Kandidat - kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier) - Aarhus Universitet

Ny uddannelse

Aarhus

Nej

Nej

Kandidat

kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier)

Cultural Interactions and Intercultural Analysis (Spanish and Spanish American Studies)

Cand. mag. i kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier)

Master of Arts (MA) in Cultural Interactions and Intercultural Analysis (Spanish and Spanish American Studies)

Humaniora

Se bilag 1: Adgangskrav og begrundelse

Der er ingen retskravsbachelorer til uddannelsen.

Nej

Engelsk

Nej

120

Denne ansøgning skal ses som et samlet uddannelseskoncept, der indeholder 6 individuelle prækvalifikationsansøgninger. Der er tale om et samlet initiativ for nye erhvervsrettede kandidatuddannelser i sprogmiljøet ved AU, og der er et stort sammenfald i kompetenceprofilerne mellem de seks initiativer. Konceptet er ligeledes baseret på samarbejde på tværs af de seks initiativer. Vi er klar over, at der som udgangspunkt skal foretages en individuel vurdering af hver enkelt prækvalifikationsansøgning, men vi anmoder dog om, at der også tages hensyn til at der her er tale om et samlet uddannelseskoncept.

Konceptet indeholder følgende prækvalifikationsansøgninger:
1. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse (undervisningssproget er engelsk). En fuld ansøgning er fremsendt.
2. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier (undervisningssproget er spansk og engelsk). En fuld ansøgning er fremsendt.
3. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Latinamerikastudier (undervisningssproget er spansk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
4. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Italienske studier (undervisningssproget er italiensk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
5. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Franske studier (undervisningssproget er fransk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.
6. Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Tyske studier (undervisningssproget er tysk og engelsk). Dele af ansøgningen vil indeholde henvisninger til Kulturel Interaktion og Interkulturel Analyse: Spansk og spanskamerikanske studier.

Kandidatuddannelsen i kulturel interaktion og interkulturel analyse: Spansk og spanskamerikanske studier (KIIA:spansk) vil erstatte den del af den eksisterende uddannelse i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur, som retter sig mod det generelle arbejdsmarked (a-linjen). Initiativet vil således ikke øge udbuddet af kandidatuddannelser ved AU.

Der er altså tale om et initiativ der vil erstatte eksisterende uddannelse. Årsagen til at reformerne ikke foretages inden for rammerne af nuværende studieordning er:
a. Der vil være tale om ændringer i adgangsgrundlag.
b. Der er tale om helt nye kompetenceprofiler
c. der vil være nye undervisnings-og eksamenssprog, idet uddannelsen vil blive udbudt på engelsk og pågældende fremmedsprog.

Formålet med initiativet er at udvikle attraktive sproguddanneler med et internationalt rekrutteringspotentiale, der kan bidrage til at indfri samfundets og erhvervslivets efterspørgsel efter sprogkandidater med erhvervsrettede og interkulturelle kompetencer.

KIIA:spansk uddanner således kandidater, der på et fremmedsprogligt grundlag er i stand til at agere som interkulturelle formidlere, og bidrage kreativt til projekter, der fremmer holdbare løsninger på komplekse organisatoriske, kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger. Kandidaterne vil derved kunne medvirke til at skabe effektiv kommunikation, forståelse og samarbejde på flere niveauer. For det første vil de kunne agere som repræsentanter for virksomheder og organisationer med et multinationalt virke; for det andet vil de kunne varetage funktioner, der fordrer stor viden om kultur og samfundsforhold i Spanien og det spansktalende Amerika. For det tredje vil kandidaternes interkulturelle kompetencer kunne anvendes til at fremme intern kommunikation, kulturel selvindsigt og interkulturelle strategier i organisationer med kulturel og sproglig diversitet.

KIIA:spansk er en spansk- og engelsksproget kandidatuddannelse, der træner de studerende i at varetage jobfunktioner i internationalt orienterede virksomheder og organisationer, herunder især virksomheder med rod og/eller virke i spansktalende områder. I løbet af deres uddannelse tilegner de studerende sig en dyb humanistisk forankret viden om og færdigheder i at arbejde tværfagligt og projektorienteret med repræsentationer af kulturelle og sociale relationer i spansktalende områder, og de bliver i stand til at reflektere over deres viden og sætte den i spil i en interkulturel sammenhæng. Kandidaterne vil således blandt andet kunne finde beskæftigelse som:

• projektmedarbejdere
• kulturformidlere og -mediatorer
• kommunikationsmedarbejdere
• konsulenter
• projektledere
• undervisere
• praktikere i private og offentlige organisationer samt NGOer

Hvad enten det drejer sig om turismesektoren, kulturformidlingssektoren, udviklings- og konfliktløsningssektoren, handelssektoren eller andre internationalt orienterede områder, vil kandidaterne være specielt kvalificerede til at anvende deres forståelse af kulturelle udtryk og udfordringer af multi- og interkulturel karakter i spansktalende lande til at identificere og analysere de processer og mekanismer, der bidrager til at svække eller fremme social og organisatorisk sammenhængskraft. Gennem uddannelsens didaktiske omdrejningspunkt, projektarbejde i multikulturelle klasserum, og gennem det teoretiske fokus på globalisering og kultur- og identitetsrelationer opnår de studerende desuden interkulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at facilitere løsninger på komplekse sociale og organisatoriske udfordringer, som de manifesterer sig i kontekster præget af kulturel diversitet.

