Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Kandidat - Bæredygtige byggeprocesser - Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
29/01-2021 14:06
2021-1
Indsendt
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
København

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Sebastian Bue Rakov Chefkonsulent Strategi og Kvalitet, Studieservice Tlf.: 9940 9681 Mail: sbr@adm.aau.dk

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Kandidat

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Bæredygtige byggeprocesser

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Sustainable Building Processes

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtige byggeprocesser

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Master of Science (MSc) in Engineering (Sustainable Building Processes)

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Teknisk videnskab

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Bacheloruddannelsen i bæredygtige byggeprocesser (som AAU også søger godkendelse af) giver retskrav til denne kandidatuddannelse. Herudover giver nedenstående bachelor- og diplomingeniøruddannelser adgang til kandidatuddannelsen (uden retskrav). Dette gælder:



  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelserne i byggeri og anlæg (AAU, Aalborg)

  • Bacheloruddannelsen i byggeteknologi (DTU, Lyngby)

  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelserne i bygningsdesign (DTU, Lyngby)

  • Bachelor- og diplomingeniøruddannelserne i bygningsteknik (SDU, Odense)


Der vil være adgangsbegrænsning på 60 studerende ved det første optag i 2025.


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
120

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen skal adressere en stigende mangel på bygningsingeniører, der kan arbejde tværfagligt med bæredygtighed i alle byggeriets faser i samarbejde med professionelle og på tværs af interessenter. Dimittenderne kan varetage stillinger som facilitatorer hos virksomheder som fx rådgivere, bygherrer, entreprenører, producenter og forvaltninger. Specialviden inden for bæredygtighed ruster dem også til forsknings- og udviklingsstillinger. Uddannelsen tilbyder en unik T-profil, der kombinerer byggeteknisk ingeniørfaglighed med supplerende samfundsvidenskabelige metoder. Denne kombination kan ikke genfindes i eksisterende uddannelser, hvorfor uddannelsen udfylder et kompetencegab i byggebranchen.


Erhvervslivet efterspørger i stigende grad højtuddannede ingeniører med ovenstående sammensætning af kompetencer. Behovsundersøgelsen indikerer en eksplosiv stigning på 142 % fra 2020 til 2023 i efterspørgslen på ingeniører inden for området.


Uddannelsen udbydes i København grundet høj koncentration af aftagervirksomheder, eksisterende forskningsaktivitet samt ønske om videreudvikling af AAU’s uddannelsesportefølje i København (herunder lukning af to eksisterende uddannelser).


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser vil, i en for fagområdet unik T-profil, integrere byggeteknisk, ingeniørfaglig viden med tværgående kompetencer og metoder, der er essentielle for at realisere branchens mål om bæredygtigt byggeri. Uddannelserne sikrer, at dimittenderne tilegner sig:



  1. dybdegående byggeteknisk viden, inden for fx energi, indeklima, installationer, materialer og konstruktioner (70 %)

  2. indgående indsigt i brugen af bygninger, herunder drift, brugeradfærd og livet i bygningerne (15 %)

  3. kompetencer til facilitering, koordinering og ledelse af byggeprocesser på tværs af fagligheder (15 %)


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser består af 120 ECTS-point, fordelt på fire semestre af 30 ECTS-point og kan gennemføres inden for den fastsatte tidsramme på to år. De tre første semestre består af 2x5 ECTS ingeniørfaglige konstituerede kurser og 20 ECTS-point tværfagligt projektmodul. De tværfaglige projektmoduler skal sikre anvendelse af de tillærte tekniske kompetencer fra kurserne samt tilføre læringsmål inden for bygningsbrugere og byggeprocesser. På 3. semester vil de studerende kunne vælge mellem to prædefinerede tværfaglige projektmoduler, eller et såkaldt ’langt afgangsprojekt’ på 50 ECTS. Uddannelsens 4. semester er dedikeret til et speciale 30 ECTS-point.


Den problembaserede læringsform er i tråd med AAU’s strategi “Viden for Verden”, gennem praktisk anvendelse af teori og begreber, således de studerende får erfaringer med at omsætte viden til robuste anvendelsesbaserede løsninger.


Det præsenterede fokus de tværgående kompetencer og metoder på kandidatuddannelsen er ligeledes i tråd med AAU’s vision for fremtidssikring af AAU med integration af samfundsvidenskabelige og humanistiske kompetencer i de klassiske STEM-uddannelser. Denne integration skal bl.a. styrke de studerendes evne til at løse globale problemstillinger i samarbejde med private virksomheder og offentlige institutioner samt styrke de studerende evner til at samarbejde på tværs.


På kurserne arbejder de studerende med øvelser og praktiske opgaver, der giver dem dybdegående viden og kendskab til metodiske værktøjer inden for bl.a. byggeteknik, installationer, konstruktioner og byggematerialer. Semestrene er desuden koordineret således, at kurserne introducerer ingeniørvidenskabelige arbejdsmetoder, teorier og analyseværktøjer inden for afgrænsede fagområder, som de studerende skal anvende og dygtiggøre sig igennem deres semesterprojekter.


Kursusmodulerne dækker traditionelle ingeniørfaglige kurser, men undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i uddannelsens samlede vinkling på helhedsorienteret bæredygtighed. På den måde bliver bæredygtighedstankegangen en integreret og naturlig del af fagligheden frem for at være en separat faglighed, der lægges på efterfølgende. Denne tilrettelæggelse af undervisningen sikrer desuden en god kobling mellem kursusmoduler og projektmoduler, der understøtter anvendelsesorienteret læring.


