Professionsbachelor - Cybersikkerhed - Zealand - Sjællands Erhvervsakademi
Adgang via Gymnasial eksamen
Specifikke adgangskrav: Matematik B, Engelsk B
Adgang via 3-årig erhvervsuddannelse
Fuldført erhvervsuddannelse med en normeret varighed på 3 år eller mere
Specifikke adgangskrav: Matematik B, Engelsk B
Anden adgang
Adgangseksamen til ingeniøruddannelserne
Specifikke adgangskrav: Matematik B, Engelsk B
Formålet med uddannelsen er at sikre, at kandidaterne kan håndtere både tekniske og organisatoriske udfordringer inden for cybersikkerhed i offentlig og privat sektor. Uddannelsen giver de studerende kompetencer til at udvikle, implementere og vedligeholde tekniske løsninger og organisatoriske processer, der forebygger, opdager og afbøder cybertrusler.
Undervisningen kombinerer praksisnær erfaring med teoretisk indsigt og introducerer relevante metoder, værktøjer og systemer, så de færdiguddannede hurtigt kan skabe værdi i organisationer. Case-baseret undervisning og tæt samarbejde med virksomheder vil være centrale elementer og praktikforløb sikrer, at de studerende får konkret erfaring med aktuelle udfordringer inden for cybersikkerhed.
Ikke relevant
Ikke relevant
Center for Cybersikkerhed viser, at Danmark udgør et mål for flere cybertrusler. Virksomhedernes ekspandering og den stigende digitalisering har ledt til en akut efterspørgsel på arbejdskraft. En rapport fra den sikkerhedspolitiske analysegruppe viser, at der på nationalt plan vil mangle op mod 20.000 fuldtidsressourcer inden for cybersikkerhed i 2030. Samtidig viser It-Branchens medlemsundersøgelse for 2025, at mere end 40% af it-virksomhederne i Region Sjælland efterspørger kompetencer inden for it-sikkerhed og compliance.
Zealand vil med et nyt udbud uddanne kandidater, der kan afhjælpe den manglende specialiseret arbejdskraft nationalt, men også regionalt, da professionsbacheloren i cybersikkerhed ikke findes i Region Sjælland på nuværende tidspunkt. Zealands behovsanalyse som er baseret på en spørgeskemaundersøgelse til lokale aftagere med 31 besvarelser, samt interviews, understøtter, at både offentlig og private virksomheder og organisationer i Region Sjælland har et behov for cybersikkerhedskompetencer. 71% af aftagerne har haft et væsentligt behov for at rekruttere inden for cybersikkerhed både nu og fremtidigt.
Zealands interviewpersoner udtrykker, at de har svært ved at tiltrække og fastholde arbejdskraft og har et kritisk behov, blandt andet grundet kravene fra NIS 2. Som følge heraf, udvises der en stor støtte til uddannelsen i Roskilde fra virksomheder og erhvervshuse i Region Sjælland. Zealand ønsker derfor at uddanne 60 dimittender fra sommeroptaget i 2026 og have et årligt sommeroptag, der kan bidrage til at dække efterspørgslen i området.
De nuværende IT-uddannelser hos Zealand kvalificerer herunder ikke dimittenderne med den dybdegående og specialiseret viden, som forsyner en dimittend med en PBA i cybersikkerhed.
Se vedhæftede behovsanalyse.
I Zealands behovsanalyse udtrykker alle interviewpersonerne en betydelig interesse for at ansætte dimittender fra det nye uddannelsesudbud til konkrete opgaver, der både matcher deres behov og dimittendernes kompetencer. Der udtrykkes et væsentligt behov for et regionalt udbud som følge af virksomhedernes og regionernes rekrutteringsproblemer.
Dimittender med en PBA i cybersikkerhed kan arbejde i adskillige brancher, herunder både offentlige og private arbejdspladser. Zealand har været i dialog med to kommuner, Forsvaret og en offentlig forsyningsorganisation, som vurderede de cybersikkerhedsuddannede som relevante for deres IT- og sikkerhedsafdelinger. Dimittenderne kan blandt andet arbejde i it-, konsulent-, beredskabs-, forsynings-, produktionsbranchen.
En analyse af IRIS-group (m.fl.) viser, at beskæftigelsesraten for MVU it-specialister er i stærk vækst, men at der også er en stor overefterspørgsel efter denne gruppe i industrien. Forfatterne anbefaler derfor, at udbuddet af it-specialister skal øges for at imødekomme det udregnede behov på arbejdsmarkedet i 2030.
