Ansøgning om prækvalifikation af videregående uddannelser

Diplom - Diplom i bæredygtighed - Erhvervsakademi Aarhus

Erhvervsakademi Aarhus
01/02-2018 10:13
2018-1
Afslag
Ansøgningstype
Ny uddannelse

Udbudssted
Erhvervsakademi Aarhus, Aarhus

Kontaktperson for ansøgningen på uddannelsesinstitutionen
Kvalitetschef Anette Bache, e-mail: abac@eaaa.dk og tlf.nr: 7228 6003

Er institutionen institutionsakkrediteret?
Ja

Er der tidligere søgt om godkendelse af uddannelsen eller udbuddet?
Nej

Uddannelsestype
Diplom

Uddannelsens fagbetegnelse på dansk fx. kemi
Diplom i bæredygtighed

Uddannelsens fagbetegnelse på engelsk fx. chemistry
Diploma of Sustainability

Den uddannedes titel på dansk
Diplomuddannet i Bæredygtighed

Den uddannedes titel på engelsk
Diploma of Sustainability

Hvilket hovedområde hører uddannelsen under?
Tekniske område

Hvilke adgangskrav gælder til uddannelsen?

Adgang til optagelse på Diplomuddannelse i bæredygtighed eller enkelte moduler herfra er betinget af, at ansøgeren har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse:


1.      relevant erhvervsakademiuddannelse


2.      relevant akademiuddannelse


3.      relevant uddannelse på mindst samme niveau som angivet i punkt 1-2


 


Ansøger skal desuden have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse eller opnået sideløbende med den adgangsgivende uddannelse, f.eks. en relevant erhvervsuddannelse.


Institutionen kan optage ansøgere, der ikke har gennemført en relevant adgangsgivende uddannelse, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangsbetingelserne.


Er det et internationalt uddannelsessamarbejde, herunder Erasmus, fællesuddannelse og lign.?
Nej

Hvis ja, hvilket samarbejde?

-


Hvilket sprog udbydes uddannelsen på?
Dansk

Er uddannelsen primært baseret på e-læring?
Nej

ECTS-omfang
60

Beskrivelse af uddannelsens formål og erhvervssigte

Formål


Uddannelsens formål er:


-      At kvalificere medarbejdere til i tværfagligt samarbejde og med et bæredygtigt, teknologisk og innovativt mindset at skabe nye markedsdrevne og ressourceeffektive forretningsmuligheder i danske virksomheder nationalt som internationalt 


-      Desuden at kvalificere til at skabe forretningsmæssig synlighed af virksomhedens bæredygtighed både internt og eksternt og udvikle virksomheden i bæredygtigt regi.


Formålet ligger inden for fagområdet it og tekniks formål fastsat i bekendtgørelse om diplomuddannelser.


 


Uddannelsens erhvervssigte


Uddannelsen henvender sig til erhvervslivet bredt: Industri, landbrug, handel, service, forsyningsvirksomheder, rådgivning samt offentlige organisationer, da den uddannede kan bidrage inden for såvel privat som offentlig virksomhed samt i interesseorganisationer med udgangspunkt i bæredygtighed.


 


Uddannelsens erhvervssigte retter sig mod et professionsrettet virke som leder, specialist, rådgiver eller selvstændig.


 


Der opnås faglige og formidlingsmæssige kompetencer, som bredt giver erhvervsmulighed inden for rådgivning, undervisning og formidling.


 


Endvidere giver uddannelsen den uddannede kompetencerne for at arbejde globalt med bæredygtighed.


 


Uddannelsen er tilrettelagt således, at den uddannede opnår kompetencer i forhold til aktuelle udviklingsmuligheder og praksisnære problemstillinger af teknologisk og innovativ karakter for virksomheder inden for bæredygtighed defineret ved miljø og klima, social ansvarlighed samt cirkulær økonomi.


