Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Professionsbachelor - Cybersikkerhed - Erhvervsakademi Syd-Vest

Erhvervsakademi Syd-Vest
03/02-2025 09:53
2025-1
Indsendt
Ansøgningstype
Nyt udbud

Udbudssted
Erhvervsakademi SydVest, Esbjerg

Informationer på kontaktperson for ansøgningen (navn, email og telefonnummer)
Berit Tange BTA@easv.dk Tlf. 41775708

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Professionsbachelor

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk
Cybersikkerhed

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk
Cyber Security

Angiv den officielle danske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Professionsbachelor i cybersikkerhed

Angiv den officielle engelske titel, som institutionen forventer at bruge til den nye uddannelse
Bachelor of Cyber Security

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang via gymnasial eksamen
Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B


Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B


Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik B og Engelsk B


Er det et internationalt samarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse el. lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej, undervisningen foregår slet ikke eller i mindre grad på nettet.

ECTS-omfang
210

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte. Beskrivelsen må maks. fylde 1200 anslag

Ikke relevant


Uddannelses struktur og konstituerende faglige elementer

Ikke relevant


Begrundet forslag til takstindplacering af uddannelsen

Ikke relevant


Forslag til censorkorps
Censorkorps for IT og Softwareudvikling

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 15 sider. Der kan kun uploades én fil
Dokumentation PB i cybersikkerhed EASV.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse. Besvarelsen må maks. fylde 1800 anslag

Med baggrund målsætningerne i ”National strategi for cyber- og informationssikkerhed 2022-2024” samt det stadig stigende cybertrusselsbillede, er behovet og efterspørgslen efter medarbejdere med cyber- og informationssikkerhedskompetencer stigende. Strategiens målsætning om øget kompetenceniveau og ledelsesforankring skal imødekommes ved at uddanne flere specialister og sikre en cybersikkerhedskapacitet på tværs af samfundet.


Af Dansk IT’s kortlægning fra 2023-24 fremgår det, at der endnu er langt til mål. Der mangler kompetencer og kvalificerede medarbejdere til at varetage opgaver inden for cyber- og informationssikkerhed.


Den nationale behovsanalyse (udarbejdet som del af uddannelsesansøgningen fra KEA, 2024) viser, at cybersikkerhed er den absolut største bekymring i de danske virksomheder i 2023. I den nationale behovsanalyse, er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse ved 118 aftagere fordelt over hele landet, herunder også Region Syddanmark.


Resultaterne fra aftagerundersøgelsen viser, at 97% af respondenterne angiver, at behovet for cybersikkerhedsmedarbejdere vil være stigende over de næste fem år, men allerede nu har mange virksomheder svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.


55% af de adspurgte aftagere har prøvet at rekruttere medarbejdere inden for cybersikkerhed de seneste 2 år. 68% af aftagerne har oplevet udfordringer med rekruttering, og heraf har 48% ansat en medarbejder med delvist match, mens 18% har opgivet at ansætte.


I behovsanalysen konkluderes, at cybersikkerhed i stigende grad indtænkes i alle dele af samfundet, og det er nødvendigt med dygtige medarbejdere for at afværge cyberangreb og udtænke løsninger, som beskytter samfundet. Behovsanalysen viser et stort behov for at uddanne dimittender inden for cybersikkerhed.


Uddybende bemærkninger

Unikt for Esbjerg er havnen, der blandt andet er verdens største basehavn for havvindaktiviteter. Udover at være knudepunkt i den grønne omstilling, er Esbjerg NATO-havn, og med den igangværende uddybning af sejlrenden, vil havnen få en endnu større rolle inden for de to områder, ligesom den vil få stor betydning for den europæiske handel.


"Cybersikkerhed bliver for en by som Esbjerg derfor et centralt element, for at sikre forsyningssikkerheden generelt i kommunen, og ikke mindst som Energimetropol for at opretholde driften inden for olie, gas og vedvarende energi. Hertil kommer sikkerheden for Esbjerg Havn for både traditionel handel og eksport samt havnen i rollen som strategisk vigtig NATO-havn." (Citat: Major, EFTERRETNINGSREGIMENTET)


OT-sikkerhed (Operational Technology-sikkerhed) er endvidere vigtig for Esbjerg, fordi byen er en central hub for flere industrier, især inden for energi og forsyning, herunder olie, gas og vedvarende energi som vindenergi. Flere forhold gør OT-sikkerhed kritisk i Esbjerg.


