Kandidat - Marin Ingeniørvidenskab - Danmarks Tekniske Universitet

Optag på kandidatuddannelsen forudsætter en bachelorgrad i enten teknisk videnskab, naturvidenskab eller i udvalgte tilfælde en diplomingeniørgrad af relevans for uddannelsen. Den studerende skal desuden have gode kundskaber i grundlæggende matematisk analyse, statistik, fysik og kemi svarende til DTU-kurserne: 01005 Matematik 1, 02323 Introduktion til statistik, 10022 Fysik 1  og 26027 Grundlæggende kemi. Alle kursusbeskrivelser kan ses på www.kurser.dtu.dk.

Adgangsgrundlaget til uddannelsen kan være en bachelorgrad fra DTU i Produktion og Konstruktion; Vand, Bioressourcer og Miljømanagement; Byggeteknologi; Bæredygtigt Energidesign; Elektroteknologi; General Engineering; Geofysik og Rumteknologi eller Fysik og Nanoteknologi eller kandidater fra SDU, AAU og AU med en bachelorgrad i Mekanik, Byggeri, Energi, Miljøvidenskab (Se i øvrigt Kriterium 2, Rekrutteringsgrundlag). Øvrige kandidater fra andre danske og udenlandske universiteter med en tekniskvidenskabelig eller naturvidenskabelig baggrund vil kunne komme i betragtning efter individuel vurdering.
 
Desuden vil diplomingeniører bl.a. i Fiskeriteknologi fra DTU også kunne søge optagelse på uddannelsen, ligesom diplomingeniører fra en række andre danske diplomingeniøruddannelser kan søge optagelse efter individuel vurdering. I de sidstnævnte tilfælde vil der kunne være supplerende krav om, at man på sin bacheloruddannelse har udnyttet valgfriheden på bacheloruddannelsen til at opnå kendskab til såvel matematisk modellering, fysisk kemi, statistik og computing (se adgangskrav ovenfor).

Det maritime erhverv er et område i kraftig vækst – og udvikling af denne sektor indebærer både nye teknologiske og miljømæssige udfordringer, herunder også nødvendig viden fra det marine område.

DTU ønsker med denne ansøgning at udbyde en ny civilingeniøruddannelse inden for marin ingeniørvidenskab, der kan adressere disse udfordringer direkte og bidrage til bæredygtige og nyskabende løsninger på området. Uddannelsen vil indeholde både klassiske elementer af oceanografi (fra det kystnære til oceaner) – og elementer af offshore og costal engineering mm. Uddannelsen vil have integreret fokus på bæredygtighed (inkl. forurening og klimaforandringer).

Uddannelsen vil således bidrage til uddannelse af kandidater med såvel en grundlæggende naturvidenskabelig forståelse for bæredygtig udvikling – samt viden om og evne for proaktiv ingeniørvirksomhed inden for området – og har således som overordnet mål at uddanne civilingeniører med stærke kompetencer inden for bæredygtig Blue Growth.

Uddannelsens fagområde og fokus er unik i Danmark – og repræsenterer et ønske om at dække det voksende behov der findes for denne særegne faglige ekspertise inden for erhvervet.

Se iøvrigt bilag 3

Uddannelsen vil blive forankret i fysiske, kemiske og biologiske fag, men med et stærkt engineering-aspekt, hvor de naturvidenskabelige grundfag, der udgør basis for alle ingeniøruddannelser på DTU, er centrale kompetencer.

Uddannelsen vil få to spor, der fokuserer på hhv. Oceanografi og Anvendte oceanografiske teknologier. Uddannelsen i Ocean Engineering tilrettelægges inden for de generelle rammer for civilingeniøruddannelsen på DTU (flagmodellen), og det sikres dermed, at uddannelsen ud over de læringsmål, der er konstituerende for uddannelsen (se bilag 1), også bibringer de studerende viden om innovation og entreprenørskab.

Den nye civilingeniøruddannelse i Ocean Engineering vil indeholde de to spor: ”Oceanografi” og ”Anvendt Marinteknologi”.

