Bachelor - arkæologi - Aarhus Universitet

Ny uddannelse

Aarhus

Nej

Nej

Bachelor

arkæologi

Archaeology

Bachelor (BA) i arkæologi

Bachelor af Arts (BA) in Archaeology

Humaniora

Er alene omfattet af de områdespecifikke adgangskrav for humanistiske bacheloruddannelser:
Dansk A, Engelsk B, Historie B eller Idehistorie B eller Samtidshistorie B.
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav.

Bacheloruddannelsen i arkæologi giver adgang til følgende kandidatuddannelser:
Forhistorisk arkæologi (retskrav*) (AU)
Middelalder- og renæssancearkæologi(retskrav*) (AU)
Bæredygtig kulturarvsmanagement (AU)
Arkæologi (KU)
Marinearkæologi (SDU)

*(Retskrav;Bachelorer med profil i forhistorisk arkæologi og specialisering i ’Advanced Archaeological Field Practice’ eller ’Archaeological Science’ har retskrav på kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi.Bachelorer med profil i middelalder- og renæssancearkæologi og specialisering i ’Advanced Archaeological Field Practice’ eller ’Archaeological Science’ har retskrav på kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi)

Nej

Ikke relevant

Dansk

Nej

180

Bachelor (BA) i arkæologi vil give det grundlæggende vidensfundament samt de nødvendige færdigheder og kompetencer til at indgå i den moderne arkæologiske arbejdspraksis på danske og europæiske museer, udgravningsvirksomheder og myndigheder. Som basisuddannelse fører den nye BA-uddannelse til optagelse på kandidatuddannelser i arkæologi og beslægtede uddannelser i Danmark og udlandet.

Uddannelsen er en grundlæggende redefinering af de to eksisterende arkæologiuddannelser ved Arts, AU, hhv. BA i Forhistorisk arkæologi (FARK) og BA i Middelalder- og Renæssancearkæologi (MARK). Denne redefinering er blevet en nødvendighed, grundet den markante udvikling af arkæologisk praksis i Danmark og Europa i løbet af de senere årtier. Både som akademisk disciplin og som arbejdsfelt er arkæologien i dag et i høj grad teknisk og naturvidenskabelig arbejdsområde. Dette kommer særligt til udtryk i udgravningssituationen, hvor instrumentstøttede prospekterings- og dokumentationsmetoder og naturvidenskabelige analyser i dag spiller en afgørende rolle. Samtidigt er de danske museer og forvaltningen af museumsloven blevet tiltagende professionaliseret i de senere år. Især den seneste revidering af museumsloven stiller nye krav til arkæologers vidensgrundlag og forskningskompetencer.

I modsætning til de to eksisterende uddannelser på AU (135 ECTS + 45 ECTS tilvalg) og også andre nært beslægtede uddannelser i Danmark, vil den nye uddannelse imødekomme kravene på nutidens arkæologiske arbejdsmarked ved at:
1. styrke det praktiske aspekt i arkæologiuddannelsen, bl.a. moderne udgravnings- og dokumentationsmetoder samt IT-applikationer i specialiseringen ’Advanced Archaeological Field Practice’
2. inkludere den naturvidenskabelige dimension af arkæologien i uddannelsen, både i de obligatoriske grundmoduler og igennem udbuddet af en specialisering i ’Archaeological Science’
3. fokusere på anvendelse af moderne digitale værktøjer i arkæologisk praksis, særligt indenfor digital efterbehandling af data fra arkæologiske feltundersøgelser
4. følge professionaliseringen af dansk arkæologi ved at give dimitterende færdigheder indenfor forvaltning, projektstyring og kommunikation.
5. følge intentionerne i den nyeste antikvariske lovgivning, ved at udvide uddannelsens curriculum til nyere og nyeste tid.
6. matche en international udvikling indenfor sammenlignelige arkæologiuddannelser, som i højere grad satser på digitale og naturvidenskabelige værktøjer og arbejdspraksis.
7. internationalisere arkæologiuddannelsen igennem udbydelse af to engelsksprogede specialiseringsmuligheder på uddannelsens 3. år.

Med denne grundlæggende modernisering af arkæologiuddannelsen ved AU tilgodeses ønskerne fra aftagerne (primært de lokale, kulturhistoriske museer), som længe har opfordret til en tilpasning af uddannelsen til det moderne arbejdsmarked. Løbende ændringer inden for rammerne af de eksisterende bacheloruddannelser og grundet uddannelsernes taxameterindplacering på takst 1 har indtil videre ikke kunne imødekomme dette ønske i tilstrækkeligt og afgørende omfang. Den nye uddannelse lægger derfor op til en radikal ændring af studiestrukturen og en væsentlig reform af uddannelsens indhold. Forudsætning for en gennemførelse af uddannelsen i den forslåede form er en ændring af taxameterindplacering fra takst 1 til 2.
Konkret vil uddannelsen fremover være en 3-årig uddannelse (180 ECTS) bestående af følgende hovedelementer:
1. to obligatoriske moduler med fokus på henholdsvis arkæologisk arbejdspraksis og fagets teoretiske og metodiske grundlag (2 x 30 ECTS).
2. et periodespecifikt modul som muliggør en profilering af uddannelsen indenfor enten forhistorisk eller historisk arkæologi (40 ECTS).
3. to engelsksprogede specialiseringsmuligheder på 3. år: ’Advanced Archaeological Field Practice’ eller ’Archaeological Science’ (45 ECTS).

Periodestudiets udbud i henholdsvis ’Forhistorisk arkæologi’ eller ’Historisk arkæologi’ giver de studerende viden om de centrale kulturhistoriske processer og kendskab til centrale kildetyper, både gennem en generel indføring i fortidens kulturhistorie og gennem periodespecifikke discipliner inden for henholdsvis forhistorisk og historisk tid. Inden for rammen af periodestudiet oplæres de studerende også i grundlæggende metodiske og analytiske færdigheder. Gennem valg af periodespecifikke discipliner har den studerende mulighed for at profilere sin uddannelse. Denne profilering kan uddybes gennem, for eksempel, de eksisterende kandidatuddannelser i henholdsvis Forhistorisk Arkæologi og Middelalder- og Renæssancearkæologi på AU eller andre overbygningskurser i ind- og udlandet.

I den ene af de to specialiseringsmuligheder, ’Advanced Archaeological Field Practice’, introduceres de studerende til den arkæologiske feltpraksis, hvor gennemførsel af en arkæologisk udgravning udgør rammen for den praktiske del af modulet. Her vil implementering af moderne udgravnings- og dokumentationsmetoder samt IT-applikationer i forbindelse med opmålings-, dokumentations- og registreringsopgaver indtage en central plads. En fremtrædende rolle vil i denne sammenhæng også tilkomme viden om de grundlæggende principper inden for projektstyring og ledelse.