 


Den uddannede kan udvikle innovative og bæredygtige forretningsmodeller, samarbejder og politikker, der kan give struktur og bidrage til virksomhedens konkurrencefordel gennem ressourceoptimering, branding, kvalitetssikring og ansvarlighed.


 


Der opnås faglige og formidlingsmæssige kompetencer, som bredt giver erhvervsmulighed inden for administration, produktion, salg, ledelse, rådgivning, undervisning og formidling.


 


Uddannelsen inddrager de videnområder, der beskæftiger sig med samspillet mellem miljø, mennesker og økonomi i feltet af teknologisk og innovativ karakter. Uddannelsen inddrager den udvikling, som foregår på det erhvervs- og miljøpolitiske område med relation til produktionsvirksomheder, forsyningsvirksomheder, rådgivning og offentlig erhvervsfremme.


 


Den uddannede kan udvikle politikker og dokumentation, der kan give struktur og synliggøre virksomhedens politikker samt bidrage til virksomhedens konkurrencefordel gennem branding, kvalitetssikring og ansvarlighed.


 


Den uddannede vil på et reflekteret, erfaret og evidensbaseret videngrundlag opnå kompetencer med hensyn til idégenerering, analyse, forretningsudvikling, implementering og formidling i forhold til aktuelle miljømæssige og bæredygtige udviklingsmuligheder og dilemmaer af teknologisk og innovativ karakter i virksomheder.


Samlet set vil uddannelsen kvalificere den uddannede til selvstændigt at varetage funktioner i forhold til at udvikle, analysere, vurdere og løse praktiske problemstillinger af teknologisk og innovativ karakter inden for den private og offentlige sektor samt at implementere og formidle løsningen heraf. Den uddannede kan ligeledes selvstændigt indgå i tværfagligt og tværsektorielt samarbejde i såvel offentlige som private virksomheder, institutioner, forvaltninger mv. samt udvikle egen praksis, der ligger indenfor fagområdet for it og teknik.


Uddannelsens struktur og konstituerende faglige elementer

Uddannelsens struktur.


Diplomuddannelsen i bæredygtighed er bygget op omkring 4 konstituerende fagelementer:




  • Miljø og bæredygtig udvikling



  • Bæredygtige forretningsmodeller



  • Social ansvarlighed



  • Certificeringer, afrapportering og dokumentation



Uddannelsens struktur (60 ECTS):


Obligatoriske moduler 25 ECTS


Valgfrie moduler 20 ECTS


Afgangsprojekt 15 ECTS


 


Obligatoriske moduler (25 ECTS)


Miljø og bæredygtig udvikling (10 ECTS)



Bæredygtighed - forståelse, mindset og begreber



 


Økologiske kredsløb og naturressourcer 


Forretningsideer og innovation 


 


Virksomhedsanalyse i forhold til den miljøpolitiske dagsorden


 


 


Bæredygtige forretningsmodeller (5 ECTS)


Cirkulær økonomi - begrebsforståelse og modeller


Innovativ og markedsdrevet forretningsudvikling


Strategi og forandringsledelse


Værdikædeanalyse


Branding og positionering


 


 


Social ansvarlighed (5 ECTS)


Virksomhedsanalyse i forhold til arbejdsret, nationale arbejdsmarkedspolitiske forhold og internationale arbejdsmarkedskonventioner


 Virksomhedens værdigrundlag, politikker og forretningsmodel i forhold til menneskerettigheder, antikorruption og skatteforhold


 


Certificeringer, afrapportering og dokumentation (5 ECTS)


Rapporteringsformer - Carbon footprint, LCA og CSR


Miljøledelse


Mærkningsordninger


Myndighedsregulering


Markedskommunikation


Kort målbeskrivelse af hvert modul findes i behovsanalysen s. 13.


 


 


Valgfrie moduler, 5 ECTS per modul


De valgfrie moduler kan grupperes i tre.