• Oceanography
  Vil med udgangspunkt i et stærkt polyteknisk grundlag adressere samspillet mellem de fysiske, kemiske og biologiske forhold i havene, samt oceansystemerne og deres dynamik
  
  


• Applied Ocean Technology
  Vil tilbyde et bredere teknologisk orienteret fokus baseret på et oceanografisk grundlag

Begge spor vil have fokus på klimaforandringer og bæredygtighed.

Baggrunden for at tilbyde to spor er at tilbyde uddannelse til studerende med forskellige uddannelsesønsker; De der ønsker en oceanografi-uddannelse (fx civilbachelorer med fagligt fokus på fx observationsteknologi, miljø/havmiljø samt klima/ocean-interaktioner) – eller studerende, der ønsker en mariningeniørfaglig uddannelse (fx civilbachelorer med fagligt fokus på skibs- og offshore-byggeri, geologisk og levende ressourcers udnyttelse og coastal engineering) men med et solidt oceanografisk grundlag for specifikke teknologiske anvendelses- og udviklingsmuligheder. Det vil også være muligt at følge uddannelsen bredt – uden valg af spor/studielinje. Det skal fremhæves, at oceanografi i denne uddannelses kontekst vil være bredt funderet – og beskæftige sig med hele det marine område fra de dybe oceaner – til det helt kystnære med snitflader til atmosfæren og undergrunden.

Begge spor (og uddannelsen bredt) mangler helt generelt i det danske (og nordiske) uddannelseslandskab.

Uddannelsens konstituerende elementer og nøglekompetencer vil inkludere:

• Beskrivelse af hvordan fysiske, kemiske og biologiske processer og karakteristika interagerer i havene; deres påvirkning på hele jordens system (Earth System), dets biosfære og klima; og hvordan de reagerer på menneskeskabte påvirkninger.
  
  


• Anvendelse af analytiske færdigheder (matematisk modellering og statistik) til at analysere og fortolke marine observationer samt udvikling af observationsteknologi.
  
  


• Identificere, udvikle og anvende ingeniørfaglige løsninger til at sikre opfyldelse af såvel bæredygtighedsmål og måltal for kystnære og off-shore aktiviteter.

Uddannelsens kompetencemål er blevet udviklet i tæt dialog på tværs af DTUs institutter – samt ikke mindst baseret på feedback fra aftagere og interessenter. Kompetencerne for de to spor er tilsvarende, men naturligt forskellige i læringsmål for specifikke områder: Oceanography med et højere læringsniveau ift. polytekniske, videnskabsbaserede bæredygtighedsmål – og Applied Ocean Technology med et større fokus på specifikke anvendelsesmuligheder og udvikling inden for marin ingeniørvidenskab. Den komplette liste over kompetencemål fremgår af vedlagte bilag 1.

Kurserne på den nye uddannelse vil sammensættes af kurser inden for oceanografi, earth observation, hydrodynamik og modellering og offshore-byggeri. Herudover vil indgå kurser inden for numerisk modellering, undervands observationsteknologi samt ikke mindst bæredygtighedsmål inden for det marine miljø.  Uddannelsen vil således understøtte DTUs kursusportefølje ift. forståelse af udfordringer ifm. maritim og costal engineering, hvordan sådanne aktiviteter påvirker det marine miljø – samt hvordan disse aktiviteter kan blive implementeret bæredygtigt og ansvarligt.

For oversigt over forventede kurser på uddannelsen, se bilag 2.

Uddannelsen skal placeres under takst 3, da uddannelsen i lighed med DTU’s øvrige kandidatuddannelser er baseret på et stærkt teknisk-naturvidenskabeligt fundament og sikrer den færdige kandidat en solid polyteknisk helhedskompetence, der ud over en identitetsskabende faglighed omfatter at kunne overskue en kompleks, teknisk problemstilling og at kunne tænke en teknisk faglighed ind i erhvervs- og samfundsmæssige sammenhænge. Uddannelsen forudsætter i lighed med andre tekniske og naturvidenskabelige uddannelser adgang til laboratoriefaciliteter.

