Akademiuddannelse - Naturforvaltning - Københavns Universitet

Adgang til optagelse på akademiuddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse mindst på niveau med en relevant erhvervsuddannelse, en relevant grunduddannelse for voksne (GVU), en gymnasial uddannelse eller en relevant uddannelse på samme niveau som de førnævnte adgangsgivende uddannelser. Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse.

Institutionen optager desuden ansøgere, der efter individuel kompetencevurdering i henhold til Bekendtgørelse af lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne har realkompetencer, der anerkendes som svarende til adgangsbetingelserne.

Uddannelsen retter sig primært mod faglærte inden for det grønne område fx skov- og naturteknikere, anlægsgartnere, gartnere og landbrugsuddannede, som ønsker at videreuddanne sig og evt. at påtage sig nye roller som formænd, projektledere eller rådgivere.

Formålet er at uddanne personer, der kan bidrage aktivt til den grønne omstilling gennem helhedsorienteret og bæredygtig forvaltning af skov, landskab, byrum og naturressourcer. Uddannelsen skal også styrke samfundets kapacitet til at håndtere komplekse opgaver i lyset af nye politiske og juridiske dagsordener, herunder EU’s Green Deal, naturgenopretningsforordningen og den nationale Grønne Trepart.

Uddannelsen vil understøtte kompetenceudvikling, fastholdelse og rekruttering af medarbejdere, der kan varetage opgaver inden for naturforvaltning. Den vil kvalificere deltagernes evne til at omsætte faglig viden til handling i både offentlige og private organisationer.

Deltagerne vil typisk være beskæftiget i kommuner, relevante styrelser samt private virksomheder inden for fx naturpleje, anlæg og rådgivning.

Uddannelsens struktur og opbygning

Uddannelsens opbygning tager afsæt i bekendtgørelsen om akademiuddannelser og består af i alt 60 ECTS-point. De obligatoriske moduler incl. afgangsprojekt udgør 30 ECTS og sikrer, at den studerende opnår grundlæggende kompetencer inden for naturforvaltning.  De resterende 30 ECTS er valgfri - der er specialiseringsmuligheder gennem faglige retninger (kombinationer af moduler) og valgmoduler, som kan sammensættes fleksibelt efter deltagernes individuelle udviklingsbehov.

Se model over uddannelsens struktur og moduler i Behovsanalysen, bilag B.

Modulerne skal ikke tages i en bestemt rækkefølge, men vi anbefaler, at studerende, der ønsker en fuld akademiuddannelse, starter med at gennemføre de to obligatoriske moduler.

BESKRIVELSE AF UDDANNELSENS KONSTITUERENDE FAGLIGE ELEMENTER

OBLIGATORISKE MODULER

Ob1 Naturtyper og økologi i Danmark (10 ECTS)

Modulet giver den studerende grundlæggende viden om danske naturtyper, deres karakteristika og økologiske sammenhænge. Der arbejdes med artskendskab, metoder til registrering af naturtyper samt forståelse af økologiske processer i forskellige økosystemer. Modulet introducerer jordbundstyper og deres betydning for naturkvalitet og biodiversitet. Der indgår desuden praksisnære GIS-kompetencer med fokus på registrering, kortlægning og analyse i forbindelse med naturtypebestemmelse og artsregistrering.

Målet er, at den studerende kan forstå, analysere og vurdere naturens tilstand, muligheder og potentiale i en dansk kontekst.

Ob2 Naturforvaltning (10 ECTS)

Modulet introducerer den politiske, juridiske og administrative ramme for naturforvaltning i Danmark. Den studerende opnår forståelse for lovgivning, planlægningsværktøjer og forvaltningsprincipper, som danner grundlag for sagsbehandling, planlægning og gennemførelse af naturforvaltningsprojekter i en dansk kontekst. GIS-kompetencer indgår som et centralt redskab til at understøtte planlægning, drift, dokumentation og sagsbehandling.

Målet er, at den studerende kan anvende relevante forvaltningsmæssige viden og metode i konkrete naturforvaltningssituationer.

Afgangsprojekt (10 ECTS)

I afgangsprojektet arbejder den studerende med en selvvalgt problemstilling, der relaterer sig til uddannelsens samlede faglige indhold. Projektet skal demonstrere evnen til at anvende relevante teorier og metoder fra uddannelsens øvrige moduler i en praksisnær og analytisk sammenhæng.

VALGMODULER

Nedenfor beskrives valgmodulerne opdelt efter faglige specialiseringer:

Specialisering i Det åbne land og skov (20 ECTS):

Forvaltning af åbent land og skov (10 ECTS)

Modulet har fokus på praktiske naturforvaltningsmetoder i det åbne land og i skov fx afbrænding, slåning, græsning, plantning og andre plejetiltag, der understøtter udviklingen af danske naturtyper med særligt fokus på biodiversitet. Undervisningen adresserer samtidig de øvrige hensyn, der indgår i forvaltningen, herunder rekreative, landskabelige og driftsmæssige forhold.

Målet er, at den studerende kan planlægge og gennemføre naturforvaltningsindsatser i åbent land og skov med afsæt i både biodiversitetshensyn og øvrige forvaltningsmæssige krav.

Forvaltning af vand (10 ECTS)

Modulet arbejder med forvaltning af vandhuller, småsøer og vandløb med fokus på at skabe større og mere sammenhængende naturområder. Den studerende opnår forståelse for hydrologiske forhold, vandmiljø samt metoder til pleje.

Målet er, at den studerende kan planlægge og gennemføre forvaltningsindsatser i og omkring vandmiljøer herunder at kunne skabe større og mere sammenhængende naturområder.

Specialisering i Bynatur (20 ECTS):

Forvaltning af biodiversitet i byer (10ECTS)

Modulet omhandler forvaltning af parker og andre grønne områder i byer med særligt fokus på at styrke biodiversiteten inden for byens grænser. Den studerende arbejder med planlægning og praktisk forvaltning med henblik på at øge artdiversitet i urbane grønne områder. Undervisningen omfatter også risikovurdering af træer, bevaring af eksisterende træer samt afvejning af øvrige formål og hensyn, der knytter sig til byens grønne arealer.

Målet er, at den studerende kan planlægge og gennemføre biodiversitetsfremmende forvaltningstiltag i byens grønne områder under hensyntagen til både naturfaglige og bymæssige krav.

Klimatilpasning i byer (10 ECTS)

Modulet beskæftiger sig med klimatilpasning i byer og at skabe løsninger på klimaets udfordringer i byen bl.a. forvaltning af vand for at undgå oversvømmelser og plantevalg tilpasset mere varme og tørke. På modulet lærer de studerende at inddrage nyeste prognoser for fremtidens klima, som skal anvendes i planlægning, projektering og beslutningsprocesser i den kommunale og praktiske forvaltning.

Målet er, at den studerende kan planlægge og implementere klimatilpasningstiltag i byområder baseret på opdateret viden om klimaudvikling og byøkologiske forhold.

Specialisering i Vildtforvaltning (25 ECTS):

Forvaltning af hjortevildt (10 ECTS)

Modulet omhandler centrale forvaltningsmæssige mekanismer i relation til landbrug, skovbrug, jægere og publikum. Den studerende arbejder med metoder til alders- og kønsbestemmelse samt analyse af hjortevildtbestande. På baggrund af dette skal den studerende kunne planlægge, udføre og implementere en forvaltningsplan for et defineret forvaltningsareal.

Målet er, at den studerende kan vurdere en hjortevildtbestands sammensætning og omsætte denne viden til praktisk og bæredygtig forvaltning.

