Bachelor - Energi. - Aalborg Universitet

Optagelse forudsætter en gymnasial uddannelse.

I medfør af adgangsbekendtgørelsen er uddannelsens specifikke adgangskrav:

·         Engelsk B med et gennemsnit på mindst 3,0 eller en acceptabel IELTS-, TOEFL- eller Cambridge-score.

·         Matematik A med et gennemsnit på minimum 4,0

·         Samt ét af de følgende krav:

o    Fysik B og Kemi C

o    Fysik B og Bioteknologi A

o    Geovidenskab A og Kemi C

Studerende med uddannelsen har retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i:

·         Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtig energiteknik / Master of Science (MSc) in Sustainable Energy Engineering, Aalborg Universitet, Campus Esbjerg.

Uddannelsen giver direkte adgang til følgende kandidatuddannelser:

·         Civilingeniør, cand.polyt. i energiteknik / Master of Science (MSc) in Energy Engineering, Aalborg Universitet, Campus Aalborg.

·         Civilingeniør, cand.polyt. i energiteknik / Master og Science (MSc) in Engineering (Urban, Energy and Environmental Planning), Campus Aalborg.

·         Civilingeniør, cand.polyt. i energisystemer / Master og Science (MSc) in Engineering (Energy Systems), Syddansk Universitet, Odense

·         Civilingeniør, cand.polyt. i bæredygtige energisystemer / Master og Science (MSc) in Sustainable Energy Systems, Danmarks Tekniske Universitet, Lyngby

AAU i Esbjerg har siden 2010 udbudt uddannelsen på dansk, men udbudssproget ønskes ændret til engelsk. Godkendes dette, lukkes den eksisterende uddannelse på dansk.

Aftagervirksomheder som Vestas, Siemens, Semco Maritime og European Energy har alle engelsk som koncernsprog. Der er behov for flere dimittender med engelsksprogede faglige kompetencer på området, som ikke opfyldes af det nuværende danske udbud.

Dimittenderne varetager højt kvalificeret arbejde inden for udvikling og optimering af energisystemer med kompetencer i matematiske og tekniske ingeniørfag. Ledigheden er lav og aftagerne er tilfredse med det faglige indhold (dokumentationsrapport s. 1-5 samt bilag 1).

Engelsk udbud muliggør styrket synergi mellem forskning og uddannelse samt balanceret optag af dygtige danske og internationale studerende, som Aalborg Universitet, Esbjerg tidligere har demonstreret stor succes med. Esbjerg har en industri i vækst inden for bæredygtige energisystemer og er placeret centralt ved nogle af landets vigtigste energiinfrastrukturer.

Aftagerne efterspørger energiingeniører med engelsksproget faglighed, jf. de seneste fire års aftagerpanelmøder (dokumentationsrapporten s.3).

Uddannelsens struktur og faglige indhold:

Bacheloruddannelsen i energi er allerede positivt akkrediteret og godkendt i sin danske form. Ændringen til engelsk udbudssprog medfører ingen ændringer i uddannelsens struktur eller indhold.

Uddannelsen består af fire fælles semestre, hvorefter de studerende specialiserer sig i enten dynamiske systemer (DS) eller termiske processer (TP).

Alle semestre er opbygget efter AAU’s problembaserede læringsmodel (PBL) med 15 ECTS-point projektmodul og tre 5 ECTS-point fagtekniske kurser på alle semestre. Progressionen går fra grundlæggende ingeniørfagligheder til specialiserede emner, og uddannelsen afsluttes med et bachelorprojekt. 5. og 6. semester, hvor der allerede undervises på engelsk grundet internationale gæstestuderende og samarbejde med studerende og undervisere på andre engelsksprogede bacheloruddannelser i Esbjerg.  

Semesteroversigt:

1. semester:

·         Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Calculus (integralregning, komplekse tal og differentialligninger skal kunne anvendes på uddannelsesrelevante problemer), Energisystemer og elektrofysik (forståelse for grundlæggende energiforsyningssystemer samt energikonvertering og overordnet modellering heraf samt koncepter og metoder inden for elektrofysik inkl. grundlæggende fysiske love og forståelse for impedans, induktans og resistans), Problembaseret læring (forstå et projektorganiseret læringsmiljø, forholde sig kritisk til videnskabelige praksisser, evaluere og tilpasse teorier samt vurdere egen progression i forståelse og anvendelse af PBL-principper). 

·         Projektmodul (15 ECTS-point): Fremtidens energisystemer (de studerende udvikler enkle modeller til analyse af en problemstilling baseret på et energisystem vha. opstilling af energibevarelsesligninger og anvender PBL principper til organisering af projektarbejdet).