Uddannelsen er tilrettelagt med projektmoduler af 20 ECTS-point på hvert semester for at imødekomme efterspørgslen efter tværfaglige, samarbejdsorienterede og praksisnære færdigheder (dokumentationsrapport, s. 10). I projektmodulerne arbejder de studerende med virkelige, branchespecifikke problemstillinger baseret på AAU’s PBL-model. Aftagervirksomhederne efterspørger højtuddannede dimittender med kompetencer inden for projektledelse, analyse, problemløsning, samarbejde i teams samt skriftlig og mundtlig kommunikation, hvilket de studerende opnår igennem projektarbejdet.


De studerende understøttes i projektmodulerne af to vejledere, der repræsenterer hver sin faglighed inden for bæredygtige byggeprocesser for at give et robust grundlag for tværfaglige projektanalyser. Løsningsfeltet ligger i overlappet mellem faglighederne, de velinformerede kompromiser og synergier mellem den tekniske og den menneskelige dimension.


Projektmodulerne indeholder faglige læringsmål, som understøtter uddannelsens T-profil ved at kombinere specifik dybdegående teknisk viden fra kursusmodulerne med samfundsvidenskabelige metoder til indsamling af viden om bruger adfærd og brugerbehov, ledelse og koordinering af processer. Disse kompetencer introduceres og anvendes som en del af projektmodulet gennem teoretiske og praktiske lektioner relateret til det specifikke semestertema, herunder fx i form af projektinstruktioner, workshops og byggepladsbesøg. På den måde opnår de studerende færdigheder inden for skriftlig og mundtlig formidling, brugerinddragelse, procesledelse og organisering af byggearbejder samt indsamling af empiri gennem fx fysiske målinger, spørgeskemaer og interviews.


Kandidatuddannelsen er tilrettelagt som et sammenhængende forløb (Bilag 2). Den bygger således oven på fagligheder og kurser fra de studerendes bacheloruddannelse med stadigt stigende kompleksitet i de problemstillinger, der behandles i projekterne og i det datagrundlag, der analyseres, beregnes og vurderes i kurserne.


På hvert af de fire semestre arbejder de studerende videre med de allerede tilegnede fagligheder, men med særligt dybdegående fokus på ét udvalgt tema. På de første to semestre arbejdes der med hhv. omdannelse og drift af bygninger, som er komplekse og efterspurgte discipliner i erhvervslivet. På tredje semester vælger de studerende mellem to specialiserede projektmoduler, enten med fokus på udvikling af produkter/byggelementer hos byggeriets leverandører eller på integreret bæredygtig projektering og drift af et komplekst byggeri. Kandidatspecialets emne defineres i samarbejde med undervisere, der sikrer, at projektet har potentiale til at udfordre eller innovere praksis inden for den brede vifte af fagområder, hvor BUILD har et højt internationalt forskningsniveau. Dimittenderne opnår således særligt efterspurgt specialistviden inden for emner, der er udspringer af den forskningsmæssige udvikling på området samt erhvervslivets efterspørgsel og fremtidige behov.


Projekterne tager så vidt muligt udgangspunkt i erhvervssamarbejde på igangværende bygge- eller udviklingsprojekter, hvor den aktuelle problemstilling formuleres i dialog med aktører fra branchen. Gennem samarbejdet med branchen gør de studerende sig værdifulde erfaringer med aktuelle problemstillinger og skærper deres løsnings- og anvendelsesorienterede kompetencer. Dette resulterer i en tæt kobling mellem de studerendes kompetencer og de reelle aftagerbehov, ligesom det vil øge dimittendernes arbejdsmarkedsparathed og beskæftigelsesmuligheder i fremtiden.


1. semester:


Projekt: Omdannelse af byggeri: fx fra industri til bolig og erhverv (20 ECTS)


Formålet med projektet er at give de studerende kompetencer til at håndtere omdannelses- og renoveringsprojekter, hvor en eksisterende bygning ændrer funktion. Projektet skal give kompetencer i at anvende LCA metoder i projektet, vurdere tilstanden af en bygning og holdbarheden/brugbarheden af de materialer, som den består af og tilpasse/omforme kravene til bygningens tekniske installationer. Som del af projektet vil de studerende arbejde med projektledelse og interessenthåndtering.


Kursus: Konstruktion og Materialer – genbrug, materialepas og bæreevne (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give kompetencer til vurdering af genbrugsmaterialers styrke, holdbarhed, sundhedspåvirkning og øvrige egenskaber. Der arbejdes både med materialer fra den enkelte bygning, og fra andre bygninger samt med sporbarhed og brug af materialepas.


Kursus: IT System Development (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give de studerende en forståelse for mulighederne inden for automatisering af datahåndtering i byggeriet og kompetencer til via programmering at understøtte en effektiv og hensigtsmæssig håndtering af data via programmering.


2. semester:


Projekt: Analyse og optimering af bæredygtig bygningsdrift (20 ECTS)
Formålet med projektet er at gøre de studerende i stand til at analysere, vurdere og optimere de tekniske systemer og driftsforhold i en eksisterende bygning som er i anvendelse (f.eks. kontorbygning). I projektet skal der udarbejdes et forslag til bæredygtig optimering, der tager højde for ressourcer, forbrug, driftspersonale og slutbrugere.


Som en del af projektforløbet, vil de studerende få indsigt i og metoder til at analysere samspillet mellem tekniske systemer og bygningens brugere.


Kursus: Integrated Building Energy Design (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give viden om samspil mellem brugerne af bygningen og energi/ressourceforbrug og kompetencer til at lave passive og aktive løsninger der sikrer komfort i bygningen.


Kursus: Stochastic Modelling and Design Optimization (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give en indføring i og grundlæggende metoder til undersøgelse af usikkerhed og følsomhed af løsninger. Desuden er er fokus på afdækning af løsningsrum primært ved brug af Monte Carlo simulering og statistiske analyser.


3. semester:


Projekt: - der kan vælges imellem to projekttemaer:


1. Bæredygtige produkter/ leverancer (20 ECTS)


Formålet med kurset er at give de studerende kompetencer til at kunne indgå i udviklingen af produkter i leveranceledet af byggeriets værdikæde i forhold til sikring af produktets LCA-profil og ‘design for adskillelse’ i samspil med andre produkter i udførelsen af byggeriet.


2. Integreret bæredygtig projektering af komplekst byggeri (20 ECTS)


Formålet er at give de studerende kompetencer til at kunne facilitere det tværfaglige samarbejde i integreret bæredygtig optimering af renovering samt drift af et byggeri. Det studerede byggeri skal have stor diversitet i både funktion og brugere.


Som en del af projektforløbet (ved begge projekttemaer) vil de studerende få metoder til at formulere og vurdere innovations- og udviklingsprocesser i en systemisk sammenhæng og til kritisk at kunne forholde sig til barrierer og potentialer for implementering af innovation i virksomheder og projektorganisationer.


Kursus: Byggeplads og byggelogistik (5 ECTS)
Formålet med kurset er at øge de studerende viden om udførelsesfasens betydning for produktet/bygningens bæredygtighedsprofil. De studerende opnår kompetencer inden for planlægning og håndtering af byggepladsstyring og byggelogistik, herunder brug af digitale værktøjer, som fx VR/AR og droneopmåling.


Kursus: LCA – metoder og beregninger (5 ECTS)
Formålet med kurset er at give de studerende kompetencer til at analysere og kritisk vurdere beregningsgrundlaget for livcyklusanalyser – inklusiv betydningen af byggelogistikken, udførelse på byggepladsen og drift.


Valgmulighed på 3. semester: Den studerende kan i samarbejde med en vejleder vælge at skrive et langt kandidatspeciale på 50 ECTS fordelt over 3. og 4. semester (dette erstatter projektmodulerne på både 3. og 4. semester).


4. semester:


Projekt: Kandidatspeciale (30 ECTS)
Den studerende udarbejder et speciale, der afspejler det højeste niveau af international viden inden for en problemstilling, som den studerende sammen med en vejleder har identificeret. Der arbejdes enten individuelt eller i små teams på 2-3 studerende.


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Takst 3. Der ansøges om en teknisk videnskabelig civilingeniøruddannelse med behov for anvendelse af laboratorier. De nærest beslægtede kandidatuddannelser er ligeledes indplaceret på takst 3.


Forslag til censorkorps
Civilingeniøruddannelsernes Censorkorps

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil
Dokumentationsrapport_kandidat i bæredygtige byggeprocesser.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Behovsundersøgelsen dokumenterer en mangel på kvalificeret arbejdskraft til at tilvejebringe grøn omstilling af byggesektoren. 65% af de adspurgte aftagervirksomheder (n=102) oplever et stærkt behov for bygningsingeniører med kompetencer inden for bæredygtighed. Efterspørgslen forventes at stige med 142% til 2023, hvilket svarer til et behov for 376 bygningsingeniører inden for området. Uddannelsen imødekommer en lille del af den store efterspørgsel ved at uddanne ca. 50 dimittender om året fra 2027. De adspurgte virksomheder svarer, at de i højere grad har behov for ingeniører med en tværgående tilgang til bæredygtighed (71%) sammenlignet med den emnespecifikke tilgang, der findes på eksisterende ingeniøruddannelser (14%). Særligt efterspørger aftagerne kompetencer inden for strategisk planlægning, innovation og udvikling, som dimittenderne netop opnår specialistviden inden for. Af disse årsager kan uddannelsens kompetenceprofil ikke genfindes i eksisterende uddannelser eller opnås ved en toning.


Eksisterende uddannelser kan ikke opfylde efterspørgslen på bygningsingeniører generelt. Danske fremskrivninger (fx IDA, 2018) viser en national mangel på 400 bygningsingeniører i 2025 og tilsvarende i 2030. En mangel som dimittenderne vil kunne bidrage til at afhjælpe.


Efterspørgslen på bygningsingeniører med bæredygtighedskompetencer vurderes at være størst i hovedstadsområdet, da der her er højest koncentration af store aftagervirksomheder. Efterspørgslen bekræftes af beskæftigelsen på de to nærmest beslægtede kandidatuddannelser i hhv. byggeteknologi og bygningsdesign (DTU) med gennemsnitlige ledighedstal på højst 1% (i 4.-7. kvartal efter dimission). Dette understreger yderligere, at der er tale om stor efterspørgsel på dimittender med kompetencer inden for området.


Uddybende bemærkninger

Med FN’s bæredygtighedsmål og regeringens klimamålsætning om 70% reduktion i udledningen af drivhusgasser i 2030 ift. 1990-niveauet (Klimaloven), er bæredygtighed for alvor blevet en central del af udvikling og innovation på stort set alle niveauer i samfundet. For at løse klima-, miljø- og ressourcekrisen er det tvingende nødvendigt med en gennemgribende omstilling af byggesektoren, som i dag er blandt én af de største bidragydere til drivhuseffekten. Den grønne omstilling kræver kvalificeret arbejdskraft, men flere virksomheder udtrykker rekrutteringsproblemer i forhold til kvalificeret kompetenceudbud af bygningsingeniører med speciale i bæredygtighed (dokumentationsrapport s. 14).


Klimakrisen presser byggesektoren til at finde nye tekniske løsninger, der kan bidrage til at reducere CO2-udslippet og miljøbelastningen. Men bæredygtigt byggeri er mere end CO2-besparelser og handler i lige så høj grad om indeklima, sundhed og brugeradfærd. De tekniske løsninger kan ikke stå alene, hvis der skal sikres sunde bygninger, og de ønskede energibesparelser skal realiseres.