Valgfag, der uddyber elementer, som er behandlet i de obligatoriske moduler. Derved opnås en specialisering, som der kan være brug for i virksomheder med et smalt produktsortiment, eller virksomheder der eksporterer bestemte varegrupper. Denne gruppe omfatter f.eks. CSR og leverandørstyring.


Valgfag, der giver en specialisering inden for brancher, f.eks. bæredygtige fødevarer, affaldshåndtering, transport og logistik samt byudvikling.


Valgfag, der er generelle i forhold til ledelse og implementering af nye forretningsideer og modeller. Det er forandringsledelse, økonomistyring, etc. Disse valgfag er tværgående valgfag tilknyttet andre diplomuddannelser, som ligger uden for uddannelsens fagområde. I øvrigt skal reglerne om sammensætning af de valgfrie moduler overholdes.


 


Valgfag under diplom i bæredygtighed:


Affaldshåndtering


Klimatilpasning og –forebyggelse


CSR


Miljøledelse


Global Compact


Socialt indeks og socialt regnskab


Bæredygtige fødevarer


LivsCyklusAnalyser


Byudvikling


Transport og logistik


Leverandørstyring


 


Dertil kommer Afgangsprojekt: 15 ECTS


 


Mål for læringsudbytte for uddannelsen til diplom i bæredygtighed


Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer, som en diplom i bæredygtighed skal opnå i uddannelsen.


 


Viden


Den uddannede har:


·        Udviklingsbaseret viden om begrebet bæredygtighed, herunder miljø, menneske og økonomi såvel i praksis som i forhold til den anvendte teori og metode


·       Forståelse for praksis, anvendt teori og metode samt kan reflektere over praksis og anvendelse af teori og metode indenfor de fire grundelementer indenfor bæredygtighed: Miljø og bæredygtig udvikling, bæredygtige forretningsmodeller, social ansvarlighed samt certificeringer, afrapportering og dokumentation.


Færdigheder


Den uddannede kan:


·        Anvende metoder og redskaber og mestre de færdigheder, der knytter sig til forretningsudvikling indenfor bæredygtighed


·        Vurdere praksisnære og teoretiske problemstillinger samt begrunde og vælge relevante løsningsmodeller indenfor bæredygtighed, herunder vurdere virksomheders forretningsudvikling med hensyntagen til relevante bæredygtighedsprincipper


·        Formidle praksisnære og faglige problemstillinger og løsninger indenfor bæredygtighed til samarbejdspartnere såvel internt som eksternt.


Kompetencer


Den uddannede kan:


·        Håndtere komplekse og udviklingsorienterede situationer indenfor bæredygtighedsfeltet i arbejdssammenhænge


·        Selvstændigt indgå i fagligt og tværfagligt samarbejde om bæredygtighed og påtage sig ansvar inden for rammerne af en professionel etik indenfor bæredygtighedsrammen


·        Udvikle egen praksis indenfor bæredygtighed.


Begrundet forslag til taxameterindplacering

Som de øvrige diplomuddannelser indenfor fagområdet it- og teknik.


Forslag til censorkorps
Det censorkorps der i henhold til diplombekendtgørelsen er oprettet for uddannelsens fagområde.

Dokumentation af efterspørgsel på uddannelsesprofil - Upload PDF-fil på max 30 sider. Der kan kun uploades én fil.
Behovsanalyse, Diplom i bæredygtighed.pdf

Kort redegørelse for det nationale og regionale behov for den nye uddannelse

 