Den anden af de to specialiseringsmuligheder ’Archaeological Science’ tager udgangspunkt i mangfoldigheden af de forskellige naturvidenskabelige applikationer i moderne arkæologi. Med fokus på de tre hovedområder Arkæozoologi, Arkæobotanik og Geoarkæologi, vil de studerende opnå generelt kendskab til naturvidenskaberne i arkæologi og opnå færdigheder indenfor hele den naturvidenskabelige analyseproces; fra prøveudtagning over selve udførelsen af analysen i laboratoriekontekst til behandling af et mindre naturvidenskabeligt prøvemateriale og den afsluttende fremlæggelse af skriftlig dokumentation af undersøgelsesresultater.

Det vil stadigvæk være muligt for de studerende at vælge et tilvalg uden for arkæologi eller tage dele eller hele det tredje år af uddannelsen ved et andet universitet i Danmark eller i udlandet. Tilvalget kan være en anden specialisering relevant for det kulturhistoriske arbejdsmarked som f.eks. museologi, oplevelsesøkonomi eller historie. Bachelorer, som vælger andre faglige kombinationer vil stadig kunne optages på kandidatuddannelserne i arkæologi, og bidrage med egne indgange til fagets udvikling.

Forventede jobfunktioner:
Bachelorerne forventes i vid udstrækning at videreuddanne sig på de arkæologiske kandidatuddannelser samt den nye kandidatuddannelse i bæredygtig kulturarvsmangement (udbydes 1. gang september 2014). Den nye 3-årige bacheloruddannelse vil ikke desto mindre klæde dem endnu bedre på end tidligere til, enten i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen eller (typisk) efter fortsatte studier på en af de arkæologiske kandidatuddannelser, varetagelse af traditionelle arkæologiske jobfunktioner, så som:
• Museumsinspektører
• Feltarkæologer
• Akademiske medarbejdere og fuldmægtige i den offentlige forvaltning
Den revidere uddannelse vil endvidere styrke bachelorernes mulige beskæftigelse inden for områder som:
• Kulturformidling
• Rådgivningsarbejde
• Kulturforvaltning

Kompetenceprofil:
Den studerende skal gennem uddannelsen tilegne sig flg. viden, færdigheder og kompetencer:
Akademiske kompetencer og kvalifikationer

Viden:
En bachelor i arkæologi har:
• Anvendelsesorienteret viden om arkæologisk feltpraksis, og kildekritisk forståelse for dannelsen af arkæologiske data.
• Kendskab til brugen af digitale ressourcer i arkæologisk praksis.
• Viden om arkæologisk relevante naturvidenskabelige metoder, deres anvendelse og potentialer.
• Forskningsbaseret viden om Sydskandinaviens kultur- og naturhistoriske udvikling og forandringernes relation til globale forhold med en toning mod forhistorisk eller historisk tid.
• Indsigt i materiel kulturs rolle i samfundet.
• Viden om arkæologiens historie, fortidens rolle i nutidens samfund, kulturarvsforvaltning- og formidling samt museumsvirksomhed.
• Forskningsbaseret indsigt i arkæologiske teorier, metoder og diskurser og kan reflektere over videndannelse og forskningsprocesser.

Færdigheder:
En bachelor i arkæologi kan:
• Selvstændigt identificere, analysere og reflektere over centrale arkæologiske emner og problemstillinger.
• Danne arkæologiske data og viden ud fra konkret analytisk arbejde med arkæologisk kildemateriale.
• Anvende digitale kulturarvsressourcer som datakilde og analytisk redskab i den arkæologiske fortolkning og formidling.
• Varetage grundlæggende museale arbejdsopgaver efter gældende standarder og lovgivningsmæssige rammer.
• Anvende grundlæggende tekniske og metodiske færdigheder knyttet til arkæologisk praksis.
• Anvende grundlæggende naturvidenskabelige analysemetoder og vurdere deres potentialer.
• Indgå i aktuelle teoretiske og metodiske diskussioner og anvende videnskabelige metoder i forhold til givne problemstillinger.
• Formidle et arkæologisk materiale og problemstillinger i skrift og tale i en faglig og populærvidenskabelig sammenhæng.

Kompetencer:
En bachelor i arkæologi evner at:
• Forstå og problematisere viden og vidensdannelse i forhold til et faktuelt grundlag.
• Håndtere digitale datasæt.
• Sætte sig ind i nye emneområder inden for faget.
• Strukturere egen læring både selvstændigt og i arbejdsfællesskaber.
• Samarbejde, herunder indgå konstruktivt i løsning af konkrete, faglige arbejdsopgaver.

Akademiske kompetencer og kvalifikationer for 3. år: Advanced Archaeological Field Practice

Viden:
En bachelor i arkæologi med specialisering i Advanced Archaeological Field Practice har:
• Viden om antikvarisk lovgivning.
• Kendskab til forløbet af feltarkæologiske undersøgelser og arkivalsk kontrol.
• Forskningsbaseret viden om identificering og udskillelse af arkæologiske observationsenheder i arkæologiske feltundersøgelser.
• Kendskab til brugen af metadata.
• Viden om metoder til digital efterbehandling af data fra arkæologiske feltundersøgelser.
• Forskningsbaseret forståelse for udgravningen som både teknisk-metodisk og refleksiv-fortolkende proces og dens rolle i arkæologisk vidensdannelse.

Færdigheder:
En bachelor i arkæologi med specialisering i Advanced Archaeological Field Practice kan:
• Kritisk evaluere feltundersøgelsers resultater og forløb.
• Relatere feltundersøgelsen til relevante teorier og metoder.
• Foretage digitale opmålings-, dokumentations- og registreringsopgaver i forbindelse med arkæologiske feltundersøgelser.
• Udføre arbejdsrutiner på arkæologiske feltundersøgelser.
• Selvstændigt tolke arkæologiske kontekster og fund i felten.
• Foretage digital efterbehandling af dokumentationsmateriale fra arkæologiske feltundersøgelser.
• Foretage digital afrapportering af arkæologiske feltundersøgelser.
• Foretage digital håndtering af stratigrafisk information.
• Foretage databaseregistrering.
• Foretage digital håndtering af stedfæstet information, også med henblik på 3D rekonstruktion.

Kompetencer:
En bachelor i arkæologi med specialisering i Advanced Archaeological Field Practice evner at:
• Designe databasestruktur og foretage digital registrering og dokumentation af kompleks tekstuel og grafisk information.
• Arbejde såvel selvstændigt som i gruppe med at løse konkrete praktiske arbejdsopgaver.
• Selvstændigt behandle, analysere og tolke et mindre, komplekst materiale.
• Fremlægge skriftlig dokumentation af videnskabelige undersøgelser efter gældende antikvariske regler.
• Tilrettelægge, styre, budgettere og kommunikere en undersøgelse
• Reflektere over undersøgelsens mål og resultater og foretage prioriteringer.

