Bachelor - Kognitionsvidenskab - Aarhus Universitet

Ny uddannelse

Aarhus

Nej

Nej

Bachelor

Kognitionsvidenskab

Cognitive Science

Bachelor (BSc) i kognitionsvidenskab

Bachelor of Science (BSc) in Cognitive Science

Samfundsvidenskab

Adgangsgivende eksamen med adgangskrav for samfundsvidenskabelige uddannelser: Engelsk B samt enten Historie, Idehistorie, samfundsfag eller samtidshistorie på B-niveau, samt et specifikt krav: Matematik B (se bilag 1 for detaljer).
Uddannelsen er grundlæggende tværvidenskabelig i den forstand, at alle fag blander elementer fra flere traditionelle discipliner, men CS indplaceres under det samfundsvidenskabelige hovedområde, da det skønnes, at de kvantitative metoder, der er en integreret del af alle fag, er i familie med dem, der traditionelt er blevet anvendt inden for samfundsvidenskaberne. Det er desuden en del af overvejelsen, at adgangskravene for samfundsvidenskabelige uddannelser i højere grad passer til det behov, som en CS studerende har, end adgangskravene for f.eks. humanistiske uddannelser, hvor sprogkravet, sammenlagt med CS’s specifikke krav om matematik på B-niveau, vil gøre rekrutteringsgrundlaget unødigt smalt, jf. bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1.

Nej

Engelsk

Nej

180

Cognitive Science (CS) er det tværfaglige studie af menneskelig bevidsthed og adfærd.
Antropologer kortlægger hvordan vi påvirkes af vores kultur; lingvister undersøger hvordan sprog muliggør tænkning og kommunikation; filosoffer forsøger at afsløre bevidsthedens hemmeligheder; psykologer studerer psykiske problemer; dataloger simulerer menneskelig adfærd med programmer og robotter, og hjerneforskere kæmper med at forstå hjernens enorme kompleksitet. CS er født ud fra en erkendelse af, at studiet af den menneskelige forstand er så udfordrende, at det nødvendiggør en koordinering af indsatserne fra alle disse traditionelle discipliner. CS har siden sin undfangelse i anden halvdel af det 20. århundrede udviklet sig til et yderst succesfuldt forskningsområde, og CS-uddannelser findes ved over 70 universiteter på verdensplan. De fleste førende amerikanske universiteter udbyder en bachelor i CS (f.eks. Stanford, UC Berkeley, UC San Diego, Harvard, Yale, MIT, Columbia, Johns Hopkins). Uddannelsen findes også i de fleste nordiske lande (Linköping, Bergen, Helsinki) med undtagelse af Danmark.
Formålet med bacheloruddannelsen i CS er at give den studerende indsigt i kognitive processer, såsom perception og adfærd, beslutningstagning, kommunikation, social dynamik, og bevidsthed med vægt på den seneste udvikling inden for eksperimentelle og analytiske metoder (se studiediagram i bilag 2.1.).
Alle fag fokuserer på konkrete eksperimentelle projekter og på anvendelsen af kognitiv teori på problemstillinger fra den virkelige verden, hvilket giver den studerende enestående færdigheder med henblik på at analysere og undersøge en lang række spørgsmål der involverer menneskelig tænkning og adfærd. Faget ‘Introduction to Cognitive Neuroscience’ vil eksempelvis indeholde optagelse og analyse af hjerneskanninger, og faget ‘Mind and Consciousness’ omfatter eksperimenter der undersøger hvilke bevidste og ubevidste faktorer der påvirker vores præferencer for produkter og andre mennesker.
Alle fag undervises på engelsk, hvilket styrker den studerende i forhold til både det danske og internationale arbejdsmarked.
Den CS-studerende anspores til at dygtiggøre sig inden for uddannelsens mere traditionelle underdiscipliner: Man lærer at eksperimentere som en psykolog, programmere som en datalog, analysere sprog som en lingvist, argumentere som en filosof og kontekstualisere som en antropolog. Derudover belønnes den studerende for at tænke ud over de traditionelle faggrænser. Kombinationen af faglig fordybelse og tværdisciplinær bredde skaber således grundlag for en intellektuel dannelse, der er sjælden på de mere traditionelle bacheloruddannelser.

Kompetenceprofil
VIDEN. En bachelor i CS:
- har indsigt i grundlæggende kognitive processer forbundet med perception, handling, beslutningstagning, kommunikation, emotioner, social dynamik, og bevidsthed - og i hvordan disse spiller sig ud i den virkelige verden.
- kender til både teoretiske og eksperimentelle perspektiver på kognition, hentet fra bl.a. neurovidenskab, lingvistik, psykologi og filosofi.
- har indgående kendskab til eksperimentelle metoder til undersøgelse af menneskelig kognition såvel i - som uden for laboratoriet.
- har dybtgående viden om metoder til analyse af empiriske data angående menneskelig kognition.
- kan kritisk reflektere over spørgsmål relateret til menneskelig adfærd, erfaring og interaktion på et akademisk niveau.


FÆRDIGHEDER. En bachelor i CS kan:
- søge, kritisk evaluere og formidle information fra alle tilgængelige ressourcer om emner relateret til kognitionsvidenskab.
- vælge mellem flere teoretiske og empiriske tilgange til en given problemstilling eller opgave og kombinere flere tilgange når dette er nødvendigt.
- designe, programmere, udføre og analysere forskellige typer af eksperimenter og undersøgelser angående menneskelig adfærd, erfaring og interaktion.
- syntetisere og formidle den opnåede viden på engelsk.

