Master - Kuratering - Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
03/02-2014 08:36
2014 - 1
Godkendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse
Udbudssted
Aarhus
Er institutionen institutionsakkrediteret?
Nej
Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej
Uddannelsestype
Master
Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Kuratering
Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Curating
Den uddannedes titel på dansk
Master i kuratering
Den uddannedes titel på engelsk
Master of Curating
Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Humaniora
Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?
Uddannelsen er enestående i Danmark og tilbyder danske og udenlandske ansøgere (især fra Skandinavien) en masteruddannelse på højt niveau, der imødekommer den stigende betydning af kuratorisk arbejde i den bredere kreative økonomi. Ansøgere forventes at have en relevant uddannelseserfaring såvel som praktisk erfaring fra beslægtede arbejdsområder.
Se desuden bilag 1 for konkrete adgangskrav til Masteruddannelsen i kuratering.
Se desuden bilag 1 for konkrete adgangskrav til Masteruddannelsen i kuratering.
Er det et internationalt uddannelsessamarbejde?
Nej
Hvis ja, hvilket samarbejde?
Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Engelsk
Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Delvis
ECTS-omfang
60
Beskrivelse af uddannelsen
Kuratering er blevet et vigtigt område – ikke blot inden for nutidig kunst, hvor kuratering indgår i et dynamisk samspil med kunstnerisk praksis, men også inden for kultur generelt. Vi forstår i stigende grad vores liv gennem kuraterede begivenheder, formidlet via interfaces, sociale medier og forskellige tolkningsfiltre – som både åbner for og kontrollerer vores tilgang til viden. Masteruddannelsen i kuratering tilbyder de studerende et eksperimenterende rum til udveksling af idéer og kritisk refleksion over disse forhold. I overensstemmelse med kuraterings-feltets interdisciplinære karakter kombinerer uddannelsen metoder fra kunst og design, kritik, æstetik, kulturstudier, informations- og mediestudier, sociologi og filosofi. De studerende opfordres til at reflektere over metodologiske og teoretiske dimensioner af kuratering, det være sig konceptuelle, kunstneriske, diskursive, uddannelsesmæssige, historiske, tekniske og institutionelle praksisser. Disse forskellige indfaldsvinkler, som aktuelt bliver udviklet i ny kuratorisk forskning, sætter de studerende i stand til at arbejde på tværs af en lang række fagområder og samtidig trække på nationale og internationale netværk inden for området.
Masteruddannelsen i kuratering har til hensigt at fremme kuratorisk arbejde gennem en åben, interdisciplinær sammensætning af tilgange, der er attraktive for dem, som arbejder eller ønsker at arbejde i kulturinstitutioner i ordets bredeste betydning (inklusive gallerier, museer, arkiver, festivaler, events, udgivelses- og onlineplatforme). Da det forventes, at de studerende er ansat inden for det kulturelle felt, er uddannelsen tilrettelagt således, at deltagelse kan kombineres med aktivt erhvervsarbejde. Endvidere vil uddannelsen forbedre de studerendes karrieremuligheder betydeligt ved at præsentere dem for nye idéer, teknikker og netværk. Her spiller internationalisering en central rolle – både som svar på nutidens globaliserede kunstfelt og med henblik på at tiltrække en bred gruppe ansøgere (25 % af deltagerne i den i 2013 afholdte sommerskole kom fra et andet land end Danmark), men primært som følge af behovet for, at danske kulturinstitutioners arbejdsgange internationaliseres.
Uddannelsen prioriterer især forholdet til eksterne partnere (se bilag 10 for forhåndstilkendegivelser om samarbejde) og løbende professionelt samarbejde mellem kultursektoren og universitetet. Med sådanne tiltag er det hensigten at bidrage til en nedbrydning af eksisterende skel mellem forskellige arbejdsområder (såsom opdelingerne mellem kunstnere, kuratorer, forskere, akademikere). Som allerede nævnt er den internationale dimension særlig vigtig. Den henviser både til, at uddannelsen anlægger et globalt perspektiv på sit emne, og til uddannelsens potentielle studenteroptag– vi ønsker dermed at fremme en verdensvendt, internationalt orienteret tilgang til kuratering.
Erhvervssigte:
Uddannelsen tilbyder de studerende mulighed for at arbejde med idéer, der ligger uden for deres sædvanlige arbejdsopgaver og lokale erfaring, og som giver dem mulighed for at fremme deres karriere og udvide eksisterende nationale og internationale netværk. Den tilbyder også dem, som normalt ikke har tid til kritisk refleksion, at udføre videnskabelige studier, som reflekterer over metodologiske og teoretiske dimensioner af kuratering og forbedre de studerendes profil inden for det kuratoriske område. Idet uddannelsen bygger på professionel erfaring, tilskyndes de studerende til at arbejde på tværs af fagområder og trække på forskellige metodologier som resultat af aktiv forskning inden for det kuratoriske område.
Masteruddannelsen i kuratering imødekommer behovet for en universitetsuddannelse i kuratering i Danmark og tilskynder på samme tid de studerende til at anvende deres færdigheder i en bredere kontekst inden for kulturledelse og –administration. Samtidig fremmer den formidlingspraksisser, som er med til at opretholde kulturel og økonomisk vitalitet i samfundet i almindelighed. Dette er relevant inden for et bredt, tværfagligt kulturelt område og er rettet mod dem, der arbejder eller ønsker at arbejde i kulturinstitutioner, inklusive gallerier, museer, arkiver, festivaler, events, udgivelses- og onlineplatforme. Uddannelsen fremmer færdigheder inden for kulturanalyse, kommunikation, ledelse og virksomhed, og den gør det muligt for de studerende at arbejde inden for samt på tværs af en række institutioner, som organiserer, forvalter, administrerer og udbreder udstillingen og begivenheder til forskellige publikummer (fx kvalificerer uddannelsen de studerende til at arbejde med en uddannelsesmæssig tilgang til kuratering gennem dens fokus på formidling). Uddannelsen er med til at uddanne kuratorer såvel som undervisere i galleri-/museumsverdenen, arkivarer, ledere inden for det kulturelle felt og eventarrangører – dem, som i ordets bredeste betydning fungerer som ’kuratorer’.
Hensigten med Masteruddannelsen i kuratering er at give de studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer:
Viden og forståelse:
En master i kuratering besidder viden om:
− Relevante teorier, koncepter og metodologier inden for kuratorisk forskning på nationalt og internationalt niveau.
En master i kuratering har udviklet en indsigt og forståelse, der gør ham/hende i stand til:
− At reflektere kritisk over egen brug af teoretiske og konceptuelle værktøjer, samt videnskabelige problemstillinger med relevans for kuratering.
− At analysere en given problemstilling fra tværfaglige synsvinkler og vurdere de forskellige synsvinklers indflydelse.
− At analysere og evaluere eksisterende nøgleproblematikker og –begreber, som er centrale for det kuratoriske område, ved at placere dem i deres historiske, sociale og kulturelle kontekst.
Færdigheder:
En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre:
− Anvende relevante teorier, begreber og metodologier fra både international og national forskning i kuratering og bruge sin viden om, hvordan disse kan anvendes i komplekse problemstillinger og forskelligartede situationer.
− Anvende og generere interdisciplinær kuratorisk viden inden for mange forskellige kontekster.
− Evaluere og analysere nøgleproblematikker og udtænke mulige løsninger baseret på videnskabelig viden.
− Anvende forskningsbaseret viden i sit arbejde og deltage i den videnskabelige debat på området.
− Formidle emner inden for det kuratoriske område til et bredt publikum – fagfæller såvel som ikke-specialister.
Kompetencer:
En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre:
− Evaluere situationer og finde løsninger, der er baseret på praktisk og teoretisk viden inden for området.
− Løse opgaver på en professionel og etisk måde inden for organisatoriske, tekniske og praktiske områder af det kuratoriske arbejdsfelt.
− Reflektere over og analysere eget arbejde ved hjælp af en række tværfaglige kurateringsredskaber.
− Bidrage til udviklingen af områderne kuratorisk praksis og kuratorisk viden.
Masteruddannelsen i kuratering har til hensigt at fremme kuratorisk arbejde gennem en åben, interdisciplinær sammensætning af tilgange, der er attraktive for dem, som arbejder eller ønsker at arbejde i kulturinstitutioner i ordets bredeste betydning (inklusive gallerier, museer, arkiver, festivaler, events, udgivelses- og onlineplatforme). Da det forventes, at de studerende er ansat inden for det kulturelle felt, er uddannelsen tilrettelagt således, at deltagelse kan kombineres med aktivt erhvervsarbejde. Endvidere vil uddannelsen forbedre de studerendes karrieremuligheder betydeligt ved at præsentere dem for nye idéer, teknikker og netværk. Her spiller internationalisering en central rolle – både som svar på nutidens globaliserede kunstfelt og med henblik på at tiltrække en bred gruppe ansøgere (25 % af deltagerne i den i 2013 afholdte sommerskole kom fra et andet land end Danmark), men primært som følge af behovet for, at danske kulturinstitutioners arbejdsgange internationaliseres.
Uddannelsen prioriterer især forholdet til eksterne partnere (se bilag 10 for forhåndstilkendegivelser om samarbejde) og løbende professionelt samarbejde mellem kultursektoren og universitetet. Med sådanne tiltag er det hensigten at bidrage til en nedbrydning af eksisterende skel mellem forskellige arbejdsområder (såsom opdelingerne mellem kunstnere, kuratorer, forskere, akademikere). Som allerede nævnt er den internationale dimension særlig vigtig. Den henviser både til, at uddannelsen anlægger et globalt perspektiv på sit emne, og til uddannelsens potentielle studenteroptag– vi ønsker dermed at fremme en verdensvendt, internationalt orienteret tilgang til kuratering.
Erhvervssigte:
Uddannelsen tilbyder de studerende mulighed for at arbejde med idéer, der ligger uden for deres sædvanlige arbejdsopgaver og lokale erfaring, og som giver dem mulighed for at fremme deres karriere og udvide eksisterende nationale og internationale netværk. Den tilbyder også dem, som normalt ikke har tid til kritisk refleksion, at udføre videnskabelige studier, som reflekterer over metodologiske og teoretiske dimensioner af kuratering og forbedre de studerendes profil inden for det kuratoriske område. Idet uddannelsen bygger på professionel erfaring, tilskyndes de studerende til at arbejde på tværs af fagområder og trække på forskellige metodologier som resultat af aktiv forskning inden for det kuratoriske område.
Masteruddannelsen i kuratering imødekommer behovet for en universitetsuddannelse i kuratering i Danmark og tilskynder på samme tid de studerende til at anvende deres færdigheder i en bredere kontekst inden for kulturledelse og –administration. Samtidig fremmer den formidlingspraksisser, som er med til at opretholde kulturel og økonomisk vitalitet i samfundet i almindelighed. Dette er relevant inden for et bredt, tværfagligt kulturelt område og er rettet mod dem, der arbejder eller ønsker at arbejde i kulturinstitutioner, inklusive gallerier, museer, arkiver, festivaler, events, udgivelses- og onlineplatforme. Uddannelsen fremmer færdigheder inden for kulturanalyse, kommunikation, ledelse og virksomhed, og den gør det muligt for de studerende at arbejde inden for samt på tværs af en række institutioner, som organiserer, forvalter, administrerer og udbreder udstillingen og begivenheder til forskellige publikummer (fx kvalificerer uddannelsen de studerende til at arbejde med en uddannelsesmæssig tilgang til kuratering gennem dens fokus på formidling). Uddannelsen er med til at uddanne kuratorer såvel som undervisere i galleri-/museumsverdenen, arkivarer, ledere inden for det kulturelle felt og eventarrangører – dem, som i ordets bredeste betydning fungerer som ’kuratorer’.
Hensigten med Masteruddannelsen i kuratering er at give de studerende følgende viden, forståelse, færdigheder og kompetencer:
Viden og forståelse:
En master i kuratering besidder viden om:
− Relevante teorier, koncepter og metodologier inden for kuratorisk forskning på nationalt og internationalt niveau.