De spansktalende områder er siden afslutningen på den kolde krig blevet stadig mere komplekse, såvel i kulturel som i social henseende; en udvikling som informationsteknologi, internet og globalisering blot forstærker. Samtidig er disse områder kommet ’tættere på’ os og hinanden, blandt andet gennem en stadigt stigende kulturel og forretningsmæssig udveksling. Dette medfører et stigende behov for interkulturel indsigt og et øget behov for højt uddannede kandidater med sproglige kompetencer og viden om kultur- og samfundsforhold i Spanien og det spansktalende Amerika. Men den forstærkede migration og arbejdskraftens øgede mobilitet betyder også, at alle samfund bliver yderligere kulturelt sammensatte, hvorved kulturmøder og kulturkonflikter bliver en del af virksomhedernes indre ”liv”. Især store og mellemstore organisationer og virksomheder har i dag behov for sprogligt og interkulturelt kompetente medarbejdere, der kan bidrage til at overkomme sprogvanskeligheder på udenlandske markeder og til at skabe eller fremme kulturel selvindsigt og interkulturelle strategier.

Da undervisningssprogene er spansk og engelsk har uddannelsen et internationalt rekrutteringspotentiale. Uddannelsen baseres således også på en særlig problem- og projektorienteret didaktik, hvor de studerendes forskelligartede faglige og kulturelle erfaringsgrundlag opfattes som en ressource, der indgår i læringsaktiviteterne. De studerende trænes således i at identificere og evaluere muligheder og løsninger i multikulturelle sammenhænge, og opøver herigennem kompetencer i at sætte såvel æstetiske som antropologiske kulturforståelser i spil. Den antropologisk inspirerede tilgang bidrager til at fremme en forståelse af problemstillingernes kulturforankrede ambivalens, og den hjælper med at adressere handlemuligheder, der dels baseres på grundige analyser, dels tager højde for problemstillingernes forankring i lokale kontekster.

Gennem projektorienterede og entrepreneurielle arbejdsformer trænes de studerende samtidigt i at arbejde problemorienteret med henblik på at udpege og diskutere løsninger og handlinger, der er forankret i disse lokale, regionale og nationale kontekster. Nutidens organisationer og virksomheder er i stigende grad begyndt at planlægge og gennemføre udviklingsopgaver inden for rammerne af projekter med egne mål og milepæle. Sådanne projekter implementeres ofte i en international kontekst og involverer medarbejdere med forskellige sproglige og kulturelle baggrunde. Det projektorienterede gruppearbejde understøttes derfor af et teoretisk og metodisk fokus på ledelse af udviklings- og projektopgaver, der gennemføres i multisproglige og multikulturelle sammenhænge.

Kompetenceprofil:

VIDEN - En kandidat har:
• Dybtgående viden om spansk og spanskamerikansk kultur- og samfundsforhold baseret på højeste internationale forskning.
• Viden om moderne identitetskonflikter i Spanien og Spansk-Amerika baseret på højeste internationale forskning, herunder forskningsbaseret viden om deres repræsentation i spansksprogede kulturelle produkter såsom film, skønlitterær fiktion, og journalistiske genrer.
• Viden om trans- og interkulturelle relationer og konflikter, herunder viden om deres historiske forankring.
• Forståelse af globaliseringsteori og teorier om sociale og kulturelle relationer og konflikter, herunder forskellige identitetsteorier samt forholdet mellem identitet og fortælling.
• Viden om interkulturel kommunikation og analyse baseret på højeste internationale forskning.
• Nuanceret forståelse af principper for kontekstbestemt og målrettet kommunikation.
• Viden om sammenhængen mellem sprog, relationer og identitet og evne til at reflektere over denne viden på et videnskabeligt grundlag.
• Forståelse af organisationers og fællesskabers identitetsdannelse gennem fortællinger og historie/erindring.
• Viden om entre- og intraprenørskab i en global og international sammenhæng.

FÆRDIGHEDER - En kandidat kan:
• Identificere og analysere globale samfundsmæssige og kulturelle problemstillinger
med afsæt i humanistiske teorier og metoder.
• Analysere hvordan moderne identitetskonflikter repræsenteres i film, fiktion og journalistiske genrer.
• Vurdere, begrunde og anvende relevante humanvidenskabelige teorier og metoder i problemløsningen og opstille løsningsmuligheder.
• Arbejde med og diskutere komplekse videnskabelige problemstillinger i en multikulturel sammenhæng.
• Formidle sin viden i multikulturelle sammenhænge både for fagfæller og ikke-specialister.
• Kommunikere og formidle klart og let forståeligt på spansk både mundtligt, skriftligt og via multimedia-redskaber.
• Vurdere og målrettet vælge kommunikationsstrategier og –værktøjer i forbindelse med interkulturelt samarbejde og transnationale formidlingsopgaver.
• Analysere og diskutere spanske og spanskamerikanske kultur- og samfundsforhold
i et internationalt komparativt perspektiv.
• Analysere kulturelle artefakter i en spansk og spanskamerikansk kontekst.
• Anvende digitale og sociale medier som værktøj i forbindelse med analyse,
organisering og samarbejde.
• Analysere forskellige former for kulturudveksling og håndtere kulturelle modsætnings- og konfliktforhold, både på et interpersonelt niveau og samfundsniveau.