KOMPETENCER. En bachelor i CS kan:
- indgå selvstændigt i tværfaglige samarbejder omkring spørgsmål vedrørende menneskelig adfærd, erfaring og interaktion.
- bidrage kritisk til evidensbaseret erfaringsopsamling i forhold til komplekse problemstillinger, der involverer menneskelig adfærd, erfaring og interaktion.
- identificere egne behov for yderligere videnstilegnelse og strukturere egen videre læring.

Erhvervssigte:
En bachelor i CS (eventuelt suppleret med relevant kandidatuddannelse) ruster den studerende til at varetage en bred vifte af jobs fra betjening af hjerneskanningsudstyr, produkt- og IT-udvikling, multimediedesign, marketing og forbrugerundersøgelse til menneske-computer interaktion, undervisning (f.eks. ved pædagogseminarier og højskoler), analyse- og konsulentarbejde (f.eks. inden for finans, projektledelse, human resources og brugeroplevelse) samt basal forskning. Beskæftigelsesundersøgelser fra bacheloruddannelser i USA og fra Bergen, Helsinki, Linköping og Osnabrück bekræfter dette billede.

En bachelor i CS giver mulighed for videreuddannelse på en lang række kandidatuddannelser, som kan samles under fire hovedspor:
1. Kognitiv neurovidenskab;
2. Sprog og kommunikation;
3. Informationsteknologi og design;
4. Kognition kultur og uddannelse.
Konkrete uddannelser og deres erhvervssigte beskrives i detaljer under kriterium 2: Sammenhæng med uddannelsessystemet.

Overordnet set består uddannelsen af de konstituerende moduler: “Methods, statistics and computation” (4 fag: Experimental methods 1, 2, 3 og computational modeling for cognitive science, i alt 40 ECTS), “Mind, Body and Brain” (4 fag: Introduction to cognitive science, Introduction to cognitive neuroscience, Mind and consciousness og Models of perception and action, i alt 40 ECTS) og “Language, communication, and social cognition” (3 fag: Cognition and communication, Studium generale og Social and cultural dynamics in cognition, i alt 30 ECTS). Dertil kommer et bachelorprojekt (15 ECTS) og valgkurser der er eksterne fra selve programmet (i alt 55 ECTS).

I bilag 2.1. er vedhæftet studiediagram, der viser uddannelsens struktur. Fagbeskrivelserne er forfattet på engelsk og kan findes i bilag 2.2.

Da flere af fagene i CS (herunder modulet “Methods, statistics and computation (40 ECTS), samt i nogen grad Cognition and Communication, Introduction to Cognitive Neuroscience og Models of Perception and Action (i alt 30 ECTS)) er funderet på udvidet brug af omkostningstunge laboratoriefaciliteter til eksperimentelle øvelser, opgaver og eksaminer (i lighed med sundhedsvidenskabelige og naturvidenskabelige uddannelser) og computerudstyr og software (i lighed med informations- og medievidenskab, it-didaktisk design og statistik) til dataanalyse, ønskes uddannelsen indplaceret på taxametertakst niveau 2. Laboratorieaktiviteter understøttes gennem indgåede samarbejdsaftaler med Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab, CFIN, AUH, og Cognition and Behavior Lab, COBE, BBS, AU.

Bacheloruddannelsen i Cognitive Science placeres under censorkorpset “Lingvistik, Indoeuropæisk, IT og Kognition”, med supplering af censorer inden for fagområderne psykologi og neurovidenskab til at dække enkelte fag.

Bilagssamling til prækvalifikationsansøgning, bachelor i Cognitive Science.pdf

Der er en klar efterspørgsel efter CS’s interdisciplinære kombination af analytisk tænkning, kvantitative metoder og færdigheder inden for undersøgelsesdesign og konceptuel viden om menneskelig kognition på det danske og de internationale jobmarkeder. En nylig rapport fra Region Hovedstadens “Dream Team”, der beskriver arbejdsmarkedstrends frem mod år 2023, fremhæver bl.a. følgende krav til kompetencer på fremtidens arbejdsmarked: Evnen til at analysere og skabe mening i store mængder af data; Tværfaglighed og at kunne bygge bro på tværs af en specialiseret verden (Rapport: Fremtidens arbejdsmarked mod 2023, se bilag 6.2. for link).

DET DANSKE ARBEJDSMARKED
Skønt kendskabet til CS på det danske arbejdsmarked stadig er begrænset, har vi tidligt i processen fået positiv feedback fra en række danske virksomheder efter at have præsenteret prospektet for en ny bacheloruddannelse i CS, som eksempelvis:
"Vi ser det som en kritisk opgave at stimulere børns kreativitet og evne til at tænke systematisk. En uddannelse der kombinerer kendskab til menneskelig adfærd og kognition med kompetencer i undersøgelsesdesign og dataanalyse virker både aktuelt og relevant for LEGO som organisation." (Bo Stjerne Thomsen, direktør, Research & Learning, LEGO Fonden, personlig kommunikation)
"Vores felt har ofte behov for folk som kan mediere mellem de mere tekniske og menneskelige aspekter af vores designprocesser, så en BA uddannelse i kognitionsvidenskab lyder som et interessant initiativ" (Annette Lund, Divisionsdirektør, CGI Denmark, personlig kommunikation)

Efterfølgende har vi gennem to aftagerundersøgelser yderligere dokumenteret behovet, og dette er desuden blevet bekræftet gennem en præsentation af uddannelsesinitiativet for aftagerpanelet ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet. Resultaterne af undersøgelserne beskrives nedenfor. Se desuden bilag 4, 5 og 6.3 for yderligere detaljer.

AFTAGERUNDERSØGELSE NR. 1
Den første undersøgelse blev gennemført af fagmiljøet blandt 14 potentielle aftagere og interessenter. Undersøgelsen afdækkede både kvalitative og kvantitative aspekter af arbejdsmarkedsbehovet. Undersøgelsen inkluderede både små (1-10 ansatte), mellemstore (11-100 ansatte) og store (100+ ansatte) virksomheder fra forskellige relevante brancher (se bilag 4 for detaljer). Adspurgt om i hvor høj grad CS vil være relevant for deres branche, svarede 57% “i høj grad”, mens 42% svarede “til en vis grad”. På spørgsmålet om i hvilken grad dimittender fra uddannelsen (evt. med relevant kandidatuddannelse) vurderes at komme i betragtning til jobs på det danske arbejdsmarked, svarende til de jobs, som dimittenderne får i udlandet, svarede 42% “i høj grad”, mens 57% svarede “til en vis grad”. Adspurgt hvorvidt uddannelsen i højere grad end beslægtede uddannelser vil dække et arbejdsmarkedsbehov svarede 21% “i høj grad” og 50% “til en vis grad”. På spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen vil kunne medvirke til at skabe helt nye jobs, svarede 78%, at “det er sandsynligt”. 93% af respondenterne angav, at “det er sandsynligt”, at uddannelsen vil kunne føre til et job inden for deres branche. 93% rapporterede desuden, at “det er sandsynligt”, at de vil overveje at ansætte en person med en uddannelse i CS i deres virksomhed. Adspurgt om hvor mange CS dimittender, der kunne få ansættelse i den respektive virksomhed inden for en 5-årig periode, rapporteredes et samlet behov for 13-28 dimittender på tværs af disse 14 virksomheder.

Respondenterne havde også mulighed for at kommentere mere overordnet på udsigten til en uddannelse i CS. Også her modtog vi positiv og konstruktiv feedback. Vi gengiver nogle af citaterne nedenfor og relevante steder i ansøgningen. Se i øvrigt bilag 4 for komplet fortegnelse over tilbagemeldinger.
“IT-branchen lider af at der er et "gap" mellem hensigten bag de produkter og services som produceres og hvordan disse modtages og anvendes af kunderne. Dette skyldes at forskellen i forståelse mellem dem, der er i stand til at producere (udviklere) og dem der er stand til at anvende (brugere). En CS-kandidat vil med sit grundlag være i stand til at mindske dette gap og ved dermed sikre bedre produkter til brugerne produceret til en mere konkurrencedygtig pris.” (Niels Frimodt Sørensen, Teknisk Direktør, Signaturgruppen A/S)

“I udviklingen af nye digitale produkter ville en CS kandidat kunne bidrage med meget input til designere og produktudviklerne.” (Jesper Holm Joensen, direktør, No Zebra APS)

“Jeg repræsenterer højskoleverdenen. Her vil CS uddannelsen være relevant i forhold til undervisning. [...] Højskoler har brug for undervisere, der kan spænde bredt fagligt. Og samtidig være kompetente og kan gå i dybden indenfor sit felt. [...] Uddannelsen er bred og kan bruges såvel i det private erhvervsliv som det offentlige.” (Ulla Knudgaard Fisker, Forstander, Egå Ungdomshøjskole)

“Pædagogik med afsæt i viden om menneske og tænkning, har stigende bevågenhed inden for pædagogisk professioner. Fx er et område for neuropædagogik i fremgang inden for området for funktionsnedsættelse.” (Jan Ankerstjerne, Uddannelsesleder, VIA university college, pædagoguddannelsen Aarhus)

“Vores altdominerende værktøj og metode til arbejdet med vores kunder er LEGO SERIOUS PLAY metoden. Det er tænkning, kommunikation og problemløsningsmetode, som kombinerer hands-on med minds-on. Jo bedre forståelse vi har for the cognitive processer, jo bedre resultat af faciliteringen.” (Robert Rasmussen, Principal and Chief Facilitator Rasmussen Consulting)

“I dansk politik er forståelsen for hjernen betydning nærmest ikke eksisterende. Man elsker politisk
kommunikation, spin og meningsmålinger, men koblingen mellem politik, kognition og ideologi er totalt
fraværende. Her kunne mange lære rigtig meget af CS i forhold til at tænke, tale og udvikle moderne politik. En CS'er hos et af de regeringsbærende partier på centrum-venstre ville være super interessant at følge!” (Jens Jonatan Steen, analysechef, Cevea)

AFTAGERUNDERSØGELSE NR. 2
Den anden undersøgelse blev gennemført i regi af Center for Forskningsanalyse (se bilag 5 for detaljer). Et spørgeskema blev udsendt til 76 potentielle aftagere. Desværre havde den en ret lav svarprocent (33% svarende til 25 respondenter) og ikke alle respondenter svarede på alle spørgsmål. Ydermere afdækkede undersøgelsen en mangel på kendskab til kognitionsvidenskab blandt respondenterne. Kun 10 ud af 25 svarer således, at de kender til kognitionsvidenskab. Dette medfører en stor spredning i svarene, ikke mindst i form af mange “ved ikke” svar. Ikke desto mindre angiver 33% af respondenterne, at CS dækker bestemte arbejdsmarkedsbehov bedre end andre uddannelser, og der angives et samlet behov for 23 dimittender over en 5-årig periode, hvilket peger på at undersøgelsens blandede svarprofil måske snarere skyldes mangel på kendskab til CS end en mangel på behov.