Akademiske kompetencer og kvalifikationer for 3. år: Archaeological Science
Viden:
En bachelor i arkæologi med specialisering i Archaeological Science har:
• Forskningsbaseret kendskab til naturvidenskaberne i arkæologi, herunder zoologi, botanik, geologi og jordbundsvidenskab, fysik (datering og miljøindikatorer) og kemi (isotoper, DNA).
• Kendskab til grundlæggende prøvetagningsprincipper og prøvebehandling i henholdsvis felt og laboratorie.
• Kendskab til brugen af grundlæggende metoder fra naturvidenskabelige nabodiscipliner i den arkæologiske fortolkning.
• Viden om landskabsudvikling i forhistorisk og historisk tid, herunder indgående viden om fauna, flora, topografi og klima.
• Viden om grundlæggende naturlige formationsprocesser på arkæologiske lokaliteter.

Færdigheder:
En bachelor i arkæologi med specialisering i Archaeological Science kan:
• Udføre naturvidenskabelige analyser i laboratoriet.
• Vurdere generelle arkæologiske materialers bevaringsforhold, herunder træ, knogler og plantefossiler.
• Analysere og tolke arkæologiske fund og kontekster på baggrund af de zoologiske, botaniske og geologiske forhold.
• Integrere en kritisk diskussion af arkæologisk repræsentationsværdi på baggrund af tafonomiske og bevaringsmæssige forhold.
• Anvende naturvidenskabelige indsamlingsstrategier og -metoder samt prøvehåndtering i konkrete feltarkæologiske sammenhænge og i laboratorium.
• Kombinere arkæologiske og naturvidenskabelige fortolkninger af materielle spor af fortiden.
Kompetencer:

En bachelor i arkæologi med specialisering i Archaeological Science evner at:
• Tilrettelægge og udføre prøvetagning til naturvidenskabelig analyse på et velovervejet grundlag.
• Selvstændigt behandle et mindre naturvidenskabeligt prøvemateriale.
• Kritisk og nuanceret bruge naturvidenskabelige analyser og resultater til tolkningsformål.
• Kombinere viden og metoder fra forskellige discipliner i analyse, fortolkning og formidling.
• Fremlægge skriftlig dokumentation af naturvidenskabelige undersøgelser efter gældende normer.

Uddannelsens fagelementer er sammensat af 13 konstituerende og 1 valgfrit fag på 1.-4. semester efterfulgt af specialisering i enten en 1-faglig bachelor sammensat af 3 konstituerende fag eller en 2-faglig bachelor på 5-6 semester. Discipliner i modulet Periodestudie kombineres mellem Forhistorisk arkæologi I-III og Historisk arkæologi I-III, således at mindst 20 ECTS definerer en profil inden for Forhistorisk eller Historisk arkæologi, og således at valget følger disciplinernes progression over semestrene.

Se bilag 1: Uddannelsens studiediagram for overblik over strukturen på uddannelsen.

På 1. semester introduceres de studerende til arkæologi som arbejdsfelt og akademisk studiefelt gennem disciplinerne ’Arkæologi og Kulturarv’ og ’Kulturhistorisk overblik’, hvoraf sidstnævnte samtidig giver en fælles basis for de to profiler inden for henholdsvis forhistorisk og historisk arkæologi i Periodestudier på 2.-3. semester. Disciplinen ’Laborativ arkæologi I: Artefakter’ sætter de naturvidenskabelige arbejds- og analysemetoder inden for arkæologien og digitale applikationer i centrum, og danner desuden grundlag for genstandsstudier i relation til ’Kulturhistorisk overblik’, og senere også for Periodestudierne samt Arkæologisk Udgravning. Ud over en grundlæggende introduktion til analoge som digitale metoder til genstandsstudier i arkæologien giver Laborativ arkæologi en indføring i bl.a. håndtering af relevante apparater og faciliteter (f.eks. mikroskop, 3-D scannere, fotogrammetriudstyr etc.).

På 2. semester giver ’Laborativ arkæologi II: Økofakter’ de studerende en introduktion til naturvidenskabelige analysemetoder og tværvidenskabelige dimensioner af arkæologien. Gennem øvelser på konkrete fysiske materialer opnås blandt andet færdigheder i praktisk gennemførsel af basale laboratoriebaserede undersøgelser. De to fag i Laborativ arkæologi lægger op til ’Arkæologisk feltpraksis’, hvor de studerende deltager i en arkæologisk udgravning. Her får de kendskab til forløbet af en feltarkæologisk undersøgelse, basale fortolkningsprocesser samt registrerings- og undersøgelsesmetoder, som tages i anvendelse. ’Laborativ arkæologi I-II’ samt ’Arkæologisk feltpraksis’, giver de studerende et grundlag for at diskutere og forstå fortolkningsgrundlaget i de periodespecifikke kurser Forhistorisk arkæologi I-III og Historisk arkæologi I-III.

I 3. semester vægtes Periodestudier med to discipliner. Igennem Periodestudierne skabes en sammenhængende viden om materiel kultur og kulturhistoriske processer i Sydskandinavien i relation til en global kulturhistorisk kontekst. De studerendes viden, færdigheder og kompetencer fra Laborativ arkæologi I-II samt Arkæologisk Udgravning inddrages i arbejdet med videnskabeligt datamateriale. Disciplinerne lærer blandt andet de studerende at forholde sig kritisk til faglige problemstillinger og vurdere fagets forskellige kildetyper, metoder og traditioner. Desuden er der et valgfrit fag i Hum-fag – der er et fag udenfor det arkæologiske fagområde se bilag 2: Linksamling, link nr. 1.

På 4. semester uddybes kendskabet til videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger samt grundlæggende teoretiske begreber og retninger inden for arkæologien i forløbet ’Studium Generale’ efterfulgt af ’Materiel kultur og samfund’. Dette bringes sammen med viden, kompetencer og færdigheder opnået i Periodestuder aktivt i spil i forløbet ’Arkæologiske forskningsprocesser’, hvor de studerende igennem et projektorienteret forløb introduceres til de grundlæggende principper for videnskabelig praksis.

5.-6. semester giver mulighed for fordybelse gennem valg af specialiseringerne ’ Advanced Archaeological Field Practice’ og ’Archaeological Science’, hvor uddannelsens praksiselement står særligt stærkt. I arkæologisk feltpraksis indebærer dette udstrakt anvendelse af digital forskningsinfrastruktur samt brug af apparater og faciliteter til prospektering og dokumentationsarbejder (f.eks. totalstationer, dataloggere, magnetometre, metaldetektorer etc.). I ’Archaeological Science’ indebærer dette brugen af basale laboratoriefaciliteter og udstyr som f.eks. mikroskoper, XRF-målere og referencesamlinger.
Således er uddannelsen opbygget af indbyrdes relaterede moduler og discipliner, både vertikalt og horisontalt, som understreger en strukturel opbygning af tværfaglighed, som man tilsvarende oplever på arbejdsmarkedet. De konstituerende fagelementer er samlet i tre moduler med ’Arkæologisk praksis’ i uddannelsens 1-2 semester, ’Periodestudie’ over 1.-3. semester og ’Arkæologisk teori og metode’ overvejende på 4 semester. Dette afspejler sig også i en stigende videnskompleksitet gennem uddannelsen (Biggs & Tang 2011), hvor den studerende i modulet Arkæologisk praksis overvejende forventes at kunne identificere, omskrive og anvende simple procedurer, mens disciplinerne i modulet Periodestudie gennem disciplinerne viser en progression fra den mere beskrivende til den analyserende og integrerende videnskompleksitet og strukturel tværfaglighed. Endelig forventes den studerende på 4. semester i modulet Arkæologisk teori og metode at kunne teoretisere, generalisere, danne hypoteser og perspektivere, samt bevæge sig fra det specifikke til det abstrakte.