Mange af de store industrier i Esbjerg, især inden for olie- og gasudvinding samt offshore-teknologi, er afhængige af automatiserede systemer og teknologi til at styre kritiske operationer. Hvis disse systemer bliver kompromitteret, kan det føre til driftsstop, økonomiske tab og endda miljøkatastrofer.


Der er en stigende cybertrussel, der målretter sig mod industrielle kontrolsystemer. Hvis disse systemer bliver angrebet, kan det have alvorlige konsekvenser for kritisk forsyning, produktion og infrastruktur.


Esbjerg er en vigtig del af Danmarks energiinfrastruktur med blandt andet vindmølleparker og olie- og gasanlæg. At sikre disse systemer mod både cybertrusler og fysiske angreb er afgørende for at opretholde forsyningssikkerheden ikke kun i Esbjerg men hele Danmark.


Det er Erhvervsakademi SydVest's hensigt at give professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed en toning med OT-sikkerhed og derved imødekomme kompetencebehovet. 


Trusselsbilledet fra Forsvarets Efterretningstjenestes rapport "Udsyn 2024" peger desuden på kraftigt og stigende behov for kompetencer inden for netværkssikkerhed, robust IT-arkitektur, software- og datasikkerhed. Professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed fokuserer på praktiske færdigheder og stærke kompetencer inden for dette. Behovet for netværkssikkerhed, arkitektur, software- og datasikkerhed er yderst relevant for alle aftagere - både private virksomheder og offentlige organisationer uanset størrelse. På disse fagområder har Erhvervsakademi SydVest i forvejen et opdateret videngrundlag og stærke synergier med vores veletablerede IT-tekniske uddannelser: datamatiker AK og PB i softwareudvikling.


Se vedhæftede dokumentation.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Den nationale behovsanalyse, der afdækker behovet for en PB i cybersikkerhed dokumenterer, at 71% af de adspurgte virksomheder støtter tilblivelse af uddannelsen. 97% af respondenterne vurderer, at over de kommende 5 år vil behovet for cybersikkerhedsmedarbejdere være stigende og 68% har oplevet udfordringer med at rekruttere til stillinger inden for cybersikkerhed.


Af Education Esbjergs afdækning af kompetencebehov og efterspørgsel efter arbejdskraft fremgår det, at den indekserede udvikling i antal jobopslag inden for IT-branchen generelt er 262 i Sydvestjylland mod 98 i hele landet målt på 2. kvartal 2023 mod 1. kvartal 2007.


Med udgangspunkt i allerede eksisterende praktiksamarbejder for vores IT-studerende, er det Erhvervsakademi SydVest's vurdering, at det regionale behov for cybersikkerhedsspecialister er som følger: 452 eksisterende praktikvirksomheder/68% = 307 virksomheder. Dertil kommer kompetencebehovet ved regionens virksomheder, der ikke har haft IT-studerende i praktik, hvorfor antallet må anses at være væsentligt højere.


EASV kan ved optag af 30 studerende i 2026 forventeligt dimittere 24 dimittender i januar 2030, 48 dimittender i 2031 og 72 dimittender i 2032.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen? Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Vi været i dialog med et repræsentativt udpluk af udvalgte, relevante interessenter i vores lokalområde, herunder en del fra vores eksisterende faglige miljø. Vi har været i dialog med både offentlige organisationer og private virksomheder, herunder Education Esbjerg, Business Esbjerg og ProVarde Erhvervsudvikling. Dertil har vi kigget ind i Dansk IT’s kortlægning af aktuelle udfordringer, tendenser og muligheder som danske virksomheder og offentlige organisationer møder i digitalisering. Der er udarbejdet en national behovsanalyse for den specifikke uddannelse, og endelig har vi set på en lokal analyse af kompetencebehov og arbejdskraft i Esbjerg, herunder IT-specifikke kompetencer.