En master i kuratering har udviklet en indsigt og forståelse, der gør ham/hende i stand til:
− At reflektere kritisk over egen brug af teoretiske og konceptuelle værktøjer, samt videnskabelige problemstillinger med relevans for kuratering.
− At analysere en given problemstilling fra tværfaglige synsvinkler og vurdere de forskellige synsvinklers indflydelse.
− At analysere og evaluere eksisterende nøgleproblematikker og –begreber, som er centrale for det kuratoriske område, ved at placere dem i deres historiske, sociale og kulturelle kontekst.
Færdigheder:
En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre:
− Anvende relevante teorier, begreber og metodologier fra både international og national forskning i kuratering og bruge sin viden om, hvordan disse kan anvendes i komplekse problemstillinger og forskelligartede situationer.
− Anvende og generere interdisciplinær kuratorisk viden inden for mange forskellige kontekster.
− Evaluere og analysere nøgleproblematikker og udtænke mulige løsninger baseret på videnskabelig viden.
− Anvende forskningsbaseret viden i sit arbejde og deltage i den videnskabelige debat på området.
− Formidle emner inden for det kuratoriske område til et bredt publikum – fagfæller såvel som ikke-specialister.
Kompetencer:
En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre:
− Evaluere situationer og finde løsninger, der er baseret på praktisk og teoretisk viden inden for området.
− Løse opgaver på en professionel og etisk måde inden for organisatoriske, tekniske og praktiske områder af det kuratoriske arbejdsfelt.
− Reflektere over og analysere eget arbejde ved hjælp af en række tværfaglige kurateringsredskaber.
− Bidrage til udviklingen af områderne kuratorisk praksis og kuratorisk viden.
Uddannelsens konstituerende faglige elementer
Masteruddannelsen i kuratering udforsker det dynamiske forhold mellem ’kuratering’ og ’det kuratoriske’. Dens opbygning er baseret på en kombination af professionel praksis (inden for kuratering) og det tværfaglige vidensfelt (det kuratoriske). Således arbejder de studerende på tværs af traditionelle skel mellem teori og praksis, og uddannelsens hensigt er at udforske ’kuratorisk praksis’ gennem en kombination af videnskabelige studier og disses anvendelse i praksis. Dette integrerende element vil blive yderligere forstærket af de studerendes erhvervserfaring samt de forskellige institutionelle og faglige kontekster, som vi forudser, at de vil repræsentere. Således udgør læring mellem fagfæller en vigtig bestanddel i uddannelsen, særligt i de første 2 fag. Overordnet er uddannelsen opbygget med 4 fag a hver 15 ECTS-point, som ideelt set færdiggøres i løbet af et eller to år (såfremt den studerende på grund af andre forpligtelser ønsker at sprede sin uddannelse ud over længere tid) og tager form af studieintensive undervisningsblokke (igen med henblik på at opnå en vis fleksibilitet).
Læringsformen i fag 1 og 2 er indførende og udviklingsorienteret, mens udviklingsperspektivet i fag 3 og 4 kombineres med en summativ tilgang ved at inddrage de studeredes erfaringer fra foregående moduler og egen professionel praksis. Det anbefales, at de studerende begynder med modul 1, men det er også muligt, om nødvendigt, at begynde med modul 2. Noget undervisningsmateriale vil være tilgængeligt online, og de studerende forventes at anvende deres kommunikationsnetværker som støtte i deres (fagfællebaserede) læring. Udviklergruppen bag uddannelsen trækker på de fælles ressourcer inden for æstetik og kultur samt medier, kommunikation og information på Aarhus Universitet og kombinerer således ekspertise, der går på tværs af områderne æstetik og kultur, kunsthistorie samt digital design og informationsvidenskab. Undervisningssproget i alle fag er engelsk, hvilket afspejler uddannelsens internationale perspektiv.
Titlerne på tre af de fire konstituerende fagelementer, der beskrives nedenfor, er ændret en smule i forhold til de titler, der har været forbi aftagerne i hhv. den kvalitative og den kvantitative behovsundersøgelse.
I den faglige udviklingsproces er det blevet klart, at titlen på det første fag, ”Foundations for Curating”, indikerede en bestemt progression, som er uhensigtsmæssig i forhold til en masteruddannelse, idet denne kan tages som et fleksibelt forløb. Med et såkaldt grundlæggende fag som første modul virkede progressionen låst, således at de studerende skulle tage dette første modul før de resterende, hvilket ikke er hensigten. Således ændredes titlen til ” Kurateringsteorier” – dog uden at indholdssiden blev ændret.
Titlen på det andet konstituerende fag blev ændret fra ”Case Study” til ” Kuratorisk praksis”, idet dette er mere dækkende for det faglige mål og indhold, som heller ikke er blevet ændret i forhold til det, der har været forbi aftagerne.
Titlen på det tredje fag er desuden blevet ændret fra ”The Curatorial Turn” til ”Ny kuratorisk viden”, idet dette ligeledes er mere dækkende for det faglige mål og indhold og desuden er fremtidssikret i forhold til eventuelle nye teoretiske tendenser og vendinger indenfor det kuratoriske felt. Indholdet i dette fag er ligeledes ikke blevet ændret siden aftagerhøringen.
Beskrivelse af de konstituerende fag:
1. Kurateringsteorier (15 ECTS-point)
Hensigten med dette fag er at introducere en række teoretiske tilgange med særligt fokus på det samtidige, deltagelse og samarbejde. Det primære formål er at give studerende med forskellige baggrunde et fælles ståsted samt anvende dette som udgangspunkt for at dele erfaringer og arbejdstilgange gennem fagfællebaseret læring og udveksling. Uddannelsen vil aktivt inddrage de studerendes forskellige akademiske og professionelle erfaringer og på den måde vil faget styrke tværfagligheden i tilgangen til studiet af det kuratoriske. Desuden vil det præsentere en række formative teoretiske idéer fra områder som æstetik og kultur (fx kulturteori), kunsthistorie (fx æstetiskteori), digital æstetik (fx softwarestudier), informationsvidenskab (fx netværksteori) og uddannelsesteori (fx kommunikation og engagement).
2. Kuratorisk praksis (15 ECTS-point)
I dette fag skal de studerende påbegynde en casestudierapport baseret på deres erfaringer fra kortere og længere udlandsophold eller, i særlige tilfælde, et projekt i den institution, de er tilknyttet. Formålet er en dybdegående behandling af et projekt i dets institutionelle og kulturelle kontekst samt at analysere den bredere økologi af påvirkninger, logistiske begrænsninger og praktiske kompetencer, der er i spil i realiseringen af kuratoriske projekter. Rapporten skal i detaljer gøre rede for, hvordan man er kommet frem til beslutninger, har udarbejdet skemaer, identificeret og løst problemer og er nået frem til kompromisser med henblik på at imødekomme deltagernes forskellige agendaer. Rapporten forventes at indeholde dokumentation og understøttende materiale (såsom interviews), og denne del af faget understøttes yderligere af en række workshops, som giver de studerende tekniske og kommunikative færdigheder (fx ved at anvende sociale og internetteknologier samt interviewteknikker). Det er også i dette fag, at de centrale, praktiske aspekter af kuratering relateret til projektledelse, økonomistyring og administration præsenteres.
3. Ny kuratorisk viden (15 ECTS-point)
Dette fag analyserer kuratorisk praksis i dybden, samt den tværfaglige diskurs, som er opstået omkring dette felt de senere år. Centralt for denne diskussion er den betydningsfulde distinktion mellem kuratering og det kuratoriske, hvor det kuratoriske forstås som et nyt vidensfelt. Formålet med faget er at introducere de studerende til aktuelle debatter og diskussioner samt at teste disse idéer i et bredere forskningsmiljø inden for kuratorisk praksis i et større perspektiv. Det vil sige, at der ved kuratorisk praksis tænkes på både akademikere og på professionelle, der direkte deltager i kuratoriske projekter. Dette indebærer bl.a., at de studerendes undersøgelser bringes ud i felten, og at undersøgelsernes relevans testes i et internationalt fagfællesskab. Dette fag inkluderer et internationalt symposium organiseret i samarbejde med lignende initiativer inden for det kuratoriske eller partnerinstitutioner (og de studerende forventes at spille en aktiv rolle i paneldebatter, oplæg, samt de organisatoriske aspekter af arrangementet). Dette vil også være med til at udvide de studerendes og uddannelsens netværk, hvilket er en del af udviklergruppens generelle forskningsambition.
4. Kurateringsprojekt (15 ECTS-point)
I dette fag forventes de studerende at skabe et ambitiøst projekt, alene eller i samarbejde med andre, med henblik på offentliggørelse. Dette vil involvere alle aspekter af kurateringspraksis, herunder konceptuel udvikling og planlægning, ledelse og organisering, udvælgelse af værker, forhandling med kunstnere/skabere, publikumsengagement, uddannelse, kommunikationsstrategier osv. Dets formål er at syntetisere det, de studerende har lært indtil nu i de tre andre fag, samt at påbegynde realiseringen af kurateringsprojektet ved hjælp af støtte fra gruppen. Sidstnævnte finder sted i særlige tutorials. Projektet fungerer som en del af de studerendes portefølje, som de kan arbejde videre med, når de har afsluttet uddannelsen. Faget styrker den enkelte studerendes specialisering og er med til at virkeliggøre den studerendes ambitioner på det kuratoriske område.
Læringsformen i fag 1 og 2 er indførende og udviklingsorienteret, mens udviklingsperspektivet i fag 3 og 4 kombineres med en summativ tilgang ved at inddrage de studeredes erfaringer fra foregående moduler og egen professionel praksis. Det anbefales, at de studerende begynder med modul 1, men det er også muligt, om nødvendigt, at begynde med modul 2. Noget undervisningsmateriale vil være tilgængeligt online, og de studerende forventes at anvende deres kommunikationsnetværker som støtte i deres (fagfællebaserede) læring. Udviklergruppen bag uddannelsen trækker på de fælles ressourcer inden for æstetik og kultur samt medier, kommunikation og information på Aarhus Universitet og kombinerer således ekspertise, der går på tværs af områderne æstetik og kultur, kunsthistorie samt digital design og informationsvidenskab. Undervisningssproget i alle fag er engelsk, hvilket afspejler uddannelsens internationale perspektiv.
Titlerne på tre af de fire konstituerende fagelementer, der beskrives nedenfor, er ændret en smule i forhold til de titler, der har været forbi aftagerne i hhv. den kvalitative og den kvantitative behovsundersøgelse.
I den faglige udviklingsproces er det blevet klart, at titlen på det første fag, ”Foundations for Curating”, indikerede en bestemt progression, som er uhensigtsmæssig i forhold til en masteruddannelse, idet denne kan tages som et fleksibelt forløb. Med et såkaldt grundlæggende fag som første modul virkede progressionen låst, således at de studerende skulle tage dette første modul før de resterende, hvilket ikke er hensigten. Således ændredes titlen til ” Kurateringsteorier” – dog uden at indholdssiden blev ændret.
Titlen på det andet konstituerende fag blev ændret fra ”Case Study” til ” Kuratorisk praksis”, idet dette er mere dækkende for det faglige mål og indhold, som heller ikke er blevet ændret i forhold til det, der har været forbi aftagerne.
Titlen på det tredje fag er desuden blevet ændret fra ”The Curatorial Turn” til ”Ny kuratorisk viden”, idet dette ligeledes er mere dækkende for det faglige mål og indhold og desuden er fremtidssikret i forhold til eventuelle nye teoretiske tendenser og vendinger indenfor det kuratoriske felt. Indholdet i dette fag er ligeledes ikke blevet ændret siden aftagerhøringen.
Beskrivelse af de konstituerende fag:
1. Kurateringsteorier (15 ECTS-point)
Hensigten med dette fag er at introducere en række teoretiske tilgange med særligt fokus på det samtidige, deltagelse og samarbejde. Det primære formål er at give studerende med forskellige baggrunde et fælles ståsted samt anvende dette som udgangspunkt for at dele erfaringer og arbejdstilgange gennem fagfællebaseret læring og udveksling. Uddannelsen vil aktivt inddrage de studerendes forskellige akademiske og professionelle erfaringer og på den måde vil faget styrke tværfagligheden i tilgangen til studiet af det kuratoriske. Desuden vil det præsentere en række formative teoretiske idéer fra områder som æstetik og kultur (fx kulturteori), kunsthistorie (fx æstetiskteori), digital æstetik (fx softwarestudier), informationsvidenskab (fx netværksteori) og uddannelsesteori (fx kommunikation og engagement).
2. Kuratorisk praksis (15 ECTS-point)
I dette fag skal de studerende påbegynde en casestudierapport baseret på deres erfaringer fra kortere og længere udlandsophold eller, i særlige tilfælde, et projekt i den institution, de er tilknyttet. Formålet er en dybdegående behandling af et projekt i dets institutionelle og kulturelle kontekst samt at analysere den bredere økologi af påvirkninger, logistiske begrænsninger og praktiske kompetencer, der er i spil i realiseringen af kuratoriske projekter. Rapporten skal i detaljer gøre rede for, hvordan man er kommet frem til beslutninger, har udarbejdet skemaer, identificeret og løst problemer og er nået frem til kompromisser med henblik på at imødekomme deltagernes forskellige agendaer. Rapporten forventes at indeholde dokumentation og understøttende materiale (såsom interviews), og denne del af faget understøttes yderligere af en række workshops, som giver de studerende tekniske og kommunikative færdigheder (fx ved at anvende sociale og internetteknologier samt interviewteknikker). Det er også i dette fag, at de centrale, praktiske aspekter af kuratering relateret til projektledelse, økonomistyring og administration præsenteres.
3. Ny kuratorisk viden (15 ECTS-point)
Dette fag analyserer kuratorisk praksis i dybden, samt den tværfaglige diskurs, som er opstået omkring dette felt de senere år. Centralt for denne diskussion er den betydningsfulde distinktion mellem kuratering og det kuratoriske, hvor det kuratoriske forstås som et nyt vidensfelt. Formålet med faget er at introducere de studerende til aktuelle debatter og diskussioner samt at teste disse idéer i et bredere forskningsmiljø inden for kuratorisk praksis i et større perspektiv. Det vil sige, at der ved kuratorisk praksis tænkes på både akademikere og på professionelle, der direkte deltager i kuratoriske projekter. Dette indebærer bl.a., at de studerendes undersøgelser bringes ud i felten, og at undersøgelsernes relevans testes i et internationalt fagfællesskab. Dette fag inkluderer et internationalt symposium organiseret i samarbejde med lignende initiativer inden for det kuratoriske eller partnerinstitutioner (og de studerende forventes at spille en aktiv rolle i paneldebatter, oplæg, samt de organisatoriske aspekter af arrangementet). Dette vil også være med til at udvide de studerendes og uddannelsens netværk, hvilket er en del af udviklergruppens generelle forskningsambition.
4. Kurateringsprojekt (15 ECTS-point)
I dette fag forventes de studerende at skabe et ambitiøst projekt, alene eller i samarbejde med andre, med henblik på offentliggørelse. Dette vil involvere alle aspekter af kurateringspraksis, herunder konceptuel udvikling og planlægning, ledelse og organisering, udvælgelse af værker, forhandling med kunstnere/skabere, publikumsengagement, uddannelse, kommunikationsstrategier osv. Dets formål er at syntetisere det, de studerende har lært indtil nu i de tre andre fag, samt at påbegynde realiseringen af kurateringsprojektet ved hjælp af støtte fra gruppen. Sidstnævnte finder sted i særlige tutorials. Projektet fungerer som en del af de studerendes portefølje, som de kan arbejde videre med, når de har afsluttet uddannelsen. Faget styrker den enkelte studerendes specialisering og er med til at virkeliggøre den studerendes ambitioner på det kuratoriske område.
Begrundet forslag til taxameterindplacering
Takst 1
Forslag til censorkorps
Uddannelsen placeres under censorkorpset for Kunsthistorie. Desuden ønskes suppleret med relevante censorer inden for følgende fagområder: Æstetik og kultur, kulturstudier, digital æstetik og digital design.
Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Bilagssamling - masteruddannelsen i kuratering.pdf
Kort redegørelse for behovet for den nye uddannelse
Der er et påviseligt behov for uddannelsen i Danmark, idet der ikke findes nogen tilsvarende uddannelse her i landet og kun få i resten af Skandinavien. Hidtil har man i Danmark overvejende uddannet specialister til det kuratoriske område på Kunsthistorie, som, om end denne uddannelse giver de studerende analytiske færdigheder og historisk viden, ikke udstyrer dem med færdigheder, som er relevante og kan overføres til kurateringsområdet. Således afspejler og konkurrerer uddannelsen på det internationale uddannelsesmarked og påvirkes i højere grad af det, der kendetegner kuratering i dag, og reagerer på områdets foranderlige karakter. Betegnende for denne foranderlighed er den skiftende opfattelse af kuratoren som en, der ikke blot tager vare på en samling, men snarere som en, der spiller en aktiv og kreativ rolle i kunstens tilblivelse, inklusive dens diskursive funktion. Som Paul O´Neill udtrykker det i The Curatorial Turn (2007): ”Det er tydeligt, når man betragter de centrale diskussioner i udgivelser om kuratorisk praksis i dag, at kuratorisk diskurs selv undergår en udvikling. Kuratering er i færd med at ’blive en diskurs’, inden for hvilken kuratorer er villige til selv at være den centrale genstand og skaber(egen oversættelse) ”. Vi er i Danmark nødt til at reagere på denne skiftende forståelse af det kuratoriske arbejde, og uden en uddannelse i kuratering er vi i fare for at sakke bagud på det internationale arbejdsmarked for kuratorer. Det bekræfter vores undersøgelse (se bilag 2: bilag 5, kommentar 1):
”Det generelle niveau inden for kuratering i Danmark er forholdsvis lavt. De, som udmærker sig, rejser ofte til udlandet for at uddanne sig. Generelt er niveauet for nytænkende, provokerende (kulturelt og intellektuelt) udstillinger skabt af danske kuratorer i Danmark exceptionelt lavt. Det tyder på, at dette kursus kan hæve niveauet betydeligt.”
Ydermere kræves det med lanceringen af den nye museumslov 2012 (LOV nr. 1391 af 23/12/2012/ bemærkning 3.4.3.3. til lovforslag vedr. tilskud til forskning), at museumsansatte opfylder helt nye krav i forbindelse med støtte til forskningsprojekter. Den nye lov vil tvinge museerne til at hæve deres niveau inden for forskningsbaseret vidensproduktion. Og dette gælder kompetencer inden for kuratorisk produktion såvel som for forskellige emneområder. Masteruddannelsen i kuratering har til hensigt at opfylde disse nye krav ved at imødekomme behovet for opkvalificering af museumskuratorerne, hvilket skal forbedre deres færdigheder ved at trække på aktuel teori og nye former for kuratorisk praksis. Uddannelsen er også tilrettelagt, således at den kombinerer teoretiske og praktiske aspekter af kuratering og kuratorisk viden, hvis betydning vores undersøgelsesdeltagere bekræfter (se bilag 2: bilag 5, kommentar 6): “Desuden vil uddannelsen kunne give et meget væsentligt bidrag til at kunne forstå, anvende og lede dynamiske vidensorganisationsprocesser (fremtidens kulturelle erindrings- og erkendelsesformer) – noget, der fuldkommen mangler i det danske uddannelsesudbud.”
Uddannelsen vil være kendetegnet ved den grad, hvormed den trækker på organisatoriske paradigmer og præsenterer de studerende for nye idéer, teknikker og netværker, som påvirkes af nutidige udviklinger inden for teknologi og kultur. Der findes ingen anden uddannelse, der ligner den, i Danmark, og vi er ydermere af den overbevisning, at det vil give uddannelsen en markant position på det internationale arbejdsmarked for kuratorer.
Ovenstående generelle analyse af behovet for en Masteruddannelse i kuratering understøttes desuden af resultaterne fra den kvantitative aftagerhøring, som Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet har udført i samarbejde med Studieadministrationen. Således viser tabel 2.5 og 2.5.a i bilag 2 respondenternes vurdering af, hvorvidt der er behov for Masteruddannede i kuratering på det danske arbejdsmarked, fordelt på hhv. institutionstype og land. 75 % af de danske respondenter vurderer, at der i nogen eller høj grad er et behov for uddannelsen på det danske arbejdsmarked. Se nedenfor i 1.3 for en uddybende beskrivelse af aftagerhøringens resultater.
”Det generelle niveau inden for kuratering i Danmark er forholdsvis lavt. De, som udmærker sig, rejser ofte til udlandet for at uddanne sig. Generelt er niveauet for nytænkende, provokerende (kulturelt og intellektuelt) udstillinger skabt af danske kuratorer i Danmark exceptionelt lavt. Det tyder på, at dette kursus kan hæve niveauet betydeligt.”
Ydermere kræves det med lanceringen af den nye museumslov 2012 (LOV nr. 1391 af 23/12/2012/ bemærkning 3.4.3.3. til lovforslag vedr. tilskud til forskning), at museumsansatte opfylder helt nye krav i forbindelse med støtte til forskningsprojekter. Den nye lov vil tvinge museerne til at hæve deres niveau inden for forskningsbaseret vidensproduktion. Og dette gælder kompetencer inden for kuratorisk produktion såvel som for forskellige emneområder. Masteruddannelsen i kuratering har til hensigt at opfylde disse nye krav ved at imødekomme behovet for opkvalificering af museumskuratorerne, hvilket skal forbedre deres færdigheder ved at trække på aktuel teori og nye former for kuratorisk praksis. Uddannelsen er også tilrettelagt, således at den kombinerer teoretiske og praktiske aspekter af kuratering og kuratorisk viden, hvis betydning vores undersøgelsesdeltagere bekræfter (se bilag 2: bilag 5, kommentar 6): “Desuden vil uddannelsen kunne give et meget væsentligt bidrag til at kunne forstå, anvende og lede dynamiske vidensorganisationsprocesser (fremtidens kulturelle erindrings- og erkendelsesformer) – noget, der fuldkommen mangler i det danske uddannelsesudbud.”
Uddannelsen vil være kendetegnet ved den grad, hvormed den trækker på organisatoriske paradigmer og præsenterer de studerende for nye idéer, teknikker og netværker, som påvirkes af nutidige udviklinger inden for teknologi og kultur. Der findes ingen anden uddannelse, der ligner den, i Danmark, og vi er ydermere af den overbevisning, at det vil give uddannelsen en markant position på det internationale arbejdsmarked for kuratorer.
Ovenstående generelle analyse af behovet for en Masteruddannelse i kuratering understøttes desuden af resultaterne fra den kvantitative aftagerhøring, som Center for Forskningsanalyse på Aarhus Universitet har udført i samarbejde med Studieadministrationen. Således viser tabel 2.5 og 2.5.a i bilag 2 respondenternes vurdering af, hvorvidt der er behov for Masteruddannede i kuratering på det danske arbejdsmarked, fordelt på hhv. institutionstype og land. 75 % af de danske respondenter vurderer, at der i nogen eller høj grad er et behov for uddannelsen på det danske arbejdsmarked. Se nedenfor i 1.3 for en uddybende beskrivelse af aftagerhøringens resultater.
Underbygget skøn over det samlede behov for dimittender
Det forventes, at der optages cirka 20 studerende årligt på Masteruddannelsen i kuratering.