Der er generelt et udækket behov i uddannelseslandskabet i Danmark når det kommer til uddannelse i videnskabsbaserede ingeniørmæssige løsninger på bæredygtig Blue Growth. Bæredygtige løsninger på dette område kræver både en forståelse for det marine miljø med både dets fysiske og levende dele og deres interne interaktion med snitfladerne, dvs. havbund, atmosfære, kyster og afvandingsområder – samt viden og evne til at implementere ingeniørmæssige løsninger i en marin setting.

Danmark generelt og DTU har civilingeniøruddannelser, der fokuserer på specifikke dele af marin og maritim ingeniørvidenskab; men de eksisterer pt. adskilt og tager ikke i høj nok grad højde for dels bæredygtighedsmålene på området og specielt indflydelse af klimatiske forandringer – og dels den vidtrækkende industri og interessenter indenfor området. Dette anses af erhvervet som et alvorligt hul i kompetenceprofilen af de civilingeniører, der pt. uddannes i Danmark.

En uddannelse i grundlaget for bæredygtig Blue Growth mangler på tilsvarende vis i Danmark. Særligt når det kommer til integreret uddannelse i oceanografi, som det er forstået internationalt; dvs. de fysiske, kemiske og biologiske aspekter af verdens have – fra oceaner til det kystnære. Naturvidenskabelige universiteter udbyder kun dele af fagområdet, men de udnytter ikke synergi-potentialet, der er mellem områderne. Herudover mangler klassisk naturvidenskabelige universiteter helt naturligt også hele det mere teknologiske, ingeniørmæssige aspekt af oceanografi: observations-teknologi samt modellering og operationel oceanografi samt ocean teknologi, der understøtter ikke alene bæredygtighed i teori - men endnu vigtigere det praktiske aspekt af implementering af offshore ingeniørprojekter. Dette tilbyder denne nye uddannelse.

Kandidatuddannelsen i Ocean Engineering ønskes ligesom DTU’s øvrige kandidatuddannelser udbudt på engelsk. Engelsksprogede uddannelser inden for ingeniørområdet, der i sin natur er globalt/internationalt, har følgende positive konsekvenser for Danmark og DTU inden for forskellige områder:

1. DTU har et internationalt campus med et stærkt internationalt læringsmiljø, der giver de studerende de nødvendige sproglige, faglige og personlige kompetencer til at begå sig i et ingeniørerhverv, hvor internationalt samarbejde er virkelighed – uanset om man er beskæftiget i en dansk virksomhed i Danmark eller uden for Danmark


2. DTU´s samarbejde med førende udenlandske universiteter inden for fagfeltet muliggøres. Udbuddet af engelsksprogede uddannelser er fuldstændig afgørende for DTU´s muligheder for at udveksle studerende med førende udenlandske universiteter og for at etablere forpligtende uddannelsessamarbejder i form af fællesuddannelser med strategiske partneruniversiteter.
   
   


3. Aftagernes behov for, at deres ansatte kan begå sig i en globaliseret verden, tilgodeses. Dertil kommer, at uddannelsen tilbydes på engelsk for at skabe det bedst mulige afsæt for dimittenderne efter endt uddannelse. Forskning har vist, at teknologiske iværksættere skaber born-global opstartsvirksomheder, hvilket betyder, at de lancerer deres virksomheder på flere internationale markeder fra starten (Knight og Cavusgil, 2004; Gabrielsson og Kirpalani 2004). Teknologiopstart fra små markeder/lande som Danmark har brug for adgang til internationale markeder for at retfærdiggøre de store investeringer i forbindelse med deres udvikling.
   
   


4. En stor og stærk tilstedeværelse af internationale studerende bidrager til DTU’s internationale anerkendelse og ranking.
   
   


5. Eksisterende kurser på DTU, som uddannelsen inddrager som obligatoriske kurser, udbydes allerede på engelsk.

Derudover sikrer det, at universitetet har mulighed for at rekruttere dygtige internationale studerende, som i tillæg til de danske studerende efter endt uddannelse forventes at kunne bidrage positivt til det danske arbejdsmarked. Fordelen ved dette adresseres overordnet i analysen ”Samfundsøkonomisk regnskab for DTU’s internationale dimittender” gennemført af DAMVAD Analytics, som blev gennemført i oktober 2017. Analysen dokumenterer, at de internationale studerende er et stærkt samfundsøkonomisk aktiv for Danmark. Den gennemsnitlige internationale dimittend fra DTU bidrager under studiet og i en periode på otte år efter dimission med 1,2 mio. kr. til samfundsøkonomien. Analysen dokumenterer endvidere, at den gennemsnitlige dimittend har et nettobidrag til statskassen på 500.000 kr. Endelig viser rapporten, at 60 pct. af de internationale dimittender stadig er i Danmark ét år efter dimission. 72 pct. af dem, der bliver i landet, er i fuldtidsbeskæftigelse efter år et.