For at løfte ambitionen om et Danmark, der via cirkulær økonomi går mod en grønnere og mere ansvarlig brug af ressourcer kombineret med et konkurrencedygtigt erhvervsliv, der kan sikre vækst og velstand nedsatte regeringen i 2016 et Advisory Board for cirkulær økonomi bestående af 12 erhvervsledere. Advisory Boardet udmøntede sine anbefalinger i et notat i juni 2017. Advisory boardet udtaler i forordet ”Det er derfor tid til at transformere den nuværende lineære økonomi til en cirkulær økonomi. En økonomi hvor vi bevarer produkter og materialer i kredsløb og udnytter deres værdi så længe som muligt. Det, der tidligere var affald, skal i langt højere grad fungere som værdifulde input i nye produkter. Det kræver et paradigmeskifte. Ambitionen er, at Danmark bliver et foregangsland i denne omstilling, ved at gentænke den måde vi designer, producerer og forbruger på” (anbefalingerne kan ses via linket: http://mfvm.dk/miljoe/anbefalinger-om-cirkulaer-oekonomi/).




 


Boardet udtaler desuden i rapporten: ”Vi har ideerne, og vi har evnerne. Nu handler det om at gøre ord til handling og investere i cirkulære løsninger, så vi kan høste gevinsterne til gavn for både økonomien, samfundet og miljøet.” (Ibid.: s. 14).


Særligt vedr. uddannelsesbehovet indenfor bæredygtighed udtaler Boardet:
Uddannelsessystemet tilbyder i dag ikke i tilstrækkelig grad den fornødne viden og uddannelsesforløb målrettet cirkulær økonomi. Virksomhedernes ansatte mangler kompetencer og viden til at realisere de økonomiske og miljømæssige potentialer i en cirkulær økonomi. (…) Desuden skal offentlige og private aktører i fællesskab etablere efter- og videreuddannelsesforløb målrettet cirkulær økonomi med særligt fokus på SMV’ers behov. Et højere uddannelsesniveau om cirkulær økonomi vil give produktivitets- og velstandsgevinster for samfundet. Når medarbejderne opkvalificeres med viden og kompetencer om cirkulær økonomi, vil de medvirke til at sikre virksomhedernes konkurrenceevne.” (Ibid.: s. 47). Hermed udtrykkes både et ønske om større fokus på bæredygtighed og cirkulær økonomi, men også et konkret behov for øget uddannelse på området.



Danmark har i dag en førerposition inden for grønne produkter og i en analyse foretaget af Damvad Analytics for Region Hovestaden, Sjælland og Skåne estimeres det, at der vil være 95.000 flere grønne job i Danmark i 2035 (Damvad Analytics, 2017). En forudsætning for at disse grønne job kan besættes med kvalificerede medarbejdere er, at der tilbydes både uddannelse og efteruddannelse inden for grøn omstilling.


 


I såvel en samfundsmæssig som en erhvervsmæssig kontekst vil det således være relevant at oprette en diplom i bæredygtighed. Der er brug for et kompetenceløft på en række områder, såfremt advisory boardets anbefalinger om grøn omstilling skal indfris, og både regering og mange folketingsmedlemmer giver udtryk for store ambitioner på området.


Det kan jf. behovsanalysen konstateres, at der er et solidt politisk og erhvervsmæssigt fokus på bæredygtighed – og ikke mindst et globalt fokus. Dette fremgår bl.a. gennem:


·         Samfundsmæssige ønsker om nye og mere ressourcebesparende måder at tænke forretningsudvikling på (bl.a. regeringens Advisory Board)


·         Regionernes analyser der viser behov for, at højt uddannede specialister kan kombinere specialviden med forretningsforståelse og kundeinddragende produktudvikling (bl.a. Reglab, 2012, Fremtidens industri i Danmark)


·         Prognose, der forudsiger 95.000 nye grønne job i DK i 2035 (Damvad Analytics 2017)


·         Lovgivning inden for miljø og samfundsansvar, der løbende revideres med en stigende kompleksitet til følge (bl.a. csr.dk)


·         FN’s 17 klimamål (bl.a. verdensmaalene.dk)


Erhvervsakademi Aarhus har udarbejdet et forslag til en diplomuddannelse i Bæredygtighed med baggrund i fundene fra behovsanalysen samt i samarbejde med en følgegruppe.


