Professionsbachelor - Maskinmester - Fredericia Maskinmesterskole

- En gymnasial uddannelse (stx, hf, hhx, htx eller eux) eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)

eller

- En erhvervsuddannelse suppleret med matematik, engelsk og enten fysik eller kemi. Alle fag på mindst B-niveau.

Uddannelsen udbydes, så den lever op til kravene fastsat i bekendtgørelsen for uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester (BEK nr 1348 af 23/11/2018).

Der er tale om et engelsksproget udbud af en allerede eksisterende akkrediteret professionsbacheloruddannelse, hvis titel, læringsmål og indeholdende elementer er identiske med eksisterende uddannelse som udbydes af Fredericia Maskinmesterskole. 

Formålet med uddannelsen til professionsbachelor som maskinmester er, at den studerende gennem uddannelsen tilegner sig den viden og de færdigheder, der er en forudsætning for at kunne virke på ledelsesniveau i skibe og i virksomheder i land, og herunder kunne varetage ansvaret for drift og vedligehold af tekniske anlæg og installationer, samt kunne forestå, at disse anlæg og installationer drives optimalt ud fra sikkerhedsmæssige, driftsøkonomiske og miljømæssige hensyn. 

Der er tale om et engelsksproget udbud af en allerede eksisterende akkrediteret professionsbacheloruddannelse, hvis indeholdende elementer er identiske med eksisterende uddannelse som udbydes af Fredericia Maskinmesterskole (FMS).

Uddannelsen er semesteropdelt, og varer i alt 9 semestre á 6 måneder. Semesteropdeling af fagemener og ECTS point fremgår af skemaet på side 3 i vedhæftede bilag.

Semestre:
Uddannelsens 1-3. semester er målrettet studerende med gymnasial uddannelse uden håndværksmæssige kompetencer. Forløbet består af 9 måneders praktisk og teoretisk undervisning, efterfulgt af 9 måneders virksomhedspraktik. 

Uddannelsens 4-7. semester består at obligatoriske uddannelseselementer.

Uddannelsens 8. semester består af 20 ECTS valgfag, samt 10 ECTS obligatoriske elementer.

Uddannelsens 9. semester består at 15 ECTS professionspraktik og et bachelorprojekt på 15 ECTS point.

Uddannelsens fagemner:
Uddannelsen består af en række fagemner, hver med nærmere beskrevne centrale temaer:

Værkstedsundervisning
Virksomhedspraktik
Termiske maskiner og anlæg
Elektroteknik og installation
Procesanalyse og automation
Ledelse
Valgfag
Tværfaglige elementer
Professionspraktik
Bachelorprojekt

Uddannelsens opbygning:
For hvert fagområde, inklusive praktikperioderne, findes en undervisningsvejledning, der beskriver hvilke fagemner og tværfaglige sammenhænge der indgår i semesteret. Undervisningsvejledningerne er en del af studieordningen, og afspejler bl.a. bæredygtighed som et væsentligt element i uddannelsen.

1.-2. semester. De første 6 måneder er værkstedsundervisning, som efterfølges af et projektarbejde. Medio 2. semester påbegyndes virksomhedspraktik eller sø praktik.

3. semester er virksomheds- eller sø praktik.

I 4-5. semester lægges der stor vægt på grundlæggende tekniske og naturvidenskabelige færdigheder. De studerende skal kunne bruge matematik, fysik og kemi som værktøjer til at analysere og beregne tekniske emner. De studerende skal kunne beskrive og reflektere over eget arbejde, og indgå i gruppesammenhænge. Praktiske forsøg skal i videst muligt omfang indgå i undervisningen. Kunstig intelligens skal indgå som et værktøj i studiearbejdet.

I 6-7. semester arbejdes der mere projektorienteret, og de studerende må i højere grad forventes at være opsøgende i forhold til at tilegne sig viden.

I 8. semester specialiserer den studerende sig, ved at vælge en af de valgfagslinjer skolen udbyder sammen med undervisning i ledelse og økonomi. Den studerende kan alternativt vælge at specialisere sig ved en anden dansk/udenlandsk uddannelsesinstitution.

I 9. semester afsluttes uddannelsen med professionspraktik, hvor den studerende er i praktik i en virksomhed eller til søs. Der udarbejdes et bachelorprojekt, og uddannelsen afsluttes med prøve i bachelorprojekt.

Samme takst som dansksproget maskinmesteruddannelse.