Samlet set efterspørger branchen bygningsingeniører, der er i besiddelse af tværgående kompetencer, som styrker forståelsen af relationen mellem bygninger og mennesker. Kompetenceprofilen kombinerer derfor dybdegående byggeteknisk viden med færdigheder inden for procesledelse, samarbejde, kommunikation og forståelse af brugernes rolle, adfærd og forbrug i den daglige drift. Kombinationen af byggeteknisk viden og forståelse for kontekst og brugere giver en helt særlig bæredygtighedsprofil. Sidstnævnte perspektiv med fokus på brugerinddragelse og brugerpraksis er nødvendigt for at nå klimamålene. Dette bekræftes af branchen. Behovsundersøgelsen viser netop, hvordan kompetencer inden for brugeraspekter forudses som essentielle hos fremtidens bygningsingeniører. Denne kompetencekombination dækkes ikke af eksisterende kandidatuddannelser og er en forudsætning for at det brede bæredygtighedsperspektiv integreres i branchen permanent (dokumentationsrapport s.8).


Behovsundersøgelsen viser at stort set alle bygningsingeniører får behov for kompetencer som ’kommunikation’, ’projektledelse’, ’arbejde i teams’ og ’samarbejde på tværs af fagligheder’ (dokumentationsrapport s. 10). Derfor tilegner dimittenderne fra kandidatuddannelsen disse højt efterspurgte organisatoriske kompetencer, ikke mindst gennem PBL-modellens problemløsende tilgang.


Øget politisk fokus, stigende interesse for bæredygtighedscertificering og totaløkonomiske betragtninger i byggesektoren er eksempler på nogle af de tendenser, som underbygger det stigende behov for ingeniører med ansøgte kompetenceprofil i nær fremtid.


Det politiske fokus på at nedbringe bygningers udledning af drivhusgasser har aldrig været større, hvilket fx udtrykkes gennem de forventede skærpede lovkrav om dokumenteret bæredygtighed, herunder kvalitetsgaranti og sporbarhed. Desuden er den frivillige bæredygtighedsklasse, indført af Transport – og Boligministeriet i 2020, indført som et centralt strategisk element i omstillingen af den danske byggesektor, så landets mangeårige internationale førerposition inden for energieffektivt byggeri kan blive bæredygtigt i et helhedsperspektiv. Målet med den frivillige bæredygtighedsklasse er, at klassen gøres obligatorisk i 2023, så der kan stilles krav til både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed i bygningsreglement, hvilket stiller store krav til virksomhedernes bæredygtighedskompetencer.


Disse initiativer bakkes op af regeringens aktuelle udspil ’Strategi for bæredygtig byggeri’, der skal danne grundlag for en national strategi for grøn omstilling gennem fokus på helhedsorienteret bæredygtighed (Transport- og Boligministeriet, 2020). Den ansøgte uddannelse adskiller sig fra de eksisterende uddannelser ved at være den eneste, som målrettet uddanner dimittender, der understøtter den ambitiøse plan for helhedsorienteret grøn omstilling i byggeriet. Uddannelsen arbejder målrettet med temaer som: energi- og ressourceeffektivitet, sundt byggeri, helhedsvurderinger ved renovering, bæredygtige konstruktioner og digitalt understøttet byggeri, der alle er konkrete indsatsområder i regeringens udspil.


Behovet for dimittender med kompetencer, der kan vurdere og analysere bygninger ud fra et tværgående bæredygtighedsperspektiv, fremgår endvidere i det stigende antallet af bæredygtighedscertificeringer. Særligt oplever branchens foretrukne standard, DGNB-certificeringen, stor fremgang både, hvad angår kontorbygninger og boliger (Byggefakta, 2019). Den markante tendens og stigende tendens interesse for dokumenterede og realiserede bæredygtighedstiltag kan ses ved, at der siden 2017 er sket mere end en fordoblingen af i antallet af byggeprojekter, der bygges efter standarderne for en bæredygtighedscertificering. Desuden viser den stigende interesse for bæredygtighed sig i antallet af branchefolk, som lader sig uddanne til DGNB-konsulenter hos Green Building Council Denmark.


Disse markedstendenser underbygges af den 2-årige intensive inddragelsesproces med potentielle aftagere, som er sket forud for indeværende ansøgning. Samlet set har aftagervirksomhederne synliggjort behovet for at supplere bygningsingeniørers kompetencer med en forståelse for bæredygtighed, hvor brugerne af bygningen og byggeprocesser indgår som vigtige elementer i det samlede billede. Efterspørgslen har været tydelig fra start: de traditionelle naturvidenskabelige ingeniørtekniske kompetencer skal suppleres med bredere metoder færdigheder og værktøjer. De komplekse tværfaglige problemstillinger, der følger de skærpede bæredygtighedskrav, kræver en bæredygtighedsforståelse, der går på tværs af sociale, økonomiske og miljømæssige aspekter. Branchen efterspørger ingeniører, der på den ene side formår at håndtere klassiske bygge- og installationstekniske beregningsmæssige problemstillinger - og på den anden side besidder kompetencer til at samarbejde og kommunikere på tværs af aktører samt integrere viden om brugerne i bygningsdesignet. Denne type profil udbydes endnu ikke på de danske universiteter, men ligger godt i tråd med AAU’s principper om problembaseret læring (PBL) samt AAU’s arbejde med integration af samfundsvidenskabelige og humanistiske tilbage i de klassiske STEM-uddannelser, der fokuserer og prioriterer tværvidenskabelighed og samarbejdskompetencer højt i undervisningen.