2. semester:

·         Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Lineær algebra (anvende metoder og begreber fra lineær algebra, herunder vektoranalyse, matrixregning, lineære ligningssystemer mv.), elektriske grundfag (analyse og modellering af DC-kredsløb med energilagrende komponenter, Ohms lov, Kirchhoffs love, kredsløbsreduktioner, knudepunkts- og maskemetoder, Thévenin og Nortons metoder samt målinger på elektriske kredsløb inkl. usikkerheder), grundlæggende mekanik og termodynamik (de mekaniske og termodynamiske hovedsætninger, kræfter, Newtons love, bevægelsesligninger, termodynamikkens 1 lov, tilstande og varmekapacitet).

·         Projektmodul (15 ECTS-point): Energiteknologier (de studerende skal undersøge og modellere et mere konkret energisystem. Typisk udføres projektet som et såkaldt leadENG-projekt, hvor de studerende i grupperne på energi samarbejder med grupper fra andre fagligheder på AAU i Esbjerg. F.eks. kemi, maskinteknik eller byggeri- og anlæg. Grupperne udvikler i fællesskab projekterne med udgangspunkt i deres egne fagligheder og lærer dermed også om tværfagligt samarbejde og får forståelse for deres egne faglige grænser).

3. semester:

·         Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Anvendt ingeniørmatematik (avanceret vektoranalyse og vektorprodukter, rækkeudviklinger, Laplace-transformationen og komplekse analytiske funktioner), Termodynamik, varmetransmission og strømningslære (grundlæggende maskinteknisk termodynamik, bestemmelse af termiske og kalorimetriske tilstandsstørrelser, modellering af kredsprocesser, forståelse for varmetransmissionsmekanismer inkl. varmeledning, varmevekslere, grundlæggende strømningslære inkl. Bernoulli’s ligning, tryktab i rør, udvælgelse af pumper mv.), AC-kredsløbsteori (grundlæggende vekselstrømsteori inkl. koblinger og 1- og flerfasede systemer, filtre, frekvensplansanalyser, magnetisk koblede kredsløb, frekvensforhold i RLC-kredse, fourieranalyse af periodiske signaler samt måling og dataopsamling på AC-kredsløb).

·         Projektmodul (15 ECTS-point): Modellering og analyse af enkle energikonverterende systemer (de studerende opbygning grundlæggende statiske modeller af systemer af systemer med bestående af flere komponenter. Det kan baseres på et elektrisk eller termisk system eller en kombination heraf).

4. semester:

·         Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Reguleringsteknik (lineær reguleringsteknik med PID-regulatorer i frekvens- og Laplace-planerne, stabilitet; Bode-plots og Nyquist-kriterier, anvendelse af operationsforstærkere og lag- og lead-regulering), realtidssystemer og grafisk programmeringssprog (viden om grundlæggende talsystemer og programmering, forståelse for mikrocontrollere og deres anvendelser med sensorer, tidsdiskret implementering af enkle algoritmer, ikke-tidskritiske og tidskritiske realtidsflows, pulsbreddemodulation og metoder til grafisk programmering) og mekanik (statik og kinematik i forhold til stive legemer, areal- og masseinertimoment, faststofmekanik inkl. tøjning, spænding og deformation, bjælketeori samt udbøjning og spændinger i homogene bjælker).

·         Projektmodul (15 ECTS-point): Regulering af energiomsættende systemer (der arbejdes med udvikling dynamisk modellering af et energisystem, der kan anvendes til styring- og regulering af systemet. Der opbygges et praktisk system i laboratoriet, hvor de teoretiske modeller og metoder verificeres).

5. semester:

Specialisering i Termiske Processer (TP):
 o    Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Numeriske metoder (grundlæggende ingeniørtekniske numeriske metoder, løsning af lineære og ikke-lineære ligningssystemer, matrixegenværdiproblemer, interpolationsmetoder, integrationsmetoder, numerisk løsning af 1. og 2. ordens differentialligninger, grundlæggende klasser af partielle differentialligninger og analytisk løsning heraf, numerisk løsning af partielle differentialligninger med finite difference og finite volume metoder), Modellering af termiske systemer (modellering af termiske processystemer med opstilling af avancerede energi- og massebevarelsesligninger, to og mangeportsmetoder, løsning af de resulterende ikke-lineære ligningssystemer for stationære systemer, modellering af impulsmomentbevarelse i rørsystemer og tryktabs-/flowdistributioner og pinch-analyse til varmeintegration i termiske systemer), Varmetransmission (modeller for transient varmetransmission, stråling samt numerisk modellering heraf, grundlæggende kendetal anvendt i varmetransmission og de vigtigste relationer for interne og eksterne strømninger og numerisk modellering af varmeledning i 1 og flere dimensioner).

o   Projektmodul (15 ECTS-point): Termomekaniske energisystemer (de studerende opbygger stationære modeller af termiske systemer og benytter disse til design og parameterstudier til optimering af systemtopologier eller systemdrift. Gennem projektet skal de studerende opstille en økonomisk cost-benefit-analyse for det analyserede system).

Specialisering i Dynamiske systemer (DS):
 o    Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Numeriske metoder (fælleskursus jf. ovenstående), Moderne digital regulering (state-space modellering, kanoniske former og overføringsfunktioner, systemopførsel og stabilitet i forhold til egenværdier, polplacering og observerdesign, analyse af diskrete systemer med Z-transformationer, og diskretisering af tidskontinuerte systemer), Elektriske maskiner (viden om transformere og elektriske maskiner, AC og DC synkronmaskiner og ækvivalensmodeller heraf, flux, fase-induktanser, elektromekanisk energiomformning, 3-fasede vindinger og roterende magnetiske felter).

o   Projektmodul (15 ECTS-point): Offshore dynamiske systemer (de studerende arbejder med offshore energisystemer som f.eks. vind- eller bølgesystemer. Dette kan inkludere alle former for energikonverterende systemer som f.eks. CCUS, Power-2-X eller forskellige elektromekaniske forsyningssystemer. Gennem projektet skal de studerende opstille en økonomisk cost-benefit-analyse for det analyserede system).

6. semester:

·         Specialisering i Termiske Processer (TP):

o   Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Integration af bæredygtige energisystemer (grundlæggende forståelse for integrationen og dynamikken af termiske elektriske og mekaniske energisystemer og integrationen i bl.a. el- og varmemarkeder med avanceret dynamisk modellering – herunder real-time-modelling/hardware-in-the-loop-metoder), Kemisk termodynamik og procesoptimering (avancerede tilstandsligninger og brugen heraf, forbrændingsprocesser, kemisk ligevægt, systemer med fugtig luft, optimering af drift, topologi og parametre i termiske systemer med optimeringsmetoder, design af varmevekslernetværk med empiriske metoder og grundlæggende matematisk programmering), Strømningsmaskiner (enkelt- og flertrinsstrømningsmaskiner, anvendelse af fluidmekaniske analysemetoder på strømningsmaskiner som f.eks. pumper, turbiner og kompressorer og dimensionering af strømningsmaskinekomponenter).

o    Projektmodul (BSc, 15 ECTS-point): Termomekaniske energisystemer (de studerende arbejder på dette semester med termo-mekaniske energisystemer – f.eks. energiproduktionssystemer eller avancerede kemiske processer der involverer termo-mekanisk energikonvertering).

·         Specialisering i Dynamiske systemer (DS):

o   Fagtekniske kurser (3x5 ECTS-point): Integration af bæredygtige energisystemer (fælleskursus jf. ovenstående), Offshore teknologi og hydraulik (omgivelserne offshore og deres påvirkning af systemer inkl. laster fra bølger, strømning og vind, elektriske og hydrauliske aktueringssystemer, metoder til valg og design af hydrauliske aktuatorer), Effektelektronik (energiomsætning ved effektelektroniske maskiner og apparater samt disses virkemåde og hvordan de modelleres).

o    Projektmodul (BSc, 15 ECTS-point): Regulering af offshore systemer (studerende arbejder med avanceret analyse af multidisciplinære offshore eller maritime energisystemer under forståelse for deres udviklingsmuligheder og begrænsninger).

Fagligt og institutionelt fundament:

Uddannelsen varetages af forskere og undervisere fra Institut for Energi i Aalborg og Esbjerg. Instituttet rummer flere af verdens mest citerede energiforskere, over 30 nationaliteter og udfører pt. mere end 250 forskningsprojekter i samarbejde med primært danske virksomheder. Der er unikke laboratoriefaciliteter og et nært samarbejde med erhvervslivet, hvilket sikrer høj relevans og beskæftigelse for dimittenderne.

Campus Esbjerg tilbyder tillige et stærkt studiemiljø og samarbejder med lokale aktører som Education Esbjerg og Business Esbjerg (der er en sammenslutning af de lokale virksomheder), bl.a. via E1-konceptet, der omfatter mentorordninger, sociale events og senest en jobbørs med fagligt relevante studiejobs, som understøtter internationale studerende og deres integration i erhvervslivet (dokumentationsrapporten s.6).

Takst 3: Den eksisterende bachelor i energi er en teknisk-videnskabelig bacheloruddannelse med en meget høj grad af laboratoriearbejde i instituttets i alt ca. 6000 m2 laboratorier, og skal derfor fortsat være indplaceret på takst 3.

