Bachelor - Bygningsteknik - Syddansk Universitet

Uddannelsen ønskes placeret under de teknisk videnskabelige bacheloruddannelsers hovedområde i bacheloradgangsbekendtgørelsens bilag 1. Det betyder, at følgende adgangskrav ønskes:

• Dansk A


• Engelsk B


• Matematik A

Derudover ønsker SDU krav om:

• Fysik B (anses som nødvendigt i forhold til uddannelsens faglig niveau. Adgangskravet er også gældende på beslægtede civilingeniør (bachelor) uddannelser samt på SDU's diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik, hvortil ansøgte uddannelse har overlappende fagligheder)


• Kemi C (anses som nødvendigt særligt i relation til uddannelsens fokus på materialelære, bæredygtigled, LCA mm.) Adgangskravet er også gældende på beslægtede civilingeniør (bachelor) uddannelser samt på SDU's diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik, hvortil ansøgte uddannelse har overlappende fagligheder)

Ansøgte civilingeniøruddannelse (bachelor) giver retskrav til optagelse på SDU's tilhørende civilingeniøruddannelse (kandidat) i bygningsteknik (også ansøgt) samt adgang til SDU's civilingeniøruddannelse i miljøteknologi.

Ikke relevant

Formål og erhvervssigte

Ansøgte civilingeniøruddannelsen (bachelor) i bygningstekniks primære formål er, at være retskravsbachelor til også ansøgte civilingeniøruddannelse (kandidat) i bygningsteknik. Den gennemsnitlige overgansfrekvens (fra bachelor til kandidat) for SDU's civilingeniøruddannelser var i 2018 84 %.

Ansøgte civilingeniøruddannelse (bachelor) i bygningsteknik er dog i nogen grad opbygget med overlappende viden, færdigheder og kompetencer til den tilsvarende diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik. Således er det SDU's vurdering, at en civilingeniør (bachelor) i bygningsteknik enten:

• Med relativt få supplerende fag vil den bachelorstuderende kunne optages på diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik op til femte semester og derved opnå diplomingeniøruddannelsens ingeniørpraktik på sjette semester.


• Kunne bestride en del af de jobfunktioner en diplomingeniør i bygningsteknik vil kunne bestride, men dog på et lavere niveau idet de ikke vil have gennemført diplomingeniøruddannelsens ingeniørpraktik samt diplomingeniøruddannelsens mere erhvervsrettede elementer i slutningen af diplomingeniøruddannelsen.

Kompetenceprofil

Viden:

• Bacheloren har viden og forståelse for komplekse byggetekniske opgaver, der gør denne i stand til at designe, formidle og projektere anlægs- og byggetekniske opgaver.


• Bacheloren har opnået en faglig viden der gør, at denne kan forstå og indgå i løsninger af byggetekniske problemstillinger i et helhedsorienteret og tværfagligt perspektiv.


• Den studerende skal opnå en forskningsbaseret og overordnet indsigt i uddannelsens og byggeriets faglige områder – herunder juridiske og økonomiske aspekter.


• Den studerende skal opnå et forskningsbaseret kendskab til byggeriets praksis og skal kunne se og reflektere over sammenhænge fra teori til praksis.


• Den studerende skal opnå en praktisk og teoretisk viden inden for bygningskonstruktioner, installationer, indeklima, energi, miljø, vej- og anlægskonstruktioner, planlægning, økonomi og byggeledelse


• Den studerende skal opnå et grundlæggende kendskab til facader, resiliens og bæredygtighed samt computationel design


• Den studerende skal kunne forstå og reflektere over grundlæggende teorier, metode og praksis i relation til digitalt byggeri.


• Den studerende skal forstå FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling og deres implikationer i relation til byggeriområdet

Færdigheder:

• Bacheloren kan vurdere og anvende anerkendte teorier og videnskabelige metoder inden for uddannelsens og byggeriets faglige områder – herunder juridiske og økonomiske aspekter.


• Bacheloren kan vurdere og anvende programmeringsværktøjer af relevans for byggeriets faglige områder.


• Bacheloren kan inddrage FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling samt øvrige relevante bæredygtige løsninger i bygge- og anlægstekniske problemstillinger.


• Bacheloren kan omsætte teori til praksisnære problemstillinger og løsninger inden for bygningskonstruktioner, installationer, indeklima, energi, miljø, vej- og anlægskonstruktioner, planlægning, økonomi og byggeledelse.