Baseret på resultaterne fra den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse udført af Center for Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Studieadministrationen (se bilag 2) kan det dokumenteres, at der som minimum er et arbejdsmarkedsbehov efter dette antal dimittender, alene baseret på de 25 respondenter i vores arbejdsmarkedsanalyse.
Tabel 2.2 og tabel 2.2.a i bilag 2 viser respondentens svar på, hvorvidt institutionen selv ville investere i uddannelsen, fordelt på hhv. respondentens institutionstype og land. 26 % af respondenterne svarer, at de i nogen eller høj grad vurderer, at deres virksomhed ville være klar til at investere i uddannelsen. I alt angiver respondenterne jf. tabel 2.3 i samme bilag, at de vil kunne bruge 41 Masteruddannede i kuratering, hvoraf 26 efterspørges i form af opkvalificering af egne medarbejdere. Om 3-5 år vil respondenterne kunne bruge 61 Masteruddannede i kuratering, hvoraf 38 efterspørges i form af opkvalificering af egne medarbejdere. Efterspørgslen angives af respondenterne derfor at stige med cirka 50 % inden for en periode på 3-5 år. Det forventes desuden af fagmiljøet bag uddannelsen, at behovet særligt nationalt vil stige, i takt med at de traditionelle institutioner får øjnene op for de muligheder, dimittender fra Masteruddannelsen i kuratering kan åbne.
Intentionen om at åbne uddannelsen for optag af internationale studerende understøttes desuden af tabel 2.3.a i bilag 2. Her identificerer de internationale respondenter et lige så stort behov for dimittender fra en Masteruddannelse i kuratering som de danske respondenter.
Disse efterspørgselstal er ikke et direkte estimat på det samlede behov for Masteruddannede i kuratering, da alle potentielle arbejdsgivere naturligvis ikke har haft mulighed for at svare. Det antal, som er angivet, er den samlede estimerede efterspørgsel for de 25 institutioner og virksomheder, som er repræsenteret i undersøgelsen.
Det er rimeligt at antage, at en lang række institutioner, som ligner de undersøgte, vil have et tilsvarende efterspørgselsniveau, og at den samlede efterspørgsel derfor vil være betydeligt højere end det tal, som er angivet her – både nationalt og internationalt. Især blandt institutioner inden for ’uddannelsesinstitutioner (kunst)’, som ikke har haft mulighed for at svare på dette spørgeskema, må der antages at være en væsentlig efterspørgsel efter Masteruddannede i kuratering, svarende til det angivne hos de otte respondenter, som besvarede spørgeskemaet. Således forventes det, at der er et grundlæggende arbejdsmarkedsbehov både nationalt og internationalt, som kan underbygge det årlige optag på 20 studerende på Masteruddannelsen i kuratering.
Baseret på resultaterne fra den kvantitative arbejdsmarkedsundersøgelse udført af Center for Forskning og Analyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Studieadministrationen (se bilag 2) kan det dokumenteres, at der som minimum er et arbejdsmarkedsbehov efter dette antal dimittender, alene baseret på de 25 respondenter i vores arbejdsmarkedsanalyse.
Tabel 2.2 og tabel 2.2.a i bilag 2 viser respondentens svar på, hvorvidt institutionen selv ville investere i uddannelsen, fordelt på hhv. respondentens institutionstype og land. 26 % af respondenterne svarer, at de i nogen eller høj grad vurderer, at deres virksomhed ville være klar til at investere i uddannelsen. I alt angiver respondenterne jf. tabel 2.3 i samme bilag, at de vil kunne bruge 41 Masteruddannede i kuratering, hvoraf 26 efterspørges i form af opkvalificering af egne medarbejdere. Om 3-5 år vil respondenterne kunne bruge 61 Masteruddannede i kuratering, hvoraf 38 efterspørges i form af opkvalificering af egne medarbejdere. Efterspørgslen angives af respondenterne derfor at stige med cirka 50 % inden for en periode på 3-5 år. Det forventes desuden af fagmiljøet bag uddannelsen, at behovet særligt nationalt vil stige, i takt med at de traditionelle institutioner får øjnene op for de muligheder, dimittender fra Masteruddannelsen i kuratering kan åbne.
Intentionen om at åbne uddannelsen for optag af internationale studerende understøttes desuden af tabel 2.3.a i bilag 2. Her identificerer de internationale respondenter et lige så stort behov for dimittender fra en Masteruddannelse i kuratering som de danske respondenter.
Disse efterspørgselstal er ikke et direkte estimat på det samlede behov for Masteruddannede i kuratering, da alle potentielle arbejdsgivere naturligvis ikke har haft mulighed for at svare. Det antal, som er angivet, er den samlede estimerede efterspørgsel for de 25 institutioner og virksomheder, som er repræsenteret i undersøgelsen.
Det er rimeligt at antage, at en lang række institutioner, som ligner de undersøgte, vil have et tilsvarende efterspørgselsniveau, og at den samlede efterspørgsel derfor vil være betydeligt højere end det tal, som er angivet her – både nationalt og internationalt. Især blandt institutioner inden for ’uddannelsesinstitutioner (kunst)’, som ikke har haft mulighed for at svare på dette spørgeskema, må der antages at være en væsentlig efterspørgsel efter Masteruddannede i kuratering, svarende til det angivne hos de otte respondenter, som besvarede spørgeskemaet. Således forventes det, at der er et grundlæggende arbejdsmarkedsbehov både nationalt og internationalt, som kan underbygge det årlige optag på 20 studerende på Masteruddannelsen i kuratering.
Hvilke aftagere/aftagerorganisationer har været inddraget i behovsundersøgelsen?
Afdækningen af behovet for dimittender fra Masteruddannelsen i kuratering har af tre omgange inddraget aftagere og interessenter: I en indledende kvalitativ aftagerhøring, i en grundig kvantitativ aftagerhøring, og i præsentationen af uddannelsesinitiativet for aftagerpanelet på Institut for Æstetik og Kommunikation (sammensætningen af aftagerpanelet kan ses af bilag 8).
Den første aftagerhøring, der bestod af en kvalitativ høring blandt 25 mulige aftagere og interessenter (sidstnævnte både nationale og internationale), blev gennemført i løbet af september 2013. I bilag 3 ses en oversigt over respondenterne. Aftagerne blev valgt blandt museer, kunsthaller og festivaller i Danmark, som arbejder seriøst og professionelt med kuratering af samtidskunst inden for billedkunst, musik og performance. Desuden fremsendtes til enkelte uddannelsesinstitutioner.
Idet denne kvalitative høring var ment som en mulighed for at indsamle kommentarer på uddannelsesinitiativet og ligeledes forsøge at kvalificere aftagerne til den senere kvantitative høring, var antallet af aftagere i denne omgang 25. Dette medførte, at de mest relevante institutioner blev valgt som mulige aftagere, og disse faldt primært inden for samtidskunstinstitutioner.
Kriteriet for udvælgelse af den enkelte institution var, at institutionen har flere end to kunstfagligt ansatte, og at det således skønnes, at en master i kuratering vil styrke de kuratoriske diskussioner og dispositioner i forhold til det kuratoriske i en global kontekst, uanset institutionens fokusområde. Spørgeskemaet blev fremsendt til institutionerne i niveau af direktør, øverste faglige leder eller overinspektør.
Respondentlisten til denne kvalitative aftagerhøring inkluderede desuden aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation, idet de to fagnære repræsentanter (Pia Buchardt fra Kulturhus Aarhus og Dorte Fristrup fra Århus Statsgymnasium) blev adspurgt og besvarede henvendelsen. Aftagerpanelet er således blevet inddraget på samme niveau som andre aftagere.
Aftagerne blev præsenteret for en uddannelsesbeskrivelse samt et skema over beslægtede uddannelser, som skulle danne grundlag for deres besvarelser. I denne kvalitative høring spurgtes til aftagernes vurdering af behovet for en masteruddannelse i kuratering på både det danske arbejdsmarked og inden for deres egen specifikke sektor. Desuden spurgtes til, hvorvidt aftagerens organisation/institution ville overveje at investere i masteruddannelsen, og hvor mange medarbejdere organisationen/institutionen i så fald ville sende til at deltage i uddannelsen inden for en 5-årig periode. Slutteligt blev aftagerne bedt om at vurdere, hvorvidt Masteruddannelsen i kuratering i højere grad ville dække aftagers behov end andre beslægtede uddannelser (se nedenfor under kriterium 2 for en gennemgang af relevante beslægtede uddannelser).
Som det kan ses af bilag 3, modtog vi 15 svar ud af 24 mulige og havde således en svarprocent på over 60 % (jf. bilag 4). 67 % af respondenterne vurderede, at der er et behov for Masteruddannelsen i kuratering (se bilag 5). For en mere gennemgående vurdering af behovet for Masteruddannelsen i kuratering se bilag 6, hvor aftagers kommentarer til uddannelsesinitiativet ligeledes er listet. Af dette bilag fremgår det desuden, at respondenterne vurderer at have behov for op til 8 dimittender fra Masteruddannelsen i kuratering inden for deres egen organisation eller virksomhed. Af de 15 respondenter betragtes 3 som værende interessenter og således ikke i en situation til at vurdere behovet inden for egen organisation, og det er således blandt de resterende 11 respondenter, at behovet på 8 kandidater identificeres. Yderligere to i denne gruppe aftagere svarede desuden i undersøgelsen, at deres egen organisation er for lille til at investere i Masteruddannelsen i kuratering, men at de stadig vurderer, at der er et overordnet behov for uddannelsen på det danske arbejdsmarked.
På baggrund af de indkomne svar og kommentarer til uddannelsesbeskrivelsen gennemgik udviklergruppen bag masteruddannelsen uddannelsesbeskrivelsen og fremhævede særligt den af aftagerne efterspurgte praktiske komponent (indeholdende bl.a. kendskab til administration, projektledelse og økonomistyring) for således at efterkomme aftagers konkrete behov. Se desuden næste underkriterium for udbygget svar på, hvordan aftagers konkrete behov blev imødekommet.
Efter denne udviklingsproces blev aftagerne endnu en gang inddraget i behovsafdækningen for en masteruddannelse i kuratering. Denne gang gennem en kvantitativ undersøgelse gennemført af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se CFA’s rapport i bilag 2). Spørgeskemaerne blev sendt til aftagere, der blev valgt blandt museer, kunsthaller, festivaller og musiske institutioner i hele Norden og Nordtyskland, som arbejder seriøst og professionelt med kuratering af samtidskunst inden for billedkunst, performance, eksperimentel musik og det tværæstetiske engagement.
På baggrund af den kvalitative høring og de 15 respondenter blev fokus i den kvantitative høring målrettet kunsthaller, samtidskunstmuseer og de nye tværæstetiske engagementer, som på kommunalt og regionalt plan vinder frem i kulturlandskabet. Dette medførte således både en fokusering og en spredning i aftagerfeltet i forhold til udvælgelsen i den kvalitative høringsrunde. Kendetegnende for de udvalgte institutioner er, at de alle i forvejen arbejder i det kuratoriske felt, og det skønnes, at en særlig indsats og videreudvikling af kuratoriske diskurser vil give direkte afkast til disse.
Ud over dette blev spørgeskemaet også sendt til musikinstitutter, der blev udvalgt pga. den tværæstetiske sammensmeltning, der foregår i producentmiljøerne mellem billedkunstnere, musikere og performere. Dette medfører også en sammensmeltning af de formidlingsstrategiske resurser, som allerede eksisterer inden for de forskellige kunstgenrer, og som i den nye situation fordrer en videreudvikling. Idet Masteruddannelsen i kuratering er tværæstetisk i programtilrettelæggelse og qua medarbejderressourcerne, tilbyder uddannelsen som den eneste på kuratorscenen i dag diskursoplæg, som særligt kan stimulere de udfordringer, der forekommer i det tværæstetiske felt. Endelig blev kunstakademierne adspurgt som aftagere, idet det kuratoriske felt i stigende grad oplever en særlig søgning af producenter herfra.
Ligesom i den kvalitative høring var kriteriet for udvælgelse af den enkelte institution, at institutionen har flere end to kunstfagligt ansatte, og at det således skønnes, at en master i kuratering vil styrke de kuratoriske diskussioner og dispositioner i forhold til det kuratoriske i global kontekst uanset institutionens fokusområde. Spørgeskemaet blev tilsendt institutionerne i niveau af direktør, øverste faglige leder eller overinspektør. Desuden var det i denne høring også muligt at adspørge de uafhængige aktører i kuratorfeltet, som vi skønner, er en vigtig, men uforudsigelig målgruppe. I alt blev spørgeskemaet sendt til 89 potentielle aftagere, hvoraf 25 respondenter svarede.
Generelt findes der i undersøgelsen en betydelig efterspørgsel efter masteruddannede i kuratering blandt de adspurgte respondenter, hvilket indikerer et større arbejdsmarkedsbehov generelt, når alle branchers samlede behov skal opgøres. Ifølge tabel 2.5.a i bilag 2 vurderer 75 % af de danske respondenter, at der i nogen eller høj grad er behov for masteruddannede i kuratering på det danske arbejdsmarked. Desuden vurderer 4 udenlandske respondenter ud af de 6, der har følt sig i en position til at vurdere behovet på det danske arbejdsmarked, at der i høj eller i nogen grad er et behov på det danske arbejdsmarked.
Som tabel 2.1 i bilag 2 viser, vurderer 56 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er et behov for masteruddannede i kuratering på deres egen arbejdsplads. Ifølge tabel 2.2 i samme bilag vurderer en fjerdedel af respondenterne, at deres institution i nogen eller høj grad selv ville investere i masteruddannelsen. Kun 24 % vurderer, at deres virksomhed slet ikke vil investere i masteruddannelsen.
I forlængelse af ovennævnte villighed til at investere i Masteruddannelsen i kuratering kommer tabel 2.4 i bilag 2. Her vurderer 76 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne i deres egen branche (jf. tabel 2.4 i bilag 2). Fordeler man vurderingen af behovet inden for egen branche på land, vurderer 54 % af de adspurgte udenlandske respondenter, at der er et behov for masteruddannede i kuratering i deres branche, hvorfor muligheden for at kunne optage udenlandske studerende underbygges.
Ud over disse to runder af aftagerhøringer er aftagerne desuden blevet involveret i behovsvurderingen gennem en præsentation af uddannelsen på et møde d. 21. november 2013 med aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation. Panelet tilkendegav et positivt indtryk af uddannelsen og foreslog en prioritering af uddannelsens forretningsorientering (bilag 9). Jf. nedenstående fremgik forslag om prioriteringen af lignende praktiske komponenter også af den kvalitative aftagerhøring.
Den første aftagerhøring, der bestod af en kvalitativ høring blandt 25 mulige aftagere og interessenter (sidstnævnte både nationale og internationale), blev gennemført i løbet af september 2013. I bilag 3 ses en oversigt over respondenterne. Aftagerne blev valgt blandt museer, kunsthaller og festivaller i Danmark, som arbejder seriøst og professionelt med kuratering af samtidskunst inden for billedkunst, musik og performance. Desuden fremsendtes til enkelte uddannelsesinstitutioner.
Idet denne kvalitative høring var ment som en mulighed for at indsamle kommentarer på uddannelsesinitiativet og ligeledes forsøge at kvalificere aftagerne til den senere kvantitative høring, var antallet af aftagere i denne omgang 25. Dette medførte, at de mest relevante institutioner blev valgt som mulige aftagere, og disse faldt primært inden for samtidskunstinstitutioner.
Kriteriet for udvælgelse af den enkelte institution var, at institutionen har flere end to kunstfagligt ansatte, og at det således skønnes, at en master i kuratering vil styrke de kuratoriske diskussioner og dispositioner i forhold til det kuratoriske i en global kontekst, uanset institutionens fokusområde. Spørgeskemaet blev fremsendt til institutionerne i niveau af direktør, øverste faglige leder eller overinspektør.
Respondentlisten til denne kvalitative aftagerhøring inkluderede desuden aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation, idet de to fagnære repræsentanter (Pia Buchardt fra Kulturhus Aarhus og Dorte Fristrup fra Århus Statsgymnasium) blev adspurgt og besvarede henvendelsen. Aftagerpanelet er således blevet inddraget på samme niveau som andre aftagere.
Aftagerne blev præsenteret for en uddannelsesbeskrivelse samt et skema over beslægtede uddannelser, som skulle danne grundlag for deres besvarelser. I denne kvalitative høring spurgtes til aftagernes vurdering af behovet for en masteruddannelse i kuratering på både det danske arbejdsmarked og inden for deres egen specifikke sektor. Desuden spurgtes til, hvorvidt aftagerens organisation/institution ville overveje at investere i masteruddannelsen, og hvor mange medarbejdere organisationen/institutionen i så fald ville sende til at deltage i uddannelsen inden for en 5-årig periode. Slutteligt blev aftagerne bedt om at vurdere, hvorvidt Masteruddannelsen i kuratering i højere grad ville dække aftagers behov end andre beslægtede uddannelser (se nedenfor under kriterium 2 for en gennemgang af relevante beslægtede uddannelser).
Som det kan ses af bilag 3, modtog vi 15 svar ud af 24 mulige og havde således en svarprocent på over 60 % (jf. bilag 4). 67 % af respondenterne vurderede, at der er et behov for Masteruddannelsen i kuratering (se bilag 5). For en mere gennemgående vurdering af behovet for Masteruddannelsen i kuratering se bilag 6, hvor aftagers kommentarer til uddannelsesinitiativet ligeledes er listet. Af dette bilag fremgår det desuden, at respondenterne vurderer at have behov for op til 8 dimittender fra Masteruddannelsen i kuratering inden for deres egen organisation eller virksomhed. Af de 15 respondenter betragtes 3 som værende interessenter og således ikke i en situation til at vurdere behovet inden for egen organisation, og det er således blandt de resterende 11 respondenter, at behovet på 8 kandidater identificeres. Yderligere to i denne gruppe aftagere svarede desuden i undersøgelsen, at deres egen organisation er for lille til at investere i Masteruddannelsen i kuratering, men at de stadig vurderer, at der er et overordnet behov for uddannelsen på det danske arbejdsmarked.
På baggrund af de indkomne svar og kommentarer til uddannelsesbeskrivelsen gennemgik udviklergruppen bag masteruddannelsen uddannelsesbeskrivelsen og fremhævede særligt den af aftagerne efterspurgte praktiske komponent (indeholdende bl.a. kendskab til administration, projektledelse og økonomistyring) for således at efterkomme aftagers konkrete behov. Se desuden næste underkriterium for udbygget svar på, hvordan aftagers konkrete behov blev imødekommet.
Efter denne udviklingsproces blev aftagerne endnu en gang inddraget i behovsafdækningen for en masteruddannelse i kuratering. Denne gang gennem en kvantitativ undersøgelse gennemført af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se CFA’s rapport i bilag 2). Spørgeskemaerne blev sendt til aftagere, der blev valgt blandt museer, kunsthaller, festivaller og musiske institutioner i hele Norden og Nordtyskland, som arbejder seriøst og professionelt med kuratering af samtidskunst inden for billedkunst, performance, eksperimentel musik og det tværæstetiske engagement.
På baggrund af den kvalitative høring og de 15 respondenter blev fokus i den kvantitative høring målrettet kunsthaller, samtidskunstmuseer og de nye tværæstetiske engagementer, som på kommunalt og regionalt plan vinder frem i kulturlandskabet. Dette medførte således både en fokusering og en spredning i aftagerfeltet i forhold til udvælgelsen i den kvalitative høringsrunde. Kendetegnende for de udvalgte institutioner er, at de alle i forvejen arbejder i det kuratoriske felt, og det skønnes, at en særlig indsats og videreudvikling af kuratoriske diskurser vil give direkte afkast til disse.
Ud over dette blev spørgeskemaet også sendt til musikinstitutter, der blev udvalgt pga. den tværæstetiske sammensmeltning, der foregår i producentmiljøerne mellem billedkunstnere, musikere og performere. Dette medfører også en sammensmeltning af de formidlingsstrategiske resurser, som allerede eksisterer inden for de forskellige kunstgenrer, og som i den nye situation fordrer en videreudvikling. Idet Masteruddannelsen i kuratering er tværæstetisk i programtilrettelæggelse og qua medarbejderressourcerne, tilbyder uddannelsen som den eneste på kuratorscenen i dag diskursoplæg, som særligt kan stimulere de udfordringer, der forekommer i det tværæstetiske felt. Endelig blev kunstakademierne adspurgt som aftagere, idet det kuratoriske felt i stigende grad oplever en særlig søgning af producenter herfra.
Ligesom i den kvalitative høring var kriteriet for udvælgelse af den enkelte institution, at institutionen har flere end to kunstfagligt ansatte, og at det således skønnes, at en master i kuratering vil styrke de kuratoriske diskussioner og dispositioner i forhold til det kuratoriske i global kontekst uanset institutionens fokusområde. Spørgeskemaet blev tilsendt institutionerne i niveau af direktør, øverste faglige leder eller overinspektør. Desuden var det i denne høring også muligt at adspørge de uafhængige aktører i kuratorfeltet, som vi skønner, er en vigtig, men uforudsigelig målgruppe. I alt blev spørgeskemaet sendt til 89 potentielle aftagere, hvoraf 25 respondenter svarede.
Generelt findes der i undersøgelsen en betydelig efterspørgsel efter masteruddannede i kuratering blandt de adspurgte respondenter, hvilket indikerer et større arbejdsmarkedsbehov generelt, når alle branchers samlede behov skal opgøres. Ifølge tabel 2.5.a i bilag 2 vurderer 75 % af de danske respondenter, at der i nogen eller høj grad er behov for masteruddannede i kuratering på det danske arbejdsmarked. Desuden vurderer 4 udenlandske respondenter ud af de 6, der har følt sig i en position til at vurdere behovet på det danske arbejdsmarked, at der i høj eller i nogen grad er et behov på det danske arbejdsmarked.
Som tabel 2.1 i bilag 2 viser, vurderer 56 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er et behov for masteruddannede i kuratering på deres egen arbejdsplads. Ifølge tabel 2.2 i samme bilag vurderer en fjerdedel af respondenterne, at deres institution i nogen eller høj grad selv ville investere i masteruddannelsen. Kun 24 % vurderer, at deres virksomhed slet ikke vil investere i masteruddannelsen.
I forlængelse af ovennævnte villighed til at investere i Masteruddannelsen i kuratering kommer tabel 2.4 i bilag 2. Her vurderer 76 % af respondenterne, at der i høj eller nogen grad er et behov for kandidaterne i deres egen branche (jf. tabel 2.4 i bilag 2). Fordeler man vurderingen af behovet inden for egen branche på land, vurderer 54 % af de adspurgte udenlandske respondenter, at der er et behov for masteruddannede i kuratering i deres branche, hvorfor muligheden for at kunne optage udenlandske studerende underbygges.
Ud over disse to runder af aftagerhøringer er aftagerne desuden blevet involveret i behovsvurderingen gennem en præsentation af uddannelsen på et møde d. 21. november 2013 med aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation. Panelet tilkendegav et positivt indtryk af uddannelsen og foreslog en prioritering af uddannelsens forretningsorientering (bilag 9). Jf. nedenstående fremgik forslag om prioriteringen af lignende praktiske komponenter også af den kvalitative aftagerhøring.
Hvordan er det sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?
I den indledende kvalitative aftagerhøring adspurgtes aftagerne, hvorvidt de havde forslag til ændringer eller tilføjelser til den uddannelsesbeskrivelse, de blev præsenteret for, som kunne gøre Masteruddannelsen i kuratering mere målrettet til og relevant for deres specifikke arbejdsområde eller organisation. Som det kan ses af bilag 7, inddelte de fleste af respondenternes konstruktive kommentarer sig på følgende tre grupper:
1.Uddannelsen bør inkludere en mere praktisk komponent (projektledelse, økonomistyring, administration o.l.).
2.Der er behov for en almindelig kandidatuddannelse i kuratering, ikke blot en masteruddannelse.
3.Beliggenheden og det internationale aspekt.
De resterende kommentarer, som ikke falder inden for disse tre grupper, er blevet placeret i gruppen ”Andet” i bilag 7. Af fagspecifikke kommentarer er, at det bør være muligt at specialisere sig inden for et fagspecifikt område, samt at fokus skal være på at tilvejebringe et internationalt kvalitetsniveau for således at kunne konkurrere med de beslægtede uddannelser.
Udviklergruppen bag Masteruddannelsen i kuratering tog selvsagt de indkomne kommentarer til efterretning. På baggrund af kommentarerne i den første gruppe blev denne praktiske komponent således fremhævet i fagbeskrivelserne (jf. fag 2: Kuratorisk Praksis) for at imødekomme aftagers konkrete behov. Det underbyggede samtidig følgende eksisterende kompetencemål fra kompetenceprofilen: ” En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre, løse opgaver på en professionel og etisk måde inden for organisatoriske, tekniske og praktiske områder af det kuratoriske arbejdsfelt.”
I forhold til den anden gruppe kommentarer vedrørende behovet for en almindelig kandidatuddannelse i kuratering har udviklergruppen bag uddannelsen gjort sig følgende strategiske overvejelser i forbindelse med beslutningen om at etablere kurateringsuddannelsen som en masteruddannelse:
Forslaget om en 1-årig masteruddannelse afspejler det eksisterende arbejdsmarked, men det er vores hensigt at betragte dette initiativ som en del af en mere vidtrækkende udvikling, heriblandt sommerskoler (allerede implementeret i 2013) og forslaget om en 2-årig kandidatuddannelse på et senere tidspunkt (hvilket respondenterne i undersøgelsen også påpegede).
Den tredje gruppering af kommentarer er der et rent praktisk svar på. Beslutningen om at lokalisere Masteruddannelsen i kuratering i Aarhus er baseret på det praktiske hensyn, at det er Aarhus Universitet, der udbyder uddannelsen, og at uddannelsens fagmiljø har sine fysiske rammer på campus på Aarhus Universitet. For således at sikre den tætte kontakt mellem studerende og fagmiljø placeres uddannelsen hovedsageligt i Aarhus – dog, som den generelle beskrivelse af uddannelsen også fremhæver, med mulighed for forskellige former for samarbejde, også med institutioner i København og andre strategiske internationale partnere (se bilag 10 for forhåndstilkendegivelser om samarbejde). På denne måde sikres bredden af uddannelsen både nationalt og internationalt, hvilket yderligere forstærkes af uddannelsens fleksible opbygning og dens kapacitet til at afholde undervisning forskellige steder samt anvende onlinekommunikation.
Overvejelserne i forbindelse med kommentarerne i den sidste gruppe er, at det naturligvis er en betingelse for et internationalt fokuseret uddannelsesprogram som Masteruddannelsen i kuratering, at det opretholder et internationalt kvalitetsniveau. Der er således fokus på dette i både udviklingsprocessen og under selve forløbene, når og hvis uddannelsen bliver udbudt. I forhold til kommentaren om, at det skal være muligt at specialisere sig inden for et fagspecifikt område, menes det allerede at være en del af uddannelsen. Idet dette er en masteruddannelse, hvor de studerende kommer med forskellige faglige baggrunde, er der netop plads til, at man i de forskellige projekter og eksamener kan drage nytte af sin praktiske erfaring og evt. kan tage udgangspunkt i en situation på sin arbejdsplads. Således er det en integreret del af uddannelsen, at man selv har mulighed for at vælge fokus inden for de i studieordningen fastlagte rammer.
I forbindelse med den kvantitative aftagerhøring, der blev udført af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se CFA’s rapport i bilag 2), var det ligeledes muligt for aftager at kommentere på uddannelsesinitiativet. Dette benyttede 7 respondenter sig af (se bilag 5 i bilag 2).
En af disse kommentarer vedrører endnu en gang behovet for en ”synliggørelse af den mere projektorienterede/ledelsesmæssige/management/fundraising som er en anselig del af det kuratoriske arbejde.” Som nævnes ovenfor, er dette ment som en komponent i fag 2: Kuratorisk Praksis og således allerede en del af uddannelsen. Detaljerne i dette praktiske element vil desuden blive udfoldet, når uddannelsen gennemgår den faglige udviklingsproces.
En anden af de i denne forbindelse relevante kommentarer er følgende: ”Kuratering bør også ses i nær relation til ledelse af kulturelle innovation og designprocesser på strategisk niveau.”
Disse kommentarer tydeliggør vores tværfaglige udgangspunkt og forpligtelse om at udbrede kuratorisk viden som en række færdigheder, der kan overføres mellem og finder anvendelse på en række områder inden for det kulturelle område.
1.Uddannelsen bør inkludere en mere praktisk komponent (projektledelse, økonomistyring, administration o.l.).
2.Der er behov for en almindelig kandidatuddannelse i kuratering, ikke blot en masteruddannelse.
3.Beliggenheden og det internationale aspekt.
De resterende kommentarer, som ikke falder inden for disse tre grupper, er blevet placeret i gruppen ”Andet” i bilag 7. Af fagspecifikke kommentarer er, at det bør være muligt at specialisere sig inden for et fagspecifikt område, samt at fokus skal være på at tilvejebringe et internationalt kvalitetsniveau for således at kunne konkurrere med de beslægtede uddannelser.
Udviklergruppen bag Masteruddannelsen i kuratering tog selvsagt de indkomne kommentarer til efterretning. På baggrund af kommentarerne i den første gruppe blev denne praktiske komponent således fremhævet i fagbeskrivelserne (jf. fag 2: Kuratorisk Praksis) for at imødekomme aftagers konkrete behov. Det underbyggede samtidig følgende eksisterende kompetencemål fra kompetenceprofilen: ” En master i kuratering kan på egen hånd, og i samarbejde med andre, løse opgaver på en professionel og etisk måde inden for organisatoriske, tekniske og praktiske områder af det kuratoriske arbejdsfelt.”
I forhold til den anden gruppe kommentarer vedrørende behovet for en almindelig kandidatuddannelse i kuratering har udviklergruppen bag uddannelsen gjort sig følgende strategiske overvejelser i forbindelse med beslutningen om at etablere kurateringsuddannelsen som en masteruddannelse:
Forslaget om en 1-årig masteruddannelse afspejler det eksisterende arbejdsmarked, men det er vores hensigt at betragte dette initiativ som en del af en mere vidtrækkende udvikling, heriblandt sommerskoler (allerede implementeret i 2013) og forslaget om en 2-årig kandidatuddannelse på et senere tidspunkt (hvilket respondenterne i undersøgelsen også påpegede).
Den tredje gruppering af kommentarer er der et rent praktisk svar på. Beslutningen om at lokalisere Masteruddannelsen i kuratering i Aarhus er baseret på det praktiske hensyn, at det er Aarhus Universitet, der udbyder uddannelsen, og at uddannelsens fagmiljø har sine fysiske rammer på campus på Aarhus Universitet. For således at sikre den tætte kontakt mellem studerende og fagmiljø placeres uddannelsen hovedsageligt i Aarhus – dog, som den generelle beskrivelse af uddannelsen også fremhæver, med mulighed for forskellige former for samarbejde, også med institutioner i København og andre strategiske internationale partnere (se bilag 10 for forhåndstilkendegivelser om samarbejde). På denne måde sikres bredden af uddannelsen både nationalt og internationalt, hvilket yderligere forstærkes af uddannelsens fleksible opbygning og dens kapacitet til at afholde undervisning forskellige steder samt anvende onlinekommunikation.
Overvejelserne i forbindelse med kommentarerne i den sidste gruppe er, at det naturligvis er en betingelse for et internationalt fokuseret uddannelsesprogram som Masteruddannelsen i kuratering, at det opretholder et internationalt kvalitetsniveau. Der er således fokus på dette i både udviklingsprocessen og under selve forløbene, når og hvis uddannelsen bliver udbudt. I forhold til kommentaren om, at det skal være muligt at specialisere sig inden for et fagspecifikt område, menes det allerede at være en del af uddannelsen. Idet dette er en masteruddannelse, hvor de studerende kommer med forskellige faglige baggrunde, er der netop plads til, at man i de forskellige projekter og eksamener kan drage nytte af sin praktiske erfaring og evt. kan tage udgangspunkt i en situation på sin arbejdsplads. Således er det en integreret del af uddannelsen, at man selv har mulighed for at vælge fokus inden for de i studieordningen fastlagte rammer.
I forbindelse med den kvantitative aftagerhøring, der blev udført af Center for Forskningsanalyse ved Aarhus Universitet i samarbejde med Aarhus Universitets Studieadministration (se CFA’s rapport i bilag 2), var det ligeledes muligt for aftager at kommentere på uddannelsesinitiativet. Dette benyttede 7 respondenter sig af (se bilag 5 i bilag 2).
En af disse kommentarer vedrører endnu en gang behovet for en ”synliggørelse af den mere projektorienterede/ledelsesmæssige/management/fundraising som er en anselig del af det kuratoriske arbejde.” Som nævnes ovenfor, er dette ment som en komponent i fag 2: Kuratorisk Praksis og således allerede en del af uddannelsen. Detaljerne i dette praktiske element vil desuden blive udfoldet, når uddannelsen gennemgår den faglige udviklingsproces.
En anden af de i denne forbindelse relevante kommentarer er følgende: ”Kuratering bør også ses i nær relation til ledelse af kulturelle innovation og designprocesser på strategisk niveau.”
Disse kommentarer tydeliggør vores tværfaglige udgangspunkt og forpligtelse om at udbrede kuratorisk viden som en række færdigheder, der kan overføres mellem og finder anvendelse på en række områder inden for det kulturelle område.
Sammenhæng med eksisterende uddannelser
Aarhus Universitet ønsker at skabe en masteruddannelse i kuratering, idet der endnu ikke findes en specialiseret uddannelse i kuratering i Danmark. Arbejdsmarkedet for kuratorer modtager i dag primært kandidater fra kunsthistorie, som ikke på tilfredsstillende vis formår at opfylde de professionelle/akademiske krav om kuratorisk erfaring.
Dette støttes af to af kommentarerne fra den kvantitative aftagerhøring (se bilag 5 i bilag 2): ”Desuden vil uddannelsen kunne give et meget væsentligt bidrag til at kunne forstå, anvende og lede dynamiske vidensorganisationsprocesser (fremtidens kulturelle erindrings- og erkendelsesformer) – noget, der fuldkommen mangler i det danske uddannelsesudbud.” Og: ”Uddannelsen er primært mere relevant, da den er placeret i DK og pga. det interdisciplinære fokus.”
Masteruddannelse i museologi, Aarhus Universitet:
Masteruddannelsen i kuraterings primære fokus er modsat den eksisterende masteruddannelse i museologi på Aarhus Universitet ikke historisk, ligesom den ikke omhandler kulturarv, samlinger eller kulturbevarelse som sådan. Masteruddannelsen i kuratering er tværtimod kendetegnet ved dens fokus på nutidens hurtigt omskiftelige og dynamiske forhold og er mere alsidig i sit anvendelsesfelt, som går på tværs af en lang række fag, teknologier og institutioner. Den er heller ikke begrænset af museets institutionelle rammer, men fremmer derimod eksperimentelle former og praksisser, hvis spændvidde er større, og som spiller en central rolle i produktionen af ny kuratorisk viden. Dens tilgang til eksisterende områder (såsom kunsthistorie, kulturstudier, medie- og informationsvidenskab, digital design og museologi) er specifik, men fungerer som et tværfagligt felt i sig selv.