Esbjerg og Sydvestjylland har en voksende energiindustri med lokale og internationale aktører som Semco Maritime, Siemens, Total Energies mfl. samt rådgivende ingeniørvirksomheder som COWI og Rambøll. Virksomhederne arbejder med energiteknologi både offshore og onshore og anvender engelsk som koncernsprog. Regeringen og EU har også iværksat enorme projekter inden for bæredygtig energi fokuseret på at etablere havvindparker og energi-øer i Nordsøen. Der er derfor stor efterspørgsel på energiingeniører til at bistå denne udvikling i regionen, og alle nævnte virksomheder udtrykker ønske om en engelsksproget bacheloruddannelse i energi, da det vil forbedre deres globale konkurrenceevne. Business Esbjerg og Education Esbjerg, bekræfter den store efterspørgsel på energiingeniører, og at denne vil øges i fremtiden (dokumentationsrapporten, s.3. samt bilag 1). 

Flere analyser bekræfter dette. Green Power Denmark vurderer, at Danmark mangler 10.000 årsværk årligt frem mod 2030 til at løfte den grønne omstilling – især ingeniører. IDA forudser en mangel på 15.100 ingeniører i 2040. I Sydvestjylland forbliver op mod 30 % af ingeniørstillinger ubesatte, og særligt energiingeniører er vanskelige at erstatte med andre medarbejdertyper (jf. dokumentationsrapporten s. 6 og 8).

Der er derfor et udtalt behov for energiingeniører, der kan bidrage til design, optimering og drift af bæredygtige energisystemer. Det nuværende optag på den dansksprogede uddannelse er for lavt i forhold til efterspørgslen af disse. Dette behov underbygges af, at den gennemsnitlige ledighed i 4-7. kvartal samlet for de seneste tre opgjorte dimittendårgange fra den videregående kandidatuddannelse i bæredygtig energiteknik er på 0,5% (dokumentationsrapportens, s.8).

Stort udækket behov for energiingeniører med engelsksprogede fagkompetencer

Arbejdsmarkedets behov for ingeniører i Danmark er dokumenteret i adskillige analyser og fremskrivninger, som forudser markant mangel på ingeniører frem til år 2040 jf. dokumentationsrapportens mange kilder på s. 5-6. Bl.a.:

·         Green Power Denmark’s arbejdskraftsanalyse (2022): Danmark mangler 10.000 årsværk hvert år i 2023-30 - heraf flest ingeniører - til at løfte den grønne omstilling.

·         IDA’s prognose for ubalance på arbejdsmarkedet på STEM-området 2025-40: Manglen på ingeniører vil øges fra ca. 6.000 i 2030 til 15.000 i 2040.

·         Tænketankene “Mandag Morgen” og “CONCITO” - “8 anbefalinger til fremtidens grønne arbejdsmarked”: Behovet for flere ingeniører til at løfte den grønne omstilling nås ved at indsluse og fastholde internationale studerende og dimittender.

De nationale klimapolitiske aftaler og målsætninger samt øget digitalisering eskalerer behovet for energiingeniører. Globalt vil grøn teknologi vækste og ligeledes resultere i et øget behov for mere arbejdskraft hos de danske eksportvirksomheder, hvoraf de største er koncentreret i Syd- og Midtjylland (dokumentationsrapporten s.8). Tilstedeværelsen af industrier og nogle af Danmarks største vedvarende energiparker i området, såvel på land som offshore, tiltrækker endnu flere energiindustrier, inkl. bl.a. datacentre med udtalt behov for såvel energileverancer som håndtering af køling mv.

Danmarks, Esbjerg-områdets og Syddanmarks fremtrædende position inden for udvikling af vedvarende energiteknologier kan generelt være et trækplaster for studerende fra hele verden, der fremover også kan bidrage til omstillingen til en bæredygtig dansk energiforsyning. Regeringen og EU har igangsat store energiprojekter i Sydvestjylland samt Esbjerg-erklæringen mellem landene omkring Nordsøen, som har til mål at øge havvindkapaciteten i Nordsøen til 150 GW i 2050. Senest er der vedtaget to nye havvindmølleparker med samlet kapacitet på 2 GW. Esbjergs havvindssektor – med aktører som Semco Maritime, Vestas og Siemens Gamesa – har stort behov for energiingeniører til at realisere disse projekter, og mange dimittender fra AAU’s kandidatuddannelser i bæredygtig energiteknik arbejder allerede her. Power-to-X er også i hastig udvikling i Sydvestjylland. I 2027 etableres Europas største anlæg i Esbjerg, og AAU deltager i HØST-projektet, som med en investering på 8 mia. kr. skal konvertere strøm til brint og ammoniak. Disse anlæg kræver også ingeniører med kompetencer, som bacheloruddannelsen i energi uddanner til (dokumentationsrapporten, s.6).