Se bilag 3: Modulkassogram og udkast til modulernes læringsmål

Arkæologisk praksis
Modulet tager udgangspunkt i arkæologiens særlige materielle, tekniske og praksisorienterede faglighed. Gennem øvelser på konkret arkæologiske materiale gives en praksisnær viden om arkæologiske og naturvidenskabelige tilgange til genstandsstudier og naturvidenskabelige analysemetoder samt grundlæggende færdigheder i laboratorieparksis. Desuden stiftes gennem deltagelse i arkæologisk udgravning bekendtskab med basale og praktiske udgravningstekniske opgaver og arkæologiens særlige fortolkningsrammer.

Modulet består af følgende prøve(r):
1. Laborativ arkæologi I: Artefakter (1. semester)
2. Laborativ arkæologi II: Økofakter (2, semester)
3. Arkæologisk feltpraksis (2. semester)

Periodestudie
Modulet giver forskningsbaseret viden om Sydskandinaviens kultur- og naturhistoriske udvikling og forandringernes relation til globale forhold med en profilering mod forhistorisk eller historisk tid. Samtidig diskuteres det metodiske og teoretiske grundlag for de arkæologiske tolkninger. Studier af objekter, lokaliteter, landskaber og monumenter foretages på campus såvel som on-location

Modulet består af følgende prøve(r), som ud over Kulturhistorisk overblik giver en valgfri sammensætning af disciplinerne (Forhistorisk arkæologi I eller Historisk arkæologi I etc.), hvor de 20/30 valgte ECTS konstituerer profilen.

1. Kulturhistorisk overblik

Linje: Forhistorisk arkæologi
2. Forhistorisk arkæologi I: Stenalder (2. semester)
3. Forhistorisk arkæologi II: Bronzealder og Ældre Jernalder (3. semester)
4. Forhistorisk arkæologi III: Yngre Jernalder og Vikingetid (3. semester)

Linje: Historisk arkæologi
5. Historisk arkæologi I: Tidlig middelalder og Højmiddelalder (2. semester)
6. Historisk arkæologi II: Senmiddelalder (3. semester)
7. Historisk arkæologi III: Renæssance og Nyere tid (3. semester)

Arkæologisk teori og metode
Modulet tager udgangspunkt i forskellige aspekter af arkæologien som forsknings- og praksisfelt. Igennem modulets fire discipliner sættes fokus på arkæologiens samspil med samfundet i historisk og aktuelt perspektiv, udvalgte videnskabsteoretiske positioner og problemstillinger i relation til den arkæologiske teorihistorie, teoretiske forståelser for den materielle kulturs mangesidede roller i et samfund, samt generelle teorier om vidensdannelse i arkæologien og fagets centrale metoder.

Modulet består af følgende prøve(r):
1. Arkæologi og kulturarv (1. semester)
2. Materiel kultur og samfund (4. semester)
3. Studium generale (4. semester)
4. Arkæologiske forskningsprocesser (4. semester)

Specialisation 1. Advanced Archaeological Field Practice
Specialiseringen giver gennem en række projektorienterede forløb, afslutningsvis som leder på egen feltundersøgelse, en stærk profilering inden for feltarkæologisk praksis og digitale opmålings-, registrerings- og dokumentationsmetoder. Gennem arkæologisk feltarbejde og afrapportering efter gældende normer og udstrakt brug af digital forskningsinfrastruktur opnås fortrolighed med avanceret måleudstyr og digitale registreringssystemer til indsamling, bearbejdning, visualisering og kritisk fortolkning af data.

Specialiseringen består af følgende prøve(r):
1. Archaeological field practice and digital data capture (5. semester)
2. Archaeological field practice and digital post-excavation analyses (6. semester)
3. Field project management and leadership (6. semester)

Specialisation 2. Archaeological Science
Specialiseringen introducerer til naturvidenskabelige indsigter, analysemetoder og prøvetagningsprincipper inden for centrale felter som arkæozoologi, arkæobotanik og geoarkæologi, både i laboratoriet og i forbindelse med konkrete arkæologiske undersøgelser, samt til brugen af naturvidenskabelige metoder som tolkningsredskaber i arkæologien.

Specialiseringen består af følgende prøve(r):
1. Science module I: Zooarchaeology (5. semester)
2. Science module II: Archaeobotany (6. semester)
3. Science module III: Geoarchaeology (6. semester)

Efterstræbt taxameterindplacering: 2

Arkæologi som virksomhed har ændret sig markant i løbet af de sidste årtier. Arkæologiske undersøgelser er blevet udpræget mere tekniske, tværfaglige og i meget høj grad instrument-baserede. Sofistikeret måle- og observationsudstyr, anvendelse af droner i forbindelse med fotogrammetri samt en bred vifte af naturvidenskabeligt prøvetagnings- og feltanalytisk udstyr er kommet til at spille en meget central rolle, f.eks. i forbindelse med ’Archaeological cemestry’. Nutidens arkæologer arbejder på mindre og store udgravningsprojekter knyttet til anlægsarbejde, som bachelorer mest i funktion af projektansatte (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 2). Professionalisme samt tekniske og akademiske kompetencer er forventet – også i den nye Museumslov (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 3) og den seneste ændring her til (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 4) og disse gør det muligt for arkæologer at indgå i et effektivt teamwork med offentlige såvel som private aktører. For de hovedsagligt projektansatte bachelorer er især praksisnære, teknisk-analytiske kompetencer centrale: Planlægning, budgettering og gennemførsel af udgravningsprojekter og/eller de dertil knyttede antikvariske og analytiske/naturvidenskabelige processer. Arbejdsgiverne (se Kriterium 1 nedenunder) efterspørger tydeligt dette kompetencesæt (Se Bilag 6: Respondenter og kommentarer til den kvalitative høring og bilag 4: Uddrag af CFA-notatet tabel 2.5, samt 2.6a) hos nyuddannede bachelorer, mens akademiske og formidlingsmæssige kompetencer i stigende grad ses som relevante, når det kommer til overbygnings- og forskningsuddannelsen.

Den nye arkæologiuddannelse på Aarhus Universitet stiler efter at imødekomme aftagermarkedets ønsker, at afspejle den udvikling, der er sket inden for den antikvarisk virksomheds anvendelse af digitale opmålings-, registrerings- og dokumentationsmetoder samt en stadigt stærkere integration af naturvidenskab i arkæologien. Desuden er det ambitionen fortsat at påvirke arkæologiens faglige udvikling gennem en fremtidsrettet bacheloruddannelse. Igennem den nye uddannelse skal de studerende både bibringes en kritisk forståelse af arkæologiens empiriske felt og teoretiske og metodiske grundlag, kunne bidrage til en samfundsrelevant debat omkring fortiden på et informeret grundlag og – helt afgørende – gives praktisk erfaring med alle de tekniske, logistiske og antikvariske processer, de vil møde på arbejdspladsen.