Bæredygtighed er et komplekst område med en bred faglighed og en dertilhørende række forskellige begreber og definitioner. En del af arbejdet i relation til udvikling af uddannelsen har derfor været at indkredse de vigtigste fagområder indenfor bæredygtighed. Gennem litteraturanalysen, som udgør en del af behovsanalysen, fremgik det, at bæredygtighed ofte beskrives som bestående af fire overordnede områder, nemlig området omkring klima og miljø, cirkulær økonomi, social ansvarlighed samt certificeringer.


Dette resulterede i, at følgende fire fagområder blev udvalgt til at dække uddannelsen:


1.      Miljø og bæredygtig udvikling


2.      Bæredygtige forretningsmodeller


3.      Social ansvarlighed


4.      Certificeringer, afrapportering og dokumentation.


 


Disse fire fagområder er udvalgt med henblik på at sikre den rette balance mellem de nødvendige miljø- og klimamæssige forbedringer samt de økonomiske potentialer, der er såvel operationelt som strategisk i relation til konkret forretningsudvikling for små, mellemstore samt store danske virksomheder. Valget af netop disse fire fagområder er sket i samarbejde med følgegruppen, som bekræfter relevansen i netop denne opdeling. Litteraturanalysen gav desuden anvisninger til, hvilke aftagermålgrupper uddannelsen forventes at være relevant for. Der fremkom følgende fire forventede målgrupper:


·         Produktionsvirksomheder


·         Forsyningsvirksomheder


·         Offentlige organisationer


·         Konsulentvirksomheder


 


FN’s 17 verdensmål for bæredygtig udvikling forpligtiger, at alle 193 lande, herunder Danmark, aktivt arbejder mod øget bæredygtighed. Forbruget af klodens ressourcer er både for højt, særligt blandt de industrialiserede lande, samt meget ulige fordelt med størst forbrug blandt de rigere lande. For at sikre at der også i fremtiden er tilstrækkelige ressourcer, kræver det bl.a. at den lineære økonomi omvendes til en cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer genbruges længst muligt – til gavn for såvel virksomheder, samfund og miljø. Samtidigt beskrives et arbejdsmarked hvor kompetencer indenfor bæredygtighed i et forretningsorienteret perspektiv er en mangelvare, og hvor der blot er meget få muligheder for uddannelse og videreuddannelse, der kan give de nødvendige kompetencer.


Regeringens Advisory Boards anbefaling fra juni 2017 vedr. uddannelse trækkes frem igen her: ”Uddannelsessystemet tilbyder i dag ikke i tilstrækkelig grad den fornødne viden og uddannelsesforløb målrettet cirkulær økonomi.


I en rapport om små og mellemstore virksomheders arbejde med bæredygtighed fra VIA University College sammen med Industriens Fond udtrykkes også et efteruddannelsesbehov og mangel på relevant efteruddannelse: ”Faktisk findes der ikke frygtelig meget efteruddannelse mht. bæredygtighed eller CSR arbejde.” (Nielsen, Trine Mønsted, 2016: s. 12).


En analyse om kompetencekrav frem til 2020 (Koefoed, Signe Dalgas  m.fl.  (2013). Den danske ingeniør 2020 - Jobfunktioner og kompetencekrav) peger desuden på, at jobfunktioner forventes at blive mere komplekse og i højere grad skal inddrage kundernes behov, hvorfor der er behov for teknologisk indsigt, forretningsforståelse og kommunikationskompetencer. Det anbefales derfor, at der tages initiativ til efteruddannelse inden for forretningsforståelse og projektledelse med fokus på at agere i ukendte faglige miljøer med mange interessenter. (Koefoed, Signe Dalgas, m.fl., 2013).