Allerede nu oplever de lokale virksomheder store rekrutteringsudfordringer, hvor en betydelig andel af stillingsopslag for akademiske medarbejdere ikke besættes. Mellem 15 og 20 procent af rekrutteringsforsøgene efter akademisk arbejdskraft i regionen har været forgæves de seneste tre år, og op mod 30 procent af ingeniørstillinger forbliver ubesatte. I fremtiden forventer virksomhederne, at de i endnu høj grad end nu vil efterspørge, at ingeniørkandidater har specialiserede, engelsksprogede kompetencer inden for grøn omstilling. Her nævner de specifikt energiingeniører, stærkstrømsingeniører som profiler, der er meget vanskelige at erstatte med andre medarbejdertyper, hvilket også understreger vigtigheden af, at bacheloruddannelsen i energi udbydes på engelsk og optager flere studerende (dokumentationsrapporten s.8). Universitetets interne opgørelser viser, at civilingeniøruddannelsen i bæredygtig energiteknik spiller en vigtig rolle i forhold til at imødekomme den lokale energisektors behov for energiingeniører, da langt størstedelen får beskæftigelse her efter endt uddannelse. Desuden viste AAU’s dimittendundersøgelse for kandidatuddannelsen i bæredygtig energiteknik fra 2020, at 89 % af dimittenderne fra årgangene 2016-2018 søgte job i regionen og 67 % fik sit første job her (dokumentationsrapporten s.8). Efterfølgende dimittendundersøgelser fra Danmarks Studieundersøgelse omfatter desværre ikke tilsvarende data.

Der kan i øvrigt refereres til de mange behovstilkendegivelser fra centrale virksomheder i energisektoren, der findes refereret i dokumentationsrapportens bilag 1, som tydeligt dokumenterer aftagernes behov for, at uddannelsen fremadrettet udbydes på engelsk.

Siemens Gamesa fremhæver direkte virksomhedens behov for internationale kandidater og også, at initiativet vil skabe et bedre undervisnings- og forskningsmiljø:

“Vi har i mange år samarbejdet med universitetet og deltaget i aftagerpaneler, hvor vi har fremhævet behovet for et større internationalt optag på energiområdet. Forskerne og underviserne i Esbjerg underviser allerede på engelske kandidatuddannelser.” ... “Initiativet vil derfor også styrke balancen mellem forskning og undervisning, og skabe et bedre forskningsbaseret uddannelsesmiljø” (Per Hessellund Lauritzen, Offshore Research Manager, Siemens Gamesa).

European Energy beskriver, at virksomheden forventer et øget behov for energiingeniører, der ikke kan dækkes med det nuværende dansksprogede udbud, men kræver at der tiltrækkes internationale studerende:

“Et øget optag af internationale studerende vil ikke blot styrke rekrutteringsgrundlaget, men også bidrage til et endnu mere globalt orienteret studiemiljø på AAU Esbjerg, hvilket vi finder hensigtsmæssigt.“ ... “... behovet for energiingeniører vil vokse markant i de kommende år, og dette behov kan ikke dækkes alene af det nationale optag. Derfor er det afgørende, at Danmark formår at tiltrække dygtige internationale studerende.” (Søren Knudsen Kær, Director, Head of Technology, Power-to-X, European Energy).

Vestas ser ligeledes fordele ved sprogændringen og bekræfter en stor efterspørgsel på energiingeniører:

“Vi ser derfor klare fordele ved at omlægge bacheloruddannelsen i energi i Esbjerg til engelsk. Behovet for ingeniører – og særligt energiingeniører – er stort, og dette tiltag vil være et vigtigt skridt i retning af at imødekomme denne efterspørgsel” (Lars Helle, Senior specialist, Vestas)

Den Esbjerg-baserede virksomhed Semco Maritime er en anden stor international virksomhed, der forventer et stort behov for energiingeniører i offshore-branchen, og som har behov for kandidater fra energiuddannelsen:

“Som en international virksomhed med hovedsæde i Esbjerg og over 2000 ansatte globalt, arbejder vi målrettet med udviklingen af fremtidens bæredygtige energisystemer. Den forventede massive udbygning af vindenergi i Nordsøen og tilhørende teknologier kræver specialiseret arbejdskraft på ingeniørområdet, som vi i stigende grad må hente globalt. En engelsksproget uddannelse vil derfor ikke blot understøtte vores rekruttering, men også bidrage til at fastholde internationale talenter i regionen.” (Line Bødker Høegh, Sr. Vice President, Chief People Officer, Semco Maritime).