Den nye bacheloruddannelse er baseret på en integration af digital forskningsinfrastruktur og formaliserede metoder i den analytiske proces, på en integration mellem humaniora og naturvidenskab og på en integration af et digitalt læringsmiljø. Bacheloruddannelsen lægger således, ligesom den takst 2-placerede overbygningsuddannelse i Marinarkæologi på Syddansk Universitet, op til at dimittender opnår kulturhistorisk forståelse koblet med teknisk kompetence. Den nye uddannelse i arkæologi lægger vægt på inddragelse af digitale elementer, såvel pædagogisk (i form af Learning Management Technologies) som analytisk (fx opmåling, digitalisering, georeferering, database, laboratorieundersøgelser og digital registrering i felten, i arkivet og i museernes samlinger). Disse EDB- og udstyrsstøttede aktiviteter kræver både intens, anvendelsesorienteret instruktion, dvs. øgede timetal, og indkøb af hard- og software samt betjeningskompetence og vedligeholdelse af de pågældende apparater, faciliteter og infrastrukturer.

Tekniske, udstyrsstøttede analysemetoder vil i høj grad finde gennemgående anvendelse i uddannelsens feltpraksisdel. For at kvalitetssikre dette centrale element i arkæologiuddannelsen, og for at sikre de studerendes aktive kontakt med vidensgrundlaget på det antikvarisk område, vil Aarhus Universitet også i fremtiden udbyde uddannelsesudgravning i universitetsregi, og i tæt samarbejde med Moesgård Museum. Ligesom på overbygningsuddannelsen i Marinarkæologi på Syddansk Universitet vil uddannelsesudgravningerne blive integreret i fagmiljøets feltforskning - dette også med henblik på styrkelse både af udgravningspraksisens didaktiske betydning for uddannelsen samt den forskningsmæssige forankring af uddannelsen generelt. Herved adskiller uddannelsen ved Aarhus Universitet sig fra beslægtede uddannelser, hvor undervisning i feltpraksisdelen helt eller delvis udliciteres til museums udbydere.

Idet feltpraksisdelen har et klart uddannelsessigte, kan den ikke afvikles inden for de ordinære rammer for bygherrebetalte undersøgelser under museumsloven , hvilket forudsætter dækning af en række betydelige poster i uddannelsenes udgiftsportfølje bl.a.:
• maskinleje
• transport af udstyr og studerende
• leje og indkøb af infrastruktur som skurvogne, toiletvogne, elektricitet, vandforsyning, etc.

Desuden forudsætter gennemførsel af udgravningen konkret følgende faciliteter og apparater:
• magnetometre
• metaldetektorer og
• mobile XRF-målere
• totalstationer
• GPS opmålingsudstyr
• dataloggere og dertil knyttede registreringsdatabaser
• laboratorieudstyr i forbindelse med efterbearbejdning af materialer og fund som mikroskoper, 3D scannere og fotogrammetriudstyr
• opbevaringsfaciliteter
• komparative samlinger og studiesamling
• drift og vedligeholdelse

Ligeledes indgår naturvidenskabelige analysemetoder af artefakter (dvs. arkæologiske objekter) og økofakter (dvs. prøver, der kan give oplysninger om fortidens miljø) gennemgående som nøgleelementer i uddannelsen. Her vil der blive lagt vægt på kompetencer i brugen af fx:
• basalt laboratorieudstyr (herunder sikkerhedsforhold)
• mikroskoper
• stationære XRF-målere og
• referencesamlinger til analyse af øko- og artefakter (fx knogler, sten, keramik, metaller, pollen, vedrester).

Den naturvidenskabelige specialisering i uddannelsen ønskes gennemført i tæt samarbejde med Moesgård Museums Afdeling for Konservering og Naturvidenskab. Denne tæller en række førende eksperter indenfor knoglebestemmelse, pollenanalyse, makrofossilanalyse osv. Integrering af disse eksperter i universitetets undervisningsportofolie har hidtil kun været mulig i meget begrænset omfang, grundet uddannelsens nuværende placering på takst 1.

Arkæologiens nære slægtskab med naturvidenskaberne kommer særligt til udtryk i betydningen af den eksperimentelle tilgang. Eksperimentel arkæologi spiller således en betydelig rolle, ikke alene i formidlingssammenhænge, men i særlig grad også som forskningsmetode. Eksperimentelle forsøg med f.eks. forskellige materialer eller omkring teknologiske processer vil således indgå i flere af undervisningsforløbene i den nye uddannelse (f.eks. Laborativ arkæologi I og II; Periodespecialiseringen eller arkæologiske forskningsprocesser). Gennemførsel af arkæologiske eksperimenter er i høj grad betinget af apparater og faciliteter som skal etableres på Aarhus Universitet Moesgård f.eks.:
• frilandslaboratorium inkl. ballistisk forsøgsanlæg
• mikroskoper
• pyrotekniske anlæg (ovne, esser, smedeanlæg)
• diverse håndværksredskaber og materialer
• drift

Endelig indgår der aktiviteter i den praksisbaserede undervisning, som ikke kan udføres i ordinære undervisningslokaler, eller som stiller krav til en særlig viden, der ikke kan tilegnes gennem litteratur. Dette gælder eksempelvis monument- og landskabsanalyse, som forudsætter undervisning og projekter on-site (særligt relevant for modulet Periodestudie). Dette inkluderer bl.a.:
• feltekskursioner
• surveys
• museumsbesøg

Bemærk at den nye bacheloruddannelse i arkæologi på Aarhus Universitet i høj grad er modelleret efter de såkaldte ’BSc in Archaeology’ eller ’BSc in Archaeological Science’, der findes på førende udenlandske institutioner som fx University College London, York University eller Durham University (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 5, 6 og 7)

Dermed adskiller den nye arkæologiuddannelse på Aarhus Universitet (AU) sig markant fra de eksisterende bacheloruddannelser i arkæologierne på AU, som påtænkes lukket, og fra den beslægtede uddannelse i arkæologi ved Københavns Universitet. Denne kendetegnes af et klart fokus på klassiske kulturhistoriske emner og teoretiske perspektiver, hvorimod der i langt mindre grad fokuseres på praktiske og tekniske aspekter af arkæologien som arbejdsfelt, på den naturvidenskabelige dimension og de nye digitale værktøjer og applikationsmuligheder.

Uddannelsen tilknyttes censorkorps for Forhistorisk Arkæologi. Det ønskes muligt at supplere censorkorpset, således at det samlede korps bl.a. dækker alle de fag/fagelementer, der indgår i uddannelsen. I fald at uddannelsen akkrediteres positivt vil de nuværende censorkorps for hhv. forhistorisk arkæologi, samt middelalder- og renæssancearkæologi anmode om sammenlægning i et fælles korps: censorkorps for arkæologi.

Bilag til bacheloruddannelsen i arkæologi_29012014.pdf

Den omfattende arkæologiske udgravningsvirksomhed i Danmark, særligt som følge af implementering af museumslovens kapitel 8, har i mange år skabt et konstant behov for højtuddannede arkæologer i Danmark.

Hovedarbejdsfeltet for dimitterede fra de eksisterende uddannelser er udførelse af arkæologiske udgravninger og de dertil knyttende opgaver. Den naturvidenskabelige dimension af arkæologien er et vækstfelt, både pga. den generelt tiltagende betydning af naturvidenskabelige analysemetoder inden for forskellige grene af arkæologien, deres understøttelse i museumsloven og pga. den omfattende udgravningsvirksomhed i Danmark de senere år.

De eksisterende arkæologiuddannelser i Danmark er i store træk blevet overhalet af den teknologiske udvikling de senere år, særlig inden for den digitale infrastruktur og teknologiske muligheder indenfor arkæologisk feltpraksis, men også på det naturvidenskabelige felt. I modsætning til tidligere, er arkæologien i dag i højere grad et teknisk og naturvidenskabeligt arbejdsområde (se endvidere punkterne ovenfor: Generel beskrivelse af uddannelsen og begrundet taxameterindplacering)

Også museernes har i de senere år gennemgået en voldsom udviklingsproces, hvorigennem især den arkæologiske praksis i tiltagende grad er blevet professionaliseret. Fra ministeriel side er der med den seneste ændring af museumsloven i 2013 (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 4) skabt en ny virkelighed på museerne, og dermed det primære aftagermarked for arkæologer i Danmark. Således fastslås det, at der er behov for et løft af forskningsstandarden på museerne, hvilket bl.a. sammenknyttes med konkrete publiceringskrav til museernes ansatte, og kravene til museumslederes kvalifikationer.

Samlet set har disse udviklinger på forskellige fronter skabt et overhængende behov for en opdatering af arkæologiuddannelsen, både hvad angår de strukturelle rammer og uddannelsens indhold. Uddannelsen på AU er gennem årene løbende tilpasset de ændrede behov inden for eksisterende rammer, men for at imødekomme de seneste års opfordringer fra aftagerrepræsentanterne (primært de lokale, kulturhistoriske museer) om en tilpasning af uddannelsen til den moderne arbejdsrealitet, sprænges disse rammer endeligt.

Aarhus Universitet afdækkede i efteråret 2013 arbejdsmarkedsbehovet for bachelorer i arkæologi, formålet var, at afdække det nuværende og kommende behov for bachelorer i arkæologi både uden relevant overbygningsuddannelse og med en relevant overbygningsuddannelse. Undersøgelsen blev foretaget af Dansk Center for Forskningsanalyse (CFA) ved Aarhus Universitet i samarbejde med AU Studier, Arts. Undersøgelsen er formidlet i ”Notat: Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter bachelorer i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS, Aarhus Universitet” – herefter bilag 4: uddrag af CFA-notatet) Resultaterne af denne spørgeskemaundersøgelse indikerer, at der er et betydeligt arbejdsmarkedsbehov for bachelorer fra uddannelsen i arkæologi ved institut for kultur og samfund, Arts, Aarhus Universitet.
Bachelorarbejdsmarked:
- 17 % af respondenterne vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi på deres arbejdsplads.
- 21 % af respondenterne angiver, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi i deres branche.
- 41 % af respondenterne tilkendegiver, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi på det danske arbejdsmarked,

Kandidatarbejdsmarked:
- 63 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på deres arbejdsplads.
- 71 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse i deres branche.
- 63 % vurderer, at der i nogen eller høj grad er behov for bachelorer i arkæologi, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse på det danske arbejdsmarked.

Generelt tilkendegives blandt respondenterne i undersøgelsen en efterspørgsel efter dimittender i arkæologi. Der tilkendegives størst behov for bachelorer i arkæologi, som har suppleret med en relevant kandidatuddannelse. Der udtrykkes samtidig et behov for bachelorer i arkæologi alene, især blandt de respondenter, som er museumsledere.

Det skal understreges at denne nye bacheloruddannelse i arkæologi træder i stedet for de to eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi ved Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet.

Afdækningen af efterspørgslen på bachelorer i arkæologi uden og med en relevant kandidatuddannelse viste at: Respondenterne vurderer samlet, at de vil kunne bruge 13 bachelorer i arkæologi på deres arbejdsplads i dag og 10 om 3-5 år. Samlet vil de kunne bruge 104 bachelorer i arkæologi med en relevant kandidatuddannelse i dag og 83 om 3-5 år. Det angivne antal er en indikation på en betydelig arbejdsmarkedsefterspørgsel efter dimittender i arkæologi, hvor det især er blandt museumsledere, at der tilkendegives et stort behov. (bilag 4: Uddrag af CFA-notatet side 2). Endvidere er det væsentligt at påpege, at de adspurgte aftagere kun repræsenterer dele af arbejdsmarkedet indenfor de brancher, hvor arkæologerne finder arbejde.

Der vil årligt blive optaget 55 studerende på den nye bacheloruddannelse i arkæologi, og det estimeres at, der er et førsteårsfrafald på omkring 15 % svarende til 8 studerende – således vil der årlig fra 2018 blive uddannet omkring 47 bachelorer, der formodes at størstedelen heraf vil søge om optagelse på en relevant kandidatuddannelse i forlængelse af bacheloruddannelsen. Der er i årligt gennemsnit de seneste 4 år blevet uddannet 26 bachelorer fra de eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi, dvs. sammenlagt 104 bachelorer på 4 år.

Af bilag 6: Respondenter og kommentarer til den kvalitative høring fremgår det at hvert museum, der har besvaret den kvalitative undersøgelse, kan bruge mellem 2-6 bachelorer i arkæologi med relevant overbygning på deres institution. Endvidere er udsagnene fra de adspurgte aftagere i tråd med den nye ansvarsfordeling på området, hvor samlingen af arkæologisk arbejde i kompetencecentrer vil betyde større viden, mere forskning og endnu mere professionelle museer. (bilag 2: Linksamling, link nr. 8) Centrale aftagere i den kvalitative afdækning fremhævede bl.a. følgende ”Specialiseringerne imødekommer i langt højere grad arbejdsmarkedets ønsker og behov” og ”Med den nye uddannelse vil vi få en model der i meget højere grad er tilpasset nutidens arbejdsmarked, både herhjemme og i udlandet.” (Bilag 6: Respondenter og kommentarer til den kvalitative høring). Således er det sandsynligt at det primære arbejdsmarked for arkæologer fortsat vil være i vækst også i et længere perspektiv. Derudover kommer de sekundære sektorer så som offentlig administration mm..

