Kandidat - Elektronik - Syddansk Universitet

Ny uddannelse

Odense

Påbegyndt

Nej

Kandidat

Elektronik

Electronics

Cand.polyt. i elektronik

Master of Science (MSc) in Engineering (Electronics)

Teknisk videnskab

Følgende bachelor- og professionsbacheloruddannelser er direkte adgangsgivende:

Teknisk videnskabelige bacheloruddannelser:

På Syddansk Universitet:
• Robotteknologi
• Fysik og Teknologi

På andre danske universiteter
• Elektronik og datateknik på Aalborg Universitet Esbjerg
• Elektronik og it på Aalborg Universitet
• Elektroteknologi: DTU, Lyngby

Diplomingeniøruddannelser inden for elektroteknik:
• Syddansk Universitet
• DTU Ballerup og Lyngby Campus,
• Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet
• Aalborg Universitet

Diplomingeniøruddannelser inden for stærkstrøm
• Syddansk Universitet
• DTU Ballerup og Lyngby Campus,
• Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet,

Derudover vil der være en række andre bacheloruddannelser, der vil kunne få adgang til uddannelsen efter en individuel vurdering.

Der er et krav om engelsk på minimum B-niveau, da uddannelsen udbydes på engelsk.

Nej

Engelsk

Nej

120

Stort set al elektronik i dag indeholder effektelektronik og indlejrede systemer i en eller anden form. Kandidatuddannelsen i elektronik vil uddanne kandidater, som får kompetencer både indenfor effektelektronik samt indlejrede systemer og som kan koble de to fagområder i praksis.

Kandidaternes kompetencer vil i høj grad matche det samfundsbehov der er og som i de kommende år blot vil øges, da fremtidens produkter og produktion i stigende grad er intelligente og energioptimerede, hvorfor det kræves, at de er baseret på effektelektronik, indlejrede systemer og kontrolteknologi.

Effektelektronik
Verdens samlede energiforbrug er kraftigt stigende, hvilket har medført et øget fokus på behovet for at omstille energiproduktionen fra brug af fossile brændstoffer til vedværende energikilder, eksempelvis i form af sol- og vindenergi. Effektelektronik er nøglen til de nye bæredygtige energiløsninger.

Effektelektronik er optimeret omdannelse af energi fra en elektrisk energiform til en anden. Denne konvertering findes overalt, hvor der er behov for at ændre formen på den elektriske energi (f.eks. ændre dens spænding, strøm, fase eller frekvens). Elektrisk energikonvertering har vundet og vil vinde stadig større og større anvendelse, idet udviklingen af effektelektroniske komponenter er inde i en rivende udvikling.

Indlejrede systemer
Uddannelsens andet fagområde er indlejrede systemer - indlejrede systemer findes i næsten alt elektronisk udstyr i dag og innovationen i langt størstedelen af fremtidens produkter og services skabes ved at tilføre intelligens i form af at indlejre elektroniske systemer i produktet. Disse indlejrede systemer finder anvendelse i alle markedssektorer - energi, medicin, miljø, landbrug, kommunikation, underholdning, tekstiler, transport, logistik, kemi, fødevarer og materialer.

Integreret anvendelse
Den integrerede anvendelse af effektelektronik og indlejrede systemer fordrer, at der til det enkelte apparat designes et kontrol system, der sikrer apparatets funktion. Denne integrerede anvendelse af effektelektronik og funktionsstyring i form af indlejrede systemer er en forudsætning for udvikling og optimering af bl.a.:

•Effektelektronik styrer vindmøllernes omdrejningshastighed, så de giver mest mulig strøm og energien fra solceller bliver omdannet til strøm ved hjælp af effektelektronik.

•Transportsektoren er storforbruger af energi og fremtidens hybrid- og elbiler er afhængige af effektelektronik i forhold til at sikre et reduceret energiforbrug.

•Lagring af energi i vandlagre, pumpelagre eller tryklagre sker ved hjælp af effektelektronik.

•Effektelektronik i rumfartøjer og satellitter konverterer energien fra solceller, brændselsceller og batterier.

•Produkter i konsumindustrien: mobiltelefoner, tv, komfurer, biler, ure, osv.

Løsning på samfundsproblemer
Overordnet set vil uddannelsen bidrage til udvikling og innovation indenfor områderne:
•Grøn teknologi – energiproduktion
•Industriel produktion – automation
•Transportsystemer
Uddannelsen vil komme til at spille en helt central rolle i udviklingen af et fremtidigt intelligent elforsyningsnet.

