Kandidat - kulturel interaktion og interkulturel analyse - Aarhus Universitet

Ny uddannelse

Aarhus

Nej

Nej

Kandidat

kulturel interaktion og interkulturel analyse

Cultural Interactions and Intercultural Analysis

Cand. mag. i kulturel interaktion og interkulturel analyse

Master of Arts (MA) in Cultural Interactions and Intercultural Analysis

Humaniora

Se bilag 1: Adgangskrav og begrundelse.

Der er ingen retskravsbachelorer til uddannelsen.

Nej

Engelsk

Nej

120

Denne ansøgning skal ses som et samlet uddannelseskoncept, der indeholder 6 individuelle prækvalifikationsansøgninger. Der er tale om et samlet initiativ for nye erhvervsrettede kandidatuddannelser i sprogmiljøet ved AU, og der er et stort sammenfald i kompetenceprofilerne mellem de seks initiativer. Konceptet er ligeledes baseret på samarbejde på tværs af de seks initiativer. Vi er klar over, at der som udgangspunkt skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt prækvalifikationsansøgning, men vi anmoder dog om, at der også tages hensyn til at der her er tale om et samlet uddannelseskoncept.
Konceptet indeholder følgende prækvalifikationsansøgninger:
1. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse (undervisningssproget er engelsk). En fuld ansøgning er fremsendt.
2. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier (undervisningssproget er spansk og engelsk). En fuld ansøgning er fremsendt.
3. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Latinamerikastudier (undervisningssproget er spansk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
4. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Italienske studier (undervisningssproget er italiensk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
5. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Franske studier (undervisningssproget er fransk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
6. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Tyske studier (undervisningssproget er tysk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.

Kandidatuddannelsen i kulturel interaktion og interkulturel analyse (KIIA) uddanner kandidater, der på et fremmedsprogligt grundlag er i stand til at agere som interkulturelle formidlere, og bidrage kreativt til projekter, der fremmer holdbare løsninger på komplekse organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger. Kandidaterne vil derved kunne medvirke til at skabe effektiv kommunikation, forståelse og samarbejde på to niveauer. For det første vil de kunne agere som repræsentanter for virksomheder og organisationer med et multinationalt virke. For det andet vil kandidaternes interkulturelle kompetencer kunne anvendes til at fremme intern kommunikation, kulturel selvindsigt og interkulturelle strategier i organisationer med kulturel og sproglig diversitet.

KIIA er en engelsksproget kandidatuddannelse, der uddanner de studerende til at varetage jobfunktioner i internationalt orienterede virksomheder og organisationer. I løbet af deres uddannelse tilegner de studerende sig en dyb humanistisk forankret viden om og færdigheder i at arbejde tværfagligt og projektorienteret med repræsentationer af kulturelle og sociale relationer i forskellige områder af verden, og de bliver i stand til at reflektere over deres viden og sætte den i spil i en interkulturel sammenhæng. Kandidaterne vil således blandt andet kunne finde beskæftigelse i både den private og den offentlige sektor, og vil kunne fungere som:
• projektmedarbejdere
• kulturformidlere og - mediatorer
• kommunikationsmedarbejdere
• konsulenter
• projektledere
• undervisere
• praktikere i private og offentlige organisationer samt NGO’er

Hvad enten det drejer sig om turismesektoren, kulturformidlingssektoren, udviklings- og konfliktløsningssektoren, handelssektoren eller andre internationalt orienterede områder, vil kandidaterne være specielt kvalificerede til at anvende deres forståelse af kulturelle udtryk og udfordringer af multi- og interkulturel karakter i forskellige områder af verden til at identificere og analysere de processer og mekanismer, der bidrager til at svække eller fremme social og organisatorisk sammenhængskraft. Gennem uddannelsens didaktiske omdrejningspunkt, projektarbejde i multikulturelle klasserum, og gennem det teoretiske fokus på globalisering og kultur- og identitetsrelationer opnår de studerende desuden interkulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at facilitere løsninger på komplekse sociale og organisatoriske udfordringer, som de manifesterer sig i kontekster præget af kulturel diversitet.