I Danmark vil man, ifølge en rapport udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics, komme til at  mangle 7000 teknikere med en STEM-uddannelse i 2030 (bilag s. 8).
Samtidig viser en regional undersøgelse foretaget af Education Esbjerg, at netop Esbjerg området har et stort behov for tiltrækning af personer med kompetencer indenfor den grønne omstilling, da mange af byens virksomheder er beskæftiget indenfor energi området. (bilag s. 9-10). Internationale studerende som tager en STEM uddannelse i Danmark finder, ifølge analyse udarbejdet af DI, i højere grad beskæftigelse i Danmark efter endt uddannelse sammenlignet med dimittender fra de øvrige uddannelser. (bilag s. 6-7)

Disse undersøgelser viser sammen med resultaterne fra FMS´ behovsundersøgelse et stort behov for et engelsksproget udbud af maskinmesteruddannelsen i Esbjerg, som nuværende dansksprogede udbud ikke kan dække alene. Blandt aftagervirksomhederne understreges behovet for flere uddannede maskinmestre, og det bekræftes at engelsksprogede maskinmestre er relevante for nuværende og fremtidige arbejdsopgaver i mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder (bilag s. 12-13).

Danmark er netop i disse år i gang med en omfattende grøn omstilling, så vores energi i fremtiden primært skal komme fra vedvarende energiformer som sol, vand og vind samt CO2 neutrale brændstoffer og i mindre omfang fra fossile brændsler, der udfases. jvf. ovenstående.
Danmark er foregangsland indenfor bl.a. opførsel af havvindmølleparker og forskning indenfor fremstilling af CO2-neutrale brændstoffer via PtX-processen, hvor el-vind bruges til elektrolyse (spaltning af vand til brint).
Denne omstilling af landets energiforsyning til et mere bæredygtig samfund, kræver bl.a. at vi har højtuddannede maskinmestre til at udvikle- og lede drift og vedligehold af højt specialiserede tekniske anlæg. Ifølge flere analyser, kommer Europa til at mangle op mod 1,8 millioner personer med en STEM uddannelse i forhold til behovet i 2032 (bilag s. 4-5), og i Danmark vil man ifølge en rapport udarbejdet af IRIS Group og HBS Economics, komme til at  mangle 7000 teknikere med en MVU-uddannelse i 2030 (bilag s. 8). Som synliggjort i vedhæftede materiale fra Maskinmestrenes Forening er ledigheden for maskinmestre stadig meget lille (ca. 2%) uagtet, at der i dag uddannes fire gange så mange maskinmestre som for 15 år siden (bilag s. 15). Samtidig viser en regional undersøgelse foretaget af Education Esbjerg, at netop Esbjerg området har stort behov for tiltrækning af personer med kompetencer indenfor den grønne omstilling, da mange af byens virksomheder er beskæftiget indenfor energi området. (bilag s. 9-10)

I FMS' egen behovsundersøgelse peger virksomhederne tydeligt på et behov for medarbejdere med de kompetencer, maskinmesteruddannelsen uddanner til og desuden understreges det, at flere uddannede maskinmestre vil understøtte virksomhedernes forretningsudvikling og vil bidrage til en mere ambitiøse vækststrategier (bilag s. 12-13). I sammenhæng med den meget lave dimittendledighed (bilag s. 16) betragtes dermed særligt stor efterspørgsel efter flere uddannede maskinmestre i Region Syd.

Med tildelingen af retten til oprettelse af engelsksprogede studiepladser samt på baggrund af resultaterne fra aftagervirksomhedernes besvarelser i FMS' egen behovsundersøgelse, forventes det, at FMS vil optage 30 studerende på det engelsksprogede optag årligt. Efter 3 år vil antallet af studerende på udbuddet andrage ca. 100 studerende.

På baggrund af dokumenteret regional og national efterspørgsel på flere uddannede maskinmestre samt tilkendegivelser af interesse for et engelsksproget udbud af maskinmesteruddannelsen i Esbjerg forventes det, at der vil optages 30 studerende årligt på uddannelsen.

Behovsundersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse blandt relevante virksomheder i Esbjerg og Region Syd, hvor 17 forskellige virksomheder har fungeret som respondenter. Virksomhederne har alle maskinmestre ansat, mens en enkelt virksomhed har klienter med maskinmestre ansat. De adspurgte virksomheder er derfor bekendte med maskinmesterens faglighed og uddannelsens indhold. Kontakten til virksomhederne er foretaget i samarbejde med Education Esbjerg og Business Esbjerg og tager blandt andet udgangspunkt i Fredericia Maskinmesterskoles eksisterende uddannelsesudvalg (bilag s. 11).

De repræsenterede virksomheder i undersøgelsen er:

• EWII/TREFOR


• Esbjerg Havn


• Semco Maritime


• Baettr Lem A/S


• Granly Gruppen A/S


• ROCKWOOL Group


• VIKING Life-Saving Equipment A/S


• Rambøll Danmark A/S


• C&D Foods (Denmark) A/S


• Biogas


• HH Connect Consult ApS


• Esbjerg Mejericenter


• Vestas Aircoil A/S


• Qubiqa


• Fanø Kran-Service AS


• Energinet


• Esbjerg Grindsted sygehus

Der er tale om et engelsksproget udbud af en allerede eksisterende akkrediteret professionsbacheloruddannelse hvis indeholdende elementer er identiske med eksisterende uddannelse som udbydes af Fredericia Maskinmesterskole (FMS). Vedhæftede internationale, nationale og regionale undersøgelser viser, at STEM kompetencer bliver endnu mere efterspurgte fremover end de er idag. Dette matcher direkte maskinmesteruddannelses kerneområder, og et engelsksproget udbud af uddannelsen vil opfylde mange virksomheders stigende behov for højt uddannet teknisk arbejdskraft.

I FMS' egen behovundersøgelse udtrykker virksomhederne behov for medarbejdere med maskinmesterfaglige kompetencer i relation til nuværende og kommende arbejdsopgaver, og peger desuden på, at flere maskinmestre vil kunne understøtte mere ambitiøse vækststrategier. Virksomhederne har, som nævnt, i forvejen indgående kendskab til de kompetencer, der uddannes i på maskinmesteruddannelsen. Mere specifikt peges der på arbejdsopgaver inden for proces og udvikling i tekniske afdelinger og produktioner (bilag s. 12-13), hvilke er klassiske fagområder i maskinmesteruddannelsen.

På EASV i Esbjerg udbydes primært kortere videregående tekniske uddannelser og på AAU Esbjerg udbydes civil ingeniør uddannelser med fokus på udvikling og projektering af tekniske anlæg. Maskinmesteruddannelsen, som er en teknisk professionsbachelor uddanelse, udfylder således hullet mellem de korte og lange tekniske uddannelser i Esbjerg, og har målrettet fokus på ledelse af drift og vedligehold af tekniske anlæg med specielt indenfor den grønne omstilling (Power to X anlæg, vindmøller, solceller udnyttelse af spildvarme mm.).

Ledigheden for maskinmestre er stadig minimal, på trods af at der i 2025 uddannes fire gange så mange maskinmestre som i 2004. I dag uddannes der årligt mellem 800 og 900 maskinmestre på landsplan, og maskinmesteruddannelsen er nu blandt de 25 mest søgte videregående uddannelser i Danmark.
Maskinmestrenes forening har opgjort brutto ledighedsprocenten til 1,7% i oktober 2025 (bilag s. 15) og med den påviste mangel på STEM uddannede vurderes det anslåede optag af udenlandske studerende at være realistisk.   

Ikke yderligere bemærkninger.

På det engelsksprogede udbud af maskinmesteruddannelsen forventes det, at rekrutteringen af studerende vil være fra Europa. Erfaringerne fra andre uddannelsesinstitutioner i Esbjerg viser, at en sådan rekruttering er realistisk, idet en uddannelse af høj kvalitet og med efterfølgende gode beskæftigelsesmuligheder er særdeles attraktiv for internationale studerende.

Til det engelske udbud vil der ske målrettet rekruttering af ambitiøse internationale studerende med interesse for STEM, det maritime område, og for uddannelsens særlige fokus på den grønne omstilling, herunder det unikke samspil med bl.a. globale virksomheder med et stærkt internationalt renommé.

Da maskinmesteruddannelsen allerede udbydes i Esbjerg vurderes det ikke, at et engelsksproget udbud med samme fokus på ledelse af drift og vedligehold af tekniske anlæg vil få negative konsekvenser for byens øvrige uddannelsesinstitutioner.  

Mulighederne for videreuddannelse er typisk på efteruddannelsesniveau, hvor uddannede maskinmestre tager en masteruddannelse indenfor ledelse/økonomi eller en diplom/master indenfor vedligeholdsledelse eller andet teknisk område.
I de seneste år ser vi også en tendens til, at flere dimittender uddanner sig direkte videre på en kandidatuddannelse, fx Risk And Safety Management på Aalborg Universitet i Esbjerg.

Det årlige optag på det engelsksprogede udbud af maskinmesteruddannelsen på FMS i Esbjerg vil være 30 studerende.
Efter 3 år vil antallet af studerende på udbuddet bestå af ca. 100 studerende.

Blandt aftagervirksomhederne, der har været inddraget i FMS' behovsundersøgelse, ses bred interesse for samarbejde med FMS om fx praktikophold, bachelorprojekter eller studiebesøg. 88,2% af de adspurgte virksomheder har givet positive tilkendegivelser til spørgsmål herom. Desuden bekræfter mere end halvdelen af de adspurgte virksomheder at engelsksprogede maskinmestre er relevante for nuværende og kommende arbejdsopgaver (bilag s. 12-13).

Foruden virksomhedernes inddragelse i behovsundersøgelse har 17 organisationer tilkendegivet deres støtte gennem fremsendelse af interessetilkendegivelser til FMS (bilag s. 17-22).

På baggrund af ovenstående samt Fredericia Maskinmesterskoles forankring i Esbjerg vurderes det, at der er bred interesse fra relevante aftageres side for praktiksamarbejde med kommende studerende på uddannelsen.

Ingen yderligere bemærkninger