43% af virksomhederne svarer i undersøgelsen, at de i dag oplever, at det er svært eller meget svært at rekruttere ingeniører med de rette kompetencer inden for bæredygtigt byggeri. 15 virksomheder angiver, at de aktuelt har ledige stillinger, der kan varetages af en ingeniør med nærværende kompetenceprofil (dokumentationsrapporten s. 14). I alt har virksomhederne på tidspunktet for behovsundersøgelsen 21 ledige stillinger, som dimittenderne ville kunne varetage. Der er således et aktuelt udækket behov for flere bygningsingeniører med kompetencer inden for bæredygtighed. I den kvalitative del af undersøgelsen forklarer aftagerne, at de har brug for dimittender, som kan gå på tværs af fagligheder og finde løsninger. En aftager udtaler: “Vi har specialister nok, der er el-, vvs- og konstruktionsingeniører (…) Jeg har brug for én, som kan sidde på tværs af alle ingeniørdisciplinerne”. En anden aftager udtaler, at han ville “kunne aftage 10 inden for kort tid” (dokumentationsrapport s. 8). Udtalelserne fra aftagerne peger på et akut behov for dimittender fra nærværende uddannelse i dag og i fremtiden. 


Aftagerne har behov for kandidater, som formår at tage strategiske beslutninger i forhold til bæredygtighed i deres virksomhed og på deres byggeprojekter. De efterspørger således kompetencer inden for udvikling, innovation, forandringsledelse og strategisk planlægning (dokumentationsrapport s. 11). Uddannelsen ruster dimittenderne til at forholde sig kritisk til gældende regler, normer og teknologiudvikling, hvilket gør dem i stand til at sætte spørgsmålstegn ved gældende lovgivning og byggepraksisser og foreslå forbedringer, som vil gå i en mere bæredygtig retning. Kandidatuddannelsen gør dimittenderne i stand til at løse komplekse problemstillinger inden for området og reflektere over hvilken retning, der vil være bedst for en given virksomhed eller branchen som helhed. Kandidatuddannelsen løfter de studerendes kompetencer fra den tilsvarende bacheloruddannelse i bæredygtige byggeprocesser(som AAU også søger om godkendelse af) fra en praktisk anvendelig tilgang til bæredygtighed til en mere strategisk, udviklingsorienteret og reflekterende tilgang til området. 


Uddannelsen udbydes på AAU’s campus i København begrundet i en vurdering af et stort regionalt behov i hovedstadsområdet: 1) en dokumenteret høj byggeaktivitet og en markant vækst i antallet af bæredygtighedscertificerede bygninger samt 2) at de største aftagervirksomheder har hovedsæde i regionen.


Region Hovedstaden oplever kraftig vækst i byggeaktiviteten og står især stærkt på større byggeprojekter og bæredygtighedscertificeringer. Næsten halvdelen af alle kommende store byggeprojekter (anlægssum over 50 mio.kr.) opføres i hovedstadsområdet – i gennemsnit ca. 46 mia.kr. årligt i perioden 2018 til 2020. Region Sjælland og Region Hovedstaden er desuden de regioner, der oplever størst vækst i den nyeste opgørelse fra august 2020. Særligt Region Sjælland stiger med næsten 70% fra forrige periode (Bygherreforeningen, 2020). Desuden er antallet af bæredygtighedscertificerede byggerier i Danmark i kraftig vækst, i særdeleshed i hovedstadsområdet, der tegner sig for ca. 40% af landets DGNB-certificeringer (Green Building Council Denmark, 2020).


Flere af landets største aftagervirksomheder er placeret i Region Hovedstaden (se dokumentationsrapport s. 2), herunder hovedkontorer for de største rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI, Rambøll, Niras, Sweco og MOE. Tilsvarende er gældende for store tegnestuer som Bjarke Ingels Group, Henning Larsen Architects, Arkitema, COBE og Vilhelm Lauritzen. Desuden er flere af landets største entreprenører placeret i regionen, herunder fx Per Aarsleff, NCC og MT Højgaard. Regionen huser også flere af landets største bygherrer fx boligforeninger som KAB, DAB, FSB og Lejerbo, samt Københavns Kommunes tre største byggeriafdelinger: Ejendomme & Indkøb, Bygningsdrift og Byggeri.


Behovet for uddannede inden for bæredygtige byggeprocesserafspejles ligeledes i ledighedsstatistikken for beslægtede uddannelser. Ledighedstal for beslægtede kandidatuddannelser viser, at dimittenderne kommer hurtigt i beskæftigelse.  Fx er den gennemsnitlige ledighed i 4.-7- kvartal efter dimension på kandidatuddannelserne i hhv. i byggeteknologi (DTU) på 4,3 % og bygningsdesign på 7,6 % (DTU) fra 2015 til 2018. Dette viser en lav ledighed blandt bygningsingeniører i hovedstadsområdet (se dokumentationsrapporten s.16).


Foruden ovenstående argumenter, ønskes bachelor- og kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser udbudt som et led i den strategiske udvikling af AAU´s uddannelsesportefølje på campus København. AAU ønsker således at lukke hhv. masteruddannelsen i inkluderende arkitektur samt kandidatuddannelsen i by, bolig og bosætning med nærværende nye udbud, såfremt disse godkendes. Dette med henblik på at opnå en værdifuld synergi mellem miljøerne i det fusionerede BUILD med udbud af en fuld civilingeniøruddannelse.