PRÆSENTATION FOR AFTAGERPANELET PÅ IÆK
Studieleder Ken Henriksen fra Institut for Æstetik og Kommunikation (IÆK) gav den 21/11-2013 en kort præsentation af de nye uddannelsesinitiativer ved instituttet og bad herefter om vurderinger set fra et aftagerperspektiv. Modtagelsen af CS var generelt positiv. Af referatet fra mødet (se bilag 6.3.) fremgår et enkelt udsagn:
“Uddannelsen lyder interessant ifm. marketing, brugeranalyse. Vi ansætter gerne den slags personer.” (Morten Sondergaard, Senior Consultant, Danish Energy Management A/S)

BESKÆFTIGELSESSITUATIONEN FOR DIMITTENDER I COGNITIVE SCIENCE
For at afdække behovet for en ny bacheloruddannelse i CS på arbejdsmarkedet er det desuden relevant at forholde sig til den mulige dimittendbeskæftigelse for således at afdække, hvorvidt bachelorer i CS (eventuelt med en relevant kandidatoverbygning) kan forventes at finde beskæftigelse. Det har i vores aftagerundersøgelser ikke været muligt at afdække efterspørgslen efter specifikke kombinationer af en bachelor i CS med de forskellige kandidatspor som er skitseret i kriterium 2: Sammenhæng Med Uddannelsessystemet. Imidlertid må det bemærkes, at langt størstedelen af de anførte kandidatuddannelser har en høj beskæftigelsesgrad (jf. 2010-tal fra Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser). Eksempelvis ligger kandidater i kommunikation og virksomhedskommunikation (4 - 19 mnd. efter fuldførelse) således på 79 - 85%, oplevelsesøkonomi på 86%, mens tallene for informations- og medievidenskab er heldholdsvist 79% og 81%. Der foreligger desværre ikke tal fra kognitionsrelaterede kandidatuddannelser (Kognition og Kommunikation, KU, Kognitiv Semiotik, AU, og Kognitiv Neurovidenskab, AU), men det bemærkes, at tematisk beslægtede danske kandidatuddannelser i fx psykologi har en beskæftigelsesprocent på 85%.
Sammenholder man ovenstående beskæftigelsestal for beslægtede uddannelser med beskæftigelsessituationen for bachelorer i CS i udlandet, tegner der sig ligeledes et positivt billede af behovet for dimittender. I undersøgelser blandt bacheloruddannelser i CS i nabolandene meldes der om ingen eller lav arbejdsløshed blandt færdiguddannede. I en nylig (2011) landsdækkende rangering af uddannelser i Sverige, var CS-uddannelsen ved universitetet i Linköping blandt de allerbedste i sin kategori hvad angår beskæftigelsestal og lønniveau (med hundrede procents beskæftigelse blandt de adspurgte færdiguddannede). Billedet bekræftes af et blik over Atlanten: Ifølge en nylig undersøgelse foretaget af Center on Education and the Workforce ved Georgetowns universitet (kilde: Wall Street Journal, Census 2010 data - se bilag 6.2 for link), har amerikanske kandidater med CS som hovedfag en lavere arbejdsløshedsprocent (4,5%) end gennemsnittet for universitetsuddannelser (5%), og sammenlignet med beslægtede hovedfag som psykologi (6,1%), og lingvistik (10,2%).

Som beskrevet ovenfor har uddannelsen internationalt været en stor succes. Dimittender med en grad i CS har mindre arbejdsløshed end sammenlignelige uddannelser. Det er sandsynligt, at der også på det danske arbejdsmarked er et tilsvarende behov.
De kvalitative responser på uddannelsen har overordnet set været meget positive og dokumenterer i sig selv et arbejdsmarkedsbehov for CS:
“Emnefeltet er spot on. Og højrelevant her ude i virkeligheden. Det kan kun gå for langsomt med at uddanne denne type af kandidater.” (Henrik Dresbøll, CEO, Cosmographic & WE Learn - se aftagerundersøgelse 1)
Med de forbehold, der ligger i kvantitativt at undersøge arbejdsmarkedet for en ny ukendt uddannelse, hvor kun en brøkdel af de potentielle aftagere er blevet spurgt, understøttter de to aftagerundersøgelser de udenlandske data. Undersøgelserne påviser et eksisterende behov for en bachelor i CS på arbejdsmarkedet (33-51 jobs på tværs af 39 repondenter over en 5-årig periode), mens der samtidig afdækkes en udfordring omkring markedsføring af uddannelsen blandt den bredere aftagerskare. Tiltag i forhold til sidstnævnte vil blive iværksat i forbindelse med igangsætning af uddannelsen.

Hvis ovennævnte tal skal forsøges sat i relation til det samlede behov på det danske arbejdsmarked, må de ses i sammenhæng med størrelsen af undersøgelsen og størrelsen af det danske arbejdsmarked. IT-branchen alene omfatter i Danmark 11.600 virksomheder (IT-brancens hjemmeside: se bilag 6.2 for link). I vores to aftagerundersøgelser indgår responser fra 11 IT- og design-virksomheder. Disse angiver tilsammen et behov for 10-15 CS’ere over 5 år. Hvis vi antog, at respondenterne var repræsentative for branchen, så fører dette til et estimeret samlet behov for 10.000-15.000 CS’ere alene inden for IT i løbet af 5 år. Dette estimat er uden tvivl for højt, da IT-branchen består af mange små virksomheder og den samlede beskæftigelse i branchen pr. 2010 var 82.600 (Kilde: IT-branchens hjemmeside). Et mere konservativt skøn kunne være, at behovet for dimittender fra CS i løbet af fem år ville udgøre 2-4 promille af arbejdsstyrken inden for IT. Dette indikerer et behov for 165-330 CSere over fem år inden for IT.
Der er to repræsentanter for reklamebranchen i vores undersøgelser. Sammenlagt estimerer de deres behov for CS’ere til 2-5 over de næste fem år. I følge Dansk reklame-guide er der ca. 1600 reklamebureauer i Danmark (se bilag 6.2 for link). Et forsigtigt skøn er på den baggrund, at der sammenlagt over fem år vil være et behov for 50-60 CS’ere i branchen.
Den del af konsulentbranchen, der er organiseret under Managementrådgiverne, DI’s forening for konsulentvirksomheder, beskæftigede 1400 konsulenter i 2010 (se bilag 6.2 for link). Vi skønner, at CS’ere vil kunne komme til at udgøre 5-10 promille af denne sektor i løbet af fem år. Behovet i perioden i den organiserede del af branchen skønnes derved at være 7-14 dimittender.
I vores undersøgelser indgår repræsentanter for syv pædagoguddannelser: De vurderer sammenlagt deres behov til 11-12 CS’ere over fem år. Der er 30 pædagoguddannelser i alt ved de seks professionshøjskoler i Danmark. Et forsigtigt skøn er derfor, at der på de danske pædagoguddannelser over fem år vil være behov for 20 dimittender fra CS.
I undersøgelserne indgår repræsentanter for tre læreruddannelser. De vurderer sammenlagt deres behov til 2 CS’ere over fem år. Der er i alt 16 læreruddannelser ved de seks professionshøjskoler i Danmark. Et skøn er derfor, at der over fem år vil være et behov for 5 dimittender fra CS.
I vores undersøgelser indgår to repræsentanter fra Højskoler. De vurderer sammenlagt deres eget behov til 1-2 CS’ere over de næste fem år. Der er 69 højskoler i Danmark (Kilde: hojskolerne.dk). Et forsigtigt skøn er derfor, at der på de danske højskoler over fem år vil være et behov for 10 dimittender fra CS.

Der er en mængde brancher og jobs, som er vanskeligere at få et overblik over. Vi ved fra udlandet, at branche- og interesseorganisationer også gør brug af CS’ere, ligesom en del forventes at få jobs i større produktionsvirksomheder i forbindelse med produktudvikling, undersøgelser af brugeradfærd m.m. Vi estimerer behovet sammenlagt i disse brancher til at være 50 jobs over fem år.
Konsulent og managements-stillinger i det offentlige (kommune, region og stat), herunder uddannelses- og sundhedssystemet, vil også være mulige. Her vil dimittender i CS kunne understøtte det stigende krav om evidensbaseret forvaltning. I vores undersøgelse optræder to potentielle aftagere fra dette segment. Til sammen vurderer de deres behov over fem år til at være 1-2 CS’ere. På baggrund af dette estimerer vi behovet sammenlagt inden for dette felt til at være 20-30 jobs over perioden.

Sammenlagt giver det et estimeret behov på 327- 519 CS-dimittender over fem år. Det store spænd understreger, at dette estimat er forbundet med en høj grad af usikkerhed.
Efterhånden som kendskabet til uddannelsen vokser, forventes det, at behovet for dimittender vil vokse. Dette bekræftes af de to aftagerundersøgelser (se bilag 4 og 5 for detaljer). Hoveddelen af respondenterne på første aftagerundersøgelse giver således udtryk for allerede at kende til feltet CS, hvilket synes forbundet med generelt flere positive reaktioner end respondenterne i aftagerundersøgelse 2 (CFA), som udtrykker mindre kendskab. Desuden er det bemærkelsesværdigt, at 11/14 respondenter fra aftagerundersøgelse 1 vurderer, at det er sandsynligt, at kandidater fra CS og uddannelsen i sig selv vil kunne medvirke til at skabe helt nye jobs.
Det vurderes på den baggrund, at et årligt optag på 60 studerende vil være passende for at imødekomme de udtrykte behov på det danske arbejdsmarked.
Det skal i parentes bemærkes, at det i vores behovsundersøgelser ikke har været muligt separat at vurdere behovet for bachelorer med og uden kandidatoverbygning. Der er dog generelt ikke tradition for at ansætte akademiske bachelorer i den del af det danske arbejdsmarked, som vi har fokuseret på (se evt. i den forbindelse undersøgelse fra DEA: kun 6 % af en studieårgang opnår ansættelse “der forudsætter viden på højeste niveau inden for pågældende område” på baggrund af en færdiggjort bacheloruddannelse i Danmark - jf. bilag 6.3 for link).

Som opsummeret ovenfor og dokumenteret i vedlagte bilag 4, 5 og 6.3. har vi:

1) lavet uformelle forespørgsler blandt aftagere (se citater ovenfor),
2) gennemført to aftagerundersøgelser med i alt 39 (14+25) respondenter ud af 93 (17+76) adspurgte (se bilag 4 og 5),
3) forelagt prospektet for aftagerpanelet for Institut for Æstetik og Kommunikation ved AU (se bilag 6.3 for hhv. referat og oversigt over sammensætning af aftagerpanelet).
4) inddraget relevante studie- og uddannelsesledere, bl.a. fra Institut for Æstetik og Kommunikation ved AU: studieleder: Ken Henriksen, uddannelsesfagudvalgsleder fra Kognitiv Semiotik og Lingvistik: Peter Bakker og uddannelseskoordinator fra kandidatuddannelsen i Neuroscience og NeuroImaging uddannelsen: Kim Ryun Drasbek.

Deltagerne i de to aftagerundersøgelser er udvalgt på baggrund af deres tilhørsforhold til de fra udlandet kendte brancher som aftager CS-dimittender: Der er således deltagere fra IT og design-branchen, fra uddannelses- og undervisningsbranchen, repræsentanter fra konsulent-, marketing- og kommunikationsbranchen, samt fra industrien.

Vi har brugt de input, vi har fået fra vores potentielle aftagere fra aftagerundersøgelse nr. 1 i overvejelserne omkring uddannelsens opbygning for således at sikre, at uddannelsen matcher det påviste behov. Respondenterne i aftagerundersøgelse nr. 2 valgte ikke at give kvalitative input vedr. uddannelsesbeskrivelsen. Se bilag 7 for skematisk oversigt over, hvordan uddannelsen matcher aftagers behov.

CS-uddannelser findes som selvstændig uddannelse ved over 70 universiteter på verdensplan (f.eks. Stanford, UC Berkeley, UC San Diego, Harvard, Yale, Columbia, Johns Hopkins). Vores nordiske naboer i fx Bergen, Linköping, Helsinki og Osnabruck udbyder således også en bachelor i CS. Der findes imidlertid ikke en uddannelse i CS i Danmark.

Grundet sit tværvidenskabelige udgangspunkt har CS naturlige berøringsflader med adskillige eksisterende uddannelser f.eks. i psykologi, lingvistik, filosofi, informationsvidenskab og antropologi, men tilbyder en unik kombination af teoretisk viden og et stærkt fokus på kvantitative og eksperimentelle metoder. Dette bekræftes ved, at alle ovenfor nævnte universiteter udbyder CS parallelt med bachelorprogrammer i psykologi, filosofi, lingvistik og antropologi.

Forhold til eksisterende danske uddannelser i psykologi:
CS adskiller sig fra eksisterende danske bacheloruddannelser i psykologi (AU, KU, SDU og AAU) dels ved sin tværdisciplinære bredde (som omfatter elementer af bl.a. computer science, lingvistik, filosofi og neuroscience), dels ved det stærke fokus på kvantitativ metode som integreret del af alle fag. Desuden adskiller CS sig indholdsmæssigt fra psykologien på en række afgørende punkter: Mens der inden for de danske psykologiuddannelser er vægt på kvalitative emner som personligheds- og udviklingspsykologi, familieforhold og mentale problemer, beskæftiger cognitive science i højere grad med koblingen mellem hjerne og adfærd, studeret med praktisk eksperimentale værktøjer og computersimulationer. Hvor psykologiuddannelserne således qua deres status som professionsuddannelser peger mere i retning af sundhedssektoren og klinisk praksis, er uddannelsen i cognitive science i langt højere grad rettet mod karriereveje inden for produkt- og IT-udvikling, multimediedesign, marketing og forbrugerundersøgelse, menneske-computer interaktion, analyse- og konsulentarbejde (f.eks. inden for finans, projektledelse, human resources og brugeroplevelse). Det vurderes på denne baggrund, at de to studieretninger ikke vil være konkurrenter til de samme studerende og jobs.

Forhold til eksisterende uddannelser i lingvistik:
Uddannelsen i CS omfatter faget Cognition and Communication, som bl.a. introducerer til emner med relation til lingvistik og semiotik. CS adskiller sig imidlertid fra danske bacheloruddannelser i lingvistik (AU, KU), dels ved sit stærke fokus på kvantitativ og eksperimentel metode, dels ved sit indholdsmæssige fokus på psyko- og neurolingvistik (områder som udgør en mere perifer del af eksisterende uddannelser). Det vurderes på denne baggrund, at de to studieretninger ikke vil være konkurrenter til de samme studerende og jobs.

Forhold til eksisterende uddannelser i filosofi:
Uddannelsen i CS omfatter faget Mind and Consciousness, som introducerer til emner med relation til filosofi. CS adskiller sig imidlertid fra danske bacheloruddannelser i filosofi (AU, KU, SDU), dels ved sit stærke fokus på kvantitativ og eksperimentel metode, dels ved sit indholdsmæssige fokus på filosofiske problemstillinger med særlig relation til kognition og neurokognition, i særdeleshed teorier om bevidstheden. Det vurderes på denne baggrund, at de to studieretninger ikke vil være konkurrenter til de samme studerende og jobs.

Forhold til eksisterende uddannelser i informatik, informations- og medievidenskab:
Uddannelsen i CS omfatter fagene Experimental Methods 1, 2, 3 samt Computational Modeling for Cognitive Science, som alle indebærer elementer af basal programmering. Desuden har faget Cognition and Communication også delelementer, der tematisk tangerer emner behandlet i eksisterende uddannelser i informations- og medievidenskab (KU, AU, SDU, AAU). CS adskiller sig imidlertid fra disse ved sit stærke fokus på kognition, undersøgelsesdesign og statistisk analyse (hvor eksisterende uddannelser i højere grad fokuserer på kvalitativ informations- og ‘formidlings’-design). Det vurderes på denne baggrund, at de to studieretninger ikke vil være konkurrenter til de samme studerende og jobs.

Forhold til eksisterende uddannelser i antropologi/teknoantropologi:
Uddannelsen i CS omfatter faget Social and Cultural Dynamic in Cognition, som introducerer til emner med relation til antropologi. CS adskiller sig imidlertid fra danske bacheloruddannelser i antropologi (AU, KU, AAU), dels ved sit stærke fokus på kvantitativ og eksperimentel metode, dels ved sit indholdsmæssige fokus på modeller hentet fra dynamisk og kompleks system teori. Det vurderes på denne baggrund, at de to studieretninger ikke vil være konkurrenter til de samme studerende og jobs.