Det skal igen understreges at, det samlede behov for bachelorer med og uden relevant overbygning skal vurderes på baggrund af, at initiativet erstatter to eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi på Aarhus Universitet.

Udviklingen af bacheloruddannelsen i arkæologi og behovsafdækning heraf har involveret følgende eksterne interessenter;

1) Oktober 2013:12 centrale interessenter blev i en kvalitativ undersøgelse adspurgt om behovet for oprettelse af den nye bacheloruddannelse i arkæologi (bilag 5: Mail og beskrivelse fremsendt ifbm. den kvalitative høring blandt interessenter). Af de 12 svarede otte interessenter (bilag 6: Respondenter og kommentarer til den kvalitative høring). De adspurgte interessenter er centrale aktører i dansk antikvariske virksomhed og repræsenterer snævert det arbejdsmarked, som dimittenderne vil komme til at agere på.

2) Endvidere blev der den 31. oktober 2013 afholdt et møde med censorformanden for forhistorisk arkæologi Claus Kjeld Jensen og censorformanden for middelalder- og renæssancearkæologi Michael Andersen (bilag 7: Referat fra kontaktmøde mellem arkæologi og censorformænd/fagligt aftagerpanel på Arts, AU). De to censorformænd er de fagnære repræsentanter i instituttets aftagerpanel (se bilag 2: Linksamling, link. nr. 9)

3)I behovsafdækningen, der blev foretaget af CFA fik i alt 65 potentielle aftagere tilsendt et spørgeskema, hvoraf 30 besvarede dette. Svarene er samlet i Notat; Arbejdsmarkedsefterspørgslen efter bachelorer i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund, ARTS, Aarhus Universitet (bilag 4: Uddrag af CFA-notatet, linket øverst i bilaget giver adgang til hele notatet inkl. bilag – uddannelsesbeskrivelse, sammenligning med beslægtede uddannelser og spørgeskema). De adspurgte interessenter kommer fra en bred vifte af både små og store kulturhistoriske institutioner, som varetager antikvarisk virksomhed og/eller kulturhistorisk formidling, samt et tilgrænsende og potentielt arbejdsmarked inden for kommunal og statslig forvaltning, bygge- og anlægsvirksomhed, fonde og andre potentielle samarbejdspartnere. Se respondentlisten over adspurgte interessenter i bilag 4: Uddrag af CFA-notatet. De adspurgte er udvalgt ud fra ovenstående kriterier og repræsenterer derfor et bredere arbejdsmarked end aftagerne adspurgt i den kvalitative undersøgelse.

Interne fora:
4)Uddannelsesfagudvalget arkæologi har på deres møder i foråret og efteråret 2013 diskuteret og udviklet uddannelsesinitiativer
5)Der er afholdt to møder for de studerende hhv. 8. marts og 30. oktober 2013

En række af ændringerne, ift. de eksisterende arkæologiske bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk og middelalder- og renæssancearkæologi, er en direkte imødekommelse af allerede formuleret behov i aftagermiljøet (se endvidere punkterne ovenfor: Generel beskrivelse af uddannelsen og begrundet taxameterindplacering):

•Aftagernes ønske om en i højere grad praksisorienteret uddannelse er imødekommet igennem en tilsvarende indholdsmæssig tilrettelæggelse af uddannelsen, som i langt højere grad end hidtil, og også i sammenligning med beslægtede uddannelsestilbud i Danmark, tager udgangspunkt i den arkæologiske arbejdsvirkelighed på aftagermarkedet.

•Aftagernes ønske om en styrkelse af praktiske færdigheder, særligt på udgravningsområdet, er imødekommet igennem specialiseringsmuligheden ’Advanced Archaeological Field Practice’

•Aftagernes ønske om et bedre kendskab af det primære arkæologiske kildegrundlag er blevet imødekommet ved styrkelse af dette felt inden for periodespecialiseringen. Aftagernes ønske om en fælles introduktion til forhistorien i sin helhed er imødekommet med indførelsen af faget ”Kulturhistorisk overblik” (10 ECTS) på 1. semester.

Kvalitativ aftagerhøring blandt centrale interessenter foretaget i oktober 2013:
Generelt var de adspurgte aftagere mere end tilfredse med uddannelsesinitiativet som det forelå, og de mente at nyudviklingen af de arkæologiske uddannelser var både relevant og tiltrængt for at møde både aktuelle og fremtidige behov på det kulturhistoriske arbejdsmarked,
I forbindelse med den kvalitative høring efterlyste flere af de adspurgte aftagere en fælles introduktion til arkæologierne. Ønsket herom er tydeligst formuleret af overinspektør Lennart S. Madsen fra Museum Sønderjylland;
”Jeg synes det er ærgerligt, at når man endelig havde chancen for at slå bro over den ulyksalige skillelinje, der ligger mellem slutningen af vikingetiden og begyndelsen af tidlig middelalder, så bruger man den ikke. For en gruppe af aftagerne, nemlig museerne, ville det være perfekt, hvis alle disse nye bachelorer havde snuset til hinandens fag i mindst ét kursusforløb. Jeg vil derfor foreslå, at man erstatter de to kurser ”vikingetid” og ”tidlig middelalder” med et kursus – gerne over to semestre og tvunget – med titlen ”vikingetid og tidlig middelalder”! Så ville de nye bachelorer fra starten være indstillet på, at det er legitimt at brede sig over begge uddannelser (forhistorie og middelalder/renæssance) senere hen. Og de ville samtidigt få ind med modermælken, at ude i det virkelige liv bliver der i mindre og mindre grad skelnet mellem om man er forhistoriker eller middelalderarkæolog. Og det kunne være, at man dermed også ville være med til at tvinge forskning igennem, der ville lukke det hul!” (bilag 6: Respondenter og kommentarer til den kvalitative høring)

De samme overvejelser havde censorformanden for forhistorisk arkæologi Claus Kjeld Jensen (CKJ) og censorformand for middelalder- og renæssancearkæologi Michael Andersen (MA) (se bilag 7: Referat fra kontaktmøde mellem arkæologi og censorformænd)

Arbejdsgruppen bag uddannelsesinitiativet imødekom dette ønske ved på 1. semester at indarbejde faget ”Kulturhistorisk overblik” (10 ECTS), der giver et fælles empirisk og kulturhistorisk udgangspunkt, ikke blot for de to profiler inden for henholdsvis forhistorisk og historisk arkæologi, men også for uddannelsens øvrige discipliner.

Censorformændene havde følgende kommentarer til bacheloruddannelsens kompetenceprofil:
CKJ og MA fremhævede som positivt, at uddannelsen
o ”afspejler den virkelige verden og de elementer, som man kommer til at arbejde med i det virkelige job.”
o ”Meget fine kompetencemål.”
o ”Meget relevant.”
o ”Godt afsæt i den virkelige verden.”

CKJ og MA var begge meget positive over muligheden for at lave en 1.faglig bacheloruddannelse (180 ECTS). Det blev samtidigt understreget, at bacheloruddannelsen ikke kan stå alene, men må ses som sammenhængende med en kandidatuddannelse. En KA-medarbejder er ikke meget dyrere, og der er på museerne i øvrigt fokus på ansættelse på højeste niveau (PhD).