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser uddanner således dimittender, der kan være med til dække en del af både den generelle mangel på bygningsingeniører, og det specifikke behov for bygningsfaglige T-profiler med speciale inden for bæredygtighed. Dimittenderne bliver i stand til at udarbejde strategiske handlingsplaner for at øge bæredygtigheden af konkrete bygninger, byggepraksisser eller byggebranchen som helhed, og således bidrage til på sigt at skærpe lovgivning, krav og normer på bæredygtighedsområdet i byggebranchen. Dimittenderne kommer til at udvikle nye metoder, retningslinjer og teknologier til at imødekomme klimamæssige udfordringer i tæt samarbejde med erhvervslivet, vidensinstitutioner og myndigheder. Dimittenderne vil således have fingeren på pulsen i forhold til, hvilke presserende udfordringer, erhvervsliv og myndigheder oplever og vil kunne komme med videnskabeligt funderede løsningsforslag på disse problemstillinger.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen forventes at uddanne ca. 50 dimittender årligt fra 2027 og frem. En del af ansøgerne forventes at komme fra den tilhørende bacheloruddannelse i bæredygtige byggeprocesser og proces, der ønskes udbudt fra 2022. Behovsundersøgelsen viser et erstatningsbehov for byggeingeniører og et markant nationalt behov for kompetencerne, hvorfor det forventede antal af dimittender blot vil dække en del af den forventede efterspørgsel.


I behovsundersøgelsen vurderes efterspørgslen efter bygningsingeniører inden for området at stige med 142% frem mod 2023, baseret på virksomhedernes forventninger til behovet (dokumentationsrapport, s. 13). Det svarer til et behov for 376 ingeniører inden for bæredygtigt byggeri om tre år frem mod 2023, altså halvdelen af virksomhedernes forventede vækst i antal ingeniører i perioden (=445). Behovet i hovedstadsområdet forventes at fordobles i de kommende tre år, hvilket forventes at give godt afsætningsmuligheder for dimittenderne regionalt og nationalt.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsens kompetenceprofil er efterspørgselsdrevet og udviklet med løbende involvering af aftagere baseret på en grundidé, der udsprang af 3 møder med brancheorganisationer.


Inddragelsen er forløbet over 2 år og har inkludereret en række møder og interviews med relevante repræsentanter fra aftagervirksomheder, herunder bygherreorganisationer, bygherrerådgivervirksomheder, arkitekt- og ingeniørvirksomheder, entreprenørvirksomheder, forsyningsselskaber og kommuner (dokumentationsrapport s. 7).


Ovenstående er suppleret af en behovsundersøgelse, med 11 interviews og 102 spørgeskemabesvarelser gennemført af Epinion. Undersøgelsen viste et generelt behov i byggebranchen for at forene tværfaglige generalistkompetencer med dybdegående specialistkompetencer for at implementere bæredygtige byggeprocesser (dokumentationsrapport s. 8-9).


Involvering af aftagere har bidraget med specifikke anbefalinger til skærpelse af erhvervssigtet og bekræftet et aktuelt og fremtidigt behov for en ny ingeniøruddannelse med indeværende kompetenceprofil.


AAU har endvidere afholdt dialogmøde med DTU om uddannelsen for at skabe god dialog om udbuddet.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Den tætte løbende dialog med aftagere har været central i udarbejdelsen af den tværfaglige bygningsingeniørprofil. Den særlige balance mellem hovedfokus på dybdegående ingeniørteknisk viden suppleret med tværfaglige kompetencer til procesledelse og brugerhåndtering er således i høj grad drevet af erhvervslivets efterspørgsel.


Uddannelsens kursus- og projektmoduler er tilpasset til at matche efterspørgslen på de kompetencer, der ifølge aftagerne oplever stigende interesse og er særligt udfordrende. Derfor arbejder de studerende med byggematerialers miljøbetydning, genanvendelse af ressourcer og LCA-beregninger på både kurser og projekter på 1. og 3. semester. Desuden er genbrug og bæredygtig drift af bygninger hovedtemaer på hhv. 1. og 2. semester.


Behovsundersøgelsen viser, at virksomhederne er positive over for uddannelserne, og at hhv. 65% og 77% af aftagerne vurderer, at de har behov for bygningsingeniører med kompetencerne i dag og i 2023


Inddragelsen af aftagere har således været med til at forme uddannelsen samt til løbende at bekræfte et aktuelt og fremtidigt behov for en ny ingeniøruddannelse målrettet implementering af bredspektret bæredygtige byggeprocesser.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Bachelor- og kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser er de eneste, der direkte understøtter regeringens strategi for helhedsorienteret grøn omstilling i byggeriet. Der arbejdes gennem uddannelserne målrettet med indsatsområderne i det nye udspil ’Strategi for bæredygtigt byggeri’ (Transport- og Boligministeriet, 2020) fx energi- og ressourceeffektivitet, helhedsvurderinger ved renovering og bæredygtige konstruktioner. Uddannelsens T-profil med tværgående tekniske kompetencer med bæredygtighed som omdrejningspunkt adskiller sig fra de beslægtede uddannelser i hhv. byggeteknologi og bygningsdesign (DTU) hvor bæredygtighed er en supplerende faglighed. Foruden ovenstående adskiller ansøgte uddannelse sig ved fokus på fx bygningsbrugere og byggeproces samt gennem AAU’s PBL-model, som giver erfaring med projektbaseret læring i virkelighedsnære problemstillinger og samarbejde med virksomheder.


Kombinationen af dyb ingeniørteknisk viden, forståelse for brugere og processer og et stærkt fokus på bæredygtighed gør dimittenderne kvalificerede til at udfylde det kompetencegab, som behovsanalysen har identificeret i det danske uddannelsessystem.


Uddybende bemærkninger

AAU har undervejs i udviklingen af uddannelsen gennemført en analyse af en række eksisterende uddannelser baseret på deres indhold og erhvervssigte med henblik på at sikre, at den ansøgte uddannelse dels bidrager til øget sammenhæng i det danske uddannelsessystem, dels ikke resulterer i forringelser af vilkårene for de beslægtede uddannelser. Inden for byggebranchen er der hovedsageligt tre overordnede fagligheder på uddannelsesområdet: En ingeniørfaglighed, en arkitektfaglighed og en bygningskonstruktørfaglighed.


