Professionsbachelor - Uddannelse til Professionsbachelor i Sundhed og Fødevareproduktion - VIA University College
Adgang via gymnasial uddannelse. Specifikke adgangskrav: følgende naturvidenskabelige fag skal være bestået med et gennemsnit på minimum 02 efter 7-trinsskalaen • Matematik på C-niveau • Fysik på C-niveau • Kemi på B-niveau • Engelsk på B-niveau. Ansøgere med erhvervsfaglig baggrund som f.eks. mejerist, kok, bager, fødevareteknolog, ernæringsassistent o.l. kan søge om optagelse, forudsat at der suppleres med ovennævnte fag.
Via University College har et bredt internationalt uddannelsessamarbejde, som den nye uddannelse naturligt bliver en del af. Det drejer sig f.eks. om etablering af internationale studieophold. I forhold til denne uddannelse er det planen, at der etableres et internationalt praktiksamarbejde med globale koncerner.
Uddannelsen sigter primært mod ansættelse i private produktionsvirksomheder indenfor fødevare- og ingrediensindustrien, men også hos offentlige myndigheder (f.eks. Fødevarestyrelsen) samt videns- og udviklingsinstitutioner på området.
Uddannelsens formål er at uddanne dimittender med en samlet forståelse for hele processen i fødevareproduktion og med særligt fokus på ingrediensindustrien (fødevareenzymer, stabilisatorer, aromastoffer mv.) Uddannelsen kombinerer naturvidenskabelige/sundhedsvidenskabelige fag med samfundsfaglige og tekniske fag.
Kombinationen af ovennævnte faglige tilgange med fokus på ingredienssiden og med et forbrugerperspektiv findes ikke indenfor andre uddannelser og er efterlyst af branchen - se nedenfor.
Uddannelsen er på 14 moduler (210 ECTS points). Der er indlagt praktikforløb svarende til 1 studieår (60 ETCS points). Praktikken omhandler både indsigt i produktion, projektledelse, kvalitetssikring samt produktudvikling.
Uddannelsen vil udover optagelse af studerende med en gymnasial uddannelse give mulighed for videreuddannelse for ansøgere med erhvervsfaglig baggrund (se ovenfor). Uddannelsen forventes endvidere at give mulighed for at læse videre på kandidatniveau på relevante uddannelser på universiteterne (f.eks. Human Ernæring, Mikrobiologi mv.). Uddannelsen forankres i VIA Sundhed, hvor også Ernæring og Sundhed samt Bioanalytikeruddannelsen er forankret. Uddannelsen etableres i tæt samarbejde med VIA Erhverv, som har stærke faglige kompetencer og miljøer i forhold til bl.a. de tekniske. VIA Sundhed har et etableret forsknings- og udviklingsmiljø på fødevareområdet, og en placering af den nye uddannelse her vil styrke sammenhængen mellem sundhedsfremme og udviklingen af sundhedsfremmende fødevarer. Professionshøjskolen Metropol har deltaget i planlægningen af uddannelsen og vil evt. søge om udbud, såfremt uddannelsen godkendes.
Uddannelsens konstituerende elementer er udvikling af den studerendes viden og kompetencer i forhold til sundhed- og ernæringsfysiologi, fødevareteknologi, fødevarekemi, procesteknologi, produktudvikling, innovation, projektledelse, forbrug, kvalitetssikring, markedsføring samt bæredygtighed.
Forslag til uddannelsens opbygning og konstituerende elementer
1. modul (15 ECTS): Mål: Viden om krop, kost og fødevarer i et sundt bæredygtigt perspektiv. Indhold: Kemi, biokemi 1, ernæringsfysiologi 1, fødevarer og kvalitet, produktion og anvendelse
2. modul (15 ECTS): Mål: Viden om smag, kvalitet og konsistens. Indhold: fødevarekemi, biokemi 2, ernæringsfysiologi 2, sensorik, sansning og æstetik, fødevareteknologi, rhealogi, mikrobiologi og hygiejne.
3. modul (15 ECTS): Mål: Viden om fødevareproduktion og -teknologi. Indhold: Fysik, bioproduktion (ingredienser), procesteknologi, procesforståelse, fødevareteknologi og arbejdsmiljø, masse- og energistrømme i fødevareproduktionsanlæg, kvalitetssikring.
4. modul (15 ECTS): Mål: Viden om forbrug og marketing. Indhold: forbrugeradfærd, kommunikation, salg og marketing, lovgivning, økonomi, markedsføringsstrategi
5. og 6. modul (30 ECTS): Mål: Indsigt i fødevareproduktion i praksis og samarbejde på tværs. Indhold: Praktikophold i fødevareproducerende virksomhed. Grundlæggende kendskab til produkton og organisation
7. modul (15 ECTS): Mål: Viden om forskningsmetode og undersøgelsesdesign. Indhold: Statistik, kvantitativ og kvalitativ metode og produktudvikling
8. modul (15 ECTS): Mål: Viden om fødevaresikkerhed og kvalitetskontrol. Indhold: Risikoanalyse, emballage, lovgivning, mærkning og udvidet fødevareteknologi
9. modul (15 ECTS): Mål: Viden om bæredygtig drift. Indhold: Økonomi, organisation og ledelse, bæredygtighed, CSR og miljø
10. modul (15 ECTS): Mål: Viden om innovation, produktudvikling, entreprenørskab og projektledelse. Indhold: Teori om innovation, produktudvikling, entreprenørskab og projektledelse
11. og 12. modul (30 ECTS). Mål: Projektudvikling og -ledelse i praksis. Indhold: Praktik med projektudvikling og -ledelse i fødevarevirksomheder
13. modul (10 ECTS). Mål: Specilisering indenfor selvvalgt emne. Indhold: Teoretiske (valg)fag med mulighed for toning af uddannelsen eller praktikforløb med særlig tilrettelæggelse.
14. modul (20 ECTS). Mål: Udarbejdelse af professonsbachelorprojekt. Indhold: virksomhedsrettet projekt.
Taxameterindplaceringen foreslås at svare til aktivitetsgruppe 5161 (Bioanalytiker 2009) med en undervisningstakst på kr.73.144 pr. STÅ. Forslaget er begrundet i, at der skal anvendes laboratoriefaciliteter samt diverse laboratoriekit og råvarer i et omfang svarende til denne uddannelse.
Behovet for en ny uddannelse på fødevareområdet er dels dokumenteret i de vækstplaner og analyser af uddannelsesbehov, der de seneste år er udgivet i forhold til fødevareområdet, dels i den undersøgelse, fødevarebranchen gennemførte i 2013/2014 samt endelig i de behovsundersøgelser, der er gennemført i forbindelse med prækvalifikationsansøgningen.
Regeringens seneste vækstplan på området har udpeget fødevareområdet som ét af de områder, hvor dansk erhvervsliv har særlige styrker og potentialer, og hvor danske virksomheder samtidig kan bidrage til at løse centrale globale udfordringer inden for bl.a. sundhed, klima og miljø. I regeringens særlige vækstplan for fødevareområdet ("Danmark i arbejde - vækstplan for fødevarer" Regeringen, December 2013) påpeges, at man bør øge rekrutteringsgrundlaget og tiltrække talenter gennem mere attraktive fødevareuddannelser samt sikre bedre sammenhæng mellem uddannelser og erhvervslivets kompetencebehov.
Fødevareområdet er ligeledes højt prioriteret i vækstpartnerskabsaftalen mellem Regeringen og Vækstforum i Region Midtjylland. Region Midtjylland har en stærk position som fødevareregion og har gennem flere år prioriteret fødevareområdet højt som strategisk satsningsområde. Der er i en analyse af fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Region Midtjylland ("Fremtidens uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder i Midtjylland", KKR Midtjylland, Region Midtjylland og Beskæftigelsesregion Midtjylland, august 2014) peget på, at der fremover vil være behov for medarbejdere med såvel mellemlange som længerevarende uddannelser. Region Midtjylland har fremsendt en støtteerklæring i forhold til ansøgningen, som er vedlagt i det uploadede dokument. Regionen fremhæver, at det foreliggende forslag til uddannelse vil bidrage til at styrke udbuddet af medarbejdere med en tværfaglig baggrund, og dermed dække et behov for kompetenceløft, som især forekommer i små og mellemstore fødevarevirksomheder. Region Midtjylland anfører endvidere, at uddannelsen vil understøtte og styrke regionens erhvervsudvikling på fødevareområdet som beskrevet i vækstpartnerskabsaftalen 2015.
I den gennemførte brancheundersøgelse ("Fødevareingredienser - En danske styrkeposition", Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling IFAU for Ingrediensforum, 2013")efterspørges uddannelse af medarbejdere til ingrediensindustrien, der er uddannet med en samlet forståelse for hele processen i produktionen, med viden om markedsforhold og bæredygtighed samt med stærke kompetencer i forhold til processtyring, projektledelse, produktudvikling, kvalitetssikring mv.
Uddannelsen forventes ikke at få konsekvenser for beslægtede uddannelser i hverken professionshøjskoleregi eller andre uddannelsesinstitutioner, da uddannelsen har en anden profil (mere naturvidenskabelig og sundhedsvidenskabelig profil kombineret med fokus på ingrediensbranchen og et forbrugerperspektiv) samt andre aftagere end de øvrige uddannelser. VIA University College udbyder i dag uddannelser indenfor Ernæring og Sundhed, men de nuværende uddannelser har et andet fokus og matcher ikke i tilstrækkeligt omfang de kompetencer, der efterspørges i denne sammenhæng, Ernærings- og Sundhedsuddannelserne har overvejende fokus på sundhedsfremme, vejledning og ledelse, og giver ikke i tilstrækkelig grad de efterlyste kompetencer.
Der er i juli-august 2014 gennemført en behovsundersøgelse i samarbejde med Rambøll Management Consulting. Denne undersøgelse er siden suppleret med uddybende interviews med udvalgte firmaer og institutioner. Undersøgelserne peger på, at der er interesse for en professionsbacheloruddannelse, der kombinerer teori og praktik, og at uddannelsens indhold skal være en kombination af naturvidenskab, sundhed og ernæring med innovation og produktudvikling, kvalitetssikring, projektledelse mv. Behovsundersøgelsen peger endvidere på, at uddannelsen navnlig tiltaler små og mellemstore virksomheder, som traditionelt har medarbejdere med mere tekniske og praktiske uddannelser. Generelt påpeger alle typer af virksomheder, at denne uddannelse vil være et vigtigt led i uddannelseskæden fra erhvervsuddannelser til kandidatuddannelser - samme synspunkt som fremhæves i Ingrediensbranchens undersøgelse.
Flere af de interviewede virksomheder vil gerne tage studerende i praktik, ligesom flere er interesseret i at ansætte dimittender.
Med et optag på 60 studerende pr. år forventes der uddannet ca. 50 dimittender hvert år. Den gennemførte behovsundersøgelse peger på, at der vil være behov for et sådant antal dimittender i produktionsvirksomhederne på området i 2020, og at antallet vil vokse i årene derefter. Hertil kommer ansættelser indenfor forsknings- og udviklingsenheder, offentlige myndigheder og andre aftagere. Det vurderes, at i takt med at uddannelsen og dimittendernes kompetencer bliver kendt (og industrien som forventet vækster) vil der være behov for et større antal.
Behovsundersøgelsen er gennemført ved spørgeskema- og interviewundersøgelser blandt alle størrelser af virksomheder indenfor ingrediensindustrien samt ved møder med andre centrale aktører på området.
Følgende firmaer og organisationer indgår i undersøgelsen: Christian Hansen, Arla Food Ingredients, AarhusKarlshamn A/S, KMC, Danish Crown Ingredients, Palsgaard, Lantmännen, Kohberg, Carletti Tom’s Chokolade, Kim’s, Fertin Pharma, Nestlé, Dansk Supermarked COOP,FortiTech, Højmarkslaboratoriet, Scanflavour, CO-RO, Einar Willumsen, Azelis, Nordic Ingredient, CPKelco, Madkulturen/Ministeriet for Fødevarer, Dansk Industri Fødevarer, Ingrediensforum, Region Midtlylland samt Agro Food Park.
Såvel branchens egen undersøgelse som behovsanalyserne peger på, at der er et behov for en sådan uddannelse med tværgående kompetencer i forhold til ingrediensindustrien.
En gennemgang af de eksisterende fødevareuddannelser viser, at ingen af de beslægtede uddannnelser har en profil, der dels specifikt er målrettet private produktionsvirksomheder på ingrediensområdet, dels har den kombination af kompetencer, der er foreslået i denne uddannelse. Navnlig uddannelsens kombination af naturvidenskabelige/sundhedsfaglige og teknisk/merkantile elementer og med et forbruger- og markedsperspektiv er nyt i forhold til eksisterende uddannelser.
Rekrutteringsgrundlaget vil navnlig være ansøgere fra gymnasiale uddannelser med naturvidenskabelige fag på højt niveau. Endvidere vil ansøgere med en relevant erhvervsfaglig uddannelse kunne optages forudsat supplering med de angivne fag. Uddannelsen forventes ikke at ville have konsekvenser for beslægtede uddannelser i professionshøjskolerne, da uddannelsen har en anden profil (naturfagligt funderet) og andre aftagere for dimittender (private produktionsvirksomheder).
Der forventes et optag på 60 studerende pr. år ved fuld drift, Det første år forventes der optaget 40 studerende.
Det forventes, at der indgås praktikaftaler med virksomheder landet over - dog primært i Region Midtjylland. Af behovsundersøgelsen fremgår, at de adspurgte virksomheder har tilkendegivet at ville aftage praktikanter. Endvidere planlægges der praktikaftaler med internationale koncerner.