Interessen for CSR hos SMV’er er stor, og 79 % ud af 347 adspurgte virksomheder arbejder med samfundsansvar, heraf 23 % med begrundelse i økonomi (Epinion, 2013). I undersøgelsen fra Epinion undersøges det, om og hvilke barrierer virksomhederne oplever i forbindelse med CSR arbejdet. 54 % af virksomhederne angiver, at de ikke oplever barrierer. De resterende 46 %, der oplever barrierer, udtrykker, at det er svært at finde tid og ressourcer til arbejdet på ledelsesniveau, og at det særligt i opstartsfasen er svært at finde de rigtige tiltag, samtidigt med at dokumentationsarbejdet bliver et administrativt problem.


Anbefalingerne i rapporten fra Epinion er bl.a., at der mangler hjælp til afdækning af relevans, samt hvilke områder af CSR der er relevant for den enkelte virksomhed.


Kompetencer inden for certificering og dokumentation kan sikre, at virksomheder bedre kan skabe synlighed af og dokumentation for en virksomhedens bæredygtighed.


På baggrund af litteraturanalysen og de fire udvalgte fagområder, samt de fire forventede målgrupper til uddannelsen udarbejdede vi et forslag til en overordnet skitse til diplomuddannelsen i bæredygtighed. Herefter inviterede vi vores udvalgte følgegruppe ind til to workshops, hvor deltagerne aktivt blev involveret i at arbejde med at udvælge og definere indholdet i uddannelsens fagområder samt hvilke kompetencer fagområderne hver især skal bidrage til, med afsæt i aftagernes behov hos deres medarbejdere.


Følgegruppen argumenterede for, at netop fagområdet miljø og bæredygtig udvikling er et afgørende og bærende element i uddannelsen. Følgegruppens input til fagområdet bæredygtige forretningsmodeller er, at de vurderer, at elementer fra den cirkulære økonomi er centrale og vigtige. Følgegruppen blev desuden enige om, at diplomuddannelsen i bæredygtighed bør behandle det sociale ansvar i virksomheder. Følgegruppen så også certificeringer, dokumentation og afrapportering som et vigtigt og meget konkret som efteruddannelsesområde. De understregede endvidere virksomhedernes behov for at kunne udvikle politikker og dokumentation, der kan bidrage til virksomhedens konkurrencefordel gennem branding, kvalitetssikring og ansvarlighed.


I relation til de fire udvalgte målgrupper for uddannelsen vurderede særligt Dansk Erhverv, at også servicebranchen bør indgå som del af målgruppen for diplomuddannelsen i bæredygtighed: ”Når det handler om udvikling af uddannelse i bæredygtighed og cirkulær økonomi kommer man ikke uden om at forstå hvordan det skal håndteres i forretningsmodeller i serviceerhvervene(Jakob Lamm Zeuthen, Dansk Erhverv).


Behovet for en ny efteruddannelse i bæredygtighed er gældende for hele landet, jf. behovsanalysen, og nærværende uddannelsesforslag vil være med til at imødekomme behovet hos erhvervslivet, rådgivningsvirksomheder, handel og service, forsyningsvirksomheder samt offentlige organisationer i hele landet.


Underbygget skøn over det nationale og regionale behov for dimittender

I behovsanalysen redegøres for det estimerede behov for uddannelsen.


 


Et forsigtigt estimat i behovsanalysen viser et behov på femårigt sigt på 375 i Region Midtjylland og 1.600 i hele landet. Der vil således være et årligt behov for at efteruddanne 375/5 = 75 medarbejdere i Region Midtjylland inden for området og 1.600/5 = 320 i hele landet.


Hvilke aftagere har været inddraget i behovsundersøgelsen?

Gennem vores behovsanalyse har vi været i dialog med en række organisationer og virksomheder (se behovsanalysen for oversigt). De udvalgte aftagere vurderes at udgøre et repræsentativt snit af aftagerne af uddannelsen, og deres input til såvel udviklingen af uddannelsen og den konkrete fagsammensætning som de efterfølgende relevanstilkendegivelser vurderes dermed at understøtte såvel det aktuelle som fremtidige behov for uddannelsen.