Ovenstående understøttes af aftagerundersøgelse 1. Til spørgsmålet om, hvorvidt uddannelsen i højere grad vil dække et behov på det danske arbejdsmarked end udvalgte beslægtede uddannelser, svarede 3 respondenter i høj grad, 7 svarede til en vis grad, 2 svarede ved ikke, og 2 respondenter svarede i mindre grad. Af årsager til, at uddannelsen ville dække behov bedre end eksisterende uddannelser, blev det eksempelvis nævnt, at uddannelsen er bredere og mere praksisrettet – fx i forhold til virksomheder. På samme vis viser aftagerundersøgelse 2, at 33% af respondenterne vurderede, at bacheloruddannelsen i kognitionsvidenskab i nogen grad dækker bestemte behov bedre end eksisterende. 38% svarede ’ved ikke’. Ingen af respondenterne nævnte andre mulige beslægtede uddannelser, end dem de blev præsenteret for i undersøgelsen (psykologi, informationsvidenskab og lingvistik - se bilag 5 for detaljer).

VIDEREUDDANNELSE (kandidatspor):
En bachelorgrad i CS giver retskrav på optagelse på den tværvidenskabelige kandidatuddannelse i Kognitiv Semiotik* ved Aarhus Universitet (det er besluttet at ophæve den nuværende adgangsbegrænsning på faget). Hvis CS oplever stor søgning, og der afdækkes et eksplicit ønske hos studerende, vil AU foretage en behovsafdækning blandt relevante aftagere og interessenter om muligheden for udvikling og senere udbud af en kandidatuddannelse i CS i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen. Derudover er der adgang til et bredt udvalg af kandidatuddannelser, afhængigt af tilvalgsfag og (i nogen grad) danskkundskaber. Nedenfor redegør vi for de mest fremtrædende uddannelsesspor, som alle rummer uddannelser, der udbydes på engelsk.

KOGNITIV NEUROVIDENSKAB
En BA i CS giver direkte adgang til AUs/SDCs (Sino-Danish Center for Education and Research) MSc uddannelse i Neuroscience and Neuroimaging. Kombinationen af avancerede skanningsteknikker og et bredt kendskab til basal og klinisk neurovidenskab gør kandidaten i stand til at begå sig i det på grund af den stigende tilgængelighed af skanningsudstyr hastigt voksende neuroscience og neuroimaging felt. Der forventes at være en stor efterspørgsel på kandidater fra den nye uddannelse på baggrund af deres særlige uddannelse og tværkulturelle viden. De vil kunne opnå ansættelse inden for research og design, akademisk forskning og/eller kliniske stillinger ved hospitaler med fokusområder inden for neurologien (se bilag 6.1. for link til kilde).

SPROG OG KOMMUNIKATION
Med en bachelor i CS (evt. med tilvalgsfag i lingvistik eller lignende) kan man få adgang til en række engelsksprogede kandidatuddannelser relateret til sprog og kommunikation. Kandidatuddannelsen i lingvistik (AU)*: Kandidater fra denne uddannelse gør karriere inden for mange forskellige felter, eksempelvis som konsulenter, inden for design af sprogteknologier, tests og web-baserede former for sprogindlæring, som sprogundervisere, og som kommunikationsofficerer og PR-specialister. Kandidatuddannelsen i kommunikation (AAU), virksomhedskommunikation (AU), international virksomhedskommunikation (SDU) og kultur, kommunikation og globalisering (AAU): Kandidater herfra er klædt på til at arbejde i nationale og internationale virksomheder og organisationer som strategiske ansatte på ledelsesniveau. Her vil de typisk arbejde med kommunikation, PR, virksomhedsbranding, og marketing med ansvar for planlægning af den strategiske kommunikation med in- og eksterne aktører. Kandidatuddannelserne i kognition og kommunikation (KU) og kognitiv semiotik (AU)*: Med en solid viden omkring hvordan mennesket forholder sig til betydningsdannende strukturer i omverdenen, får mange kandidater job inden for kommunikationsrådgivning og -design, eller inden for reklamebranchen og marketing. Kandidater i kognitiv semiotik har også fundet arbejde som undervisere på højskoler, og med afhjælpning af kommunikationsvanskeligheder hos mennesker med handicap. Tilsvarende vil man kunne søge optagelse på Kandidatuddannelsen i sprogpsykologi (KU)**.

INFORMATIONSTEKNOLOGI OG DESIGN
En bachelor is CS (evt. med relevant tilvalgsfag) giver adgang til en række uddannelser inden for IT. Kandidatuddannelserne i informationsvidenskab (AU), IT og kognition (KU), informationsarkitektur (AAU), interaktive medier (AAU), og IT product design (SDU)**: Uddannelserne giver den studerende en kombination af analytiske og praktiske redskaber og evner i organisationsteori, kommunikationsteori, samfund og handel koblet med teorier inden for design, systemudvikling og programmering, og læringsteorier. Færdiguddannede finder ofte stillinger som konsulenter eller projektledere i den private og i den offentlige sektor. Kandidatuddannelsen i medievidenskab: Kandidatuddannelsen i medievidenskab forbereder den studerende til at kunne arbejde som analytiker, eller konsulent m.m.

KOGNITION, KULTUR OG UDDANNELSE
En bachelor i CS (evt. med relevant tilvalgsfag) giver adgang til kandidatuddannelser inden for det analytiske og kulturelle felt. Kandidatuddannelserne i filosofi og antropologi (AU), læring og forandringsprocesser(AAU)**, pædagogik (SDU) og Cultural Sociology (SDU)**: Færdiguddannede fra disse uddannelser finder ofte beskæftigelse inden for uddannelsesområdet. Kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi (AU) og oplevelsesdesign (AAU)**: Emnerne omfatter en lang række felter fra entrepeneurship, designprocesser og projektledelse, og mange kandidater finder ansættelse inden for turist- og event-making-industrien. Tilsvarende vil man kunne søge optagelse på kandidatuddannelsen i socialt entreprenørskab og management (RUC)**.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at størstedelen af de anførte mulige kandidatuddannelser (se kriterium 2) ikke har adgangsbegrænsning (hvis adgangskravene er opfyldt). Bachelorer i CS vil således ikke i nævneværdig grad tage kandidatuddannelsespladser fra andre bachelorer. Desuden kan henvises til redegørelsen for dimittenders beskæftigelse ovenfor i dette kriterium 1, hvor beskæftigelsen nationalt for dimittender fra mulige kandidatuddannelser var høj, ligesom erfaringer fra udlandet tyder på, at kandidater med en kognitionsvidenskabelig profil ligeledes vil have en høj beskæftigelsesgrad.

*Note: Studienævnet på Institut for Æstetik og Kommunikation, AU, arbejder på studieordningsændringer i adgangskravene til uddannelsen, hvor bacheloruddannelsen i CS skrives ind som en del af adgangsgrundlaget pr. 1. september 2015, hvis og såfremt uddannelsen godkendes.

**Note: Af gode grunde optræder CS ikke på listen over adgangsgivende bacheloruddannelser, men da relaterede uddannelser optræder, er der grund til at antage, at CS-dimittender vil blive optaget.

Bacheloruddannelsen i CS henvender sig til studerende med en adgangsgivende eksamen indeholdende de områdespecifikke adgangskrav for samfundsvidenskabelige bacheloruddannelser og med matematik på B-niveau (se sektion om adgangskrav ovenfor).

Uddannelsen udbydes på engelsk, og grundet sin internationale profil og det internationalt anerkendte forskningsmiljø omkring CS ved Aarhus Universitet vil uddannelsen kunne appellere til studerende fra en lang række lande, både inden for og uden for EU.
Vi har gennemført en spørgeskemaundersøgelse, som undersøgte kendskabet til CS blandt 231 gymnasieelever fra fem forskellige gymnasier. 12,1% kendte til forskningsretningen og 0,87% angav “helt sikkert” at kunne tænke sig at studere CS. Omregnet til nationale tal (0,87% af en studenterårgang på 22400) giver det et årligt potentielt ansøgertal på 210 studerende. Tilsvarende beregninger blev foretaget for psykologi, geoscience, nanoscience og dramaturgi, som der også blev spurgt til i undersøgelsen. De udregnede ansøgerantal for disse uddannelser blev sammenlignet med de faktiske ansøgertal for 2012 (1. prioritet). Ratioen mellem disse to tal blev benyttet til at kalibrere tallene for CS, hvilket gav et korrigeret ansøgertal på 80-245.

Baseret på disse udregninger er et konservativt skøn for det forventede ansøgertal til CS 80-100 studerende pr. år (se bilag 3 for detaljeret undersøgelsesrapport).
Forespørgsler hos CS bachelor-uddannelser i Bergen (kilde: Liv Kristiane Bugge, administrator), Helsinki (kilde: Anne Helenius, Senior educational officer), Linköping (kilde: Mattias Arvola, Ph.D., Docent) og Osnabrück (kilde: Prof. Dr. Achim Stephan, studieleder) indikerer en generel høj søgning til disse uddannelser (Linköbing rapporterer at have 250-300 ansøgere (1./2. prioritet), Osnabrück: 350-400 (1. prioritet), Helsinki: 100 (1. prioritet), mens den relativt nye uddannelse i Bergen har 50 ansøgere (1. prioritet)). Ingen universiteter beretter om større behov for marketing for at tiltrække studerende, ud over universiteternes egne hjemmesider.
Som en del af vores rekrutteringsstrategi har vi allerede nu indledt et samarbejde med Akademiet for Talentfulde Unge, som er et regionsbaseret tilbud til særligt motiverede gymnasieelever (kontakt: projektleder Svend Thorhauge).

Gruppen bag ansøgningen har desuden et stærkt forskningssamarbejde med Cognitive Science Department ved UC Merced (ledet af professor Michael Spivey). Vi agter at udvide dette samarbejde til et koordineret udvekslingsprogram for studerende som ønsker at tage en del af deres uddannelse i udlandet. Vi har desuden lavet indledende aftaler med CS-uddannelserne i Bergen (kontakt: administrator, Liv Kristiane Bugge), Linköping University (kontakt: Docent, Mattias Arvola) og Osnabrück (kontakt: studieleder, Prof. Achim Stephan) om at etablere Erasmus/NORPLUS udvekslingsprogrammer. Yderligere netværksaktivitet og udvekslingsinitiativer vil blive iværksat, når uddannelsen er endeligt godkendt.

KONSEKVENSER FOR EKSISTERENDE UDDANNELSER
De bacheloruddannelser, der er beslægtede med CS (f.eks. psykologi, lingvistik, informationsvidenskab), har alle større søgning end optag. Derfor forventes et udbud af CS ikke at have nogen negative konsekvenser for disse uddannelser.

CS forventes at have et årligt studenteroptag på 60 studerende.

Der er ingen obligatorisk praktik.

Ja

Godkendt

2014 - 1

Afgørelse_AU_Kognition.pdf