• Bacheloren kan vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger samt vælge og begrunde løsningsmuligheder inden for byggeriområderne facader, resiliens og bæredygtighed, computational design og konstruktioner.


• Bacheloren kan formidle og indgå i diskussioner om bygningsingeniørfaglige problemstillinger og løsningsmodeller til både fagfæller og specialister

Kompetencer

• Bacheloren kan på en forskningsbaseret baggrund anvende metoder og redskaber til at planlægge, gennemføre, dokumentere og vurdere bygge- og anlægstekniske projekter - og være i stand til at inddrage samfundsmæssige-, økonomiske- samt miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser heraf.


• Bacheloren kan argumentere for valgte metoder og redskaber som anvendes til at løse praktiske og teoretiske problemstillinger.


• Bacheloren kan formidle problemstillinger og løsninger inden for de bygge- og anlægstekniske områder til samarbejdspartnere og et bredt udvalg af tilknyttede interessenter.


• Bacheloren kan anvende relevante værktøjer i relation til digitalt byggeri – herunder programmering.


• Bacheloren kan håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer i arbejds- eller studiesammenhæng.


• Bacheloren kan arbejde projektorienteret.


• Bacheloren kan selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik.


• Bacheloren kan identificere egne læringsbehov og udvikle egen viden, færdigheder og kompetencer i relation til det bygge- og anlægstekniske område.


• Bacheloren kan omsætte forsknings- og udviklingsbaseret viden og teknik til løsning af praktiske problemstillinger inden for det bygge- og anlægstekniske område.


• Bacheloren kan forklare og reflektere på et forskningsbaseret grundlag over anvendte praksisser og teoretiske metoder

Civilingeniøruddannelsen (bachelor) i bygningsteknik er opbygget med udgangspunkt i SDU's pædagogiske model for ingeniøruddannelser DSMI.

Særligt uddannelsens første fire semester er således integreret omkring et semesterprojekt, hvorpå bæredygtighed og digitalt byggeri vil være gennemløbende kernefagligheder, der appliceres dels på semesterets øvrige fagligheder; dels på semesterprojektet. Semesterprojektet gennemføres i projektgrupper og vil ofte inddrage cases fra virkeligheden i samarbejde med det lokale erhvervsliv. Hertil skal fremhæves, at stort set alle svarene på den høring, som SDU gennemførte i relation til ansøgte uddannelse, er positive i relation til at samarbejde med uddannelsen og eksempelvis i relation til semesterprojekter.

Uddannelsens første to semester er i et vist omfang overlappende med SDU's diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik. Udover semesterprojekterne (20 ECTS) er der på de to semestre 20 ECTS Ingeniørfagligt Grundkursus 1 og 2, der primært består af matematik, statistik og statik. Derudover fagene BYG 1 og BYG 2 (20 ECTS), der består af:

• Bygningsdesign og materialelære


• Kommune og lokalplan


• Byggemodning og geologi


• Civil 3D og Revit


• Varmetab


• Planlægning og økonomi


• Trækonstruktioner


• Bygningsdesigt - arkitektur


• Compututionel design


• Betonelementbyggeri


• Hydraglik


• Bæredygtighed

Uddannelsens 3. og 4. semester består udover semesterprojekterne (20 ECTS) af Ingeniørfaglig Grundkursus 3 og 4 (10 ECTS), Byggeriets processor (5 ECTS), Ingeniørfaglig metode (videnskabsteori) (5 ECTS) og fagene BYG 3 og BYG 4 (20 ECTS), der indeholder:

• Vandinstallationer


• Varmeinstallationer


• Bygningsfysik


• Stålkonstruktioner


• Betonkonstruktioner


• Geoteknik


• Planlægning og økonomi


• Vejbygning og p-anlæg

Uddannelsens 5. semster er optimeret med henblik på, at de studerende, i overensstemmelse med SDU's internationaliseringsstrategi, kan tage et semester på et udenlandsk universitet. Fagene på semesteret, der i modsætning til de første fire semester ikke nødvendigvis er indbyrdes sammenhængene, er:

• Experts in TEams and Innovation (tværfagligt projektforløb) (10 ECTS)


• Grundlæggende programmering (5 ECTS)


• Projektledelse (5 ECTS)


• Valgfag (10 ECTS)

Uddannelsens 6. semester består af bachelorprojektet (15 ECTS) samt fagene:

• Urban resilience (5 ECTS)


• Facade Engineering (5 ECTS)


• FEM (5 ECTS)

Danmark har ingeniørmangel både nationalt og regionalt

I 2018 oplevede 55 % af Science&Engineering virksomhederne i Danmark udfordringer ved at rekruttere ingeniører (Akademiet for Tekniske VIdenskaber: Danmark som Science & Engineering Region, s. 34)  - og i 2025 forventes det, at der i Danmark mangler cirka 6500 civil- og diplomingeniører nationalt set (Regeringen (2018): Teknologipagten, s. 1).

Denne situation genfindes regionalt i Syddanmark, hvor Trekantområdet.dk, på baggrund af en analyse fra 2018, vurderer, at det har været umuligt at besætte 330 – 440 ingeniørstillinger i trekantsområdets virksomheder i de seneste år. Og at der i Trekantsområdet er behov for yderligere 500 – 900 diplom- og civilingeniører inden for de næste fem år (Trekantområdet.dk (2018): Behov for ingeniører til trekantområdet).

En anden undersøgelse fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2019) forudser fortsat vækst i beskæftigelsen inden for byggeriet på 4,3% frem mod udgangen af 2020 og ud af 18 brancher på Fyn ses byggeriet som det tredje højst placeret i forhold til forgæves rekrutteringsindsatser (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (2019): RAR Fyns indsatsområder). Udfordringen genkendes af klyngen BYG Fyn, som illustreret af nedenstående citat fra deres høringssvar:

’BYG FYN finder det meget positivt, at der oprettes en civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Vi ved fra vores medlemsvirksomheder, som primært består af arkitekter, rådgivende ingeniører og større entreprenørvirksomheder, at der er en udtalt mangel på ingeniører blandt de fynske virksomheder i branchen. Samtidig er det påfaldende, at der er en underrepræsentation af civilingeniører i området, hvilket må være udtryk for et behov for en ny uddannelse’ (BYG Fyn (2019) Høringssvar af 9. juli 2019).

Disse oplevelser understøttes af en analyse SDU har foretaget der viser, at blot 3,7 % af civilingeniører uddannet inden for byggeriområdet i Danmark (2013 – 2018) i dag har bopæl i Region Syddanmark (Danmarks Statistik (2019) Særkørsel for SDU).

Det er et faktum, at mobiliteten blandt nyuddannede ingeniører er lav – og omregnet til tal betyder ovenstående, at under 200 af de 4.500 uddannede civilingeniører inden for bygningsområdet (2013 – 2018) i dag står til rådighed for byggebranchen i Region Syddanmark. I forlængelse heraf ses det, at op mod 80 % af de diplomingeniører i bygningsteknik, som er uddannet fra SDU i perioden 2013 – 2018, i dag er bosat i Region Syddanmark.

Markant fokus på klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi i fremtidens byggeri

I en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen fra 2018 har fynske byggevirksomheder udpeget bæredygtighed (og digitale teknologier) som de primære udfordringer og potentialer fremadrettet (Erhvervsstyrelsen - Miljøforum Fyn, Byggeri (2018) Undersøgelse).

Denne forventede udvikling genfindes i stort set alle undersøgelser, som nedenstående citater illustrerer:

• 
  
  Statens Byggeforskningsinstitut: ’Væsentlige samfundsmæssige dagsordener som klima, energi, bæredygtighed, indeklima m.v. har i de seneste år udfordret byggeriet. De mangeartede nye krav til klimahåndtering, forbedret energiperformance og indeklima har udover nye typer af samarbejdsflader mellem faggrupperne, professioner, leverandører, brugere m.fl. også ført til en betydelig udvikling i bygningernes anvendelse af teknologi, således at teknikdelen i dag udgør en stadig stigende andel af omkostningerne i forbindelse med både nybyggeri og renovering’ (Statens Byggeforskningsinstitut (2017): Byggeautomation, s. 12)
  
  


• 
  
  Akademiet for Tekniske Videnskaber: ’markedet for bæredygtige løsninger står foran at eksplodere, og de lande og virksomheder, der kan levere de bedste løsninger ift. at indfri FNs verdensmål, bliver morgendagens vindere’  og i samme kontekst ’Science & Engineering virksomheder inden for byggeriet udgør 16 % af Danmarks BNP og det er essentielt, at danske virksomheder også fremadrettet kan levere de efterspurgte løsninger på markedet, hvis de skal være i front både nationalt og internationalt (Akademiet for Tekniske VIdenskaber (2018): Danmark som Science & Engineeringregion, s. 5-6+61).
  
  


• 
  
  Boligøkonomisk Videnscenter: ’Byggeri og nedrivning af bygninger er et fokusområde i EU’s Horizon2020, hvor der forventes investeringer i forskning på over en milliard euro med fokus på cirkulær økonomi i relation til byggeriet’ (Boligøkonomisk Videnscenter (2018): Sådan gør vi cirkulær økonomi til byggeriets fremtid)
  
  

Fokusset hos den tidligere regering var markant (og tiltagende i styrke) i relation til klima, bæredygtighed og cirkulær økonomi på byggeriområdet, hvilket blandt anden nedenstående to citater fra Forsknings- og Uddannelsesministeriets FORSK2025 illustrerer:

• 
  
  ’Klima og bæredygtighed vil fremadrettet komme endnu mere på den globale dagsorden – og digitale teknologier vil få en stigende betydning i bygge-, anlægs- og arkitekthvervene’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s. 103)
  
  


• 
  
  ’Forskning (og uddannelse, red.) skal fremadrettet i højere grad bidrage til udvikling af bæredygtigt kvalitetsbyggeri og -anlæg og renovering af bygninger og infrastruktur med fokus på nye digitale teknologier, nye design- og produktionsmetoder, forretnings- og organisationsmodeller såvel som cirkulær ressourceeffektivitet, energieffektivisering, indeklima m.v.’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s. 102)
  
  

I forlængelse af dette fokus på bæredygtigt byggeri forventes også cirkulær økonomi at være et område, som danske virksomheder har muligheder for at blive førende inden for:

• 
  
  ’Cirkulær økonomi er en oplagt mulighed for at bygge videre på danske styrkepositioner inden for bl.a. bioøkonomi, bæredygtigt byggeri og ressourceeffektiv produktion’ (Regeringen (2019): Strategi for cirkulær økonomi, s. 6)
  
  

Som en del af fokusset på bæredygtighed og cirkularitet vil der fremadrettet også være fokus på materialer samt forskning i og udvikling af nye og forbedrede materialer. Dette ses som afgørende for fremtidig vækst i dansk erhvervsliv og byggebranchen. Ifølge OECD kan op til 70% af innovationen på det tekniske område fremadrettet relateres til nye materialer (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, s.53).

Diverse interesseorganisationer understøtter endvidere fokusset på ovenstående udvikling:

• 
  
  Dansk Industri: ’Inden for den tekniske forskning ser virksomhederne et stort behov for at prioritere forskning i digitalisering, materialer, produktion samt energi- og miljøteknologi højere’ (Dansk Industri (2017): Forskning for fremtiden, s. 13)
  
  


• 
  
  Foreningen af Rådgivende Ingeniører: ’Dette behov forstærkes yderligere af, at klimaforandringer og ressourceknaphed betegnes som globale megatrends med usikre drivkræfter for byggeriet. Usikre drivkræfter indebærer, at trenden forventes at have en stor, men relativt uforudsigelig påvirkning af byggeriet, samt viser modsatrettede udviklingsretninger' (Foreningen af Rådgivende Ingeniører (2018): Byggeriet 2025, s. 9)
  
  

Senest ses fokusset på klima, bæredygtighed og cirkularitet i relation til byggeriet i forbindelse med den nye regeringsdannelse i juni 2019.

Danmarks nye regering vil med dens støttepartier gennemføre blandt andet (Politisk forståelse mellem Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten (2019): Retfærdig retning for Danmark, punkt 1 og 4) :

• 
  
  Lov med krav om energibesparelser i offentlige bygninger
  
  


• 
  
  En national strategi for bæredygtigt byggeri
  
  


• 
  
  CO2 reduktion med 70 %, hvoraf byggeriet og bygninger i dag er blandt de største udleder af CO2
  
  


• 
  
  Optimering af danske erhvervsvirksomheders muligheder for at udnytte det globale klimafokus, hvor der spås investeringer op mod 90.000 milliarder kroner i kommende årti inden for grøn omstilling
  
  

Som følge af digitalisering og teknologisk udvikling forventes det, at digitaliseringen af byggeriet grundlæggende vil ændre rollerne og forretningsmodellerne. Dette vil påvirke konkurrencelandskabet, hvor flere udenlandske aktører og konkurrenter fra andre brancher vil indtage den danske byggebranche, såfremt danske virksomheder ikke mestre fremtidens digitale muligheder (Foreningen af Rådgivende Ingeniører (2018): Byggeriet 2025, s. 10).

Regeringen påpegede i januar 2019 at ’Den digitale udvikling i byggeriet er et fælles anliggende og strategien [regeringens digitaliseringsstrategi] er startskuddet til en fornyet og fokuseret indsats’ og opsatte ’Mere bæredygtigt byggeri gennem digitalisering’ som et ud af fem indsatsområder (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 5 + 36).

Endvidere at ’Byggeriet udgør en stor del af dansk økonomi, og byggebranchens digitale omstilling er derfor et samfundsanlæggende’ (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 5)

Udviklingen illustreres desuden gennem nedenstående citater:

• 
  
  Transport-, Bygnings- og Boligministeriet: ’Inden for digitalt byggeri har Danmark, som et af de mest digitaliserede lande i EU, forudsætningerne for at være en frontløber på området, og netop digitalt byggeri er udpeget som et centralt forskningsområde’ ( (Transport-, Bygnings- og Boligministeriet (2019): Strategi for digitalt byggeri, s. 33)
  
  


• 
  
  Forsknings- og Uddannelsesministeriet: ’En række væsentlige behov retter sig mod Build4.0, dvs. de digitale muligheder, der fremover vil omfatte alle processer ved samarbejde om produktion, design, opførelse og drift af byggeri og bygværker (droner, robotter, sensorteknologi, IoT, 3D-prins m.v.)’ (Styrelsen for Forskning og Uddannelse (2017): FORSK2025, d. 106)
  
  

Opsummering

For at løfte fremtidige opgaver i relation til navnlig klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering har byggeriet – særligt i Region Syddanmark - brug for kandidater, der kan tænke innovativt, og som kan udvikle og udnytte fremtidens teknologi. Der er allerede nu – og endnu mere fremadrettet - behov for at supplere SDU's diplomingeniør i bygningsteknik (3½ år) med civilingeniører i bygningsteknik(5 år), der i højere grad både kan håndtere den udviklingsorienterede kompleksitet og som kan have forskningsbaseret viden, færdigheder og kompetencer på højeste internationale niveau inden for netop de udfordringer, som fremtiden stiller byggeriet over for.

Med udgangspunkt dels i byggeriets udvikling; dels i dialogen med eksterne interessenter i forbindelse med udviklingen af civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik er det vurderingen, at arbejdsmarkedet på sigt vil kunne absobere et betydligt antal civilingeniører (bachelor + kandidat) i bygningsteknik.

Når ovenstående sammenholdes med SDU egne kapaciteter i relation til ansøgte uddannelse ønsker SDU et indledningsvist optag (2020) på civilingeniøruddannelsen (bachelor) i bygningsteknik på 35 studerende årligt sigende gradvist med 10 studerende årligt frem mod 2023, hvorefter optaget forventes af stagnere på 65 nye studerende årligt.

Med henvisning til den omfattende dialog SDU har haft med eksterne interessenter navnligt i Region Syddanmark er det vurderingen, at det på sigt øgede antal dimittender fortsat vil være i underkanten af, hvad der er behov for primært i Region Syddanmark, sekundært nationalt set. Dette underbygges yderligere af, at navnligt civilingeniørgraden i bygningsteknik er så lidt repræcenteret i Region Syddnamark (blot 3,7 % af færdiguddannede fra nedenstående uddannelser (2013 - 2018) er i 2019 bosat i Region Syddanmark).

Nationalt set ligger ledigheden for civilingeniøruddannelsern inden for byggeriet meget lavt for seneste UFM opgørelse over gennemsnitlig ledighed i 4-7 kvartal (2015 seneste opgørelse):

• Bygge- og anlægskonstruktioner, cand.polyt (AAU): 8 %


• Byggeledelse, cand.polyt (AAU): ingen data for 2015, men 3 % i 2014


• Byggeri og anlæg, cand.polyt (AAU + DTU): ingen data for 2015, men 4 % i 2014


• Byggeri, cand.polyt (AU): 1 %


• Byggeteknologi, cand.polyt (DTU): 3 %


• Bygningsdesign, cand.polyt (DTU): 5 %

For SDU's  diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik var den gennemsnitlige ledighed (4-7 kvartal) i 2015 på 6 %. For nationalt beslægtede diplomingeniøruddannelser inden for byggeriområdet var ledigheden i 2015 på mellem 1 % og 9 %.

SDU har gennemført en omfattende og inddragende proces for dels at opnå sikkerhed om det samfundsmæssige behov for ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik; dels for at matche uddannelsen til forskellige aftagergruppers behov.

Arbejdsgruppen

SDU har nedsat en arbejdsgruppe bestående af:

• Uddannelsesdirektør Henning Andersen (SDU)


• Professor og sektionsleder Mikkel K. Kragh (SDU)


• Lektor og Uddannelsesleder for diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik Martin Haselbach (SDU)


• Regional Chef Søren Møller Andersen, (COWI)


• Forretningschef Leif Lagoni, (NIRAS)


• Chefkonsulent Per Æbelø (SDU)

Arbejdsgruppen har mødtes kontinuerligt gennem 2019 - typisk som aftensmøder i tidsrummet 17.00 - 20.00.

Første dialogmøde

SDU har afholdt to dialogmøder – første dialogmøde blev afholdt 6. februar med deltagelse af 23 toneangivne og fortrinsvis lokale aktører og potentielt kommende aftagere af dimittender til civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik.

Første dialogmøde tog fire timer med følgende fokus:

• Hvilket behov har aftagerne, som ikke kan – eller kun delvist kan - dækkes af den eksisterende diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik


• Hvilket erhvervssigte (herunder jobfunktioner) har aftagerne behov for i relation til en ny civilingeniøruddannelse?


• Hvilke specialiseringsmuligheder prioriterer aftagerne?


• Hvilke kvalifikationer ønsker aftagerne af kommende dimittender fra en civilingeniøruddannelse i bygningsteknik?

Mødet tog udgangspunkt i oplæg og drøftelser af forskningshøjden i ’Beton LAB’ og ’Create LAB’. Efterfølgende afvikledes en ’woking dinner’, hvor deltagerne blev opdelt i tre grupper og derefter først internt, derefter i plenum drøftede ovenstående fire spørgsmål med udgangspunkt i dels fremsendt materiale om uddannelsesforslaget; dels en kort gennemgang på mødet. Hver gruppe tilføjede digitalt deres kommentarer til en fælles idebank, som arbejdsgruppen tog udgangspunkt i, i det videre arbejde med udviklingen af civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik.

Der var grundlæggende anerkendelse af SDU’s forskningshøjde inden for det byggetekniske område; dels opbakning til en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Opbakningen var primært funderet i tre grundlæggende behov:

• Et helt grundlæggende behov for flere ingeniører inden for det byggetekniske område


• En fornemmelse af, at mange af fremtidens udfordringer – og den diversitet byggebranchen i stigende grad får – vil kræve bygningsingeniører i Region Syddanmark på et højere niveau end diplomingeniørniveauet. Om end der dog også var konsensus om et fortsat behov for diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik.


• En positiv indstilling over for de foreslåede specialiseringer i en kommende civilingeniøruddannelse i bygningsteknik – om end disse blev drøftet markant og at der var forskellige holdninger til dem. Installationsområdet blev nævnt flere gange som et supplerende fokuspunkt i uddannelsen ligesom mange ikke snævert ingeniørfaglige discipliner (jura, økonomi, tværfaglighed) blev nævnt af flere i gruppen. Endelig blev elementer som bygbarhed og byggeledelse fremhævet som ønskværdige.

Det generelle indtryk fra mødet var – udover følgegruppens engagement – at der er en række fremtidige behov, der dels kræver et højere fagligt niveau end diplomingeniørniveauet; dels vil give civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik en unik, faglig profil.

På baggrund af første dialogmøde udarbejde arbejdsgruppen første konkrete forslag til uddannelsen.

Øvrig dialog med eksterne interessenter

 I perioden maj – august har SDU afholdt separate møder med:

• Erhvervshus Fyn


• Miljøforum Fyn – herunder deltaget i møde i BYG styregruppen (i processen ændret navn til BYG Fyn)


• Trekantområdet.dk


• Foreningen af Rådgivende Ingeniører


• Bygherreforeningen


• Dansk Byggeri


• Værdibyg.dk

Alle ovenstående støtter uddannelsesforslaget aktivt – endvidere uddannelsens primære fokus på digitalisering og bæredygtighed. Fra Dansk Byggeri og Værdibyg er der blevet efterspurgt et øget fokus på Construction Management. Dette er kun delvist imødekommet i uddannelsesforslaget idet der er behov for øget forskningsopbygning for at kunne fokusere yderligere på construction management. SDU er i dialog med Dansk Byggeri og Værdibyg om dette og vil deltage aktivt i en afdækning af aktuel og ønskelig fremtidig forskningsopbygning inden for construction management i Danmark, som Dansk Byggeri har taget initiativ til.

Høring

I maj til august er der gennemført en høring blandt følgegruppens medlemmer samt øvrige relevante aktører regionalt og nationalt. Høringsmateriale er udsendt til knapt 200 aktører, hvoraf 52 har svaret. Ud fra disse er 43 svar relevante og positive (to svar er negative i den forstand, at de alene forudser behov for diplomingeniører – resten mener at være uden for høringens målgruppe). Høringssvarene er vedlagt nærværende prækvalifikationsansøgning.

Ved første rykker på høringen (primo juni) blev der udsendt et videopitch om uddannelsesforslaget, hvor Bygherrerforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører samt Trekantområdet.dk udtalte sig om uddannelsesforslaget. Videoen kan ses her:

https://www.youtube.com/watch?v=LRYiTiJDsqo&feature=youtu.be

 
Høringen viste grundlæggende opbakning til uddannelsesforslaget, hvor mange høringssvar påpeger behov for bedre rekrutteringspotentiale som helt grundlæggende præmis. Og der er blandt alle enighed om fokuspunkterne digitalt byggeri og bæredygtighed.

Endvidere har høringen givet anledning til følgende overvejelser:

• Niveauet for installationsteknik, som flere ønsker opprioriteret


• At projektledelse af mange opleves som central færdighed


• At mange prioriterer helhedsforståelsen i relation til byggeriet


• Niveauet for construction management


• Niveauet for økonomi- og juraforståelse, som flere høringssvar berører


• Niveauet i relation til vejbygning


• Niveauet i relation til indeklima

SDU har drøftet disse input dels til det andet dialogmøde; dels – og afslutningsvis – i arbejdsgruppen på dennes sidste møde ultimo august.

Andet og sidste dialogmøde

12. august 2019 blev andet og sidste dialogmøde om uddannelsen afholdt med deltagelse af 11 udvalgte centrale, eksterne interessenter samt 5 SDU-medarbejdere. Deltagerne var udvalgt på baggrund af dels deres bidrag i uddannelsesudviklingen; dels toneangivne lokale interessenter; dels deres tilknytning til SDU’s BYG miljø (eksempelvis medlemmer af aftagerpanelet for den eksisterende diplomingeniøruddannelse i bygningsteknik).

Dialogmødet var arrangeret som en ’working dinner’ og blev indledt med et oplæg om fremtidens klimakrav til byggeriet af Professor Morten Birkved (SDU Life Cycle Engineering). Oplægget skabte en del debat, der blev relateret til ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik.

Derefter var der et kort oplæg ved Christina Melvang (BYG Fyn) om byggeriets fremtid på Fyn og hvordan BYG Fyn ser fordele i en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik.

Efterfølgende var der plenumdebat med nedenstående fokusområder:

Ovenstående beskrevne proces har sikret en sammenhæng mellem erhvervssigte, kompetenceprofil og indhold for ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik og samfundets (byggeriets) behov nu og fremadrettet.

Særligt skal fremhæves behovet for et fremtidigt byggeriområde, hvor krav om bæredygtighed og digitalisering bliver afgørende, men dette i kombination med en solid bygningsteknisk baggrund.

SDU har i processen og som konsekrevs af de eksterne input fokuseret ansøgte uddannelse mod netop ovenstående tre elementer: bæredygtighed, digitalt byggeri og solid byggeteknisk fundament.

Idet langt den overvejende del af civilingeniører (bachelor) i bygningsteknik forventes at læse videre på kandidatoverbygningen, og derved blive civilingeniører, vil nedenstående relatere sig for civilingeniøruddannelsen (bachelor + kandidat) i bygningsteknik som helhed.

Der findes nationalt set flere uddannelser der i større eller mindre grad bliver beslægtet til foreslåede civilingeniøruddannelse i bygningsteknik:

• AAU: Bygge- og anlægskonstruktion (ledighed (2015) GNS K4-7: 8 %)


• DTU: Bygningsdesign (ledighed (2015) GNS K4-7: 5 %)


• AAU: Byggeledelse (ledighed (2014) GNS K4-7: 3 %)


• DTU: Byggeteknologi (ledighed (2015) GNS K4-7: 3 %)


• AU: Byggeri (LEDIGHED (2015) gns k4-7: 1 %)

Det bemærkes, at alle beslægtede uddannelser har lav ledighed.

Ovenstående uddannelser må forventes også fremadrettet at udvikle deres uddannelser med fokus på byggeriets dominerende megatrends klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering.

SDU har dog på netop disse områder en komparativ fordel ved allerede at have opbygget signifikante forskningsunderstøttelse, der vil kunne bringes i anvendelse gennem foreslåede uddannelsen. Derved vil civilingeniøruddannelse i bygningsteknik fra starten være opbygget med fokus på netop klima, bæredygtighed, cirkulær økonomi og digitalisering.

Endvidere henvises til, at der dels vil være behov for flere bygningsingeniører nationalt set; dels at der er en særlig situation i netop Region Syddanmark med markant behov for at uddanne civilingeniører i bygningsteknik til det regionale byggeri område.

Det forventes , at ansøgte civilingeniøruddannelsen i bygningsteknik overordnet set vil øge antallet af ansøgere generelt til bygningsteknikingeniøruddannelserne – om end der også forventes et mindre fald i antallet af ansøgere specifikt til diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik.

SDU optager for nuværende omkring 80 studerende på diplomingeniøruddannelsen i bygningsteknik. Når en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik (bachelor + kandidat) er konsolideret, forventes et samlet årligt optag på 120 - 130 studerende fordelt nogenlunde ligeligt mellem diplomingeniør- og civilingeniøruddannelsen. Dette samlede antal er medtaget i dialogen med ekstere interressenter, hvor vurderingen er, at dette i bedste fald svare til samfundet (særlig Region Syddanmarks) behov; i værste fald ikke er tilstrækkeligt i forhold til byggeriets fremtidige behov.

Rekrutteringsgrundlag

De teknisk videnskabelige uddannelser i Danmark rekruttere i nogen grad lokalt. For perioden 2006 - 2016 er 54 % af de ingeniørstuderende i Danmark rekrutteret i den region, hvor universitetet ligger. Primært lokaltrekrutterende er DTU, hvor 80 % af de ingeniørstuderende kommer fra Sjælland. Ingeniøruddannelserne på SDU har i perioden rekrutteret 63 % lokalt, mens det samme tal for AU er 47 % og AAU er 27 % (AAU og AU rekruttere en del internt fra regionerne Midt og Nord) (kilde: SDU geoanalyse på baggrund af tal fra Danmarks Statistik).

Endvidere er der samlet set en stigende rekruttering til ingeniøruddannelserne i Danmark, hvor alle fire uddannelsessteder af ingeniører samarbejder om rekrutteringstiltaget Engineer the Furture.

Det er derfor ikke SDU's forventning, at en ny civilingeniøruddannelse i bygningsteknik på SDU vil have nævneværdige negative konsekvenser for beslægtede ingeniøruddannelser i Danmark. Tværtimod vil en ny uddannelsesmulighed i Sydnmark øge fokus på dette område og derved samlet set bidrage positivt til den nationale ambition om, at uddannede flere civilingeniører på alle fire universiteter.

Internt på SDU forventes det dog, at ansøgte uddannelse vil have konsekvenser for indholdet af SDU’s eksisterende civilingeniøruddannelsen (kandidat) i konstruktionsteknik, hvor BYG-konstruktionsteknik profilen vil udgå og i stedet fremkomme i ansøgte civilingeniøruddannelse i bygningsteknik. Det er SDU's ambition, at Civilingeniøruddannelsen (kandidat) i konstruktionsteknik efterfølgende skal målrettes en ny civilingeniøruddannelse (bachelor og kandidat) i maskinteknik.

Videreuddannelsesmuligheder

Den primære videreuddannelsesmulighed for dimittender fra ansøgte civilingeniøruddannelse (bachelor) i bygningsteknik er den også ansøgte civilingeniøruddannelse (kandidat) i bygningsteknik. Dog vil der også være mulighed for at blive optaget på andre kandidatuddannelser - eksempelvis civilingeniøruddannelsen (kandidat) i miljøteknologi.

Der forventes fra september 2020 et årligt optag startende på omkring 35 studerende og stigende mod et årlige optag på 55- 65 studerende i de efterfølgende år.

Ikke relevant

Ikke relevant