Udpluk af virksomheder og organisationer, der har tilkendegivet støtte til uddannelsen i Esbjerg: EFTERRETNINGSREGIMENTET, Esbjerg Kommune, Sydbank, Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Fjernvarme, Tønder Kommune, VIKING Life-Saving Equipment A/S, Blue Water Shipping, NarraTech, TotalEnergies EP Denmark A/S, itm8, Trifork, Vetech Software Solutions, Det Faglige Hus, AGRAMKOW Fluid Systems A/S, Belman A/S, Bluebyte ApS, Semco Maritime, SwitchPay ApS m.fl.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventuel dimensionering. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen vil være beslægtet med følgende uddannelser på erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau, der udbydes i Region Syddanmark:



  • Datamatiker AK - har en begrænset toning af cybersikkerhed, retter sig mod back-end udviklere og er en anden IT-profil

  • IT Teknolog AK - har en begrænset toning af cybersikkerhed, udbydes kun i Odense i Region Syddanmark

  • IT-sikkerhed PB top-up - fokus på teknik og intet på forretningsforståelse, udbydes kun i Odense i Region Syddanmark

  • Softwareudvikling PB top up - har ingen toning af cybersikkerhed, retter sig mod back-end udviklere og er en anden IT-profil


Ingen af de eksisterende uddannelser har samme fagsammensætning og kompetenceprofil. 


 


Uddybende bemærkninger

Uddannelsen adskiller sig fra de øvrige IT-professionsbacheloruddannelser ved at indeholde en afstigningsmulighed, der gør det muligt at afslutte uddannelsen efter to år og derved opnå en erhvervsakademiuddannelse i operationel cybersikkerhed.


Erhvervsakademi SydVest ønsker at bygge videre på det stærke videngrundlag, vi allerede har i forbindelse med udbuddet af vores store og veletablerede IT-uddannelser: datamatiker AK og PB i softwareudvikling. Erhvervsakademi SydVest har Danmarks største optag på Softwareudvikling ved vinteroptaget 2025.


Vi ser en stærk synergimulighed i udbuddet af de tre IT-uddannelser: PB i cybersikkerhed, PB i softwareudvikling og datamatiker AK, som vil være både fordelagtigt og nødvendigt for at tilgodese det kompetencebehov, vores aftagere har.


Beskriv rekrutteringsgrundlaget for ansøgte, herunder eventuelle konsekvenser for eksisterende beslægtede udbud. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Uddannelsen udbydes fra sommer 2025 i Aarhus og København, og rekrutteringsgrundlaget udgøres derfor af ansøgere primært fra Region Syddanmark.


Rekrutteringsgrundlaget er primært ansøgere med en gymnasial adgangsgivende eksamen samt øvrige adgangsgivende uddannelser.


Udbuddet af PB i cybersikkerhed vurderes at kunne have en mindre effekt på antallet af dansksprogede ansøgere til datamatikeruddannelsen på Erhvervsakademi SydVest. 


De beslægtede uddannelser IT Teknolog AK og IT-sikkerhed PB top-up udbydes på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole, og i vedhæftede dokumentation findes hensigtserklæring om at samarbejde om PB i cybersikkerhed mellem Erhvervsakademi SydVest og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole i Region Syddanmark. På baggrund af den geografiske afstand forventes det ikke, at der vil være konsekvenser for rekrutteringsgrundlaget.


Beskriv kort mulighederne for videreuddannelse

En dimittend fra professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed kan indgå direkte på arbejdsmarkedet og varetage opgaver og funktioner inden for cybersikkerhed.


En dimittend fra erhvervsakademiuddannelsen i operationel cybersikkerhed (afstigning efter 2 år) vil kunne opnå en professionsbachelorgrad ved efterfølgende at tage den sidste del af uddannelsen. 


Dimittender fra professionsbacheloruddannelsen vil formodes, på linje med de øvrige professionsbacheloruddannelser inden for IT, at kunne tage en kandidatuddannelse inden for IT eller relevant efter- og videreuddannelse inden for et bredere felt af IT uddannelser, ex. Master i IT, Master i IT-sikkerhed.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen. Besvarelsen må maks. fylde 200 anslag

Det forventes at optage 30 studerende på uddannelsen årligt:


2026/27: 30 studerende
2027/28: 30 studerende
2028/29: 30 studerende


Hvis relevant: forventede praktikaftaler. Besvarelsen må maks. fylde 1200 anslag

Der er i forbindelse med indsamling af interessetilkendegivelser fra de lokale virksomheder også spurgt ind til virksomhedens hensigt om at understøtte de studerendes uddannelse, herunder tilbud om  praktikophold i virksomheden. I vedhæftede dokumentation findes en liste over de virksomheder, der har tilkendegivet, at de er interesserede i at stille sig til rådighed som praktikplads for studerende fra professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed.


I forbindelse med vores eksisterende udbud af IT uddannelser, har vi i forvejen flere hundrede eksisterende, velfungerende samarbejdsaftaler med praktikvirksomheder inden for IT, samt de største virksomheder i vores optagelsesområde.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Indsendt

Ansøgningsrunde
2025-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil