Kandidat - Fysioterapi. - Aalborg Universitet

Ny uddannelse

Aalborg Universitet, Aalborg.

Nej

Nej

Kandidat

Fysioterapi.

Physiotherapy.

Cand.san. i fysioterapi.

Master of Science (MSc) in Health (Physiotherapy)

Sundhedsvidenskab

Professionsbachelor i fysioterapi.

Der vil i studieordningen blive fastlagt adgangskrav for fysioterapeuter, der ikke er professi-onsbachelorer samt for ansøgere med en udenlandsk fysioterapeutuddannelse.

Nej

Dansk

Nej

120

Uddannelsen øger og supplerer de fysioterapeutiske kompetencer, som de studerende kommer med fra deres professionsbacheloruddannelse i fysioterapi (eller tilsvarende) inden for både teoretiske, kliniske og forskningsmæssige områder i relation til bevægelse, fysisk aktivitet og muskuloskeletal funktion. Der er et særligt fokus på forebyggende træning, analyse af motorisk kontrol og smerteområdet.

Dimittenderne vil kunne varetage udviklings- og projektkoordinerende erhvervsfunktioner, der kræver specialistviden vedrørende undersøgelse, diagnostik, behandling og genoptræning. Dimittenderne vil adskille sig fra professionsbachelorer i fysioterapi, da alle beslutninger vedrørende patientforløb kan tages på et bredt evidensbaseret grundlag, hvor der tages ud-gangspunkt i individets problemstilling. Planlægning og styring af genoptræningsforløb hos patienter før og efter operation, skadesforebyggende træning og korrigering af bevægelsesmønstre er konkrete eksempler på, hvor dimittendernes spidskompetencer vil blive brugt. Desuden vil dimittenderne kunne varetage projektledende og koordinerende funktioner i forbindelse med implementering af evidensbaseret praksis, kvalitetsudvikling og udviklingsprojekter i øvrigt.

Den ansøgte uddannelse adskiller sig fra beslægtede uddannelser pga. det monofaglige fysioterapeutiske fokus, som ligger i kursusmoduler samt projektarbejdet. Det fysioterapeuti-ske fokus på smerte og bevægeapparatet samt motorisk kontrol/læring efterspørges af afta-gerne (jf. den udarbejdede dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) og ad-skiller uddannelsen fra både de nærmest beslægtede uddannelser udbudt af AAU og andre lignende uddannelser udbudt i Danmark. Med et fokus på smerte og bevægeapparatet er den ansøgte uddannelse forskellig fra kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, hvor formålet generelt er, at den studerende på et akademisk grundlag skal udbygger sin faglige viden, øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer samt øge selvstændigheden i forhold til professionsbachelorniveauet inden for de mange forskellige fysioterapifaglige specialer. I modsætning til kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU vil AAU´s forslag til uddannelse give mulighed for opnåelse af specialistviden på fokus området. Uddannelsen adskiller sig også fra en påtænkt AU kandidatuddannelse i fysioterapi, som også vælger at fokusere på et specifikt område inden for fysioterapien nemlig neuro- og cardiovasculær fysioterapi, hvilket igen er meget forskelligt fra fokus på smerte og bevægeapparatet.

Nedenfor beskrives uddannelsens konstituerende elementer, herunder titel, antal ECTS og beskrivelse af mål og indhold for hvert modul.

1. semester
Modul 1 (kursus): Menneskets funktion - et biopsykosocialt perspektiv med særligt fokus på motorisk kontrol og smerter (5 ECTS)
I modulet fokuseres på menneskets funktionelle ressourcer og bevægelseskapacitet i et bio-psykosocialt perspektiv, herunder neurofysiologiske, mekaniske, kulturelle og psykologiske mekanismer i relation til motorisk kontrol og smerter. Målet er, at den studerende kan vurdere den enkeltes funktionalitet og ressourcer, herunder vurdere smerter og ledsagende dys-funktion subjektivt og objektivt. Samt kunne vurdere relevante metoder til intervention i kroni-ske såvel som akutte smertetilstande.
Modul 2 (kursus): Biostatistik med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidens-baseret praksis (5 ECTS)
De studerende får omfattende viden og færdigheder omkring biostatistik, hvor fokus er på de traditionelle metoder, der anvendes inden for det sundhedsfaglige område både med hensyn til at beregne gruppeforskel, effekt af behandling og intervention og/eller at forstå og kunne forklare de forskellige associationer som ses i kliniske sammenhænge.

Modul 3 (kursus): Kvalitetsudvikling og kliniske retningslinjer (5 ECTS)
I modulet tages der afsæt i relevansen af kliniske retningslinjer for klinisk praksis som et middel til at øge kvaliteten af kliniske beslutninger og øge patientsikkerheden. Læringsmålene omfatter bl.a., at den studerende skal kunne identificere områder, hvor kliniske retningslinjer vil kunne give et kvalitetsløft, kvalitetsvurdering af kliniske retningslinjer samt vurdering af relevant redskaber for at kvalitetssikre det kliniske arbejde.

Modul 4 (semesterprojekt): Et klinisk udviklingsforløb ud fra et begrundet klinisk udviklingsområde i relation til menneskets funktion, motorisk kontrol og evt. smerte (15 ECTS)
Grupper af studerende skal ud fra en selvvalgt problemstilling, relateret til motorisk kontrol og evt. smerteproblematik, gennemføre et projektforløb, hvor formålet er at kvalitetsudvikle et klinisk praksisfelt med særligt fokus på menneskets funktion, motoriske kontrol, og evt. smerte. Målet er, at den studerende kan gennemføre, dokumentere, kritisk vurdere og diskutere kliniske udviklingsforløb.

2. semester
Modul 5 (kursus): Neuromuskuloskeletal fysioterapi – videns-baseret undersøgelse og diag-nostik (5 ECTS)
Modulets fokus er diagnostik med afsæt i fysioterapeutiske undersøgelsesmetoder, der rela-terer sig til neuromuskuloskeletale problemstillinger, der har indflydelse på smerter og moto-risk kontrol. Målet er, at den studerende skal kunne redegøre for og begrunde undersøgelses- og diagnoseforløb i relation til smerter og motorisk kontrol.

Modul 6 (kursus): Kvalitative metoder med henblik på klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis (5 ECTS)
De studerende introduceres til kvalitative dataindsamlingsmetoder til klinisk forskning, klinisk udvikling og evidensbaseret praksis. Fokus er at øge forståelsen for den kvalitative tilgang til vurdering af klinisk praksis og udnytte dens metodologiske styrker og svagheder.

Modul 7 (kursus): Valgfag 1 (5 ECTS)
Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulighed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse.

Modul 8 (semesterprojekt): Bevægelse og motorisk kontrol – Analyse, vurdering og måling af kliniske problemstillinger (15 ECTS)
Opsætning af et klinisk studie, hvor de studerende i grupper, på et videnskabeligt grundlag skal udvælge og gennemføre relevante metoder for subjektiv og objektiv analyse af kliniske problemstillinger ifm. bevægelse og motorisk kontrol. Målet er, at den studerende kan vurdere kliniske studier – herunder de metodologiske valg samt begrunde relevant anvendelse i den kliniske praksis.

3. semester
Modul 9 (kursus): Organisation, projektledelse og implementering (5 ECTS)
Introduktion til projektledelse, hvor de studerende efterfølgende skal kunne udvælge relevante planlægningsværktøjer for forskellige typer af sundhedsfaglige projekter, der matcher et projekts forskellige faser, herunder projektopstart, planlægning, gennemførelse og projektafslutning.

Modul 10 (kursus): Valgfag 2 (5 ECTS)
Der vil blive tale om en liste over studienævnets prægodkendte kurser suppleret med mulighed for at vælge andre under forudsætning af studienævnets godkendelse.

Modul 11 (kursus): Borgerrettet sundhedsfremme og forebyggelse i fysioterapi (5 ECTS)
Modulet retter sig mod effekten af forebyggende strategier og sundhedsfremme for den almindelige borger, såvel som specifikke raske mennesker eller grupper med kendte lidelser relateret til det neuromuskuloskeletale system. Målet er at styrke anvendelse af eksisterende teorier og metoder samt at fremme brugerinddragelse og -innovation, der kan være med til at fremme læring og forandringsprocesser i et sundhedsfremmende og forebyggende perspektiv.

Modul 12 (projekt): Evidensbaseret undersøgelses- og behandlingspraksis (15 ECTS)
De studerende skal i grupper, på et videnskabeligt grundlag, analysere, diagnosticere og udvikle et fysioterapeutisk interventionsforløb relateret til en relevant klinisk problemstilling på basis af kliniske case rapporter. Subjektive og objektive fund skal dokumenteres og danne grundlag for en fysioterapeutisk intervention rettet mod borgerens/patientens problemstilling. Fokus er på diagnostik på alle ICF-niveauer og på borgerinddragelse i interventionsindsatsen.

4. semester
Modul 13: Kandidatspeciale (30 ECTS)
Ud fra en fysioterapeutisk problemstilling skal de studerende udvælge og anvende relevante videnskabelige teorier og metoder til undersøgelse, indsamling og analyse af data. De stude-rende skal uddrage og sammenfatte deres undersøgelsesresultat og formidle resultatet af egen og andres undersøgelser på en systematisk måde.

Takst 3. Der er tale om en ren sundhedsvidenskabelig uddannelse.

Censorkorpset for folkesundhedsvidenskabelige og relaterede uddannelser.

KA i fysioterapi - Dokumentation af efterspørgsel på uddanneselsesprofilen (samt aftagerrapport, jf. vejledningens s. 5).pdf

Universitetets analyse af relevante samfundstendenser og dialog med aftagere har vist, at det er sandsynligt, at der vil være et stigende behov på arbejdsmarkedet for fysioterapeuter med en kandidatuddannelse i fysioterapi, og det er sandsynligt, at det især vil være relevant med dimittender, der har særlige kompetencer inden for muskuloskeletale smerter (se afsnit 3 og 4 i dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen). Sammenligningen af uddannelsens indhold og erhvervssigte med de nærmest beslægtede uddannelser (jf. afsnit 3.2 i dokumentationen) og dialogen med aftagere har vist, at dette behov ikke kan imødekommes af de eksisterende beslægtede kandidatuddannelser.

Hvis Nordjylland skal opretholde og udvikle standarden og kvaliteten i fysioterapeuternes beskæftigelsesområde, sådan som dialogen med aftagere har vist, at der er behov for, er det vigtigt, at der er uddannelsesmuligheder i Nordjylland. Det er der ikke på nuværende tids-punkt, hvorfor det identificerede samfundsmæssige behov ikke på sigt kan opfyldes af de eksisterende beslægtede uddannelser. AAU baserer denne vurdering på (I) analyse af udviklingen i det fysioterapeutiske beskæftigelsesområde (se redegørelsen vedr. forventet optag under kriterium 2), (II) dialogen med aftagere (se afsnit 3.2 Uddannelsens erhvervssigte i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen), (III) sammenligningen med be-slægtede uddannelser (herunder i Nordjylland) (se redegørelsen vedr. sammenhæng med eksisterende uddannelser under kriterium 2) samt (IV) analysen af mobilitet for professions-bachelorer med kandidatuddannelser (sammenhæng mellem professionsbacheloruddannelsessted, kandidatuddannelsessted og beskæftigelse) (se redegørelsen vedr. forventet optag under kriterium 2).

Ad. I: udviklingen i det fysioterapeutiske beskæftigelsesområde
Der er tre forhold og udviklingstendenser i det fysioterapeutiske arbejdsfelt, der især er centrale at fremhæve:
• Der er behov for, at forskningsviden i langt større grad omsættes til (evidensbaseret) praksis.
• At borgere med muskuloskeletale smerter er et stort og stigende problem med såvel store personlige omkostninger som samfundsøkonomiske omkostninger til følge.
• At fysioterapeuter i stigende grad forventes at varetage opgaver med forundersøgel-se, diagnosticering og udredning (opgaveglidning – især fra det lægefaglige felt).

Ad. II: Aftagerdialog
Den ansøgte kandidatuddannelse i fysioterapi har som formål, at kandidaterne opnår en kompetenceprofil, der er relevant for klinisk praksis, hvor de skal varetage uforudsigelige og komplekse opgaver. De kommentarer AAU har fået fra aftagerfeltet viser, at der er et behov for fysioterapeuter med den kompetenceprofil uddannelsen tilstræber inden for det private og offentlige sundhedssystem såvel som på uddannelsesinstitutioner. Den dialog, AAU har haft med aftagerne, har været konstruktiv, og på baggrund heraf har uddannelsens indhold gen-nemgået ændringer for at imødekomme aftagernes behovstilkendegivelser.

Ad. III: Beslægtede uddannelser
Der er i Danmark (på SDU) en kandidatuddannelse i fysioterapi og altså kun én kandidatuddannelse, der uddanner med fastholdelse i professionen som sigte og med fysioterapien som fagligt genstandsfelt. På baggrund af optagelsestallene må der forventes en årlig produktion på ca. 30 dimittender fra kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU.

Tre forhold gør at AAU vurderer, at dimittender fra SDU´s kandidatuddannelse i fysioterapi pga. uddannelsens indhold og erhvervssigte ikke vil kunne imødekomme det behov, universitetet har identificeret ifm. udviklingen af kandidatuddannelsen i fysioterapi. (I) Som tidligere beskrevet forventes et stigende behov for fysioterapeuter med kompetencer på kandidatniveau, og (II) for kandidater som har kompetencer inden for muskuloskeletale område og smerter. (III) Behovet for dimittender med denne kompetenceprofil kan ikke opfyldes med dimittender fra kandidatuddannelsen på SDU.

Ad. IV: Mobilitet
Derudover er der flere indikationer på, at dimittender på området er kendetegnet ved lav mobilitet – sundhedsfaglige professionsbachelorer tager først og fremmest en kandidatuddannelse i nærheden af, hvor de har taget deres professionsbacheloruddannelse og finder også beskæftigelse i den region, hvor de har taget deres kandidatuddannelse. Dvs. at hvis sundhedsvæsenet fremadrettet skal sikres medarbejdere med de rette kompetencer, skal det være muligt at tage de relevante uddannelser forskellige steder i landet. Udover at de eksisterende uddannelser, herunder SDU’s kandidatuddannelse i fysioterapi, uddanner kandidater med en anden faglig profil og et andet erhvervssigte end dimittenderne fra AAU’s kandidatuddannelse i fysioterapi, er det således pga. den lave mobilitet for denne type af kandidater usandsynligt, at de eksisterende uddannelser vil kunne opfylde det behov, universitetet har redegjort for i detaljer og dokumenteret i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen (jf. afsnit 6.4 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Det forventes, at der i uddannelsens opstartsperiode (den første årgang vil kunne dimittere sommer 2017) årligt vil dimittere 15 – 20 kandidater i fysioterapi. Det forventes endvidere, at dette tal vil være stigende i de efterfølgende år i takt med den sandsynligvist stigende efterspørgsel på kandidaternes kompetencer.

Universitetet baserer sin vurdering på analyse af udviklingstendenser inden for sundhedssektoren og sygdomsmønstre med særligt fokus på det fysioterapeutiske felt som har vist, at der er i stigende grad eksisterer et behov for bl.a. fysioterapeuter med spidskompetencer inden for smerteområdet og motorisk træning, hvor muskuloskeletale lidelser spiller en væsentlig rolle (se afsnit 4.1 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Universitetet baserer endvidere sin vurdering på tilbagemeldinger fra aftagere og aftagerre-præsentanter (region / sygehuse, kommuner, private klinikker og virksomheder, uddannelsesinstitutioner m.v.) (se nedenstående redegørelse for hvilke aftagere/aftagerorganisationer, der har været inddraget i behovsafdækningen samt afsnit 2 i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Ud over at uddannelsesforslaget har været drøftet i Aftagerpanel for Sundhed, Teknologi og Idræt, har der således været dialog med Danske Fysioterapeuter, ledelsen på Aalborg Universitetshospital, og der er modtaget 31 skriftlige tilbagemeldinger fra interessenter, der dækker aftagere fra forskellige offentlige og private beskæftigel-sesområder. Der er i de aftagertilbagemeldinger, AAU har modtaget stor enighed om, at der eksisterer både et nuværende og et fremtidigt behov, der muligvis vil være stigende grundet udviklingen indenfor faget. Dog er det på grundlag af aftagertilbagemeldingerne vanskeligt præcist at estimere antallet af dimittender, aftagerne vil have behov for i fremtiden.

Som nævnt under afsnit 1.1 ovenfor, vil de eksisterende beslægtede uddannelser, herunder SDU’s kandidatuddannelse i fysioterapi der årligt producerer ca. 30 dimittender, ikke kunne opfylde dette stigende behov.

Set i lyset af hvilke jobfunktioner, uddannelsens dimittender vil kunne varetage på baggrund af uddannelsens indhold og den kompetenceprofil, de studerende vil opnå efter gennemførelse af uddannelsen, udarbejdede uddannelsesudviklingsgruppen en liste over de arbejdsområder, som kompetenceprofilen passede til samt hvilke virksomheder (private og offentlige), der findes inden for området, både regionalt og på landsplan. 76 potentielle aftagere blev kontaktet, og der kom skriftlige tilbagemeldinger fra 31. Det var universitetets ønske at få kommentarer fra en bred vifte af aftagere for at se, om der var overensstemmelse mellem universitetets og aftagerfeltets skøn for behovet og relevansen for uddannelsen samt for at få tilkendegivelser, der kunne bidrage til uddannelsens videreudvikling. Af de største enkelte aktører kan der nævnes 15 aftagere inden for Region Nordjylland og FysioDanmark (et kædesamarbejde mellem 45 fysioterapi-klinikker), repræsentanter fra samtlige professionshøj-skoler og repræsentanter fra relevante fagfora fra Danske fysioterapeuter. Endvidere blev uddannelsen præsenteret for aftagerpanel for uddannelser inden for Studienævn for Sund-hed, Teknologi og Idræt på AAU (for yderligere om inddragelse af interessenter, herunder en liste over hvilke konkrete aftagere, der har været involveret i processen, se kapitel 2: Involve-ring af interessenter i dokumentationen af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Der er tre forhold og udviklingstendenser i det fysioterapeutiske arbejdsfelt, der sammenfatter konklusionerne fra AAU’s analyse af aftagernes behov:
• der er behov for at forskningsviden i langt større grad omsættes til (evidensbaseret) praksis
• at borgere med muskuloskeletale smerter er et stor og stigende problem med såvel store personlige omkostninger som samfundsøkonomiske omkostninger til følge
• at fysioterapeuter i stigende grad forventes at varetage opgaver med forundersøgel-se, diagnosticering og udredning (opgaveglidning – især fra det lægefaglige felt).

Det udviklede indhold i kandidatuddannelsen i fysioterapi har en tæt vekselvirkning mellem teori og metoder i relation til praksisnære problemstillinger og refleksion over egen professionelle rolle og kompetencer. Uddannelsen består af kursusmoduler og gruppebaserede pro-jektarbejder, der tager udgangspunkt i konkrete problemstillinger inden for fysioterapiens genstandsområder. Der er i uddannelsen fokus på motorisk kontrol og smerter samt den ofte sammenhængende kobling mellem smerte og den neuromuskuloskeletale funktion. Disse sammenhænge er komplekse, og som flere af aftagerne peger på, er der behov for at styrke en vidensbaseret indsats på basis af øget klinisk kompetence.

Med det beskrevne indhold vil den studerende på kandidatuddannelsen i fysioterapi gennemføre en uddannelse, der harr udgangspunkt i såvel den monofaglige som den tværfaglige tilgang til det fysioterapeutiske arbejdsfelt. Der vil ligeledes blive lagt vægt på kompetencen til at styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller.

Uddannelsen har overordnet set til formål – med udgangspunkt i den nyeste forskning og med ovenstående afsæt - at øge fysioterapeutens kompetencer til at kunne varetage højt kvalificerede funktioner på arbejdsmarkedet.

Det er således sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov ved, at uddannelsen er udviklet på baggrund af universitetets analyse af de relevante samfundstendenser, ligesom uddannelsen også er justeret med input fra aftagere (jf. redegørelsen vedr. forventet optag under kriterium 2, afsnit 4.1 Det samfundsmæssige behov for kompetencerne i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen samt afsnit 3.2 om dialog med og bidrag fra potentielle aftagere vedr. uddannelsens erhvervssigte i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen).

Uddannelsen henvender sig til professionsbachelorer i fysioterapi samt til fysioterapeuter som på anden vis, end via en professionsbachelor i fysioterapi, er kommet på samme kompetenceniveau.

Uddannelsens dimittender vil kunne videreuddanne sig på forskellig vis afhængig af jobfunktion og karriereperspektiv. I funktioner med ledelse og administration vil en masteruddannelse i ledelse kunne være relevant. I funktioner med undervisning og formidling vil en master-uddannelse med et indholdsmæssigt fokus på pædagogik / læring / didaktik kunne være relevant. Endelig vil kandidatuddannelsen kunne udgøre grundlaget for ph.d.-indskrivning, hvis dimittenden vil gå forskervejen.

Universitetet har undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en sammenlignede analyse med følgende eksisterende uddannelser (jf. afsnit 4.2 i dokumentationen af behovet for uddannelsesprofilen):
• Kandidatuddannelse i fysioterapi (SDU).
• Kandidatuddannelse i Klinisk Videnskab og Teknologi (KVT).
• Master i smertevidenskab og tværfaglig smertebehandling, (AAU).
• Kandidatuddannelse i Sundhedsvidenskab, (AU), (SDU), (KU)
• Master i rehabilitering (SDU)
• Specialistordningen indenfor Danske Fysioterapeuter.

Kandidat i fysioterapi er karakteriseret ved at være monofaglig (og uddanne ind i professionen), ved at være en kandidatuddannelse og ved sit fokus på smerter samt muskuloskeletal funktion. Disse kendetegn bevirker, at det reelt kun er SDU’s kandidatuddannelse i fysioterapi, der med rette kan betragtes som en beslægtet uddannelse.

Den ansøgte nye uddannelse har således flere fællestræk med kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, men den nye uddannelses profil adskiller sig ved et fokus på smerteproblemer samt funktion af bevægeapparatet.

Den nye uddannelse bidrager således med en ny profil ift. de eksisterende lignende uddannelser.

Rekrutteringsgrundlaget er professionsbachelorer i fysioterapi – såvel de professionsbache-lorer, der er dimitteret i perioden 2005 – 2014, og som er i beskæftigelse eller som er ledige, såvel som de professionsbachelorer, der vælger at fortsætte direkte på en kandidatuddan-nelse (fra september 2015). Endvidere vil der kunne optages fysioterapeuter, der ikke er pro-fessionsbachelorer, men som på anden vis har erhvervet sig forudsætninger for at gennemføre en kandidatuddannelse i fysioterapi (adgangskravene vil blive fastlagt i studieordningen).

Rekrutteringsgrundlaget er endvidere fysioterapeuter i beskæftigelse i primært Nordjylland, der vælger og / eller bevilges mulighed for at tage en kandidatuddannelse som videreuddannelse.

Der er i perioden 2005 – 2012 dimitteret 4.372 professionsbachelorer i fysioterapi fra de syv professionshøjskoler: UCL (Lillebælt): 615; Metropol, København: 996; UC Sjælland: 4476; UCN (Nordjylland): 487; UC Syddanmark: 525; UCC, København: 210 og VIA (Midtjylland): 1.092 (se afsnit 6, tabel 6B i Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen). Der blev i 2013 optaget 1126 studerende på de 10 udbud af fysioterapeutuddannelserne – heraf 150 på fysioterapeutuddannelsen på den nordjyske professionshøjskole, UCN.

Set i lyset af resultater fra universitetets spørgeskemaundersøgelse blandt professionsba-chelorstuderende på UCN, som viser, at en væsentlig andel (50 % (64 studerende)) af de fysioterapeutstuderende overvejer at tage en monofaglig kandidatuddannelse i fysioterapi, hvis den bliver udbudt ved AAU (kapitel 6, tabel 6E i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen), forventes det derfor ikke, at beslægtede uddannelser i væsentlig grad vil blive påvirket. Kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU vil sandsynligvis ikke blive påvirket, da primært ansøgere fra Nordjylland – og fra Midtjylland - af geografiske grunde forven-tes at ville studere i Aalborg (se kapitel 6, tabel 6B i Dokumentation af efterspørgslen på ud-dannelsesprofilen). Da profilen på kandidatuddannelse i fysioterapi ved AAU er anderledes end kandidatuddannelsen i fysioterapi på SDU, vil der formentlig også være studerende, der – uanset geografi – vælger den ene kandidatuddannelse frem for den anden pga. uddannel-sernes specifikke profiler. Dette kan ses som understøttet af, at hele 93 % af de fysiotera-peutstuderende (se afsnit 6, tabel 6D i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen) mener, at uddannelsens indehold har afgørende betydning ift. hvilken kandidatuddannelse, de vælger.

Analysen af dataene fra Danmarks Statistik har endvidere vist, at der generelt er en stærk sammenhæng mellem uddannelses- og beskæftigelsessted for uddannelsens målgruppe (se afsnit 6.4 og tabel 6F i dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen). Den nævnte tabel viser, at fysioterapeut-kandidater som hovedregel får arbejde i samme region, som de har taget deres kandidatuddannelse – dog med den tilføjelse, at der er en vis søgning mod region Hovedstaden fra andre regioner.

Der forventes et årligt optag på 20 – 25 studerende.

I det følgende uddybes det datagrundlag, som ligger til grund for vurderingen.

Tabel 6F i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen viser sammenhængen mellem hvor fysioterapeuter med sundhedsvidenskabelige kandidatuddannelser har taget disse kandidatuddannelser og i hvilken region, de efterfølgende har fået ansættelse. Det fremgår, at der generelt er en stærk sammenhæng mellem uddannelses- og beskæftigelsessted, idet kandidaterne som hovedregel får arbejde i samme region, som de har læst deres kandidatuddannelse.

Baseret på data fra Danmarks Statistik er der endvidere meget der tyder på, at sundhedsfaglige professionsbachelorer oftest vælger en kandidatuddannelse i samme region, som de har taget deres professionsbacheloruddannelse i (i den udstrækning de tager en kandidatuddannelse, hvilket de er mere tilbøjelige til, hvis der er relevante kandidatuddannelsestilbud i regionen) samt at de efter endt kandidatuddannelse i langt overvejende grad også får ansættelse i den pågældende region.

I forbindelse med udviklingen af kandidatuddannelser til sundhedsfaglige professionsbachelorer er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på UCN’s sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Spørgeskemaundersøgelsen havde til formål at afdække, hvilke overvejelser professionsbachelorstuderende på de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser på UCN har gjort sig i forhold til at eventuelt at læse en kandidatuddannelse efter færdiggørelsen af deres bachelor.

Spørgeskemaet er udsendt til 391 fysioterapeut-studerende og 129 har besvaret spørgeskemaet (svarprocent: 33 %).

Af de 131 studerende som har besvaret spørgeskemaet, er der 94 (72 %) der har overvejet at tage en kandidatuddannelse, og 13 (10 %) der svarer ved ikke.

De studerende er endvidere blevet spurgt, om de har overvejet en bestemt kandidatuddan-nelse. Her er der 29 (23 %), der svarer ja, og 100 (78 %) der svarer nej.

Tabel 6D i Dokumentation af efterspørgslen på uddannelsesprofilen viser en oversigt over hvilke faktorer, der er betydende i de studerendes valg af kandidatuddannelse (se afsnit 6.4 i Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen). Overordnet set fremhæver 637 af 708 (90 %) respondenterne, at faktoren ”at det er den helt rigtige kandidatuddannelse for mig” er betydende for deres valg af en evt. kandidatuddannelse.

Blandt de studerende på fysioterapeutuddannelsen er geografien af stor betydning. 64 af 128 (50 %) og 19 af 128 (15 %) fremhæver, at det er betydende, om uddannelsen kan læses på henholdsvis AAU eller et af de tre andre universiteter (AU, SDU eller KU).

I forhold til geografiens rolle for valg af evt. kandidatuddannelse blandt de studerende på professionsbacheloruddannelserne kan respondenternes svar på undersøgelsens spørgsmål 4.2: ”På hvilket universitet overvejer du at læse?” ses som endnu en indikation af, at universi-tetets geografiske placering har betydning. Hele 84 (57 %) af de 145 respondenter, der svarer, at de har overvejet en bestemt kandidatuddannelse, peger på en kandidatuddannelse på Aalborg Universitet.

Tabel 6E (se Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofilen) viser, hvorvidt respondenterne ville søge ind på en monofaglig kandidatuddannelse, der bygger direkte ovenpå deres professionsbacheloruddannelser, hvis en sådan blev udbudt af AAU. Tabellen viser, at 64 (50 %) af de 129 studerende på fysioterapeutuddannelsen ville søge optagelse, hvis AAU udbød en monofaglig kandidatuddannelse i fysioterapi. Derudover er 52 af 129 (40 %) uafklarede, mens kun 13 af 129 (10 %) siger, at de ikke ville søge ind på en sådan uddannelse.

På baggrund af undersøgelsen kan det således konkluderes, at de fysioterapeutstuderende ved UCN udtrykker stor interesse for en kandidatuddannelse i fysioterapi på AAU.

Ikke relevant.

Ja

Afslag

2014 - 1

Afgørelse_AAU_FYS.pdf