Et af Danmarks største forsyningsselskaber, DIN Forsyning, understreger ydermere behovet for kandidater med energikompetencer:

“Vi støtter Aalborg Universitets initiativ med at gøre bacheloruddannelsen inden for 

bæredygtig energi engelsksproget.” ... “Der er et stort behov for ingeniørkandidater inden for bl.a. varmeforsyning og andre energiteknologier som bl.a. energilagring og Power-2-X" (Jesper Paarup, HR-partner, DIN Forsyning).

Education og Business Esbjerg nævner i en fælles behovstilkendegivelse også, at der er et stort behov for disse kandidater, og at efterspørgslen ikke kan dækkes af en dansksproget uddannelse med bl.a. følgende udsagn:

“Den grønne omstilling er en central drivkraft for vækst og innovation i vores landdel. Virksomhederne i Esbjerg og omegn oplever således et markant behov for ingeniører med stærke kompetencer inden for energi og bæredygtighed... Desværre er Sydvestjylland særligt udfordret af den demografiske udvikling med faldende ungdomsårgange, der gør det svært at tiltrække et tilstrækkeligt antal studerende til den nuværende dansksprogede uddannelse” (Lone Saaby, Direktør, Education Esbjerg & Karsten Rieder, Direktør, Business Esbjerg).

COWI udtrykker samme behov og fastslår, at uddannelsens profil er særdeles vigtig ift. at imødegå det stigende behov for kompetencerne:

“Vi har allerede i dag dygtige kandidater fra AAU i Esbjerg ansat, og ser et stigende behov for ingeniører med kompetencer inden for numerisk modellering, optimering og styring af termiske, kemiske og elektriske energisystemer – kompetencer som AAU Esbjerg netop aktuelt uddanner inden for. Uddannelsens tværfaglige tilgang matcher også generelt vores behov og arbejdsmetoder” (Klaus Winther Ringgaard, Senior Vice President, COWI).

International rekruttering og fastholdelse som regional og national gevinst

Optaget på eksisterende engelsksprogede ingeniørfaglige bachelor- og diplomingeniøruddannelser i Sydjylland, indikerer, at der er stort potentiale i at rekruttere flere internationale studerende til bacheloruddannelsen i energi (dokumentationsrapporten, tabel 3, s.10).

Det er afgørende, at de internationale studerende fastholdes i Danmark, både i overgang til kandidatuddannelsen og ved efterfølgende beskæftigelse, for at bidrage til at imødegå den lokale energisektors stigende behov for energiingeniører. Data viser, at en stor andel af internationale dimittender inden for det tekniske hovedområde vælger at blive i Danmark efter endt uddannelse. I perioden 2018-2022 havde 58,6 % af de internationale studerende inden for dette hovedområde bopæl i Danmark syv kvartaler efter endt uddannelse (dokumentationsrapporten s.6). Desuden viser en analyse af IDA, at en international Tek/Nat-dimittend i en periode på op til 13 år efter uddannelse i gennemsnit har bidraget med 2,5 millioner til samfundsøkonomien, og dette er inklusive de internationale dimittender, som er rejst ud af Danmark efter endt uddannelse (dokumentationsrapporten, s. 7).

I Esbjerg bidrager lokale virksomheder aktivt til at fastholde internationale dimittender. Det lokale uddannelseskoncept E.1, under Business Esbjerg, faciliterer et tæt samarbejde mellem industrien og AAU. En central del af E.1 er et mentorprogram, hvor erhvervsaktive mentorer støtter studerende i overgangen fra studie til arbejdsmarked. Programmet benyttes primært af internationale studerende, og mange har via mentorforløbet opnået både studiejob og efterfølgende ansættelse i lokale virksomheder. Initiativer til at fastholde de studerende i Esbjerg hjælper ligeledes til at sikre, at de studerende videreuddanner sig på de relevante kandidatuddannelser efter endt bacheloruddannelse. Samarbejdet med Education Esbjerg omfatter workshops, mentorordninger, karriereevents og sociale arrangementer. Seneste initiativ er en jobbørs for studiejobs rettet mod at formidle relevante studiejobs til de studerende på AAU Esbjerg. AAU Esbjerg afholder også egne arrangementer såsom studielivsmesser og afholder informationsmøder om videre uddannelsesmuligheder i forhold til at sikre overgangen til kandidatuddannelse og fastholdelse af internationale studerende i Esbjerg specifikt og Danmark generelt (dokumentationsrapporten s.7).

Der er stor dokumenteret mangel på energiingeniører som beskrevet ovenfor. Behovsanalysen dokumenterer dette underbygget af, at 16 konkrete virksomheder og interesseorganisationer i tilkendegivelser og på aftagerpanelsmøder understreger behovet, og at op mod 30% af opslåede ingeniørstillinger i regionen forbliver ubesatte (dokumentationsrapporten, s.8). Bacheloruddannelsen i energi er den vigtigste fødekæde til kandidatuddannelsen i bæredygtig energiteknik, der allerede udbydes på engelsk på AAU Esbjerg.