Forvaltning af det åbne lands vildtarter (10 ECTS)

Modulet beskæftiger sig med det åbne lands flora og fauna og deres indbyrdes samspil samt agerlandets økosystemer. Den studerende arbejder med metoder til vurdering af levesteder og påvirkninger i det åbne land og skal på denne baggrund kunne planlægge, udføre og implementere målrettede forvaltningsaktiviteter på et defineret areal.

Målet er, at den studerende kan analysere vildtarter og levesteder i det åbne land og omsætte denne viden til konkrete forvaltningsindsatser.

Forvaltning af trækvildt (5 ECTS)

Kort beskrivelse af mål og indhold: Modulet fokuserer på forvaltning af trækfuglearter og de naturtyper, der knytter sig hertil. Den studerende arbejder med nationale og internationale planer, mål og forvaltningsprincipper for trækvildt og skal kunne planlægge, udføre og implementere en forvaltningsplan for et defineret forvaltningsareal.

Målet er, at den studerende kan vurdere trækvildtbestande og udarbejde forvaltningsplaner i overensstemmelse med gældende nationale og internationale planer og mål.

Øvrige valgmoduler:

Udvidet GIS og databehandling (5 ECTS)

Modulet fokuserer på anvendelse af open source-programmer til dataanalyse med henblik på at understøtte planlægnings- og forvaltningsmæssige beslutninger i naturforvaltning og i forvaltningen af grønne områder i byerne. Den studerende arbejder med metoder til indsamling, behandling og analyse af data, herunder brug af nyeste teknologier inden for dronebaseret datagenerering og efterfølgende databehandling.

Målet er, at den studerende kan anvende avancerede GIS- og dataanalyseværktøjer til at understøtte faglige vurderinger og beslutningsprocesser i natur- og byforvaltning.

Projektledelse og kommunikation i naturforvaltning (5 ECTS)

Modulet omhandler ledelse af projekter i en naturforvaltningsmæssig kontekst og belyser dette fra flere perspektiver, herunder forvaltere i offentlige organisationer, entreprenørvirksomheder som udførende aktører og ledelse af teams i praksis. Der arbejdes særligt med kommunikation i relation til interessenthåndtering samt metoder til analyse af interessenter, lodsejere og andre relevante målgrupper, herunder betydningen af forskellige natursyn.

Målet er, at den studerende kan lede projekter og kommunikere effektivt i komplekse naturforvaltningsprocesser med mange aktører og interesser.

Det foreslås at indplacere akademiuddannelsen på niveau 3, da uddannelsen er praksisnær og kræver mange konfrontationstimer.

Undervisningen indebærer omfattende feltøvelser, brug af teknologisk udstyr (jordprøver, mikroskoper, droner m.v.) og brug af skolens vognpark.

Denne undervisningsform forudsætter et højt ressourceforbrug og begrunder taxameterplacering på niveau 3.

Behovsundersøgelsen (bilag 1) viser, at der er et behov for et formelt efteruddannelsestilbud i naturforvaltning, som kan gennemføres sideløbende med et job. Den grønne omstilling, Grøn Trepart og EU’s natur- og klimalovgivning skærper kravene til arealanvendelse, dokumentation, planlægning og bæredygtig forvaltning i både by og land. Kommuner, statslige myndigheder og private aktører står over for omfattende opgaver med omlægning af landbrugsarealer, etablering af ny natur, klimatilpasning og håndtering af biodiversitetskrisen, hvilket er opgaver som kræver nye kompetencer.

Aftagerne peger på, at medarbejdere på projekt- og driftsniveau mangler formelle kompetencer til at omsætte politiske mål, planer og lovgivning til konkrete løsninger. De skærpede krav til arealanvendelse, herunder naturgenopretning, vandhåndtering og bynatur, betyder, at medarbejdere skal kunne analysere naturpotentialer og forstå komplekse lovgivningsmæssige rammer. Samtidig efterspørges generelle kompetencer som projektledelse og interessenthåndtering.