Det meste af verden er siden afslutningen på den kolde krig blevet stadig mere kompleks, såvel i kulturel som i social henseende; en udvikling som informationsteknologi, internet og globalisering blot forstærker. Samtidigt er lande og områder kommet ’tættere på’ hinanden, blandt andet gennem en stadigt stigende kulturel og forretningsmæssig udveksling. Dette medfører et stigende behov for interkulturel indsigt og et øget behov for højt uddannede kandidater med sproglige kompetencer og viden om interkulturelle problemstillinger. Men den forstærkede migration og arbejdskraftens øgede mobilitet betyder også, at alle samfund bliver yderligere kulturelt sammensatte, hvorved kulturmøder og kulturkonflikter bliver en del af virksomhedernes indre ”liv”. Især store og mellemstore organisationer og virksomheder har i dag behov for sprogligt og interkulturelt kompetente medarbejdere, der kan bidrage til at overkomme sprogvanskeligheder på udenlandske markeder og til at skabe eller fremme kulturel selvindsigt og interkulturelle strategier.

Da undervisningssproget er engelsk har uddannelsen et internationalt rekrutteringspotentiale. Uddannelsen baseres således også på en særlig problem- og projektorienteret didaktik, hvor de studerendes forskelligartede faglige og kulturelle erfaringsgrundlag opfattes som en ressource, der indgår i læringsaktiviteterne. De studerende trænes således i at identificere og evaluere muligheder og løsninger i multikulturelle sammenhænge, og opøver herigennem kompetencer i at sætte såvel æstetiske som antropologiske kulturforståelser i spil. Den antropologisk inspirerede tilgang bidrager til at fremme en forståelse af problemstillingernes kulturforankrede ambivalens, og den hjælper med at adressere handlemuligheder, der dels baseres på grundige analyser, dels tager højde for problemstillingernes forankring i konkrete kontekster.

Gennem projektorienterede og entrepreneurielle arbejdsformer trænes de studerende samtidigt i at arbejde problemorienteret med henblik på at udpege og diskutere løsninger og handlinger, der er forankret i disse lokale, regionale og nationale kontekster. Nutidens organisationer og virksomheder er i stigende grad begyndt at planlægge og gennemføre udviklingsopgaver inden for rammerne af afgrænsede projekter med egne mål og milepæle. Sådanne projekter implementeres ofte i en international kontekst og involverer medarbejdere med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Det projektorienterede gruppearbejde understøttes derfor af et teoretisk og metodisk fokus på ledelse af udviklings- og projektopgaver, der gennemføres i multisproglige og multikulturelle sammenhænge.

Kompetenceprofil:
VIDEN - En kandidat har:
• Viden om moderne identitetskonflikter i forskellige dele af verden baseret på højeste internationale forskning, herunder forskningsbaseret viden om deres repræsentation i såvel fin- som massekulturelle produkter.
• Viden om trans- og interkulturelle relationer og konflikter, herunder viden om deres historiske forankring.
• Forståelse af globaliseringsteori og teorier om sociale og kulturelle relationer og konflikter, herunder forskellige identitetsteorier samt forholdet mellem identitet og fortælling.
• Viden om interkulturel kommunikation og analyse baseret på højeste internationale forskning.
• Nuanceret forståelse af principper for kontekstbestemt og målrettet kommunikation på flere niveauer.
• Viden om sammenhængen mellem sprog, relationer og identitet, og evne til at reflektere over denne viden på et videnskabeligt grundlag.
• Forståelse af organisationers og fællesskabers identitetsdannelse gennem fortællinger og historie/erindring.
• Viden om entre- og intraprenørskab i en global og international sammenhæng.

FÆRDIGHEDER - En kandidat kan:
• Identificere og analysere globale samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger med afsæt i humanistiske teorier og metoder.
• Analysere hvordan moderne identitetskonflikter repræsenteres i film, fiktion og journalistiske genrer.
• Vurdere, begrunde og anvende relevante humanvidenskabelige teorier og metoder i problemløsningen og opstille løsningsmuligheder.
• Identificere og analysere diverse kulturelle produkters måde at forholde sig til bestemte kulturelle og sociale identitetspositioner og deres indbyrdes relationer.
• Arbejde med og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger i en multikulturel sammenhæng.
• Formidle sin viden i multikulturelle sammenhænge både for fagfæller og ikke-specialister.
• Vurdere og målrettet vælge kommunikationsstrategier og -værktøjer i forbindelse med interkulturelt samarbejde og transnationale formidlingsopgaver på både organisatorisk og samfundsmæssigt niveau.
• Analysere og diskutere inter- og transkulturelle processer og relationer.
• Anvende digitale og sociale medier som værktøj i forbindelse med analyse, organisering, konfliktløsning og interkulturelt samarbejde.
• Analysere forskellige former for kulturtransfer og håndtere kulturelle modsætnings- og konfliktforhold, både på et interpersonelt og samfundsniveau.