Behovsafdækningen udført af CFA viste med al tydlighed, at der er en efterspørgsel på denne nye type af bachelorer i arkæologi – se bl.a. tabel 2.6 og 2.6a i bilag 4: Uddrag af CFA-notatet. Der var flere aftagere der udtrykte en mindre bekymring om, at periodestudierne blev for overfladiske, når de studerende frit kunne sammensætte disse. Derfor er der kommet en binding herpå; Discipliner i modulet Periodestudie kombineres mellem Forhistorisk arkæologi I-III og Historisk arkæologi I-III, således at mindst 20 ECTS definerer en profil inden for Forhistorisk eller Historisk arkæologi, og således at valget følger disciplinernes progression over semestrene.

Københavns Universitet (KU) udbyder som det eneste andet universitet i Danmark ligeledes bacheloruddannelser i arkæologi; hhv. forhistorisk, klassisk og nærorientalsk. Mens uddannelserne i klassisk og nærorientalsk arkæologi har et andet genstandsfelt og andre fagtraditioner, har uddannelsen i forhistorisk arkæologi en række lighedspunkter med den foreslåede uddannelse; primært hvad angår periodisering og grundlæggende arkæologiske teorier og metoder. Arkæologiuddannelsen på KU formidler primært verdensarkæologi og monofaglig genstandsorienteret empiri. Med en styrkelse af praksisdimensionen og ikke mindst satsningen på den stærke integration af digitale og naturvidenskabelige elementer, vil arkæologiuddannelsen på AU få en markant anderledes profil end uddannelsen på KU: På afgørende vis (og i vis modsætning til KU) har den nye uddannelse på AU et bæredygtigt curriculum med målet om strukturel tværfaglighed i sigte (se fx Elkana 2009; Elkana et al. 2010 og Chettiparamb 2007, s. 20). Digitale undervisnings- og praksiselementer, udstyrsstøttede state-of-the-art udgravnings- og undersøgelsesmetoder samt naturvidenskabelige analysemetoder står stærkt som faglige kernelementer og danner snitflader med fagets naturlige og daglige fagpartnere (fx geologi, biologi, økologi, agrologi, geografi, historie, arkitektur). Disse aspekter supplerer de mere traditionelle, og stadig centrale, humanistiske elementer og vil munde ud i alsidige dimittender, der finder sig til rette på det dynamiske, kulturhistoriske arbejdsmarked i nutiden og fremtiden. Uddannelsens regionale fokus på Skandinavien og Europa koblet med det stærke praksiselement gør, at uddannelsen nøje kan efterkomme aftagernes ønske om dimittendernes kompetenceprofil (se Kriterium 1 overfor).

Den nye arkæologiuddannelse på AU vil især være adgangsgivende til følgende fagnære kandidatuddannelser:
•Forhistorisk arkæologi (AU, retskrav)*
•Middelalder- og renæssancearkæologi (AU, retskrav)*
•Bæredygtig kulturarvsmanagement (AU)
•Arkæologi (KU)
•Marinarkæologi (SDU)

*(Retskrav;
Bachelorer med profil i forhistorisk arkæologi og specialisering i ’Advanced Archaeological Field Practice’ eller ’Archaeological Science’ har retskrav på kandidatuddannelsen i forhistorisk arkæologi
Bachelorer med profil i middelalder- og renæssancearkæologi og specialisering i ’Advanced Archaeological Field Practice’ eller ’Archaeological Science’ har retskrav på kandidatuddannelsen i middelalder- og renæssancearkæologi)

I forbindelse med behovsafdækningen udført af CFA blev aftagere spurgt om merværdien af den nye bacheloruddannelse i arkæologi ifht. beslægtede uddannelser i Danmark (bilag 9: Sammenligning med beslægtet uddannelse). Af tabel 2.7 i bilag 4: Uddrag af CFA-notatet, ses det at 77% af respondenterne mener, at den her foreslåede bacheloruddannelse er relevant eller mere relevant end bacheloruddannelsen i forhistorisk arkæologi ved Københavns Universitet. Kvalitative udsagn er følgende:
”Der er brug for bachelorer, der har gode kundskaber indenfor den praktiske løsning af arkæologien på provinsmuseerne. Herunder også kundskaber indenfor naturvidenskab, som anvendes i stor stil ved undersøgelserne. Det generelle billede af bachelorer har tidligere været, at de ved en del om de teoretiske sider af arkæologien, men stort set intet om den praktiske side.”
og
”Mange museer står med spaden i nyere tid. Dette er endnu ikke et fast periodekursus på bacheloruddannelsen Københavns Universitet. Så muligheden for at uddanne sig i Historisk arkæologi, altså hvis denne del af uddannelsen kommer helt op i nyere tid på den nye 2-årige grunduddannelse, er en vigtig forbedring af de fremtidige arkæologers kompetencer.”
(begge citater er hentet fra CFA-notatet – link i bilag 4: Uddrag af CFA-notatet)

Uddannelsen retter sig mod den gruppe af danske studerende, der allerede søger om optagelse på de eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk og middelalder- og renæssancearkæologi, ligesom uddannelsen potentielt vil kunne tiltrække nye arkæologistuderende, der ønsker en stærkere profilering indenfor feltarkæologisk praksis og digitale opmålings-, registrerings- og dokumentationsmetoder eller naturvidenskabelige indsigter og analysemetoder end landets øvrige arkæologiuddannelser tilbyder. Traditionelt rekrutterer arkæologi studerende med et sprogligt grundlang, men med uddannelsens mere sammensatte profil forventes den også kunne tiltrække studerende med matematisk- naturvidenskabelige studieretninger. På 3. året retter uddannelsen sig desuden mod udenlandske arkæologistuderende, og der arbejdes på at indgå gensidigt forpligtigende aftaler med stærke arkæologiske forsknings- og uddannelsesmiljøer i hhv. York, Leiden og Uppsala i form af egentlige mobilitetsvinduer.

Konsekvenser for beslægtede uddannelser:
Hvis bacheloruddannelsen i arkæologi godkendes, vil det betyde nedlukning af de eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet.
Den nye bacheloruddannelse i arkæologi menes ikke at have nogen konsekvenser for bacheloruddannelserne på KU, da de to arkæologiuddannelser i store træk forventes at rekruttere regionalt, altså henholdsvis fra Øst- og Vestdanmark.

Der forventes et optag på 55 studerende, svarende til det summerede antal studerende der årligt optages på de to eksisterende bacheloruddannelser i hhv. forhistorisk arkæologi og middelalder- og renæssancearkæologi på Institut for Kultur og Samfund, Faculty of Arts, AU. Hvis nærværende bacheloruddannelse i arkæologi godkendes, vil det betyde nedlukning af de ovenfor nævnte eksisterende bacheloruddannelser.

Ja

Afslag

2014 - 1

Afgørelse_AU_Arkæologi.pdf