De virksomheder og organisationer, der har hhv. deltaget i følgegruppen og/eller har lavet en konkret anbefaling/relevanstilkendegivelse eller deltaget i dialogmøder, fremgår af afsnit 4 i behovsanalysen.


Hvordan er det konkret sikret, at den nye uddannelse matcher det påviste behov?

Aftagerne og følgegruppen har deltaget aktivt i udviklingen af uddannelsen og hermed udvælgelsen af fagområder samt deres indhold og vægtning. Følgegruppen har konkret været inviteret til to workshops, og de har således aktivt og udi detaljer bidraget til udviklingen af indholdet i uddannelsen og til at målrette uddannelsen til deres aktuelle og fremtidige behov.


Region Midtjylland udtaler f.eks.: Uddannelsen udfylder et hul i det samlede uddannelsesbillede, idet det faglige indhold understøtter en udvikling i samfundet, som kun meget få uddannelser berører mere end ganske perifært.” samt ”Det er Region Midtjyllands forventning, at uddannelsen kan få en meget stor søgning i løbet af blot få år.”


Vejle Kommune Det er vores opfattelse, at uddannelsen vil dække et behov for såvel efteruddannelse (enkelte moduler) eller videreuddannelse (hele uddannelsen) for medarbejdere ansat ved såvel rådgivere som offentlige myndigheder.”


Aalborg Universitet: ”Mødet i december var såvel inspirerende som afklarende, og jeg synes I med det seneste oplæg rammer lige i plet i forhold til eksisterende såvel som fremtidige behov for opkvalificering af medarbejdere i den danske industri, erhvervsliv, og hos offentlige institutioner og myndigheder.


 


JiD understreger behovet for, at uddannelsen er en deltidsuddannelse, der kan passes ind mellem det daglige arbejde: ”Vores medlemmer (…) eftersøger ofte et uddannelsesudbud, som kan kombineres med deres aktuelle ansættelsesforhold. Det uddannelsesbehov vurderes Diplomuddannelse i bæredygtighed at kunne opfylde.” Ja supplerer denne vurdering: ”det er vores opfattelse at uddannelsen vil dække et behov for efter- eller videreuddannelse af mange af vores medlemmer.”


 


Se desuden behovsanalysen samt bilag 2, relevanstilkendegivelser.


Beskriv ligheder og forskelle til beslægtede uddannelser, herunder beskæftigelse og eventual dimensionering.

Den nye profil i efteruddannelsestilbuddet er samarbejdet og helhedssynet på miljø, socialt ansvar og økonomi. Det kræver medarbejdere som forstår DNA’et i bæredygtighed, og som kan formidle og implementere de rigtige elementer i erhvervslivet. Det er et paradigmeskifte uden religion og løftede pegefingre, men en nødvendig omstilling i hele samfundet for, at vi på ansvarlig vis kan videregive kloden til vores børn og børnebørn. Det er sund fornuft og muligt, men kræver efteruddannelse for at blive virkelighed i erhvervet, hvor det bæredygtige perspektiv skal kombineres med en forretningsorienteret tilgang.


Uddannelsen er meget bred og vi forventer, at den vil have potentiale i samme udstrækning som diplom i ledelse, da udbuddet vil have relevans for stort set alle sektorer i det danske samfund.


De beslægtede akademiuddannelser er akademiuddannelsen i miljøteknologi og akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion. Akademiuddannelsen i innovation, produkt og produktion giver kompetencer inden for de forretningsmæssige elementer i en virksomhed og giver dermed også gode basale og specialiserede kompetencer, som også vil være gode forudsætninger for diplom i bæredygtighed.