Målgruppen skov- og naturteknikere, anlægsgartnere, gartnere og landbrugsuddannede, er centrale i realiseringen af grønne indsatser, men mangler formelle kompetencer til at løfte de nye krav.

Fraværet af fleksible videreuddannelsestilbud betyder i dag, at de erhvervsuddannede inden for feltet enten forlader branchen for at tage fuldtidsuddannelser eller helt fravælger kompetencegivende efteruddannelse.  Uddannelsen adresserer altså et presserende behov for praksisrettet efteruddannelse, der kan kombineres med job.

Aftagerne udviser derudover parathed og interesse for at anvende uddannelsen ved ansættelse og fastholdelse af medarbejdere.  

Behovsanalysen peger også på, at en akademiuddannelse med fokus på praksiskompetencer ift. tværfagligt samarbejde, rådgivning og omsætning af faglig viden, vil kunne være relevant for akademikere og professionelle, der mangler praksisrettede kompetencer i naturforvaltning og som i nogle tilfælde har kort erhvervserfaring og også for sporskiftere, der med en anden uddannelsesbaggrund ønsker at opkvalificere sig til at indgå i arbejdet med forvaltning af grønne områder og dansk natur

Behovsundersøgelsen viser desuden, at der, udover det generelle behov for opkvalificering inden for naturforvaltning, også er et akut kompetencebehov som følge af Grøn Trepart. De adspurgte peger på, at realiseringen af de kommende arealomlægninger og etableringen af ny skovdrift kræver medarbejdere, der løftes fagligt, så de kan varetage planlægning og praktisk gennemførelse af de nye opgaver. Det betyder, at der ikke alene er behov for et langsigtet uddannelsestilbud, men også for et nu-og-her kompetenceløft, som kan sikre, at omstillingen gennemføres i praksis.

Undersøgelsen peger på, at uddannelsen ikke alene handler om nye faglige krav, men også om at styrke samarbejdet på tværs af organisatoriske niveauer. Flere aftagere peger på, at medarbejdere i praktisk naturforvaltning i stigende grad skal kunne samarbejde tættere med forvaltnings- og myndighedsniveauet i kommuner og stat. De skal kunne forstå planer, lovgivning og strategiske mål og samtidig bringe praksisnær viden tilbage i de administrative processer. Der er derfor behov for et kompetenceløft, der understøtter tværfagligt samarbejde og gør medarbejdere i stand til at fungere som bindeled mellem planlægning og praktisk udførelse. Uddannelsen kan styrke denne brobygning ved at give medarbejdere formelle kompetencer i naturforvaltning, kommunikation og projektledelse.

Aftagerorganisationer tilkendegiver løbende at ville sende deltagere afsted på uddannelsen (to af de store aftagerorganisationer anslår et løbende behov for at sende 5-10 ansatte hver årligt). Vi vil ved fuld indfasning efter 3 år gennemføre mindst 9 moduler årligt af hver 10 ECTS med et deltagerantal på minimum 15 deltagere pr modul. Ved fuld indfasning forventer vi 15 dimmitender årligt.

Der er bred opbakning til uddannelsen, både i form af interesse for enkeltmoduler, fulde forløb og skræddersyede løsninger, hvilket understøtter uddannelsens relevans og anvendelighed i praksis.

I 2024 blev der uddannnet 40 skov- og naturteknikere, 784 landbrugsuddannede, 245 anlægsgartnere og 95 gartnere. De er målgruppe for uddannelsen og vi anslår ud for et forsigtigt princip at ca 1/10 fra hver årgang, der uddannes, vil være interesserede i at gennemføre akademiuddannelsen, og at det derfor er sandsynligt at mellem 10 og 15 pct af denne gruppe over tid vil ansøge om optagelse.

Hertil kommer den sekundære målgruppe blandt sporskiftere, akademikere og tidloigere ansøgere til Vildtforvalteruddannelsen og teknologisk diplomuddannelse i parkvirksomhed

Behovsundersøgelsen har inddraget en bred vifte af aftagere blandt myndigheder, virksomheder, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner. Vi har gennem baggrundsresearch og interview med chefer og formænd undersøgt behovet med henblik på udvikling af uddannelsens indhold og opbygning. Nedenstående organisationer er inddraget: 

Offentlige myndigheder og styrelser                                   

Naturstyrelsen 

Miljøstyrelsen 

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) 

Private virksomheder

Dalgas 

IdVerde 

Skovdyrkerne 

Faglige organisationer og brancheforeninger

3F, Den grønne Gruppe 

GLS-A 

Kommunalteknisk Chefforening (KTC) 

Landbrug & Fødevarer 

Danmarks Jægerforbund 

Dansk Skovforening 

Danske anlægsgartnere 

Uddannelsesinstitutioner og rådgivende fora

Danske Landbrugsskoler

Erhvervsakademi Zealand

Erhvervsakademi København 

Derudover har uddannelsesforslaget været drøftet i skovskolens eksisterende rådgivende uddannelsesudvalg (for Skov- og landsskabsingenører og Vildforvalteren) samt med medlemmer fra erhvervsuddannelsens (skov- og naturtekniker) faglige udvalg.

Udviklingen af uddannelsen er direkte baseret på resultaterne fra behovsundersøgelsen, hvor deltagere har forholdt sig til spørgsmål vedr:

- Aktuelle rekrutterings- og fastholdelsesudfordringer

- Aktuelle Efter- og videreuddannelsesbehov i branchen, herunder særlige behov for kompetenceløft og faglig specialisering

- Fremadrettede faglige, kommunikative og ledelsesmæssige kompetencebehov som følge af politiske aftaler

- Forventninger til brug og behov for en ny akademiuddannelse i Naturforvaltning

De identificerede kompetencebehov har været styrende for udformningen af uddannelsens struktur, herunder valg af specialiseringer, valgmoduler og de obligatoriske moduler. Undervisergruppen har på baggrund af aftagernes input designet en modulopbygning, der afspejler behovet for både specialiseret viden og generelle kompetencer inden for de faglige områder. Se uddannelsens faglige opbygning i Behovsanalysen, bilag B.
For at sikre fortsat relevans vil aftagere blive inddraget tæt i den videre udvikling. I forbindelse med udarbejdelsen af studieordningen nedsættes et rådgivende udvalg bestående af centrale aftagere fra kommuner, statslige myndigheder og private aktører. 

Som det fremgår af aftagerundersøgelsen (bilag 1) imødekommer det eksisterende uddannelsesudbud ikke aftagernes behov, når det gælder kombinationen af fagligt fokus, formel kompetencegivning og muligheden for at fastholde medarbejdere i arbejde under uddannelse.

AMU-kurser er korte og snævre, mens relevante fuldtidsuddannelser kræver, at medarbejdere forlader arbejdsmarkedet, hvilket skaber fastholdelsesudfordringer.

Aftagerne efterspørger derfor en fleksibel, formel uddannelse, der kombinerer generelle kompetencer i naturforvaltning og ledelse med specialiseret faglig viden.

Uddannelsen deler faglige berøringsflader med bachelor-, diplom- og akademiuddannelser inden for naturressourcer, miljøplanlægning og landskabsforvaltning, men adskiller sig ved:
• Uddannelsestype og målgruppe
• Kompetenceprofil og jobfunktioner
• Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er et supplement til eksisterende tilbud og giver faglærte og andre praktikere adgang til kompetencegivende videreuddannelse, uden at de skal forlade arbejdsmarkedet. Den forventes derfor ikke at påvirke dimensioneringen af beslægtede fuldtidsuddannelser.

Skovskolen ved Københavns Universitet har indhentet bemærkninger til uddannelsesforslaget hos Erhvervsakademi København (EK) og hos Erhvervsakademi Zealand - Sjællands Erhvervsakademi (Zealand), da de er udbydere af beslægtet fuldtids- og deltidsuddannelse inden for jordbrugsteknologi og miljøteknologi.

Begge institutioner bakker om om forslaget og stiller sig positive ved uddannelsens muligheder for at realisere et behov, der ikke er dækket af det nuværende grønne uddannelsesudbud, og anser det samtidig for vigtigt at samstemme studieordninger så unødigt overlap mellem eksisterende og nye grønne akademiuddannelser undgås.

Begge institutioner vil blive inviteret til deltagelse i det rådgivende udvalg for endelig udvikling af uddannelse og studieordning

Uddannelsen forventes at være særligt attraktiv for erhvervsuddannede i den grønne sektor, som ønsker at udvide deres karrieremuligheder og varetage nye funktioner som fx gruppeformænd, projektledere eller rådgivere. Den bygger videre på praktisk erfaring og giver adgang til mere planlæggende og ledelsesrettede opgaver, samtidig med at studerende kan fastholde fuldtidsarbejde og lønniveau under uddannelsen.For arbejdspladser i sektoren tilbyder uddannelsen en strategisk mulighed for at fastholde og udvikle medarbejdere i takt med nye krav. Opkvalificering af medarbejdere på drifts- og projektniveau kan aflaste højtuddannede kolleger og frigive ressourcer til mere komplekse opgaver

Aftagerundersøgelsen peger på et stort uudnyttet potentiale blandt erhvervsuddannede, der ønsker faglig udvikling, men mangler fleksible og kompetencegivende uddannelsestilbud.

Uddannelsen kan potentielt tiltrække nye studerende, der i dag fravælger (fuldtids)uddannelser af økonomiske årsager, og forventes derfor ikke at påvirke dimensioneringen væsentligt. I vejledningen vil der være opmærksomhed på at sikre, at studerende vælger det uddannelsesniveau, der bedst matcher deres karriereønsker.

Akademiuddannelsen i Naturforvaltning udgør et selvstændigt afrundet uddannelsesforløb, der sammen med 2 års relevant erhvervserfaring giver et adgangsniveau svarende til en erhvervsakademiuddannelse. 

Uddannelsen giver således, sammen med erhvervserfaring, adgang til relevante diplomuddannelser.

Første 2 år:  15 STÅ årligt

Tredje år: 22,5 STÅ

En brancheskole med solidt videngrundlag

Skovskolen er en del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet og udgør et centralt, brancherettet uddannelsesmiljø inden for skov- og naturforvaltning. Som brancheskole tilbyder Skovskolen et bredt grønt uddannelsesudbud på AMU-, EUD-, professionsbachelor-, akademi- og diplomniveau og fungerer som et samlingspunkt for uddannelse, forskning samt forsøgs- og udviklingsarbejde.

Videngrundlaget for akademiuddannelserne er erhvervs-, professions- og udviklingsbaseret i overensstemmelse med bekendtgørelsen. Det betyder, at uddannelserne bygger på både ny viden fra praksisfeltet og på forsøgs- og udviklingsarbejde samt relevant forskning inden for det grønne fagområde. Skovskolens udviklingsarbejde er organiseret i tematiske grupper med fokus på klima og klimatilpasning, grøn drift og forvaltning samt grøn kommunikation og projektledelse.

Som del af Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning trækker Skovskolen på et bredt fagligt miljø, der arbejder med blandt andet natur- og skovforvaltning, drikkevandsbeskyttelse, klimaændringer, bæredygtig byudvikling, global udvikling, energi og råstoffer samt anvendelse af satellitter, droner og geoinformatik.

Alle uddannelser på Skovskolen er tilknyttet rådgivende udvalg med repræsentanter fra relevante erhverv og brancher, hvilket sikrer en tæt kobling til praksis og løbende relevans for de professioner, uddannelserne retter sig mod.