KOMPETENCER – En kandidat kan:
• Fungere som interkulturel aktør i komplekse konfliktsituationer ved at kunne reformulere identitetspositioner og konfliktrelationer i nye sammenhænge.
• Samarbejde omkring international og interkulturel projektledelse.
• Identificere, facilitere og evaluere kreative løsninger på komplekse kulturelle, organisatoriske
og samfundsmæssige udfordringer.
• Etablere og formidle kontakt mellem internationale aktører og organisationer.
• Selvstændigt identificere, beskrive og gennemføre innovative projekter i en interkulturel kontekst.
• Selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering, herunder identificere egne udviklingspotentialer gennem det kulturelt anderledes.
• Foretage akademisk selvrefleksion og sætte sin faglighed i spil i multikulturelle sammenhænge.
• Arbejde projektorienteret og tværfagligt om aktuelle kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger.

Uddannelsens fagelementer er i et foreløbigt design sammensat som vist i bilag 2: Uddannelsens studiediagram.

KIIA er bygget op så den på den ene side sikrer de studerende indsigt I en række generelle teoretiske og metodiske problemstillinger vedr. trans- og interkulturelle relationer, herunder interkulturel kommunikation og analyse samt problemstillinger relateret til identitetsdannelse og -konflikter under globaliseringen. På denne anden side rettes fokus mod styrkelsen af de studerendes indsigt i konkrete manifestationer af de generelle problemstillinger, der er adresseret i de teoretisk og metodisk orienterede discipliner. Gennem projektorienteret arbejde opnår de studerende på dette sæt af kurser indsigt i og kompetencer i at analysere konkrete interkulturelle relationer og identitetskonflikter i forskellige dele af verden.
Uddannelsen består af følgende faglige elementer:
• 6 obligatoriske discipliner af hver 10 ECTS inden for fagområderne ’globalisering’, ’aktuelle kultur- og samfundsstudier’, ’interkulturel kommunikation’, ’interkulturel projekt ledelse’, ’sociale medier og interkulturel kommunikation’.
• Hovedparten af de studerende forventes at tage tredje semester som internationale valgfag og/eller internationalt projektorienteret forløb (praktik). Her vil eksisterende udvekslingsaftaler blive draget i anvendelse.
• Der tilbydes to valgfag (2 x 10 ECTS) og et profilvalgfag (10 ECTS) til de studerende, der ikke gør brug af muligheden for udveksling (herunder især udenlandske full degree studerende).
• Et speciale (30 ECTS).

Uddannelsernes konstituerende faglige elementer:

Cultural Interactions in Times of Globalization (10 ECTS)
Denne disciplin giver de studerende indsigt i nyeste teorier om forholdet mellem globalisering, og sociale og kulturelle relationer. Disciplinen fokuserer på kulturelle interaktioner og konflikter organisationer og på samfundsniveau, og der rettes fokus mod deres historiske baggrund såvel som på, hvordan organisationer og andre aktører kan spille en rolle som mediatorer.

Local Representations of Global Issues (10 ECTS)
Disciplinen introducerer til konkrete empiriske eksempler på de teoretiske problemstillinger, der tematiseres i disciplinen ’Cultural Interactions in Times of Globalization’. Undervisningen er case-baseret og der fokuseres på, hvordan interaktioner og konflikter repræsenteres i konkrete empiriske sammenhænge. Der undervises også i, hvordan alternative repræsentationer kan bidrage til løsninger på de problemer og konflikter der adresseres.

Current Approaches and Topics in History, Social and Culture Studies (10 ECTS)
Disciplinen giver en dybtgående indsigt moderne historiske, sociale og kulturelle problemstillinger. Kurset har fokus på en eller flere samfundsmæssige udfordringer, herunder f.eks. migration, demokratiseringer, menneskerettigheder, og kønsrelationer.

Managing Cultural Interactions (10 ECTS)
Undervisningen fokuserer på projektledelse i en interkulturel kontekst. Der introduceres således til generelle temaer forbundet med projektledelse, men disse adresseres dog med udgangspunkt de særlige problemstillinger der er forbundet med gennemførelsen af projekter i en interkulturel og ofte tværsproglig sammenhæng.

Communication, Social Media and Intercultural Citizenship (10 ECTS)
Undervisningen sigter mod at videreudvikle den studerendes viden om samt kundskaber og færdigheder inden for kommunikation og sociale medier. Der fokuseres på, hvilken rolle social medier spiller i dannelsen af bestemte former for kulturelle og sociale relationer på både organisatorisk og samfundsmæssigt niveau. Der fokuseres på konkrete problemstillinger, som de udspiller sig i forskellige dele af verden, og gennem projektorienteret gruppearbejde er der også fokus på, hvordan social medier også kan indgå i initiativer, der kan løse kulturelle konflikter.

Intercultural Communication and – Competence (10 ECTS)
Der undervises i sproglige og antropologiske perspektiver på interkulturel kommunikation, og der arbejdes med konkrete eksempler og problemstillinger, hvor også den multikulturelle sammensætning af de studerende bringes i spil.

3. semesters fag er ikke konstituerende, da den studerende her har mulighed for udveksling eller et internationalt praktikophold i en virksomhed.

Evaluating Evidence (10 ECTS)
Der er tale om et metodekursus, der udvider de studerendes forståelse af forskellige tilgange til evidens. Kurset videreudvikler de studerendes evne til at finde, analysere og vurdere forskelligartede primærkilder med henblik på at fremme deres forståelse af, hvordan disse kilder afspejler og interagerer med deres kontekst. Kurset giver således de studerende en udvidet forståelse af kvantitative og kvalitative fortolkninger af evidens.

Global Entrepreneurship and Cultural Interactions (10 ECTS)
Kurset er udviklet til at give de studerende teoretisk og praktisk indsigt i at arbejde entrepreneurielt og løsningsorienteret i en international og interkulturel kontekst. Der tages udgangspunkt i, at nutidens organisationer og virksomheder i stigende grad er internationalt orienterede, og i at nutidens udfordringer og muligheder både findes i den industrialiserede verden og i de nye vækstområder i Asien, Afrika og Latin Amerika. Gennem interkulturelt projektarbejde trænes de studerende således i at finde muligheder i og udvikle løsninger på komplekse problemstillinger i konkrete empiriske sammenhænge.

Profilfag (10 ECTS)
Bilag 3: Linksamling, link nr. 1

Kandidatuddannelserne i kulturel interaktion og interkulturel analyse indplaceres på takst 1, som den eksisterende uddannelse i engelsk.

Den rent engelsksprogede kandidatuddannelse i kulturel interaktion og interkulturel analyse tilknyttes censorkorpset for engelsk.

Bilag KIIA_engelsk_29012014.pdf

I debatten om sprogfagenes fremtid har erhvervslivet og dets repræsentanter ofte fremhævet behovet for Kandidater med høje sproglige og interkulturelle kompetencer. I arbejdet med KIIA har vi derfor fokuseret på at erhvervsrette uddannelserne så de i højere grad matcher erhvervslivets behov for sprogkandidater med ’dobbeltkompetencer’, jf. f.eks ”Sprog er nøglen til verden. Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog”(bilag 3: Linksamling, link nr. 2) og "strategi for sprogfagene ved Institut for Æstetik og Kommunikation ARTS/AU, udarbejdet af studieleder ved Institut for Æstetik og Kommunikation (bilag 3: Linksamling, link nr. 3).
KIIA er således udarbejdet med udgangspunkt i en kombineret kompetenceprofil, der tilgodeser en fremmedsproglig dimension (engelskkundskaber) suppleret med et fokus på interkulturelle kompetencer, som efterspørges hos aftagere (og studerende). Den kombinerede profil giver forudsætninger for at analysere, navigere og handle i en globaliseret verden præget af øget kulturel kompleksitet og diversitet.
Den samfundsmæssige interesse understreges af det danske erhvervsliv, som helt naturligt efterspørger kandidater med sprogkompetencer. Jf. Dansk Industris Charlotte Rønhoff, der er medstifter af netværket ”Ja til sprog”(bilag 3: Linksamling, link nr. 4). Men det er også blevet understeget flere gange i den uddannelsespolitiske debat, at der er behov for kandidater med gode interkulturelle kompetencer. Således har Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, udtalt at ”[d]anske virksomheder i stigende grad [har] behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer og kvalifikationer, der gør dem i stand til at arbejde globalt”.( bilag 3: Linksamling, link nr. 5).