Zealand har samarbejdet med brancheforeningerne IT-Branchen og Erhvervshus Sjælland om at kortlægge regionens virksomheder, for at få et overblik over, hvor der findes beskæftigelsesmuligheder og kompetencebehov. Derudover har brancheforeningernes konsulentchefer samt Erhvervsforum Roskilde medvirket i et interview om branchens udvikling og dimittendernes beskæftigelsesmuligheder. De har ligeledes givet en støtteerklæring til opstart af uddannelsen.
Af Zealands desk-research om det eksisterende arbejdsudbud, fremgår det, at dimittender både kan arbejde på offentlige og private arbejdspladser. Derfor er der blevet etableret kontakt til regionens kommuner, hvor Næstved og Slagelse kommune har deltaget i interviews.
Behovsanalysen indeholder 7 støtteerklæringer fra regionens virksomheder og organisationer, som både inkluderer små og mellemstore virksomheder fra de forskellige underbrancher samt organisationer. Det skyldes, at Zealand ønskede at afdække branchernes eget behov for cybersikkerhed og efterspørgsel efter kompetencer.
På erhvervsakademierne udbydes flere it-faglige uddannelser. PBA’en i cybersikkerhed er placeret på kvalifikationsramme niveau 6 og adskiller sig ved at fokusere på strategiske kompetencer inden for fx risikovurdering, penetrationstests, governance, konstruktion af sikre systemer, kryptering samt håndtering og kommunikation af cybertrusler. Zealand’s øvrige it-uddannelser, som fx multimediedesigner og it-teknolog, ligger på lavere kvalifikationsniveauer med fokus på udvikling, drift og design – men med begrænset vægt på avanceret sikkerhed.
Cybersikkerhedsuddannelsen lægger sig mest op ad IT-sikkerhedsuddannelsen, og begge uddannelser ligger på kvalifikationsrammeniveau 6. IT-sikkerhedsuddannelsen retter sig dog mod drift og implementering af sikkerhedstiltag på operationelt niveau, mens PBA i cybersikkerhed, som en gren inden for IT-sikkerhed, kvalificerer til at designe og lede komplekse, sikre it-systemer imod cybertrusler.
En PBA i cybersikkerhed forbereder kandidaterne til strategiske og rådgivende roller i organisationer, hvor sikkerhed, compliance og kompleks it-arkitektur er centrale, mens de øvrige it-uddannelser primært retter sig mod tekniske og operationelle funktioner.
Se behovsanalysen.
Op imod 80% af ansøgere til de eksisterende PBA-uddannelser i Cybersikkerhed uden for Region Sjælland fik afslag i 2025, hvorfor antallet af kvalificerede med en PBA i cybersikkerhed, der er bosat i og uden for Region Sjælland, kan øges for bedre at imødekomme lokale behov for specialiseret arbejdskraft.
Zealands interviewpersoner oplever rekrutteringsproblemer med cybersikkerhedskompetencer, hvor en central forklaring er, at der mangler uddannelser i regionen. Alle interviewpersonerne finder det derfor relevant at støtte op om at oprette en PBA i cybersikkerhed i Roskilde.
Med en dimittend fra professionsbacheloruddannelsen i cybersikkerhed vil dimittenden kunne træde direkte ud på arbejdsmarkedet og varetage vigtige funktioner inden for cybersikkerhed. Hvis dimittenderne ønsker yderligere uddannelse senere, vil der være forskellige muligheder.
Dimittender fra professionsbacheloruddannelsen vil kunne tage relevant efter- og videreuddannelse inden for et bredere felt af IT-uddannelser.
Zealand forventer et stabilt optag de første tre år af uddannelsen.
1. år: 60 studerende
2. år: 60 studerende
3. år: 60 studerende
Zealand fået 7 støtteerklæringer til opstart af uddannelsen fra lokale virksomheder og organisationer i Region Sjælland. Virksomhederne ønsker at samarbejde med Zealand om anskaffelse af praktikpladser til de fremtidige studerende. Alle af de virksomheder og organisationer, som Zealand interviewede tilkendegav, at de var interesserede i at få praktikanter fra uddannelsen.
Derudover har Erhvervshus Sjælland, Roskilde Erhvervsforum samt brancheorganisationen IT-Branchen underskrevet støtteerklæringer med ønsket om at bidrage til at tiltrække uddannelsen til deres området. De kan løbende forbinde vores studerende med deres virksomhedskontakter.
Erhvervsakademi København (EK), der udbyder uddannelsen for nuværende, er blevet hørt i forbindelse med udarbejdelse af ansøgningen. EK støtter Zealands ansøgning (se også udklip fra høringssvar i behovsanalysen)