Pt. optages meget få studerende. De seneste år mellem 3-6 studerende, og samtidig trues optaget af faldende ungdomsårgange i regionen (dokumentationsrapporten s. 10). Overgangsfrekvensen fra bacheloren til kandidaterne har været 76% i gennemsnit i årene 2020-2024.

Det forventes, at ændringen i udbudssprog øger antallet af både danske og internationale studerende betragteligt med et mål om at kunne uddanne 20-25 studerende årligt, der matcher aftagernes behov for energiingeniører.

Der findes ikke tilsvarende uddannelser i Sydjylland med et internationalt optag på bachelorniveau, der kan levere energiingeniører inden for uddannelsens fagområder.

Universitetet har løbende haft dialog med uddannelsens aftagerpanel og har gennem flere år fået flere direkte opfordringer og positive tilkendegivelser omkring en energiuddannelse med engelsksproget faglighed og internationalt optag, jf. s.3. i dokumentationsrapporten. Desuden har Business Esbjerg og Education Esbjerg med samlet 1250 virksomhedsmedlemmer løbende været inddraget. 

Følgende 16 aftagere og interessenter har været inddraget direkte i behovsundersøgelsen. Disse har givet yderst positiv feedback, som det fremgår af dokumentationsrapporten s.3. og bilag 1, i form af citater fra aftagerpanelsmøder de seneste år og aktuelle behovstilkendegivelser fra aug.-sept. 2025:

Vestas Wind Systems

Education Esbjerg (garant for en attraktiv studieby)

Business Esbjerg (på vegne af ~1000 virksomheder)

Semco Maritime

COWI

CIP (Copenhagen Infrastructure Partners)/HØST-projektet i Esbjerg

Siemens Gamesa Renewable Energy

European Energy

Rambøll

Viking Life Saving Equipment

DIN Forsyning

TotalEnergies EP Denmark

Aalborg Forsyning (aftagerpanel)

Vestas Aircoil (aftagerpanel)

Ørsted (aftagerpanel)

Dansk Ingeniørservice (aftagerpanel)

Den eksisterende bacheloruddannelse blev godkendt til udbud i 2009 og er udviklet i tæt samarbejde med industrien. Der blev lavet en meget omfattende professionel analyse af Epinion af behovet for uddannelsen, og behovet er kun vokset siden dengang. Det er derfor særdeles vigtigt, at uddannelsen fremover kan modsvare nutidens behov for energiingeniører.

Uddannelsen er løbende blevet opdateret i tæt samarbejde med aftagerne for at sikre, at de studerende opnår relevante kompetencer og følger med i den hastige udvikling inden for energiteknologi. Aftagerpanelet for den eksisterende uddannelse udtrykker stor tilfredshed med uddannelsens kvalitet, og bidrager aktivt til videreudvikling af studieordningen i samarbejde med undervisere, forskere, studerende og faglige eksperter.

På alle aftagerpanelmøder siden 2022 har aftagerne udtrykt ønske om at ændre udbudssprog til engelsk på bacheloruddannelsen i energi, dels fordi fagsproget og koncernsprogene i virksomhederne i meget høj grad er på engelsk og dels for at tiltrække flere internationale studerende. Det vil også ruste de danske studerende til at arbejde i virksomhedernes internationale miljøer (dokumentationsrapporten s. 3-4).

AAU’s bacheloruddannelser i energi i Esbjerg og Aalborg er unikke og kombinerer viden inden for elektriske og termiske energisystemer, baseret på instituttets internationalt førende forskning.

Uddannelsen i Esbjerg giver de studerende en tværfaglig forståelse og stærke kompetencer i avancerede energisystemer med et klart fokus på energiteknik inden for det termomekaniske og elektriske område. Uddannelsen har været udbudt med stor succes i ca. 15 år og er nøje tilpasset instituttets kernekompetencer og industriens behov.

Bacheloren i energiteknologi på SDU i Odense udbydes på dansk og er eneste nært beslægtede uddannelse, men adskiller sig dog i profil. Her specialiserer studerende sig på 6. semester i energiplanlægning/-management og bæredygtig brændstofproduktion. AAU’s uddannelse fokuserer på termisk/elektrisk modellering og optimering/regulering af effektkonvertere og elektriske maskiner.

De to uddannelser har derfor, ud over deres lokation, væsentligt forskellige faglige fokusområder, forskellige målgrupper og SDU har bekræftet, at universitetet ikke ser problemer i AAU’s ændring af udbudssprog, jf. dokumentationsrapportens bilag 2 med høringssvar fra SDU.