Selvom der er visse overlapninger, er det ikke muligt at skabe en masteruddannelse i kuratering inden for masteruddannelsen i museologis eksisterende ramme idet det akademiske udgangspunkt for de to uddannelser er grundlæggende forskelligt. På den anden side, og pga. studieordningens fleksible udformning og ansøgergruppens forventede mangfoldighed, mener vi, at de, som arbejder inden for det museologiske område, sandsynligvis vil finde kurateringsuddannelsen relevant. Formålet er således at tilbyde en specialistuddannelse og, som tidligere nævnt, imødekomme kulturinstitutioners behov samt opfordre den kulturelle sektor til at anlægge et mere nutidigt og dynamisk syn på kuratering på linje med det, der ses i andre lande, og den foranderlighed, der findes på det professionelle kuratoriske felt.
Kandidatuddannelsen i kunsthistorie, Aarhus Universitet og Københavns Universitet:
Kandidatuddannelsen i kunsthistorie tilbyder ikke i tilstrækkelig grad en profilering mod kurateringsfeltet. På KU optræder Kuratering og Udstillingsæstetik som et 15 ects KA-tilvalgsmodul, mens der på KA-uddannelsen ved AU ikke er indlagt emner indenfor kuratering. En KA i kunsthistorie giver primært de studerende indsigt i kunst- og visualitetshistoriske emner. Den er analytisk og metodisk forankret i kunstteoretiske, visualitetsteoretiske og kunstfilosofiske problemstillinger. En KA i kunsthistorie giver derfor ikke de rette (og tilstrækkelige) faglige forudsætninger for at kunne arbejde fagligt kvalificeret med kuratering. Som det er fremgået i det ovenstående, nødvendiggør den aktuelle udvikling af det kuratoriske felt, at de studerende besidder faglige kompetencer, som rækker langt udenfor det kunsthistoriske område. Udover færdigheder og praktiske kompetencer i organisatoriske processer og projektledelse, så stiller arbejdsområdet også krav til kandidaterne om at kunne arbejde i et mere dynamisk interdisciplinært felt, som trækker på viden fra såvel kulturteoretiske, medieteoretiske som organisationsteoretiske områder. Endvidere adskiller Masteruddannelsen i kuratering sig fra kandidatuddannelsen i kunstistorie, derved at dens centrale fokus er performative iscenesættelser i et offentligt rum. Derfor er masteruddannelsens centrale studieobjekt den kommunikative og offentlige/politiske handling, som udgør forudsætningen og konteksten for al kuratering. En kandidatuddanelse i kunsthistorie har et bred udgangspunkt i emner, der ligger indenfor kunsthistorie og visuel kultur, og den har derfor ikke et tilsvarende fokus på dette for kurateringens absolut centrale spørgsmål.
Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet:
Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur ved AU har ikke indlagt emner inden for kuratering. En KA i Æstetik og Kultur giver primært de studerende tværæstetisk indsigt i kulturelle emner. Den er analytisk og metodisk forankret i kultur- og æstetikteoretiske problemstillinger. En KA i Æstetik og Kultur giver ligesom Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie derfor ikke de rette (eller tilstrækkelige) faglige forudsætninger for at kunne arbejde fagligt kvalificeret med kuratering. Det er også her nødvendigt for den aktuelle udvikling af det kuratoriske felt, at de studerende besidder faglige kompetencer, som rækker langt ud over det kulturhistoriske område, såsom færdigheder og praktiske kompetencer i organisatoriske processer og projektledelse, viden og erfaring i kommunikative og offentlige/politiske handlinger, som udgør forudsætningen og konteksten for al kuratering. Dog er Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur er tværæstetisk og interdisciplinær i sin grundstruktur og kvalificerer således sine kandidater til Masteruddannelsen i kuratering.
Da der ikke findes nogen direkte sammenlignelige uddannelser i Danmark, er sammenligningen med beslægtede uddannelser foretaget på baggrund af internationale programmer, der ligner forhåndenværende uddannelsesinitiativ. I nedenstående eksempler ses mange ligheder i tilgang med den foreslåede uddannelse, og de henvender sig til fagfolk, som ønsker at tage en jobpause eller studere på deltid ved siden af arbejdet.
MFA Curating (and PhD Curatorial/Knowledge), Goldsmiths College, London:
Denne uddannelse strækker sig over to år og seks moduler, der blander kritiske studier med kuratorisk praksis, understøttet af uddannelsens omfattende netværk af gallerier og museer i London og andre steder. Uddannelsen er beskrevet som en todelt opbygning, der er ”designet til at fremme professionel og akademisk excellence inden for kuratorisk praksis i dag. Uddannelsen er skabt til studerende, som ønsker at engagere sig i kuratering som et kunstnerisk, socialt og kritisk foretagende, og som ønsker at forbedre deres professionelle praksis på området.”
Kandidatuddannelse i Kuratering, Zurich University of the Arts:
Denne uddannelse henvender sig ligeledes til aktive kuratorer eller folk med en baggrund inden for kunst, kultur og medier, og de studerende kan vælge at lægge vægt på praksis eller teori i det afsluttende projekt. Det forklares, at uddannelsen fungerer som ”en diskursiv platform, der via praksisorienteret projektarbejde bidrager til hovedområder inden for udstillingsarbejde i dag.”
Kandidatuddannelse, Center for Curatorial Studies, Bard College, NY:
Denne uddannelse tilbyder akademisk og praktisk uddannelse og erfaring. Uddannelsens virkefelt er tværfagligt og internationalt, samtidig med at den trækker på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i særdeleshed. Pensum er ”designet til at udvide de studerendes forståelse for de intellektuelle og praktiske opgaver forbundet med kuratering af udstillinger af nutidig kunst, særligt i nutidige kunstinstitutioners komplekse sociale og kulturelle rum. Opgaven for centrets kandidatuddannelse er at give de studerende praktisk uddannelse og erfaring i en museumskontekst samt et intensivt studieforløb inden for nutidig billedkunsts historie, institutioners og udstillingspraksis’ historie samt billedkunstteori og -kritik.”
På basis af den brede tværfaglighed, der kendetegner disse uddannelser, og deres betydelige brug af lokale og internationale netværker skiller Masteruddannelsen i kuratering på AU sig yderligere ud i kraft af dens bredere tværfaglige udgangspunkt, bl.a. de praktiske aspekter af projektledelse og administration – komponenter, som respondenterne i de kvalitative og kvantitative aftagerhøringer ønskede fremhævet (se bilag 5 og bilag 1), samt uddannelsens særlige fokus på nutidige udviklinger inden for kultur og teknologi.
Selvom ovenstående eksempler også demonstrerer en bred, nutidig tilgang til kuratering på tværs af forskellige områder, indbefatter de ikke dyberegående overvejelse over informationsteknologiers indflydelse på kuratoriske former. Dette ekstra aspekt gør det muligt at tage nye strategier og metodologier i betragtning – strategier og metodologier, som reagerer på de skiftende mekanismer, igennem hvilke kuratering finder sted (såsom onlinekuratering og anvendelsen af sociale medier), samt nye organisatoriske paradigmer, igennem hvilke kuratering konceptualiseres (fx individuel organisering eller praksisser, der muliggør individuel deltagelse eller samarbejde). Masteruddannelsen i kuratering tilbyder disse aspekter gennem sit fagudbud.
Ovenstående udfoldede argumentation for, hvorledes Masteruddannelsen i kuratering adskiller sig fra internationale beslægtede uddannelser og programmer, støttes af resultaterne fra den kvantitative aftagerhøring. Som tabel 2.6 i bilag 2 viser, vurderer 44,5 % af respondenterne, at masteruddannelsen i nogen eller høj grad vil være relevant for respondentens branche, sammenlignet med ovenstående uddannelser. Inddeler man respondenternes svar efter land, kan man i tabel 2.6.a se, at 36 % af de udenlandske respondenter vurderer, at Masteruddannelsen i kuratering i nogen eller høj grad vil være mere relevant for deres branche end de beslægtede uddannelser. Blot 27 % vurderer, at masteruddannelsen slet ikke er relevant i forhold til de beslægtede, hvilket bl.a. kan skyldes geografi.
Dette støttes af to af kommentarerne fra den kvantitative aftagerhøring (se bilag 5 i bilag 2): ”Desuden vil uddannelsen kunne give et meget væsentligt bidrag til at kunne forstå, anvende og lede dynamiske vidensorganisationsprocesser (fremtidens kulturelle erindrings- og erkendelsesformer) – noget, der fuldkommen mangler i det danske uddannelsesudbud.” Og: ”Uddannelsen er primært mere relevant, da den er placeret i DK og pga. det interdisciplinære fokus.”
Masteruddannelse i museologi, Aarhus Universitet:
Masteruddannelsen i kuraterings primære fokus er modsat den eksisterende masteruddannelse i museologi på Aarhus Universitet ikke historisk, ligesom den ikke omhandler kulturarv, samlinger eller kulturbevarelse som sådan. Masteruddannelsen i kuratering er tværtimod kendetegnet ved dens fokus på nutidens hurtigt omskiftelige og dynamiske forhold og er mere alsidig i sit anvendelsesfelt, som går på tværs af en lang række fag, teknologier og institutioner. Den er heller ikke begrænset af museets institutionelle rammer, men fremmer derimod eksperimentelle former og praksisser, hvis spændvidde er større, og som spiller en central rolle i produktionen af ny kuratorisk viden. Dens tilgang til eksisterende områder (såsom kunsthistorie, kulturstudier, medie- og informationsvidenskab, digital design og museologi) er specifik, men fungerer som et tværfagligt felt i sig selv.
Selvom der er visse overlapninger, er det ikke muligt at skabe en masteruddannelse i kuratering inden for masteruddannelsen i museologis eksisterende ramme idet det akademiske udgangspunkt for de to uddannelser er grundlæggende forskelligt. På den anden side, og pga. studieordningens fleksible udformning og ansøgergruppens forventede mangfoldighed, mener vi, at de, som arbejder inden for det museologiske område, sandsynligvis vil finde kurateringsuddannelsen relevant. Formålet er således at tilbyde en specialistuddannelse og, som tidligere nævnt, imødekomme kulturinstitutioners behov samt opfordre den kulturelle sektor til at anlægge et mere nutidigt og dynamisk syn på kuratering på linje med det, der ses i andre lande, og den foranderlighed, der findes på det professionelle kuratoriske felt.
Kandidatuddannelsen i kunsthistorie, Aarhus Universitet og Københavns Universitet:
Kandidatuddannelsen i kunsthistorie tilbyder ikke i tilstrækkelig grad en profilering mod kurateringsfeltet. På KU optræder Kuratering og Udstillingsæstetik som et 15 ects KA-tilvalgsmodul, mens der på KA-uddannelsen ved AU ikke er indlagt emner indenfor kuratering. En KA i kunsthistorie giver primært de studerende indsigt i kunst- og visualitetshistoriske emner. Den er analytisk og metodisk forankret i kunstteoretiske, visualitetsteoretiske og kunstfilosofiske problemstillinger. En KA i kunsthistorie giver derfor ikke de rette (og tilstrækkelige) faglige forudsætninger for at kunne arbejde fagligt kvalificeret med kuratering. Som det er fremgået i det ovenstående, nødvendiggør den aktuelle udvikling af det kuratoriske felt, at de studerende besidder faglige kompetencer, som rækker langt udenfor det kunsthistoriske område. Udover færdigheder og praktiske kompetencer i organisatoriske processer og projektledelse, så stiller arbejdsområdet også krav til kandidaterne om at kunne arbejde i et mere dynamisk interdisciplinært felt, som trækker på viden fra såvel kulturteoretiske, medieteoretiske som organisationsteoretiske områder. Endvidere adskiller Masteruddannelsen i kuratering sig fra kandidatuddannelsen i kunstistorie, derved at dens centrale fokus er performative iscenesættelser i et offentligt rum. Derfor er masteruddannelsens centrale studieobjekt den kommunikative og offentlige/politiske handling, som udgør forudsætningen og konteksten for al kuratering. En kandidatuddanelse i kunsthistorie har et bred udgangspunkt i emner, der ligger indenfor kunsthistorie og visuel kultur, og den har derfor ikke et tilsvarende fokus på dette for kurateringens absolut centrale spørgsmål.
Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur, Aarhus Universitet:
Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur ved AU har ikke indlagt emner inden for kuratering. En KA i Æstetik og Kultur giver primært de studerende tværæstetisk indsigt i kulturelle emner. Den er analytisk og metodisk forankret i kultur- og æstetikteoretiske problemstillinger. En KA i Æstetik og Kultur giver ligesom Kandidatuddannelsen i Kunsthistorie derfor ikke de rette (eller tilstrækkelige) faglige forudsætninger for at kunne arbejde fagligt kvalificeret med kuratering. Det er også her nødvendigt for den aktuelle udvikling af det kuratoriske felt, at de studerende besidder faglige kompetencer, som rækker langt ud over det kulturhistoriske område, såsom færdigheder og praktiske kompetencer i organisatoriske processer og projektledelse, viden og erfaring i kommunikative og offentlige/politiske handlinger, som udgør forudsætningen og konteksten for al kuratering. Dog er Kandidatuddannelsen i Æstetik og Kultur er tværæstetisk og interdisciplinær i sin grundstruktur og kvalificerer således sine kandidater til Masteruddannelsen i kuratering.
Da der ikke findes nogen direkte sammenlignelige uddannelser i Danmark, er sammenligningen med beslægtede uddannelser foretaget på baggrund af internationale programmer, der ligner forhåndenværende uddannelsesinitiativ. I nedenstående eksempler ses mange ligheder i tilgang med den foreslåede uddannelse, og de henvender sig til fagfolk, som ønsker at tage en jobpause eller studere på deltid ved siden af arbejdet.
MFA Curating (and PhD Curatorial/Knowledge), Goldsmiths College, London:
Denne uddannelse strækker sig over to år og seks moduler, der blander kritiske studier med kuratorisk praksis, understøttet af uddannelsens omfattende netværk af gallerier og museer i London og andre steder. Uddannelsen er beskrevet som en todelt opbygning, der er ”designet til at fremme professionel og akademisk excellence inden for kuratorisk praksis i dag. Uddannelsen er skabt til studerende, som ønsker at engagere sig i kuratering som et kunstnerisk, socialt og kritisk foretagende, og som ønsker at forbedre deres professionelle praksis på området.”
Kandidatuddannelse i Kuratering, Zurich University of the Arts:
Denne uddannelse henvender sig ligeledes til aktive kuratorer eller folk med en baggrund inden for kunst, kultur og medier, og de studerende kan vælge at lægge vægt på praksis eller teori i det afsluttende projekt. Det forklares, at uddannelsen fungerer som ”en diskursiv platform, der via praksisorienteret projektarbejde bidrager til hovedområder inden for udstillingsarbejde i dag.”
Kandidatuddannelse, Center for Curatorial Studies, Bard College, NY:
Denne uddannelse tilbyder akademisk og praktisk uddannelse og erfaring. Uddannelsens virkefelt er tværfagligt og internationalt, samtidig med at den trækker på de humanistiske og samfundsvidenskabelige fag i særdeleshed. Pensum er ”designet til at udvide de studerendes forståelse for de intellektuelle og praktiske opgaver forbundet med kuratering af udstillinger af nutidig kunst, særligt i nutidige kunstinstitutioners komplekse sociale og kulturelle rum. Opgaven for centrets kandidatuddannelse er at give de studerende praktisk uddannelse og erfaring i en museumskontekst samt et intensivt studieforløb inden for nutidig billedkunsts historie, institutioners og udstillingspraksis’ historie samt billedkunstteori og -kritik.”
På basis af den brede tværfaglighed, der kendetegner disse uddannelser, og deres betydelige brug af lokale og internationale netværker skiller Masteruddannelsen i kuratering på AU sig yderligere ud i kraft af dens bredere tværfaglige udgangspunkt, bl.a. de praktiske aspekter af projektledelse og administration – komponenter, som respondenterne i de kvalitative og kvantitative aftagerhøringer ønskede fremhævet (se bilag 5 og bilag 1), samt uddannelsens særlige fokus på nutidige udviklinger inden for kultur og teknologi.
Selvom ovenstående eksempler også demonstrerer en bred, nutidig tilgang til kuratering på tværs af forskellige områder, indbefatter de ikke dyberegående overvejelse over informationsteknologiers indflydelse på kuratoriske former. Dette ekstra aspekt gør det muligt at tage nye strategier og metodologier i betragtning – strategier og metodologier, som reagerer på de skiftende mekanismer, igennem hvilke kuratering finder sted (såsom onlinekuratering og anvendelsen af sociale medier), samt nye organisatoriske paradigmer, igennem hvilke kuratering konceptualiseres (fx individuel organisering eller praksisser, der muliggør individuel deltagelse eller samarbejde). Masteruddannelsen i kuratering tilbyder disse aspekter gennem sit fagudbud.
Ovenstående udfoldede argumentation for, hvorledes Masteruddannelsen i kuratering adskiller sig fra internationale beslægtede uddannelser og programmer, støttes af resultaterne fra den kvantitative aftagerhøring. Som tabel 2.6 i bilag 2 viser, vurderer 44,5 % af respondenterne, at masteruddannelsen i nogen eller høj grad vil være relevant for respondentens branche, sammenlignet med ovenstående uddannelser. Inddeler man respondenternes svar efter land, kan man i tabel 2.6.a se, at 36 % af de udenlandske respondenter vurderer, at Masteruddannelsen i kuratering i nogen eller høj grad vil være mere relevant for deres branche end de beslægtede uddannelser. Blot 27 % vurderer, at masteruddannelsen slet ikke er relevant i forhold til de beslægtede, hvilket bl.a. kan skyldes geografi.
Rekrutteringsgrundlag
Det forventes, at ansøgere til uddannelsen er ansatte, som ønsker at udvide deres forståelse for og viden om det kuratoriske felt som reaktion på den stigende erkendelse af behovet for kuratorisk arbejde inden for den bredere kreative økonomi.
Uddannelsens adgangskrav nedenfor beskriver tydeligt kravene til den uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring for målgruppen:
Ansøger skal have gennemført mindst:
-En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx Kunsthistorie eller æstetik og kultur)
-En relevant professionsbachelor eller en mellemlang videregående uddannelse (fx folkeskolelærer eller pædagog)
-En relevant diplomuddannelse som et reguleret forløb (fx diplom i ledelse – kunst og kultur)
Det er desuden et krav, at ansøger mindst har B-niveau i engelsk.
Ansøger skal desuden have minimum to års relevant erhvervserfaring. Der kan ikke dispenseres fra dette.
Relevante faggrupper kan være:
-Ansatte på museer, gallerier eller andre kulturinstitutioner (både udstilling, uddannelse og administration)
-Kunst- og kulturkustoder
-Uafhængige kuratorer
-Arkivarer
-Ledere, administratorer og koordinatorer, fx i forbindelse med festivaller eller events
-Kommunikationsteknikere, der arbejder på tværs af det kulturelle felt
-Interaktionsdesignere
-Uddannelse (fx gymnasiet)
-Kunstnere
-Designere
Adgangskravene afspejler således forventningen til målgruppen for uddannelsen, hvor en museumsansat med en uddannelse i kunsthistorie eller museologi eller en eventmager med en diplomuddannelse i ledelse – kunst og kultur vil være nogle eksempler blandt mange potentielle ansøgere. Dette da professionel kuratering finder sted i mange sammenhænge i dag. Det er endvidere vores opfattelse, at en masteruddannelse i kuratering kan udvide diverse professionelle kontekster med sit interdisciplinære fokus på akademiske og praktiske aspekter af det kuratoriske felt.
Konsekvenser for beslægtede uddannelser
Det er ikke nødvendigt at frygte, at denne uddannelse udgør en trussel mod andre beslægtede uddannelser i Danmark, idet der i dag kun findes få eller slet ingen beslægtede uddannelser af denne slags i hele Skandinavien. Dette betyder, at uddannelsen vil være relevant for de, som ikke har set sig i stand til at tage en international masteruddannelse på området. Det kan yderligere fremhæves, at andre beslægtede fagområder såsom kunsthistorie og museologi er tilstrækkeligt forskellige herfra til ikke at blive påvirket negativt (se foregående afsnit for en beskrivelse af forskellene mellem denne uddannelse og museologi, kunsthistorie mv.). Ydermere mener vi, at kurateringsfeltet er tilstrækkelig fleksibelt til at kunne rumme en uddannelse af denne art, som yderligere vil styrke den mangfoldighed af tilgange, der tilbydes internationalt.
Uddannelsens adgangskrav nedenfor beskriver tydeligt kravene til den uddannelsesmæssige baggrund og erhvervserfaring for målgruppen:
Ansøger skal have gennemført mindst:
-En relevant bachelor- eller kandidatuddannelse, fx inden for samfundsvidenskab eller humaniora (fx Kunsthistorie eller æstetik og kultur)
-En relevant professionsbachelor eller en mellemlang videregående uddannelse (fx folkeskolelærer eller pædagog)
-En relevant diplomuddannelse som et reguleret forløb (fx diplom i ledelse – kunst og kultur)
Det er desuden et krav, at ansøger mindst har B-niveau i engelsk.
Ansøger skal desuden have minimum to års relevant erhvervserfaring. Der kan ikke dispenseres fra dette.
Relevante faggrupper kan være:
-Ansatte på museer, gallerier eller andre kulturinstitutioner (både udstilling, uddannelse og administration)
-Kunst- og kulturkustoder
-Uafhængige kuratorer
-Arkivarer
-Ledere, administratorer og koordinatorer, fx i forbindelse med festivaller eller events
-Kommunikationsteknikere, der arbejder på tværs af det kulturelle felt
-Interaktionsdesignere
-Uddannelse (fx gymnasiet)
-Kunstnere
-Designere
Adgangskravene afspejler således forventningen til målgruppen for uddannelsen, hvor en museumsansat med en uddannelse i kunsthistorie eller museologi eller en eventmager med en diplomuddannelse i ledelse – kunst og kultur vil være nogle eksempler blandt mange potentielle ansøgere. Dette da professionel kuratering finder sted i mange sammenhænge i dag. Det er endvidere vores opfattelse, at en masteruddannelse i kuratering kan udvide diverse professionelle kontekster med sit interdisciplinære fokus på akademiske og praktiske aspekter af det kuratoriske felt.
Konsekvenser for beslægtede uddannelser
Det er ikke nødvendigt at frygte, at denne uddannelse udgør en trussel mod andre beslægtede uddannelser i Danmark, idet der i dag kun findes få eller slet ingen beslægtede uddannelser af denne slags i hele Skandinavien. Dette betyder, at uddannelsen vil være relevant for de, som ikke har set sig i stand til at tage en international masteruddannelse på området. Det kan yderligere fremhæves, at andre beslægtede fagområder såsom kunsthistorie og museologi er tilstrækkeligt forskellige herfra til ikke at blive påvirket negativt (se foregående afsnit for en beskrivelse af forskellene mellem denne uddannelse og museologi, kunsthistorie mv.). Ydermere mener vi, at kurateringsfeltet er tilstrækkelig fleksibelt til at kunne rumme en uddannelse af denne art, som yderligere vil styrke den mangfoldighed af tilgange, der tilbydes internationalt.
Forventet optag
Der forventes et optag på 20 studerende.
Hvis relevant: forventede praktikaftaler
Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja
Status på ansøgningen
Godkendt
Ansøgningsrunde
2014 - 1
Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
Afgørelse_AU_Kuratering.pdf
Samlet godkendelsesbrev