Uddannelsens kompetenceprofil:

Knowledge
•Ability to describe electronics systems, power electronics and embedded systems based on the highest level of international research
•Ability to explain control theory, modelling and simulation (e.g. simulation of power electronics systems)
•Ability to understand and reflect upon the special requirements in the interaction between power electronics and embedded systems
•Ability to acquire knowledge on specific research topics
•Knowledge of relevant laboratory equipment and the correct use of it

Skills
•Ability to select and use scientific methods and tools related to the academic fields of power electronics and embedded systems
•Ability to communicate research based results and acquired skills – both in a professional and non-professional environment
•Ability to use digital signal processing and digital control in power electronic systems
•Ability to comply with electrical safety regulations in a laboratory
•Ability to design, build and test experimental hardware
•Ability to carry out laboratory work

Competences
•Ability to analyse and design mixed complex analog and digital circuits
•Ability to demonstrate and verify theoretical results by experimental methods
•Ability to analyse, simulate and verify complex electronics systems both independently and as part of an interdisciplinary team
•Ability to search and apply scientific theory and methods within the research area.
•Ability to maintain and further develop own academic competences and profile

Da ansøgningsmodulet ikke giver mulighed for en tabelillustration er beskrivelsen af uddannelsens konstituerende elementer vedhæftet forrest i det uploadede bilag om dokumentation for behov.

Uddannelsen foreslås placeret i kategori 3, da det er en ren teknisk-videnskabelig uddannelse.

Censorkorpset for ingeniøruddannelserne - elektroretningen

Bilagssamling.pdf

Behovet for arbejdskraft indenfor uddannelsens kernefagligheder er beskrevet i en række rapporter samt dokumenteret i den gennemførte aftagerundersøgelse, hvor de deltagende virksomheder vurderer uddannelsen som meget relevant og ser et stort behov for uddannelsens kandidater (se bilag).

Behovet for arbejdskraft er særligt stort i Region Syddanmark, der har en stor andel af de virksomheder, der beskæftiger sig med energieffektivisering, hvor effektelektronik og indlejrede systemer indgår som centrale fagligheder. En klyngeanalyse af Lean Energy Cluster foretaget af REG X viser, at knap halvdelen af de 22.000 arbejdspladser i Danmark inden for energieffektivisering - lean energy - er lokaliseret i Region Syddanmark(s. 3. Link til rapport: http://www.regx.dk/fileadmin/user_upload/regx/filer/Lean_energy_rapport_REG_X.pdf.)


I 2012 udarbejdede analyseinstituttet Epinion en rapport for Region Syddanmark og Lean Energy Cluster omhandlende behovet for effektelektronik. Nedenstående er nogle af hovedkonklusionerne fra rapporten (Grundet begrænsning i antal sider ibilagsmaterialet er rapporten ikke vedhæftet, men eftersendes gerne hvis der er behov for det)

1. In recent years, innovation within power electronics has become an increasingly important driver of growth in the Danish-German border region. Sustainable energy, motor control and mobile phone chargers – power electronics plays a key role in applications like these (s. 3)

2. Lack of qualified personnel
"Two out of three companies cannot get the personnel they need, i.e. people with development-oriented know-how."
"Basically good employees available": academic priorities are partly in-depth knowledge but with too little reference to the practical applications of PE (=power electronics).
There is a need for qualified personnel at the companies ->Need for training in PE generally and specifically with reference to knowledge of PE applications (s. 35)

3. Availability of education
The companies wish to see more educational output in the field of PE. The universities agree and therefore they are enrolling more students in the field now. Stronger training specialization is desired: In-depth knowledge and practical experience of PE applications is required (s. 35)

4. Expected growth: All the companies interviewed expected to see growth in the PE field. However, predictions varied widely from one company to the next. It was, however, difficult to get the interviewees to give figures. A total estimate based on the expectations of the largest corporate players in the region is at least 20% a year for the next five years (s. 10)

Lav ingeniørledighed
Der er i dag en meget lav ledighedsprocent blandt ingeniører inden for elektroområdet. Ledigheden for ingeniører har gennem de senere år været lavere end den samlede ledighed for alle faggrupper. Ledigheden blandt diplomingeniører var i februar 2014 på 3,2 % og for civilingeniører på 3,5 % (Akademikernes ledighedstal fra februar 2014)

Ledighedsprocenten inden for elektroområdet er lavere (2,9 %) end den gennemsnitlige ingeniørledighed (både diplom- og civil) (3,3 %) (Akademikernes ledighedstal fra februar 2014)

Uddannelsen forventes årligt at have et optag på 25-30 studerende.

Inden for denne uddannelses område har universitetet været i dialog med Lean Energy Cluster, der er innovationsnetværk og klyngeor-ganisation for virksomheder inden for uddannelsens faglige områder. Det er vurderingen, at der alene i Region Syddanmark mangler ca. 150-200 ingeniører inden for effektelektronik og indlejrede systemer.

Career in Denmark er et rekrutteringssamarbejde, der er etableret for at sikre et tilstrækkeligt udbud af højtuddannede til virksomheder i Region Syddanmark inden for de tre stærke identificerede klynger: Energy & Offshore, IT & Welfare technology og Energy efficiency & Electronics. Inden for klyngeområdet Energy efficiency & Electronics var der medio juni 2014 150 ledige stillinger, hvoraf størstedelen af disse stillinger var ingeniørstillinger.

Egen aftagerundersøgelse
Endelig er der i forbindelse med udvikling af denne uddannelse gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt centrale aftagervirk-somheder. Undersøgelsen viser, at der er et stort behov for kandidater inden for uddannelsens fagområder. Samlet forventer de deltagende virksomheder i undersøgelsen at ansætte 120 medarbejdere med kompetencer indenfor denne uddannelses område det kommende år (se bilagsdokument).

Følgegruppen for uddannelsen bestående af 18 aftagervirksomheder.
Lean Energy Cluster - Innovationsnetværk inden for energieffektivisering.

Der er nedsat en følgegruppe bestående af ca. 20 repræsentanter fra aftagervirksomheder. Følgegruppen har haft sit første møde d. 3. juni, hvor følgende punkter blev drøftet:
•Uddannelsens kompetenceprofil, struktur og indhold
•Uddannelsens særkende ift. beslægtede uddannelser
•Jobprofil
•Uddannelsens relevans for industrien
Følgegruppen var generelt meget positiv overfor den nye uddannelse og der blev udtrykt et stort behov for uddannelsens dimittender.

Følgegruppens input har bl.a. betydet at der er tilføjet et kursus omkring digital signalbehandling og at kompetenceprofilen justeres således at vægtningen mellem uddannelsens to hovedfagligheder klart fremgår (se bilag).

Aftagerpanel
I Det Tekniske Fakultets aftagerpanel drøftes løbende hvilket behov aftagerne ser for de enkelte ingeniørretninger, samt deres vurdering af studenteroptaget. På det seneste møde i aftagerpanelet i maj 2014 blev uddannelsesforslaget præsenteret og drøftet. Aftagerpanelet tilkendegav, at der er et stort behov for kandidater med uddannelsens kompetenceprofil og kom med input til uddannelsens fokus samt supplerende fagligheder (link til referat: http://static.sdu.dk/mediafiles//6/7/3/%7B6734D50D-F17C-4DBD-BA1C-D76773B1CA8B%7Dreferat%20af%2021.%20m%c3%b8de.pdf)

Der findes i Danmark en række beslægtede uddannelser, der har mere eller mindre overlap til denne uddannelses kernefagligheder. Som forberedelse til nedenstående analyse er der udarbejdet en bruttoliste over de kandidatuddannelser, der er indenfor det elektrotekniske område. Ud fra listen er der fundet tre relevante uddannelser, som i det følgende gøres til genstand for en sammenligning og behandles i nedenstående analyse.
Disse uddannelser er: DTU Elektroteknologi, AAU Energiteknik og SDU Mekatronik.

DTU Elektroteknologi
Kandidatuddannelsen indenfor elektroteknologi på DTU har 5 specialiseringslinjer, hvoraf elektriske energisystemer er den mest beslægtede. Denne specialisering giver kompetencer inden for analyse, design og drift af elektriske energisystemer.

Kernedisciplinerne i uddannelsen dækker “power system engineering, high voltage engineering and power electronics in close interaction with control engineering, automation and informatics” og er baseret på kurser inden for: “Power Electronics”, “High Power Electronics”, “Circuittechnology and EMC”, “Technology, Economics, Mannagement and Organisation” samt “Synthesis in electrotechnology”. Der er 40 ECTS point valgfri kurser.

AAU civilingeniør i energiteknik
På AAU er der en kandidatuddannelse i Energy Engineering (Energiteknik) , hvor der er seks specialiseringer, heraf en specialisering indenfor effektelektronik og elektriske drivsystemer. På uddannelsen undervises i forskellige energitekniske processer, der ligger til grund for produktion, distribution og forbrug af energi samt udviklingen inden for det energitekniske område og anvendelsen af alternative energikilder, fx vind, sol og biobrændsel.

Specialiseringen inden for effektelektronik og elektriske drivsystemer fokuserer primært på elektriske drivsystemer og indeholder emner som: generatorer, effektelektronik, reguleringsteknik og integration af drivsystemer i transport- og industriapplikationer.
Uddannelsens indhold og fokus er fordelt på de 4 semestre i temaerne : ”Dynamik i elektriske energisystemer”, ”Styring af konverterfødede AC-drivsystemer”, ”Optimering, diagnosticering og regulering af effektelektroniske drivsystemer eller konvertere” og ”Kandidatspecialet”.

SDU civilingeniør i mekatronik – fagprofil i effektelektronik
På kandidatuddannelsen i Mekatronik kan du vælge fagprofilen Effektelektronik. Profilen er baseret på viden om effektelektroniske enheder, effektelektroniske kredsløb og systemer, deres design, simulering og udvikling i forhold til krav om elektromagnetisk kompatibilitet og metoder.

Fokus er på udvikling af forskellige komponenter såsom aktuatorer, sensorer, elektromekaniske systemer, kontrolsystemer og de relevante videnskabelige metoder, der anvendes til at bygge mekatroniske produkter og systemer.
Opsummering og konklusion

Civilingeniøruddannelserne på AAU og DTU har fællestræk med den nye uddannelse i elektronik. Uddannelserne har forskellig vægtning af fagområderne, men kan indeholde effektelektronik og/eller indlejrede systemer samt styring og kontrol.

Kort ridset op kan uddannelsernes profiler beskrives som følgende:
Civilingeniøruddannelsen i Elektroteknologi med specialiseringen Elektriske energisystemer på DTU har, som det ligger i titlen, sin profil på systemniveau indenfor elkonvertering og eltransmission. Der er mulighed for gennem valgfag at dykke ned i enkelte specifikke teknologier.
Civilingeniøruddannelsen i Energiteknik med specialiseringen Effektelektronik og elektriske drivsystemer på AAU har sin profil indenfor anvendelsen af drives og konvertere.
Civilingeniøruddannelsen i mekatronik på SDU med specialisering i effektelektronik indeholder anvendelsen af effektelektronikken i relation til mekaniske systemer.

Den nye civilingeniøruddannelse i elektronik på SDU har sin styrke i fagområderne effektelektronik, indlejrede systemer og control enginering. Uddannelsens unikke egenskab er, at den som den eneste uddannelse kan favne den teknologiske udvikling inden for design af konvertere ved integreret anvendelse af effektelektronnik, indlejrede systemer og control enginering.

Kandidatuddannelsen i elektronik er en videreuddannelse, hvor der er en bred vifte af teknisk-videnskabelige bacheloruddannelser og diplomingeniøruddannelser, der er direkte adgangsgivende.Den nye kandidatuddannelse vil derfor bidrage til øget sammenhæng mellem uddannelsesniveauerne både nationalt og regionalt.

Det forventes, at kandidatuddannelsen i elektronik primært vil tiltrække studerende fra Syddansk Universitet, da der ikke er tradition for en høj grad af udveksling mellem bachelordimittender/diplomingeniører ift. videreuddannelse på kandidatuddannelser på tværs af de store ingeniøruddannelsesinstitutioner i Danmark.

Eksempelvis er overgangsprocenten på Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet, på ca. 90 % mellem teknisk videnskabelige bachelor- og kandidatuddannelser, der giver en sammenhængende civilingeniøruddannelse.

Uddannelsen forventes derfor at kunne gennemføres uden forringelser af vilkårene for eksisterende uddannelser og udbud og vil opfylde et udækket videreuddannelsesbehov, der er i Region Syddanmark.

Uddannelsen vil henvende sig til en række af Syddansk Universitets egne ingeniør-bachelordimittender og diplomingeniører og dermed være med til at fastholde de studerende i Region Syddanmark, hvor der er et særligt behov for deres kompetencer ude i virksomhederne.

Der forventes et årligt optag på 25-30 studerende.

Ja

Godkendt

2014 - 2

Afgørelse_KA Elektronik_SDU.pdf