KOMPETENCER – en kandidat kan:
• Fungere som interkulturel aktør i komplekse sociale situationer ved at reformulere identitetspositioner og konfliktrelationer i nye sammenhænge.
• Samarbejde omkring international og interkulturel projektledelse.
• Identificere, facilitere og evaluere kreative løsninger på komplekse kulturelle og samfundsmæssige udfordringer.
• Etablere og formidle kontakt mellem internationale aktører og organisationer.
• Selvstændigt identificere, beskrive og gennemføre innovative projekter i en interkulturel kontekst.
• Selvstændigt tage ansvar for egen faglige udvikling og specialisering, herunder identificere egne udviklingspotentialer gennem det kulturelt anderledes.
• foretage akademisk selvrefleksion og sætte egen faglighed i spil i multikulturelle sammenhænge.
• Arbejde projektorienteret og tværfagligt om aktuelle kulturelle og samfundsmæssige problemstillinger.

Uddannelsens fagelementer er i et foreløbigt design sammensat som vist i bilag 2: Uddannelsens studiediagram.

Uddannelsen er bygget op så den på den ene side sikrer de studerende indsigt I en række generelle teoretiske og metodiske problemstillinger vedr. trans- og interkulturelle relationer, herunder interkulturel kommunikation og analyse samt problemstillinger relateret til identitetsdannelse og -konflikter under globaliseringen. Undervisningssproget er her engelsk og der undervises på tværs af sprogfagene. I de spansksprogede fagelementer rettes fokus på denne anden side mod styrkelsen af de studerendes indsigt i konkrete manifestationer af de generelle problemstillinger, der er adresseret i de samlæste discipliner. Gennem projektorienteret arbejde, herunder studiet af spansksprogede tekster og andre kulturelle produkter, opnår de studerende på dette sæt af kurser indsigt i og kompetencer i at analysere konkrete interkulturelle relationer og identitetskonflikter i spansksprogede områder. I kraft af dette arbejde opnår den studerende desuden indsigt i moderne kultur- og samfundsforhold i Spanien og Spansk Amerika

Uddannelsen består af følgende faglige elementer:
• 6 discipliner af hver 10 ECTS, hvoraf to (tre – afhængig af den studerendes valg) teoretiske og metodiske discipliner udbydes på engelsk. Fire (tre – afhængig af den studerendes valg) discipliner udbydes på spansk..
• På andet semester har den studerende muligheden for at vælge mellem to konstituterende fag 1) sproglig specialisering i relevante fremmedsprog – faget teoretisk og praktisk sprog (10 ECTS); eller 2) teoretiske og metodisk specialisering inden for interkulturel kommunikation – faget intercultural communication and – competences (10 ECTS)
• Hovedparten af de studerende forventes at tage tredje semester som internationale valgfag og/eller internationalt projektorienteret forløb (praktik) i Spanien eller Spanskamerika (30 ECTS). Der tilbydes to discipliner (2 x 10 ECTS) og et profilvalgfag (10 ECTS) til de studerende, der ikke gør brug af muligheden for udveksling (herunder især udenlandske full degree studerende).
• Et speciale (30 ECTS), der skal skrives på spansk og/eller engelsk.

Uddannelsernes konstituerende faglige elementer:

Current Approaches and Topics in History, Social and Culture Studies (10 ECTS):
Undervisningen foregår på spansk, og disciplinen giver en dybtgående indsigt relevante historiske, sociale og kulturelle forhold i Spanien og/eller Spanskamerika. Kurset har fokus på en eller flere samfundsmæssige udfordringer, herunder f.eks. migration, demokratiseringer, menneskerettigheder, og kønsrelationer.

Cultural Interactions in Times of Globalization (10 ECTS):
Denne disciplin undervises på engelsk og giver de studerende indsigt i nyeste teorier om forholdet mellem globalisering, og sociale og kulturelle relationer. Disciplinen fokuserer på kulturelle interaktioner og konflikter organisationer og på samfundsniveau, og der rettes fokus mod deres historiske baggrund såvel som på, hvordan organisationer og andre aktører kan spille en rolle som mediatorer.

Local Representations of Global Issues (10 ECTS):
Undervisningen foregår på spansk, og disciplinen introducerer til konkrete empiriske eksempler på de teoretiske problemstillinger, der tematiseres i disciplinen ’Cultural Interactions in Times of Globalization’. Undervisningen er case-baseret og der fokuseres på, hvordan interaktioner og konflikter repræsenteres i lokale spansksprogede sammenhænge. Der undervises også i, hvordan alternative repræsentationer kan bidrage til løsninger på de problemer og konflikter der adresseres.

Intercultural Communication and – Competence (10 ECTS):
Undervisningen foregår på engelsk og disciplinen kan vælges af de studerende som ønsker at specialisere sig inden for ’interkulturel kommunikation’. Der undervises i sproglige og antropologiske perspektiver på interkulturel kommunikation, og der arbejdes med konkrete eksempler og problemstillinger, hvor også den multikulturelle sammensætning af de studerende bringes i spil.

Teoretisk og praktisk sprog (10 ECTS):
Undervisningen foregår på spansk og disciplinen kan vælges af de studerende som ønsker sig en sproglig specialisering. Formålet med disciplinen er at opnå færdigheder i at tale og skrive korrekt, flydende, nuanceret og situationstilpasset spansk om komplekse, herunder akademiske emner. De studerende opnår desuden færdigheder i at reflektere over og analysere egen og andres sprogproduktion. Der lægges vægt på arbejdsformer, som fremmer den studerendes aktive mundtlige og skriftlige sprogproduktion.

Managing Cultural Interactions (10 ECTS):
Undervisningssproget er engelsk og der fokuseres på projektledelse i en interkulturel kontekst. Der introduceres således til generelle temaer forbundet med projektledelse, men disse adresseres dog med udgangspunkt de særlige problemstillinger der er forbundet med gennemførelsen af projekter i en interkulturel og ofte tværsproglig sammenhæng.

Communication, Social Media and Intercultural Citizenship (10 ECTS):
Undervisningen foregår på spansk, og der sigtes mod at videreudvikle den studerendes viden om samt kundskaber og færdigheder inden for kommunikation og sociale medier. Der fokuseres på, hvilken rolle social medier spiller i dannelsen af bestemte former for kulturelle og sociale relationer på både organisatorisk og samfundsmæssigt niveau. Der fokuseres på konkrete problemstillinger, som de udspiller sig i Spanien og Spanskamerika, og gennem projektorienteret gruppearbejde er der også fokus på, hvordan social medier også kan indgå i initiativer, der kan løse kulturelle konflikter.

Speciale/thesis (30 ECTS)

3. semesters fag er ikke konstituerende, da den studerende her har mulighed for udveksling eller et internationalt praktikophold i en virksomhed.

Evaluating Evidence (10 ECTS):
Undervisningen udbydes på engelsk. Der er tale om et metodekursus, der udvider de studerendes forståelse af forskellige tilgange til evidens. Kurset videreudvikler de studerendes evne til at finde, analysere og vurdere forskelligartede primærkilder med henblik på at fremme deres forståelse af, hvordan disse kilder afspejler og interagerer med deres kontekst. Kurset giver således de studerende en udvidet forståelse af kvantitative og kvalitative fortolkninger af evidens.

Global Entrepreneurship and Cultural Interactions.
(10 ECTS):
Undervisningen foregår på engelsk., og kurset er udviklet til at give de studerende teoretisk og praktisk indsigt i at arbejde entrepreneurielt og løsningsorienteret i en international og interkulturel kontekst. Der tages udgangspunkt i, at nutidens organisationer og virksomheder i stigende grad er internationalt orienterede, og i at nutidens udfordringer og muligheder både findes i den industrialiserede verden og i de nye vækstområder i Asien, Afrika og Latin Amerika. Gennem interkulturelt projektarbejde trænes de studerende således i at finde muligheder i og udvikle løsninger på komplekse problemstillinger i konkrete empiriske sammenhænge.

Profilfag (10 ECTS)
Bilag 3: Linksamling, link nr. 1

Kandidatuddannelserne i kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier) indplaceres på takst 1, som den eksisterende kandidatuddannelse i samme sprog.

Kandidatuddannelsen i kulturel interaktion og interkulturel analyse (spansk og spanskamerikanske studier) tilknyttes censorkorps for spansk.