På baggrund heraf er følgende kandidatuddannelser inden for byggeri analyseret, idet disse vurderes at have lignende eller delvist overlappende faglighed:


AAU



  • Cand.polyt. i arkitektur (Aalborg)

  • Cand.polyt. i indeklima og energi (Aalborg)

  • Cand.tech. i bygningers energidesign (Aalborg)


DTU



  • Cand.polyt. i bygningsdesign

  • Cand.polyt. i byggeteknologi


AU



  • Cand.polyt. i byggeri


Blandt de listede uddannelser vurderes kandidatuddannelsen i bygningsdesign (DTU) at være den nærmest beslægtede uddannelse til den ansøgte kandidatuddannelse i bæredygtige byggeprocesser, og som overlapper på de klassiske bygningstekniske fagområder samt fagområderne digitale bygningsmodeller og projektledelse og byggeprocesser (se dokumentationsrapport s. 16). De to uddannelser adskiller sig dog væsentligt fra hinanden inden for fagområderne genbrug af bygningsmaterialer, drift af bygninger, bygningsbrugere og brugerpraksis og endeligt problembaseret læring, hvor sidstnævnte er et særligt AAU-kendetegn. På baggrund af dialog med DTU, er det således både AAU’s og DTU’s vurdering, at de to uddannelser har væsentligt forskellige indhold, kompetenceprofil og erhvervssigte, hvorfor de kan supplere hinanden om at imødekomme den store regionale søgning og det store nationale og regionale behov for bygningsingeniører.


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser adskiller sig fra ovenstående uddannelser på flere måder, herunder især det helhedsorienterede fokus på bæredygtighed. I forhold til de listede kandidatuddannelser inden for byggeri, adskiller den ansøgte uddannelse sig desuden ved at supplere med samfunds- og procesfaglig viden og metoder. Enkelte beslægtede uddannelser har en supplerende design- eller arkitektfaglig tilgang (kandidatuddannelserne i hhv. arkitektur (AAU) og bygningsdesign (DTU)), mens resten har et rent teknisk-ingeniørfaglig fokus.


Der udbydes allerede uddannelser med lignende kombinationer af teknisk-ingeniørfaglig kernefaglighed suppleret med samfundsvidenskabelig viden og metoder, men disse har andre genstandsfelter og skala. By- og planlægningsskalaen er omdrejningspunktet for kandidatuddannelserne i hhv. by-, energi- og miljøplanlægning (AAU), bæredygtig byudvikling (AAU), og urbant design (cand. polyt og cand. tech., AAU), mens produkt- og systemdesignskalaen er genstandsfeltet for kandidatuddannelserne i bæredygtig design (AAU), industriel design (cand. polyt og cand. tech., (AAU)) samt design og innovation (DTU). På kandidatuddannelsen i byggeledelse (AAU) er der desuden overlap på de byggefaglige projektledelseskompetencer.


En sammenligning på tværs af de listede uddannelser viser, at de største overlap ligger inden for de klassiske bygningstekniske fagområder. Alle de listede uddannelser indeholder i nogen eller høj grad følgende tre fagområder: konstruktioner, byggematerialer og bygningstekniske systemer. Inden for disse discipliner er der tydelige overlap i uddannelsernes indhold, både på tværs af eksisterende uddannelser og i sammenligning med den ansøgte uddannelse.


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser adskiller sig dog ved at indeholde en gennemgående bæredygtighedsvinkling af fagligheden, så bæredygtighed er udgangspunktet for alle kursus- og projektmoduler. Eksempelvis suppleres konstruktionsfagligheden med metoder til at begrænse materialeforbrug gennem konstruktionsoptimering. På samme måde suppleres konstruktionstekniske materialeegenskaber som bæreevne, med byggematerialers bæredygtighedsegenskaber som miljøpåvirkning, genanvendelighed og mulighed for adskillelse. Inden for bygningsteknik har uddannelsen fokus på at realisere energibesparelser og sikre trivsel gennem indsigt i brugeradfærd, særlige behov og interaktion mellem mennesker og teknik.


De listede beslægtede uddannelser arbejder desuden alle i nogen grad med digitale bygningsmodeller fx som modelleringsværktøjer og som platforme for kommunikation og fildeling. Det gør den ansøgte kandidatuddannelse også, men de emner udvides til også at omhandle automatiseret datahåndtering, fx programmering der understøtter dataudtræk til optimering af beregningsgange for bæredygtighedsanalyser som LCA og LCC.


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser afviger primært fra de listede beslægtede uddannelser ved at have et langt større fokus på en række områder, der kun i begrænset grad er dækket af eksisterende uddannelser. Den ansøgte uddannelse har særligt fokus på genbrug af bygningsmaterialer, drift af bygninger samt bygningsbrugere og brugerpraksis, som alle er lavt repræsenteret i beslægtede kandidatuddannelser.


Den ansøgte uddannelses fokus på genbrug af bygningsmaterialer dækkes kun i nogen grad af kandidatuddannelsen i bygningers energidesign (AAU), mens de øvrige uddannelser kun berører emnet i lav grad. På tilsvarende vis er der kun to af uddannelserne der i nogen grad arbejder målrettet med drift af bygninger (kandidatuddannelserne i hhv. bygningers energidesign, og indeklima og energi, AAU), mens de øvrige har begrænset fokus herpå.


Kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser indeholder dybdegående indsigt i bygningers brugere og brugerpraksis, som er essentiel for udvikling og implementering af målsætninger for bæredygtighed. Dette fagområde er kun i meget begrænset omfang repræsenteret i de listede beslægtede uddannelser, med undtagelse af kandidatuddannelsen i byggeri (AU), som i nogen grad behandler emnet.


Ingen af de eksisterende uddannelser dækker således de bygningstekniske og bæredygtighedsorienterede fagområder i kombination med indsigt i bygningsbrugere og brugerpraksis. Denne kombination gør kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser unik, da den er den første til at udbyder disse viden- og kompetencefelter på bygningsingeniørområdet i én samlet kompetenceprofil.


Endelig har kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser afsæt i problembaseret læring, hvilket er et kendetegn for uddannelser på Aalborg Universitet. Kun halvdelen af de listede uddannelser arbejder i samme omfang med problembaseret læring (kandidatuddannelserne i hhv. arkitektur, indeklima og energi, samt bygningers energidesign, AAU Aalborg).


Erhvervssigtet for både bachelor – og kandidatuddannelsen i bæredygtige byggeprocesser overlapper delvist med erhvervssigtet for de to nærmest beslægtede uddannelser, men dimittendernes helhedsorienterede fokus på bæredygtighed samt kompetencer inden for byggeprocesser, digitale bygningsmodeller og brugerpraksis betyder, at dimittendernes profil matcher de kompetencer, som behovsundersøgelsen har vist, er nødvendige for at løse fremtidens udfordringer inden for grøn omstilling. Flere af de virksomheder, der deltog i behovsundersøgelsen, udtrykker således rekrutteringsproblemer i forhold til bygningsingeniører med speciale i bæredygtighed (dokumentationsrapport s. 14).


Uddannelsens profil henvender sig til hele værdikæden i den danske byggebranche, fx rådgivning og projektering hos fx arkitekt- eller ingeniør- og entreprenørvirksomheder, hvor dimittenderne kan være med til at kvalificere og udvikle bygningsdesign (også ved renovering), der sikrer opfyldelse og forbedring af eksisterende bæredygtighedskrav og -mål. Dimittenderne kan facilitere byggeprocesser i fx bygherrevirksomheder eller arkitekt-, ingeniør- og entreprenørvirksomheder, hvor de kan sikre værdiskabelse bl.a. gennem koordinering af ansvars- og arbejdsopgaver mellem de mange involverede interessenter. I ejendomsadministrationsselskaber, kommuner og boligorganisationer kan dimittenderne udvikle, planlægge og lede en gradvis omstilling af forretningsgange, så de efterlever skærpede bæredygtighedskrav og fremmer nytænkning inden for udviklingen af bæredygtige løsninger. Dimittenderne har desuden mulighed for at opøve videnskabelige kompetencer i løbet af kandidatuddannelsen, som kan kvalificere dem til at blive ansat på forsknings- og udviklingsprojekter eller som ph.d.-studerende enten på universiteter.


Uddannelsen arbejder målrettet med alle de ingeniørtekniske fagligheder, der er relevante for bygninger, suppleret med de samfundsvidenskabelige metoder og organisatoriske kompetencer som branchen efterspørger til en grøn omstilling af byggebranchen. Ingen eksisterende uddannelser dækker i tilstrækkelig grad denne kombination af videns- og kompetencefelter på bygningsingeniørområdet. Derfor udfylder den ansøgte uddannelse et kompetencegab i det eksisterende uddannelseslandskab ved at supplere de eksisterende ingeniøruddannelser inden for byggeri med en ny tværfaglig profil, der efterspørges af virksomhederne. Det tværgående og problembaserede projektarbejde ruster desuden dimittenderne til den virkelighed, de skal agere i, hvor der arbejdes med komplekse problemstillinger i tværfaglige teams. Dermed bidrager uddannelsen til at skabe sammenhængskraft mellem allerede udbudte uddannelser, samt til at imødekomme erhvervslivets behov - uden at forringe vilkårene for eksisterende udbud.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 800 anslag

Uddannelsen forventes primært at tiltrække ansøgere fra den tilhørende bacheloruddannelse, der også ansøges om. Derudover kan der optages studerende fra beslægtede bachelor- og diplomingeniøruddannelser, der matcher adgangskravene. Med det voksende behov for bygningsingeniører, der overstiger antallet af dimittender, vil en ny uddannelse ikke påvirke eksisterende uddannelser negativt. Hertil kommer, at kandidatuddannelsen bidrager med en ny profil, der ikke overlapper med eksisterende uddannelsers kompetenceprofil eller erhvervssigte. Uddannelsen forventes desuden at tiltrække ansøgere med interesse inden for byggeteknisk ingeniørkundskab, der ønsker et stærkt og tværfagligt fokus på bæredygtighed, heriblandt kvinder, som pt. er svagt repræsenteret på ingeniøruddannelserne.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

Kandidatuddannelsen giver kandidaterne faglig dybde på udvalgte kerneområder, hvilket giver dimittenderne specialistviden, der er særligt efterspurgt i branchen. Blandt kerneområderne efterspørger aftagerne især emner som genbrug af ressourcer, drift af bygninger og ledelse af udviklingsprocesser. Desuden får de studerende erfaring med dybdegående analyser (state of the art) samt mulighed for at afprøve diverse beregninger, metoder og værktøjer. Dette giver mulighed for forskningsbaseret projektarbejde, og gode forudsætninger for at indgå i demonstrations- og udviklingsprojekter i erhvervslivet.


Kandidaterne vil have mulighed for at søge mod forskeruddannelser inden for det teknisk -ingeniørfaglige område (ph.d.) på danske universiteter og i udlandet. Desuden er der videreuddannelsesmuligheder på det privat marked, fx i bæredygtighedscertificeringsordninger.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Uddannelsen forventes udbudt fra september 2025 og vil være adgangsbegrænset til 60 studerende pr. år. Ved stor søgning kan ansøgerantallet forøges gradvist, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2021-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil