentierede målgruppe på en dækkende måde i forbindelse med fastlæggelse af uddannelsens indhold. Nogle kan være specialister i PLC-programmering og andre være specialister i elektromekanik, motorer og lejeanalyse uden nævneværdigt kendskab til programmering. Den kommende studerende kan også have arbejdet med opstilling og servicering af robotter i den væsentligste del af arbejdstiden, hvor andre kun har set en robot. Den kolossale bredde, der er i automatikfaglærtes kompetencer, vil give nogle særlige udfordringer ved udviklingen af akademiuddannelsens indhold. De studerende forventes at komme fra produktions- og automatiserings-industrien og for offshore linjernes vedkommende fra olie- og gas-industrien.
Det er vigtigt at se målgrupperne for akademiuddannelsen i sammenhæng med arbejdsopgaver i virksomhederne. Dette fører til, at målgruppen bliver ganske differentieret, fordi en række forskellige faglærte igennem efteruddannelse og arbejdet i virksomhederne får solide automatiktekniske kompetencer, selvom de som udgangspunkt ikke har en automatikteknisk uddannelsesbaggrund.
Der er i nogen grad sammenhæng mellem medarbejdernes uddannelsesniveau og de arbejdsopgaver, de løser på forskellige niveauer i automationspyramiden. Forbeholdet i formuleringen dækker over, at det personlige talent for f.eks. programmering kan betyde, at faglærte når meget langt med hensyn til deltagelse i udviklingsopgaver, der normalt vil forudsætte en videregående uddannelse.
Analyse rapporten indikerer det forhold, at mange faglærte med forskellige uddannelsesbaggrunde trækkes ind i automatikområdet, indikerer, at personer med beslægtede erhvervsakademiuddannelser også er en målgruppe for en akademiefteruddannelse i automation. IT-teknologer, el-installatører, procesteknologer og produktionsteknologer er oplagte at medregne i målgruppen.

En foreløbig vurdering på nationalt niveau:
De første 3 semestre forventes følgende optag 80, 99, 168 studerende på de 4 erhvervsakademier tilsammen.
Det forventede optag er baseret på tallene fra Dansk Metal samt akademiernes skøn over de yderligere mulige fra de andre organisationer og de ikke organiserede.
Lokalt vurderer EAMV at der optages 18, 25 og 32 i de første semestre.
Tilsvarende for KEA: 12, 24, 36
Tilsvarende for EASV: 30, 30, 60
Tilsvarende for UCN: 20, 20, 40

Ikke relevant

Behovsanalysen

Det er vigtigt at se målgrupperne for akademiuddannelsen i sammenhæng med arbejdsopgaver i virksomhederne. Dette fører til, at målgruppen bliver ganske differentieret, fordi en række forskellige faglærte igennem efteruddannelse og arbejdet i virksomhederne får solide automatiktekniske kompetencer, selvom de som udgangspunkt ikke har en automatikteknisk uddannelsesbaggrund.
Der er i nogen grad sammenhæng mellem medarbejdernes uddannelsesniveau og de arbejdsopgaver, de løser på forskellige niveauer i automationspyramiden. Forbeholdet i formuleringen dækker over, at det personlige talent for f.eks. pro-grammering kan betyde, at faglærte når meget langt med hensyn til deltagelse i udviklingsopgaver, der normalt vil forudsætte en videregående uddannelse.
En del virksomheder ansætter bevidst smede, mekanikere og industriteknikere
med henvisning til deres særlige mekaniske kompetencer. De automatiktekniske
kompetencer udvikles efterfølgende i jobbet understøttet af AMU-kurser og leverandørkurser.
En kursusrække i AMU kan føre frem til, at disse faglærte kan
opnå et supplerende uddannelsesbevis, der dokumenterer deres automatikkompetencer.
Det supplerende uddannelsesbevis udstedes af Dansk Metal og DI i
samarbejde og anerkendes generelt i industrien.
Disse automatikmedarbejdere arbejder typisk med vedligeholdelse og reparationer
af maskiner, robotter, motorer, frekvensomformere, tavler, sensorer, aktuatorer,
servosystemer osv. Det handler væsentligst om mekanisk betonede sider
af styring og regulering. Det er et fåtal af disse automatikmedarbejder, der i et
større omfang arbejder med PLC-programmering. I kursusrækken, som fører
frem til det supplerende uddannelsesbevis, indgår der nogen PLCprogrammering,
men det er på et grundlæggende niveau.

Behovsanalysen

Ikke relevant

Ja

Godkendt

2014 - 2

Afgørelse_AU Automation og drift_EAMV.pdf

15-021475-09 Godkendelse af AU i Automation og drift (Herning) til EA MidtVest.pdf