Bilag KIIA_spansk og spanskamerika_29012014.pdf

Kandidatuddannelserne i spansk, tysk, fransk, italiensk og latinamerikastudier ved AU har på trods af stabilt optag og gennemførelse på bacheloruddannelserne i de seneste år oplevet et vigende antal ansøgere. Optaget på den del af uddannelserne der er rettet mod det generelle arbejdsmarked har i de seneste år således været helt nede på mellem 0 og 8 studerende (på de gymnasierettede linjer har optaget være lidt større). Samtidig har vi oplevet det paradoks, at erhvervslivet i stigende grad efterspørger kandidater med høje sprogkompetencer. For at imødekomme dette behov har vi besluttet at udvikle nye sproglige kandidatuddannelser, der både vil kunne tiltrække flere af vore egne studerende og samtidig vil kunne imødekomme aftagernes behov.
I arbejdet med de nye sproguddannelser har vi derfor nøje fulgt debatten om sprogfagenes fremtid, ikke mindst debatten om at erhvervsrette uddannelserne så de i højere grad matcher erhvervslivets behov for sprogkandidater med ’dobbeltkompetencer’, jf. f.eks ”Sprog er nøglen til verden. Anbefalinger fra arbejdsgruppen for uddannelse i fremmedsprog” (se bilag 3: Linksamling, link nr. 2), og ” strategi for sprogfagene ved Institut for Æstetik og Kommunikation ARTS/AU, udarbejdet af studieleder ved Institut for Æstetik og Kommunikation (se bilag 3: Linksamling, link nr. 3).
KIIA:fremmedsprog (fransk, italiensk, latinamerikastudier, spansk og tysk) er således udarbejdet med udgangspunkt i en kombineret kompetenceprofil, der tilgodeser en fremmedsproglig dimension suppleret med et fokus på interkulturelle kompetencer, som efterspørges hos aftagere (og studerende). Den kombinerede profil giver forudsætninger for at analysere, navigere og handle i en globaliseret verden præget af øget kulturel kompleksitet og diversitet.

Den samfundsmæssige interesse understreges af det danske erhvervsliv, som helt naturligt efterspørger kandidater med sprogkompetencer. Jf. Dansk Industris Charlotte Rønhoff, der er medstifter af netværket ”Ja til sprog” (bilag 3: Linksamling, link nr. 4). Men det er også blevet understeget flere gange i den uddannelsespolitiske debat, at der er behov for kandidater med gode interkulturelle kompetencer. Således har Mette Fjord Sørensen, der er uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, udtalt at ”[d]anske virksomheder i stigende grad [har] behov for medarbejdere med interkulturelle kompetencer og kvalifikationer, der gør dem i stand til at arbejde globalt”.( se bilag 3: Linksamling, link nr. 5).

Nærværende uddannelsesinitiativ lever op til denne målsætning. Samtidigt udmærker uddannelsen sig ved sit indholdsmæssige fokus på diversitet, multi- og interkulturalitet som nogle af de meget afgørende samfundsmæssige udfordringer, der bl.a. nævnes i Horizon 2020 (se bilag 3: Linksamling, link nr. 6)

I november 2013 blev der gennemført en kvantitativ spørgeskemaundersøgelse, hvis formål var afdækning af et nuværende og kommende behov for kandidater i KIIA:fremmedsprog. Respondenterne fik tildelt den del af spørgeskemaet, som var relevant for deres arbejdsområde/sprogområde. Undersøgelsen blev foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse og var udviklet i samarbejde med AU Studier, Arts. (Bilag 4: Uddrag af Notat: Arbejdsmarkeds-efterspørgslen efter kandidater i Kulturel interaktion og interkulturel analyse ved Institut for Æstetik og Kommunikation, ARTS, Aarhus Universitet – herefter CFA-notatet. Hele notatet kan tilgås via link nr. 7 i bilag 3: Linksamling)

Undersøgelsen var udformet således, at en række potentielle aftagere blev spurgt til deres nuværende og kommende behov for dimittender fra de 5 kandidatuddannelser i KIIA. De blev bedt om, at vurdere behovet for kandidaterne på deres arbejdsplads, i deres branche og på det danske arbejdsmarked.
Tabel 3.3 (bilag 4) viser de respondenter, som har besvaret spørgeskemaet for KIIA: spanske og spansk amerikanske studier, og hvorledes de vurderer behovet for kandidater på deres arbejdsplads, i deres branche og på det danske arbejdsmarked. 12 respondenter besvarede undersøgelsen.
- 5 respondenter vurderer, at der er behov for kandidater i KIIA: spanske og spanskamerikanske studier på deres arbejdsplads.
- 9 respondenter vurderer, at der er et behov for kandidater i KIIA: spanske og spanskamerikanske studier i deres branche.
- 8 ud af 12 vurderer, at der er et behov for kandidaterne på det danske arbejdsmarked.
(For respondentliste se bilag 4 side 10)

Respondenterne som har svaret på de dele der omhandler KIIA: spansk og spanskamerikanske, italienske, tyske, latinamerikanske og franske studier, vurderede indholdet i kompetenceprofilen for disse uddannelser.
- 31 % af respondenterne vurderer, at der på deres arbejdsplads er behov for kandidater, som kan kombinere et fokus på kulturel interaktion og interkulturel analyse med kultur- og samfundsanalyse.
- 59 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at der på deres arbejdsplads er behov for kandidater, som har en erhvervsrettet, interkulturel og projektorienteret profil.
- 31 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj grad på deres arbejdsplads er behov for kandidater, som har et humanistisk fundament for interkulturel forståelse og interaktion.
- 73 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj grad på deres arbejdsplads er behov for kandidater, som har fokus på sprogfærdighed,
- 63 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj grad på deres arbejdsplads er behov for kandidater, som har praktiske erfaringer med tværfagligt, interkulturelt og erhvervsrettet projektarbejde.
(Fra opsummeringen bilag 4 side 9)
Dette understøtter at der er et behov for de kompetencer, som den studerende vil tilegne sig gennem kandidatuddannelsen.

Skemaet over forventet optag og kandidatproduktion (bilag 5) er en samlet opgørelse over forventet optag og kandidatproduktion på alle uddannelserne, der indgår i dette samlede ansøgningskoncept. Det fremgår, at vi fra 2017 forventer en samlet kandidatproduktion på 64, men at antallet af dimittender med specifikke sprogkompetencer er væsentligt lavere.

Denne opgørelse i bilag 5 skal sammenholdes med det forventede behov for KIIA kandidater. Det fremgår af vores kvantitative undersøgelse, at respondenterne samlet vil kunne bruge 18 kandidater i KIIA i dag og 47 om 3-5 år, hvilket er over en fordobling i perioden (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tabel 2.2).

Disse efterspørgselstal er ikke et direkte estimat på det samlede nationale behov for kandidater i KIIA, da alle potentielle arbejdsgivere naturligt ikke har haft mulighed for at svare. Det antal, som er angivet, er den samlede estimerede efterspørgsel for de 66 institutioner og virksomheder, som er repræsenteret i undersøgelsen. Det er rimeligt videre at antage, at en lang række lignende institutioner vil have et tilsvarende efterspørgselsniveau, og at den samlede efterspørgsel vil være langt højere end det tal, som er angivet her (bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tekst til tabel 2.2). Endelig skal det igen understreges, at det samlede behov for kandidater i KIIA skal vurderes på baggrund af, at initiativet erstatter eksisterende sproguddannelsers a-linjer.

Da en undersøgelse af et meget lille udsnit af det samlede antal virksomheder og organisationer i Danmark,finder frem til, at disse virksomheder inden for 3-5 år vil kunne ansætte i alt 47 kandidater, er vores konklusion, at der i Danmark som helhed vil være et samlet behov, der overstiger den forventede kandidatproduktion. Vi vurderer samtidig, at tabellerne 3.1 – 3.6 i bilag 4: Uddrag af CFA-notatet dokumenterer, at dette samtidig gør sig gældende for hver enkelt sproguddannelse.

Samlet respons på tværs af de fem fremmesprogsuddannelser;
Samlet svarer de 66 respondenter:
- 16 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i KIIA på deres arbejdsplads.
- 34 % af respondenterne vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i deres branche mens
- 58 % vurderer i nogen eller høj grad, at der er behov for kandidater i KIIA på det danske arbejdsmarked.
- 42 % af respondenterne vurderer, at uddannelsen er relevant eller meget relevant ift. de eksisterende uddannelser.

Udviklingen af kandidatuddannelsen i kulturel interaktion og interkulturel analyse har involveret instituttets aftagerpanel (se bilag 3: Linksamling, link nr. 8) såvel som et antal strategisk udvalgte repræsentanter for det relevante arbejdsmarked. Udvalgte dele af denne gruppe af aftagere har deltaget i følgende to undersøgelser:
1. En eksplorativ undersøgelse, hvor centrale aftagere blev rådspurgt (bilag 6: Mail fremsendt til deltagere i den eksplorative undersøgelse september/oktober 2013 og vedhæftet materiale, uddannelsens arbejdstitel var da Cultural Interactions and Social Cohesion) Materialet blev sendt til 57 potentielle aftagere, og i alt 21 besvarede henvendelsen (bilag 7: Oversigt over modtagere af den eksplorative høring og bilag 8: Respons på den kvalitative høring).
2. En større kvantitativ undersøgelse (se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet, samt bilag 3: Linksamling, link nr. 7 for hele CFA-notatet inkl. bilag).
Respondenterne er blevet udvalgt ud fra følgende kriterier:
1. dimittender med sproguddannelse fra AU., som på tidspunktet for de to undersøgelser var i arbejde i en relevant organisation eller virksomhed. Dette udvælgelseskriterium har sikret, at respondenterne både har et kendskab til indholdet af tidligere eller eksisterende sproguddannelser, og har relevante erhvervserfaringer. AUs alumnenetværk ’Gerda’ har været anvendt i søgeprocessen (se bilag 3: Linksamling, link nr. 9)
2. Vi har udvalgt dimittender med en kandidatgrad i alle relevante sprog. Denne metode har sikret mulighed for at dokumentere behov og relevans for alle de nye sproguddannelser.
3. For at sikre et bredt erfaringsgrundlag har vi udvalgt respondenter med en sproguddannelse som cand. mag. og som cand. ling. merc.
4. Da KIIA uddanner kandidater til at varetage jobfunktioner i det offentlige såvel som det private arbejdsmarked, har vi udvalgt dimittender fra begge disse sektorer, såvel som fra den tredje sektor (NGO).
5. Desuden har vi bestræbt os for at udvælge respondenter med følgende jobfunktioner:
a. projektmedarbejdere
b. kulturformidlere og -mediatorer
c. kommunikationsmedarbejdere
d. konsulenter
e. projektledere
f. Undervisere

Endelig har vi foretaget to fokusinterviews med Cecilie Hansen, Maersk Tankers (bilag 10) og Per Lindegaard Hjort, Forbundet Kommunikation og Sprog (bilag 11) (se neden for, kriterium 1.4)

Aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation er blevet præsenteret for uddannelsen den 27. februar 2013 (bilag 9: Dagsorden for mødet med aftagerpanelet, 27. februar 2013) og store dele af aftagerpanelet har indgået i den eksplorative skriftlige undersøgelse.
Da aftagerpanelet første gang blev præsenteret herfor var det en råskitse, der illustrerede de generelle tanker bag det nye initiativ, der på daværende tidspunkt havde titlen Cultural Interactions and Social Cohesion. Panelets kommentarer var på daværende tidspunkt ikke mange, men de tilstedeværende hilste initiativet velkommen bl.a. pga. det ændrede arbejdsmarked for humanister og efterspørgslen efter sprogkyndige kandidater med dobbeltkompetencer.. Det blev ligeledes fremhævet, at det set fra et aftagerperspektiv kan være vanskeligt at vurdere alle de nye tværgående uddannelser, der for tiden udarbejdes ved landets universiteter, og at en ny kultursproglig kandidatuddannelse derfor for det første bør have en klar erhvervsrettet kompetenceprofil og for det andet bør afføde en lukning af andre sproguddannelser ved AU. Den videre udvikling af sproginitiativet har taget udgangspunkt i denne vurdering.
Den eksplorativ undersøgelse blandt potentielle aftagere medførte store ændringer i det oprindelige initiativ;
- Større fokus på fremmedsproget (spansk, tysk, italiensk og fransk), og en skærpelse af det sproglige indhold.
- Kompetenceprofil og erhvervsperspektiv skulle skærpes.
Disse ønsker er imødekommet på følgende måde:
- skærpelse af det fremmedsproglige indhold
i) oprindeligt var tanken at søge om én engelsksproget kandidatuddannelse med fremmedsproglige toninger – i stedet søges om 5 fremmedsprogskandidatuddannelser og 1 engelsksproget kandidatuddannelse. Hvor der i første omgang var tale om engelsksprogede uddannelse med sproglige toninger, er der nu tale om fremmedsproglige uddannelser i hhv fransk, tysk, italiensk, spansk og Latinamerikastudier.
ii) Studerende har mulighed for at vælge en sproglig specialisering.
iii) Den erhvervsrettede profil er blevet skærpet væsentligt gennem følgende tiltag: 1) fokus på interkulturelle kompetence er blevet styrket væsentligt; 2) den erhvervsrettede profil er blevet skærpet gennem uddannelsens didaktik, der har vægt på løsningsorienteret projektarbejde i interkulturelle rammer.

De adspurgte mente, at den foreslåede uddannelse er en relevant udvikling af fremmedsprogsuddannelserne, der vil imødekomme aftageres efterspørgsel på sprogkandidater.
Gruppen bag uddannelsesinitiativer har således haft en kontinuerlig inddragelse af aftagere og løbende foretaget ændringer i kompetenceprofilen som et resultat af de kvalitative kommentarer, som gruppen løbende har modtaget. Samtidig har vi kunne drage nytte af den intensive debat om netop sprogfagenes indhold og fremtid, herunder det store undersøgelsesarbejde som er publiceret i ’sprog er nøglen til verden’(se bilag 3: Linksamling, link nr. 2).

I november var en revideret beskrivelse af uddannelsen med en skærpet erhvervsrettet kompetenceprofil som nævnt genstand for en stor kvantitativ undersøgelse, der bekræfter et behov for kandidater i KIIA – se bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tabellerne 3.7-3.12, samt bilag 3: Linksamling, link nr. 7 hvor hele CFA-notatet kan tilgås inkl. alle bilag fremsendt til aftagere.

Senest blev der i januar måned foretaget to fokusinterviews med hhv. Cecilie Hansen, Maersk Tankers (bilag 10) og Per Lindegaard Hjort, Fagforbundet Kommunikation og Sprog (bilag 11). Begge respondenter havde givet særlig frugtbar respons i den tidligere eksplorative undersøgelse. Formålet med de to interviews var således at få en kvalitativ vurdering af det seneste udviklingsarbejde. Det fremgår af de to vedhæftede referater, at begge vurderer at der er et behov for kandidater med KIIAs erhvervsprofil.

For at sikre uddannelsens relevans har vi foretaget en systematisk sammenligning med kompetenceprofilerne for beslægtede kandidatuddannelser i Danmark. Vi har sammenlignet med eksisterende sproguddannelser ved AU og i resten af Danmark samt med uddannelser, der indeholder muligheden for en sproglig toning. Da en godkendelse af KIIA:spansk vil medføre en lukning af eksisterende a-linje på kandidatuddannelsen i spansk sprog, litteratur og kultur ved AU, indgår denne ikke i undersøgelsen af KIIA:spansk' relevans.

De dele af eksisterende kandidatuddannelse i spansk sprog, litteratur og kultur ved AU, der er rettet mod gymnasieskolen vil ikke blive ændret som følge at dette uddannelsesinitiativ. Kompetenceprofilen for den gymnasierettede uddannelse er dog væsensforskellig fra KIIA:spansk. Da der således er tale om to forskellige uddannelser rettet mod to forskellige erhvervsmarkeder vurderer vi ikke, at en systematisk sammenligning vil være formålstjenlig her.

Der er således blevet sammenlignet med følgende beslægtede uddannelse:
Cand. Ling. Merc. spansk (AU), spansk sprog og Kultur (KU), international virksomhedskommunikation spansk (AAU), spansk og spanskamerikanske studier (SDU), Negot i spansk (SDU), Business and Development Studies, spansk (CBS).

Den generelle konklusion er, at KIIA: spansk adskiller sig fra eksisterende sproguddannelser ved at have en klar erhvervsrettet dobbeltkompetence profil. Samtidig adskiller den sig fra eksisterende uddannelser inden for (interkulturel) kommunikation ved at have et klart fremmedsprogligt indhold. Derudover kan følgende forskelle fremhæves:
Kandidaterne fra KIIA:spansk;
• kan kombinere et fokus på kulturel interaktion og interkulturel analyse med kultur og samfundsanalyse
• har en erhvervsrettet, interkulturel og projektorienteret profil
• har et humanistisk fundament for interkulturel forståelse og interaktion
• har fokus på sprogfærdighed
• har praktiske erfaringer med tværfagligt, interkulturelt og erhvervsrettet projektarbejde
I forbindelse med den kvantitative undersøgelse af behovet for kandidater i KIIA:spansk har vi desuden undersøgt uddannelsens relevans. Af bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tabel 3.14 fremgår respondenternes vurdering af kandidatuddannelsens relevans ift. beslægtede uddannelser. For at sikre, at respondenterne har tilstrækkelig information til at kunne svare på spørgsmålet, blev de præsenteret for en kort beskrivelse af lignende uddannelser samt ledighedsstatistikker herfor (se bilag 12: Sammenligning med beslægtede uddannelser)
- 9 ud af 14 af de respondenter, som svarede på den del af spørgeskema, som omhandlede KIIA spansk og spanskamerikanske studier vurderer, at uddannelsen er relevant ift. de beslægtede uddannelser.

Det primære rekrutteringsgrundlag for KIIA:spansk er følgende:

1. Egne bachelorer fra bacheloruddannelsen i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur. Pt. optages der omkring 30 nye studerende årligt på bacheloruddannelsen, og håbet er at flere af disse bachelorer vil søge om optagelse på den her foreliggende kandidatuddannelse. Erfaringer på AU har vist, at det vigende optag på de eksisterende sproglige kandidatuddannelse hænger sammen med 1) et forholdsvist stort frafald på bacheloruddannelserne; 2) en del studerende med en bachelorgrad i sprog søger ind på tværgående kandidatuddannelse med bredt optagelsesgrundlag. Begge dele hænger primært sammen med, at mange studerende - bortset fra dem som ønsker en fremtid som gymnasielærere – har vanskeligt ved at se deres sprog og kulturfaglighed i en erhvervsmæssig sammenhæng. De falder derfor fra eller søger væk. Dette initiativ har derfor som formål at imødekomme samfundets og erhvervslivets behov for sprogkyndige kandidater, ved at tiltrække en større gruppe af egne bachelorstuderende.
2. Internationale studerende. Da uddannelsen udbydes på engelsk og undervisningssprogene er engelsk og spansk, forventes et internationalt optag. Her tænkes både på udenlandske studerende med kvalifikationer i spansk svarende til mindst 45 ECTS, og på spansk-sprogede studerende med en relevant bacheloruddannelse (se afsnittet ’forventet optag)

Konsekvenser for beslægtede uddannelser
Hvis kandidatuddannelserne i Kulturel interaktion og interkulturel analyse godkendes, betyder det nedlukning af den eksisterende a-linje på kandidatuddannelse i spansk og spanskamerikansk sprog, litteratur og kultur.
Da uddannelsen primært er rettet mod optag fra: 1) egne sproglige bacheloruddannelser; 2) internationale ’full degree-studerende’ vurderes det ikke, at uddannelsen vil få væsentlige konsekvenser for beslægtede uddannelser i Danmark.
Vi forventer som nævnt, at kunne fastholde en større del af egne bachelorstuderende. Dette vil naturligvis medvirke til at lavere optag på andre kandidatuddannelser ved AU og i resten af Danmark. Undersøgelser viser dog, at der langtfra er et entydigt mønster i de studerendes mobilitet. Andre uddannelser vil derfor som konsekvens af en positiv akkreditering af KIIA:spansk kun oplever en meget lille nedgang i ansøgertallet (Max. 1-3 studerende)

Der forventes et årligt optag på 10-15 studerende.

Ja

Godkendt

2014 - 1

Afgørelse_AU_spansk.pdf

AU om godkendelse af ny uddannelse = KA i Interkulturelle studie (spansk) 9784253_1_1.pdf