Ydermere kan det nævnes, at der i Esbjerg udbydes uddannelsen energiteknologi på Erhvervsakademi Syd-Vest. Dette er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som derfor hører under en anden uddannelsesbekendtgørelse og giver en anden faglig profil.

AAU udbyder også en dansksproget diplomingeniør i bæredygtig energiteknik i Esbjerg, som i høj grad er fagligt beslægtet, men som i sagens natur ikke er forsknings- men en vidensbaseret og professionsrettet uddannelse. Diplomingeniørerne arbejder i højere grad med drift, vedligehold, implementering og optimering af energisystemer, mens civilingeniørerne varetager mere komplekse opgaver som systemdesign, modellering, forskning, udvikling, projektledelse og strategisk rådgivning.

Der er fire civilingeniøruddannelser i Danmark inden for bæredygtig energi, hvoraf førnævnte civilingeniør i bæredygtig energiteknik udbydes af AAU i Esbjerg og er den naturlige overbygning til bacheloruddannelsen i energi i Esbjerg. AAU udbyder også civilingeniør i energiteknik i Aalborg, som er fagligt tæt beslægtet. SDU udbyder en civilingeniør i energisystemer i Odense, som bygger oven på deres bachelor i energiteknologi, der er beskrevet i forrige afsnit, og DTU udbyder civilingeniør i bæredygtig energi i Lyngby. AAU’s og DTU’s civilingeniøruddannelser udbydes på engelsk, mens SDU’s udbydes på dansk. Der er dimitteret 468 fra disse fire uddannelser i perioden 2020-2022, og de har alle en meget lav gennemsnitlig ledighed i 4.-7. kvartal sammenlagt for disse tre årgange på mellem 0,5 % og 5 % (dokumentationsrapporten s.8).

AAU vurderer på denne baggrund, at uddannelsen tydeligt udfylder et tomrum i uddannelsesudbuddet i Sydjylland, og at en ændring i udbudssprog vil styrke uddannelsens supplering af de beskrevne beslægtede uddannelser.

Ændringen i udbudssprog forventes ikke at påvirke rekrutteringen eller dimittendledigheden i forhold til beslægtede eller øvrige uddannelser. Det nationale optag forventes suppleret med primært optag af studerende fra det øvrige Europa. Dette baseres på AAU’s erfaring med de allerede eksisterende engelsksprogede bacheloruddannelser i Esbjerg inden for hhv. kemi- og bioteknik samt anvendt industriel elektronik, hvor der også er en balance mellem danske og internationale studerende.

Universitetet har tillige stor erfaring med understøttelse af internationale bachelorstuderende på AAU Campus Esbjerg, og hjælper i samarbejde med bl.a. Education Esbjerg de studerende med at falde til i lokalområdet samt få et godt studiemiljø og netværk som følge af de eksisterende internationale engelsksprogede bacheloruddannelser.

At uddannelsen får flere studerende, forventes også at påvirke rekrutteringen af danske studerende positivt, idet en større uddannelse med flere studerende giver et større fællesskab og et bedre studiemiljø med større diversitet. Engelsk udbud og den internationale profil vil dermed komme danske studerende til gode.

Uddannelsens dimittender vil have retskrav på kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i bæredygtig energiteknik på AAU Esbjerg, der rummer specialiseringer inden for henholdsvis strømnings- og procesteknik samt offshore energisystemer.

Derudover vurderes det, at uddannelsen vil være et ideelt grundlag for adgang til en række øvrige civilingeniøruddannelser, herunder de tre førnævnte inden for bæredygtig energi, der udbydes af AAU i Aalborg, SDU i Odense og DTU i Lyngby.

Uddannelsen giver også adgang til kandidatuddannelsen (cand.polyt.) i by-, energi- og miljøplanlægning, som udbydes på engelsk af AAU i Aalborg. Denne er relevant for bachelorer fra uddannelsen, som ønsker en profil, der er målrettet planlægningen af bæredygtige byer og miljøer som overbygning på den meget teknisk funderede bacheloruddannelse i energi.

Da uddannelsen er meget teknisk i sit indhold, giver den også adgang bredt inden for ingeniørfagligheden på f.eks. AU, SDU og DTU. I alle tilfælde vil uddannelsen give et meget solidt fagligt fundament for at blive optaget på disse uddannelser.

Begrundet i lav ledighed, høj faglighed og uddannelseskvalitet, forventer AAU at tiltrække 15 studerende ved opstart, stigende til op til 25 i løbet af de første 3 år.

Ikke relevant.

Ingen yderligere bemærkninger.