Det skal understreges, at der blandt aftagere og interessenter er konsensus om, at dette behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer er stigende. Selvom vores undersøgelse dokumenterer et aktuelt behov for dimittender med KIIAs kompetenceprofil (se dokumentation neden for), vil dette behov være stigende i de næste mange år. Denne udviklingstendens fremgår i øvrigt også af den kvantitative undersøgelse (se neden for). Dette hænger ikke mindst sammen med fremkomsten af nye vækstområder i Asien, Afrika og Latinamerika (herunder BRIK-landene), der i sig selv er med til at øge behovet for kandidater med kompetencer i at kommunikere med og forstå disse områder (se bilag 3: Linksamling, link nr. 6). Dette fremgår med al tydelighed af Dansk Industris input til regeringens handlingsplan for styrket internationalisering af de videregående uddannelser i Danmark (Øget indsigt gennem globalt udsyn), hvor det understeges at udviklingen kalder på øgede sprog- og interkulturelle kompetencer (se bilag 3: Linksamling, link nr. 7).

Det skal derfor fremhæves, at dette uddannelsesinitiativ planlægges med henblik på opfyldelse af et aktuelt arbejdsmarkedsbehov, men at det vurderes at dette behov vil øges kraftigt i de kommende år. Der er derfor også skellet til et kommende arbejdsmarkedsbehov.
Endelig skal det betones, at nærværende uddannelsesinitiativ lever op til denne målsætning. Samtidigt udmærker uddannelsen sig ved sit indholdsmæssige fokus på kulturel og social diversitet, multi- og interkulturalitet som nogle af de meget afgørende samfundsmæssige udfordringer, der bl.a. adresseres i Horizon 2020 se (bilag 3: Linksamling, link nr. 8).

I november 2013 blev der gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvis formål var afdækning af et nuværende og kommende behov for kandidater i KIIA. Undersøgelsen blev foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse og var udviklet i samarbejde med AU Studier, Arts. (Bilag 4: Uddrag af Notat: Arbejdsmarkeds-efterspørgslen efter kandidater i Kulturel interaktion og interkulturel analyse ved Institut for Æstetik og Kommunikation, ARTS, Aarhus Universitet – herefter Uddrag af CFA-notatet, hele notatet kan tilgås via link nr. 9 i bilag 3: Linksamling)

Undersøgelsen var udformet således, at en række potentielle arbejdsgivere er blevet spurgt til deres nuværende og kommende behov for dimittender fra de 6 kandidatuddannelser i KIIA. De blev bedt om, at vurdere behovet for kandidaterne på deres arbejdsplads, i deres branche og på det danske arbejdsmarked. Respondenterne fik tildelt den del af spørgeskemaet, som var relevant for deres arbejdsområde / sprogområde.
Tabel 3.6 (bilag 4: Uddrag af CFA-notatet) viser de respondenter, som har besvaret spørgeskemaet omkring KIIA, og hvorledes de vurderer behovet for kandidater på deres arbejdsplads, i deres branche og på det danske arbejdsmarked. 11 respondenter besvarede undersøgelsen vedrørende KIIA.
- 8 respondenter vurderer, at der er behov for kandidater i KIIA på deres arbejdsplads.
- 11 respondenter vurderer, at der er et behov for kandidater i KIIA i deres branche.
- 9 ud af 11 vurderer, at der er et behov for kandidaterne på det danske arbejdsmarked.
(For respondentliste se bilag 4 side 10)

Vurdering af kompetenceprofilen af KIIA, fremgår af tabel 3.12 (bilag 4: Uddrag af CFA-notatet). De 11 respondenter, som svarede på den del af spørgeskemaet, som omhandler KIIA, blev bedt om at vurdere, hvorvidt der på deres arbejdsplads er behov for kandidater med bestemte kompetencer, som en kandidat i KIIA vil få:
- 2 ud af de 11 respondenter vurderer i høj eller nogen grad, at der er et behov på deres arbejdsplads for kandidater, som på et humanistisk fundament har fokus på lokale og nationale repræsentationer af globale samfundsmæssige udfordringer.
- Over halvdelen vurderer i høj eller nogen grad at der er på deres arbejdsplads er behov for kandidater som har færdigheder i at agere i en interkulturel kontekst og i at arbejde problem- og projektorienteret samt har praktiske erfaringer med tværfaglig, interkulturel og erhvervsrettet projektarbejde.

Skemaet over forventet optag og kandidatproduktion (bilag 5) er en samlet opgørelse over forventet optag og kandidatproduktion på alle uddannelserne, der indgår i dette samlede ansøgningskoncept. Det fremgår, at vi fra 2017 forventer en samlet kandidatproduktion på 64 om året, men at antallet af dimittender med specifikke sprogkompetencer er væsentligt lavere.
Denne opgørelse skal sammenholdes med det forventede behov for KIIA kandidater. Det fremgår af vores kvantitative undersøgelse, at respondenterne vil kunne bruge 18 kandidater i KIIA (alle sprog) i dag og 47 om 3-5 år, hvilket er over en fordobling i perioden (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tabel 2.2).

Disse efterspørgselstal er ikke et direkte estimat på det samlede nationale behov for kandidater i KIIA, da alle potentielle arbejdsgivere naturligvis ikke har haft mulighed for at svare. Det antal, som er angivet, er den samlede estimerede efterspørgsel for de 66 institutioner og virksomheder, som er repræsenteret i undersøgelsen. Det er rimeligt videre at antage, at en lang række lignende institutioner vil have et tilsvarende efterspørgselsniveau, og at den samlede efterspørgsel vil være langt højere end det tal, som er angivet her (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tekst til tabel 2.2). Vi vurderer derfor, at der i Danmark som helhed er et behov, der overstiger den forventede kandidatproduktion. Vi vurderer samtidig, at tabellerne 3.1 -3.6 i CFA–undersøgelsen (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet) dokumenterer, at dette gør sig gældende for hver enkelt af de 6 udgaver af KIIA.

Samlet svarer de 66 respondenter:
- 16 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i KIIA på deres arbejdsplads.
- 34 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i deres branche mens
- 58 % vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i KIIA på det danske arbejdsmarked.
- 42 % af respondenterne vurderer, at uddannelsen er relevant eller meget relevant ift. eksisterende uddannelser.

Udviklingen af kandidatuddannelsen i kulturel interaktion og interkulturel analyse har involveret instituttets aftagerpanel (se bilag 3: Linksamling, link nr. 10) såvel som et antal strategisk udvalgte repræsentanter for det relevante arbejdsmarked. Udvalgte dele af denne gruppe af aftagere har deltaget i følgende to undersøgelser:
1. En eksplorativ undersøgelse, hvor centrale aftagere blev rådspurgt (bilag 6: Mail fremsendt til deltagere i den eksplorative undersøgelse september/oktober 2013 og vedhæftet materiale, uddannelsens arbejdstitel var da Cultural Interactions and Social Cohesion) Materialet blev sendt til 57 potentielle aftagere, og i alt 21 besvarede henvendelsen (bilag 7: Oversigt over modtagere af den eksplorative høring og bilag 8: Respons på den kvalitative høring).
2. En større kvantitativ undersøgelse (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet og bilag 3: Linksamling, link nr. 9).
Respondenterne er blevet udvalgt ud fra følgende kriterier:
1. dimittender med sproguddannelse fra AU., som på tidspunktet for de to undersøgelser var i arbejde i en relevant organisation eller virksomhed. Dette udvælgelseskriterium har sikret, at respondenterne både har et kendskab til indholdet af tidligere eller eksisterende sproguddannelser, og har relevante erhvervserfaringer. AUs alumnenetværk ’Gerda’ har været anvendt i søgeprocessen (bilag 3: Linksamling, link nr. 11).
2. Vi har udvalgt dimittender med en kandidatgrad i alle relevante sprog. Denne metode har sikret mulighed for at dokumentere behov og relevans for alle de nye sproguddannelser.
3. For at sikre et bredt erfaringsgrundlag har vi udvalgt respondenter med en sproguddannelse som cand. mag. og som cand. ling. merc.
4. Da KIIA uddanner kandidater til at varetage jobfunktioner i det offentlige såvel som det private arbejdsmarked, har vi udvalgt dimittender fra begge disse sektorer, såvel som fra den tredje sektor (NGO).
5. Desuden har vi bestræbt os for at udvælge respondenter med følgende jobfunktioner:
a. projektmedarbejdere
b. kulturformidlere og -mediatorer
c. kommunikationsmedarbejdere
d. konsulenter
e. Projektledere
f. Undervisere

Endelig har vi foretaget to fokusinterviews med Cecilie Hansen, Maersk Tankers (bilag 10) og Per Lindegaard Hjort (bilag 11), Forbundet Kommunikation og Sprog (se neden for, kriterium 1.4).

Aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation er blevet præsenteret for uddannelsen den 27. februar 2013 (se bilag 9: Dagsorden for mødet med aftagerpanelet 27. februar 2013). Endelig har store dele af aftagerpanellet indgået i den eksplorative skriftlige undersøgelse.
Da aftagerpanelet første gang blev præsenteret herfor var det en råskitse, der illustrerede de generelle tanker bag det nye initiativ, der på daværende tidspunkt havde titlen Cultural Interactions and Social Cohesion. Panelets kommentarer var på daværende tidspunkt ikke mange, men de tilstedeværende hilste initiativet velkommen bl.a. pga. det ændrede arbejdsmarked for humanister og efterspørgslen efter sprogkyndige kandidater med dobbeltkompetencer.. Det blev ligeledes fremhævet, at det set fra et aftagerperspektiv kan være vanskeligt at vurdere alle de nye tværgående uddannelser, der for tiden udarbejdes ved landets universiteter, og at en ny kultursproglig kandidatuddannelse derfor for det første bør have en klar erhvervsrettet kompetenceprofil og for det andet bør afføde en lukning af andre sproguddannelser ved AU. Den videre udvikling af sproginitiativet har taget udgangspunkt i denne vurdering.
Den eksplorativ undersøgelse blandt potentielle aftagere medførte store ændringer i det oprindelige initiativ;
- Kompetenceprofil skulle skærpes.
- Aftagerperspektiv skulle skærpes og uddannelsen skulle gøre mere erhvervsrettet.
Disse ønsker er imødekommet på følgende måde:
a) Den erhvervsrettede profil er blevet skærpet væsentligt gennem følgende tiltag:
i) Fokus på interkulturelle kompetencer er blevet styrket væsentligt.
ii) Mulige jobprofiler og –funktioner er blevet beskrevet
iii) Den erhvervsrettede profil er blevet skærpet gennem uddannelsens didaktik, der har vægt på løsningsorienteret projektarbejde i interkulturelle rammer.

De adspurgte mente, at den foreslåede uddannelse er en relevant udvikling af uddannelsesinitiativet, der vil imødekomme aftageres efterspørgsel efter kandidater med høje sprogkompetencer og interkulturelle kompetencer.
Gruppen bag uddannelsesinitiativer har således haft en kontinuerlig inddragelse af aftagere og løbende foretaget ændringer i kompetenceprofilen som et resultat af de kvalitative kommentarer, som gruppen løbende har modtaget. Samtidig har vi kunne drage nytte af den intensive debat om netop sprogfagenes indhold og fremtid, herunder det store undersøgelsesarbejde som er publiceret i ’sprog er nøglen til verden’.
Senest er en revideret beskrivelse af uddannelsen med en skærpet erhvervsrettet kompetenceprofil som nævnt været genstand for en stor kvantitativ undersøgelse, der bekræfter et behov for kandidater i KIIA, der bekræfter et behov for kandidater i KIIA – se bilag 4 tabellerne 3.7-3.12, samt bilag 3: Linksamling, link nr. 9 hvor hele CFA-notatet kan tilgås inkl. alle bilag fremsendt til aftagere.

Senest blev der i januar 2014 foretaget to fokusinterviews med hhv. Cecilie Hansen, Marsk Tankers og Per Lindegaard Hjort, Fagforbundet Kommunikation og Sprog. Begge respondenter havde givet særlig frugtbar respons i den tidligere eksplorative undersøgelse. Formålet med de to interviews var således at få en kvalitativ vurdering af det seneste udviklingsarbejde. Det fremgår af referaterne (bilag 10 og bilag 11), at begge vurderer at der er et behov for kandidater med KIIAs erhvervsprofil.

For at sikre uddannelsens relevans har vi foretaget en systematisk sammenligning med kompetenceprofilerne for beslægtede kandidatuddannelser i Danmark. Der er blevet sammenlignet med følgende beslægtede uddannelser:
International studies (AU), kultur- og sprogmødestudier (RUC), kultur, kommunikation og globalisering (AAU), Cand. negot i engelsk.
For en detaljeret undersøgelse af forskelle og ligheder mellem KIIA og disse beslægtede uddannelser i Danmark henvises til bilag 12. Men den generelle konklusion er, at KIIA adskiller sig ved:
• kan kombinere et fokus på kulturel interaktion og interkulturel analyse med kultur og samfundsanalyse
• har en erhvervsrettet, interkulturel og projektorienteret profil
• har et humanistisk fundament for interkulturel forståelse og interaktion
• har praktiske erfaringer med tværfagligt, interkulturelt og erhvervsrettet projektarbejde.
• At den opøver de studerendes færdigheder i interkulturel projektledelse
• Endvidere adskiller KIIA sig ved en konsekvent integration af den fremmedsproglige dimension i kompetenceprofilen. Herved sikres en integreret forskningsforankring, og en uddannelsesmæssig sammenhæng mellem de fremmedsproglige og interkulturelle uddannelseselementer.
Af Bilag 4: Uddrag af CFA-Notatets tabel 3.14 fremgår respondenternes vurdering af kandidatuddannelsens relevans ift. beslægtede uddannelser. For at sikre, at respondenterne har nok information til at kunne svare på spørgsmålet, blev de præsenteret for en kort beskrivelse af lignende uddannelser samt ledighedsstatistikker herfor (bilag 12)
- 8 ud af de 11 respondenter, som svarede på den del af spørgeskemaet, som omhandlede KIIA, vurderer, at uddannelsen er relevant er ift. de beslægtede uddannelser.

Det primære rekrutteringsgrundlag for KIIA er følgende:

1. Rekrutteringsgrundlaget er egne bachelorer fra bacheloruddannelserne i engelsk, spansk, tysk, fransk og italiensk. Pt. optages der i alt ca. 220 nye studerende årligt på disse bacheloruddannelser, og håbet er at flere af disse bachelorer vil søge om optagelse på KIIA, enten på denne engelsksprogede version eller på en af de nye fremmedsprogsuddannelser, der også indgår i denne samlede prækvalifikationsansøgning (KIIA i en spansk, fransk, italiensk og tysk version). Erfaringer på AU har vist, at det vigende optag på de eksisterende sproglige kandidatuddannelse hænger sammen med 1) et forholdsvist stort frafald på bacheloruddannelserne; 2) en del studerende med en bachelorgrad i sprog søger ind på tværgående kandidatuddannelse med bredt optagelsesgrundlag. Begge dele hænger primært sammen med, at mange studerende - bortset fra dem som ønsker en fremtid som gymnasielærere – har vanskeligt ved at se deres sprog og kulturfaglighed i en erhvervsmæssig sammenhæng. De falder derfor fra eller søger væk. Dette initiativ har derfor som formål at imødekomme samfundets og erhvervslivets behov for sprogkyndige kandidater, ved at fastholde en større gruppe af egne bachelorstuderende.
2. International studerende. Da uddannelsen udbydes på engelsk, forventes et internationalt optag.

Konsekvenser for beslægtede uddannelser
Vi forventer som nævnt, at kunne fastholde en større del af egne bachelorstuderende. Dette vil naturligvis medvirke til at lavere optag på andre kandidatuddannelser ved AU og i resten af Danmark. Undersøgelser viser dog, at der langtfra er et entydigt mønster i de studerendes mobilitet. Andre uddannelser vil derfor som konsekvens af en godkendelse af KIIA kun opleve en meget lille nedgang i ansøgertallet (max. 1-3 studerende).

Vi forventer heller ikke, at KIIA vil få væsentlige negative konsekvenser for AUs egen kandidatuddannelse i Engelsk. Dette hænger sammen med, at der er tale om to væsensforskellige kompetenceprofiler, og at studerende der ønsker at specialisere sig i sprog, kultur og samfundsforhold i den engelsktalende verden fortsat vil søge ind på kandidatuddannelsen i engelsk.

Der forventes et samlet optag årligt på 20-30 studerende.

Ja

Godkendt

2014 - 1

Afgørelse_AU_KI.pdf