Derudover har akademiuddannelsen i byggeteknologi elementer af bæredygtighed indenfor byggeriet. Akademiuddannelsen i miljøteknologi fokuserer på de tekniske miljøløsninger inden for områder som fjernvarme, vandforsyning, spildevand, kloak, gas og el – eller med miljørelaterede funktioner i en produktionsvirksomhed og vil også være en fin uddannelse at have forud for diplomuddannelsen i bæredygtighed og giver dermed god sammenhæng i efteruddannelsesøjemed. Teknikere i produktionsvirksomheder vil med akademiuddannelsen i miljøteknologi erhverve specialiseret viden på miljøområdet som vil give gode grundlæggende forudsætninger for efterfølgende at erhverve diplom i bæredygtighed, som kan løfte de pågældende medarbejdere til at være forretningsudviklere og ”vidensakser” i en virksomhed i forhold til cirkulær økonomi og bæredygtighed


Af diplomuddannelser er den tekniske diplomuddannelse i operations and supply chain management umiddelbart den mest beslægtede, men den er rettet mod optimering af en virksomheds produktions- og forsyningsmæssige kapacitet.


Vi ser en rigtig god sammenhæng inden for efteruddannelse på nationalt niveau, hvor det søgte udbud i høj grad er et supplement. Det forventes på den baggrund, at den ansøgte diplomuddannelse ikke vil have megen effekt på det eksisterende udbud af efter- og videreuddannelser; i givet fald vil der blive en meget lille indflydelse på aktiviteten på det eksisterende efter- og videreuddannelsesudbud.


Rekrutteringsgrundlag og videreuddannelsesmuligheder

Diplomuddannelsen henvender sig til erhvervsaktive med en videregående uddannelse, både kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Diplomuddannelsen retter sig mod et professionsrettet virke som leder, specialist, rådgiver eller selvstændig og tilføjer erhvervsrettede kompetencer inden for bæredygtighed og virksomhedsudvikling i knudepunktet mellem teknologi og innovation inden for virksomhedsudvikling og bæredygtighed.


 


Uddannelsen kan tages af et bredt udsnit af faggrupper som forretningsudviklere, ledere, planlæggere, ansatte i produktionstekniske afdelinger, HR, indkøbere, miljø-, kvalitets- og sikkerhedsmedarbejdere, rådgivere og undervisere.


På nuværende tidspunkt findes der ikke ’rene’ masteruddannelser med bæredygtighed og cirkulær økonomi som grundfaglighed i Danmark. Der findes en række kandidat/master-uddannelser specielt i internationale samarbejder med fokus på bæredygtighed, som vil kunne søges af dimittender fra den ansøgte uddannelse (https://ec.europa.eu/programmes/erasmus-plus/anniversary/spotlight-supporting-sustainable-development-education_da).


Internationalt udbydes en række masterstudier i bæredygtighed, hvor der vil være relevante videreuddannelsesmuligheder for dimittender (https://www.masterstudies.dk/Master-Kandidatuddanning/B%C3%A6redygtighed/).


Vi vurderer ikke, at diplom i bæredygtighed vil have konsekvenser for rekruttering til andre efteruddannelser, men vi ser et stort behov for efteruddannelse for at kunne løfte ambitionen om bæredygtighed i det danske samfund med et konkurrencedygtigt erhverv i spidsen.


Forventet optag på de første 3 år af uddannelsen




















Studieår



Forventet optag


(antal studerende)



1. optagelsesår



30



2. optagelsesår



45



3. optagelsesår



60



Hvis relevant: forventede praktikaftaler

ikke relevant.


Øvrige bemærkninger til ansøgningen

-


Hermed erklæres, at ansøgning om prækvalifikation er godkendt af institutionens rektor
Ja

Status på ansøgningen
Afslag

Ansøgningsrunde
2018-1

Afgørelsesbilag - Upload PDF-fil
A10 Udkast til afslag på ny uddannelse - diplomuddannelse i bæredygtighed.pdf

Samlet godkendelsesbrev - Upload PDF-fil