På baggrund alene af de interviews, der har været afholdt med aftagere og interessenter (listen nedenfor) – og de tilkendegivelser, de har givet for ansættelsesvolumen ift. kandidater fra denne uddannelse, vil der være behov for ca. 40 kandidater årligt i Danmark. Herudover kommer yderligere behov i beslægtede virksomheder mv., der ikke har været talt med her – samt behov for ansættelse bredere i Rigsfællesskabet (Færøerne og Grønland) samt Norden. Det forventes på denne baggrund, at kandidaterne let vil finde ud på arbejdsmarkedet, da de netop vil have kompetencer, der pt er efterlyst (og manglende) i erhvervet. For yderligere dokumentation se vedhæftede oversigt over aftagerinterviews (Bilag 7-10).

Udover løbende faglig dialog med industri og interessenter har der i den sidste fase af udviklingen af den nye uddannelse været afholdt en række grundigere møder med centrale virksomheder og interessenter. Disse inkluderer:

• DHI (Dansk Hydraulisk Institut)


• DMI (Danmarks Meteorologiske Institut)


• Niva (DK)


• Ørsted


• Mærsk


• Kystdirektoratet


• Grønlands Naturinstitut


• Færøernes Marinforskningsinstitut


• DTUs Aftagerpanel


• DTU Aquas Advisory Board


• DTU Meks Advisory Board

På møderne har følgende tre punkter særligt været drøftet (på baggrund af vedhæftede oplæg, se bilag 6):

• Det generelle behov for kvalificerede kandidater inden for branchen
  
  


• Hvilke specifikke kompetencer, der var krævet af sådanne kandidater
  
  


• Et estimat af ansættelsesbehov for disse kandidater i virksomheden/sektoren.

(For fuld liste over deltagere i aftagerundersøgelsen + deres feedback, se bilag 7-10)

Tilbagemeldingerne på møder med aftagerne har været meget positive. Specifikt har tilbagemeldingen været, at der både er et klart behov for uddannelsen, at initiativet er aktuelt, og at behovet for kandidater med denne profil er tilstede. Desuden har aftagernes specifikke feedback været med til at udforme kompetencemålene for uddannelsen, der er blevet justeret, så denne feedback er indbygget (se bilag 1).

Som nævnt ovenfor, har disse interviews vist, at der er et behov på i hvert fald 40 dimittender årligt på tværs af sektorer i Danmark alene. Ørsted så i særdeleshed et stort ansættelsespotentiale ifm. udvidelse af offshore bæredygtig energi, hvor miljøbelastning og bæredygtigheds-udfordringer skal dokumenteres ifm. licenser i et i stigende grad kompleks (marint) landskab af brugere og interessenter. De blev også fremhævet, at uddannelsen stimulerer entreprenørskab, også i form af rådgivende virksomhed. Mærsk pegede særligt på, at uddannelsens generelle kompetencer matcher dem, de søger hos de rådgivere, de hyrer ind som underleverandører ift. bl.a. undervandsinspektioner af offshore-konstruktioner, samt ift. regulering af ballastvand.

For specifikke kommentarer, se bilag 4

[Se også NYT bilag 1 + 2]

Den nye uddannelse er unik i Danmark, og qua uddannelsens tværfaglighed, vil det være muligt for studerende fra mange uddannelsesinstitutioner i Danmark at søge optagelse på uddannelsen. Uddannelsen vil således bidrage til mobilitet i uddannelsessystemet.

Som nævnt eksisterer der ikke en tilsvarende uddannelse i Danmark. KU udbyder dele af fagområdet (meteorologi og geofysik, marinbiologi), men de udnytter ikke det synergi-potentiale, der er mellem områderne og adresserer ikke de ingeniørmæssige dele af uddannelsen. DTU udbyder en civilingeniøruddannelse i Akvatisk Videnskab og Teknologi. Denne uddannelse fokuserer dog primært på bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i havene (fiskeri og akvakultur), mens den nye uddannelse i Ocean Engineering har fokus på forskellige sider af bæredygtige marine ingeniørproblemstillinger, fx. offshore energy, shipping, kystkonstruktioner i konteksten af det marine miljø og klimaforandringer.  

Efter endt uddannelse forventes kandidaterne i Ocean Engineering at få beskæftigelse i en grad, der ligner den generelle beskæftigelsessituation for civilingeniører fra DTU (Se supplerende bemærkninger)

Andre tilbud:Herudover har DTU i en længere årrække i samarbejde med de øvrige store nordiske ingeniøruniversiteter (NTNU, Chalmers, KTH og Aalto) udbudt en international samarbejdsuddannelse under navnet Maritime Engineering. Uddannelsens fokus er altovervejende på skibsfart, -design og -drift. Uddannelsen er en specialisering under DTU’s kandidatuddannelse i Konstruktion og Mekanik. DTUs øvrige uddannelser dækker således heller ikke bredt det område, som den foreslåede uddannelse i Ocean Engineering dækker.

Ledighed: Efter endt uddannelse forventes kandidaterne i Ocean Engineering at få beskæftigelse i en grad, der ligner den generelle beskæftigelsessituation for civilingeniører.

Tallene anført herunder er de gennemsnitlige ledighedsgrader for 4.-7. semester efter endt uddannelse for kandidater med en teknisk videnskabelig baggrund, og kandidater fra DTU (kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet)

Beskæftigelsessituationen for tekniske uddannelser i Danmark, herunder også DTU, har ligget stabilt i mange år, og især for DTU, som leverer flere teknisk-videnskabelige kandidater end alle de øvrige universiteter tilsammen, er beskæftigelsessituationen god.

[Se også NYT bilag 2]

Kandidatuddannelsen i Ocean Engineering henvender sig til danske og evt udenlandske statsborgere med en bachelorgrad i en relevant teknisk disciplin, der taler og forstår engelsk (engelsk på B niveau). Nødvendige kompetencer er solid viden inden for grundfagene matematik, fysik og kemi. Disse kompetencer er mulige at opnå på flere bacheloruddannelser i Danmark. Da den ny uddannelse kræver en tværdisciplinær tilgang, er det hensigtsmæssigt at rekruttere kandidater fra forskellige studieretninger. Ift. rekruttering forventes der at kunne optages studerende fra en række bacheloruddannelser.

For fuldt overblik over adgangsgivende danske uddannelser, se bilag 5 [+ NYT bilag 2].

Der er gennem aftagerdialogen også påvist et behov for videre uddannelse af civilingeniører i Ocean Engineering. Flere aftagere har udtrykt behov for at kunne ansætte ph.d.’er inden for området. De har samtidig udtrykt interesse i at indgå i uddannelsen og vejledningen af disse, fx gennem erhvervs-ph.d.-ordningen. Der er således også videreuddannelsesmuligheder for kandidaterne fra den her foreslåede uddannelse.

Som på DTU's øvrige kandidatuddannelser vil der ikke være adgangsbegrænsning. Det forventede optag vil være ca. 35-40 kandidater om året, når uddannelsen er fuldt indfaset.

Ikke relevant

Oprindeligt følgebrev fra rektor vedlagt som forside til det oprindelige samlede bilagsmateriale (fra ansøgningen feb. 2021).

Ifm. genansøgningen sept. 2021 er endvidere vedlagt nyt følgebrev fra Dekan Philip Binning + 2 nye bilag (Nyt bilag 1 + Nyt bilag 2), der adresserer de opfølgenende spørgsmål til uddanenlsen, som RUVU havde ifm. første ansøgningsrunde. 

Bilagene er samlet ét samlet bilag - med det nyeste følgebrev + bilag først - og det oprindelige følgebrev + bilag eftter.